PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. Duponts Gård Side 1

Transkript

1 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Duponts Gård 2013 Side 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FREDERICIA KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK VÆRDIGRUNDLAG... 4 NYSGERRIGHED PÅ HINANDENS KULTURER... 4 Børn... 4 Forældre... 5 MEDMENNESKELIGHED... 5 Børn... 5 Forældre... 5 MANGFOLDIGHED... 5 Børn... 5 Forældre og personale... 6 DE 6 LÆREPLANSTEMAER OG HVORDAN VI ARBEJDER MED DEM... 6 SOCIALE KOMPETENCER... 6 Sprog... 7 KROP OG BEVÆGELSE... 7 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING... 8 NATUREN OG NATURFÆNOMENER... 8 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER... 9 LÆRINGSFORSTÅELSE DUPONTS GÅRD INDLEDNING TIL VORES LÆRINGSFORSTÅELSE PÆDAGOGENS ROLLE FOR LÆRING Leg Børn De voksnes rolle PRAKSISBESKRIVELSER Praksisplan for håndvask Mål Praksisplan for konflikter Mål STATUS PÅ 2009/ PÅ VUGGESTUEGRUPPERNE VIL VI UNDERSØGE OG HAVE FOKUS PÅ FØLGENDE: Mål: PRAKSISBESKRIVELSE FOR SOCIALISERING I VUGGESTUERNE: FLEXGRUPPERNE Begrundelse for valg af tema: PRAKSISBESKRIVELSE FOR MÅLTIDER I FLEXGRUPPERNE: VUGGESTUEPROJEKT MÅLENE FOR KROP/BEVÆGELSE ER FØLGENDE: MÅLENE FOR NATUR/TURE ER FØLGENDE: Evaluering: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV LÆRINGSFORSTÅELSE MED MÅLFORMULERING FÆLLESTRÆK I FORHOLD TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Identificering af børn PRAKSISBESKRIVELSE: Identificering af børn PRAKSISBESKRIVELSE SPROGGRUPPE Side 2

3 LÆSESTRATEGI MÅL FOR DEN SPROGLIGE UDVIKLING AKT-medarbejder OVERGANGE I BØRNS LIV MODTAGELSE AF NYE BØRN: OVERGANG FRA VUGGESTUE TIL BØRNEHAVE AFSKED MED BØRN Samarbejde med andre institutioner MÅL FOR OVERGANGE I BØRNENES LIV BØRNEMILJØVURDERING PSYKISK BØRNEMILJØ FYSISK BØRNEMILJØ ÆSTETISK BØRNEMILJØ LIVSGLÆDEPARAMETER TRYGHED UDFORDRING OG LÆRING MENINGSFULDHED MÅLFORMULERINGER FOR TRADITIONER OG AKTIVITETER Billedet på forsiden er hentet fra hjemmesiden proscenium.dk fra en artikel om et interkulturelt projekt. Artiklen indeholder ikke relevant information i denne sammenhæng. Kun billedet var interessant. Side 3

4 Fredericia Kommunes børne- og ungepolitik. Fredericia Kommunes Børne- og ungepolitik siger, at alle institutioner skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som behandler følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Du kan finde hele politikken på Fredericia Kommunes hjemmeside under menupunktet kommunen og politikker. Værdigrundlag Vi har arbejdet i en interkulturel retning i Duponts Gård. Det betyder, at vi har et særligt fokus på interkulturelle værdier i det pædagogiske arbejde med børnene, i vores møde med forældrene og indbyrdes i vores samarbejdsrelationer blandt personalet. Kultur omfatter et bredt spekter af vi menneskers tankeverden og handlemønstre, samt vores forestillings og erfaringsverden. Det præger vores oplevelser af, hvad der er rigtigt og forkert. Grundstammen i vores værdigrundlag bygger på det forhold, at vi lever i en globaliseret verden og i et interkulturelt samfund. Derfor ser vi Nysgerrighed på hinandens kultur Medmenneskelighed Mangfoldighed Som nøgleord for vores pædagogiske arbejde og i vores samarbejde med at skabe en dynamisk daginstitution i pagt med samtiden. Nysgerrighed på hinandens kulturer Børn Vi vil udfordre og styrke børnenes nysgerrighed gennem åben dialog og respekt i forhold til egen og andres kultur Fordi vi tror, at det er en vigtig egenskab at være nysgerrig og åben i en globaliseret verden. Fordi vi mener, at nysgerrighed er en drivkraft i børns udvikling og læring, vil vi tage udgangspunkt i det enkelte barns interesser og spørgsmål. Fordi vi mener, at når børn oplever nysgerrige og åbne voksne, vil det inspirere og motivere børnene til selv at være nysgerrige og søge ny viden. Dette kan ses og mærkes i vores dagligdag, da vi vælger at prioritere og synliggøre egen og andres kultur. Hvorfor gør vi det, vi gør? På denne måde opnår vi større indsigt i egen og andres kultur. Side 4

5 Forældre Vi viser interesse og værdsættelse i mødet med forældrene gennem nysgerrighed og ved at indgå i åbne og respektfulde dialoger med forældrene i vores fælles samarbejde om deres barns udvikling, læring og trivsel Fordi vi mener, det er vigtigt at skabe tydelighed omkring vores gensidige forventninger til hinanden. Fordi vi har en vigtig opgave med at fortælle om vores pædagogiske praksis og grundlaget for, at vi gør som vi gør. Dette kan ses og mærkes ved at I kan have tillid til, at blive imødekommet med åbenhed. Medmenneskelighed Børn Vi skaber en hverdag og pædagogisk praksis, hvor vi møder børnene med medmenneskelighed gennem anerkendelse og omsorg Fordi vi mener, det er en forudsætning for børns udvikling, at vi viser hvert enkelt barn, at vi hører, ser og tager det alvorligt. Fordi vi mener, det er vigtigt at vise i vores handlinger, at alle børn er værdifulde. Dette kan ses og mærkes ved at barnet føler sig vellidt og imødekommet. Forældre Vi møder forældre med medmenneskelighed gennem anerkendelse og hjælpsomhed Fordi vi tror på, at det skaber tillid i vores samarbejde. Mangfoldighed Børn vi skaber et liv og en mangfoldighed sammen med børnene, hvor oplevelser, leg og aktiviteter kan have mange forskellige inspirationskilder. De mange forskellige inspirationskilder og kulturelle udtryksformer sætter også sit præg på vores daginstitutions udsmykning og indretning og aktiviteter Fordi vi mener, det er vigtigt at give alle børn muligheder for både genkendelse og for nye indtryk Fordi vi tror, at mangfoldighed styrker børns kreativitet og livsglæde, udvikling og læring. Dette kan ses og mærkes ved, at børnene opnår en viden og større interesse altså får udvidet deres horisont. Side 5

6 Forældre og personale Forældre og personale er inspirationskilder til at skabe mangfoldighed til glæde for både børn, forældre og personale. Fordi vi mener, det er vigtigt at se hinandens ressourcer og fordi vi tror, at når alle bidrager styrker det vores fællesskab og forståelse. Dette kan ses og mærkes ved at vi fokuserer på selve mennesket og dets ressourcer og ser forskelligheder som en berigende styrke. Vi vil arbejde med læreplaner ud fra ovenstående værdier. Leg, udeliv og fysisk aktivitet er, og har hele tiden været, et grundlæggende meget fundamentalt for vores huse og sammen med vores fokus på det interkulturelle, vil vi fortsat vægte disse aktiviteter. De 6 læreplanstemaer og hvordan vi arbejder med dem Sociale kompetencer Mål: At børnene udvikler sociale kompetencer. At børnene kan sige til og fra og vise følelser. At børnene kan vise respekt og empati for hinanden. At børnene får venner. At børnene udvikler selvværd og selvstændighed. At børnene kan indgå i fællesskaber. Hvordan: Vi som voksne er ansvarlige for rammerne i institutionen ved at skabe tryghed, tillid og anerkendelse overfor barnet. Vi er nærværende voksne og gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Vi støtter, lytter og motiverer børnene i udviklingen af deres sociale kompetencer. Vi giver børn mulighed for at lære gennem leg og relationer, hvor de udvikler sociale erfaringer. Vi har rammer som giver mulighed for at lære at tage hensyn og vise respekt for hinanden på tværs af alder og anden kulturel baggrund. Side 6

7 Sprog Mål: At børnene udvikler kommunikative kompetencer. At børnenes sprog, ordforråd og sprogforståelse udvikles. At børnene kan sætte ord på deres tanker, følelser og handlinger. At børnene kan udtrykke sig nuanceret. At børnene kan bruge og forstå forskellige kommunikationsformer. At børnene kan bruge sproget til konflikthåndtering. At børnene kan bruge sproget i dialog og samvær med børn og voksne. At børnene med danske som andet sprog, får den støtte som de specielt har brug for. Hvordan: I dagligdagen er vi bevidste om at bruge sproget i en anerkendende dialog med børnene. Vi møder børnene hvor de er, og motiverer dem til at bruge sproget. Vi sætter ord på vores handlinger og giver os god tid til at lytte til børnene, så de har mulighed for at fortælle og udtrykke deres tanker og følelser. Vi opfordrer børnene til at bruge sproget i samspil med hinanden og til at løse konflikter. Vi støtter børnene i at kommunikere på forskellige måder. Dette gør vi gennem samvær, sang, sanglege, danse, leg, rim og remser, læse billedbøger, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter samt oplevelser på ture ud af huset. Børn med dansk som andet sprog, deltager 1 gang ugentlig i husets sproggruppe. Krop og bevægelse Mål: Barnet skal opleve glæde ved sin krop og glæde ved at være i bevægelse. Barnet skal aktivt udforske og tilegne sig verdenen gennem alle sine sanser. Barnet skal kende kroppens funktioner. Udvise respekt for egen og andres krop. Styrke børnenes fysiske sundhed. Vi tillægger fysisk udfoldelse stor betydning for hele barnets udvikling. Fysisk udfoldelse er vigtig for barnet da det er vejen til at være aktiv, kunne udforske, afprøve sig selv og kroppens muligheder og begrænsninger. Barnet lærer gennem sin krop. Side 7

8 Hvordan: Børnene tilbydes mange former for fysisk udfoldelse både indenfor og udenfor. Vores huse er indrettet til at tilgodese bevægelse. Vi har tumlerum, plads til gulv lege, ribbe og legeborg med mere. Vi bruger nærmiljøet: Volden, stranden, skoven og de offentlige legepladser. Ligeledes bruger vi gymnastiksalen på Købmagergade skole, hvor der er mulighed for at benytte redskaber. Derved giver vi børnene nogle andre udfordringer end dem vi kan tilbyde i vores huse. I vores dagligdag er vi meget bevidste om, at børnene skal have mulighed og lov til at udfordre deres egne grænser. Det betyder, at vi som voksne holder hinanden fast i, at vi ikke begrænser børnene, selvom den voksne i visse situationer, kan synes noget virker lidt for modigt. Barnets alsidige personlighedsudvikling Mål: At skabe en atmosfære hvor børnene oplever at blive set, hørt og forstået. Der skal være plads til barnets forskellige reaktioner, følelser og handlemåder. Udvise respekt og empati for andre. Mulighed for venskaber for derigennem at styrke de sociale kompetencer. Styrke børnenes selvværd og selvtillid. Børnene skal blive selvhjulpne/ selvstændige. Hvordan: De voksne er nærværende, og gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Vi møder børnene der, hvor de er, så de føler sig forstået, accepteret, anerkendt, respekteret og holdt af, så børnene har optimale forudsætninger for at udvikle selvværd og selvtillid, som er det nødvendige fundament for deres personlige udvikling. Børnene lærer gennem erfaringer, leg og relationer. Vi giver børnene mulighed for at opbygge relationer, som er en grundlæggende faktor for børns læring. Børn lærer i barn/barn relationer og i voksen /barn relationer hvor barnet selv er medskaber. Vi som voksne skaber rammerne i institutionen ved at skabe tryghed, tillid og anerkendelse overfor barnet. Naturen og naturfænomener Mål: At give børnene naturoplevelser. At udvikle respekt og forståelse for naturen. Blive fortrolig med naturen. At bruge naturen som et pædagogisk rum til styrkelse af motoriske og sociale kompetencer. At give børnene kendskab til forskellige naturfænomener. Side 8

9 Hvordan: Vores hus ligger tæt ved vold og strand hvilket er med til at gøre, at vi har mulighed for at give børnene nogle gode naturoplevelser. Som engagerede voksne giver vi børnene mulighed for at sanse og opleve naturen på alle årstider og i forskelligt vejr. Vi bruger naturen til at eksperimentere i og som legerum. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: At børnene lærer danske traditioner at kende. At børnene får kendskab til andre etniske kulturer. At børnene får mulighed for at udtrykke sig gennem drama, musik, sang, kunst og dans. At børnene har adgang og inspiration til forskellige materialer. At børnene får viden om, hvorfor vi fejrer traditioner. Hvordan: I vores hus holder vi traditionerne ved lige ved fx at fejre de danske højtider. Derudover er vi meget bevidste om, at vi lever i et multikulturelt samfund, hvor vi anerkender forskellige kulturelle baggrunde. Henover året afholder vi temauger. Derudover har børnene mulighed for at arbejde med sang, musik, bøger, tegne, male osv. Vi benytter os også af tilbud som fx biblioteket, cirkus, teater og andre tilbud. Vi har samarbejde med den Kreative Skole, hvor vi har en børnegruppe til undervisning to gange ugentligt til sang, musik og billedkunst. Side 9

10 Læringsforståelse Duponts Gård Indledning til vores læringsforståelse. Vi har valgt, at vores læringsforståelser gælder alle børn, da vores menneskesyn og faglige pædagogiske viden bygger på, at anerkendende relationer til andre mennesker skaber de bedste forudsætninger for læring. Når børn oplever at blive set, mødt, forstået, accepteret, anerkendt, respekteret og holdt af, har de optimale forudsætninger for at udvikle selvværd og selvtillid, som er det nødvendige fundament for læring. Vi er bevidste om, at alle børn i kortere eller længere perioder, akut, periodisk eller permanent har brug for særlig pædagogisk opmærksomhed. Gennem en tidlig identificering, vurdering og stimulation vil vi sikre, at alle børn har mulighed for trivsel, udvikling og læring. Sammen med forældrene har vi et fælles ansvar for at barnets basale behov er opfyldt. Barnet har brug for fysisk omsorg (hygiejne, motion, kost, søvn). Psykisk omsorg (følelsesmæssigt nærvær). Pædagogisk omsorg i betydningen inddragelse det at kunne være sammen om noget, for eksempel madlavning, ture samt andre aktiviteter. Endvidere skal vi respektere og acceptere at barnet nogle gange kan have brug for at være i fred. Vi skal styrke barnets selvværd, og dets sociale kompetencer. Børn lærer når de får passende udfordringer i forhold til deres kompetencer og potentiale. Ved at vi som voksne kender børnenes kompetencer og potentiale, kan vi gennem iagttagelse, nærvær og aktiviteter guide og hjælpe børnene på vej, så de netop får passende udfordringer i deres børnehaveliv. Børn lærer gennem erfaringer og gennem leg og relationer. For os er relationer en grundlæggende faktor for børns læring. Børn lærer i barn/barn relationer og i voksen /barn relationer og barnet er selv medskaber til læringsprocessen. Vi som voksne skal skabe rammerne i institutionen ved at skabe tryghed, tillid og anerkendelse overfor barnet. Vi er rollemodeller for børnene og vi er med til at skabe rum til læring gennem samvær, rutiner og aktiviteter. Når vi tænker læring, skal vi som voksne være bevidste om, at børn lærer på forskellige måder. Børn lærer i forskelligt tempo. Nogle børn lærer bedst ved at iagttage andre. Nogle har brug for at mærke og sanse oplevelsen gennem kroppen. Det vigtigste er, at vi som pædagoger er bevidste om, at der findes forskellige læringsstile og at børnene dermed skal udfordres på forskellige måder. Pædagogens rolle for læring Vi skal som pædagogisk personale også hele tiden lære. Vi lærer gennem refleksion over egen praksis. Vi skal være motiverede voksne. Hvis vi ikke lærer, kan vi heller ikke lære børnene at lære. For at være gode rollemodeller for børnene, er det vigtigt, at vi som personale har det godt og er positive og glade. Glade voksne giver glade børn og glade børn har bedre forudsætninger for at lære. Når børn og voksne er i flow, skabes der læring. Side 10

11 Leg Børn Leg er et mål i sig selv her sker der udvikling barnet får erfaring og ny viden. Leg og læring kan ikke skilles ad. Leg og læring er dannelse. Børn lærer gennem hverdagsrutiner og i det vi går og gør. Børn lærer i fællesskaber. Børn lærer hver især i det individuelle. Børn lærer i forskelligt tempo. Børn lærer gennem erfaring. De voksnes rolle Vi er rollemodeller Vi indgår i relationer med børnene. Vi skaber rammer for læring og udfordring. Vi skaber tid til fordybelse. Vi guider, støtter, anerkender, inspirerer, motiverer. Vi er nærværende, indlevende, kommunikerende. Vi reflekterer sammen over egen praksis. Praksisbeskrivelser Praksisplan for håndvask Når børnene har været på toilettet, skal de vaske hænder. Det samme gælder når de kommer ind fra legepladsen og inden de skal spise. Endvidere skal de vaske hænder inden de deltager i madlavning/bagning samt under visse andre aktiviteter. Det er de voksne, der er ansvarlige for at børnene får vasket hænder, derfor er det også dem der bestemmer. For at lette håndvasken er der indkøbt skumsæbe som er nemt at bruge. Der er sæbe og papir i børnehøjde samt affaldskurv i børnehøjde. Der er mulighed for at flere børn kan vaske hænder samtidig. Vi bestræber os på, at børnene sendes på badeværelset i hold og på at der er voksne med på badeværelset for at hjælpe og guide. Vi er som voksne med til at skabe en anerkendende stemning, når vi hjælper og guider. De voksne er rollemodeller og de hjælper med at styrke relationerne mellem børnene, ved at de opfordres til at hjælpe hinanden. Desuden styrkes børnenes egen selvhjulpenhed. Vi kan som voksne være tilbøjelige til at komme børnene i forkøbet, ved at huske dem på hvad de skal gøre. For eksempel kan vi sige, at de skal huske sæbe, huske at smøge ærmer op, huske kun at tage en serviet, når de tørrer hænder. I stedet vil vi bestræbe os på, at være mere anerkendende over for børnene. Vi vil rose dem, og fortælle hvor godt de gør det. Vi skal ofte opfordre børnene til at vaske hænder, da mange ellers glemmer det. Vi oplever ofte, at der opstår konkurrence mellem børnene for at blive først færdige med at vaske hænder. Side 11

12 Der foregår endvidere meget socialt samspil mellem børnene, når der vaskes hænder. Når de voksne ikke er til stede ved håndvask foregår der ofte leg på badeværelset. Der bliver vasket spejle med kludene, toiletterne stoppes med toiletpapir, børnene skyller hår og får vådt tøj. Samtidig er børnene også politibetjente over for hinanden. Som hovedregel er der altid en voksen til stede som er rollemodel for børnene. Den voksne guider og fortæller og sætter ord på, hvad der skal ske. Den voksne vasker selv hænder, og sætter ord på hvad hun gør undervejs. Den voksne hjælper børnene med at vaske hænder. Mål Vores mål er at arbejde hen imod at undgå overinvolvering således at børnenes selvhjulpenhed og selvværd styrkes. Samtidig vil vi styrke børnenes egne initiativer og eksperimenter. Vi vil arbejde på at børnene får en forståelse for, hvor vigtigt det er, at få vasket hænder, samt lære dem gode hygiejnevaner. Praksisplan for konflikter De fysiske rammer har stor betydning for antallet af konflikter. Vi har gode fysiske rammer indendørs i Duponts Gård, men de udendørs rammer er ikke så gode, da vores legeplads er meget lille. Vi har som voksne ansvar for, at hjælpe barnet med at sætte ord på handlingen i stedet for at slå. Vi skal guide og forklare så vi derved kan hjælpe barnet med at opnå de kompetencer, der gør, at de kan håndtere en konflikt. Ved at vise empati over for barnet og lytte til barnet, viser vi at vi anerkender barnets følelser. Mål Målet er, at børnene efterhånden som de bliver ældre, lærer at håndtere konflikter ved hjælp af sprog og empati. Derved styrkes barnets selvværd og respekt for andre børn. Status på 2009/2010 I 2009/2010 har vi brugt meget tid på at arbejde med at formulere vores nye værdigrundlag. Vi har haft en pædagogisk dag, hvor vi har arbejdet med værdier og profil. Derudover har vi i Duponts Gård brugt meget tid på at diskutere, planlægge og gennemføre en omstrukturering fra at være 4 flexgrupper til at være to vuggestuegrupper og 2 flexgrupper. Det har betydet en omvæltning for mange. For børnene har vi forsøgt at skabe mindst mulige flytninger, men det har alligevel medført forandringer. Vi tror på at vores nye struktur giver bedre mulighed for at arbejde mere målrettet med pædagogikken. De store børn vil få mere plads til at blive udfordret passende. De yngste børn i vuggestuen får en mere rolig hverdag, hvor de kan bevæge sig ud i verden, når de er parate. Side 12

13 Gennem det sidste halvandet år har vi omstruktureret i Duponts Gård fra at være 4 flexgrupper til nu at være 2 vuggestuegrupper og 2 flexgrupper. Det har betydet, at vi nu skal se vores små børn i en anden sammenhæng, nemlig som en lille gruppe, der socialt skal fungere med andre børn i alderen 0- ca. 2½ år. Vi har i vuggestuen valgt socialisering og konflikter som hverdagslivstema, da vi er blevet nysgerrige på, hvilken betydning det har for de 0-2 årige efter at vi i mange år, har haft flexgrupper fra 0-6 år. På vuggestuegrupperne vil vi undersøge og have fokus på følgende: Mål: Hvilke pædagogiske konsekvenser og overvejelser der er i forhold til socialiseringen. Hvordan dagligdagen tilrettelægges i forhold til aktiviteter og ture eksempelvis på tværs af de to vuggestuegrupper samt i forhold til aldersopdeling. Relationer og venskaber i vuggestuen. Pædagogens rolle med udgangspunkt i den anerkendende tilgang. At børnene oplever fællesskabet som noget positivt og at de er vigtige for fællesskabet. Opleve at der er plads til at udtrykke sine følelser og behov og samtidig lære at der er andre med samme følelser og behov. At børnene støttes i at danne venskaber og bevarer allerede dannede venskaber. At børnene opmuntres til at hjælpe hinanden og udvikle empati. At børnene lærer at sætte grænser for sig selv og dermed sige fra. Praksisbeskrivelse for socialisering i vuggestuerne: Vi vil give børnene mulighed for at afprøve og eksperimentere i deres sociale kompetencer gennem leg. Dette gælder både med udgangspunkt i børnenes egne små ideer/projekter sammen med hinanden samt de voksne, som skal inspirere og give rammer og støtte (være med og modspillere og rollemodeller), på en anerkendende måde, så børnenes erfaringer omsættes og udvikles til positiv adfærd og læring. I dagligdagen er vi bevidste om, at bruge en anerkendende tilgang. Vi taler med børnene, sætter ord på følelser og handlinger. Vi guider dem og kommer med løsningsforslag, så de får en følelse af, at blive set og hørt, uden at de nødvendigvis får deres vilje. Vi er tæt på børnene og er tydelige voksne. Side 13

14 Flexgrupperne Begrundelse for valg af tema: Forældrene i Duponts Gård har valgt frokostordning, så fra d. 1 august 2011 serveres der nu frokost til alle børn i Duponts Gård. Vi har derfor valgt måltider som et af vores hverdagslivstemaer. Mål: At børnene inddrages i det praktiske ved måltidet (i det omfang det er muligt). Dække madvogn, dække borde, hælde op selv, oprydning efter maden mm. At børnene beder om hjælp hos børn og voksne og selv får mulighed for at hjælpe. At vente på tur. At de voksne er nærværende og bliver siddende ved bordet er gode rollemodeller. At børnene lærer bordskik at de venter med at spise til alle ved bordet har fået. At skabe mere ro og hyggelig atmosfære under måltidet. At børnene har lyst til at smage forskellig slags mad. Praksisbeskrivelse for måltider i flexgrupperne: I dagligdagen er vi bevidste om, at inddrage børnene så meget som muligt i det praktiske. De er med i køkkenet og hjælper med at dække madvogn. Vi opfordrer børnene til, at hjælpe med at dække bord. Ved bordet støtter vi børnene i at blive selvjulpne: De skal selv smøre, øse op, og hælde op mm. Ligeledes skal de hjælpe med oprydningen bagefter for eksempel komme affald i skraldespanden og sætte det brugte service på vognen. Det skal sættes pænt. Tallerkener for sig og bestik for sig osv. Ved bordet opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden, eller bede om hjælp hos hinanden eller de voksne. For eksempel at bede om vand eller brød. De skal ligeledes lære og vente på tur, så de ikke sidder og råber i munden på hinanden. De skal også vente med at spise til alle ved deres bord har fået mad. Vi ønsker hermed, at skabe ro og en hyggelig atmosfære under måltidet. Vi opfordrer børnene til at smage på forskellig slags mad, men ikke nødvendigvis spise op, hvis de ikke kan lide maden. Vi er bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller og derfor er det vigtigt, at vi er nærværende og selv sidder ved bordet. Side 14

15 Vuggestueprojekt Duponts Gård har været med i et vuggestueprojekt sammen med fem andre institutioner i Fredericia Kommune. Projektet er blevet igangsat efter at der gennem længere tid, har været en del fokus på, om kvaliteten var god nok i landets vuggestuer. Da vi fik tilbuddet om at være med, var vi i huset enige om, at det var en god ide. Vi har valgt at arbejde med emnet: Aktivitetsprojekt for en gruppe børn fra årgang 2010 samt fra Formål i relation til pædagogisk udvikling og børnene: At gi' de mellemste et aktivitetspædagogisk rum, hvor der er fokus på dem, og hvor aktiviteterne kan målrettes deres alder og behov. Vuggestueprojektet strækker sig fra september 2012 til Juni Vi har delt vores projekt op i 3 afdelinger. Sang/musik, krop og bevægelse og natur/ture. Målene for sang/musik er følgende: - At øge børnenes glæde ved at synge og sanse musik. - At lære børnene og vente på tur. - At lære forskellige sange med fagter. - At give børnene mulighed for at udvikle sig sprogligt gennem sang/musik. Vi samles på personalestuen og sang nogle sange. Hurtigt fandt vi ud af, at det ikke var det rette rum at være i - så vi gik i Foldens hvilerum. Vi havde købt en kuffert, og havde lagt forskellige ting deri, som symboliserede de forskellige sange. Der var en edderkop, bus, traktor, en giraf, et hus, et brød osv. Børnene valgte på skift en ting fra kufferten, hvorefter vi sang sangen, som hørte til den ting. Side 15

16 Målene for krop/bevægelse er følgende: - At øge glæden ved bevægelse. - At udvikle grovmotorikken. - At gøre motorikken til en leg( eksempelvis med volde, tørklæder, hulla hop ringe, rullebræt, gå på line osv). - At børnene får bedre kropsbevidsthed/kropsbeherskelse. Vi startede på Høloftet, hvor vi havde forskellige ting med, som børnene kunne lege på. Blandt andet havde vi en trappe med, som de kravlede op af, for at rutsche ned af rutschebanen. Det blev hurtigt til at de prøvede kræfter med at rutsche med hovedet nedad, kravle ned, eller gå ned af rutschebanen. Det handlede også om, at børnene skullel lære at vente på tur. På Høloftet er der en gynge, som også var vældig sjov for mange, men ikke alle. Det blev sjovere jo flere gange den blev brugt. Efter nogle få gange, rykkede vi ned på Stalden, da der var alt for mange ting, ( Høloftets legetøj) der fangede børnenes opmærksomhed. Side 16

17 Målene for natur/ture er følgende: - At øge børnenes interesse for og glæde ved udeliv og natur. - At lade børnene sanse og opleve naturens materialer. - At opleve forskellige årstider - kulde, varme, vind, regn og sol. - At opleve forskellig natur - strand, vold osv. - At holde i hånd. - At øve sig i at tage tøj på og af. - At samle ting i naturen (skaller, sten, kastanjer, blade mm.),og lave "noget" med det i vuggestuen. Vi skulle på tur ud af huset, derfor skulle børnene øve sig i at tage deres tøj på. (Selvfølgelig med den hjælp der var nødvendig). Når vi kom ud, skulle vi holde hinanden i hånden - så var vi klar til at gå. Nogle af vores ture gik til stranden, enden via den lange stejle bakke, eller ned af de mange trapper. Begge dele krævede meget af det enkelte barn. Når vi kom ned på stranden, kunne de "gå selv", og lege med det de synes var spændende. Vi har taget spande og skovle med - så de også kunne grave og lave sandslotte i sandet. Nogle syntes det var sjovt, at smide sten i vandet, andre sad stille og legede i sandet, nogle prøvede kræfter med at kravle op og ned af de store sten osv. Nogle ture foregik i kastellet, hvor der var mulighed for at spille fodbold, lege med faldskærm, klatre op og ned af de store bakker mm. Nogle dage gik turen hen til kanonerne ved sygehuset, hvor de kravlede op og ned. Konkrete mål for den pædagogiske udvikling: Mål for børnene set fra et børneperspektiv. - At børnene synes det er sjovt og spændende. Noget de gerne vil være med til/deltage i. - At skabe relationer mellem barn/barn, barn/voksen, voksen/voksen, på tværs af vuggestuegrupperne. - At styrke relationer, kammeratskaber og venskaber mellem børnene. - At børnene glæder sig til det. - At børnene kan orientere sig og håndtere det der foregår. - At børnene bliver set og hørt. Får lov at være medaktører ( følge barnets spor). - At børnene oplever glæde ved at gøre noget sammen i fællesskaber. Mål for børnene set fra et voksenperspektiv. - At styrke børnenes sprog. - At udvikle børnenes kompetencer indenfor krop og bevægelse. - At styrke børnenes fysiske og mentale sundhed. - At styrke børnenes koncentration i forhold til en planlagt aktivitet. - At de 6 lærerplanstemaer blev bragt i spil. Side 17

18 Evaluering: Det har været et godt forløb for både børn og voksne. Børnene har glædet sig til det og ville gerne være med når vi nåede til dagen. Afslutningsvis, på hele forløbet - lavede vi en udegruppe fra mandag til torsdag, med madpakker, hvor vi hver dag gik ca og kom hjem ca.12. Det er noget vi vil gøre igen, da det gav børn og voksne et større fællesskab og kendskab til hinanden. I starten var vi samlet hver tirsdag formiddag, men midt i forløbet udvidede vi det til, også at samles torsdag formiddag, for at styrke samarbejdet endnu mere. Vi vil fortsat mødes et par gange om ugen, på tværs af grupperne. I forhold til spørgsmålet om kvaliteten i vuggestuer, er det vores klare opfattelse, at børnene i vores hus bliver set alle sammen. Netop det faktum at vi har omstruktureret fra 4 flexgrupper til nu at have to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, har medvirket til, at vi i højere grad kan have fokus på det enkelte barn, hvilket gælder fir både vuggestue samt børnehavebørn. Vi kan meget bedre målrette vores aktiviteter når vi har børn der aldersmæssigt ligger tættere på hinanden. Da vi er et åbent hus, har de store og de små stadig rig mulighed for at være sammen på tværs og har derfor stadig stor glæde af det samspil der sker når store og små er sammen. Side 18

19 Børn med særlige behov Læringsforståelse med målformulering Vi mener, at børn med særlige behov lærer på samme måde som børn med almene behov, men at nogle børn i perioder, akut eller permanent har brug for særlig pædagogisk opmærksomhed og støtte. Vores vigtigste opgave, er at vi hele tiden har fokus og øje for børnenes trivsel. Vi skal opfange børnenes signaler og de tegn der altid vil komme fra børnene, hvis de ikke trives. Gennem anvendelse af metoder, kan vi få større indsigt i hvilke dynamikker og mønstre der gør sig gældende, og hvilke forhold der har betydning for barnets måde at trives, opleve verden, handle og reagere på. Af metoder kan nævnes fortællinger, iagttagelser og udviklingsbeskrivelser, som kan give os en bedre indsigt og viden om barnet. Derved er vi i stand til at give den udviklingsstøtte barnet har behov for. Vores mål er at alle de børn der går i vores børnehave bliver inkluderet i vores institution, at de bliver velfungerende og bliver parate til at møde ny læring og nye udfordringer. Fællestræk i forhold til børn med særlige behov Vi har i vores huse identificeret, hvilke grupper der for tiden er med særlige behov. Vi har sprogbørn Børn med dansk som andet sprog, og børn der har behov for at få styrket deres sproglige kompetencer. Vi har børn med adfærds og følelsesmæssige problemer. Vi har børn der har behov for at få styrket deres sociale kompetencer/ sociale relationer. Identificering af børn Vi har en mindre gruppe af børn, som har brug for ekstra sproglig støtte. Praksisbeskrivelse: Når vi identificerer et barn som har sproglige problemer, kontakter vi forældrene for en samtale, så vi sammen kan snakke om, hvilke tiltag, der skal gøres. Udover dette samarbejder vi med en talepædagog og sprogkonsulent. Identificering af børn Vi har en mindre gruppe af børn, som har adfærdsmæssige, følelsesmæssige problemer og som har brug for at få styrket deres sociale kompetencer. Praksisbeskrivelse. I vores velkomst folder står der: Sker der ændringer i barnets hverdag hjemme er det meget vigtigt, at orientere personalet så vi kan tage eventuelle hensyn til det enkelte barn. I vores daglige praksis er det vigtigt at vi har fokus på barnets trivsel og at vi opfanger barnets tegn og signaler. Side 19

20 På vores stuemøder som afholdes en gang i måneden, gennemgår vi børnene med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Herudfra laver vi individuelle handleplaner. Når vi har identificeret et barn, som har adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer, prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt, gennem daglig kontakt og forældresamtaler. Udover dette samarbejder vi med PPR, sundhedsplejerskerne, AKT medarbejderen, som vi har fælles med Østervold, specialpædagogisk center samt talepædagoger. Sproggruppe Vi har en sproggruppe bestående af de børn, der har behov for ekstra sproglig støtte. Det kan være generelle sproglige vanskeligheder og det kan være børn med 2 sprog, der har behov for at få styrket deres danske. Det er sprogpædagogen i huset, der har sproggruppen 1 gang ugentlig. Sprogpædagogen arbejder med mange forskellige aktiviteter med børnene. Aktiviteter der stimulerer børnene sprogligt. Det kan være alt fra bøger, rim og remser, sange, spil, klippe/klistre og sociale aktiviteter både i og uden for huset. Fælles træk for alle aktiviteter er, at de skal styrke den sproglige udvikling. En gang ugentlig har vi en gruppe børn fra sproggruppen med på den Kreative Skole, hvor de får undervisning i sang og musik. Vores sprogpædagog, er blevet sprogvejleder og varetager nu sprogbejledning i både Duponts Gård samt Østervold. I det daglige samarbejde med forældrene, deler vi vores viden med hinanden og vi vejleder om, hvad de kan gøre derhjemme. Der er nu tilbud om sprogvurdering på børn mellem 2,10 og 3,4 år. Vi håber rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet. 3 årige børn med dansk som andet sprog, får foretaget sprogvurdering af kommunens tosprogskonsulent. Læsestrategi I dagligdagen er vi bevidste om, at bruge sproget i en anerkendende dialog med børnene. Vi møder børnene hvor de er, og motiverer dem til at bruge sproget. Vi er bevidste om, hvordan vi taler med børnene og hinanden. Vi sætter ord på det vi gør, og på det der sker. Vi skaber tid til, at børnene kan fortælle, om det de har oplevet. Vi vil skabe fokus på, hvordan vi som voksne læser for børnene, så det foregår i dialogisk form, der er med til at gøre, at børnene bliver deltagere i fortællingen/historien. Vi vil vægte drama og teater i forskellig form, hvor børnene ligeledes kan blive medaktører. Børnene har adgang til bøger, papir og farver. Sange, rim og remser er en stor del af vores hverdag. Vi tillægger fysiske aktiviteter/udfoldelser stor betydning for barnets udvikling og dermed også for den sproglige udvikling. Så for os indgår fysisk aktivitet derfor som en naturlig del af læsestrategien og dermed den sproglige udvikling. Vi arbejder med forskellige temaer, hvor vi både arbejder med sproglige og fysiske aktiviteter. Vi ser læsestrategien ligge i alle læreplanstemaerne. Side 20

21 Mål for den sproglige udvikling At børnene udvikler kommunikative kompetencer. At børnenes sprog, ordforråd og sprogforståelse udvikles. At børnene kan sætte ord på deres tanker, følelser og handlinger. At børnene kan udtrykke sig nuanceret. At børnene kan bruge og forstå forskellige kommunikationsformer. At børnene kan bruge sproget til konflikthåndtering. At børnene kan bruge sproget i dialog og samvær med børn og voksne. AKT-medarbejder Vi har en AKT medarbejder som vi deler med Østervold. Lise er ansat i Østervold og kommer i Duponts Gård en gang ugentlig, hvor hun kan give sparring til personalet. Lise har desuden en stor viden om børn med særlige behov. Marte Meo Vi har to pædagoger, der har taget Marte Meo uddannelsen, så vi har dermed også mulighed for, at bruge Marte Meo som redskab i vores pædagogiske arbejde. Overgange i børns liv Modtagelse af nye børn: Når barnet bliver visiteret til vores institution sender vi et velkomstbrev ud til barnet med invitation til at komme og besøge os sammen med forældrene. Derudover er der oplysninger om, hvilke gruppe barnet skal gå på og hvad de voksne hedder. Når forældrene kommer på besøg med deres barn, har vi en snak om de praktiske oplysninger, vi har brug for i forhold til barnet. Til denne snak fortæller vi mere detaljeret om vores dagligdag, så forældrene får et større indblik i institutionen. Overgang fra vuggestue til børnehave Når et barn skal rykke fra vuggestuegruppe til flexgruppe sikrer vi at overgangen sker så godt og trygt som muligt. Barnet kommer i tiden op til flytningen på besøg på flexgruppen. Spiser mad der og integreres stille og roligt på den nye gruppe. Vores hus er åbent, så børnene er som regel trygge og kender de voksne og børn, de skal være sammen med på den nye gruppe. Ved opstart på den nye gruppe tilbydes forældrene en samtale, hvor de bliver informeret om flexgruppens dagligdag, og får mulighed for at stille spørgsmål. Afsked med børn. De kommende skolebørn forberedes det sidste år på, at de skal i skole ved at gå i en store gruppe bestående af kommende skolebørn. Vi har hidtil haft Købmagergades Skole, som vores primære samarbejdspartner vedr skolestart, men på grund af den nye skolestruktur nedlægges skolen og fremover vil skolerne i Kirstinebjergdistriktet, derfor blive vores samarbejdspartnere. Det kommende samarbejde vil for vores vedkommende primært blive med afdelingen på Høgevej (tidligere Egumvejens Skole) samt afdelingen på Skansevejens Skole. Side 21

22 Som byinstitution, sender vi også børn til de private skoler i Fredericia. Dem har vi ikke et formaliseret samarbejde med, men gør selvfølgelig det bedste vi kan, for at børnene får en god overgang til disse skoler også. Er der behov for et overleveringsmøde med skolen, afholder vi det. Samarbejde med andre institutioner. Vores døre er åbne for at dagplejen kan komme på besøg. Vi har dog meget sjældent dagplejere i vores område, så det sker ikke så tit. Hvis et barn skal begynde i en anden institution, prøver vi så vidt det er muligt, at komme på besøg i den nye institution, inden barnet starter. Er der behov for et overleveringsmøde med den nye institution, afholder vi det, men selvfølgelig altid efter aftale med forældrene. Mål for overgange i børnenes liv. Vores mål er at lette overgangen for det enkelte barn, så barnet føler sig trygt og parat til at møde nye udfordringer. Børnemiljøvurdering Vi har valgt at lave en generel børnemiljøvurdering for områderne det fysiske, psykiske og æstetiske. Når vi løbende vælger nye hverdagslivstemaer, vil vi derudover arbejde med hvordan vores børnemiljø passer til de nye temaer. For os handler børnemiljø om, at vi prøver at forstå og omsætte børnenes behov, drømme og ideer til deres fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Psykisk børnemiljø Vi som voksne er ansvarlige for det gode miljø i institutionen ved at skabe tryghed, tillid og møde barnet med anerkendelse. Det er vigtigt at det enkelte barn er med i fællesskabet og føler sig set, hørt og respekteret. Den voksne er rollemodel og en som barnet kan stole på. Barnet skal møde forudsigelige voksne som det har tillid til. Barnet skal anerkendes i sine følelser og vi støtter barnet i at sige til og fra. Fysisk børnemiljø Vi har indrettet huset så der er mulighed for at være fysisk aktiv såvel indendørs som udendørs. Derudover har vi mindre rum og hyggekroge, hvor der kan leges og hvor der samtidig er mulighed for fordybelse. Vi har rum som er indrettet til specialpædagogiske aktiviteter. Rummene benyttes også til mindre gruppeaktiviteter. Bestik, kopper med mere er placeret så børnene selv kan nå det. Legetøj og andre beskæftigelsesmaterialer er ligeledes placeret i børnehøjde og er dermed tilgængelige. Æstetisk børnemiljø Det er vigtigt, at rammerne i huset er indbydende at se på. Vi har den opfattelse, at børn der kigger på noget der er helt og intakt, oplever større glæde ved deres omgivelser. Endvidere tror vi på, at det mere naturligt medfører, at tingene bliver behandler bedre. Vi er blevet optagede af, at finde ud af om rod har indvirkning på børns lyst til at lære og til at finde ro til leg. Det vil vi lave undersøgelser på. Kan det være at nogle børn bliver påvirkede af meget rod, mens andre er ligeglade? Vi vil inddrage børnene i hvordan de tænker udsmykningen skal være. Side 22

23 Vi har spejle så børnene kan se sig selv. Vi vægter at have hyggeligt pynt på stuerne. Vi har blomster og i mange situationer har vi duge på bordene. Der hænger billeder og tegninger som børnene har fremstillet, men derudover er garderoberne udsmykket forskelligt. Nogle steder hænger der billeder og spejle og andre steder hænger der fotos af børnene. Det er vigtigt for os, at børnene oplever deres omgivelser som positive. Dette gælder både i forhold til rammer og voksne. Livsglædeparameter. Vores livsglædeparameter hænger sammen med vores læringsforståelse som bygger på anerkendende pædagogik. For os er det vigtigt at barnet har følelsen af tryghed. Barnet skal have passende udfordringer og opleve meningsfuldhed. For at vi kan opnå det, er det vigtigt at vi har et godt samarbejde med barnets forældre. Tryghed Når vi skriver tryghed, betyder det for os at barnet føler sig vellidt, værdsat og har følelsen af, at der er nogen der holder af en på en anerkendende måde for den man er. Hos os er der plads til forskellighed. Tryghed er at have gode relationer og venner. Tryghed er, at føle sig som en del af gruppen. Den voksne er en som barnet kan stole på, og som viser glæde for barnet. Den voksne skal drage omsorg for barnet - det være sig fysisk som psykisk. Barnet skal møde forudsigelige voksne, som det har tillid til. Udfordring og læring Sunde og glade børn lærer bedst. For os betyder det, at alle børn har krav på noget sundt mad, at de får den søvn, som de har brug for, og at de får den omsorg, som de har behov for. Det er helt basale behov. Derudover skal barnet udfordres, og anerkendes for den det er. Side 23

24 Når barnet oplever ligevægt mellem de udfordringer og de kompetencer det besidder, vil der naturligt opstå en lyst og en glæde ved at lære noget nyt. Ved at tage udgangspunkt i barnets ressourcer og kompetencer, er de voksne medskabere til barnets succeser. Vi skaber rammerne og giver tid til at barnet kan fordybe sig, være nysgerrig og undre sig. Når barnet har mulighed for at fordybe sig, alene eller sammen med andre, oplever barnet et engagement, det bliver motiveret til at tage eller få nye udfordringer og der opstår en læring. Når barnet oplever mening og interesse, opstår der en lyst til at søge nye udfordringer. Børnene er rollemodeller og de spejler sig i hinanden, og gennem den daglige dialog opnår de en personlig udvikling. Samtidig med at børnene udfordrer sig selv og hinanden, mener vi også det er af stor betydning, at de voksne vil udfordres. De voksne har en opgave i at være rollemodeller som barnet kan spejle sig i. Ved at den voksne er åben og viser glæde overfor nye ting og nye initiativer, er de gode forbilleder for børnene. Meningsfuldhed. Uanset hvem man er og hvor man kommer fra, ser vi det som vigtigt, at barnet oplever en mening ved at være i vores hus. Barnet skal føle sig værdifuld og betydningsfuld, og have følelsen af at kunne bidrage til fællesskabet. Vi ser det som en berigelse for vores huse, at her er forskellige kulturer. Det skaber mening at være respekteret og anerkendt for den man er, samtidig med at man skal respektere og anerkende andre. Der skal være bedste venner, og for de børn, som har svært ved at opnå venskaber, må den voksne hjælpe barnet på vej. Barnet skal have en følelse af at høre til og være en del af helheden. Det skal føle at det gør en forskel om det er her eller ej. Vi mener det er af stor betydning for barnet, at det møder livsglade voksne som har tid til dem og som kan rumme dem. I vores hus mener vi, det er af stor betydning at vi har fælles oplevelser, hvor man kan opleve nærvær og fordybelse uden at skulle bekymre sig om andre ting. Ved gennemgang af vores pædagogiske læreplan, ser vi livsglæde beskrevet adskillige steder. Vi ser livsglæde i vores læringsforståelse, i afsnittet om vores beskrivelse af de 6 læreplanstemaer, i forbindelse med overgange i børns liv samt i afsnittet om børnemiljøvurdering. Side 24

25 Nye hverdagslivstemaer 2014 Fortælling fra vuggestuerne på tur i Kastellet. Ni (pige 2,5 år) og Ra (dreng 2,7 år) som går på den samme stue, er kravlet op på bakken( volden). Ved sidden af står to børn, som går på den anden stue. De står og iagttager Ni og Ra. Ni og Ra kigger ned, herefter på hinanden. De smiler og ser glade ud. Ni klapper i hænderne, og gør et hop. De begynder på samme tid at kalde på No(dreng 2,5 år), som står nedenfor Bakken. No går og samler agern og små-grene. Han kigger op på Ni og Ra, han griner(øjnene " smiler" og jeg kan se hans hjørnetænder, som altid kan når han griner). Han svarer: ja, ja nu kommer jeg. Han går mod bakken, fortsat smilende og siger uha, mens han prøver at holde styr på de indsamlede ting. Kigger over på mig, som sidder et stykke derfra, han smiler og siger igen uha. Jeg siger: uha, hvor du har fundet mange ting. No kigger op på Ni og Ra, smiler og rækker armene frem med alle de indsamlede ting. Han siger: se, se henvendt til Ni og Ra. Han begynder at kravle op ad bakken, det er svært med alle tingene i hænderne, han siger: hjælp til Ni og Ra to gange. Han er næsten oppe, da de går et par skridt ned ad bakken, og rækker ud mod ham. Han når op uden hjælp. Et stort smil fra No bliver til et stort fælles grin fra alle tre. De to børn fra den anden stue kigger stadig på. Tolking og analyse af hverdagstema. Voksenperspektiv, hvad oplever de/den i situationen? Gode relationer mellem børnene. Et godt venskab. Hjælpsomhed. Hvad er de/den voksnes intention? Iagttage børnenes relationer/venskab. Se om No kan klare det selv. Se om børnene fra de to stuer leger sammen, og hvordan. Hvad er det de/ den voksne vil lære børnene? Børn og voksne - børn og børn skal lære hinanden at kende. Lære at bruge volden: F. Eks. Være fysiske aktive. Børneperspektivet, hvad oplever, herunder føler og tænker, de enkelte barn mon her? Glæde, venskab. De har "øje"for hinanden. De har "noget" sammen. Hvad er det barnet vil her? De vil være sammen. Hvad lære barnet mon her? Venskab, sammenhold. Side 25

26 Medlæring, Hvilken utilsigtet læring, både i positiv og negativ forstand, har fundet sted her? Af negativ: de tre børn har ikke noget med de andre børn at gøre. De har ingen kontakt med de to børn fra den anden stue. Af positiv: de tre børn for styrket deres venskab Selvrefleksion, hvilke overvejelser over vores pædagogiske praksis giver data anledning til? At vi skal gøre os nogle overvejelser om, hvordan vi kan blive bedre til at styrke samarbejdet vuggestuerne imellem, så børnene kan lære hinanden at kende og dermed lege sammen. Hvad kunne eventuelt gøres anderledes? Være opmærksom på vores rolle, F.eks. Sætte aktiviteter igang. Undersøg relationerne i datamaterialet? Både børn-voksne og børn-børn. Jeg vise No at jeg ser ham, jeg svarer ham, jeg svare ham ved at gentage det han siger. Iagttagelserne og tolkningen viser tydeligt relationerne mellem alle tre børn, de har et venskab. Undersøg de fysiske rammers betydning for hændelserne i datamaterialet? De fysiske rammer har ikke nogen betydning for de tre børns venskab og relationer i datamaterialet. Lignende kunne være iagttaget andre steder også. At No skulle kravle op ad bakken med de indsamlede ting i armene, var en god motorisk aktivitet for ham. Undersøg organiseringen af hverdagslivet betydning for hændelsen i datamaterialet. Som skrevet før, skal vi være opmærksomme på vores rolle i aktiviteterne. Almengørelse, hvilke dele af læringsforståelsen, værdigrundlaget og målsætningerne realiseres, henholdsvis realiseresikke,her? Vi mener, ud fra indsamlet data, at vi lever op til og arbejder ud fra læringsforståelsen, værdigrundlaget og målsætningerne. Kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener Tolkning og analyse af hverdagslivtema. Voksenperspektiv, hvad oplever de voksne i situationen? Side 26

27 Der var et barn, som gerne ville have en fiskestang. Pludselig var der flere børn, som også gerne ville have en fiskestang. De voksne syntes det var en god tur, børnene var engagerede. Voksenperspektiv, hvad er de voksnes intention? Børnene skulle fange krabber, derfor lavede de fiskestænger. Voksenperspektiv, hvad er det de voksne vil lære børnene? Lære børnene at vente på tur - tålmodighed. Lære børnene at passe på deres fiskestænger. Hvis fiskestængerne gik i stykker, ville de ikke få nye. Børnene skulle også selv finde de ting, som skulle bruges til at lave fiskestængerne med. Børneperspektiv, hvad oplever, herunder føler og tænker, det enkelte barn mon her? De ville alle gerne have en fiskestang - være en del af fællesskabet. De føler glæde og begejstring. De oplever at være en del af et fællesskab. Børneperspektiv, hvad er det barnet vil her? Det/de vil gerne have en fiskestang, og fange krabber. Børneperspektiv, hvad lære barnet mon her? At vente på tur. At bruge ting fra naturen. Hvordan man laver en fiskestang til at fange krabber med. Medlæring, hvilken utilsigtet læring, både i positiv og negativ forstand, har fundet sted her? Børnene hjalp hinanden, de viste interesse for hinandens fiskestænger. Da det foregik udenfor, var der mere plads og "rum" til det enkelte barn, hviler betød mindre og færre konflikter. Selvreflektion, hvilke overvejelser over vores pædagogiske praksis giver data anledning til? Iagttagelserne/analyserne viser at det er fint, sådan som vi allerede arbejder: mindre grupper og udeliv. Det giver både personalet og børn/enkelte barn mere fred og ro til fordybelse. Selvreflektion, hvad kunne eventuelt gøres anderledes? Ingen ting. Selvreflektion, undersøg relationerne i datamaterialet? Både børn-voksne og børnbørn Børnene viste interesse og hjælpsomhed overfor hinanden. De voksne havde mere tid til de enkelte barn. Tættere kontakt. Side 27