DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale

Transkript

1 DIGITAL SELVBETJENING OG HANDICAP - vejledning til frontpersonale Din kontakt med det offentlige starter på nettet

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 4 1. Synshandicap 6 Svagsynethed 6 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer 8 Blindhed 9 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer 9 Farveblindhed 11 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Læsehandicap 12 Ordblinde 12 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Bevægelseshandicap 16 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Kognitive handicap 18 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Hørehandicap 22 Hørehandicap og it 23 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer 24

4 INDLEDNING Regeringen, kommunerne og regionerne har vedtaget en ambitiøs digitaliseringsstrategi for årene , som for alvor har sat skub på at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor. Digitaliseringsstrategien er et vigtigt bidrag til moderniseringen af den offentlige sektor, og et centralt led i strategien handler om at digitalisere kommunikationen mellem de offentlige myndigheder og borgere og virksomheder. I de kommende år bliver mere og mere kommunikation med den offentlige forvaltning digital, fx når borgeren skal indlevere en ansøgning til en offentlig institution. Ved at flytte kommunikationen over på nettet vil de offentlige institutioner kunne levere en mere fleksibel service og opnå besparelser, der giver mulighed for at kunne investere i velfærdsområder som sundhed, omsorg og socialområdet. For mange mennesker vil det være en serviceforbedring og en lettelse af hverdagens travlhed at betjene sig selv med computeren hjemmefra i stedet for at stå i kø på et borgerservicecenter. Andre vil opleve at, digitaliseringen udgør en udfordring fx på grund af utilstrækkelige it-kompetencer eller et handicap. For at hjælpe borgerne med at kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder er der mulighed for at få hjælp og vejledning i blandt andet landets borgerservicecentre eller på biblioteker. Dette gælder særligt de borgere, der ikke har stor erfaring i at anvende nettet eller borgere med særlige behov, der kan have brug for støtte til at lære at anvende de digitale løsninger. 4

5 Denne vejledning fokuserer på borgere med handicap og de udfordringer, de kan have med at anvende it. Vejledningen kan være gavnlig at benytte for frontlinjemedarbejdere i kommuner eller andre, der hjælper mennesker med handicap med at benytte de offentlige selvbetjeningsløsninger. Vejledningen beskæftiger sig ikke specifikt med de enkelte selvbetjeningsløsninger, men sætter i højere grad fokus på, hvordan forskellige handicap giver særlige udfordringer i forhold til at anvende it. Vejledningen er delt op i fem kapitler, der omhandler hver sin handicaptype: Synshandicap, læsehandicap, bevægelseshandicap, kognitive handicap og hørehandicap. 5

6 1. Synshandicap Når du vejleder en person med synshandicap, skal du huske, at: en bruger, der er blind, opfatter ikke teksten ved at se den, men ved at få læst den op personen ofte ikke bruger en mus, men tastaturet til at tappe sig frem eller i sjældne tilfælde punktskriftsbaserede specialcomputere personen ikke kan orientere sig lige så hurtigt på en hjemmeside eller i et dokument som en normalt seende. Dette gør, at det eksempelvis tager tid at finde sidens links Internettet kan give blinde og stærkt svagsynede adgang til skriftlig og øvrig visuel information på linje med normalt seende. Synshandicappedes adgang til den digitale information opnås som oftest ved brug af kompenserende hjælpemidler, som kan være software- eller hardwarebaserede. Der findes mange former for synshandicap, der har forskellige konsekvenser for, hvorledes brugeren anvender digitalt materiale. For at ramme nogenlunde bredt vil denne vejledning beskrive de overordnede grupper: Svagsynede, blinde og farveblinde. Svagsynethed Svagsynethed kan både betyde indskrænket synsfelt og generelt nedsat syn. I begge tilfælde kan brugeren have svært ved at overskue et normalt skærmbillede. 6

7 De fleste svagsynede brugere med et godt restsyn kan dog kompensere for deres handicap ved at fremhæve dele af skærmbilledet. Dette kan blandt andet gøres ved at bevæge musens scroll-knap samtidig med, at Ctrl-tasten holdes nede. En anden mulighed er at benytte en forstørrelsesglasfunktion, der er indbygget i styresystemet. Hvis du benytter Windows XP, kan du finde forstørrelsesglasfunktionen her: Klik Start, så Alle programmer, så Tilbehør, så Hjælp til handicappede og så Forstørrelsesglas. Scroll-knappen er et hjul, der sidder på computermusen. Ctrl-tasten er en computer keyboard knap, oftest nederst til venstre på tastaturet. Ctrl-tasten kan også hedde Control Ctrl 7

8 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Overordnet er der nogle ting, som kompenserende programmer skal kunne, for at de kan anvendes af brugere, der er svagsynede. Det er afgørende, at programmerne kan gemme indstillinger af farver, størrelse, kontrast mv., så de kan gemmes og bruges fra gang til gang. For mange synshandicappede er det ligeledes en forudsætning, at standardprogrammer kan betjenes fra tastaturet uafhængigt af en mus. Softwarebaserede forstørrelsesprogrammer Foruden de indbyggede forstørrelsesfunktioner omtalt ovenfor findes der forstørrelsesprogrammer, som man kan installere på sin computer. Disse kan ikke alene forstørre den del af skærmen, som brugeren vil fokusere på, men de giver ofte også mulighed for at få den fokuserede tekst læst op med syntetisk tale. Du kan læse mere om disse på blandt andet Socialstyrelsens hjælpemiddeldatabase Adgangforalle.dk For svagsynede kan det være en fordel at få computeren til at læse teksten op, samtidig med at vedkommende læser den selv. Digitaliseringsstyrelsen stiller hjemmesiden til rådighed. Her kan man ved hjælp af en virtuel fjernbetjening markere et stykke tekst, som så vil blive læst op.? Klar Den virtuelle fjernbetjening er et gratis software program til svagsynede eller ordblinde 8

9 Blindhed Brugere, som er blinde, har brug for kompenserende teknologi for at få adgang til tekst, grafik mv. Her anvendes kompenserende programmer, der via syntetisk tale og/eller fysiske blindeskriftsdisplays gør det muligt ved hjælp af hørelsen og/eller følesansen at opfatte de informationer, som andre ser. Det er vigtigt at forstå, at blinde og stærkt svagsynede ser dokumenter, hjemmesider mv. gennem oplæsningen af tekstmaterialet. Det er ikke muligt for den blinde bruger, som det er for normalt seende, at begynde med at danne sig et overblik over hjemmesiden eller dokumentet. For at forstå hjemmesiden må brugeren have sidens tekst læst højt og i modsætning til de fleste brugere uden synshandicap, anvender en blind bruger ikke en mus, men tastaturet til at navigere på siden. De første gange en hjemmeside besøges, vil en blind bruger forstå siden i et markant lavere tempo end en bruger med normalt syn, da brugeren først skal lære sidens opbygning at kende. Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Skærmlæser Det mest anvendte hjælpemiddel til en bruger, der er blind, er et program, der kaldes en skærmlæser. Et skærmlæserprogram kan læse skærmens tekst op, og den blinde bruger kan derved høre den tekst, som andre ser på skærmen. Mange skærmlæsere kan læse flere sprog, men det er ikke alle, der kan læse på dansk. Punktskrift (blindeskrift) En anden mulighed, som blinde har, er at bruge et punktskriftdisplay, hvilket betyder, at noget af skærmens tekst bliver vist på et fysisk display med tegn. Der skal en skærmlæser til at vise informationerne på punktdisplayet. 9

10 Punktskrift er opbygget efter et særligt alfabet, hvor bogstaverne består af forskellige kombinationer af prikker i 6- eller 8-punktsbaserede figurer, som den blinde bruger kan læse med fingrene. Udover brugen af blindeskriftsdisplays findes der specialudstyr, der har indbygget én eller flere funktioner, fx en simpel editor til noteskrivning, en kalender osv. Dette udstyr kan enten være blindeskriftsdisplays eller blindeskriftsbaserede specialcomputere. Blindeskriftsdisplay 10

11 Farveblindhed Mennesker, der er farveblinde, har sværere ved at se og skelne mellem farver end andre. Oftest drejer det sig om problemer med at skelne mellem rød og grøn, men det kan også gælde andre farver. Hvis man har en vis grad af farveblindhed, kan det give problemer med at forstå hjemmesiders opbygning, da der på mange hjemmesider er gjort brug af mange farver for at dele hjemmesiden op. En af tavlerne i Ishiharas farvesynstest. Personer med normal farvesans læser tallet 6, hvorimod en rød-grøn farveblind ikke vil være i stand til at se forskel på de røde og grønne prikker. Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Indstil kontrast Da farveblinde kan have problemer med at skelne mellem farverne på skærmen, kan det være en stor hjælp at indstille computeren til at vise mere kontrast. Man kan indstille den til kun at vise sort og hvid. Følgende beskrivelse er til Windows XP: Gå ind i kontrolpanelet via Start-knappen, vælg Kontrolpanel, vælg Skærm og vælg så Brug stor kontrast. Hvis man vælger Indstillinger i det samme vindue, kan man vælge den kontrast, der passer brugeren bedst. 11

12 2. Læsehandicap Når du vejleder en person med læse/skrivehandicap, skal du huske, at: personen kan have svært ved at læse instruktioner og overskue muligheder på skærmen det kan være nødvendigt at give retningsbestemt vejledning fx tryk på nederste højre knap eller brug øverste venstre menu personen ofte benytter et program til at få læst teksten på skærmen højt Samfundsudviklingen de seneste tre årtier har skærpet kravene til borgernes læse- og skrivefærdigheder, hvilket kan være en udfordring for mennesker med læse- og skrivevanskeligheder. Der kan være mange forskellige grunde til funktionelle læse- og skrivevanskeligheder. Eksempelvis kan nogle borgere have mindre gode læse- og skrivefærdigheder, fordi de har et arbejde, hvor der kun læses og skrives i begrænset omfang. Tosprogede borgere kan opleve læse- og skrivevanskeligheder, fordi de primært behersker dansk mundtligt. Men der er også ca. 5 % af befolkningen, der har et egentligt læsehandicap i form af ordblindhed. Ordblinde Ordblindhed er arveligt og kan allerede ses i grundskolen ved en langsom og forsinket udvikling af læse- og skrivefunktionen. Ordblindhed har ingen sammenhæng med intelligens, og de fleste ordblinde kan trænes til at have gode læsefærdigheder, men der er alligevel en tendens til, at selv læsetrænede ordblinde læser langsommere end ikke-ordblinde. 12

13 Da de fleste funktioner på internettet forudsætter et vist læseniveau, er der en fare for, at borgere med et ikke afhjulpet læsehandicap forhindres i at udnytte internettets muligheder. Eksempelvis kan det være en stor udfordring at danne sig et overblik over og navigere rundt på en hjemmeside, hvis man ikke er i stand til at skimme en tekst og forståelsen af siden derfor forudsætter meget læsning. Mange mennesker med læsehandicap kan have fordel af at bruge it-værktøjer, der kompenserer for læsehandicappet eksempelvis oplæsningsprogrammer (jf. nedenstående). Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Oplæsningsprogrammer Oplæsningsprogrammer som det tidligere beskrevne Adgang for alle ( kan være en stor hjælp for mennesker med læsehandicap. Programmerne kan støtte læsningen af både enkelte ord og tekststykker, når de læses på en computer. En del programmer har mulighed for at markere det ord, der læses op. Papirbaseret tekst skal omdannes til computertekst, før den kan læses op. Der er hertil udviklet apps til smartphones, der gør, at man kan tage et billede af noget tekst og få det læst op. Information om det gratis oplæsningsprogram kan tilgås på 13

14 Ordforslagsprogrammer Disse programmer kan støtte en bruger med læsehandicap i at stave. Programmerne kan foreslå det næste bogstav eller ord ud fra dét, brugeren skriver. Forslagene gives på baggrund af de ordbøger, der er lagt ind i programmet. Der er mulighed for at tilpasse ordbøger til den enkelte bruger, så de ordforslag, der vises, på bedst mulig måde dækker de ord, som brugeren har brug for. Desuden gør programmerne, at det automatisk er de ord, som brugeren ofte anvender, der kommer øverst op på listen af de foreslåede ord. Brugere af disse programmer kender typisk ikke stavemåden af det ord, man ønsker støtte til. Ved hjælp af søgefunktioner kan man ved at skrive enkelte bogstaver i ordet få forslag til ord, der præcist rammer det, som brugeren ønsker. Du kan læse mere om ordforslagsprogrammer på Hjælpemiddelbasen ( Talegenkendelsesprogrammer Talegenkendelsesprogrammer omdanner ord, der bliver sagt højt, til det samme ord på skrift. Man kan således indtale en tekst, der bliver omdannet til skrift, som kan bruges i eksempelvis tekstbehandlingsprogrammer, mails eller sms. Programmerne kan lære, hvordan en bruger udtaler ordene, og de nyeste programmer kan hurtigt genkende de ord, som en bruger siger. Ikke alle talegenkendelsesprogrammer understøtter dansk, hvilket brugeren skal være opmærksom på, når vedkommende anskaffer et nyt. 14

15 15

16 3. Bevægelseshandicap Når du vejleder en person med bevægelseshandicap, skal du huske, at: personen oftest ikke bruger en almindelig mus, men et specialdesignet værktøj. Dette gør ofte navigationen langsommere der kan forekomme menuer eller pop-up vinduer, der gør, at en side ikke kan benyttes af personen talegenkendelsesværktøjer eller skærmtastaturer kan være til stor hjælp for mange med bevægelseshandicap Hvis man har et bevægelseshandicap, kan det betyde, at man har problemer med at benytte redskaber som tastatur eller mus. Dette kan blandt andet skyldes manglende hænder, manglende kontrol over hænder eller sygdom, skade eller lammelser i arme. Hvis man ikke kan anvende almindelige tastaturer eller mus, må man tilgå computeren på anden vis. Man kan i stedet bruge specialdesignede værktøjer som eksempelvis joysticks eller specialdesignede tastaturer, eventuelt i kombination med hinanden. Nogle kan også kontrollere deres computer ved hjælp af stemmestyring. specialdesignet tastatur Joystick 16

17 Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Talegenkendelsesprogrammer Et talegenkendelsesprogram er i stand til at omsætte dét, som en bruger siger, til tekst på computeren. Da brugere med bevægelseshandicap kan have udfordringer i forhold til at benytte et normalt tastatur, kan disse programmer være en stor hjælp. Skærmtastaturer Et skærmtastatur viser et skærmbillede af et tastatur, der gør, at man kan trykke på tasterne med redskaber som et joystick eller et pegeredskab. Dette kan kompensere for funktionsnedsættelser i armene, der gør, at tastaturet ikke kan anvendes. Der er et skærmtastatur indbygget i de nyere versioner af Windows, som du kan finde her: Klik på Start, så Alle programmer, så Tilbehør, så Hjælp til handicappede og så Skærmtastatur. Dette skærmtastatur har kun nogle få funktionaliteter, så hvis brugeren har behov for programmet til daglig, bør vedkommende anskaffe sig et specialprogram med højere funktionalitet. Du kan læse mere om skærmtastaturer på Hjælpemiddeldatabasen: Skærmtastatur 17

18 4. Kognitive handicap Når du vejleder en person med et kognitivt handicap, skal du huske, at: mange med kognitive handicap ikke kan forstå lange og komplicerede tekster. Fokusér derfor på det absolut nødvendige hvis du laver en miniguide til personen om at bruge en hjemmeside, så skal du prøve at skrive enkelt og i få punkter gøre dine anvisninger så konkrete som muligt Kognitive handicap er en betegnelse for funktionsnedsættelser, som man har som følge af en skade eller sygdom i hjernen. Eksempler på sygdomme, der kan medføre et kognitivt handicap, er afasi, demens, epilepsi, udviklingshæmning, autisme, ADHD eller hjerneskader. Mennesker med kognitive handicap kan være udfordret på forskellig vis i forhold til anvendelse af internettet. Oftest kommer det til udtryk i form af indlæringsvanskeligheder, da kognitive handicap kan forårsage problemer med hukommelse, koncentration, forståelse og indlæring. Da kognitive handicap kan være mange forskellige ting, er det ofte individuelt, hvilke konsekvenser det har i forhold til at bruge internettet. Nogle internetbrugere med kognitive handicap kan forstå temmelig svære tekster, nogle kan kun forstå helt simple tekster, mens andre har behov for billeder og lyd for at forstå indholdet. Det er afgørende for mennesker med kognitive handicap, at hjemmesider er logisk opbygget, og der er så få menuer som muligt. Det er ligeledes 18

19 vigtigt, at hjemmesidens design understøtter sidens overblik, samtidig med, at teksten skal være præcis og brudt op i mindre passager og gerne med underoverskrifter, således at det er let at orientere sig. Mennesker med kognitive handicap bliver lettere distraheret af grafiske elementer end andre brugere. Hjemmesider med meget overflødig grafik og lyd reklamebannere mv., der ikke har nogen direkte betydning for sidens informationer - kan derfor være meget svære at bruge, og mennesker med kognitive handicap giver derfor lettere op i forhold til disse. Omvendt kan relevante grafiske elementer og understøttelse af lyde være værdifulde. Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Mange kompenserende hjælpemidler, der i udgangspunktet er produceret til andre grupper, vil ofte kunne være til gavn for mennesker med kognitive handicap. Det kan derfor være gavnligt at have et indblik i andre kompenserende teknologier. Det er meget forskelligt hvad mennesker med kognitive handicap har behov for, men specielt hjælpemidlerne beskrevet under afsnittet Synshandicap kan også benyttes af mennesker med kognitive handicap. Det skal dog understreges, at hjælpemidler oftest ikke kan hjælpe brugeren, hvis teksten er for kompleks indholds- og formidlingsmæssigt. Talegenkendelsesprogrammer (tale til tekst) Et talegenkendelsesprogram er i stand til at omsætte, hvad en bruger siger til tekst på computeren. Da brugere med kognitive handicap kan have problemer med at overskue tekstmateriale, kan disse programmer være en stor hjælp i forhold til at navigere på nettet. 19

20 Planlægnings- og kalenderværktøjer (strukturering, tidsorientering og påmindelse) Programmer som en kalender, der deles med andre, er meget udbredte i de fleste virksomheder eller til privat brug. Men selvom de er udviklet med et generelt planlægnings- eller koordineringsformål til firmaer eller privatpersoner, kan de være yderst anvendelige for mennesker med kognitive handicap, da de typisk har et stort behov for at have en struktureret dagligdag. Mange mennesker med kognitive handicap bliver mere sikre i de aktiviteter, de laver, hvis de har en digital kalender til at vise, hvad de skal bagefter, ligesom den generelt giver en bedre mulighed for at orientere sig i forhold til tid - en ting som mange med disse handicap kan have svært ved. Symbolbaserede kommunikationsprogrammer Symbolbaserede kommunikationsprogrammer gør, at brugeren kan lave strukturtavler, der viser forskellige forløb. Eksempelvis kan daglige rutiner beskrives med symboler, som brugeren kender, og brugere med et kognitivt handicap kan således bruge programmet til at hjælpe med at huske eksempelvis ruter. Eksempler på blissymboler til brug i symbolbaserede kommunikationsprogrammer 20

21 21

22 5. Hørehandicap Når du vejleder en borger med hørehandicap, skal du huske, at: vedkommende ofte er afhængig af, at al information skal være tilgængelig på skrift videoklip skal være tekstede, hvis personen skal vide, hvad det drejer sig om du kan få hjælp til at kommunikere på tegnsprog på hjemmesiderne og Gruppen af personer med hørehandicap består af forskelligartede undergrupper med vidt forskellige forudsætninger for at kommunikere og benytte internettet. Selvom konsekvenserne af hørehandicap er forskellige, kan man sige noget generelt om de forskellige typer. Døve er en betegnelse for mennesker, som er døve fra fødslen eller har mistet hørelsen i en så tidlig alder, at de ikke har udviklet et normalt tale- og skriftsprog. De fleste døve anvender tegnsprogstolk i kommunikation med hørende. Mange døve kan derfor ikke forstå en hjemmeside ud fra skrift alene, men har behov for værktøjer som tegnsprogshjemmesider (Se: kompenserende hjælpemidler og værktøjer, side 24). Døvblevne er mennesker, som har mistet hørelsen i løbet af livet. De har derfor som regel et normalt tale- og skriftsprog. Nogle klarer sig med mundaflæsning, andre anvender tegn som fx mund-håndsystem, tegnstøttet kommunikation, tegnsprog eller skrivetolk. Denne gruppe har derfor 22

23 ofte gode muligheder for at forstå skriften på en hjemmeside, men kan ofte have gavn af talegenkendelsesværktøjer og tegnsprogshjemmesider (Se: kompenserende hjælpemidler og værktøjer). Høreapparatbrugere har noget af deres hørelse tilbage, og de fleste klarer sig i det daglige ved brug af høreapparater - nogle med støtte af mundaflæsning. De fleste brugere har stor glæde af forskellige former for trådløse kommunikationssystemer (f.eks. teleslynge). Denne gruppe har oftest et godt tale- og skriftsprog og har derfor næsten de samme betingelser for at forstå hjemmesider som mennesker uden hørehandicap. Meniere og tinnitus er sygdomme, der giver henholdsvis balanceproblemer samt støj og hyletoner i ørerne. Ligesom for høreapparatbrugere er god akustik en vigtig forudsætning for at meniere- og tinnitusramte kan deltage i livet på lige fod med andre. For nogle meniere-ramte er de fysiske rammer, fx en enkel og logisk indretning, en stor hjælp. HØREHANDICAP OG IT God visuel orientering Visuel information som tekst og lyssignaler har ofte stor betydning for, hvorvidt brugere med hørehandicap kan orientere sig på en hjemmeside. Dette gælder både skiltning, supplerende skærmbilleder og -tekst i forbindelse med it-kommunikation. Væsentlig information gives både mundtligt og skriftligt. Der må ikke være noget information, der kun gives gennem lyd. Al væsentlig og generel information skal også kunne læses, eksempelvis skal videosekvenser tekstes, da de ellers ikke giver mening for døve. Mennesker med hørehandicap er således udfordrede, da de i større omfang end andre brugere 23

24 er afhængige af, at dét, der står på hjemmesider, er fyldestgørende for at det kan bruges. Kompenserende hjælpemidler og værktøjer Talegenkendelsesværktøjer Et af de kompenserende hjælpemidler, som mennesker med hørehandicap kan bruge, er et såkaldt talegenkendelsesværktøj. Dette er et program, der kan omdanne tale til tekst. Da mange mennesker med hørehandicap kan have en utydelig udtale, kan talegenkendelsesværktøjer hjælpe med at få ord ned på skrift. Net-tegnsprog Net-tegnsprog er en database over tegn, der henvender sig til brugere af tegnsprog, hvad end det drejer sig om hørehæmmede, pårørende eller personale, der bruger tegnsprog som kommunikationsform. På siden kan man søge på ord eller emner, og den bliver hele tiden opdateret med nye tegn. Hvis man søger på ord, der endnu ikke er i databasen, bliver de registreret og vil siden blive ført ind i databasen. Net-tegnsprog er gratis og findes på Dansk tegnsprogsordbog Hjemmesiden minder om Net-tegnsprog og henvender sig ligeledes til tegnsprogsbrugere eller andre, der har brug for viden om eller hjælp til tegnsprog. Hjemmesiden fungerer som en almindelig ordbog, hvor du kan slå ord eller emner op og få anvist tegnet for dette. Hjemmesiden kan ligeledes lægges ind på smart-phones, så den kan bruges i de fleste dagligdagssituationer. 24

25 ORDBOG Blindeskriftdisplay (Punktskriftdisplay/Braille display) Et display, der gør det muligt at navigere på computeren ved at benytte blindeskrift (punktskrift): Side 9. Forstørrelsesprogram Program, der giver brugeren mulighed for at forstørre den del af skærmen, som vedkommende vil fokusere på. Mange forstørrelsesprogrammer giver ligeledes brugeren mulighed for at få den fokuserede tekst læst op med syntetisk tale: Side 8. Hardwarebaseret hjælpemiddel Henviser til fysiske hjælpemidler, der virker i sammenhæng med en computer, fx blindeskriftsdisplays eller pegeredskaber: Side 6. Hjælpemiddelbasen ( Hjemmeside, som drives af Socialstyrelsen. Her findes bl.a. beskrivelser af hjælpemidler, oplysninger om produkternes tekniske specifikationer, prøvningsoplysninger og priser samt kontaktoplysninger til forhandlere. Der er mulighed for at se billeder af størstedelen af produkterne, ligesom der findes brochurer, videoklip og brugsanvisninger: Side 8, 14, 17, 24. Kontrastindstilling Funktion, der gør, at computeren kan vise mere eller mindre kontrast: Side 8, 11. Oplæsningsprogram Oplæsningsprogram, der giver brugeren mulighed for at få enkeltord eller tekststykker læst op med syntetisk tale: Side 13, 14. Ordforslagsprogram Program, der giver brugeren forslag til det næste bogstav eller ord ud fra det, vedkommende skriver. Mange ordforslagsprogrammer er indrettet således, at de ord, som brugeren ofte bruger, kommer øverst på forslagslisten: Side 14. Pegeredskab Fysisk genstand, der kan flytte markøren på en computerskærm hen til det ønskede sted, fx en mus eller et joystick: Side

26 Skærmlæser Program, der gør det muligt at få al tekstbaseret information på skærmen læst op, så en blind bruger kan manøvrere på computeren: Side 9. Skærmtastatur Tastatur, der i modsætning til det fysiske tastatur er visuelt og vises på skærmen med alle standardtasterne. Tasterne kan tilgås ved brug af et pegeredskab: Side 16, 17. Softwarebaseret hjælpemiddel Henviser til programmer, der fungerer som hjælpemidler fx skærmlæserprogrammer eller skærmtastaturer: Side 6, 8. Specialdesignet tastatur Tastaturer, der er designet til at imødekomme særlige behov, fx kan de have forstørrede taster, farvede taster og specielt følsomme eller træge taster: Side 16. Stemmestyring Funktion, der gør det muligt at styre programmer eller fysiske teknologier med stemmen: Side 16. Symbolbaseret kommunikationsprogram Programmer, hvor brugeren kan strukturere forskellige forløb eller rutiner ved hjælp af tavler bestående af symboler: Side 20. Syntetisk tale Tale, der frembringes af computeren: Side 8, 9. Talegenkendelsesprogram Program, der gør det muligt at navigere på computeren ved hjælp af stemmen: Side 14, 16, 17, 19, 23, 24. Trådløse kommunikationssystemer Systemer, der gør det muligt at overføre data mellem forskellige komponenter uden brug af fast ledningsnet: Side

27

28 Du kan finde yderligere information om de forskellige typer af handicap på Danske Handicaporganisationers hjemmeside, hvorfra der er links til de enkelte handicaporganisationers sider. DANSKE HANDICAPORGANISATIONER Hjemmeside: Mail: Hvis du har spørgsmål til it-tilgængelighed, kan du kontakte Digitaliseringsstyrelsen. DIGITALISERINGSSTYRELSEN Hjemmeside: Mail: Hvis du vil vide mere om kompenserende hjælpemidler, kan du læse om disse på hjælpemiddelbasen. HJÆLPEMIDDELBASEN Hjemmeside: Mail: Digitaliseringsstyrelsen 2013 Design: Kopilot.dk