Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet

Transkript

1 Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet

2 Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder Nordisk? Hvad betyder Skole? Det sidste er lettest at svare på: Skole = institutioner for børn og unge 0-18 år (s. 9)

3 Hvad det nordiske angår: En række fælles styrkepositioner inden for dagtilbuds- og uddannelsesområdet (s. 4) Den nordiske lærings- og dannelsestradition, hvor lige muligheder for alle uanset social baggrund er i højsædet (s. 6) Særlige kendetegn (s. 6): Udelte enhedsskoler Eleverne er verdensmestre i viden om samfundsforhold og politik Gratis uddannelser Generøs uddannelsesstøtte Bredt faglighedsbegreb, inkl. personlige og sociale kompetencer Leg og læring som forudsætninger for hinanden

4 Hvad det ny angår: Der er behov for forandringer (og nyfortolkning ) hvor vi ikke er gode nok, for at opnå At alle børn og unge bliver så dygtige de kan At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater At sikre at alle unge forlader ungdomsuddannelserne som livsduelige individer id der kan træde ind på arbejdsmarkedet og skabe værdi for sig selv og andre (s. 4) At udvide læringsbegrebet fra snævert til bredt At løfte fagligheden og få flere med At styrke anvendelsesorienteringen i undervisningen (s.5)

5 Projektet skal iværksættes ved at institutioner nedefra frivilligt illi forpligter sig på mål, manifest og dogmer ( forandringspligt, s. 5), og derefter får frihed til at beslutte vejen ad hvilken i respekt for professionel viden og praksis (Mål 3, s9) s. gennem forpligtende samarbejder (s. 10) ved at være ambitiøse, metodisk velbegrundede, systematisk undersøgende, åbne for forandring, ved at informere og involvere omverdenen, være engagerede, dedikerede, vedholdende og bedrive tydelig ledelse (og medledelse) (s. 13)

6 Hvad ligger der bag den retoriske facade? Noget vigtigt i skolen er ikke godt nok noget skal grundlæggende forandres! Tvangsforandringer oppefra vil blive saboteret og vil derfor ikke virke vi må have skolens folk med! For at signalere åbenhed og trendyness trækker vi på en positiv analogi: Det nye nordiske køkken kk NOMA, I ved! Vi skal gøre os internationalt gældende på skoleområdet på samme vis som i gastronomien!

7 NNS-folderen kan let kritiseres for at være analytisk uskarp og så generelt formuleret og retorisk ulden, at enhver må erklære sig enig (forsøg med negationsprøven!), selv om en nøjere tekstanalyse afslører tilstræbt sløvede kanter. Det vil jeg IKKE gøre. Jeg tager de pæne ord på ordet og tilslutter mig intentionerne. Men hvad så med generaliteten? Giver dette Men hvad så med generaliteten? Giver dette mening for, fx, matematik i et nordisk perspektiv?

8 Hvad med matematik? I folderen omtales matematik ét sted: For mange elever [ ] opnår ikke de tilstrækkelige kundskaber i dansk og matematik, som er så afgørende [ ] (s. 6) Det er jeg g( (også) enig i. Ikke ret meget af det i folderen anførte kommer på tværs af matematik. Ikke ret meget af det anførte peger på oplagte konklusioner vedrørende matematik.

9 Folderen forholder sig simpelthen ikke konkret til fag som matematik tik eller til de vigtigste t problemstillinger i tilknytning fag. Derfor må en velvillig forholden sig til NNS i.f.t. matematik indebære egen oversættelse almindelighederne til matematik. Her er der ikke megen hjælp at hente i de andre nordiske lande. Jeg tilslutter mig den præmis, at der bl.a. er behov for, at

10 At alle børn og unge bliver så dygtige de kan i matematik; tik At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater t i matematik tik At sikre at alle unge forlader ungdomsuddannelserne dd som livsduelige individer id der (efter endt uddannelse) kan træde ind på arbejdsmarkedet og skabe værdi for sig selv og andre, bl.a. ved hjælp af matematik At udvide læringsbegrebet i matematik fra fagligt snævert til fagligt bredt At løfte fagligheden og få flere med i matematik At styrke en fagligt velfunderet anvendelsesorientering i matematikundervisningen.

11 Men, der er behov for langt mere end det: Matematikundervisningen skal i højere grad end tilfældet er, sikre at elevernes matematiske kompetence udvikles at elevernes overblik og dømmekraft vedrørende d matematik tik som fagområde udvikles at eleverne på deres krop erfarer, at matematik kan og skal tilegnes og forstås som et ræsonnerende og analyserende fag der er andet og meget mere end regler, rutiner og udenadslæren at eleverne selv oplever at matematik er et kreativt og frigørende fag at matematik får mangfoldige og tætte bånd til andre felter at langt flere elever opnår forudsætninger for og lyst til at begive sig ind i matematikholdige videregående uddannelser

12 Men, vi har nogle store problemer her: Vi har alt for lidt systematisk overblik over og viden om, hvad der foregår i matematikundervisningen i Danmark. Kun få og begrænsede undersøgelser. Erfaringen siger ikke desto mindre: Der er en kolossal variation i hvad der foregår i matematikundervisningen, på langs og tværs af skoleformer, på tværs af landet, på tværs af lærere,,p på tværs af klasser i samme skole,,på tværs af undervisningsmaterialer.

13 Heraf følger: Generaliserende påstande bliver let ukorrekte og uretfærdige. Påpegningen og diskussionen af problemer oversættes hurtigt til kritik af lærerne og læreruddannelsesinstitutionerne. Disse forhold skaber tabuer, svækker problembevidstheden og lysten til at tale lige ud af posen man rammer altid ved siden af, fordi der altid er modeksempler, og man ønsker ikke at bidrage til hetzen mod lærerne.

14 Men det går ikke! Vi må tale om problemerne for at gøre noget ved dem. Enig i NNS inddragende approach Nødvendigt at invitere indianerne til at identificere problemerne. Slet ikke tilstrækkeligt med lederne.

15 Udvalgte vigtige problemer: Folkeskolelæseplaner, hvor mange forskellige dimensioner sammenfiltres Stx-læseplanen, der i de bestemmende afsnit opererer med et nyt og ret snævert matematikbillede lærebogssystemer med indbyrdes des helt forskellige matematiksyn Stx-udvikling ved trinvis fortynding Generelt meget lærebogsstyret undervisning

16 Løsning af rutineopgaver dominerer undervisningen Smalle didaktiske kontrakter Fortsatte overgangsproblemer i matematik mellem sektorerne Konfliktende socio-matematiske normer Utilstrækkeligt faglærersamarbejde

17 Kompetenceblomsten

18 Tre former for overblik og dømmekraft vedrørende matematik som fagområde: Fokus på matematik som helhed, ikke på matematiske situationer Den faktiske anvendelse af matematik i andre fag og praksisområder Matematikkens historiske udvikling, internt og eksternt kt t Matematikkens tikk natur som fagområde

19 Der er plads til forbedringer på alle tangenter!

20 Konklusion Ja, der er problemer med et påtrængende behov for løsninger. Vi matematikundervisningens s aktører af enhver art burde selv gå i spidsen med at identificere og formulere problemerne og sætte løsningsdagsordenen.

21 Alternativet er at afvente top-down skrivebordsreformer Det skal vi iikke ønske os. Tak for ordet!