Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Transkript

1 Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

2 Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde, internationalt fokus mm. Herningvej Skole: Område, socio-økonomiske faktorer, skolekultur, resultater mm. Sofiendalskolen: Område, socio-økonomiske faktorer, skolekultur, resultater mm.

3 Formelle rammer Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Vi skal danne livsduelige unge medborgere der vil tage ansvar!

4 Hvor er FOLKESKOLEN? Folkeskoleskolen folkets skole? Folkebiblioteket folkets bibliotek? Folkeskolen skal inkludere alle, skabe fællesskaber og være et spejl på samfundet udenfor skolen! Er det lykkes? Den ekskluderende skole (almen særlig) Det lokale kulturcenter (er skolen den samlende enhed?) Den dannende og oplysende institution (fællesskab, medier og informationer?)

5 Den nye skole fra august 2014 Skolereform Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivselen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolelovens mål (omsat betyder det) Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

6 Skolereform Aalborg Kommunes Skoler At stille spørgsmål og være undersøgende At gå i dialog og lad os udfordre At stræbe højere og søge samarbejde med de bedste At se os selv som en del af noget større Noget at have det i! (De 5 politiske vedtagne mål) De bliver dygtigere hver dag De har mod på at deltage i verden De har en ven på deres skole De har eksperimenterende og problemløsende undervisning De har lærere og pædagoger, der arbejder systematisk med at skabe læring og trivsel

7 Skolereform Den nye skole fra august 2014 Et nyt læringsyn (fokus flyttes fra undervisning til læring) Eleven inddrages i langt højere grad Bevægelse, fordybelse, lektiehjælp og understøttende undervisning Den åbne skole høj faglighed! På Sofiendalskolen betyder det: Der arbejdes med målstyret undervisning (lærer/pædagog elev forældre) WEB en er lektiehjælp Læsebånd, læse- og matematikløft Tonede linjer i udskolingen Samarbejde med mange aktører og mange projekter afprøves!

8 Betyder det ud af skolen? eller ind i skolen? Den åbne skole, hvad er det? KL skriver: Eleverne skal møde virkeligheden uden for skolen. Det er en af vejene til at nå målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives. I den åbne skole kan eleverne lære det, de skal på andre måder. Det kan være i skoven sammen med en naturvejleder eller de kan møde virksomheder, formidlere af kunst og kultur, idrætsledere fra foreningslivet m.v.

9 Den åbne skole, betyder altså at vi skal skabe sammenhæng mellem teori praksis at vi skal skabe mening for eleverne med verden udenfor skolen at vi skabe sammenhæng mellem læring i skolen og det der er udenfor vi skal skabe mening og sammenhæng! der er ingen bedre skole end den der findes udenfor skolen, hvis man vel og mærke involverer sig i den!

10 Den åbne skoles muligheder Samarbejdsrelationer og hvordan! Skolens mange arbejdsrum Digital (verden som elev-space) Understøttende undervisning (intern ekstern) Skolens mange aktører (vejledere) Læring her, der og alle vegne (det udvidede læringsbegreb)! Bevægelse og læring (elever der bevæger sig lærer bedre, de siger de i hvert fald selv!) fokus på det der virker!

11 Den åbne skoles muligheder Erfaringer fra det gode samarbejde: Aalborg Bibliotekerne (SMS-noveller, app-udvikling) Ungdomsuddannelserne (Gymnasium, Tech College, Aalborg Handelsskole) Kirken (ungdoms- og talentuddannelse) Flyvestation Aalborg UngAalborg: Talentudvikling Stjernetirsdage: AaB: Talentpleje, Aalborg Kulturskole, Karate, UngdommensUddannelsesvejledning hvad er out-come!

12 Fælles forenklede mål indeholder Målstyret undervisning Samlet målstruktur Læseplan Vejledning (hvori uddybes hvordan opgaven med målstyret uv. gribes an) Heri findes: Kompetenceområder Kompetencemål (der er et mål for hvert kompetenceområde) Færdigheds- og vidensområder Færdigheds- og vidensmål

13 Målstyret undervisning ( et eksempel) Kompetenceområder: Politik Økonomi, sociale og kulturelle forhold, samfundsfaglige metoder Kompetencemål: For politik (eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger ) Færdigheds- og vidensområder: For politik Demokrati, det politiske system (retsstat og rettigheder), politiske partier og ideologier, medier og politik, EU og Danmark, International politik) Færdigheds- og vidensmål: For politiske partier og ideologier Færdigheder Fase 1: Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger Fase 2: Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering Viden Fase 1: Eleven har viden om politiske idelogier og grundholdninger Fase 2: Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager

14 Samarbejdsmuligheder, hvordan? Skolekulturen Tidshorisonter og planlægning under forandring Skolens årshjul (hvornår gør vi hvad?) Lærervilkår (forberedelse, før-under-efter), skal altid kunne tænkes ind i mål og out-put!

15 Skolekulturen Samarbejdsaftaler Samarbejdsmuligheder, hvordan? Kom på besøg på skolen, konkrette pakker, tilbud og forløb Udviklingsarbejder med PLC eller andre på skolen Decentrale biblioteker og læringsområder PLC som skolens centrale læringsplatform og videncenter (læs Bekendtgørelse 687) Hvad er et PLC (nu og i fremtiden, vejledere ) Decentrale enheder, læringsområder (ikke fysisk afgrænset)

16 Opsamling Hvad tænker jeg, at de lokale biblioteker skal? Være konkret på skolens opgave (PLC, vejledere, mål mm.) Reformens overordnede mål om at alle skal være dygtigere osv. skal indgå i samarbejdet Hvad er det for en kultur der hersker på skolen og hvem er det vigtigt at have kontakt med? Direkte kontakt til lærere/pædadgoger giver det bedste udbytte (men med lederens opbakning) Komme med konkrete samarbejdstilbud, pakker, målrettet forløb, temaer, klasse, årgang osv. Dele informationer, udstillinger, lade elever udstille på biblioteket, forfatter værksteder osv. alt det der kan gøre eleverne dygtigere, mere eksperimenterende og undersøgende! alt der kan understøtte trivsel og modvirke den sociale arv (sociale fællesskaber)