Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole

Transkript

1 Indholdsplan for Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole Indhold SKOLEN OVERORDNET... 3 Formål og værdigrundlag... 4 Kommentar... 4 Vedtægter... 5 SKOLEN PRAKTISK... 8 Årskalender... 9 Flyttedage... 9 Årsplan (UVM Skema)... 9 Skema Medarbejdere Elevgruppen Inklusion UNDERVISNING De boglige fag Engelsk Fysik/kemi Kristendom Dansk Samfundsfag Biologi Idræt Matematik Geografi Særlige fag for HNIE Linjefags- og valgfagsstruktur Friluftsliv obligatorisk Adventure - linjefag Islandske heste - linjefag Orientering - linjefag Outdoor linjefag

2 Mountainbike Valgfag Køkken-undervisningen Rengøring og undervisning Anderledes dage/uger Projektugen Introugerne Showuge Maddag DOF-kursus Fagdage Terminsprøver Fuglsøstævnet Afslutningsugen Turene Introturen døgnsturen Thy-turen Linjeturene Norgesturen Afslutningsturen Skolevejledning Sådan gør vi her Vejleder på efterskolen Hvad sker der Brobygning PÆDAGOGISK TILRETTELAGT SAMVÆR Samvær med elever Kontaktgruppemøder Fælles aften Stilletime og lektiecafe Fortælletime og morgensamling Medborgerskab Obligatorisk Weekend Kontaktgruppedag

3 Tilsyn med elever Elevrådet Sejlads Regler og procedurer: Aktiviteter hvori sejlads indgår Samvær med forældre Sorg/kriseplan En elev mister en af sine nærmeste tiden lige efter og opfølgning Elevs dødsfald Ulykke der finder sted på skolen Alvorlig sygdom Kollegas dødsfald Sorgens 4 stadier Telefonnumre, der kan bruges: Procedure når elever skal på skadestuen: ÆNDRINGER I LØBET AF ÅRET

4 SKOLEN OVERORDNET Formål og værdigrundlag Formål: Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole var den første efterskole, der tilbød undervisning i en kombination af natur og idræt. Hvad det vil sige kan bl.a. læses i skolens formålsparagraf: "Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en selvejende institution hvis formål det er, udover at give undervisning i de almindelige skolefag, gennem et aktivt friluftsliv at bibringe eleverne en forståelse for den danske naturs egenart og de muligheder, den giver i rekreativt øjemed." Værdigrundlag: Skolen ønsker, at give den enkelte elev livsmod til et aktivt selvstændigt liv med mod og evner til at tage ansvar for egne handlinger. Skoleopholdet bygger på den enkelte elevs deltagelse i et forpligtigende samvær med andre og dermed indflydelse på fællesskabets og ens egen situation. Eleverne er medansvarlige for skolens hverdag på såvel det undervisningsmæssige som det praktiske område. Skolen vil igennem opholdet give eleverne større forståelse for naturen og forståelse for at man selv er en del af denne. Desuden anser vi sund mad og motion, som en nødvendighed for et spændende og aktivt liv. Skolen er i øvrigt inspireret af Grundtvigs og Kolds skoletanker. Kommentar Ovennævnte ord er ikke blot sorte bogstaver på hvidt papir vi bestræber os gennem hele forløbet på at udleve disse værdier og leve op til efterskolelovens hovedsigte. Det gælder både i samværet med elever og forældre samt medarbejdere og bestyrelse imellem. Meget her i livet kan beskrives og planlægges, men det er svært at beskrive hvor vi nøjagtigt giver eleverne indsigt i vores værdigrundlag eller opfylder lovens hovedsigte. Men skal vi forsøge, så er det i hvert fald sikkert, at eleverne opnår en stor forståelse for naturen, gennem vores mange obligatoriske friluftslivsture og biologiundervisningen. Livsmod, ansvar og fællesskab, er noget der udvikler sig henover året, og i mødet mellem forskellige mennesker med forskellige holdninger sker der meget, som styrker det enkelte individ. Vi lever op til lovens hovedsigte, ved hjælp af kontaktgruppefunktionen, morgensamlingerne, elevrådet, fortælletimerne og meget mere læs mere herom under disse punkter senere i indholdsplanen. I løbet af skoleåret vil der med stor sandsynlighed dukke spontane aktiviteter op, både elev-, lærer- og elev/lærerstyret. Derfor er denne indholdsplan for dette skoleår heller ikke fyldestgørende mht. skolens samlede aktiviteter og resultaterne heraf. Noget vil forblive uskrevet, måske noget væsentligt. 4

5 Vedtægter 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 15. august 1982 og har adresse Vesterled 1, 8680 Ry med hjemsted i Skanderborg kommune. Stk. 3. Skolens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler for frie kostskoler. Stk. 4. Skolens værdigrundlag: 1. Skolen ønsker at give den enkelte elev livsmod til et aktivt selvstændigt liv med ansvar for egne handlinger. 2. Skoleopholdet bygger på den enkelte elevs deltagelse i et forpligtende samvær med andre og dermed indflydelse på fællesskabets og elevens egen situation. 3. Eleven er medansvarlig for skolens hverdag på såvel det undervisningsmæssige som det praktiske område. 4. Skolen vil i gennem opholdet give eleven større forståelse for naturen og for, at man selv er en del af denne. 5. Endvidere vil skolen motivere den enkelte elev til at dyrke en idræt og indtage sund og ernæringsrigtig mad. 6. Skolen er i øvrigt inspireret af Grundtvig og Kolds skoletanker. 2. Skolekreds Stk. 1. Skolen skal have en skolekreds, der står bag skolens virksomhed. Stk. 2. I skolekredsen kan optages myndige privatpersoner og foreninger mv.. Stk. 3. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 4. Af medlemmerne opkræves et kontingent en gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til en andel af skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld. Stk. 5. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne får stemmeret fra optagelsen i skolekredsen. Stk. 6. Skolens årsrapport udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før generalforsamlingen. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ligeledes ret til indsigt i nævnte materiale. 3. Skolens drift. Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling, økonomiske bidrag fra skolekredsen og eventuelle bidrag fra andre. Stk. 2. Skolens midler må alene komme skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal anvendes til skolens skole- og undervisningsformål. Stk. 4. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti mv., som andre end skolen disponerer over. 4. Generalforsamlingen Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne jf. 12 og træffer beslutning om skolens nedlæggelse jf

6 Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Den indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev eller mail med mindst 21 dages varsel. Stk. 4. Med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling skal følge en dagsorden, der mindst skal indeholde: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forstanderens beretning. 4. Godkendelse af den reviderede årsrapport. 5. Fastlæggelse af medlemsbidragets størrelse for det næste kalenderår. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, der er på valg. 7. Valg af suppleanter. 8. Indkomne forslag. 9. Eventuelt. Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen. Stk. 6. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 25 medlemmer af skolekredsens medlemmer skriftligt over for bestyrelsen forlanger det med angivelse af de emner, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest en måned efter, at begæring herom er fremsat over for bestyrelsen. Indkaldelse foregår på samme måde som ordinær generalforsamling med dagsorden. Stk. 7. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er bestyrelsesformandens stemme afgørende. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal fremmødte medlemmer, jf. dog 13 stk. 1. Stk. 7. Skriftlig afstemning kan forlanges af ét medlem af skolekredsen. Stk. 9. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen. Stk. 10. Stemmeret på generalforsamlingen har kun medlemmer, der har betalt kontingent for det år, hvori generalforsamlingen afholdes. 5. Bestyrelsens sammensætning Stk. 1. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf flertallet vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Efter indstilling fra bestyrelsen kan et af medlemmerne udpeges af Danmarks Idræts-Forbund. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for tre år ad gangen. Genvalg kan ske. Stk. 3. På hvert års generalforsamling vælges to suppleanter, Suppleanterne vælges for ét år ad gangen. Stk. 4. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf. stk. 1 og 4. Stk. 5. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Stk. 6. Skolens forstander og en af skolens medarbejdere valgt repræsentant kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 8. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand af sin midte. 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar. 6

7 Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsens skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren, for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekredsen. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstander. Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, fastsætter elevbetalingen, udnævner revisor, godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus, og godkender en plan for skolens evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag. Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for skolens vedtægt. Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt årsrapport i overensstemmelse med de gældende regler, for at årsrapporten indsendes til ministeriet inden for den fastsatte frist, og for at alle bestyrelsesmedlemmer har underskrevet årsrapporten. Stk. 6. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse. 7. Bestyrelsens arbejde. Stk. 1. Bestyrelsen skal afholde møde mindst to gange i løbet af et regnskabsår. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med mindst 14 dages varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden. Stk. 2. Formanden er pligtig til at indkalde til bestyrelsesmøde, såfremt mindst to medlemmer forlanger det. Såfremt formanden ikke efterkommer en sådan henstilling, kan de pågældende selv indkalde til mødet, der da er beslutningsdygtig, selv om formanden ikke er til stede. Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 4. For bestyrelsen gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 5. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne forhold, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapital 8 om tavshedspligt mv. Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. 8. Skolens daglige ledelse. Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2. Forstanderen ansætter viceforstander (efter aftale med bestyrelsen), lærere og øvrige medarbejdere. Stk. 3. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kapital 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt. 9. Regnskab og revision. Stk. 1. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler. 7

8 Stk. 2. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive den reviderede årsrapport inden fremlæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens 7. Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret. 10. Tegningsret. Stk. 1. Skolen tegnes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen. Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af et flertal af bestyrelsens medlemmer, herunder af bestyrelsesformanden. 11. Vedtægt og vedtægtsændringer Stk. 1. Ved skolens sammenlægning, ved spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform samt ved ændring af skoleform skal en ny vedtægt godkendes af Undervisningsministeriet. Ministeriets godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse. Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at skolens vedtægt er i overensstemmelse med loven. Stk. 3. Ændring af vedtægten skal vedtages på en generalforsamling. Stk. 12. Nedlæggelse. Stk. 1. Beslutning om skolens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle skolekredsens medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutningen træffes med almindeligt flertal af de mødte medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes mindst 14 dage efter den første generalforsamling. Stk. 2. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelsen med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges. Stk. 3. Nedlægges skolen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5. Overskydende midler anvendes med godkendelse fra Undervisningsministeriet til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler. Vedtægter er godkendt på skolens ekstraordinære generalforsamling den 14. maj 2014 Erik Nybo Mikkel Gandrup Bent Hviid Jens Ole Kristensen Bent Nielsen Liselotte Nis-Hanssen Anette Bagger Sørensen 8

9 SKOLEN PRAKTISK Årskalender Se kalenderen på skolens hjemmeside. Flyttedage 1. flyttedag: Søndag d. 16. august = obligatorisk dag med introprogram, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 24. august. 2. flyttedag: Lørdag d. 19. september = obligatorisk dag med forældre, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 21. september. 3. flyttedag: Lørdag d. 14. november = obligatorisk dag med forældre, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 16. november. 4. flyttedag: Lørdag d. 16. januar = obligatorisk dag med forældre, flyttes til ugen efter = undervisningsfri om mandagen d. 18. januar. 9

10 Årsplan (UVM Skema) 10

11 Skema 11

12 12

13 13

14 14

15 Medarbejdere Navn kort beskrivelse - initialer: Lars Fey - forstander LF Anna-Mette Fischer viceforstander barsel til nov AM Claus Jespersen køkkenleder CJ Hans Ferrold - lærer HF Stine Bigum - lærer SB Anne Lyngs lærer AL Lone Hougaard Simonsen - lærer LHS Anders Bruun lærer AB Gry Christensen lærer GC Kira Nissen lærer KN Simon Grimstrup lærer - orlov indtil nytår SG Leif Damgaard lærer LD Lisbeth Sejrsbøl lærer LS Henrik Leth Jørgensen lærer, konst. viceforstander HJ Klaus Frank Hockerup lærer (årsvikar) KH Bodil Kirk Agerbo lærer og inklusionsansvarlig BKA Else Marie Andersen lærer EM Annette Foth-Jakobsen timelærer AF Gitte Isager sekretær GI Kirsten Nielsen køkkenassistent KI Charlotte Rask køkkenassistent CR Karen Holm Andersen køkkenassistent KHA Lars Friis Hansen pedel LH Torben Larsen pedelmedhjælper TL Anne Katrine Holst rengøringsansvarlig AKH Elevgruppen 125 elever er optaget til skoleåret, 27 fordelt på 9. årgang og 98 elever på 10. årgang fordelt som 64 piger og 61 drenge. Skolen har i år ingen andenårselever. Alderstrinnet ligger indenfor år. Eleverne kommer fra hele landet og optages i den rækkefølge, de indmelder sig. Der føres ventelister, således at den første på listen straks får tilbudt plads, så snart en elev udmelder sig. Eleverne bor 2, 3 eller 4-mands og kønsvis sammen på værelserne. Drenge- og pigeværelser bor blandet side om side. HNIE har hovedsageligt danske elever, men vi har som regel 3-5 tosprogede, hovedsageligt grønlandske elever hvert år på skolen. De grønlandske elever indgår i skolens dagligdag, hvor kontaktlæreren har en speciel opgave i forhold til kontaktfamilier og Det Grønlandske Hus. Derudover får en af lærerne også en ekstra 15

16 pulje timer, til at varetage arbejdet med de grønlandske elever, herunder ekstra hjælp med sprogvanskeligheder, men også hjælp til praktiske ting som indkøb, transport mm. Eleverne er inddelt i kontaktgrupper af lidt varierende størrelser der er som regel mellem 8 og 12 elever i en kontaktgruppe. Et værelse og også boområdet er altid i samme kontaktgruppe. Det giver en nærhed, at dem man bor med, også er dem man kender fra introturen, og det er også dem man gør rent sammen med, og altså deler kontaktlærer med. Inklusion På Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole tilbydes de elever, der har brug for det, et inklusionstilbud. Inklusionstilbuddet tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med eleven, elevens forældre og skolen før eleven starter på skolen. Der vil blive fulgt op på handleplanen, ved de fastsatte forældresamtaler. Skulle der være spørgsmål omkring inklusionstilbuddet, er man velkommen til at kontakte forstander Lars Fey for en nærmere uddybelse. 16

17 UNDERVISNING De boglige fag Engelsk Formål: Formålet med engelskundervisningen på skolen er at bygge videre på elevernes engelskkundskaber, så de får yderligere færdighed i at forstå og tale sproget, samt i at opfatte en engelsk teksts indhold og skriftligt at kunne benytte sig af sproget. Desuden skal undervisningen øge elevernes kendskab og interesse til de engelsktalende lande og deres kultur, og derigennem medvirke til at eleverne videre frem har lyst til at bruge og dygtiggøre sig i sproget. Vores elever i 9. og 10 klasse skal arbejde med forskellige emner inden for de engelsktalende lande og opnå følgende færdigheder: - forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige - følge med i film, hvor talen præges af slang og faste vendinger - fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt og redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter om almindeligt kendte emner - anvende et tilstrækkeligt og præcist ordforråd inden for gængse emneområder og problemstillinger - give eksempler på værdier og normer i engelsktalende lande fra arbejdet med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade og medier - perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande, inden for emner som uddannelse og erhverv samt sociale og samfundsmæssige problemstillinger ( 10. klasse) - benytte og vurdere informationer fra engelsksprogede kilder og medier - forstå tekster, lydfiler, videoer mm., som er tilgængelige via moderne medier og kunne kommunikere via moderne teknologi og medier Overordnet: Vi er pt. 3 engelsklærere på skolen; Stine Bigum, Hans Ferrold og Bodil Kirk Agerbo. Til de klasser har vi ikke et færdigt undervisningsmateriale, men bruger diverse hjemmelavede materialer, sammen med ideer fra kurser, magasiner mm. Til 9. klassen har vi indkøbt et klassesæt af A piece of Cake, som fint fører eleverne igennem forskellige emner, samt tekster af forskellige sværhedsgrad. Der hører også lytteøvelser med til dette system. Til begge årgange benytter vi os også af online digitalt undervisningsmateriale fra Til grammatikundervisningen har vi klassesæt af Stifinderen, som grundbog. Hertil hører også en opgavebog, hvorfra vi kopierer udvalgte opgaver. Gennemsnitlig timetal for et engelskhold er ca. 78 timer. Detailplan: Eleverne arbejder på skift med grammatik, skriftligt og mundtligt engelsk. Fx så skal eleverne aflevere ca. 5 stile på det år, som de har engelsk. Den mundtlige dimension i engelskundervisningen bærer ofte præg af aktivitet, samt det at samtale i små forummer. Emnerne som vi gennemgår, forsøger vi, så godt som vi kan, at gøre 17

18 relevante i forhold til elevernes egen verden. De emner, som vi bl.a. arbejder med, og som vi har lavet/fundet vores egne materialer til er: Drugs and Crime Music Sport and Adventure / Sport and Identity The history and culture of Australia The people of South Africa Club 27 The supernatural m.fl. Underviserne er: SB, HF, BKA Fysik/kemi Indledning: Fysik/kemi undervisningen afspejler skolens værdigrundlag, således at eleven gives en menneskelig og faglig ballast, der sætter dem i stand til at klare deres pligter og bruge deres rettigheder i et demokratisk samfund. Eleven skal gennem Fysik/kemiundervisningen opnå almene færdigheder og kundskaber som grundlag for virkelyst, fordybelse og problemløsning. Undervisningen skal medvirke til at eleven opnår erkendelse af begrænsninger og muligheder i anvendelse af Fysik/Kemi som et redskab eller beskrivelsesmiddel. Indholdet og tilrettelæggelsen af undervisningen sigter på at lette overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Metodevalg: Eleven skal kunne: Formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og opstille resultater og bearbejde dem skriftligt og mundtligt Vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr Benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Indhold: Elven skal almindeligvis kunne: Fysikkens og kemiens verden. Anvende fysiske og kemiske begreber til at kvantitativ og kvalitativt at forklare og forudsige fænomene Benytte enkle modeller til sprogligt og matematisk at beskrive fænomener og sammenhænge Kunne forklare udvalgte stofegenskaber og stofomdannelser ved forskellige forbindelser mellem atomer og molekyler Kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser Redegøre for kemiske stoffer på et udvalgt område 18

19 Kunne redegøre sprogligt og matematisk for simple mekaniske fænomener Analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb fx miljø Udvikling: Anvende fysiske, kemiske begreber til både sprogligt og matematisk at forklare fænomener Redegøre for at, den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhængen i naturen Kende til nogle af nutidens forstillinger om universets opbygning og udvikling Gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet Kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik/kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige Kende eksempler på at, for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden Kende eksempler på, at udviklingen af ny viden kan give uforudsete muligheder Anvendelse: Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning Kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet Beskriver og forklare eksempler på energioverførelse med brug af begreber Kende til udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder Kende til eksempler på teknisk viden i hverdagen Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra fx ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø Kende til enkle principper for transmission af information over store afstanden Beskrive virkning af ioniserede stråling på levende væv. Underviserne er HJ og AB Kristendom Der er 90 min. til undervisning hver undervisningsgang. På arbejdstidsplanen er der afsat 21 timer til undervisning. Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål anvende relevante faglige begreber (overordnet mål) reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog forholde sig til forskellige menneskesyn forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse (diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder evt. forløb med samfundsfag + historie Os danskere) 19

20 vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet forholde sig til andre kristne trossamfund forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk Uge Indhold Mål 8 9 Os og kristendommen 9 Nye religioner side 7-19 om Tongil bevægelsen, Scientology og Guds Børn + Religion 9 Satanisme side Kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner Vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg Samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk Forholde sig til andre kristne trossamfund 12 Os og kristendommen 9 New Age side (reelt 8 sider) Arbejder videre med målene fra de foregående 2 uger. 20

21 13 Os og kristendommen 9 Ismerne side Forholde sig til forskellige menneskesyn Forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier Give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse 14 Os og kristendommen 9 Sol, måne og stjerner 16 side Herunder skabelsesberetningen hvordan forklares jordens tilblivelse inden for naturvidenskaben? 17 Forløb hvor der arbejdes med den danske 18 folkekirke som institution, og hvilken rolle kirken spiller i dag i det danske samfund fx diskussionen om kirkelig vielse af homoseksuelle kontra den katolske kirke i Italien. 19 Terningerne er kastet! Det er dit liv! John 20 Rydahl Kap. 9 Det bedste af alle verdner Den romerske gud Janus Paradisforestillingen, jødernes venten på guds indgriben. Jesus & den kristne paradisforestilling Syndefaldet bibelhistorien Paradisets have opgaver Eventyret Fiskeren og hans kone, Grimm opgave Sangene: Nærmest lykkelig, Steffen Brant & Hyldest til hverdagen, Dan Turell opgave Hvad er lykke for dig? Lav en collage eller skriv et digt eller en mindre tekst, hvor du giver udtryk for det. Fælles opsamling stiller spørgsmål til hinandens udtryk. Diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog Vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen Tolke salmer og sange Have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet Drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet Diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt Diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelses-spørgsmål Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg Tolke salmer og sange 22 De ti bud samarbejde med dansk 23 Fx Er der ligheder mellem den danske lovgivning og de ti bud? Forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen Reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund 24 Jesu lidelseshistorie, allegorier samarbejde Reflektere over og diskutere kristendommens rolle i 21

22 ekstra med dansk Neondrengens profeti ag Bent Haller Matrix kultur og samfund Fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur Genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk Underviseren er HF Dansk Da vi fører op til folkeskolens afsluttende prøver i faget dansk, ligger vores læseplan tæt op ad folkeskolens læseplan for faget samt fællesmål for dansks trinmål. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryksog læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Hovedvægten i undervisningen lægges på samspillet mellem analytisk virksomhed, vurdering og valg af handlemuligheder personligt og i fællesskab med andre. Med udgangspunkt i elevernes øgede modenhed og omverdensforståelse arbejdes der med bredere sammenhænge og mere komplicerede strukturer i analysen og i fordybelsen i sprog, tekster og andre udtryksformer. De danskfaglige dimensioner integreres i videst muligt omfang, og de indgår i sammenhænge med andre fag og fagområder. Det talte sprog: Der arbejdes med forskellige mundtlige fremstillingsformer i varierede situationer og sammenhænge. Analyse og vurdering af samtale- og fremstillingsformer spiller en væsentlig rolle i det fælles arbejde, og anvendelse af hjælpemidler og fokus på kropssprog og personlig fremtræden indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling. Arbejdet med at planlægge og tilrettelægge mundtlige fremstillingsforløb foregår både individuelt og i mindre grupper. 22

23 Eksempelvis kan der arbejdes med paneldiskussioner, samtale, fortælling, referere, argumentere og dramatisere. Det skrevne sprog læse: Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster i bøger og på skærm. Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes læselyst og deres forståelse af det læste opmuntres gennem varierede samtaler om indhold og form og gennem præsentation af alsidigt læsestof. Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder afhængig af genre, krav og læseformål er med til at sikre, at eleverne bliver stabile og selvstændige læsere. Eksempelvis kan der arbejdes med selvstændig læsning, studieteknik, oplæsning og fremførelse samt resumere. Det skrevne sprog skrive: De forskellige skriftlige udtryksformer indbygges i højere grad i større selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb, fx projektarbejde og den obligatoriske selvvalgte opgave. Færdigheden i skriftligt at fastholde og bearbejde faglig viden og egne tanker og følelser trænes. Der arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold og situation. Layout og skriftformer, æstetisk og funktionelt, i såvel elevernes egne produkter som i færdige publikationer har stor opmærksomhed i udarbejdelsen af skriftlige produktioner. Responsarbejde, redigerings- og korrekturfase er integrerede dele af skriveprocessen. Der arbejdes med udvikling af den personlige skrift samt skriftformer til særlige formål. Tekstbehandling og desktoppublishing anvendes, når det er naturligt og hensigtsmæssigt i forbindelse med skriftligt arbejde. Eksempelvis kan der arbejdes med at indsamle og udvælge stof, disponere, fiktive og ikkefiktive genrer, læserbreve, præcision, vurdere og bearbejde, layout, skrift og tekstbehandling. Sprog, litteratur og kommunikation: Med udgangspunkt i sammenhænge mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets mangfoldige muligheder og sprog og teksters æstetik. Sproglære og arbejdet med den grammatiske terminologi indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed. De enkelte elevers oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer danner udgangspunkt for et fordybende arbejde med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk. Bevidstheden om samspillet mellem tekst, metode og tolkning er central i undervisningen i litteratur og litteraturforståelse. Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes selvstændige tekstarbejde prioriteres. Eksempelvis kan der arbejdes med at undersøge og vurdere kommunikationsforhold, iagttage og vurdere tekster, sprogbrug, tekstens udsagn og betydning, litterære sammenhænge, litterære genrer, medieproduktioner og at benytte samlinger og databaser. Undervisningen i 10. klasse vil bl.a. især omfatte Nyere og ældre litteratur, sag- og fagtekster, massemedier, film og tv, litterære perioder, grammatisk arbejde, layout, billeder m.m.m. 23

24 På Himmelbjergegnens Natur- og idrætsefterskole vil danskarbejdet ofte foregå i overordnede temaer, som ligger tæt op ad skolens formål og grundholdning. Temaerne vil typisk være unge og idræt, unge og identitet, unge og livsstil samt lyrik. Hvor det er muligt, vil arbejdet foregå på tværs af klasserne. Underviserne er: HF, LD, LS, LHS, EM Samfundsfag Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger Trinmål for faget - efter 9. Klassetrin: Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune beskrive de store linjer i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa. Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende forskellige kulturer, deres værdier og normer 24

25 give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. Menneske og natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen. Årsplan for faget: Emne/Tem a Aktiviteter - kilder Trinmål samfundsfag Delemner Kriminalitet, retsvæsen Grupper og identitet Arbejdsmark edet Samfundsfagsstudier s Diverse artikler og døgnrapporter om kriminelle gerninger og efterfølgende domsafsigelser. Kuntrold spørgsmål om afsnittet. Krydsord til forbrydelse og straf. Samfundsfagsstudier afsnit 1 og 2 Spørgsmål til afsnittet Hvorfor er jeg som jeg er Spørgsmål til afsnittet om livsformer. Samfundsfagsstudier afsnit 6 s.79 Lave ansøgninger og cv til fiktive stillingsopslag Fremtidsværksted beskriv dine drømme og ønsker for Beskrive forskellige partiers synspunkter Beskrive hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber Give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier Gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse Kriminalitet og kultur Social arv Straffelove Partiernes retspolitik Domstolene / Retssikkerhed Kriminalitetsocialisering-social arv-integrationkulturmøde. Straf contra forebyggelse Socialisering Grupper Normer Identitet Holdninger Fordomme Livsstil Socialiseringkulturmødeintegration/assimilation -partiernes Arbejde og fritid Organisering af arbejdsmarkedet Arbejdsmiljø Arbejde og uddannelse Fremtidens arbejdsmarked Lønmodtager/selvstæn 25

26 fremtiden og beskriv dernæst, hvordan tror du så det kommer til at gå. dig, Fagforeninger, Arbejdsgivere, LO/DA, privat-/offentligt arbejds-marked, overenskomstforhandlinger Dansk kultur, kulturforskel le Danmark og verden Samfundsfagsstudier afsnit 4 s.46 Større skriftlig rapport om Det at være dansker. En form for personlig kulturkanon. Dronningen og statsministerens nytårstaler Samfundsfagsstudier afsnit Aktuelle avisartikler om FN, NATO og EU Udarbejdelse af din egen menneskerettighedserklærin g. Beskriv et uland kontra et i- land beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde kende forskellige kulturer, deres værdier og normer kende til og forholde sig til globalisering give eksempler på unges hverdag i Europa beskrive de store linjer i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat kende til og forholde sig til globalisering om i- og ulande Kultur er vaner Kulturforskelle Dansk kultur Kulturelle forandringer Indvandring / udvandring Racisme Kulturforståelse Den flerkulturelle verden Temaer: Danske værdier, globalisering, kulturmøde, integration, multietnisk samfund, Muhammedtegninger, Burka, tørklæder, integration på arbejdsmarkedet, tvangsægteskaber, kriminalitet, flygtninge Fra EF til EU Internationale organisationer Menneskerettigheder Kendskab til de organisationer, der er med til at skabe dagsordenen i verden, og Danmarks rolle i forhold til disse organisationer. 26

27 Miljøpolitik Medier Samfundsfagsstudier afsnit 9 s Aktuelle avisartikler om miljø og energi DVD: En ubekvem sandhed, Al Gores meget omtalte film om emnet. Skrive tale til Kyotos klimakonference i Kbh. Lave personlig miljøaftale for fremtiden ( HNIE, hjemme o.s.v.) Samfundsfagsstudier afsnit 5 s Arbejde med et eksempel på eksamensopgave (fra juni 2008) Medier, computerspil og vold. Avislæsning med fokus på medierne/aviserne som den 4. statsmagt Udbud og efterspørgsel penge og varekredsløbet nationalregnskabet og betalingsbalancen (import og eksport) investeringer offentlig og privat forbrug fordelingspolitik (skat og told) forskellige politiske indgreb kende til det globale medieudbud natursyn miljøstrategier grænser for vækst den globale miljøindsats økonomi og økologi personligt forbrug, grønne forbrugere den usikre fremtid Temaer: Danmarks energi og miljøpolitik. OPEC, oliekrise, CO2, klimaaftaler, drivhuseffekt, alternativ energi, biobrændsel, fødevarepriser, Kyoto, klimakonference i Danmark 2009 Medier og globalisering Medier og politik Nyheder Aviser, radio, TV, Internettet Økonomi Samfundsfagsstudier afsnit 7 og 8 Storyline beskrevet i Lærerens ressourcebog s. 95 Spørgsmål til de to afsnit. give indsigt i fundamentale økonomiske begreber. give indsigt i vore økonomiske forbindelser til udlandet få viden om Dk s produktion og sammensætning (BNP) få indsigt i forbindelsen mellem velfærdsstaten og vores samlede økonomi få indsigt i forbindelsen mellem politiske valg de økonomiske konsekvenser deraf få indsigt i statens 27

28 muligheder for at styre den økonomiske politik og derved påvirke den samlede økonomi Opgave beskrivelse: Undervisning, materialer, pædagogik, motivation, timer o.s.v. Som udgangspunkt undervises der ud fra grundbogen/taskebogen Samfundsfagsstudier (Fra *Gyldendals forlag og skrevet af Ebbe foged, Kim Mølgård Nielsen og Palle Roslyng). Denne tilgodeser fint trinmålene for faget og med systemets øvrige materialer, Lærerens ressurcebog og Lærerens grundbog, suppleres og varieres der godt med opgaver til yderligere fordybelse og evaluering af stoffet. Ved siden af dette, vil stort set alle timer indeholde ugens aktuelle emne/begivenhed, hvor eleverne via diverse medier og ikke mindst nettet, har valgt sig en begivenhed/emne, de vil fortælle resten af klassen om. Denne aktivitet skal gerne skærpe deres kritiske holdning til nyhedsstrømmen og give dem horisont og udsyn, hvilket kan være svært at kombinere med det øvrige efterskoleliv. Derudover vil jeg medbringe avisartikler, der sætter fokus på noget, vi skal arbejde med eller har arbejdet med, og som supplerer bogen og måske giver en ny og anden vinkel på et aktuelt emne. Forhåbentlig afføder det også diskussion og yderligere mulighed for uddybning og forklaring. Jeg synes, det er vigtigt, at der i timerne er plads til at behandle impulsive og pludseligt opståede emner af samfundsmæssig karakter. Desværre har faget kun få timer (34 timer), hvilket er cirka 2 timer(et modul) om ugen fra efterårsferien og frem til læseferien. Dette betyder, at tiden til store og sjove aktiviteter, som besøg ud-af-huset, kampagner o.s.v. er knap. Hvert af årsplanens og bogens emner bliver evalueret. Enten med test, spørgsmål rapport eller andet. Det er en god hjælp til eleverne, hvis faget skulle blive udtrukket som eksamensfag, så har de gode notater, de forhåbentligt kan bruge til at få et hurtigt overblik over, hvad vi har arbejdet med og, hvad de skal kunne til prøven. Selve undervisningen vil være meget lærerstyret, med individuelt- og gruppearbejde. Der vil naturligvis blive lyttet til elevernes ønsker, faget arbejder jo trods alt en del med demokrati og brugerindflydelse. Eleverne skal så meget på banen som muligt, via fremlæggelser, diskussioner, Byting, retssager, og lign. Undervisningen forekommer varieret og med flere aktiviteter per gang en nødvendighed, da timerne ligger sidst på eftermiddagen ( ) og eleverne kommer lige fra fysiske aktiviteter udendørs. 28

29 Da jeg er den eneste på HNIE der underviser i samfundsfag, er der ikke mulighed for den store faglige og kollegiale sparring, så derfor er jeg en ivrig bruger af Skolekoms konference for faget. Her findes glimrende og inspirerende materialer, forslag og ideer til aktiviteter indenfor faget, årsplaner og eksamensopgaver. Selvom jeg har undervist i faget i en del år og i øvrigt følger meget med i samfundsmæssige spørgsmål, så er det utrolig vigtigt at være ajourført. Forældelsen af materialer til faget er enorm og afspejler jo fint samfundets foranderlighed. Aktualitet er jo fagets styrke og fascination. På trods af, at jeg er kommet sent i gang med faget (blev ansat 20/ ) og ikke har kunnet starte med min egen tilrettelæggelse af en årsplan og få bestilt materialer hjem, ja så synes jeg det er gået rigtigt godt. Eleverne kan især godt lide den ugentlige briefing om ugens begivenheder og den bevidstgørelse om de samfundsmæssige sammenhænge som faget lægger op til. De har også den alder, hvor de former deres egne meninger og tør løsrive sig fra andres meninger. Diskussionslysten har været stor. Den pt. største hurdle er, det sene tidspunkt undervisningen skal foregå på, og så de aflyste timer. Underviseren er LD Biologi Formål: Undervisningen har til hensigt at give eleverne et indblik i og en forståelse af det særlige ved den danske naturs egenart med særlig fokus på Søhøjlandet. Eleverne skal tilegne sig viden om natur, miljø og sundhed, samt ansvarlighed heroverfor, som et grundlag for et godt samspil med naturen og et spændende og aktivt liv. Glæden ved naturen og lysten til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger skal fremmes, fx via en undersøgende tilgang. Indhold: Der arbejdes med feltbiologiske emner som skovens dyre- og planteliv, fuglelivet, sø, bæk og vandforureningsanalyse. Der arbejdes endvidere med mennesket; herunder fysiologi, livsstil og sundhed I de enkelte undervisningsforløb lægges der vægt på at inddrage relevante biologiske grundbegreber og problemstillinger. Organisering: Alle elever har biologi hele året. I den lyse og levende tid foregår undervisningen primært udendørs, hvor vi arbejder med naturen som arbejdsplads. I vinterhalvåret undervises eleverne hovedsageligt indendørs med en teoretisk og undersøgende tilgang til biologien. Underviserne er: HF, LS, LHS, AB 29

30 Idræt Eleverne har 2 ugentlige timers obligatorisk, almen idræt fra skolestart til jul. Formålet med faget obligatorisk idræt er at give eleverne et både praktisk og teoretisk indblik i konditions- og styrkegivende aktiviteter samt at opbygge en rimelig grundform hos eleverne. Desuden skal eleverne indføres i hensigtsmæssige træningsformer og opvarmningsaktiviteter samt stifte bekendtskab med et bredt udvalg af forskellige idrætsdiscipliner. Eleverne skal også lære at bruge sig selv på en hensigtsmæssig måde, så de undgår overbelastningsskader. I faget indgår bl.a. løb, cykling, styrketræning, forskellige opvarmningsformer, forskellige boldspil og sociale idrætslege. I undervisningen benytter vi os meget af de muligheder den omgivende natur byder på, ligesom vores boldbane og hal bliver benyttet. Desuden har vi obligatorisk morgenløb, hvor eleverne skal gennemløbe en 2,4 km. lang rute. Underviserne er: AL, GC, KH, LD, KN, LS Matematik Matematikundervisningen på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole sigter mod, at eleverne går til Folkeskolens afsluttende prøver. Der undervises både på 9. klassetrin og på 10. klassetrin efter Undervisningsministeriets overordnede vejledning. På 9. klassetrin arbejdes der i løbet af skoleåret med stofområderne: Funktioner (ordnede par og funktioner, lineære grafer, ligefrem proportionalitet, intervaller, og sammensatte grafer) økonomi (rente, vækst, valuta) algebra, geometri (konstruktion, areal og rumfang, målestoksforhold, perspektiv, isometrisk tegning) statistik, kombinatorik og sandsynlighedsregning. På 10. klassetrin arbejdes der i løbet af skoleåret med stofområderne: Funktioner (ordnede par og funktioner, lineære grafer, ligefrem proportionalitet intervaller, sammensatte grafer, andengradsfunktioner, parabler, omvendt proportionalitet, hyperbler) økonomi (rente, vækst, valuta) algebra, geometri (konstruktion, areal og rumfang, målestoksforhold, perspektiv, isometrisk tegning) statistik, kombinatorik og sandsynlighedsregning. Eleverne undervises både i 9. klasse og i 10. klasse på to niveauer. Arbejdet veksler mellem lærerstyret undervisning, selvstændigt arbejde og gruppearbejde. Underviserne er: HJ, GC og KH 30