BUDGET- OG DEBATAVIS FOR BORGERNE I VIBORG AMT DECEMBER 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUDGET- OG DEBATAVIS FOR BORGERNE I VIBORG AMT DECEMBER 2003"

Transkript

1 REGIONALT BUDGET- OG DEBATAVIS FOR BORGERNE I VIBORG AMT DECEMBER 2003 BJERRINGBRO FJENDS HANSTHOLM HVORSLEV KARUP KJELLERUP MORSØ MØLDRUP SALLINGSUND SKIVE SPØTTRUP SUNDSØRE SYDTHY THISTED TJELE VIBORG AALESTRUP Flertal for regionalt demokrati Fire folkehøringer og en gallupundersøgelse viser samstemmende, at flest går ind for regioner... s. 4 Store sygehuse og lokale satellitter Patienterne ønsker sammenhæng i behandlingen, nærhed til sygehuset og en høj grad af specialisering... s. 9 Budget 2004 Sådan bruges pengene. I Viborg Amts budget 2004 er de samlede nettodriftsudgifter på 4,1 mia. kr.... s. 6-7 Kære læser Beslutningen om den fremtidige struktur for kommuner og amter er den vigtigste indenrigspolitiske beslutning i 30 år. Især i de sidste par år har politikere deltaget i debatten, og i snart et år har nogle eksperter vejet for og imod mulige løsninger i den strukturkommission, som regeringen besluttede at nedsætte i oktober Men en så vigtig beslutning kan ikke overlades til eksperter og politikere alene. De forskellige løsningsmodeller vil på hver sin måde influere på borgernes og dermed din dagligdag. Hvordan, - giver forskellige mennesker nogle bud på i denne avis. Det er vigtigt, at borgerne får de bedst mulige forudsætninger for at deltage i debatten, for at en så vigtig indenrigspolitisk beslutning også bliver truffet efter en bred debat og med stor opbakning. For eksempel kan man undre sig over, at ingen hidtil har talt om psykiatriens eller handicapområdets placering og udvikling i en kommende struktur. Hvilke hensyn skal der tages for at tage vare på også de svagere medborgeres interesser? Den diskussion lægger vi op til i et interview med en bruger og en medarbejder fra psykiatrien og fra autismemiljøet i Skive. Og måske er de gode løsninger for Nordvestdanmark slet ikke de samme som for Østdanmark. Er al den snak om større kommuner relevant i de tyndt befolkede områder, hvor en storkommune med borgere kan komme til at strække sig over Thy og Mors til ned i Salling? Her i avisen taler en landboformand og en naturfredningsmand for vigtigheden af det nære demokrati. Andre steder i avisen bliver de regionale, kulturelle forskelle i Danmark fremhævet, og kravet om at få lov til at gøre tingene på sin egen måde. Eksempelvis var vi i Viborg Amt de første til at organisere psykiatrien sammen med socialområdet, og det kommer blandt andet til udtryk i Døgnhuset i Skive. En løsning, som passer til et udstrakt amt, men som måske ikke passer ind i storbyområder eller andre amter. For at give et indtryk af den baggrund strukturdebatten foregår på, set fra amtets side, kommer vi rundt omkring i avisen med eksempler på vores nuværende aktiviteter. Dels med billeder fra nogle af de regionale initiativer, vi har taget gennem årene, og som viser amtets rolle som regional igangsætter og medspiller. Dels gennem faktaoplysninger og ikke mindst på midtersiderne, hvor vi giver en kort præsentation af amtets budget for 2004: Hvor mange penge har vi, og hvad bruger vi dem til. Denne lovpligtige information om økonomi og service har Viborg Amt tidligere givet med en budgetannonce i de lokale dagblade og ugeaviser. I år udgiver vi i stedet denne husstandsomdelte avis til 1 kr. pr. indbygger for at give amtets borgere en bedre forståelse af Viborg Amts økonomiske og opgavemæssige volumen. Diskussionen om amternes fremtid er nu kommet ind i en fase, hvor den skal bedømmes ud fra realiteter, så de rigtige beslutninger kan træffes. God læselyst og velkommen i debatten. Venlig hilsen Amtsrådet i Viborg Amt Psykisk syge har brug for nærhed Den lokale sammenhæng i psykiatrien bør styrkes, mener en institutionsleder og en Sind-formand... s. 5 Om kulturkløfter Essay af Knud Sørensen... bagsiden SPRITKØRSEL KAN KOSTE DIG JULEGAVERNE Tjek vintertrafikken på A N N O N C E TÆNK PÅ DET FØR DU DREJER NØGLEN

2 Befolkningen i Viborg Amt Der bor mennesker i Viborg Amt. (1/1-2003) Sammenlignet med hele landet er der flere børn mellem 0 og 19 år og færre af de unge mellem 20 og 39 år. Desuden er der flere ældre. Alders- og kønsfordelingen i Viborg Amt sammenlignet med hele landet 1/ Alder Viborg Amt Hele landet % % 0-6 år 8,9 8, år 13,6 12, år 3,5 3, år 4,9 5, år 19,5 22, år 28,5 28, år 5,2 5,3 65- år 15,9 14,8 I alt 100,0 100,0 Kvinder 49,7 50,5 Mænd 50,3 49,5 Kilde: Danmarks Statistik Det folkevalgte regionale råd Viborg Amt styres af 27 folkevalgte, der tilsammen udgør amtsrådet. Medlemmerne er valgt ind på partilister og kommer jævnt fordelt fra hele amtet. Der er valg til amtsrådet hvert fjerde år. Alle borgere over 18 år, som bor i amtet, kan stemme ved amtsråds- og kommunalvalg. Alle, som har stemmeret, er valgbare. Sidste gang, der var valg til amtsråd og kommunalbestyrelserne, var den 20. november Fordelingen af stemmer er vist herunder, hvor man også kan se fordelingen af mandaterne. På kan du finde flere oplysninger om amtsrådet, amtsrådsmedlemmerne, udvalgene, dagsordner og beslutninger. KRONIK Der skal bo mennesker i hele Danmark af amtsbor gmester Bent Hansen På Viborg Amtsråds vegne Borgerne i Viborg Amt skal have levevilkår på niveau med borgere i resten af Danmark. Det får de bedst med en regional myndighed, styret af folkevalgte, der selv bor i det område, de er sat til at forvalte. Kun mennesker, der virkelig forstår områdets behov og muligheder, er i stand til at fremme den regionale udvikling. At sikre hele Danmarks udvikling kræver respekt for den forskellighed, som præger vores land. Sikkerhed og sundhed for befolkningen i det udstrakte Thy stiller andre krav til behandlingsmuligheder og beredskab end i det tæt befolkede København. Således er arealet i Thisted kommune på 564 km 2 mod 97 km 2 i Københavns og Frederiksberg kommuner tilsammen. I København er forurenet luft en større trussel end i Thy. Til gengæld er storbyens muligheder for at sikre hurtig indsats ved akut sygdom bedre. Vi tror på, at kun en regional folkelig ledelse af sundhedsområdet vil have øje for de forskelligheder og forstå at prioritere efter dem. Det samme gælder for andre områder som psykiatri, handicappede, miljø m.v. Allerede nu er landområderne truet. Folk flytter væk. Ikke mindst fordi de tyndt befolkede regioner let bliver glemt i en national planlægning, der ofte er centralt orienteret mod storbyerne København og Århus. Derfor er det vigtigt at sætte ind mod en negativ spiral, hvor befolkningstallet falder, de unge flytter væk, uddannelsestilbud forsvinder, og husene falder i værdi. Vi ser begyndelsen til den udvikling i nogle dele af amtet, og netop derfor har amtsrådet afsat ekstra midler til disse områder. Befolkningen i Viborg Amt har en god beskæftigelse, som er opnået ved flid og en bevidst erhvervspolitik, som netop har haft øje for de særlige eksistensvilkår, der gælder i vores del af Danmark. Blandt andet har amtet understøttet iværksættere, og det har betydet, at flere iværksættere i vores amt får succes med deres nystartede virksomhed end i andre dele af landet. De regioner, som vi forventer afløser amterne, skal fortsat have mulighed for at føre erhvervspolitik. Den støtte, rådgivning og vejledning, en nystartet trævareproducent i Salling skal have, er anderledes end den støtte, der skal gives til en it-iværksætter i Århus. Selv om borgerne i Viborg Amt tjener mindre end borgerne i storbyerne, er forskellene i Danmark mindre end i mange andre lande. Men der er stor risiko for, at de bliver større i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser nemlig, at det kræver en kraftig regional indsats, hvis vi skal undgå, at der opstår et økonomisk skel mellem Øst- og Vestdanmark. Hvem andre end de, der bor og lever i regionen, vil se nødvendigheden af fortsat at udvikle Hanstholm Havn. Set med andres øjne er Hanstholm blot en havn blandt mange. Men for områdets borgere er en levende Hanstholm Havn en livsbetingelse. Som det fremgår af den nuværende debat om en ny kommunal struktur, vil alternativet til regioner med direkte valgte politikere være indirekte valgte bestyrelser eller statsstyring. De indirekte valgte bestyrelser skal se snævert på netop deres interesser, og staten vil mangle forståelse og respekt for forskelligheden. Kun en regional, politisk myndighed vil have det nødvendige overblik kombineret med respekt og forståelse for styrken og sårbarheden ved de lokale forhold. Viborg Amtsråd mener Viborg Amtsråd at Viborg Amt bør indgå som en helhed i en ny regional struktur parti stemmer mandat A Socialdemokratiet B Radikale Venstre C Konservative Folkeparti D Centrum- Demokraterne F Socialistisk Folkeparti L Amtslisten O Dansk Folkeparti P De Frie Demokrater Q Kristeligt Folkeparti V Venstre Z Fremskridtspartiet Ø Enhedslisten Valgforbund: (B+F+Ø), (C+ V), (D+Q) og (O+Z) at der i en ny struktur fortsat bør være et direkte folkevalgt regionalt organ, som kan sikre varetagelsen af de regionale interesser og den regionale udvikling at en strukturreform bør suppleres med en udligningsreform, som skal bidrage til en mere afbalanceret udvikling i alle egne af landet at det regionale niveau i en ny struktur fortsat bør varetage opgaver inden for sundhed, kultur, erhvervsudvikling, uddannelse, udviklingspolitik, socialområdet, miljø m.v. med henblik på at sikre den tværsektorielle koordinering og prioritering Ambulancer er ikke til småskrammer! at der ikke mindst i forbindelse med en strukturdebat skal fokuseres på regionens udvikling og de Midt- og Vestjyske udviklingspotentialer. Amtsrådsmøder 2004 Mandag den 2. februar 2004 Mandag den 15. marts 2004 Mandag den 19. april 2004 Mandag den 17. maj 2004 Mandag den 14. juni 2004 Mandag den 23. august 2004 Mandag den 13. september 2004 Fredag den 8. oktober 2004 Mandag den 8. november 2004 Mandag den 6. december 2004 Møderne afholdes kl på Amtsgården, Skottenborg 26, Viborg. Der er mulighed for senest 10 dage inden mødet at stille spørgsmål til amtsrådet. Dagsordener og beslutningsreferater findes på over det FØR du ringer » R E G I O N A LT - B u d g e t - o g d e b a t av i s f o r V i b o r g A m t «e r u d g i v e t a f V i b o r g A m t S ko t t e n b o r g V i b o r g T l f v i b o r g a m v i b a m t. d k A n s v a r s h av e n d e r e d a k t ø r : A m t s d i r e k t ø r N i e l s A a l u n d R e d a k t ø r : M e t t e B r e i n h o l d t, M e d i e m a g e r i e t L ay o u t : D d s i g n o g P J - G r a f i s k Av i s e n ko s t e r é n k ro n e p r. i n d b y g g e r i V i b o r g A m t O p l a g : A r t i k l e r k a n c i t e r e s m e d k i l d e a n g i v e l s e F a k t a o p l y s n i n g e r e r l e v e r e t a f V i b o r g A m t, m e d m i n d r e a n d e t e r a n g i v e t A m t s r å d e t s h o l d n i n g e r ko m m e r t i l u d t r y k i a r t i k l e n : K æ r e l æ s e r o g k ro n i k ke n : D e r s k a l b o m e n n e s ke r i h e l e D a n m a r k, s a m t h v o r d e t d i r e k t e f r e m g å r D e c e m b e r

3 Delte meninger om amternes nødvendighed Mens landmændene helst vil være fri for amternes indblanding, frygter LO, at amternes forsvinden vil rive en del arbejdspladser med sig i faldet Af Lotte Winkler En todelt struktur mellem kommuner og stat vil være en trussel for udviklingen i Midt- og Vestjylland. Det mener formanden for LO i Viborg Amt, Jens Vognsen. Men hans trusselsbillede deles ikke af formanden for Dansk Familielandbrug i Viborg Amt, Søren Hansen. Tværtimod vil det være en lettelse, hvis landmændene kunne blive fri for amternes politiske indblanding, mener han. Jens Vognsen frygter især tab af arbejdspladser som følge af manglende udvikling i regionerne. Viborg-modellen Som eksempel nævner han blandt andet Etableringsrådgivningen i Viborg Amt, der i 2001 blev udbredt til flere andre amter under navnet Viborg-modellen. Modellen hjælper iværksættere med rådgivning og har betydet, at nye virksomheder i Viborg Amt har en overlevelsesrate på 66 pct. over tre år. Til sammenligning er overlevelsesraten 53 pct. på landsplan. - I den slags samarbejder har amtet helt naturligt påtaget sig at være tovholder og have det store overblik. Og det er lige præcis det overblik, som vi vil komme til at savne, hvis amtet nedlægges, siger han. Mod byerne Hvis kommunerne skal overtage amternes opgave, skal de nødvendigvis være meget større end i dag. Alt mellem og borgere har været nævnt i debatten. Jens Vognsen forudser, at storkommunerne vil påvirke erhvervsudviklingen negativt. - Jeg er bange for, at mange nye virksomheder vil søge mod f.eks. Århus og trekantsområdet. De søger mod magtens centre, siger han. Den udvikling vil koste arbejdspladser. Et sted i amtet... Vilkårlige beslutninger Søren Hansen er mere optaget af amternes mere eller mindre vilkårlige beslutninger på miljøområdet. I dag er det ofte op til en konkret vurdering, hvad en landmand kan få tilladelse til. Landmændene er trætte af, at reglerne om, hvad den enkelte landmand må og ikke må, bliver tolket forskelligt fra amt til amt. Hvis for eksempel en landmand vil udvide besætningen, køre mere gylle ud eller ændre på andre forhold, der har betydning for miljøet, så skal det vurderes i amtet. - I dag går der alt for let politik i beslutningerne, og det kan være svært for en landmand at vide, hvad han kan regne med, når han søger om tilladelse til en ændring. Måske bliver hans ansøgning anledning til, at en amtspolitiker forsøger at profilere sig, siger Søren Hansen. Han så meget hellere, at alle regler om landbruget blev fastsat fra centralt hold af landspolitikerne, og at kommunerne fik ansvaret for at administrere dem. Uden ret til at fortolke eller politisere. Det vil give rene snitflader mellem landmænd og myndigheder og mere tryghed for den enkelte landmand, mener han offentligt ansatte til forskel Af Finn Møller Hvis Viborg Kommune kommer under en ny og større Århusregion, står området til at miste op imod offentligt ansatte. Det viser en sammenligning mellem antallet af offentlige arbejdspladser i Silkeborg og Viborg, som Viborg Amt har foretaget. - Tallene afspejler, at Silkeborg er udkantsby i Århus Amt, mens Viborg er administrationsby i Viborg Amt og har regionale servicefunktioner, siger amtsdirektør i Viborg Amt, Niels Aalund. Han forklarer, at mens sygehuset i Silkeborg kun har lokalfunktioner, har sygehuset i Viborg regionale funktioner. Derfor er Silkeborg Sygehus næsten kun halvt så stort som sygehuset i Viborg. Der er også kun en lille almen psykiatrisk afdeling i Silkeborg, hvor der i Viborg er en geronto-, en rets- og en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Der er heller ingen centrale sociale institutioner i Silkeborg Kommune. Endelig har Silkeborg ingen amtsadministration. - Hvis Viborg Kommune bliver en del af en ny Århus-region, vil Viborg få en status, som minder om Silkeborgs, siger Niels Aalund. Han understreger, at et så stort antal arbejdspladser naturligvis ikke falder væk alle sammen det første år i en Århus-region. Men i løbet af nogle år vil det være naturligt at centralisere, og det kommer til at koste mange arbejdspladser i Viborg Kommune. Antal amtsansatte på institutioner i Viborg Kommune og Silkeborg Kommune Hel- og deltidsansatte Viborg Silkeborg Sygehus Social og psykiatri Undervisning og administration I alt * En opgørelse, efter hvor de ansatte bor, vil vise en noget mindre forskel, fordi en del af personalet vil bo uden for den kommune, hvor de amtslige institutioner ligger. Der findes imidlertid ikke tilstrækkeligt pålidelige oplysninger over amtsansatte fordelt efter bopæl. Til gengæld er der i tabellen ikke korrigeret for, at Silkeborg Kommune er mere end indbyggere større end Viborg Kommune, og det trækker i den modsatte retning. Pr. 1. juli 2003 var folketallet i Silkeborg Kommune , mens det for Viborg Kommune var indbyggere. Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter blev opført i Amtsrådet støtter driften ud fra en målsætning om, at der bør være tilbud om uddannelse og kompetencemiljøer i de tyndere befolkede områder. Uddannelsescentre er med til at sikre uddannelser, som tager udgangspunkt i lokalområdernes behov. På den måde er de med til at skabe et bedre grundlag for udviklingen i erhverv og beskæftigelse. Fatalt hvis amter forsvinder Øde egne og forladte landsbyer hvis regionerne forsvinder, frygter formanden for Det Skæve Danmark Af Lotte Winkler Vi skal bevare en tre-delt struktur i Danmark. Der skal være kommuner, stat og amter eller en form for regioner. Det er formanden for foreningen Det Skæve Danmark, borgmesteren i Sundsøre Kommune, Flemming Eskildsen (V), ikke et sekund i tvivl om. Han ser en demokratisk fare i den kolossale størrelse, som kommunerne skal op på, hvis de skal overtage amternes opgaver. I et tyndt befolket område som Viborg Amt vil kommunerne blive så ufatteligt store for at kunne bære udgifterne til tunge opgaver som for eksempel psykiatri, at der vil komme en uacceptabel lang afstand mellem borgerne og beslutningstagerne. Kamp for randområder - Den slags store kommunestørrelser skaber en naturlig frygt for, at de yderste kviste vil blive skåret af. Det vil sige, at de yderste områder vil blive glemt i den store helhed, siger Flemming Eskildsen. Han mener, at udkantsområderne vil have brug for et regionalt organ, som kan bevare et overblik over den demografiske udvikling og erhvervsstrukturen og gennem politiske beslutninger dæmme op for en affolkning af de i forvejen tyndt befolkede egne. - Os, der har kæmpet for landdistrikterne, ser et skrækscenarie, hvor al aktivitet bliver samlet i centre omkring byerne. Jo større centrene bliver, jo mere trækker de ressourcer i form af de unge fra udkantsområderne, og vi ender med tilstande med forladte småbyer og øde egne. Det vil gå rivende galt og på længere sigt være fatalt for Danmark, siger han. Flemming Eskildsen mener især, problemet gælder i de egne, hvor der er langt mellem byerne, og hvor indkomstgrundlaget er lavt, og den offentlige service derfor også er på et minimum. Her har de små kommuner behov for at læne sig op ad en stærk region, der kæmper for udvikling. Areal og befolkning i kommunerne i Viborg Amt pr. 1/ Areal Antal Indbyggere Kommune km 2 indb./ km 2 antal vækst Bjerringbro 206, ,0% Fjends 236, ,0% Hanstholm 216, ,8% Hvorslev 128, ,5% Karup 162, ,7% Kjellerup 255, ,4% Morsø 367, ,8% Møldrup 212, ,9% Sallingsund 99, ,0% Skive 230, ,3% Spøttrup 189, ,2% Sundsøre 171, ,8% Sydthy 321, ,4% Thisted 563, ,5% Tjele 273, ,9% Viborg 312, ,2% Aalestrup 175, ,1% Viborg Amt 4.122, ,0% 3

4 Flertal for regionalt demokrati Fire folkehøringer og en gallupundersøgelse viser samstemmende, at flest går ind for regioner Politikere valgt i regionen er bedst til at varetage interesserne for borgerne i regionen. Det mente 70 pct. af de adspurgte i en landsdækkende gallupundersøgelse denne sommer. Gallupundersøgelsen, som er bestilt af Amtsrådsforeningen, viser i det hele taget, at langt de fleste danskere føler sig knyttede til deres region og ønsker folkevalgte politikere til at varetage de opgaver, som amterne i dag står for. Undersøgelsen viser også, at der er klare sociale og geografiske forskelle på folks holdninger til den fremtidige kommunale struktur. Mennesker med en kort uddannelse har generelt mindre tillid til demokratiet, samtidig med at de To skarpe og fire bud har en højere modvilje mod at nedlægge amterne. Og geografisk er borgerne i landamterne mere positive over for deres amt end borgerne i byamterne. Det har Centerleder ved Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Hanne W. Tanvig, en forklaring på: - Folk er bekymrede over en ny form for københavneri, og bekymringen kan godt være velbegrundet. Især i en mere centraliseret struktur. Frygten og risikoen for at blive overset af centralmagten vil være større i Ringkøbing end i hovedstaden, siger hun. Folkehøringer I oktober blev undersøgelsens resultater uddybet og bekræftet, da Amtsrådsforeningen gennemførte fire folkehøringer. Høringerne blev holdt i Roskilde, Fredericia, Ringkøbing og Odense, og hvert sted havde analyseinstituttet Vilstrup rekrutteret deltagere, der udgjorde et repræsentativt udsnit af den lokale befolkning. På høringerne blev den kommende strukturreform drøftet, efter at folk med tilknytning til systemet, så som borgmestre, repræsentanter fra industri og erhvervsliv, gymnasierektorer og lignende, havde gennemgået, hvad reformen går ud på, og hvilke problemstillinger den rører ved. Deltagerne blev bedt om at tage stilling til de tre mest sandsynlige modeller for den fremtidige ansvars- og opgavefordeling i Danmark. Statsmodellen, hvor amternes opgaver overføres til folketingspolitikere og staten Kommunemodellen, hvor amternes opgaver overføres til fælleskommunale selskaber styret af kommunalpolitikere fra de enkelte kommuner Regionsmodellen, hvor amternes opgaver overføres til regionspolitikere i færre og større regioner. Hovedkonklusioner på gallupundersøgelsen Befolkningen er grundlæggende positivt stemt over for en regional, folkevalgt struktur Befolkningen er splittet omkring nedlæggelsen af amterne som sådan, men de ønsker ikke deres eget amt lagt sammen med andre amter Befolkningen føler en tilknytning til deres region, og de mener, den regionale forskellighed er vigtig Jo længere man kommer væk fra storbyerne, desto vigtigere er det regionale og respekten for den regionale forskellighed Befolkningen er usikre på, om de får nok at vide, og de føler ikke, at der bliver gjort særligt meget for at involvere dem i debatten om amternes fremtid. Ændrede mening Folkehøringerne viste, at debat og indsigt i opgavedelingen mellem stat, amter og kommuner reelt flyttede holdninger til en større opbakning til det regionale demokrati. Således steg antallet af deltagere, der foretrak regionsmodellen, fra 57 procent før høringerne til 62 procent efter høringerne. De tilsvarende tal for kommunemodellen var 24 procent tilhængere før debatten og 17 procent efter. Hvad synes du er vigtigt i en ny kommunal struktur? Det kommer en naturfredningskvinde, en sygeplejerske, en erhvervsmand og en kunstner med hvert deres bud på. Redaktionen har stillet dem to enslydende spørgsmål, som er taget fra den gallupundersøgelse, Amtsrådsforeningen fik foretaget blandt danskere i sommer. Spørgsmålene lød: 1) Politikere valgt i regionen er bedre til at sikre udviklingen af min region end: - Borgmestre i et fælles kommunalt selskab vil være - Statslige embedsmænd vil være - Folketinget vil være 2) Jeg synes, mit amt skal lægges sammen med andre amter i en storregion Helt enig, enig, uenig, helt uenig? Birgit Sandermann Justesen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Bjerringbro og lærer ved Bjerringbro Gymnasium I miljøpolitik, som jeg arbejder med, er det vigtigt, at de, der bestemmer, har en distance til lokalområdet. Ellers vil naboens snævre interesse vægte mere end det overordnede hensyn til fremtiden. På den måde er amtsrådene gode, fordi de er en blanding af lokale og halvlokale politikere. Det er også vigtigt, at de, der tager beslutningerne, har færdedes i området. Kender miljøet. Det kan sikre, at man ikke bare ofrer det. Eksempelvis har Viborg Amt gjort en masse for at bevare gode grønne områder og blandt andet etableret stisystemer. De fleste statslige embedsmænd bor jo i København, og det er vores erfaring, at de ikke kommer rundt i landet. Skal det være statslige embedsmænd, der styrer miljøområdet, så skal det være i regionale afdelinger, så de er tæt nok på den natur, de skal forvalte. Til gengæld gør det ikke så meget for mig, at de ikke er politikere. Bare de er dygtige embedsmænd. Med hensyn til, om amtet skal lægges sammen med andre amter i en storregion, så er jeg lidt uenig. Jeg synes, amtet er stort nok, 150 km fra ende til anden. Det er ret langt. Poul Engholm, formand for Dansk Sygeplejeråd i Viborg Amt Når det gælder praksis, er det nogle gange svært at se den store forskel på en samling borgmestre og et amtsråd. I hvert fald har der været en del lokalpatriotisme i Viborg Amt, og det har været svært at få indskrænket antallet af sygehuse, selv om alle kunne se, at fem sygehuse nok ikke lige var fremtiden. Men principielt er jeg enig i, at regionalt valgte politikere vil være bedst, hvis blot de lever op til deres rolle og ser på områdets helhed. Et sted i amtet... Møllehuset Den 14. august 2003 indviede Viborg Amt Møllehuset i Thisted. Møllehuset er en af Viborg Amts 2 døgninstitutioner for børn og unge med betydelige handicap. Der bor 14 børn, især fra de 4 nordlige kommuner i amtet. Det nye Møllehus har kostet 14 mio. kr. at bygge, og forstander Nina Overgaard kan konstatere, at det store projekt med at få skabt de ideelle rammer for et tilbud til børn med multiple handicap er lykkedes. Ved byggeriet er der lagt vægt på at kunne imødekomme de behov, som selv de sværest handicappede børn måtte have. Ikke blot de fysiske behov, men også deres behov for aktiviteter og muligheder for udvikling i et hjemligt og hyggeligt miljø. Der er lagt vægt på, at der er god plads både ude og inde, og i det særlige aktivitetshus for multihandicappede, Snoezelhuset, som er bygget i tilknytning til Møllehuset, findes nogle spændende muligheder for sansetræning, som også andre institutioner og enkeltpersoner i lokalområdet kan benytte. Statslige embedsmænd vil se for overordnet på problemerne og glemme hensynet til yderdistrikterne. Også selv om de er placeret i lokale kontorer. For selve udviklingen og planlægningen vil ske i København. Folketinget kan heller ikke varetage den regionale udvikling. De vil bare tro, at alle steder er lige som, hvor de selv kommer fra. Der skal være mulighed for at prioritere forskelligt. Eksempelvis når det gælder forholdet mellem nærhed og ekspertise. Jeg er enig i, at eksempelvis Viborg Amt er for lille til at varetage specialiseringen inden for sundhedsvæsenet. Til den opgave har vi behov for nogle større regionale enheder. Ivan Christiansen, direktør i Sparekassen Thy, Thisted Især når det gælder sygehuse og uddannelse, vil det være bedst med politikere valgt i regionen. De direkte valgte politikere vil hellige sig de regionale opgaver, de er valgt til at varetage, mens borgmestre i et fælles kommunalt selskab nok vil være mere optaget af de rent kommunale spørgsmål. Hvis ikke de videregående uddannelser bliver styret regionalt, er der risiko for, at vi i vores område ikke får nogle videregående uddannelser. Hvis eksempelvis staten skal stå for udviklingen, så er der klare tendenser til, at man ikke varetager vores interesser, men centraliserer omkring de store byer. Det kan føre til, at befolkningen flytter væk. Væksten har en tendens til at ske omkring uddannelsesstederne. Når det gælder erhvervspolitikken, synes jeg til gengæld godt, den kan ligge i nogle større kommuner. I dag ligger erhvervsudviklingen på tre niveauer, og det er lidt for meget. Fotograf Kirsten Klein, Mors Jeg synes, at amtet er blevet for magtfuldt. Men det ville det sikkert også blive, hvis kommunerne slog sig sammen. Det område, hvor magten sidder, eksempelvis i Viborg, bliver opprioriteret, hvilket fører til en skævvridning af landsdelen. Imens sidder vi heroppe og skal forestille at være en del af Viborg Amt. Men det er vi bare ikke altid. Er der noget vi trænger til i det her område, så er det skoler og uddannelse. Ellers er det ikke attraktivt for unge at bo her, og så bliver der kun pensionister tilbage. Hvordan strukturen lige skal være for at sikre en ligelig udvikling, det ved jeg ikke. Men jeg forestiller mig eventuelt nogle mindre enheder. Også mindre end Viborg Amt, hvor vi føler, vi har samme livsgrundlag. Som det er nu, oplever jeg ikke, vi har så meget indflydelse på beslutningerne i amtet. Hvis regionerne bliver endnu større, så kan de bare køre hen over hovedet på os alle sammen. På den anden side så kunne fordelene ved en større region, der bestod af mindre, landskabeligt og befolkningsmæssigt sammenhængende kommuner, måske være muligheden for en større gennemslagskraft i forhold til Folketinget. Selv om vi er et lille land, er der store forskelle i livsbetingelser, og de forskelle burde der tages mere hensyn til, når beslutningerne skal træffes. 4

5 Regionalt videnscenter om autisme Det faglige miljø på Krabbeshus Heldagsskole i Skive er nødvendigt for at give den bedste behandling Med cirka 60 elever og lige så mange ansatte udgør Krabbeshus Heldagsskole i Skive et levende miljø, der udvikler og tiltrækker viden om autisme og Aspergers syndrom. Skolen er kendt for sit høje faglige niveau, der blandt andet kommer til udtryk i årligt tilbagevendende konferencer, hvor eksperter fra hele Europa og USA udveksler erfaringer og deler den nyeste viden på området. Svend Lund, formand for skolebestyrelsen og far til en dreng på 13 år, der har gået på skolen siden børnehaveklassen, er ikke i tvivl om, at skolens høje, faglige niveau har været afgørende for hans drengs udvikling. - I dag kan min søn gøre sig forståelig med tale. Han kan klare sig selv: tage tøj på og spise selv, og han er begyndt at interessere sig for omverdenen. Nu tør vi håbe på, at han kommer til at kunne klare sig i et beskyttet job, siger han. Samlet viden Svend Lund er overbevist om, at det høje, faglige niveau på skolen kun har kunnet opstå, fordi Viborg Amt har samlet ekspertisen på ét sted. - Hvis man begynder at splitte det op, bliver den viden spredt og forsvinder, siger han. Skolens elever kommer fra hele Viborg Amt, og hver dag bliver de kørt frem og tilbage mellem hjem og skole. Det kan gøre køretiden lang, men det er ikke et problem, mener Svend Lund. - Nærhed betyder ingenting i det spil, siger han og tilføjer: - Det vigtigste er, at børnene får den bedste, mest specialiserede undervisning og behandling. Nødvendigt antal En gang imellem oplever leder af Krabbeshus Heldagsskole, Kaj Kristiansen, at en kommune vil trække en elev hjem til den lokale folkeskole. Og i nogle tilfælde kan en almindelig folkeskole godt klare opgaven, hvis de får tilstrækkelig, professionel supervision. Men i andre tilfælde frygter Kaj Kristiansen, at en skole med måske kun ét barn med Aspergers syndrom eller autisme ikke vil besidde den nødvendige viden. Det faglige miljø bliver for småt og for sårbart. Det er overvejende amterne, som står for behandling og pleje af mennesker med psykiske sygdomme. Kommunerne supplerer med tilbud om blandt andet væresteder, botilbud og personlig støtte og vejledning. Autister og børn med Aspergers syndrom har behov for højt specialiseret undervisning og stor ekspertise, som eksempelvis på Krabbeshus Heldagsskole i Skive. Foto: Michael Lange For psykisk syge er det daglige netværk ofte den bedste hjælp. Foto: Michael Lange Psykisk syge har brug for nærhed Den lokale sammenhæng i psykiatrien bør styrkes, mener en institutionsleder og en Sind-formand Af Finn Højbjerg Psykiatriens vilkår og behov risikerer at blive glemt i debatten om en ny kommunal struktur. Det fastslår leder af bostedet og dagtilbuddet Kærvang i Nykøbing, Inger Marie Andersen. Hun afviser ikke, at der kan være brug for ændringer i opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner, men mener, at det først og fremmest er på det somatiske sygehusområde, strukturen er blevet diskuteret: - Viborg Amt er stort nok til at løse opgaverne i psykiatrien, og jeg synes, at der allerede nu kan være langt til Viborg eller Thisted, når psykisk syge fra Mors skal indlægges. Det er ikke altid, at stort er godt, og for psykisk syge er det daglige nære netværk bedst til at hjælpe dem i langt de fleste tilfælde. Det sidste synspunkt deler Inger Marie Andersen med Lene Larsen, som er formand for Viborg Amtskreds i Landsforeningen Sind og bosat på Mors. - Det jeg kan frygte mest er, at alle ressourcerne i endnu højere grad ryger østpå til de store byer, så tilbuddene bliver dårligere her mod nordvest. Men der ér brug for hospitalsmiljøer, der kan tiltrække forskere og højtuddannede, siger hun. Stemme direkte Lene Larsen er sikker på, at et regionalt niveau, og det gerne med en stor vestjysk region, er nødvendigt. - Vi kan ikke lave kommuner, der er store nok til at varetage behandlingen af de psykisk syge. Her i vores område ville de blive kæmpestore i udstrækning, og nærheden vil forsvinde. På den anden side er staten og København alt for langt væk, og landspolitikerne kan ikke tage det lokale ansvar, som er nødvendigt, siger hun. Lene Larsen er også modstander af, at sundhedsområdet kan styres af organer uden direkte demokratisk kontrol: - Vores sundhed er alt for vigtig til, at vi kan lægge det over i statsstyrede organer. Vi skal have lejlighed til at stemme direkte på dem, der bestemmer på det område. Livslangt forløb Både Inger Marie Andersen og Lene Larsen fremhæver, at uanset hvad man gør med den overordnede administration af psykiatrien, så handler det om sammenhæng og kvalitet for den enkelte bruger af systemet: - For mange psykiatriske patienter er der tale om et livslangt sygdomsforløb, hvor behovet for behandling varierer. Dermed skifter de jævnligt fra den ene til den anden type hjælp. Hvis der ikke er sammenhæng, vil man opleve patienter, der ligger for længe på hospitalet, fordi der ikke er sørget for en plads i et botilbud - og patienter som bliver tabt, fordi de bliver udskrevet, inden et opfølgende tilbud er parat. Og det er i de overgange, som der er mange af, psykiatribrugerne bliver solgt, hvis ikke systemerne hænger sammen, siger Inger Marie Andersen. SOCIALOMRÅDET Inden for socialområdet varetager amtet specialiserede tilbud, målrettet grupper med særlige behov. Tilbud som kræver et relativt stort befolkningsunderlag. I 2004 bruger amtet 319 mio. kr. på det sociale område. Bruttoudgifterne er på 737 mio. kr., og der er indtægter på 418 mio. kr. fra kommunerne m.fl. Området dækker over: 5 daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller psykiske handicap 160 pladser 11 døgninstitutioner for børn og unge 119 pladser 25 bosteder for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap (incl. autister) 245 pladser 13 beskyttede virksomheder og aktivitetshuse for vidtgående handicappede (incl. autister) 661 pladser 6 revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder 255 pladser Desuden står socialområdet bl.a. for forsorgshjem, tilbud til narkomaner, hjælpemiddelcentral og en genoptræningsinstitution. PSYKIATRIEN Det psykiatriske område er delt op i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatrien. 90% af nettoudgifterne går til voksenpsykiatrien og 10% til børne- og ungdomspsykiatrien. I 2004 bruger amtet 238 mio. kr. på psykiatrien. Bruttoudgifterne er på 392 mio. kr., og der er indtægter på 154 mio. kr. fra kommunerne m.fl. Voksenpsykiatrien 5 distriktspsykiatriske teams Psykiatrisk sygehus Søndersøparken 78 pladser 5 døgnhuse 50 pladser 7 daghuse 262 pladser 16 bosteder, døgnpladser 265 pladser 2 bosteder, dagpladser 24 pladser I 2002 var personer i Viborg Amt i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. Børne- og ungdomspsykiatrien De fleste brugere af børne- og ungdomspsykiatrien modtager ambulant behandling, mens kun en mindre del indlægges. Det sker, fordi indlæggelse kan opleves som et stort indgreb i den enkelte og familiens liv. Indlæggelser og ambulante behandlinger i 2002 i Viborg Amt: Indlæggelser Ambulante behandlinger Børn (0-14 år) Unge (15-19 år) Foto: Michael Lange 5

6 BUDGET 2004 Her kommer pengene fra Her beskriver vi, hvordan indtægterne fordeler sig for hver 100 kr. På disse sider kan du læse hovedtallene fra Viborg Amts budget Udgifter og indtægter balancerer, og budgettet blev enstemmigt godkendt af Amtsrådet på mødet den 10. oktober Skatteprocenten er som de seneste 3 år uændret på 12,5%, og i 2004 kommer der ca. 3,2 mia. kr. ind i indkomstskat i Viborg Amt. For eksempel betaler en gennemsnitsfamilie kr. om året i skat til amtet. Hvad man får for pengene, kan du læse mere om på disse sider og andre steder i avisen. Amtets hovedopgaver Viborg Amt løser en række opgaver, der har stor betydning for din hverdag. På denne side beskrives, hvilke opgaver det er og ikke mindst hvad det koster. Driften af amtets 2 sygehuse med 5 enheder Sygesikringen f.eks. honorar til de praktiserende læger og tilskud til medicin Psykiatri drift af døgn- og daghuse Døgninstitutioner for børn og voksne Aktivitetstilbud til meget handicappede børn og voksne Driften af amtets 6 gymnasier Driften af amtets voksenuddannelsescentre (VUC) Støtte til teater, musik og egnsmuséer Anlæg og vedligeholdelse af 798 km veje i amtet Naturbeskyttelse og miljøtilsyn Kollektiv trafik tilskud til VAFT Erhvervsudvikling og beskæftigelsesfremme Regionplanlægningen. Ansatte i Viborg Amt Forventet personaleforbrug på godt heltidsstillinger (svarer til ca hel- og deltidsbeskæftigede), det vil sige at ca familier eller personer (cirka 10% af befolkningen i amtet) er indkomstafhængige af Viborg Amt. Hvis du vil vide mere... Hvis du vil vide mere om budgettet er det fremlagt på rådhusene, bibliotekerne og Amtsgården. Eller se på Skat Generelle Rente- Lån tilskud indtægter 79,1 kr. 19,9 kr. 0,3 kr. 0,7 kr. Samlede indtægter budget 2004 Indtægter mio. kr. Indkomstforskudsskatter 3.208,9 Ejendomsskatter og grundskyld 289,8 Bloktilskud fra staten 471,0 Udligning fra andre amter 408,5 Renteindtægter 15,0 Lånoptagelse 32,0 Indtægter i alt 4.425,2 Udvalget for Miljø og teknik I 2004 går 106 mio. kr. til at løse en række forskellige opgaver, der vedrører natur, miljø, veje og færgedrift. Det svarer til knap 3 kr. for hver 100 kr., amtet bruger. Deraf går knap 1 kr. til miljø- og natur - f.eks. opgaver med forureningsbekæmpelse, vandforsyning og vandløb samt regionplanlægningen, som skal sikre en hensigtsmæssig regional anvendelse af arealerne. Knap 2 kr. går til veje og færgedrift. Hvor meget betaler en familie med to voksne og to børn til Viborg Amt i 2004 To voksne og to børn med en skattepligtig indkomst på kr. Minus 2 x personfradrag á kr kr. Viborg Amts indkomstskatteprocent 12,5% Bloktilskud betalt over statsskatten 1,8% I alt betalt over indkomstskatten 14,3% Skat pr. år kr. Skat pr. måned kr. Familien betaler for eksempel kr. om måneden til sygehusvæsnet, 656 kr. til sygesikringen, 206 kr. til gymnasierne og 47 kr. i tilskud til VAFT. Undervisnings- og kulturudvalget Der vil i 2004 blive brugt 456 mio. kr. på undervisnings- og kulturområdet. For hver 100 kr. amtet bruger, går godt 11 kr. til undervisning og kultur, deraf går ca. 5,50 kr. til gymnasier, mens der bruges ca. 5,25 kr. til øvrig undervisning såsom handicapundervisning, voksenuddannelse (VUC) og social- og sundhedsuddannelser. Derudover bruges ca. 30 øre på kultur bl.a. teater og musik. Sundhedsudvalget Viborg Amt forventer at bruge mio. kr. på sundhedssektoren i Det svarer til 63 kr. af hver 100 kr. Deraf går 45 kr. til sygehuse, patienttransport og jordemodercentre, mens 18 kr. går til sygesikringen - altså bl.a. betaling til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og medicinudgifter. Den seneste kommunalreform i 1970 har været grundlag for, at amter og kommuner har overtaget ansvaret for et stigende antal velfærdsopgaver. Reformen byggede på noget helt fundamentalt for vores demokrati: Principper om nærhed og bæredygtighed, om beslutningskompetence og finansiering. Takket være nærhedsprincippet er Danmark i dag et af verdens mest decentraliserede lande med en befolkning, der har noget nær verdensrekord i indflydelse på indretningen af samfundet. 6

7 Sådan bruges pengene I Viborg Amts budget 2004 er de samlede nettodriftsudgifter på næsten mio. kr. Her beskriver vi, hvordan pengene bliver fordelt, hver gang amtet bruger 100 kr. BUDGET 2004 Viborg Amts institutioner En stor del af Viborg Amts ansvarsområder løses af en lang række institutioner placeret rundt om i amtet. Viborg Amtsråd har gennem årene haft som sin politik at placere institutionerne så tæt på brugerne som fagligt og økonomisk muligt. Miljø & Undervisning Sundhed Psykiatri Social- Økonomi- Teknik & Kultur området udvalgets område 2,6 kr. 11,2 kr. 63 kr. 5,8 kr. 7,8 kr. 9,6 kr. Ud over de to sygehuse med fem enheder driver Viborg Amt en snes undervisningsinstitutioner og over 100 specialiserede sociale og psykiatriske institutioner. Den geografiske placering er vist på de nedenstående kort Årlige driftsudgifter budget 2004 Samlede udgifter budget 2004 Udvalg - nettodriftsudgifter mio. kr. Miljø og Teknik 106,6 Undervisning og Kultur 456,6 Sundhed 2.569,6 Psykiatri 238,2 Social 319,4 Økonomiudvalget 389,6 Nettodriftsudgifter i alt 4.080,0 Udgifter mio. kr. Driftsudgifter brutto i alt 5.066,3 Indtægter 986,3 Drift 4.080,0 Anlægsudgifter 82,0 Momsbidrag 232,2 Ydelser på lån 31,0 Udgifter i alt 4.425,2 Psykiatriudvalget Budgettet for psykiatriområdet er på 238 mio. kr. Det svarer til, at knap 6 kr. ud af 100 kr. går til det psykiatriske område, som bl.a. omfatter Psykiatrisk sygehus, distriktpsykiatriske døgn- og daghuse, socialpsykiatriske botilbud og distriktspsykiatriske teams. De psykiatriske områder er opdelt i voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Socialudvalget På det sociale område er nettobudgettet for 2004 på 319 mio. kr. Det svarer til knap 8 kroner for hver 100 kr. De opgaver, der løses, er bl.a. institutioner for børn, unge og voksne udviklingshæmmede. Det drejer sig f.eks. om aktivitetshuse og bosteder for vidtgående handicappede og for autister, døgninstitutioner for handicappede børn samt et genoptræningscenter. Desuden arbejdes der med revalidering, som omfatter revacentre og beskyttede værksteder. På misbrugsområdet har man bl.a. forsorgshjem og dagbehandlingscentre. Økonomiudvalget 390 mio. kr. eller knap 10 kr. for hver 100 kr. går til økonomiudvalgets område. Ca. 1,25 kr. går til tilskud til busdrift og handicapkørsel hos VAFT. Knap 1 kr. går til erhvervs- og arbejdsmarkedsordninger, hvor der bl.a. arbejdes med initiativer, der kan bidrage til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne og bevare arbejdspladser i amtet. Ca. 4,60 kr. går til administration m.v. og ca. 3 kr. til pensions- og lønpuljer for alle amtets ansatte. 7

8 Unødvendig kommunalreform Et sted i amtet... Skaldyrcentret i Nykøbing Mors Landdistrikter og lokalsamfund kommer under pres, forudser kommunalforsker Kommunalforsker Roger Buch undrer sig. Som en væsentlig del af sit arbejde som lektor ved Syddansk Universitet i Odense, følger han spillet om den nye kommunale struktur nøje. Men indtil nu har han ikke mødt et eneste argument, der har kunnet forklare, hvorfor det er nødvendigt med en reform. Alligevel bliver den hastet igennem. For kun godt et år siden blev processen sat i gang, da regeringen nedsatte Strukturkommissionen, og allerede til foråret har statsminister Anders Fogh Rasmussen bebudet, at beslutningen om en ny kommunal struktur skal træffes. Forandringer Op til reformen i 1970 var samfundet under voldsom forandring. Befolkningen flyttede fra landet og ind til byerne, den offentlige sektor voksede eksplosivt, og kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet, hvilket skabte behov for offentlig børne- og ældrepleje. De gamle sognekommuner måtte erkende, at de var for små til at håndtere opgaven. Alligevel brugte den daværende kommission otte år til analysearbejdet, efterfulgt af seks års diskussion, hvor godt en tredjedel af de 1388 sognekommuner blev besøgt og fik mulighed for at fortælle, hvad deres problemer og behov var. En procents behov Mens det dengang i 60-erne var skolevæsenet, som især var til diskussion, er det i dag sundhedsvæsenet, der bliver brugt som et af de kraftige argumenter for en reform. Og Roger Buch anerkender, at der i nogle tilfælde er behov for et større befolkningsgrundlag for at løse de specialiserede opgaver. - Men faktisk gælder det kun 10 pct. af sygehusvæsenets opgaver. Det svarer til én pct. af den samlede aktivitet i sundhedsvæsenet. Men det er den ene procent, vi nu er ved at designe hele vores sundheds- og kommunale system efter, siger han. Ét niveau op Roger Buch fortæller, at debatten om en kommunalreform er styret af tre hensyn: Faglighed og kvalitet Økonomi Demokrati. Men derudover er der et fjerde hensyn, som bliver glemt: Konsekvenserne for landdistrikterne. Hvis resultatet bliver større kommuner og større regioner eller slet ingen regioner, så vil diskussionen om, hvilke områder der skal tilgodeses, blive løftet ét niveau op. Diskussionen om, hvor skolen, svømmehallen eller erhvervsområdet skal ligge, vil flytte fra en kamp om at tilgodese de tidligere sogneområder i de nuværende kommuner, til en kamp for, at de nuværende kommuner bliver tilgodeset. - Alt, hvad der er småt, vil komme under pres, fordi det først og fremmest bliver bycentrene, der bliver set og hørt, siger Roger Buch. Han forklarer, at en kommunalreform vil blive fulgt op af en bølge af institutionsomlægninger og sammenlægninger, som tilpasser sig den nye struktur. På samme måde vil interesseorganisationernes struktur, fagforeningernes struktur etc. blive tilpasset de nye administrationsgrænser, som altså bliver større. Lokal indflydelse og nært demokrati udvikler nye metoder til opdræt af muslinger og østers Dansk Skaldyrcenter, der er under opbygning, ligger på Ørodde lidt uden for Nykøbing M. Centrets hovedopgave er at udvikle metoder til opdræt af skaldyr og hjælpe organisationer og virksomheder i branchen, kombineret med en bæredygtig udnyttelse af Limfjordens ressourcer. I dag udgør fiskeriet af blåmuslinger og den efterfølgende industrielle forarbejdning et hovederhverv i Limfjordsområdet. 51 fartøjer har licens til at skrabe muslinger i fjorden, og de lander hvert år cirka tons blåmuslinger. Skaldyrsopdræt i Limfjorden udspringer af et internationalt samarbejde. Viborg Amt, Morsø Kommune, Staten og EU støtter Skaldyrcentret med i alt 45 mio. kr. til etablering og udvikling frem til slutningen af Eksempel fra Finland I Finland er der kun to administrative lag, nemlig stat og kommune, som der stemmes til, og som kan opkræve skatter. Men det betyder ikke, at der er stor enkelhed. Derimod er der ofte 3-4 fire lag, idet kommunerne deltager i en lang række forskellige former for samarbejder med andre kommuner. For eksempel er den østfinske kommune Sibbo med godt indbyggere med i 15 samkommuner og 7 aktieselskaber. Kilde: Mandat september 2003 Naturens og landbrugets interesse kan sagtens gå hånd i hånd, mener en naturfredningsmand og en landboformand De har hvert sit ståsted i den danske miljødebat. Men når det gælder fremtidens kommunale struktur bliver næstformand i Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Viborg Amt, Jens Frydendal, og formand for Landboforeningen i Viborg Amt, Poul Roesen, hurtigt enige: Det nære demokrati skal styrkes og lokale interesser inddrages rutinemæssigt i alle beslutninger. Amterne kan de til gengæld godt undvære i en kommende ny kommunal struktur, hvis blot kommunerne bliver store nok til at magte eksempelvis miljøkontrollen. Begge har de fødderne solidt placeret i den jyske jord, hvad enten det nu er muld, sand eller vådeng. Poul Roesen som landmand, svinefarmer og barnefødt på Mors. Jens Frydendal som landmandssøn fra Vestjylland, nu naturvejleder på Hald Hovedgård og hobbybonde på privatadressen ved landsbyen Rødding tæt på Viborg. Dobbelt ansvar Som strukturen er nu, står amtet for regionplanlægningen, udlægning af særligt følsomme områder og miljøvurderinger. Men kommunen skal også godkende 8 De har hvert sit ståsted i miljødebatten. Men næstformand i DN i Viborg Amt, Jens Frydendal og formand for Landboforeningen i amtet, Poul Roesen, er enige om, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Foto: Michael Lange eksempelvis udvidelser, lige som den står for tilsynet med landbrugene. Poul Roesen er godt træt af denne todeling. Den betyder blandt andet, at en landmand skal sende sin ansøgning om udvidelse eller ændringer to steder hen: både til kommunen og til amtet. Derfor ønsker han kun én myndighed. Jens Frydendal kan godt se problemet, men understreger, at hvis amterne forsvinder, skal kommunerne være så store, at de kan trække læsset med at stille krav til landmændene om miljøhensyn og sikre, at kravene bliver fulgt. Lige som Viborg Amt skal de have kræfter til at etablere sådan noget som et grønt råd, hvor interesserne bliver hørt på regionalt plan. Og så skal der være en ankeinstans. Fælles løsninger Jens Frydendal og Poul Roesen er enige om, at de fleste nuværende kommuner vil være for små til at løse opgaven. Eksempelvis kræver det ekspertise, når amterne skal vurdere virkningen på miljøet en såkaldt miljøredegørelse (VVM). Poul Roesen fortæller, hvordan de på Mors har et meget velfungerende nærdemokrati. Alle foreninger og interessegrupper bliver hørt, hver gang der skal tages beslutninger. - Mange problemer opstår, fordi folk ikke forstår hinanden, siger han, og Jens Frydendal er enig. I fællesskab snakker de sig frem til en løsning, hvor landsbyråd, som består af repræsentanter fra alle interessegrupper i området, refererer til en storkommune, og derover er der kun staten og statslige styrelser, som også kan blive nedsat i takt med, at behov dukker op eller forsvinder. Det lokale demokrati er vigtigt. Som eksempel henviser de til arbejdet med at gendanne en sø ved Rødding. På et borgermøde kom det frem, at gendannelsen betød, at en landmand blev nødt til at køre igennem byen med sin gyllevogn, fordi hans jorder vil blive delt af søen. Derfor er det vigtigt, at alle parter høres, så man kan finde en løsning på den slags problemer, før de opstår, mener de. Eksempler på amtets natur-, miljø- og vejopgaver Opgaverne omfatter bl.a. at: undersøge og beskytte drikkevandet føre tilsyn med 148 forurenende virksomheder overvåge miljøtilstanden i Limfjorden beskytte grundvandet 21 procent af arealet er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser miljøvurdere landbrugsprojekter om året (VVM-vurdering) overvåge dyre- og planteliv på land og i søer og vandløb lave guidede naturvandringer og informere om muligheder for naturoplevelser vedligeholde 798 km amtsveje og holde dem farbare om vinteren Rammerne for arbejdet er fastlagt i regionplanen, der revideres og ajourføres hvert 4. år. Viborg Amt inddrager borgerne i den regionale planlægning og har de sidste 3 år holdt 5-10 borgermøder årligt om konkrete regionplantillæg. På ti år er trafikken steget med 15% på amtets overordnede veje. En vigtig opgave er trafiksikkerheden, og amtet arbejder for at fjerne sorte pletter og for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne. Økonomi I 2004 bruges 37,4 mio. kr. på miljø og natur, og 69,3 mio. kr. bruges på veje, trafiksikkerhed og færgedrift. Læs mere på

9 Behov for større sygehuse Bevar sygehusene i regionalt regi, anbefaler rådgivende udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med tre store sygehuse til mennesker. I Viborg Amt, med borgere, er det svært at forestille sig den nordlige del uden et sygehus, siger han. Nettodriftsudgifterne på Sundhedsudvalgets område i budget 2004 er opdelt på følgende hovedområder: Hvorfor skal man lave om på noget, der fungerer godt? Det spørgsmål stillede Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg, da det i foråret satte punktum for sit udredningsarbejde om sundhedsvæsenets organisering. Udvalget konkluderer blandt andet, at amterne har løst opgaven fuldt ud. Men selvfølgelig kan det organiseres bedre, og især bør en fremtidig struktur tage hensyn til, at det nødvendige befolkningsgrundlag for et sygehus ikke længere er , som det var ved den forrige kommunalreform i 1970, men snarere ligger på mellem og borgere. Fremtidssikring På den baggrund anbefaler udvalget en regionsmodel. Udvalgets formand, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, forklarer, at i et velfungerende sygehusvæsen skal regionerne selv kunne behandle procent af alle patienter. Derfor skal der være så mange mennesker inden for regionens grænser, at lægerne kan få nok erfaring med også mere specielle sygdomme. Decentralisering Med regionsmodellen sikres det samtidig, at ansvaret for sygehusvæsenet er decentraliseret. - Det giver mulighed for at tilpasse organisationen til de lokale forhold. Eksempelvis har Viborg Amt en anden geografi end Københavns Amt, der kan klare sig Treenigheden I rapporten peger det rådgivende udvalg på, at der bør være overensstemmelse mellem dem, der har det politiske ansvar, det økonomiske ansvar og driftsansvaret. Treenigheden, kalder Kjeld Møller Pedersen det. - Hvis en myndighed kun har ansvar for det ene eksempelvis det politiske vil ansvarsløsheden brede sig, siger han. I rapporten introducerer udvalget tre modeller: Statsmodellen - hvor staten driver sygehusene Kommunemodellen - hvor fælleskommunale selskaber, med byrådsmedlemmer udpeget til at sidde i bestyrelsen, driver sygehusene Regionsmodellen hvor større regioner, lige som amterne i dag, driver sygehusene. Statsmodellen lever op til treenigheden, men honorerer ikke behovet for decentralisering. Kommunemodellen lever kun delvist op til treenigheden, da de politisk valgte kun indirekte står til ansvar over for vælgerne. I regionsmodellen er politikerne direkte valgt, de står med det fulde økonomiske ansvar og har samtidig ansvar for driften af sygehusene. Imod regionsmodellen taler til gengæld, at afstanden mellem borgere og politikere i nogle regioner vil blive større, der vil være mulighed for kassetænkning mellem region og kommuner, og muligheden for at prioritere udgifterne vil være begrænset af, at næsten hele regionens budget går til at dække sundhedsudgifterne. Viborg Amt har opstillet servicemål for et patientforløb Henvisning - max. 8 dage fra henvisning til besked om tid og sted for undersøgelse Undersøgelse - max. 4 uger efter henvisning skal patienten tilbydes undersøgelse Behandling - skal tilbydes max. 2 måneder efter henvisning Udskrivning - udskrivningsbrev sendes til egen læge inden 7 dage. Siden 1990 er der sket en løbende omlægning fra stationær til ambulant behandling, og der er samlet set sket en aktivitetsstigning og effektivisering. Fra har der været en stigning i antal udskrevne patienter på 6,4%, og samtidig har et fald i indlæggelsestiden betydet, at der er behandlet flere patienter med 4% færre senge. I samme periode har stigningen i ambulant behandling været på 22%. Hver 5. borger i Viborg Amt bliver indlagt på et af amtets sygehuse årligt. Den gennemsnitlige pris for en indlæggelse er ca kr. 68% af indlæggelserne på sygehusene er akutte indlæggelser. I gennemsnit har borgerne i Viborg Amt kontakt med den praktiserende læge 6 gange om året, til en pris af 918 kr. pr. borger. Udgiften pr. borger til medicin er kr. Hver 10. borger i Viborg Amt har i årets løb kontakt til en af amtets skadestuer. Hald Sø reddet fra forurening Hald Sø var tidligere stærkt påvirket af mange næringsstoffer. Søen blev grøn om sommeren, og plante- og dyrelivet gik tilbage. I 1985 startede amtet en storstilet redningsaktion, som blandt andet bestod i at undgå spildevand til søen. Fire dambrug blev opkøbt og nedlagt, og udledninger fra landbruget blev stoppet. Samtidig løste amtets miljøbiologer problemet med den manglende ilt ved at sætte en stor iltningstank op, som den dag i dag giver søen kunstigt åndedræt. Siden har amtet sammen med det lokale statsskovdistrikt lavet en masse nye tiltag for publikum, og området besøges årligt af cirka gæster. Søen er med sine 31 meter Danmarks næstdybeste og kaldes ofte smørklatten i Danmarks istidsgeologi. Et sted i amtet... Høj specialisering kræver store sygehuse. Men samtidig har patienterne brug for nærhed også i fremtidens sygehusvæsen. Foto:Klinisk Foto, Sygehus Viborg Store sygehuse og lokale satellitter Patienterne ønsker sammenhæng i behandlingen, nærhed til sygehuset og en høj grad af specialisering Patienter, som mangler nødvendig genoptræning, lange transporttider til sygehuset og mangel på den bedste ekspertise. Det er nogle af de problemer, som møder gigtpatienterne i Viborg Amt. Eksemplerne kommer fra formandem for Gigtforeningen i Viborg Amt, Kirsten Pedersen. Et andet problem er manglen på praktiserende gigtlæger. Kirsten Pedersen tror, det blandt andet skyldes, at amtet ikke har en højt specialiseret afdeling, som kan tiltrække de unge læger og få dem til at slå sig ned i området. - Det taler for større sygehuse. Men på den anden side kan man jo ikke sige, at hvis bare vi får større enheder, så bliver det hele godt, siger hun. Og så fortæller Kirsten Pedersen igen om medlemmers erfaring med transporttider til sygehusene, som allerede nu er lange. En halv times undersøgelse eller behandling på sygehuset kan let tage hele dagen. Lokale centre - Men skal vi vælge, vil vi helst have de store afdelinger med dygtige læger og nymodens maskineri, så man hurtigt kan få en diagnose, siger hun. Som supplement til de store, specialiserede sygehuse foreslår Kirsten Pedersen, at genoptræningen, og måske også efterkontrol, kunne foregå tættere på borgerne i lokale centre. Men centrene skal have de samme ejere som sygehusene. Ellers kommer diskussionen bare: Hvis pengekasse skal behandlingen betales af, og hvem har ansvaret, hvis det går galt. Geografisk dækning Ideen om højt specialiserede afdelinger på få og store sygehuse, kombineret med lokale centre til de opgaver, som kræver jævnlige besøg og måske ikke helt den samme grad af specialisering, er også en del af overlæge Eskild W. Hennebergs tanker om det fremtidige sygehusvæsen. Eskild W. Henneberg er overlæge på kar- og thoraxkirurgisk afdeling på Sygehus Viborg og formand for Amtsoverlægerådet samt formand for Dansk Kirurgisk Selskab. Han mener, der er brug for et netværk af sygehuse, som dækker landet geografisk. Men det betyder, at de specialiserede sygehuse med landsdelsfunktioner som Århus, Odense og København, må slippe deres monopol på specialiserede opgaver som eksempelvis ballonudvidelser i hjertet og operationer for lungekræft. Et net af satellitter Eskild W. Henneberg forestiller sig, at landsdelsfunktionerne på de største sygehuse får satellitter på centralsygehusene. Moderafdelingerne laver forskrifter for, hvordan behandlingen skal foregå, og fungerer som en slags supervisor eller vejleder for satellitafdelingen. Endnu længere ud i landet etablerer centralsygehusene satellitfunktioner i lokalområderne. Her kan lokalt personale, superviseret af centralsygehusets specialafdeling, tage sig af eksempelvis sårbehandling, visitation og efterkontrol. Med den model mener han, strukturen kan tilgodese både patienternes behov for nærhed og kravet om høj specialisering. Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg populært kaldet Kjeld Møller Pedersen-udvalget blev nedsat af regeringen i begyndelsen af 2002 og udkom året efter med rapporten: Sundhedsvæsenets organisering: Sygehuse, incitamenter, amter og alternativer. Rapporten findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside på adressen: publikationer/sundhedsvorg/rapport_ jan_03.pdf 9

10 Pendlere efterlyser koordineret trafik Hvis den offentlige trafik skal være attraktiv, kræver det, at busser og tog passer sammen Af Peter Lodahl Lektor på multimediedesigneruddannelsen ved Århus Købmandsskole, Bror Arnfast, er glad for sin Strandvejsvilla. Det er naturligvis ikke gratis at bo hér, men det hjælper på budgettet, at han og familien har valgt at bo på Strandvejen i Glyngøre og ikke i storbyens mondæne kvarterer. Men det betyder også, at han har omkring 130 km til jobbet, og at han derfor må lægge ret så mange timer oven i sin daglige arbejdstid. Derfor er han meget afhængig af, at der findes gode VAFT (Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab) står for den regionale og lokale bustrafik samt den individuelle handicapkørsel i amtet. På en hverdag kører ca passagerer med bus. Budgettet for 2004 er på 163,4 mio. kr. til buskørsel og 11,2 mio. kr. til handicapkørsel. Ca. halvdelen dækkes af passagerindtægter, mens resten deles af amt og kommuner. Ejendomsmæglere regner umiddelbart med, at huspriser vil være upåvirket af en strukturreform Af Lotte Winkler 10 bus- og togforbindelser fra det naturskønne Salling til Århus. Han er dog ikke ubetinget tilfreds med den måde, de offentlige transportmidler spiller sammen på: - Helt galt gik det, da Arriva overtog togdriften. Den manglende koordination med VAFT betød blandt andet, at der nu er 1 time og 20 minutter mellem to morgentog fra Skive, siger han. Rektorerne for gymnasierne i Viborg Amt vil helst beholde gymnasierne under amtet Af Finn Højbjerg Amterne er bedst til at tage sig af gymnasierne. Der hører de til i dag, og det bør de også gøre efter en kommende kommunalreform, mener rektor for Thisted Gymnasium og kontaktrektor for de seks gymnasierektorer i Viborg Amt, Finn Jorsal. Regional instans I dag placerer Bror Arnfast ikke ensidigt skylden for de elendige køreplaner hos Arriva. Med udkastet til den ny køreplan ser det ud til, at selskabet har lagt øre til pendlernes kritik, og at de fleste ønsker bliver imødekommet. Så Bror Arnfast ser frem til, at hans lange arbejdsdag bliver afkortet betydeligt. Men han undrer sig over, hvorfor politikerne ikke gør mere for at gøre den offentlige trafik attraktiv. - Hvis man for alvor vil have folk til at benytte bus og tog i stedet for privatbilen, er det først og fremmest nødvendigt, at der bliver flere afgange, og at de koordineres, så de passer ordentligt sammen. Planlægning og fleksibilitet er nøgleordene. Vi pendlere har helt klart brug for en regional instans, der kan skabe en helhed og koordinere tilbuddene fra de lokale ruter, trafikselskaberne, Arriva og DSB, siger han. Arbejdspladser har indflydelse på huspriser Viborg Amt har ansvaret for Ungdomsuddannelser 6 gymnasier 3 HF-kurser Social- og Sundhedsuddannelserne Pædagogisk Grunduddannelse (PGU) Vidtgående spec.undervisning f. børn Voksenuddannelser Retter sig især mod personer med en kortere uddannelse: Specialundervisning for voksne Efteruddannelse Voksenuddannelsescentre (VUC) og Forberedende Voksenundervisning (FVU) I 2004 vil amtet bruge 224,4 mio. kr. på gymnasier m.v. og 232,2 mio. kr. på undervisning og kultur i øvrigt. Hvad vil en strukturreform betyde for boligmarkedet? Vil eksempelvis et tab af amterne give mindre dynamik i landdistrikterne, og dermed også i boligsalget? Nej, mener to ejendomsmæglere fra henholdsvis Viborg og Thisted. Ikke i første omgang i hvert fald. Derimod kan en strukturreform på længere sigt få betydning for erhvervsudviklingen, og det vil til gengæld smitte af på huspriserne. Antallet af arbejdspladser er den faktor, der påvirker huspriserne kraftigst. Lukker store arbejdspladser, bliver der boliger til salg, og kommer nye ar- Foto: Michael Lange bejdspladser til, bliver flere boliger solgt. Derfor vil det selvfølgelig få betydning, hvis det bliver virkelighed, at Viborgområdet mister op imod af de stillinger, som nu er amtslige, fordi Viborg kommer ind under en Århus-region. - Når folk skal vælge bolig, er alfa og omega afstanden til job eller uddannelsessted. Hvis folk kan nøjes med én bil, så er det klart, Gymnasier tilfredse med struktur - Amtets beslutninger bliver truffet med respekt for os og vores vilkår. Og selv om vi er forskellige på de seks gymnasier, har vi et godt og tæt samarbejde, siger han. Bare ikke staten Skal strukturen laves om, ser Finn Jorsal helst, at amterne bliver til større regioner. For gymnasierne vil det betyde, at situationen er stort set uændret. Den næstbedste løsning er en kommunal forankring. Pendlerklub Den voldsomme forringelse af Bror Arnfasts daglige transportmuligheder fik ham hurtigt til at melde sig ind i den pendlerklub, der opstod i kølvandet på Arrivaproblemerne. Formanden for den spontant oprettede klub, Gitte Luk, efterlyser større overblik og bedre koordinering af de regionale trafikruter. Selv rejser hun hver morgen gennem tre amter, med hver deres trafikselskab. Deres køreplaner og trafikpolitik skal afstemmes indbyrdes, hvorefter de skal tilpasses både et privat selskab, Arriva, og det statslige DSB. Hun har med tilfredshed bemærket, at Viborgs amtsborgmester, Bent Hansen, har været fremme med synspunkter, der ligger på linje med pendlerklubbens. Nemlig at hensynet til brugerne må komme forud for bus- og togselskabers individuelle ønsker. - Derfor vil der uanset hvordan det går med den nye kom- Manglende koordination af den offentlige trafik har givet Bror Arnfast lange ventetider. Foto: Michael Lange munale struktur være behov for mellem kommunernes og statens en instans, der sikrer samspillet trafikpolitik, fastslår hun. at det har stor betydning for deres valg af bolig, siger Christian Guldager fra Nybolig Ventzel & Guldager i Viborg. Landet er populært Han regner dog ikke med, at en strukturforandring vil rokke ved boligmarkedet i Viborg og omegn. - Job og uddannelsessteder centrerer sig om byerne, og derfor står Viborg stærkt her i amtet. Så jeg er egentlig ikke nervøs for, at tabet af amtet vil betyde et fald i huspriser her i området, siger han og forklarer, at Viborg har mange funktionærarbejdspladser og Skive har mange produktionsvirksomheder. - Så Viborg og Skive er absolut interessante som bosteder, og det vil de højst sandsynligt fortsætte med at være trods en strukturændring. Den løsning Finn Jorsal finder sværest for gymnasierne er, hvis de kommer under staten: - Det vil ikke være en fordel for os at komme under den statslige taxameterordning, hvor pengene følger den enkelte elev. Jeg mener, vi skal bevare den amtslige tilknytning, hvor man kan indrette tingene efter de regionale forhold, og hvor de politikere, der skal tage beslutningerne, er tæt på, siger han. Mange tilhængere af amter frygter, at udkantsområderne vil blive affolket efter en strukturreform. Men Jørgen Gravesen fra EDC Mæglerne i Thisted er ikke nervøs for salget af boliger i hans område. - Vi har oplevet en god tilflytning på det seneste. Folk vil gerne ud på landet at bo. Vi har massevis af folk, der efterspørger boliger heroppe. Dels har vi en fantastisk natur, og dels koster boliger heroppe det halve af, hvad de koster andre steder. Og så tager det faktisk ikke så lang tid at køre over Mors og ned til Skive, hvis det er der, man arbejder, siger Jørgen Gravesen. Den tendens vil en strukturreform ikke ændre på, mener han. Huspriser: Enfamiliehuse i Viborg Amt Kommune Gennemsn. Kontantpris kontantpris pr. m 2 Bjerringbro Fjends Hanstholm Hvorslev Karup Kjellerup Morsø Møldrup Sallingsund Skive Spøttrup Sundsøre Sydthy Thisted Tjele Viborg Aalestrup Viborg Amt Kilde: Told og Skattestyrelsen. Ejendomssalg i 2. halvår 2002

11 Lokal opbakning nødvendig for forskerpark Teknologisk Informations Center (TIC) i Viborg Amt støtter de lokale virksomheder i at holde trit med udviklingen. Foto: Michael Lange Rådgivning tæt på virksomhederne Erhvervsudvikling skaber arbejdspladser Af Ronald Nielsen Om kun få måneder sender trappefabrikken Dolle A/S i Frøstrup et nyt produkt på markedet: En ny form for håndliste i aluminium. En håndliste er en del af gelænderet. Håndlisten er udviklet med økonomisk støtte fra de cirka 20 millioner kr., Viborg Amt hvert år bruger på at sætte mere gang i erhvervslivet i amtet. - Der er ingen tvivl om, at det nye håndlistesystem vil gøre os mere konkurrencedygtige på det internationale marked. Og dermed også bidrage til at fastholde størst mulig produktion og beskæftigelse her i Danmark, siger Francois Grimal, der er adm. direktør hos Dolle A/S. Gennem årene har virksomheden jævnligt gjort brug af de erhvervsfremmeordninger, Viborg Amt har etableret, og som hovedsageligt formidles via Teknologisk Informations Center (TIC) Viborg Amt med afdelinger i Viborg og Thisted. Blandt andet har Dolle A/S fået støtte til eksportfremstød, produktudvikling, kvalitetsfremme, anvendelse af IT i produktionen samt til forskellige former for medarbejderudvikling. - For os er det uhyre vigtigt at være tæt på de mennesker, der står for de erhvervsfremmeordninger, vi kan have gavn af. Det er tilfældet i dag, hvor vi primært arbejder sammen med én konsulent hos TIC i Thisted. Han kender os og ved, hvilke ordninger der passer på netop os. Hvis konsulenten i stedet var placeret i for eksempel Århus eller København, ville vi aldrig få samme opmærksomhed. Med vores beliggenhed i det nordvestlige hjørne af Thy og langt fra de store byer ville vi sandsynligvis enten blive overset eller i hvert fald komme sidst i rækken. Ligesom hele rådgivningssystemet sikkert ville blive mere bureaukratisk, siger Francois Grimal. Verdens største Dolle A/S, der har omkring 90 medarbejdere, blev grundlagt i 1982 og har de seneste 20 år haft tyske ejere. Med en årlig produktion på stk. er virksomheden verdens største producent af loftstrapper. Endvidere fremstiller Dolle A/S blandt andet spindeltrapper og faste trapper. Omkring 85 procent af produktionen eksporteres. - Selv om markedet for produkter som vores er stagnerende, oplever vi en betydelig vækst. I år runder vi en omsætning på 115 mio. kr., og næste år budgetterer vi med at omsætte for cirka 135 mio. kr., oplyser Francois Grimal. - Men selv om det går godt, har vi hele tiden brug for at få tilført ny viden og inspiration. Det sker blandt andet via de udviklingsprojekter, vi gennemfører med støtte fra Viborg Amt, og som vi naturligvis også selv betaler en stor del af. Projekterne har medvirket til at gøre Dolle A/S til en moderne og dynamisk virksomhed. En position, der ikke mindst er vigtig, når vi skal rekruttere nye medarbejdere med særlige kvalifikationer. Således har vi flere ansatte, der hver dag kører over 100 km for at kunne arbejde hos os, siger Francois Grimal. Iværksættere i Viborg Amt Viborg Amts tilbud til iværksættere og nystartede virksomheder, Etablerings Rådgivning i Viborg Amt, omfatter rådgivning før og efter start af egen virksomhed, kurser og deltagelse i netværk. Viborg Amt har bidraget med 2,5-3 mio. kr. om året. De første resultater kan nu aflæses i officielle tal fra Danmarks Statistik, og tallene viser, at indsatsen har virket. Der starter i gennemsnit 500 nye virksomheder om året i Viborg Amt Det er stadig industri- og håndværksvirksomheder, der præger amtet 25% af de nye virksomheder har ansatte (i snit 3,2 pr. virksomhed) Omsætningen er i gennemsnit kr. Overlevelsesraten i Viborg Amt efter 3 år er øget til 66% - på landsplan 53% Hvert år overlever 70 virksomheder ekstra i Viborg Amt p.g.a. indsatsen. Det betyder ekstra 100 nye arbejdspladser. Agro Business Park leverer viden til virksomheder og iværksættere og sikrer dermed især den regionale erhvervsudvikling Af Finn Højbjerg Forskerparken Agro Business Park ved Foulum i Tjele Kommune er skabt for at udbygge samarbejdet mellem den offentlige forskning og de private virksomheder på jordbrugs- og fødevareområdet. Virksomheden er oprettet i et tæt samarbejde mellem Viborg og Tjele Kommuner, Viborg Amt, Fødevareministeriet og private firmaer. - Vi har fået en meget stor opbakning fra både kommunerne og amtet, og vi kunne aldrig have fået de samme betingelser, hvis vi havde haft adresse i København, fortæller direktør for Agro Business Park, René Damkjer. Selvom han ikke frygter for sin egen virksomhed, der nu er ved at være veletableret, kan René Damkjer godt have store betænkeligheder, hvis landspolitikerne vælger den mest radikale løsning på strukturproblematikken: - Hvis man lægger en væsentlig del af arbejdet med erhvervsudvikling ind i et ministerium, tror jeg, det vil skabe alvorlige problemer i store dele af det jyske område. Det bliver simpelthen for svært at se helt fra København og her til. I forvejen tyder alt på, at En kompetent region Samarbejde i kompetenceklynge styrker maskinvirksomheder fra Thy og Mors Af Peter Lodahl De mange små og mellemstore maskinvirksomheder i Thy og på Mors bør arbejde sammen og udnytte hinandens kompetencer. Sådan lyder visionen bag det, der nu er blevet til kompetenceklyngen. Visionen opstod hos fabrikschef Henning Sandal fra Coloplast A/S i Thisted, og med opbakning fra det lokale dagblad og kroner fra Viborg Amt blev idé til virkelighed. Bevillingen fra Viborg Amt gjorde det muligt at tilknytte rådgivende ingeniør, Leif Amby, DA- NINCO, som tovholder på projektet. De fire virksomheder, som i dag udgør den hårde kerne i kompetenceklyngen, vurderer, at netop en tovholder blev afgørende for, at samarbejdet kom på skinner. Lokale eksperter Samarbejdet i kompetenceklyngen har to ben. Dels et praktisk samarbejde, som går ud på at udnytte hinandens ressourcer. Dels Direktør for Agro Business Park, René Damkjer. Foto: Michael Lange udviklingen på vigtige områder som bioteknologi og IT koncentrerer sig i hovedstadsområdet. at tage fælles initiativer til kompetenceskabende uddannelser. - Det har vist sig, at der er store fordele ved at anvende de lokale maskineksperter. Vi har nem og hurtig adgang til reparationer og ombygninger, og vi behøver ikke selv at have så mange teknikere ansat til at udvikle produktionsanlæg. Og endelig ser vi da også hellere, at vores investeringer giver arbejdspladser i regionen, fremhæver Henning Sandal. Ved at samle de lokale virksomheders kompetencer i én klynge Der er store fordele ved et samarbejde mellem maskinvirksomhederne i Thy og på Mors, erfarer fabrikschef Henning Sandal, Coloplast A/S. Foto: Michael Lange Skaffer viden René Damkjer forklarer, at Agro Business Parks opgave er at hjælpe eksisterende firmaer og iværksættere til at skaffe præcis den viden, de har brug for til at komme videre med en idé. Målet er, at de virksomheder, som enten lejer sig ind i forskerparken i Foulum, eller betaler særskilt for ydelserne, skal omsætte forskning til konkret virksomhed. Samarbejdet skal resultere i omsætning og overskud. Men den opgave kræver opbakning for at blive set og hørt. - Vore investorer er en bred kreds af virksomheder fra hele landet, lige som bestyrelsens sammensætning afspejler bred støtte. I den første fase har der været en kolossal opbakning på det lokale og regionale plan. Og det har indtil nu betydet alt for vores udvikling. Derfor vil vi naturligvis også følge den fortsatte debat om strukturen i det danske samfund. For vi ved, at resultatet i høj grad vil påvirke vore betingelser fremover, siger René Damkjer. er det nu også muligt for små og mellemstore firmaer at være med, når der skal bydes ind på større opgaver. Uddannelse Indtil videre er den del af samarbejdet nu ikke blevet til noget. Men visionen er der, og man ruster sig til den dag, opgaven kommer og så har man i øvrigt opdaget, at der er en del andre fordele ved samarbejdet. For eksempel er der mulighed for at lave fælles indkøb og opnå bedre priser hos underleverandørerne. Og ved at arbejde så konkret sammen åbner der sig nye og bedre muligheder for at skaffe de bedste kurser og efteruddannelsestilbud til medarbejderne. Det har da også vist sig, at der er god brug for klyngens uddannelsesinitiativer. Et af de første, en projektlederuddannelse på Nordvestjysk Uddannelsescenter i Thisted, har således haft appel til langt flere virksomheder end de fire, der udgør kompetenceklyngens kerne. Kompetenceklyngens kerne består af BILA A/S på Mors samt Thistedvirksomhederne AKEA ApS, Kellpo A/S og PH Teknik.

12 et, der er problemet, når de administrative og politiske enheder bliver større, er, at den enkelte borger kulturelt set let kommer til at forblive i en udkant, i en lokalkultur, hvis spilleregler, sprogholdning og metoder til for eksempel konfliktløsning ikke er anvendelige i mange af de nye sammenhænge, borgeren skal kunne indgå i. Det gælder i særlig grad folk i de såkaldte udkantsamfund, og det er især dem, det følgende kommer til at handle om. For at illustrere det vil jeg gerne genfortælle en af mine yndlingshistorier, som udspiller sig i en lille sognekommune i tiden før kommunalreformen i Jens Nielsen har en gård nede ved åen. En del af hans marker er lave marker, som skal drænes for at kunne bære korn. Jens Nielsens marker er drænet til åen. Historien foregår for en del år siden, før kommunalreformen. Man havde stadig et sogneråd, og den å, som Jens Nielsen boede ved, var et sognevandløb. Det betød, at det var sognerådet, der havde ansvaret for, at den var i forskriftsmæssig stand. Derfor skulle den med passende mellemrum renses op. Så var der et år, hvor vandløbet ikke var i forskriftsmæssig stand. Oprensningen var ikke foretaget, da den skulle have været foretaget, og resultatet var, at der var for meget grøde i vandløbet, og at vandstanden blev for høj. Jens Nielsens dræn trak ikke, som de skulle, hans marker blev vandlidende, og kornet trivedes ikke. Knud Sørensen - om kulturkløfter Foto: Michael Lange Jens Nielsen blev gal, og alle i sognet vidste, at Jens Nielsen var godt gal i hovedet. Han havde ikke sagt et ord om det til nogen, men alle vidste det alligevel. Sådan som hans jord så ud. En skønne dag blev Jens Nielsen så gal, at han benede op til sognerådsformanden, som boede oppe på den høje jord. Han stak over markerne derop, men selv om han altså var meget ophidset, så sørgede han for ikke at komme før klokken 9, for alle vidste jo, at sognerådsformanden var privatmand indtil 9. Først da var han klar til at modtage sine undersåtter. Præcis klokken 9 kommer Jens Nielsen ind på gårdspladsen, og præcis klokken 9 kommer sognerådsformanden ud fra stalden. Dramaet kan begynde. Jens Nielsen siger: Goddaw. Sognerådsformanden siger: Goddaw Jens. Og så står de lidt med hænderne i lommen. Og da de jo ikke sådan ligefrem står og ser hinanden ind i øjnene, kommer de sammen til at kigge ud gennem porten og ud i landskabet. Hvad er så mere naturligt, end at de begynder at snakke om vejret? Det gør de så. Sognerådsformanden ved selvfølgelig godt, hvorfor Jens Nielsen kommer, alle ved jo, at han er gal i skralden, og Jens Nielsen ved godt, at sognerådsformanden ved, hvorfor han kommer, så der er jo ingen grund til at sige noget om det. De snakker om vejret, og hvad der ellers melder sig af emner, som ingen af dem kan have nogen afgørende indflydelse på. Da der er gået 10 minutter, siger sognerådsformanden: Du må hellere komme med ind og få din kaffe, og så går de ind gennem bryggerset og ind i køkkenet. Velkommen, siger sognerådsformanden. Så kommer sognerådsformandens kone med et par ekstra kopper, og karlen kommer også ind, og så sidder de hyggeligt og drikker kaffe og spiser en leverpostejmad og en ostemad. Sognerådsformanden kommer syltetøj på sin leverpostej, men det er også det eneste, der måske kan tolkes, som om han er lidt fraværende, med mindre det da er noget, han altid gør. Det er mest sognerådsformandens kone, der snakker med Jens Nielsen. Om uddelerens sølvbryllup og om Kresten Madsens datter, som vistnok snart skal giftes, så vidt man da kunne se, da hun var hjemme sidst. Ja, ja da, alderen har hun jo også - sådan næsten. Der går tyve minutter, måske en halv time. Karlen har sagt tak for kaffe og er gået tilbage til roerne. Så siger Jens Nielsen: Jeg må da forresten se og komme hjem. Maren kan nok ikke forstå, hvor jeg bliver af, og han rejser sig og siger pænt tak for kaffe, og sognerådsformandens kone beder ham hilse Maren. Så nikker han til sognerådsformanden og går på sine strømpefødder hen mod bryggersdøren. Lige i det øjeblik han åbner døren, siger sognerådsformanden: Det er for resten sandt. Martin kommer og gør åen op i næste uge. Jens Nielsen prøver at se lidt forbavset ud. Er det allerede ved den tid? siger han så, nikker endnu engang og går. Glad og lettet over, at han har løst sit problem og glad for, at han alligevel fik afleveret en lidt ironisk bemærkning til sidst. Livgivende rødder Horisonten er videre på Mors end i København, mener leder af Limfjordsteatret, Gitta Malling Af Finn Møller Gitta Malling laver teater i lokale forsamlingshuse, biblioteker og spillesteder. Tættere på sit publikum kan man ikke komme. Det har været livgivende for et menneske, som trives med at forandre og skabe nyt. Med to trækasser, et sæt brede træpersienner og brug af teaterlys kan man skabe alle rum og rejse fra Ålborg Lufthavn til Hawaii, - siger hun om Limfjordsteatrets seneste opsætning Rejsefællen. For en halv snes år siden greb hun selv chancen og rejste fra København og teaterskolen og slog sig ned i Nykøbing Mors, hvor hun er leder af Limfjordsteatret. Jeg har fra første færd oplevet, at morsingboerne har været mere optaget af at finde ud af, hvad jeg vil, end at spørge til, hvem jeg er. Det er en rar fornemmelse at opleve, at der er en gensidig interesse for at udvikle området, - at jeg har noget at bidrage med. Gitta Malling har erfaret, at mulighederne for at skabe noget nyt er større i denne del af landet. Ansvar for udvikling - Måske fordi vi ikke er så mange, og flere føler et medansvar for, at tingene skal udvikle sig, siger hun. - I København havde jeg eksempelvis et samarbejde med Det fri Gymnasium, men det var begrænset til, at jeg som professionel instruktør kom og underviste eleverne i nogle skemalagte timer. Tanken om at lave et større samarbejde mellem et teater og udviklingen af et gymnasium strejfede ingen af os. Der er ikke den samme ansvarsfølelse for sådan noget, som der er i en lokalbefolkning, siger hun. Limfjordsteatret er egnsteater i Viborg Amt. Teatret samarbejder og har kontaktflader til folkeskoler, gymnasier, muséer og andre institutioner i amtet. De inviterer også til café arrangementer. I november er der bl.a. whisky- og cigarsmagning for mændene, mens kvinderne inviteres til drik og strik. Mulighederne for at skabe noget nyt er større på Mors end i København, mener Gitta Malling Foto: Michael Lange Test din viden om amtet Prøv om du kan svare på spørgsmålene på denne side og deltag i lodtrækningen om spændende præmier. Svarene kan du finde rundt om i avisen. 1. præmie: stor julekurv 2. præmie: julekurv 3. præmie: lille julekurv 1. Hvad er Viborg Amts internetadresse? a. b. c. 2. Hvor mange medlemmer består amtsrådet af? a. 15 b. 23 c Hvor mange indbyggere var der i Viborg Amt pr. 1/1-03? a b c Hvad er amtets skatteprocent? a. 11,5% b. 12,5% c. 13,5% 5. Hvad er amtets samlede driftsudgifter i 2004? a. 3,7 mia b. 4,1 mia c. 4,7 mia Navn Adresse Postnr. & by Tlf. 6. Hvor mange kommuner er der i Viborg Amt? a. 17 b. 19 c Hvad er Møllehuset? a. En social institution b. Et plejehjem for ældre c. Et kulturcenter 7. Hvem laver en VVMvurdering? a. Et ingeniørfirma b. Kommunen c. Amtet 8. Hvor mange gange om året er amtets borgere i gennemsnit i kontakt med lægen? a. 5 gange b. 6 gange c. 7 gange Markér de rigtige svar og send kuponen til: Viborg Amt, Ledelsessekretariatet, Skottenborg 26, postboks 21, 8800 Viborg inden den 16. dec Vinderne får direkte besked og kan ses på amtets hjemmeside efter den 18. december 2003.

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Sagsnr. 08/5078 Udbudsmateriale - Offentligt udbud Udbud af bleer og inkontinensprodukter. Indholdsfortegnelse 1

Sagsnr. 08/5078 Udbudsmateriale - Offentligt udbud Udbud af bleer og inkontinensprodukter. Indholdsfortegnelse 1 KRAVSPECIFIKATION Offentligt udbud til Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KRAVSPECIFIKATION... 2 1.1 Indledning... 2 1.2

Læs mere

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2. Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Et stramt budget 2016

Et stramt budget 2016 Budget 2016 Et stramt budget 2016 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2016. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen

Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Introduktion for kandidater til kommunalbestyrelsen Kommunalvalg 2013 Norddjurs Kommune Ved kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Hvad skal I høre om? Fakta om Norddjurs Kommune Hvilke opgaver har kommunen?

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Et robust Budget 2014 med plads til nye initiativer

Et robust Budget 2014 med plads til nye initiativer Budget 2014 Et robust Budget 2014 med plads til nye initiativer Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2014. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Budget og nøgletal 2014

Budget og nøgletal 2014 Budget og nøgletal 2014 BUDGET BUDGET 2014 Region Sjælland 17.154 Sundhed 15.970 Socialområdet 625 Regional Udvikling 559 Sundhed 93,1% Socialområdet 3,6% Regional Udvikling 3,3% SUNDHED / BUDGET 2014

Læs mere

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik

Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering

Læs mere

BUDGET OG NØGLETAL 2015

BUDGET OG NØGLETAL 2015 BUDGET OG NØGLETAL 2015 BUDGET BUDGET 2015 Region Sjælland 17.498 Sundhed 16.329 Socialområdet 603 Regional Udvikling 566 Sundhed 93,3% Socialområdet 3,5% Regional Udvikling 3,2% SUNDHED / BUDGET 2015

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig!

Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune. Uddannelse koster men det betaler sig! Til Social- og sundhedsudvalget og Økonomiudvalget Ringkøbing-Skjern Kommune Den 21. september 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: Uddannelse koster men det betaler sig! Der har i den seneste periode

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen

Danske erfaringer efter kommunalreformen Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Institutionsprofil for Center for Døve

Institutionsprofil for Center for Døve Institutionsprofil for Center for Døve September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Døve...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...9 4. Venteliste...10

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vejen kommunale tandpleje

Vejen kommunale tandpleje Vejen kommunale tandpleje Drifts- og Afdelingschef Marianne Hald Andersen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00

MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 MANDELAND Unge kvinder forlader provinsen, mænd bliver tilbage Af Ivan Mynster Onsdag den 27. januar 2016, 05:00 Del: Unge kvinder søger mod store byer i jagt på uddannelse og job, mens unge mænd ofte

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Byrådet. Høringssvar til ny sygehusplan i Region Sjælland

Byrådet. Høringssvar til ny sygehusplan i Region Sjælland Byrådet Roskilde Kommune Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Høringssvar til ny sygehusplan i Region Sjælland Region Sjælland

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget

Udvalg Økonomiudvalget REGNSKAB 2008 Udvalg Økonomiudvalget Bevillingsområde 60.60. Jordforsyning og faste ejendomme Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet blev en nettoudgift

Læs mere

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen)

Statsmagtens tredeling. Den udøvende magt (Regeringen) Fig. 9.1 Statsmagtens tredeling. Statsmagtens tredeling Den lovgivende magt (Folketinget) Den udøvende magt (Regeringen) Den dømmende magt (Domstolene) Fig. 9.2 Valgkredsreformen sammenlignet med reglerne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere