Greve Museum Greve Kommune. Årsberetning. Greve Museum

Transkript

1 Greve Museum Greve Kommune 2009 Årsberetning Greve Museum

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kulturhistoriske fortællinger 4 Kampen for kulturen og livet 4 Kunstforeningen Køge Bugt og humoren 10 Hvordan gik man klædt i Greve i 1800-tallet? 14 Greve i quilt tolkninger og formidling af museets samling 19 To fotoalbums og et vandværk 21 Indkomster 23 Museale aktiviteter 25 Historieformidling i børne- og familiehøjde 25 Kulturjagt i Køge Bugt 29 Historiefortællende borgerinddragelse på Greve Museum 31 Relancering af Greve Museums hjemmeside 35 Gå på opdagelse i samlingen 37 Udstillinger 39 Arrangementer 40 Diverse administrative afrapporteringer 44 Administration, servicetal og økonomi 44 Nyt magasin og arbejdsrum på østlængens førstesal 51 Greve Museums Venner 53 Projekter og tilskud Udviklings- og arbejdsplaner 56 1

3 Indledning Tiden går, museet består! 2009 er fløjet af sted. Derfor er det ret tilfredsstillende at se tilbage på alt det, der er sket også i det forgangne år. Museets årsberetninger er en vigtig del af museets erindring, ligesom alt hvad vi opbevarer af arkivalier, fotos, genstande med videre bidrager til at fastholde viden fra alle de år, som for den enkelte flyver af sted. Derfor er vores samlinger så vigtige. Og derfor er vores valg af, hvad der skal gemmes i samlingerne en hjørnesten i det faglige arbejde. Vi kan ikke gemme alt, men magasinerne skulle gerne indeholde tilstrækkeligt til at stimulere erindringen og bringe os i kontakt med generationerne før og efter os. I 2009 havde museet den store glæde at få bedre forhold til modtagelse, klargøring, registrering og magasinering af større sårbare genstande, idet vi på museet endelig fik mulighed for at gennemføre vores planer med renovering af førstesalen på gårdens østlænge. Magasinbygningen fik støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Greve kommune. De nye lokaler giver os mulighed for at inddrage flere i opgaver omkring samlingerne og dermed hurtigere nærme os vores mål med, at hele samlingen bliver registreret digitalt og forsvarligt opbevaret. Begge årets store udstillinger tog udgangspunkt i museets samlinger. Kampen for kulturen omhandlede 40 års virke for Kunstforeningen Køge Bugt. Museet havde tidligere modtaget en del materiale om denne vigtige lokale kulturaktør og fik gennem samarbejdet med foreningen om udstillingen forøget materialet og forståelsen for foreningens betydning. Det handler to af årsberetningens artikler om. Greve i Quilt tog ligeledes udgangspunkt i museets samlinger i og med, at quiltekunstnerne lod sig inspirere af genstande og fotografier fra museets samlinger til deres tekstilkunstneriske udfoldelser. Det bringer årsberetningen også mere om. Museets samlinger og undersøgelser er grundlaget for vores viden og for udstillingerne, der igen er udgangspunktet for såvel skoletjenesten som alle de mange arrangementer, vi tilbyder borgerne. Og hvis det ikke var sådan, ville museet miste sin særlige berettigelse som kulturinstitution. I en tid hvor der i højere og højere grad tales om, at vi husker og lærer gennem alle sanserne, får museernes særlige styrke i at møde publikum gennem mange formidlingsformer ny aktualitet men giver også nye udfordringer. Greve Museum arbejder med at kombinere mere traditionelle museale formidlingsformer med de mulig heder, som de nye digitale medier giver. Læs fx om Kulturjagt i et af årsberetningens artikler. En af årets særlige aktiviteter har været museets borgerinddragelsesprojekt. Her har vi netop forsøgt at stimulere hukommelsen hos et halvt hundrede greveborgere gennem mange sanser ved hjælp af kollektive erindringsrum med forumteater, dialogværksteder og fokusværksteder gennemført med inddragelse af museets samlinger. Det kan I også læse mere om i årsberetningen. Projektet indgår som led i forberedelsen af en ny permanent udstilling om Greveegnen fra , som skal omhandle både oprindelige greveborgeres og efterkrigstidens tilflytteres liv. Det er kort sagt en udstilling, der skal handle om nulevende personers kulturhistorie, hvorfor vi har fundet det naturligt at ind drage borgerne. For at sikre at alle vores aktiviteter er udtryk for fælles visioner og værdier, og alle understøtter museets mission, har vi i 2009 brugt noget tid på at få formuleret mission, vision og værdier i fællesskab. Hele det faste personale brugte to dage i selskab med en HR-konsulent fra kommunen til at diskutere: Hvad museet egentlig er til for? Hvor skal vi hen? Hvilke værdier har vi som grundlag for vores arbejde og aktiviteter? Efter en længere proces efter seminaret med at få vores diskussioner samlet i korte formuleringer, der kunne videregive museets selvforståelse, er vi foreløbig landet på følgende: 2

4 Mission, Vision og Værdier for Greve Museum 2009 Greve Museum hedeboegnens og forstadens kulturhistoriske mødested Mission Greve Museum skaber grundlaget for, at den enkelte borger i Greve kommune får lyst til at bidrage med og tilegne sig lokalsamfundet kulturhistorie som en del af den nationale kulturarv Visioner Alle skal opfatte Greve Museum som en attraktiv kulturinstitution og forbinde museet med høj faglighed og aktiv oplevelse. Den enkelte borger skal genkende sin egen livshistorie og udfordres af de andres. Værdier Respekt for fællesskab, faglighed, forskellighed Tillid til vovemod, vækst og vilje Sådanne missioner, visioner og værdier er ikke statiske men står til diskussion, i takt med at arbejdet med at leve op til de fine formuleringer foregår. I denne omgang har det været museets personale, der har formuleret sig. Det har vi haft brug for, da 2009 også blev det år, hvor Greve kommune vedtog, at museet fra 2010 skulle overgå til at have en profes i- onel bestyrelse og i forlængelse heraf en særlig kontrakt med kommunen. Museet bibeholdes dog som en kommunal kulturinstitution. Denne nye organisering af museets virksomhed skal etableres nu, og til det formål har vi skønnet, at det ville være godt, at museet gav et bud på mission, visioner og værdier, som en ny bestyrelse kunne forholde sig til. Greve Museum fik en ny kommunal servicehjemmeside i 2009, da museet som kommunal institution skulle have en hjemmeside i kommunens design. Museets hjemmeside er nu delt op i en serviceside og en kulturhistorisk formidlingsside. Den kulturhistoriske hjemmeside får helt nyt indhold i Vi takker alle, der har medvirket til museets liv i 2009 både tilskudsgivere, ansatte, fri villige, vores trofaste gæster og alle dem, som oplevede museet for første gang. Det er en fornøjelse at læse alle kommentarerne i vores gæstebog. Marts 2010 Henriette Buus Museumsleder Greve Harmoniorkester holder midsommerkoncert på museets gårdsplads. 3

5 Kulturhistoriske fortællinger Kampen for kulturen og livet Af museumsinspektør Morten Mortensen Om ikke så mange år kan et besøg hos lægen i Greve meget vel resultere i en recept lydende på et besøg på Greve Museum i stedet for en recept på blodtrykssænkende medicin. Dette fremtidsscenarie er ikke så utopisk, som man umiddelbart skulle tro, for megen ny medicinsk og psykologisk forskning viser, at kulturel aktivitet hænger sammen med et langt, sundt liv. I Sverige har man eksempelvis for nylig afsat 30 millioner kroner til at forske i sammenhængen mellem kultur og sundhed. Og i Danmark er forskerne også opmærksomme på denne sammenhæng, bl.a. på psykiatrisk hospital i Århus. 1 For medlemmerne af Kunstforeningen Køge Bugt er der imidlertid ikke noget nyt i, at kunst og kultur er godt ikke kun for den mentale men også for den fysiske sundhed. Det har medlemmerne vidst siden foreningens stiftelse i Måske er det derfor, at foreningen hurtigt voksede sig stor og meget levedygtig medlemmerne fik det simpelthen godt af at deltage i foreningens mange aktiviteter. Hertil kommer, at foreningens mangeårige formand, Jens Nielsen, tillige var læge, og hans orkester Doctor s Jazz har utvivlsomt gennem årene givet mange mennesker en solid dosis livskraft ved deres utallige koncerter. Da Kunstforeningen Køge Bugt var på sit højeste, var der ca. 600 medlemmer. I dag er det stadig en vægtig forening med ca. 420 medlemmer. Der er selvsagt mange andre årsager til, at Kunstforeningen Køge Bugt blev en toneangivende forening på det kulturelle område i Greve og Solrød kommuner, og nogle af årsagerne vil blive beskrevet i det følgende. En lille foreningshistorie I dag forsøger mange kommuner at brande sig selv i håbet om at lokke virksomheder og tilflyttere til. Nogle kommuner brander sig med sport og idræt, som fx i tilfældet Slagelse og håndbold, og Greve Kommune har forsøgt sig som Danmarks idrætskommune nr.1, mens andre kommuner bruger kulturtilbud som branding, da man er overbevist om, at et rigt kulturliv gør det mere tillokkende at slå sig ned i kommunen. Indenfor de sidste 20 er der da også rundt omkring i kommunerne opstået kulturhuse og ikke mindst spektakulære kunstmuseer o.l. som fx. Arken i Ishøj og Aros i Århus. I Greve har vi Portalen. Men hvordan er alle disse kulturinstitutioner egentlig opstået? Og hvem har stået bag dem? Det er et område, der forskningsmæssigt er ret ubeskrevet, og som nok er en undersøgelse værd. Meget tyder på, at det ofte er lokale frivillige foreninger og ildsjæle, som sætter gang i processen og på et senere tidspunkt får overbevist de offentlige myndigheder og politikerne om, at kultur og kunst er samfundsområder, som er vigtige at støtte. Sådan ser det i hvert fald ud i tilfældet Greve kommune og Kunstforeningen Køge Bugt. Kunstforeningen Køge Bugt blev stiftet den 10. juni 1969 i et Danmark, som undergik store forandringer. Det landbosamfund, som danskerne havde kendt i århundreder, var under afvikling. Parcelhuskvarterer skød op på de tidligere landbrugsjorder og blev befolket med tilflytterfamilier, der pendlede til de store byer. Velfærdsstatens og velstandens vækst tillod nu, at arbejdere og funktionærer kunne bygge deres egne parcelhuse. Det var de glade 60 ere før oliekrise og arbejdsløshed. Den tid, som vi kalder for ungdomsoprørets tid, og som i dag har mytens præg over sig. 1 Artikel i Kristeligt Dagblad

6 Også i Greve og Solrød var disse forandringer tydelige. Mange forholdsvis unge familier flyttede til de nye forstadskvarterer langs Køge Bugt. Her måtte de selv skabe nye fællesskaber og aktiviteter ikke mindst på kulturområdet. Hvor meget oprør og gang i den, der så var i Greve og Solrød, da de unge familier flyttede hertil, er spørgsmålet. I hvert fald var der en kreds af tilflyttere, der syntes, at der manglede noget. Derfor blev Kunstforeningen Køge Bugt stiftet med det formål at udbrede kendskabet til og stimulere interessen for litteratur, den bildende kunst og musik samt for aktuel debat. Gang i den og debat - det kom der. Op gennem 1970 erne og 1980 erne groede foreningen på bedste græsrodsvis og blev en med - og modspiller i det lokale kulturelle landskab, som ikke var til at komme udenom. Foreningen var yderst aktiv i kulturdebatten, igangsætter af happenings, udstillinger, foredrag, debataftener og meget mere. Med tiden handlede det ikke kun om det, man forstår ved den klassiske kultur: billedkunst, musik og litteratur. Foreningens kulturbegreb udvidede sig til at handle om andet og mere end kunst. Kultur blev for foreningen også de omgivelser, man levede og boede i. Naturen og det fysiske miljø - de kulturhistoriske spor i bebyggelse og landskab, - alt dette var noget, man begyndte at kere sig om og kæmpe for. Og den selvforståelse, der lever i foreningen, fødtes med stikordene: kunsten ud til folket, plads til alle, professionelle og amatører arbejder og udstiller side om side. På mange måder kan man sige, at selvforståelsen i Kunstforeningen Køge Bugt var et rent barn af 1970 ernes antiautoritære strømninger. I overensstemmelse med denne ånd gjorde foreningen op med det selvhøjtidelige og elitære i kunstverdenen. Ud kom pindemadder og sherryglas. Ind kom håndbajeren i tråd med, at kunsten og kulturen skulle ud til folket. Alt var til debat, og intet var for fint til, at det kunne diskuteres. Især stod kommunens manglende kulturpolitik ofte for skud. De første erfaringer med at virke kulturpolitisk og aktivistisk gjorde medlemmerne allerede i 1971, da en landboejendom i Nældebjerggård kvarteret skulle rives ned. At en bevaringsværdig egnstypisk bygning blev jævnet med jorden, fandt Kunstforeningen Køge Bugt så nedslående, at en stor happening blev arrangeret. Her kom bl.a. kunstneren Jens Jørgen Thorsen, to bulldozere og et klaver i sving. Næsten tusinde tilskuere mødte op. Egentlig formelle aftaler og tilskudsordninger fra kommunen har foreningen aldrig haft. Man har klaret sig med underskudsdækning og gratis lokaler, som medlemmerne har haft adgang til via et stort personligt netværk. Således var foreningen i flere år repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget uden selv formelt at være godkendt, og anvendelsen af Portalen har gennem alle årene hvilet alene på en mundtlig aftale. Kunstforeningen Køge Bugt har altid været en meget selskabelig forening og for mange af tilflytterne stedet, hvor man kunne møde andre mennesker og få venner. Sjældent har man i foreningen ladet en lejlighed gå fra sig til at feste, selv generalforsamlingerne har altid været et tilløbsstykke med mange festlige traditioner. Fra 1975 blev Jersie Forsamlingshus rammen om festlighederne. Her var og er stadig plads til de ofte over 100 fremmødte medlemmer, og køkkenkapacitet er i orden til at tilberede den traditionelle spise - Forloren Skildpadde som stadig serveres før formandens beretning. Bagefter er der udlodning af de kunstværker, som foreningen køber, hver gang en udstilling har været afholdt. Til sidst uddeles foreningens vandrepokal til et medlem, som har gjort en særlig indsats. Vandrepokalens udseende symboliserer foreningens uhøjtidelige og uformelle selvforståelse, og den eneste måde, man kan undgå at komme i betragtning til at have pokalen stående i et år, er ved at være medlem af bestyrelsen. 5

7 Forsamlingshuset i Jersie danner også ramme for den årlige juletræsfest for børn og voksne, hvor adgangsbilletten er hjemmelavet julepynt, og hvor blæsertrioen De bøjede søm underholder i nissedragter. Et andet festligt tilløbsstykke er revyerne: Havdrup Revy og Solrød Revy. Hertil kommer maj- og pinsefester samt utallige udflugter. De uformelle og venskabelige samværsformer har altid været en central del af foreningens selvforståelse. Den kulturelle fingerplan Medvirkende til at alt dette kunne lade sig gøre var, at man organiserede sig i selvstændigt arbejdende grupper, dog med de forbehold at der i hver arbejdsgruppe skulle være et bestyrelsesmedlem repræsenteret, og at alle initiativer af økonomisk karakter skulle godkendes af bestyrelsen. Ideen til arbejdsgrupperne kom fra de gode erfaringer, man havde gjort med et filmudvalg i Snart tog det, som foreningen selv døbte den kulturelle fingerplan, form. En af de mest aktive arbejdsgrupper var den kulturhistoriske arbejdsgruppe Kulgruppen, der tog lokalpolitiske spørgsmål op til debat. Især var bevarelse af miljøet og naturen en vigtig mærkesag for gruppen. Her kan nævnes fredningen af Karlslunde-Karlstrup moser, oprettelsen af Greve Borgerhus i 1978 og istandsættelsen af Jersie Forsamlingshus. Det var også Kulgruppen, der startede aktionen Rent vand i Køge Bugt, da man ønskede at bremse forureningen af bugten. Gruppen arbejdede endvidere for redning af bevaringsværdige bygninger, bl.a. Kildebrønde Kro og Greve Hospital (det gamle fattighus), som var nedrivningstruede. Sidstnævnte står i dag bevaret på Frilandsmuseet, som uafhængigt af Kulgruppens arbejde havde fået nys om, at denne bygning skulle rives ned. Kunstudstilling i Jersie Forsamlingshus hvor Doctor s Jazz spiller til i begyndelsen af 1970 erne. 6

8 Billedgruppens hovedopgave har altid været at arrangere den årlige forårsudstilling, som er en ucensureret udstilling, hvor både amatører og halvprofessionelle kunstnere udstiller side om side. Eneste krav til udstillerne er medlemskab af Kunstforeningen Køge Bugt. Mange etablerede kunstnere har begyndt deres karriere ved forårsudstillingerne, andre er blevet opmuntret til at fortsætte med billedkunsten. I den første tid lagde Greve Badehotel lokaler til. Senere flyttede man til Tjørnelyskolen og Greve Gymnasium, hvor der stadig udstilles i dag. Hvert år når forårsudstillingen åbner i marts eller april måned, har foreningens frivillige lagt et stort arbejde i projektet. Billedgruppen stod også for aftenarrangementer med kunstnerne. Her blev arrangeret udstilling for en aften, hvor der blev vist f.eks. malerier, fotos, glas, keramik- ja sågar glasurmaleri på kæmpe lagkager. Sidstnævnte var med kunstneren Per Flemming, der oprindelig var konditor. Han havde lavet kæmpelagkager med kakaomalerier. Bagefter spiste deltagerne kunstværkerne. Pladsmangel til udstillinger var et vedvarende problem, og gennem mange år forsøgte Billedgruppen at etablere et større og mere egnet udstillingssted, samtidig med at man forsøgte at få offentlig støtte dertil. Derfor dannede man en særlig forening til dette formål, foreningen Køge Bugt Kulturhus, som skulle arbejde for sagen, og både F. L. Smidts cementfabrik i Karlstrup og arealet ved Mosede Fort var på tale til opførelse af et Museum for Moderne Kunst. Ideen blev skrinlagt, da Portalen blev etableret. I stedet fandt Københavns Amt ideen så god, at der blev rejst penge til opførelsen af museet for moderne kunst, Arken, i Ishøj. Musikken har altid været en af hjørnestenene i Kunstforeningen Køge Bugts virke, og med Musikgruppen er der i de 40 år, foreningen har eksisteret, blevet arrangeret utallige koncerter indenfor snart sagt alle musikgenrer. Musikken var også en meget vigtig bestanddel i den festtradition, som medlemmerne udviklede. Ikke mindst fik den rytmiske musik en vigtig ambassadør i Greve og Solrød, for foreningens formand, Jens Nielsen, brændte for jazzmusik. Han spillede selv trommer i bandet Doktors Jazz, som gav mange koncerter på egnen og ofte spillede op til dans ved foreningens utallige arangementer. Musikgruppen arrangerede som sagt gennem årene et væld af koncerter, og det var ikke kun jazzmusik men også rock-, klassiskog folkemusik. Helt central for gruppens virke for musiklivet på greve- og solrødegnen blev Jersie Forsamlingshus. Jersie Forsamlingshus blev i 1977 reddet fra nedrivning godt hjulpet af rockgruppen Gasolins støtte suppleret med et lån af kommunen. Lige siden har forsamlingshuset været et fast spillested for foreningens musikarrangementer, og Gasolin og Kim Larsen kom og gav op til flere prøvekoncerter her. Også musikere fra det store udland besøgte Jersie og gav koncerter. Det var bl.a. jazzmusikere som Chris Barber, Teddy Wilson, Wild Bill Davidson og mange andre. Jersie Forsamlingshus dannede også rammen om indspilningen af Louisiana Jazzbands grammofonplade i Første koncertarrangement var med Livgardens Klarinetkvartet i november I 1976 startede det tilbagevendende arrangement Jazz og Viser, som stadig holder til i forsamlingshuset. Men også det, som mange opfatter som finkultur, kom efterhånden på foreningens repertoire. Der blev arrangeret koncerter med Sjællands Symfoniorkester, som tog til takke med at optræde i kommunens sportshaller. Musikgruppen lavede forårskoncerter på Greve Gymnasium med de lokale skolebands, og der var kirkekoncerter med bl.a. Michala Petri. Filmgruppen blev dannet i 1972, og målet var at give folk mulighed for at se kunstnerisk interessante spillefilm både af ældre og nyere dato. De blev udvalgt ud fra Filmgruppens smag og behag. I den første tid blev filmene vist i Greve Bio, og da 7

9 denne lukkede, flyttede man filmforevisningerne til Munkekær Bio i Solrød. Den første filmforevisning fandt sted i februar Her vistes Kanonfotografen med Buster Keaton. Af og til lykkedes det at få filminstruktører til at komme og fortælle om og diskutere deres film, som da Jens Jørgen Thorsen i 1980 introducerede sin film Stille dage i Clichy. Litteraturgruppen stod bag en række forskellige litteraturforedrag, som var meget populære og trak fulde huse. Forfattere som Klaus Rifbjerg, Dan Turell og Herdis Møllehave kom og fortalte om deres forfatterskaber og besvarede spørgsmål fra deltagerne. Det var dog ikke kun professionelle forfattere, som optrådte. Også foreningens egne medlemmer viste deres kunnen på oplæsningsaftenerne. Mange af medlemmernes digte blev trykt i medlemsbladet og også udgivet i et par små samlinger. Trods forfatteraftenernes popularitet blev det efterhånden svært at få disse arrangementer til at løbe rundt økonomisk, da honorarerne til forfatterne blev for store. Blandt nogle af Kunstforeningen Køge Bugt medlemmer var der en stor interesse for sten og fossiler, og følgelig blev Stengruppen dannet. Karlstrup Kalkgrav var udgangspunktet for gruppens aktiviteter. Her gik man på jagt efter fossiler, forsteninger og interessante sten, som gruppen efterfølgende udstillede ikke kun i Greve. Gruppen arrangerede mange geologiske ture til Karlstrup Kalkgrav, Stevns klint og andre klinter, hvor børn og voksne hakkede om kap efter fossiler. Udover udflugter arrangerede Stengruppen også en række foredrag om de geologiske fund, foruden udstillinger med kunstnere, der arbejdede med sten og mineraler. Således hjalp Stengruppen guldsmeden Karen Strand, der boede i Karlstrup, med at udstille flere steder. Da Karlstrup Kalkgrav blev fyldt med vand, arvede Stengruppen en samling af sten fra en forsteningsentusiast, den såkaldte Valoresamling. Samlingen befinder sig i dag på Stevns Museum, og en kopi findes på Geologisk Museum. Medlemmer af Kunstforeningen Køge Bugt danser til musik af Doctor s Jazz i Jersie Forsamlingshus engang i midten af 1970 erne. 8

10 Kunstfoto var også et af Kunstforeningen Køge Bugts emneområder. Med oprettelsen af Fotogruppen blev der sat fokus på fotografiet som kunstart. Gruppen arrangerede fotoudstillinger af kendte fotografers værker flere forskellige steder på greve- og solrødegnen. Reportagefotograf Viggo Rivad udstillede flere gange sine arbejder. Ligeledes udstillede den lokale, verdenskendte fotograf Aage Remfeldt sine portrætfotografier. Aage Remfeldt boede til sin død i 1983 i Havdrup, hvor han også havde atelier. Fra midten af 1990 erne afvikledes størsteparten af arbejdsgrupperne, og Kunstforeningen Køge Bugt udviklede sig mere i retning af en traditionel kulturforening, med hovedvægten på kunstudstillinger i Portalen og Mosede Fort. Kunstforeningen Køge Bugt på museum og arkiv Da en så central og vital lokal forening som Kunstforeningen Køge Bugt fyldte 40 år, var det oplagt, at Greve Museum måtte markere det med en udstilling. Heldigvis var foreningens bestyrelse med på ideen, og der opstod et inspirerende samarbejde mellem bestyrelsen og museet om at få etableret en udstilling om foreningens historie og betydning for kunst og kultur. Resultatet blev præsenteret ved en festlig åbning den 10. juni 2009, 40 års dagen for stiftelsen af Kunstforeningen Køge Bugt. Udstillingen bestod af to afdelinger, een afdeling, der fortalte foreningens historie (i museets hal), og een afdeling, som viste nogle af de mange kunstværker, der gennem årene havde været udstillet ved foreningens udstillinger (i det store udstillingslokale på første sal). Alle kunstværkerne var venligst udlånt af foreningens medlemmer. Derudover har museets lokalhistoriske arkiv fået udleveret foreningens arkiv med dokumenter, korrespondance og mange hundrede fotografier, som er blevet registreret og nu vil blive bevaret, så kommende generationer med egne øjne kan se, hvorledes ildsjæle i en visionær forening kan påvirke og forandre et helt lokalsamfunds måde at opfatte kunst og kultur. Arkivet er en vigtig dokumentation af, hvorledes frivillige aktører kan ændre og påvirke de offentlige myndigheder og lokalpolitikere til at tage kulturpolitik alvorligt til gavn for sundhed i både sjæl og legeme. 9

11 Kunstforeningen Køge Bugt og humoren Af historiker Nina Søndergaard Det hører vel til sjældenhederne, at man som arkivar får lov til at grine højt af sit arbejde, men det skete flere gange, da jeg ordnede Kunstforeningen Køge Bugts arkiv. Fx over de rimede svar skrevet på girokortene Med største væmmelse, vi har konstateret/ en kraftig forglemmelse og straks gireret, / vort kontingent, ja det var slemt. 2 For naturligvis svarer man på vers, når rykkeren også er på vers. 3 Det var jo skønt at grine på arbejdet, og sorteringen gik som en leg derefter. Men hvad gør man så som historiker med denne viden? Hvordan videreformidler man alt det sjove og skæve? I tilfældet med kunstforeningen var humoren et meget centralt element, altså må en bare tilnærmelsesvis komplet historie om kunstforeningen komme ind på humoren. Især den mangeårige formand læge Jens Nielsen fra Solrød lagde en humoristisk linje, der gik igennem i alt: Indbydelser, mødereferater, valg af kunstnere og værker etc. I det hele taget fylder det lyse, lette og humørfyldte meget i kunst fore ningen. Jens Nielsen udtalte flere gange, at han hellere ville skrive kunst end sovepiller på recepten 4, for han mente, at kunsten var livets eliksir og en uomgængelig bestanddel af det gode liv. Men hvordan får man løftet disse små guldkorn af humør og overskud op på et højere plan? Der er ikke megen hjælp at hente fra historiefaget, som næsten ikke har beskæftiget sig med humoren. Et konkret eksempel er dog Kåre Johannesens Det lo de meget af om middelalderens humor, som er et hæfte på seksten sider fra Middelaldercenteret. Altså måtte jeg se andetsteds for at få lidt hjælp (det skal retfærdigvis nævnes, at litteraturvidenskaben har beskæftiget sig indgående med humor, men det er ofte snævre analyser af et specifikt værk). Henri Bergsons klassiker fra 1900 Latteren gav nogle gode støttepunkter. Og gav endda en forklaring på, hvorfor humoren ikke er noget som akademikere beskæftiger sig med. Filosoffer har op gennem historien forsøgt at nærme sig og indfange latteren, men kun ganske få har turdet teoretisere for alvor over 2 Formand Jens Nielsens bilag, købmandsregninger, girokort, indbetalinger, afregninger etc. 9001A001 lbnr Kirsten From Christensens breve, 9001A001 lbnr Kunstforeningens slag ved Køge Bugt ikke et slag i en soveby-dyne Interview i Roskilde Tidende med Jens Nielsen. 9001A001 lbnr

12 den, måske netop af frygt for at ende op med en teori, der i sig selv var komisk, hvorved de som filosoffer ville blive latterlige. 5 Det samme gør sig nok gældende for historikere, der har veget tilbage for at medtage humor som forskningsområde, måske af frygt for ikke at blive taget alvorligt som rigtig historie. Dette hænger muligvis sammen med, at en historie bliver bedre, jo mere den fortælles og netop det kildekritiske har været historiefagets adelsmærke. Men ligesom sladderen er blevet taget alvorligt 6, bør vi også tage humoren alvorligt. Humoren er en vigtig del af kulturen 7 og det gælder i høj grad også for Kunstforeningen Køge Bugt. Humorens kilde Den person, der i høj grad tegnede foreningens profil, var formanden og lægen Jens Nielsen, der var formand for foreningen fra 1971 til Han er selv en ivrig kunstmaler og lader til at forbinde det gode liv med kunst. Kunst skal her forstås i den bredeste forstand, for kunstforeningen har virkelig haft et bredt repertoire i tidens løb med både maleri, skulptur, dans, film, foto, litteratur og musik. Jens Nielsen var også bidragsyder til Politikens bagside At Tænke Sig, og erfaringerne med humoristiske effekter har han taget med ud i mødeindkaldelser, læserbreve og plakater. Bergson remser komikkens virkemidler op: Fortalelser, gentagelser, ombytning, overføring, degradering, vekselvirkning, overdrivelse, ironi, at forstå udtryk bogstaveligt (se bare udstillingen En fis i en hornlygte på Greve Museum). 8 Den sidste effekt blev fx brugt i en indkaldelse til generalforsamling i Der har Nielsen valgt at tegne en bukseknap efter ordet knap i sætningen en generalforsamling i Jersie Forsamlingshus er knap så alvorlig en affære. Her gør han forresten også brug af overføring, når han illustrerer generalforsamlingen med et billede af en stamme på Fillipinerne... Det må understreges, at han ikke var enerådende og den eneste sjove, men i hans formandsperiode hindrede han på ingen måde humoren i at udfolde sig på mange planer. Nogle gange skal der ikke meget til, bare et bogstav til eller fra som i mødeindkaldelsen Kære Bestyrtelsesmedlemmer Asger Sørensen: Teoriens Latterlighed Prolegomena til enhver fremtidig teomik. Efterskrift i Henri Bergson: Latteren Et essay om komikkens væsen. [1900/1967] Rævens Sorte Bibliotek, forlaget Politisk Revy, København 1993, s Rygternes Magt, en antologi redigeret af Ulrik Langen og Jakob Sørensen, Jerry Palmer: Taking humour seriously, Routledge, 1994, p Henri Bergson: Latteren Et essay om komikkens væsen. [1900/1967] Rævens Sorte Bibliotek, forlaget Politisk Revy, København 1993, s A001 lbnr. 2 Indkaldelser, dagsordner og referater af generalforsamlinger. 11

13 Andre gange var humoren mere underfundig, som da kunstforeningen i 1981 udstillede Kunst og Lagkager på Uglegårdskolen. Det var kager med kakaomalerier på overtrækket, fremstillet af bager og kunstner Per Flemming. Kagerne blev spist ved lejligheden. 10 Kunst- og kageelskere beundrer værkerne. 11 Kunstforeningens stil Kunstforeningen Køge Bugt har ofte valgt noget let og lyst til arrangementerne (selvfølgelig med undtagelser, som fx forfatteraften med Jørgen Christian Hansen hvis romanserie Guldsmeden om børns psykiske sygdomme sandelig ikke er lattervækkende). Kunstnere som tegneserietegneren Nikoline Werdelin, Monrad og Rislund, Johannes Møllehave, Benny Andersen og Jens Jørgen Thorsen har alle været med til at berige kunstforeningens program. Musikken er først og fremmest swingjazz lige til at blive i godt humør af! Dels matcher det lyse og imødekommende Jens Nielsen personligt, men også hans lægegerning har givetvis været med til at påvirke valget af kunst og kunstnere, jævnfør hans udtalelser om at kunsten kunne helbrede. 12 Dels lå det i tidsånden at være afslappet og uformel. Mange af læserne kan sikkert huske overgangen fra De til du, kollektiver, langt hår til begge køn og hjemmesyet tøj fra 1970 erne. Altså var kunstforeningens humor ikke et underligt løsrevet internt fænomen, men kan ses som et led i en større bevægelse mod et mindre stift samfund. Kunstforeningen ønskede at komme væk fra supersød sherry og pindemadder, og ville ned på jorden med en bajer i hånden A001 lbnr. 6, Kirsten From Christensens maskinskrevne indkaldelser til og refererater af bestyrelsesmøder. Kære bestyrtelsesmedlemmer/ Så er det atter mødetid/en forårsaften skøn og blid/ Vi op hos Hanne møder/ Den sekstende just i april ( ) Først taler vi økonomi/ Og Nørgård P.s revisori Indkaldelse til bestyrelsesmøde F179 Foto 12 Kunstforeningens slag ved Køge Bugt ikke et slag i en soveby-dyne Interview i Roskilde Tidende med Jens Nielsen. 9001A001 lbnr. 43. Han har måske mere ret end umiddelbart antaget. I hvert fald er der nu et forskningscenter der undersøger om kunst rent faktisk kan helbrede, da resultater for demens- og angstbehandling tyder på det

14 Kunstforeningen ville gerne have alle med men formåede desværre ikke rigtig at tiltrække så mange af de gamle Greveborgere, hverken som medlemmer eller som publikum. En af grundene til dette skel kunne måske være humoren. Greveborgerne delte muligvis ikke samme humor som tilflytterne men havde deres egen sjællandske udgave. Alle har vel prø vet den pinlige situation at grine af noget de andre ikke synes er sjovt. Det viser, hvilken social funktion og tilrettevisning latteren har 14 Måske var tilflytternes humor anderledes. De fik gennem latteren opbygget en kreds og vi-følelse, som det måske kunne være vanskeligt at trænge ind i. Eller også havde tilflytterne et større behov for underholdning. Ifølge Jens Nielsen var mange af tilflytterne temmelig pressede med arbejde i København og et hus, der skulle bygges færdigt her i Greve og omegn. Det gav muligvis et andet behov for afslapning og leg som humoren også er. Egen produktion Kunstforeningen er ikke kun en sammenslutning af passive kunstforbrugere. Mange medlemmer er selv kunstnere, og her går det lette og lyse også igen. Et vue udover udstillingen Kampen for Kulturen på Greve Museum 10. juni 2009 til 30. december 2009 gav også indtrykket af noget let, lyst og humørfyldt. Fx Tower Pizza af Ole Lorin Rasmussen, hvor skulpturen er en model af Det skæve Tårn i en pizza. Eller den venlige karikatur af Lone og Ib i deres husbåd af Thomas Balle 1999, der er farvestrålende og i bedste Valhalla-stil. Det mørkeste bidrag er Jens Nielsens grafik-serie fra Grønland. Det er sort/hvide linoleumstryk med grønlandske motiver (mange med en strålende sol på), men selv de er sjove, fordi de er snittet i en rest af det gulv, der blev lagt i Scorebyssunds første sygehus. Fællesmaleriet Hello Venner som blev til i festligt lag, er i klare farver, og motiverne er fugle, fisk og mennesker. Sort er overhovedet ikke brugt på billedet, lilla er den mørkeste farve og kun brugt i forholdsvis moderate mængder. Det er klart, at en analyse af et enkelt maleri ikke på nogen måde kan være fyldestgørende overfor et værk på mere end 800 arrangementer i løbet af 40 år, men det siger alligevel meget om foreningen, at et fællesværk lavet af mange mennesker bliver klart og festligt i farverne og sort ikke bruges. Især fordi det er en lovmæssighed, at jo flere farver, man blander sammen, des mørkere bliver de. Det fortæller om, at det sjove ikke bare er pjat men et bevidst valg: At foreningen disciplinerede til humor og latter. Vi andre kan bare nyde deres indsats og grine med. Her til sidst runder vi af med Anders Nordentofts Surkus i Snagvendt Bakning: Efter en vang, larm dommersag kan det ske, at vi tager på gatternaletur. Vi tager padmakkerne med ud i nølige katteluft og nyder suglenes fang og pigernes hyse lår. Vi mutter sled at synge I østen siger stolen op, så kugleforet tier. 14 Henri Bergson: Latteren Et essay om komikkens væsen. [1900/1967] Rævens Sorte Bibliotek, forlaget Politisk Revy, København 1993, s Telefoninterview med Nina Søndergaard, Johannes Itten: Farvekunstens elementer Subjektive oplevelser og objektiv erkendelse som vejledning til kunsten, Borgen [1961/1991] s Der er mere af den slags gak i julebladet for A001 lbnr. 64. Jens Nielsens scrapbog om Jul i Kunstforeningen 13

15 Hvordan gik man klædt i Greve i 1800-tallet? Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær og studerende Pernille Niemann I løbet af efteråret arbejdede vi på Greve Museum hen mod at få et overblik over, hvor stor vores samling af beklædningsdele til den traditionelle hedebodragt var. Dette kunne måske fejlagtigt komme til at lyde som om, at museet ikke har haft styr på sine genstande før nu, men da de fleste dele af registreringsmæssige årsager er registreret enkeltvis som f.eks. særk, skjorte, huenakke, tørklæde, skørt, bukser etc., har det været svært at få et overblik over, hvorvidt vi ville kunne sammensætte én eller flere hele hedebodragter fra museets egen samling. Resultatet af arbejdet er nu seks nyopstillede giner i museets permanente udstilling Mod Nye Tider tre mænd og tre kvinder i dragter fra hhv. begyndelsen af 1800-tallet, midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, heraf fire hedebodragter. Det er alt sammen egnstypiske tekstiler, som borgere med tilknytning til greveegnen har skænket museet, hvilket vi er meget taknemmelige for. Følgende artikel er en lille indføring i den traditionelle beklædning på hedeboegnen, som den har set ud og som den udviklede sig i løbet af 1800-tallet. Der er visse fællestræk, som gør, at man kan skelne forskellige egnes dragter fra hinanden. Det kan være dragtdelene og udformningen af disse, broderierne, som tekstilerne er udsmykket med, eller farverne. Tøjet er et udtryk for, at man måtte bruge hvad man havde, selv kunne fremstille eller købe i byen eller af de rejsende kræmmere. Derfor har mange på den samme egn haft adgang til de samme materialer og har selvfølgelig også inspireret hinanden. På denne måde var klæder også med til at skabe et tilhørsforhold til en egn, da man kunne kende folk på dragten. Man siger jo at klæder skaber folk, og for hede bobonden var det bl.a. af stor betydning, at man kunne kende ham på dragten, når han kom til byerne for at sælge af sine afgrøder. Det var et kvalitetsstempel, når varen kom fra et kendt område og særligt når området var kendt for sin gode, fede jord. Mandens dragt Mandsdragten bestod af skjorte, bukser, vest, trøje og hovedbeklædning Skjorte Mandens skjorte var karakteristisk i sit firkantede snit, der fulgte vævebredden. Skjorten havde lige sømme og en facon, der opstod ved, at man indsatte kiler, lagde læg eller rynkede stoffet. Skjorterne var syet af hørlærred. Hørren var for det meste avlet på bondens egen mark. Skjorten skulle dække knæet og ofte nåede den endnu længere ned. Skjorten gjorde det ud for undertøj, og når man ser den i sin fulde længde, kan man undre sig over, hvor manden dog gjorde af alt det stof under resten af tøjet. Men ved at folde skjorten sammen mellem benene, hvorefter bukserne blev taget på, blev der plads til den under tøjet. De fleste skjorter 14 Det udstillede hedebopar fra begyndelsen af 1800-tallet.

16 havde håndsyede knapper i halsen og på manchetterne. En del skjorter fra hedeboegnen havde dog to knaphuller ved hånden og evt. i halsåbningen til at lukke med dobbeltknap. De fineste skjorter, f.eks. brudeskjorten, havde desuden broderi på manchetter, langs slidsen og på krave og skuldre. Bukser I begyndelsen af 1800-tallet bar manden knæbukser, som oftest var lavet af hjorteskind eller vadmel, undertiden af hvergarn eller fløjl. Bukserne havde knærem med knæspænde og slidser med 4 knaphuller og overtrukne skindknapper eller sølvknapper. Skindbukserne var særligt fine, hvis de var pyntet med broderi, f.eks. med silketråd. Ofte anvendtes en slags skyggesyning, hvor skindet kom til at ligge hævet i et rankemønster. Det siges, at da man nåede til midten af 1800-tallet, var det kun de gamle mænd, der stadig gik med knæbukser. I stedet begyndte bukserne at blive længere og skulle nu gå ned i støvlerne. Vest Vesten var oprindelig lang, enradet og kraveløs. I slutningen af 1700-tallet blev vesten toradet og fik en lille opstående krave. Den kunne knappes til to sider, så man altid kunne vende den pæneste side ud. I 1800-tallet satte man ofte en ryg af billigere stof i vesten, så man på den måde kunne spare på det dyre stof. En del veste var lavet af kalemank stof, som var en finere købevare, bønderne ikke selv kunne fremstille. Kalemank var en blomstret damask i uld, ofte i to farver, hvor stoffet var blevet glittet, så det glinsede som silke. Trøje Udover vesten havde manden en trøje, hvilket man i dag nok nærmere ville kalde for en jakke. I begyndelsen af 1800-tallet var mandens trøje lang, enradet og uden krave. Hen imod midten af 1800-tallet kom en kort stumptrøje frem hos bønderne, den blev toradet og fik krave. I hele perioden fremstilledes trøjerne af vadmel, hvergarn eller i sjældne tilfælde af skind. Blå anså man for den mest fornemme farve, fordi det blå farvestof indigo var meget dyrt at anskaffe. Både trøje og vest havde så mange knaphuller, som der var plads til, da sølvknapper var et statussymbol. De mange knapper sad fast med en skindsnor på bagsiden, så man kunne flytte knapperne fra én beklædningsdel til en anden. Nok var knapperne statussymboler, men det betød jo ikke nødvendigvis, at man havde råd til at eje flere sæt knapper på én gang. Hovedbeklædning Hovedbeklædningen kunne være en bredskygget sort filthat med rund pul eller stribet eller rød tophue. Om vinteren kunne det være hætte eller hatslag (kabuds) af vadmel eller skind, der kunne slås ned om halsen. Den strikkede hue var strikket dobbelt, hvor den inderste ikke var større end at den lige passede til hovedets form, og den yderste var større og faldt ned til siden. Kvindens dragt For kvindernes vedkommende bestod hedebodragten af særk, skørt, forklæde bul og nattrøje eller senere i 1800-tallet fortrinsvis en ærmetrøje, tørklæde til skuldrene og hovedbeklædning. En pige fik et sæt pænt tøj enten til sin konfirmation eller til sit bryllup, og dette tøj skulle kun bruges ved meget højtidelige lejligheder som bryllupper, altergang og begravelse, da det gerne skulle holde resten af livet. Særk Inderst inde bar kvinden en særk af hørlærred. De særke, der blev brugt sammen med festtøjet, var ofte rigt udsmykket med broderi syet med hørtråd. Slidsen foran forstærkede man med et lille broderi dette kaldtes for en rejl. Hverdagssærke havde ikke andet broderi end rejl og initialer. 15

17 På hedeboegnen har kvindernes særke altid haft kraver, og man kan se, hvilken tid særken er fra ved at studere kraven. Særkene fra slutningen af 1700-tallet og i starten af 1800-tallet har opretstående kraver. Omkring 1830erne blev kraverne større og bukket ned foran, senere blev hele kraven bukket rundt og blev større, så den foldede sig ud på skuldrene. I hele denne periode fra slutningen af 1700-tallet og helt frem til år 1900 blev kraverne udsmykket med hedebobroderier. Skørt Skørtet, som er det, vi i dag ville kalde en nederdel, var foldet i store læg foran og mange bittesmå læg hele vejen bagpå med lukningen anbragt midtfor. Først et stykke ind i tallet blev den flyttet til venstre side. I højre side sad en anden slids, hvorigennem man kunne nå ind til en taske eller lomme, der var bundet om livet under skørtet. Da kvinderne ikke brugte benklæder, havde de flere skørter ovenpå hinanden for at holde varmen, og derudover ansås det også for smukt at fylde i klæderne. Først omkring erne begyndte man at sy specielle underskørter kun beregnet til dette formål. De var af vadmel med en broget stribebort forneden. Der skulle helst være noget rødt i borten, da et rødt uldent underskørt ansås for et ufejlbarligt middel imod gigt. For at spare på det dyre stof satte man tit et gammelt eller billigere stykke stof ind i forbredden af skørtet, da man alligevel altid brugte et forklæde over. Forklæde Kvinderne brugte forklæde både til hverdag og fest. Det var en uundværlig del af påklædningen, og man lagde meget vægt på, at det var fint og rent. Kvindernes daglige forklæder var af lærred eller uldstof, og til fest var de af mønstret hvergarn, silke eller andet købetøj. Bul, nattrøje og ærmetrøje Livstykket, senere også kaldet en bul, kendes fra senmiddelalderlig dragtskik og blev først og fremmest båret af tjenestefolk som en bekvem arbejdsdragt. De fleste steder er livstykket eller bullen, som den nu ofte kaldes, efterhånden blevet et selvstændigt beklædningsstykke. De mere velhavende kvinder købte kalemank stof og syede en flot bul, som de dekorerede med silkebånd. Ellers var bullen ofte syet af uldent stof dog gerne rigt dekoreret med mønstervævede og farverige silkebånd. Bullen var enten lukket for neden med hægter og et bånd hen over brystkassen, kaldet et spring, eller lukket med hægter forneden og ringe i hver side, samlet med en ringkæde med trækkenåle i begge ender, der holder kæden på plads. Kvinderne kunne bære bullen direkte over særken, hvilket kaldes at smide sig bararmet, eller man kunne tage en strikket nattrøje under bullen. Ordet nattrøje skal ikke tages for bogstaveligt, for den var tværtimod dagtøj, selvom man kunne tage den på i sengen, når det var meget koldt. Betegnelsen betyder formentlig kun, at klædningsstykket var en underdragt. I stedet for en hel nattrøje kunne man også nøjes med at sy et par strikkede ærmer i bullen. Ærmetrøjen, som efterhånden afløste nattrøje og bul, kunne være syet af silke, og blev hægtet forneden. Ærmetrøjerne kunne have enten pufærmer eller skinkeærmer. Nogle var helt enormt store og forede, så man kunne holde varmen. Disse kaldtes poseærmetrøjer. Tørklæde De daglige tørklæder var enkle, ensfarvede eller ternede og var af lærred eller bomuld. Om vinteren kunne de være af uld for varmens skyld. En velhavende bondepige kunne have op til 100 forskellige tørklæder, lige fra de store uldne broderede sjaler til de bittesmå silketørklæder. De lå gemt i dragkisteskuffen og blev vist frem med stolthed. Det ansås ikke for passende altid at møde op i de samme tørklæder. Derfor forsøgte kvinden altid til alle større fester at anskaffe sig et nyt tørklæde. Næsten uanset fremstillingsland kaldtes de fleste tynde mønstervævede sjaler for franske. Da de var størst, blev de sammenlagt i længden og draperet på kroppen. Der kendes talrige eksempler på, at denne mode i stor stil blev optaget på landet i 1870-erne. Sjalets værdi afhang af, om det var fra kashmirdi- 16

18 striktet i Indien, en fransk eller engelsk efterligning eller et helt andet forsøg på at lave billigere sjaler. På hedeboegnen findes der en særlig måde at folde tørklædet på, som kaldes en skaderede. Tørklædet bliver lagt i læg i nakken og placeret sådan, at nakkebroderiet på særken ikke skjules. De mest udbredte tørklæder på hedeboegnen er lavet af rødt mønstret hvergarn gerne det samme stof som forklædet. Hovedbeklædning En beklædningsdel, der på særlig vis gør kvindens hedebodragt let genkendelig, er hendes huenakke. De ældste huer var syet med silketråd blandet med lidt metalbroderi. Mønstrene var store og klare med symmetri omkring en midtstillet blomst. Disse har en fingernem bondekone nok selv kunnet fremstille, men efterhånden som huer med klare nakker fremstillet udelukkende af metaltråd blev foretrukket, blev huebroderiet professionelt bestillingsarbejde. I 1840 kunne sådan en guldnakke, afhængig af om det var ægte guld, koste op mod 40 rigsdaler, hvilket var det samme som en årsløn for en karl. En sølvnakke kostede omkring 6 rigsdaler og en silkenakke 3 rigsdaler. Prisen afhang til dels af materialerne f.eks. sølv- eller guldtråd og af bundstoffet, men prisen afhang i høj grad også af arbejdslønnen, fordi det var et specialiseret håndværk, der krævede oplæring og smidige fingre. Syning med metaltråd udføres som nedlagt syning, da metaltråden er for skrøbelig til at trække igennem stoffet. Af og til ses dog fladsyning eller nedtrækssyning. Det siges, at en meget udbredt arbejdsskade blandt brodøser var, at deres øjne tog skade af at se på den skinnende guldtråd. Nakkerne var stivet med pap og kraftigt foret med hjemmevævet hør. De klare nakker var ligesom de silkebroderede syet symmetrisk omkring en midtblomst med stærkt markerede nakkefolder. Dog var ingen huer ens, da hver huekone havde sine egne mønstre, som hun passede godt på. Huen var i høj grad et statussymbol og viste samtidig en piges civilstand. Huen var forsynet med et hvidt huelin med en knipling i kanten, og den gifte kvinde havde lov til at bære en knipling af guld, senere blev det til en vævet guldgalon på forkanten af huen. Denne guldgalon menes hun at have fået af sin mand i bryllupsgave som et tegn på den gifte kvindes værdighed. En ung pige fik sin første klare nakke ved sin konfirmation og desuden en sort hue til altergang og begravelse. Når hun blev gift, fik den sorte hue en galon af knipling eller sort perlebroderi. Efter 1890 blev der antagelig ikke fremstillet guldnakker mere. Den sorte hue som man havde brugt til kirkegang og begravelse, fortrængte efterhånden guldnakkerne. Tilbehør Fodtøj Mændenes strømper var strikkede og til hverdag var de i farverne brune, blå, grå eller melerede og hvide til stads. Strømperne var ofte udstyret med en elegant mønsterstrikket svikkel, der er en kile dannet ved hjælp af udtagninger for at give bevægelsesfrihed. Strømperne gik op over knæet og blev fastholdt af vævede eller flettede hosebånd. Mændene gik almindeligvis med træsko. Til stads havde de lædersko med metalspænder. Den velhavende mand kunne derudover også have et par støvler. Kvinderne gik til daglig med træsko eller -tøfler, og lige som mændene bar de ved festlige lejligheder lædersko med sølvspænder. En ung kvinde eller mand fik et par sko ved sin konfirmation eller til sit bryllup, og de måtte så holde livet ud. Derfor sparede man dem også. Når man skulle til staden, i kirke eller til dans, gik man med dem i hænderne og tog dem først på, når man nåede frem. Smykker, pynt og tilbehør Når der skulle festes pyntede både kvinder og mænd sig til stads. Smykkerne var gerne af sølv, da dette var med til at vise hvor velhavende man var. De smykker, man pyntede sig med, havde ofte en praktisk funktion. Trækkenåle, sølvkæde og sølvringe brugte man til at snøre bullen. Øskener på ringenes bagsider var stukket gennem stoffet, og en smal skind- 17

19 strimmel var trukket igennem øskenerne for at holde dem på plads. Særkespænder holdt særken lukket ved halsen. Forklædespænder blev brugt til at holde forklædet sammen bagpå. Sølvknapper på knæbukser og trøjer blev holdt fast på bagsiden af en skindstrimmel, så man nemt kunne flytte knapperne fra trøje til trøje. Knæspænder var nederst på skindbukserne, så de sidder fast om benet. Skospænder sad på læderskoene, som var til finere brug. Beklædning i begyndelsen af 1900-tallet De to giner i udstillingen, som ikke er klædt i traditionelle hedebodragter er et eksempel på, hvordan man her på egnen gik klædt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Nu blev den traditionelle egnsdragt efterhånden afløst af beklædning, der mere og mere mindede om, hvad man gik med i de større byer, f.eks. København. I bymoden dominerede to forskellige kvindesilhuetter fra midten af 1800-tallet krinolinen og tournuren. Krinolinen handlede om fylde ud til siderne, hvor tournuren samlede al fylden bagpå kjolen. Folkene på landet blev inspireret af beklædningen fra byen, og omvendt blev damerne fra byen også inspireret af de smukke tekstiler og broderier fra hedeboegnen. Hedebobønderne kørte ofte til København for at sælge landbrugsvarer, og det var også meget almindeligt at bruge en pige fra hedeboegnen som amme hos det Københavnske borgerskab. Dette betød at hedebobønderne og deres dragter var et almindeligt syn i det Københavnske bybillede, og det er meget sandsynligt, at en gensidig inspiration på denne måde har fundet sted. på Langsomt fik bønderne også bedre råd og større mulighed for at købe konfektionssyet tøj, og forskellen mellem by- og landboer blev til dels udvisket. På hedeboegnen var det almindeligt op i 1900-tallet, at man stadig gerne ville vise, hvor man hørte til. Derfor gik primært de ældre damer stadig med deres guldnakker, og selvom man måske ikke brugte særken som undertøj mere, så brugte man i stedet løse særkeærmer og kraver, en slags snyd, der skulle se ud som om. For mandens vedkommende blev den traditionelle bondedragt skiftet ud med et jakkesæt, som nu var mandens daglige påklædning, udover at han selvfølgelig havde særlig beklædning alt efter hvilket erhverv, han bestred. 18 I begyndelsen af 1900-tallet gik man ikke mere med den traditionelle hedebodragt, dog brugte man stadig kraver og ærmekanter udsmykket med hedebobroderier.

20 Greve i quilt - tolkninger og formidling af museets samling Af museumsinspektør Kirsten Egholk Hvad sker der, når en kunstner, der arbejder med artquilt, lader sig inspirere af et billede af en syskrue eller for den sags skyld en huenakke? Denne artikel handler om Greve Museums samarbejde med QuilteQunstnerne, der resulterede i særudstillingen Greve i quilt. Fra genstand eller fotografi til artquilt I 2008 henvendte QuilteQunstnerne (QQ) sig til Greve Museum med en forespørgsel om at udstille på museet. Der blev opstillet to dogmeregler for udstillingen. Foruden en maksimum størrelse på hver quilt skulle hver kunstner tage udgangspunkt i enten et luftfotografi, et lokalhistorisk billede eller et fotografi af en genstand i museets samling. 17 kunstnere meldte sig til projektet og arbejdede på opgaven i et halvt års tid. De lokalhistoriske oplæg gav tekstilkunstnerne vidt forskellige associationer, og resultatet blev 26 unikke artquilts, der spændte meget vidt og bredt i både farver, mønstre, teknikker og fortolkninger. QuilteQunstnerne Gruppen blev dannet i 1996, og sammenslutningen består af medlemmer fra hele Danmark. QQ arbejder med artquilts som kunstnerisk udtryk. Det er vægtæpper baseret på tekstile teknikker som f.eks. syning, trykning, broderi og quiltning. Artquilts er medie for personlige og kunstneriske udtryk. I artquilts er det ikke tekstilernes traditionelle anvendelse som praktiske brugsgenstande, der vægtes. Derimod bruges tekstilernes særlige kvaliteter, f.eks. tekstur, glans, skrøbelighed og blødhed, som udgangspunkt for det kunstneriske udtryk. Artquiltere mødes på tværs af landegrænser til seminarer, gennem tidsskrifter, i konkurrencer og ved udstillinger. De udgør således en international bevægelse, der siden slutningen af 1960 erne har spredt sig fra Nordamerika til Australien, Japan og Europa. Forskellige tolkninger af en huenakke Greve Museum har mange huenakker i sin samling, og derfor var det et oplagt motiv på nogle af de genstandsfotografier, som QQ blev præsenteret for som mulige inspirationskilder. Frem til første verdenskrig blev huenakkerne med sølv- og guldbroderi brugt som hovedbeklædning af kvinder på hedeboegnen. De var et vigtigt statussymbol, og en rig gårdmandskone kunne have adskillige af dem. De blev syet af professionelle huekoner, der mestrede guldtrækkeri, som er en teknik, der kendes fra hærens uniformer. Da de blev umoderne, blev mange omsyet til smukke selskabstasker. To forskellige fortolkninger af en hue nakke fra Greve Museums samling, J.nr. 1399x3 19

21 Nete Riemann og Rita Mortensen lod sig begge inspirere af huenakkerne. Selvom oplægget var det samme, blev resultaterne vidt forskellige, fordi artquilten netop er et personligt, kunstnerisk udtryk. Hvor Rita Mortensens Kyse nakken min var næsten naturalistisk i sit udtryk, var Nete Riemanns Himmelsk nakke en huenakke i abstrakt form. Det fortæller meget om den kreative og kunstnerisk skabende proces fra genstandsfoto til artquilt og hvilke associationer de to kunstnere fik. Museet har bedt kunstnerne om at beskrive deres overvejelser. Rita Mortensen, der har lavet billeder i tekstil siden 1984, fortæller: Jeg blev meget begejstret for de søde nakker, da jeg så jeres fotos. Jeg har altid været meget interesseret i gamle klædedragter og vidste med det samme, at jeg ville lade mig inspirere af dem. Da jeg så skulle i gang med at lave dem, syntes jeg, det var synd at lave dem anderledes, end de var. Så derfor blev det nærmest en efterligning af de originale billeder. I modsætning til denne naturalistiske tilgang til motivet valgte Nete Riemann at zoome ind på en detalje i huenakkens metalbroderi og forstørre det op. På den måde blev udtrykket abstrakt eller ligefrem til Mega broderi i stil med Mega Musel. Nete Riemann beskriver sine tanker og associationer: Det, jeg først og fremmest var tiltrukket af i fotoet, var farverne især rød og sort. Efterhånden som jeg fik arbejdet med motivet, udviklede billedet sig til et kig ud i universet derfor himmelsk men også i en dobbelt betydning; for jeg tænker, at den unge mand, som kunne være forelsket i en ung pige med en sådan kyse, måtte tænke himmelsk nakke og fryde sig derved! Pailletterne og de små hvide prikker er mælkeveje i det store univers. Blomsterne tænker jeg som hele det store skaberværk galakse eksplosioner til nye planeter og andre himmellegemer. Tolkning af en syskrue I Greve Museums samling findes både mange broderier og syninger, men der er også de fornødne redskaber, en kvinde brugte til syning, f.eks. en nålepude der kan skrues fast på bordet. Denne syskrue blev inspirationskilden til Eva Haves artquilt med titlen Håndens arbejde. Nu er det sådan, at jeg samler på fingerbøl og nålepuder og har gjort det i 30 år. Samlingen består af 1525 forskellige fingerbøl, 311 nålepuder og en større samling af postkort, hvor motivet er Håndens arbejde (strik-, væv, sy- og hækling m.m.). Billedet med den gamle korsstingsbroderede syskrue fangede fluks mit øje. Aha, tænkte jeg, det må blive noget med Arbejde adler, og ihukom hvordan indrammede silhuetbilleder af hedengangne aner prydede væggene i de fine stuer. Da jeg jo er en rendyrket samler og gemmer på alt muligt, så dykkede jeg dybt ned i håndarbejdskisten og fandt en lille stramajpude, som min storesøster broderede under krigen. Jeg er selv født i 1944 og syntes som barn, at puden med den stramajbroderede kat var hjemmets klenodie. Min mor ( ) var utrolig fiks med strikkepindene, så de små flakoner er fra hendes hånd. Min sviger-mormor Maja ( ) har i sine unge dage håndknyttet festremsen. Brillerne har ligeledes tilhørt Maja. Min svigermor Ruth (1916-) er blevet mere doven på sine gamle dage. Det ufærdige strikketøj er fra 1970 erne. Alt i alt en Mindernes quilt, udtaler Eva Have. Udstillingen tiltrak mange quilt-interesserede gæster fra nær og fjern. For Greve Museum var det berigende at få et kunstnerisk fortolkende blik på museets kulturhistoriske genstande. 20

22 To fotoalbums og et vandværk Af museumsinspektør Morten Mortensen I løbet af et år modtager det lokalhistoriske arkiv på Greve Museum mange forskelligartede arkivalier, fotos og film, som tilsammen giver et facetteret billede af historien i Greve Kommune. Men den store variation i kildetyper giver også nye og spændende udfordringer, i forhold til hvordan alt dette skal registreres og opbevares. Det indkomne materiale skal på een og samme gang beskyttes og bevares (i princippet i al evighed), og samtidigt skal det gøres muligt for brugerne af lokalarkivet at se og forske i kilderne. Hver gang museets kildemateriale (fx papir og fotos) tages frem og berøres, bliver det også ødelagt en lille smule. Anderledes ser det ud med alt det digitale materiale, som datafiler, digitale fotografier og film, som ikke tager skade af at blive studeret, men hvor det til gengæld næsten kræver et helt museum af edb-programmer og hardware for at kunne vedblive at aflæse i de formater, de oprindeligt blev skabt i. Hertil kommer, at der også er meget stor forskel på omfanget og indholdet i de arkivafleveringer, lokalarkivet modtager. I det følgende skal to forskellige afleveringer omtales. To fotoalbummer Tidligere politiassistent Arvid Faldal, der i dag er 91 år, flyttede for nylig på plejehjem og henvendte sig i den anledning til lokalhistorisk arkiv på Greve Museum for at høre, om arkivet var interesseret i nogle fotografier, han havde taget i Greve i årene Jeg blev straks meget interesseret, dels fordi arkivet ikke har mange fotografier fra denne periode, og dels fordi Faldal fortalte, at han dengang var udstationeret som betjent for kystvagten ved Mosede havn. Det var jo under den danske besættelse af Danmark, og Mosede havn er interessant i den forbindelse, da der var udstationeret tyske soldater ved havnen. Da jeg besøgte Faldal på plejehjemmet, viste det sig, at han havde været en ivrig amatørfotograf. Han havde to fotoalbummer med fotografier, og en del af dem var fra Mosede havn. Arvid Faldal var i begyndelsen af tyverne, da han i foråret 1941 blev udstationeret for kystbevogtningen ved Mosede Havn. Her skulle han foruden at holde opsyn med færdslen på havnen også bistå den lokale betjent med almindelige politiopgaver. Der var ikke meget at gøre for politiet i Greve dengang. Måske skulle de standse et slagsmål om lørdagen på kroerne og sørge for, at karlene fra gårdene gik hjem i god ro og orden, når festen sluttede. Greveborgene var i følge Arvid Faldal ikke vant til, at deres færdsel i bil blev reguleret. Han fortalte om to episoder, hvor han mødte borgere kørende i bil i modsatte vejbane på fortorvet og som blev Eksempel fra Arvid Faldals fotoalbums, side med motiver fra Mosede Havn, foråret

23 meget fortørnede over at blive standset af politiet. Det var man ikke vant til. Arvid Faldal blev senere forlovet og gift med datteren til een af de lokale fiskere. Fotoalbummene er først og fremmest vidnesbyrd om Arvid Faldals personlige historie, skabt til privat brug. Men herudover fortæller de en interessant historie om 2. Verdenskrig og Mosede Havn. Arkivet har fået lov til at låne to fotoalbummer, så de kan blive scannet og bevaret for eftertiden. Hvad skal scannes? Når arkivet modtager fotoalbummer, der skal scannes (eller affotograferes), står man overfor en interessant udfordring. På den ene side kan fotoalbummene betragtes som en helhed, hvor de enkelte fotografier og den sammenhæng, der er mellem fotografierne og opsætningen i albummene, fortæller en sammenhængende historie, der bør bevares i sin helhed. På den anden side kan det ske som i det aktuelle tilfælde at kun nogle af fotografierne handler om Greve. Dertil kommer, at det er meget tidskrævende at scanne alle fotografier i et fotoalbum, og hvis alle enkeltfotografier i de fotoalbummer, arkivet modtager, scannes i høj opløsning, vil alle harddiskene på museets server hurtigt blive fyldt. Derfor har arkivet i tilfældet med Arvid Faldals fotoalbum valgt en løsning, der prøver at tilgodese både bevaring og dokumentation af fotoalbummene i deres helhed og de resursemæssige begrænsninger, arkivet er underlagt. Løsningen går ud på, at alle sider i fotoalbummene scannes i deres helhed og gemmes som PDF-filer, som er et format, der ikke fylder meget, og som er en forholdsvis hurtig måde at scanne på. De enkelte PDF-scanninger kan derpå samles i eet dokument, som man på computeren kan bladre i ligesom en bog. Det et det samme princip, som supermarkederne anvender til deres tilbudsaviser på Internettet. Til gengæld bliver de enkelte fotografier, som har særlig historisk interesse for Greves historie, scannet i høj opløsning og registreret enkeltvis. Forbindelsen mellem enkeltfotografier og den sammenhæng, de indgår i i albummene, vil derpå fremgå af registreringerne. Hvad fotoalbummene fortæller om Mosede havn Fotografierne fra Mosede havn vidner om, at Arvid Faldal mere var betaget af menneskene, der færdedes på havnen, og det fysiske miljø end af den tyske besættelsesmagt. Motiverne i albummene er karakteriseret ved et totalt fravær af tyske soldater eller andet, der kan henføres til krigen. Derimod viser fotografierne, hvordan havne- og strandområdet så ud fra vandsiden. Man kan se det åbne land i baggrunden, og hvordan huse og bygninger ligger frit. Der er mange fotografier fra hans svigerfamilies hus. De var fiskere ved havnen. Der er også fotos fra den bygning, hvor kystvagten holdt til. Det er tydeligvis fotografier taget af en udenforstående, der er betaget af livet og omgivelserne i Mosede. Arvid Faldal var vokset op i Valby, og omgivelserne ved Mosede Havn har han tilsyneladende fundet lidt eksotiske. Især naturen har haft hans interesse, og der er mange fotografier fra isvinteren i 1941/1942. For os i dag er det interessant at se, hvor åbent landskabet ved Mosede strand var dengang. Et vandværk Endelig skal kort omtales en helt anden type aflevering, som lokalhistorisk arkiv har modtaget i 2009, nemlig Karlslunde Strands Vandværks arkiv. Vandværket blev stiftet den 31. oktober 1934 som et andelsselskab af beboere ved Karlslunde Strand. Selskabet formål er bl.a. at forsyne ejendomme indenfor vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige produktionspris. Karlslunde Strands Vandværk er eet blandt flere private vandværker, som gennem årene har forsynet borgerne i Greve Kommune med rent drikkevand. Af andre private vandværker kan nævnes: Greve Vandværk, Kildebrønde Bys Vandværk, Greve Landsby Vandværk, Tune Vandværk og Karlslunde Bys Vandværk. 22

24 Indkomster Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær I løbet af året har museet taget imod 60 indkomster. Når museet har fået en indkomst tager museets faglige personale efterfølgende stilling til, hvorvidt den enkelte ting indtages i museets samling, eller om noget afleveres tilbage til giver. Årets indkomster har forøget museets samlinger med 184 genstande, to fotoalbums og 485 fotografier hvoraf de 400 fotografier alle hører til samme sag om Køge Bugt Kunstforening. 15 af årets indkomster indeholdt arkiver, hvilket har været alt fra et enkelt dokument til meget store mængder arkivalier, der fylder flere hyldemeter. Af større arkiver kan nævnes Køge Bugt Kunstforening, hvor vi har modtaget ca. 50 plakater samt 25 mapper med hhv. avisudklip, scrapbøger og andre arkivalier. Et andet stort arkiv stammer fra Karlslunde Strands Vandværk, hvor arkivet indeholder 56 samlemapper med bl.a. forhandlingsprotokoller, regnskabsmateriale, korrespondance og avisudklip. For de genstande, der er indtaget i museets samling, gælder det, at nogle er taget ind i museets såkaldte U-samling (udstillings-, undervisnings- eller undersøgelsessamling), mens andre genstande er indtaget i museets permanente samling. Genstande i museets U-samling vil ofte blive benyttet eller udstillet således at publikum kan få lov at komme tættere på eller røre ved genstandene, dette betyder også at genstande i U-samlingen har et kortere liv, da de efter flere års brug og berøring nødvendigvis må kasseres. Genstande i museets permanente samling er ting, som museet forpligter sig til at bevare til evig tid, og derfor bl.a. ikke må berøres eller bruges af publikum. Fotografierne er enten taget ind i deres originale form eller i de tilfælde, hvor vi kun har fået lov at låne de originale fotos, som scannede kopier. De resterende indkomster er enten afvist og returneret til giverne, eller også er de ikke færdigbehandlede. En del af de indkomster, der er truffet beslutning om mangler endnu nummerering og registrering. Et par interessante indkomster fra 2009 Museet får stadig tilbudt genstande og arkivalier, som stammer helt tilbage fra 1800-tallet, og tager også imod mange af disse genstande, hvis de supplerer den samling, som museet allerede har af genstande fra denne tid. I 2009 har vi fået to store indkomster med børnetøj fra perioden Billederne af noget af det indkomne tøj vil sikkert være med til at skabe minder for mange, der enten kan huske, at de selv har været klædt i sådan noget tøj, eller at de har givet deres børn det på da de var små. Begge indkomster Eksempler på noget af det børnetøj fra omkring 1970 erne, museet modtog i

25 med børnetøj indeholdt mest pigetøj, og mest til børn i førskolealderen. Derfor er vi bestemt ikke færdige med at indsamle beklædning fra det 20. århundrede. Særligt er det et gennemgående problem, at herre- og drengetøj er en mangelvare i museets samling, både hvad angår tøj fra 1800-tallet og helt frem til slutningen af det 20. århundrede. Greve Museum er også så småt begyndt at indsamle interiør, således at vi i vores samling vil kunne finde ejendele og møbler fra et helt almindeligt parcelhus på greveegnen. I forbindelse med at vi står overfor at indsamle interiør, er vi rigtig glade for, at vi har kunnet få svar på nogle af vores spørgsmål ved at inddrage borgerne i vores borgerinddragelsesprojekt. Her er vi f.eks. begyndt at danne os et billede af hvordan et parcelhus i Greve var møbleret i 1960 erne, hvilke farver tapetet havde og om nu også alle havde en Wegnersofa i stuen. I 2009 har vi f.eks. fået et sofabord, som har været ejet af en familie, der har brugt det i deres hus i Karlslunde fra slutningen af 1960 erne og herefter i et hus på Greve Strand. Dele af en hedebodragt fra ca. 1870, som museet modtog i begyndelsen af året. Begge indgår nu i museets permanente udstilling Mod Nye Tider. 24

26 Museale aktiviteter Historieformidling i børne- og familiehøjde Af museumsinspektør Kirsten Egholk Med afsæt i museets forskellige typer af børnefamiliearrangementer i løbet af 2009 indkredser denne artikel, hvilke overvejelser museet gør sig i forhold til formidling af kulturhistorien i børne- og familiehøjde. Der inddrages også resultater fra en brugerundersøgelse i 2009 af de 4-12 årige børn og deres voksne, som har besøgt Greve Museum. Læring, oplevelse og leg Børn og deres familier er en meget vigtig målgruppe på Greve Museum. Museet har et stort ansvar for at gøre kulturhistorien tilgængelig for børn gennem udstillinger, skoletjeneste og aktiviteter. Det er vigtigt, at børn i løbet af deres opvækst får mulighed for at gå på opdagelse i kulturhistorien; at de gennem gode oplevelser får lyst til at lære mere om både deres lokale og nationale kulturarv. Børn skal have mulighed for at møde kulturen som et vilkår; ikke en vilkårlighed. Og de må gerne opleve den både sammen med andre børn i fritiden og sammen med deres familie i flere generationer. Det må også gerne være sjovt at gå på museum, når børn skal lære noget om historie. Arrangementerne skal kombinere fordybelse, videnstilførsel, oplevelse, aktivering og leg både gennem fortælling og visuel, sanselig og taktil formidling. Det er godt, når børnene får lov til at være medskabende aktører og ikke kun passive lyttere. Derfor bruger museets formidlingsmedarbejdere tit udtrykket kultur for, med og af børn. Museets arrangementer i børne- og familiehøjde skal formå at skabe en sammenhæng for børnene, og de skal give mening i deres hverdag. Lige fra Greve Museums etablering har der været tradition for også at gøre noget særligt ud af at formidle museets udstillinger, tema- og ansvarsområder i børne- og familiehøjde. De kan overordnet set inddeles i tre forskellige typer af arrangementer. For det første har museet gennem årene udviklet arrangementer, der knytter sig til årets gang og højtider. For det andet laver museet hvert år særlige aktiviteter i børne- og familiehøjde i forbindelse med museets nye særudstillinger. For det tredje udvikler og afprøver museet forskellige typer af aktiviteter for børn, der tager udgangspunkt i de særlige emner, som er en del af Greve Museums ansvarsområder. Jeg vil komme med eksempler på alle tre typer af arrangementer. Til venstre kunst i børnehøjde. Til højre Allehelgen i familiehøjde, der skæres lygter af græskar og roer. 25

27 Årstidsarrangementer Året har sin faste rytme såvel i dag som i gamle dage. Børnefamilier fejrer stadig fastelavn, påske og jul, og som noget nyt er halloween også kommet med inden for de seneste år. Greve Museums årstidsarrangementer tager afsæt i nutidens levende traditioner, netop for at det giver mening i børns hverdag. På museet kan børnene bogstaveligt talt åbne døren ind til historien, når de åbner døren til Grevegårds stuehus fra 1826, hvor de kan opleve, hvordan en gårdmandsfamilie fejrede f.eks. påske og jul for 200 år siden. Det er primært museets interiørudstillinger, der viser udviklingen og ændringerne i boligens indretning, der bruges til disse arrangementer som et vindue ind til fortiden og til at sætte nutidens traditioner i perspektiv. Udover museets traditionsrige fastelavnsarrangement, påske- og juleaktiviteter havde museets formidlingsafdeling i 2009 premiere på endnu et årstidsarrangement; om allehelgen og halloween. Dagen begyndte med en fortælling for børnefamilier om, hvorfor vi fejrer allehelgensaften den 31. oktober, som børn i dag bedre kender som halloween. Bagefter blev der fremstillet uhyggelige masker i værkstedet og såvel græskarlygter efter amerikansk skik som roelygter efter dansk tradition. På den måde fik børnene et minde med hjem om dagens emne og aktivitet. Det er et bevidst valg, at museets arrangementer i familiehøjde er delt op i en historiefortællende del og en aktivitetsdel. Historiefortællingen er central for at sætte nutidens traditioner i et historisk perspektiv. Derudover mener vi, at den aktive deltagelse er vigtig for oplevelsen. Ved at bruge kroppen, røre og prøve, husker vi bedre, end hvis vi kun har brugt ørerne. Museumsbrugere med børn foretrækker generelt at være aktive deltagere frem for passiv beskuere. I en brugerundersøgelse af 4-12 årige børn og deres ledsagende voksne, som blev lavet i 2009 på Greve Museum, understregede mange voksne, at det havde stor betydning for dem, at børnene selv kunne være aktive: Det er sjovt for børnene, når de selv kan være med. Vi foretrækker aktiviteter, hvor børnene selv kan prøve. Aktiv deltagelse er vigtig for oplevelsen. Og Vi foretrækker steder, hvor der er forskellige aktiviteter for børn. Børnene vil gerne gøre noget. Det er vigtigt for mange forældre og bedsteforældre, at den pågældende aktivitet er tilrettelagt for børn, så de får noget ud af det. Museets særudstillinger i familiehøjde I 2009 viste museet to store særudstillinger Hvad fotografiet fortæller og Kampen for kulturen. De fleste af museets udstillinger er lavet til voksne, men det skal ikke være en hindring for at formidle emnet i familiehøjde, selv om det kræver nogle lidt andre greb. Fotografiet som historisk kilde og vindue ind til fortiden var blandt andet temaet i skolernes vinterferie. Sammen med museumsformidleren gik børnefamilier på opdagelse i gamle historiske billeder, hvor vi bevidst havde udvalgt de fotografier, hvis motivverden var børn, skole, boligen, tøj og fester, for at børn kunne sammenligne med deres egen hverdag. Efterfølgende kunne børnene besøge museets populære historiske klædeskab med børnetøj fra forskellige historiske perioder. Efter de var blevet klædt ud som f.eks. matrosdreng eller bondepige, fik de taget et fint portræt hos fotografen, der blev sat i passepartout. Både i skolernes sommerferie og efterårsferie var der kunst på programmet i anledning af museets særudstilling om kunstforeningen Køge Bugt. På hele museets 1. sal var der udstillet malerier og skulpturer. Da vi først og fremmest er eksperter i kulturhistorisk formidling på Greve Museum, fik vi hjælp udefra af et par kunstnere og af kunstformidler Anita Hartelius, der var ansat i job med løntilskud. I sommerferien kunne børn lære at arbejde med akryl på lærred. Greve Kommunes sommerferiepulje havde støttet dette arrangement, som gav børnene mulighed for at fordybe sig i billedkunstens verden en hel dag 26

28 sammen med kunstneren Uffe Schønnemann, som vejledte og inspirerede børnene til selv at udtrykke sig ekspressivt. I efterårsferien formidlede museet endnu engang kunst i børnehøjde; denne gang sammen med to kunstmalere fra Kunstforeningen Køge Bugt, Erik Jensenius og Kirsten Andersen. Museets formidler tog børnene med på en dyrejagt i udvalgte kunstværker. Sammen med børnene gik vi tættere på forskellige måder at vise dyr i kunsten i billeder, skulpturer, tegninger og tryk og sammenlignede naturalistisk kunst med abstrakt kunst. Vi havde valgt dyr i kunsten, da de fleste børn er meget glade for dyr og det dermed var noget, som de umiddelbart kunne forholde sig til. De to kunstnere stod for den kreative del af dagen i museets maleværksted, hvor både børn og voksne fordybede sig og malede smukke billeder. Udover de nævnte arrangementer udvikler museet en lang række aktiviteter i børne- og familiehøjde om de forskellige emner, der er en del af Greve Museums ansvarsområde. I løbet af 2009 satte vi f.eks. fokus på de gamle opbevaringskister. Børn kunne male en historisk mini-kiste med inspiration fra museets udstillede brude- og karlekister. I sommerferien kunne børnefamilier lære at male mini-kalkmalerier med de originale tørfarver blandet op med øl som bindemiddel og lære mere om middelalderens kalkmalerier herunder også lokale kalkmalerier fra Kildebrønde Kirke. Børnefamilier kunne deltage i et interaktivt teaterstykke Alle tiders Jeppe ; en børneudgave af Holberg-stykket om Jeppe på Bjerget. Sidst men ikke mindst tilbød museet som noget nyt rollespilsaktiviteter i sommerferien Soldat for en dag, som jeg nu vil gå mere i dybden med i næste afsnit. Første verdenskrig i børnehøjde Greve Museum har igennem flere år arbejdet med et emne omkring første verdenskrig og Tunestillingen. I 2009 var museet tovholder på et kulturaftaleprojekt for Kulturregion København Syd omkring udvikling af et rollespil om første verdenskrig. Det gav ideen til at udvikle et tre dages forløb Soldat for en dag for en mindre gruppe børn i sommerferien. Greve Kommunes sommerferiepulje støttede også denne workshop, hvor 12 drenge i alderen 9-14 år meldte sig. De første to dage foregik på Greve Museum, hvor drengene skulle lave rollespilsudstyr. Den første dag lavede de geværer og sabler sammen med to instruktører fra rollespilsfirmaet Midgaard Event. Den anden dag skulle de sammen med tekstilformidler Laila Glienke sy en soldaterkasket, som lignede den, de danske soldater havde på under første verdenskrig. Den tredje dag skulle drengene spille rollespil på Mosede Fort, som om de var soldater under første verdenskrig. Oberst Sørensen og hans oberstløjtnant, to rollespilsfolk fra Midgaard Event, ledte de unge infanterister igennem forskellige øvelser på Mosede Fort for til slut at lave en kamp mellem to hold. Inspirationen til dette kom fra de store efterårsøvelser, som blev afholdt for Sikringsstyrken under første verdenskrig, hvor tusindvis af soldater kæmpede på henholdsvis forsvarende og angribende side. Drengene eksercerede, legede strategoleg, fægtede med sablerne, kastede med håndgranater og lavede minebaneleg. Hvad syntes drengene så om museets soldateraktiviteter? Det var en brugerundersøgelse med til at afdække. Hvad synes børnene? I juli 2009 gennemførte cand.mag. Line Jørgensen en kvalitativ brugerundersøgelse af de 4-12 årige børn og deres ledsagende voksne på Greve Museum. Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje støttede undersøgelsen, der også omfattede brugerundersøgelser af Historiens Hus i Ringsted og Næstved Museum. Undersøgelsens fokus var rettet mod at tilegne de tre museer en bedre viden omkring hvilke oplevelser og ting, der fanger og fascinerer børnene i den pågældende målgruppe. Hvilke formidlingsmæssige og oplevelsestekniske 27

29 effekter samt temaområder kan museerne med fordel tænke deres formidling ind i for at blive endnu bedre til formidling i børnehøjde? Line Jørgensen identificerede en række kvaliteter, der, ifølge drengene, var med til at gøre Soldat for en dag til en god oplevelse. Kvaliteterne er sammenhængende og gensidigt påvirket af hinanden. Drengene nævnte følgende kvaliteter: 1) Levendegørelse. Jo mere levende oplevelsen føles på egen krop, jo bedre. Rollespil er en måde, oplevelser kan blive mere levende for børnene på. En af drengene fortalte, at arrangementet lød rigtig spændende, fordi Jeg ville gerne prøve, hvordan det føles at være soldat. Han elsker rollespil. Det føles så livligt. Man står med noget og kan godt dø. Og en anden sagde: Det er sjovt, fordi man lever sig ind i rollen. Gennem rollespillet ser eller hører drengene ikke bare om krig. De oplever krig. Det er sjovt at opleve lidt krig og lave sine egne våben. Det [rollespillet] bliver super sjovt. Jeg tror, det bliver den bedste dag. Man kan komme ud og prøve det. 2) Selvstyring. At få lov til at være sin egen herre under museumsbesøget. En af drengene mente, at dette arrangement var hans bedste museumsoplevelse og sammenlignede med en tur til Lejre, hvor man også fik lov til at gøre ting, men Det her er det sjoveste, jeg har været på. Her får man lov til at gøre tingene selv. I Jernalderen ville de hele tiden hjælpe. 3) Nye og anderledes oplevelser. Mange af drengene så frem til at sy en soldaterkasket. De gav udtryk for, at ting er sjove og spændende, hvis det ikke er prøvet før, og det er anderledes. Det tror jeg bliver rigtig, rigtig, rigtig sjovt. Jeg tror, det bliver sjovere end at lave våben, for jeg har ikke prøvet at sy før, men jeg har lavet våben før, fortæller en 9-årig dreng. Og en 12-årig siger: Det bliver da meget spændende. Det gør man jo ikke til daglig. Det bliver en udfordring. Måske lærer man noget nyt. 4) De brutale emner. Krig og våbenbrug er til stor fascination for drengene. Denne ascination gik igen i deres interviews, hvor de fortalte, at netop dette var grunden til, at de syntes, det lød som et attraktivt arrangement. De sagde bl.a.: Jeg interesserer mig meget for krigsførelse. Soldater og krig er sjovt. Det er sjovt at opleve lidt krig og lave sine egne våben. Jeg elsker at lege krig. Og Verdenskrige er spændende, især at vide hvorfor, de startede. 5) (Hård) Fysisk aktivitet. At bruge kroppen og sine muskler samt blive udfordret på denne måde. En af de 9-årige drenge glædede sig mest til dagen på Mosede Fort pga. den fysiske udfordring, der lå i det: Det bliver aller aller sjovest. Der skal vi være udenfor og lege krig. Jeg håber, det bliver regnvejr, så er det sjovest at lege krig, for det bliver sværere at kravle i mudderet. Til venstre: 12 drenge klar til at være soldat for en dag på Mosede Fort.Til højre:soldat for en dag med minebaneleg på Mosede Fort. 28

30 Kulturjagt i Køge Bugt Af museumsinspektør Morten Mortensen Der bor rigtig mange børn i kommunerne langs Køge Bugt, og mange af disse børn kender formentlig ikke så meget til de mange spændende historier, der gemmer sig lige uden for deres gadedør. I de fire kommuner Stevns, Køge, Solrød og Greve som er en del af Kulturregion København Syd, bor der ca personer, som foruden en fælles kyst linie også har en fælles kulturhistorie. Derfor har regionens fire lokalhistoriske arkiver fået økonomiske midler fra Kulturregion København Syd til at formidle områdets kulturelle perler til alle børn (og interesserede voksne) i de fire kommuner. Da det er svært at komme uden om Internettet, når man skal nå ud til større børn, besluttede de fire kommuners lokalarkiver, at formidlingsprojektet skulle være digitalt. Der skulle nærmere betegnet være en hjemmeside på Internettet, hvor børn skulle kunne gå på opdagelse i de enkelte kommuners kulturhistorie på en både sjov og lærerig måde. Nogle af kravene til hjemmesiden var, at den skulle være interaktiv med spil og animationer, visuelt spændende og indeholde mulighed for at gengive billeder, lyd og film. Imidlertid er det meget tidskrævende og temmelig bekosteligt at skabe en sådan hjemmeside fra bunden, og efterfølgende skal en sådan hjemmeside også serviceres. Heldigvis havde andre lokalhistoriske arkiver allerede arbejdet med noget tilsvarende, som så lovende ud, og som kunne omformes til det aktuelle behov. De lokalhistoriske arkiver i Gentofte og Taastrup Kommune havde i et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og ITvirksomheden Inlead lavet noget tilsvarende. Resultatet af dette udviklingsprojekt er det kulturhistoriske formidlingsprogram Kulturjagt, som de lokalhistoriske arkiver i regionen har besluttet at anvende og tilpasse kulturhistorien i Køge Bugt. Som sagt er det ideen, at skolebørn primært fra 4. til 6. klassetrin skal opnå et større kendskab til deres lokalområdes særlige kulturhistorie ved hjælp af hjemmesidens interaktive elementer og spændende formidling. Allerbedst vil det naturligvis være, hvis en sådan hjemmeside er så spændende, at den kan konkurrere med Super Mario og alle de andre computerspil. Velkomstbilledet på formidlingssitet Kulturjagt i Køge Bugt. 29

31 Men det vil kræve et millionbudget, og i den liga hører Kulturjagt projektet ikke til. Kulturjagten skal derimod mere ses som et spændende supplement til den historieundervisning, børnene får i deres skole. Vel at mærke et supplement, der tager udgangspunkt i de nære omgivelser og sætter det i sammenhæng med aktuelle forhold. Det er ikke tilfældigt, at formidlingssitet ( kaldes Kulturjagt i Køge Bugt, for det er tanken, at børnene oplever, at de går på opdagelse i deres lokalområdes kulturhistorie. Derfor er det grafiske layout på sitet lagt an på, at man følger en pige og en dreng, (som i udseende og udrustning leder tankerne hen på Indiana Jones) i deres udforskning af spændende steder i de enkelte kommuner. Til hjælp undervejs på deres kulturjagt er de udstyret med forskellige gadgets, fx en mobiltelefon, som kan aktiveres, når de står over for noget nyt. På sitet, der åbner medio april 2010, og som der i skrivende øjeblik har været arbejdet på i 2009, vil børnene kunne udforske 24 "kulturmiljøer", som tilsammen vil danne et nuanceret billede af de fire involverede kommuner og den kulturhistorie, som Køge Bugt området indeholder. Historierne spænder vidt. Der vil være historier fra den kolde krig og Stevnsfortet, fortællinger fra sommerlivet ved Greve strand og forsamlingshuset i Jersie. Der vil være historier fra de store parcelhuskvarterer og fiskeriet i Køge Bugt, ligesom store og små historier om enkeltpersoners liv vil gøre fortællingerne nærværende. Altsammen ledsaget af historiske fotografier og kortmateriale. I Greve er følgende kulturmiljøer i førte omgang blevet valgt: Skolegang i Greve, Forstaden, Tunestillingen og 1. Verdenskrig, Sol og Strand, Håndværkerbyen og Fyrværkerifabrikken i Tune. Der vil være mulighed for at udvide med flere kulturmiljøer senere. Når børnene klikker sig ind på Kulturjagten, kommer de i første omgang til en tegning over Køge Bugt set fra luften med de enkelte kommuner tegnet ind med individuelle farver. Herfra kan man besøge den kommune, man ønsker at udforske, hvor de enkelte kulturmiljøer er markeret med symboler. Med et klik på et symbol/kulturmiljø åbnes informationerne om det aktuelle kulturmiljø sig. Der vil samtidig være mulighed for at springe på kryds og tværs i sitet. Målet er at få skolerne og ikke mindst lærerne gjort interesserede i at anvende Kulturjagten i undervisningen. Derfor er der lagt vægt på, at sprog og emner passer til klassetrinene, ligesom indholdet forventes løbende evalueret af bl.a. skolelærere. Sådan ser indgangen til historierne om Greve ud på formidlingssitet. 30

32 Historiefortællende borgerinddragelse på Greve Museum Af museumsleder Henriette Buus og etnolog Line Jørgensen Allerede fra første færd har Greve Museum valgt at inddrage kommunens borgere i udviklingen af en ny permanent udstilling. I løbet af 10 arrangementer har Greves borgere nu bidraget med viden ved hjælp af cafedialog, forumteater, storytelling samt taktilt og visuelt prægede workshops. Den kommende udstilling omhandler Greve Kommune i perioden Det er en periode, som modsat den museale sædvane, kan fremvise et væld af nulevende informanter. Det giver en særlig gunstig mulighed for vidensindsamling men samtidig en særlig problematik i forhold til at skulle udstille en tid, som mange af museets gæster har oplevet på egen krop og dermed har både viden og forudantagelser om. Det er vigtigt for Greve Museum, at kommunens borgere genkender sig selv i den nye udstilling og samtidig møder andre måder at leve på i Greve. Da der oven i købet er tale om en kommende permanent udstilling, som skal afspejle museets særlige ansvarsområder om udvikling fra land til forstad, har disse oplagte muligheder og udfordringer affødt ideen til at inddrage borgerne målrettet. På museet vil vi gerne have kommunens borgere til at inspirere og kommentere hinandens hukommelse. For at hjælpe hukommelsen på gled har vi valgt at eksperimentere med nye og anderledes former for borgerinddragelse, som bevæger sig ud over det almindelige interview, erindringsindsamling m.m. Museet har indtil videre inddraget i alt 45 deltagere. Første skridt på vejen var at invitere til et indledende og idégenererende cafe-seminar, hvor vi med en håndfuld brainstorms teknikker fik et væld af historier frem, som vi kunne tage udgangspunkt i i resten af borgerinddragelsesprojektet. Gennem en tre trins tragtproces har museet derefter arbejdet sig længere ned i detaljerne, indtil arrangementernes historier er knyttet til en enkelt genstand. Hvert trin er nøje udvalgt på baggrund af det foregående. Denne måde at involvere informationerne grunder i ideen omkring den nye udstilling, hvor en enkelt genstand skal rumme forskellige historier, måske modsatrettede, alt efter hvilken vinkel, genstanden betragtes fra. Tesen er, at vi erkender, oplever, forstår og ønsker virkeligheden forskelligt, og at det er vigtigt at give plads til alle de besværlige og modsatrettede versioner af livet. Cafe-seminariet: Første skridt i borgerinddragelsen Til cafe-seminariet bad vi på forhånd borgerne fortælle om en særlig begivenhed, den vigtigste oplevelse fra Greve, og om markante forskelle i levevis i Greve. En konsulent i 31

33 historiefortælling, Lena Bjørn fra Dacapoteatret, stod i spidsen for aftenen og sørgede for, at deltagerne blev opvarmet til arrangementets hændelser og følte sig trygge i selskabet. De inviterede var bestyrelsesmedlemmer fra forskellige af kommunens grundejer- og boligforeninger, bylaug og skolebestyrelser. Derudover inviterede vi nogle historiske foreninger og Greve Museums Venner. Skolebestyrelserne var udvalgt for at tilføre projektet yngre deltagere, ligesom grundejer- og boligforeningerne var udvalgt efter forskellige bolig former. Netop de var inviteret, da der er tale om mennesker, der i kraft af deres medlemskab allerede har vist sig interesserede i lokalområdet. På denne måde stræbte museet efter at sikre en så bred repræsentation som muligt. Til cafe-seminariet blev der genereret 149 forskellige historier. På baggrund af disse fortællinger identificerede vi fire temaer til den videre borgerinddragelse: Og hvad med børnene, Arbejdsliv, Fester i fællesskaber og Indkøb og forretningsliv, som museet arbejdede videre med i fire aftener. Således var det borgernes erindringer og valg af historier, der fik lov til at forme resten af borgerinddragelsesprocessen. I de efterfølgende tema-aftener blev deltagerne sammensat, så de repræsenterede forskellige syn, oplevelser og holdninger til det pågældende tema. Museet ønskede at bringe den mangefacetterede virkelighedsopfattelse frem, hvor forskellige former for liv blev brudt. Udvælgelsen af temaerne sigter mod at sætte fokus på forskellige former for kulturmøde i lokalsamfundet som konsekvens af flere måder at leve og se livet på. Denne vinkling af borgerinddragelsen hænger uløseligt sammen med museets ide til den kommende udstilling, som skal kunne formidle disse mange facetter og opfattelser. Ved at sætte chip på eller ved udstillingens enkelte genstande, fotos eller arkivalier skal den kunne tilbyde publikum at opleve udstillingen fra et bestemt perspektiv. I samspil med en form for auditiv eller visuel formidling vil denne teknologi give mulighed for at guide publikum igennem udstillingen fra ét bestemt perspektiv. Forum-teater De fire arrangementer med forumteater blev gennemført i samarbejde med Dacapo teatret, som har specialiseret sig i at kombinere konsulentvirksomhed og teater. Forumteatret og historiefortællingen har bl.a. det formål at fungere som graveredskab i borgernes erindring. Til hvert arrangement udarbejdede museet et idéoplæg til Dacapo teatret, som der efter forberedte en eller flere scener, der behandlede aftenens tema. Scenerne skulle betragtes som oplæg, der skulle få deltagerne til at protestere over og kommentere på den konkrete udlægning af en fortidig virkelighed. I fællesskab skabte deltagerne således den erindrede virkelighed i en fælles fortælling eller i form af modstridende virkelighedsbilleder. Ved brug af teatrets visuelle, kropslige og følelsesmæssige natur fremkom detaljerede erindringer, det er svært at spørge eller læse sig til. Cyklerne fra samlingen, som vi brugte til workshoppen, blev dekoreret med farvekodede post its med historier, og de blev påført et udvalg af cykelrelaterede genstande fra museets magasin. En af deltagerne fortæller her om en cykelvimpel, han havde på sin cykel, da han var dreng. 32

34 Genstandsfokuserede, visuelle og taktile fokusgruppeinterview Fra de store temaaftener bevægede museet sig over mod mindre fokusgruppeinterview med mere detaljerede oplysninger og mere taletid til den enkelte. Vi foretrak denne form frem for helt almindelige enkeltmands interviews, fordi vi stadig ønskede, at lade informanterne inspirere hinanden med deres historier, sætte hinandens erindringer på arbejde samt få de divergerende fortællinger i spil ved at lade dem kommentere på hinandens historier. Vi benyttede os af workshopprægede arrangementer, hvor deltagerne blev hjulpet i gang med at fortælle ved visuelle og taktile opgaver og hjælpemidler. Der blev afholdt to forskellige arrangementer, hvoraf det ene handlede om cyklen og deltagernes forskellige brug af denne. Det andet tog ind i de enkelte hjem og så på interiør, indretning og hjemmets funktioner. Hvad har det givet os? Forumteater Arrangementerne med forumteater formåede at frembringe forskellige historier om, hvordan fx pasning af børn uden for hjemmet absolut ikke kan anskues som en lineær proces, men udviklede sig som følge af enkelt personers behov og indsats i samspil med diverse brydninger, konflikter og forskellige opfattelser. Deltagerne kommenterede og diskuterede ivrigt hinandens fortællinger, og skuespillet. Da den første aften var ved vejs ende, var det kommentarer som Fremragende, Fantastisk, Morsomt, Sjov måde at gøre det på, Ikke-klaustrofobisk og Hjælper på hukommelsen på en morsom måde, der mødte museet. Forumteatret som metode tilbyder et godt redskab til på naturlig vis at skabe en let, afslappet og humoristisk stemning som følge af skuespillets sjove situationer og figurer. Og samtidig tilbyder teatrets form et graveredskab, som på en og samme tid stimulerer såvel den fælles historie som de helt forskellige erindringer. Det er essentielt at få skabt en god gruppedynamik, hvilket hænger sammen med at give deltagerne en fornemmelse for fællesskab i og om deres fortællinger. Dvs. at det for metodens brugbarhed er meget vigtigt, at alle deltagerne på en eller anden måde føler, at det vedkommer dem at de føler ejerskab til fortællingerne og de heraf genererede skuespilscener. Forumteatret fungerer derfor rigtigt godt i forbindelse med de temaer, der har sit udspring i det fælles offentlige rum og dermed har karakter af en form for kollektiv erindring. Her formår metoden at trække en masse interessante og hidtil udokumenterede historier frem, som deltagerne indbyrdes aktiverer og reaktiverer hinanden og deres fortælle lyst gennem. På denne måde udfoldes fortællingerne til stadighed uden megen indgriben fra museets side. Særligt interessant bliver det, når deltagerne provokeres af små skævheder og anakronismer i rollernes indbyrdes relationer, deres tiltaleformer, deres udtryksformer, deres handlemønstre, deres refleksioner m.m. Dette fremprovokerer kommentarer, som giver oplysninger om ellers svært håndgribelige og utilgængelige emner såsom normer, værdier, uskrevne regler, tabuer, kulturelle konventioner osv. Alt sammen noget, der er svært at få et brugbart svar på, hvis man spørger direkte til det. Den information, der kommer ud af arrangementerne er overbliksgivende og divergerende, og netop derfor fungerer den særlig godt, når man har brug for at danne sig et overblik over de forskellige potentielle historier og vinkler, der kan være relevante at bore dybere i senere hen. Interessant var det at opleve, at emnet arbejdsliv var mindre egnet til denne form. Antageligt fordi deltagernes konkrete arbejde ikke var en del af en fælles erindring. Hvad har det givet os? fokusgruppeinterview Også de alternative fokusinterviews og workshopformer fungerede godt. Det var det tydeligt, at deltagerne inspirerede hinanden med deres historier, som gav anledning til, at andre kom i tanke om nogle nye historier. Betydningen af den fysiske aktivering af deltagerne var også tydelig. Ved et normalt interview aktiveres informanten kun i form af talen og erindringen, men ved hjælp af denne metode, der kræver at flere sanser tages i brug, bliver 33

35 de også fysisk aktiveret. Informanten bliver herre over situationen i stedet for intervieweren, hvilket afstedkommer en høj grad af engagement og fortællelyst. Deltagerne er ivrige efter at hente en genstand frem og fortælle deres historie og de andre deltagere lytter interesserede med. Det skal også være sjovt at bidrage til sit lokalmuseum. Der er desuden ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af genstandene var en god hjælp og inspirationskilde for deltagernes erindringer. De satte gang i nogle historier, som museet måske ellers ikke ville have fået med. Historier som deltagerne ellers ikke havde tænkt på at fortælle, fordi de opleves som for hverdagsagtige, uinteressante eller ubetydelige detaljer. Lige så vigtigt er det at nævne, at tilstedeværelsen af genstande fik deltagerne til at komme i tanke om og fortælle om de genstande, der ikke var til stede. Hov I mangler jo en og så kom værdifulde historier frem i lyset. Ingen borgere, ingen borgerinddragelse Borgerinddragelse er et yderst vigtigt element i jagten på at gøre museerne mere relevante og nærværende for publikum især for ikke-brugere. Den er vigtig for at indgyde en ejerskabsfølelse af det lokalhistoriske museum, som gør, at borgerne bliver engageret heri og ikke mindst medvirker til, at de kan spejle sig i dets udstillinger. Men det kan være en stor udfordring for museerne at aktivere borgerne. Til det første indledende cafe-seminar blev 230 personer inviteret, 26 deltog hvoraf otte var nye museumsgængere. Bortset fra fem var alle deltagerne i aldersgruppen år, hvilket dog betød, at museet stort set ramte den aldersdifferentiering, der var forventet. Da deltagerne skulle have levet i Greve i minimum 20 år for at have erindringer fra den pågældende periode og samtidig have haft en vis alder i den periode for at kunne huske denne, var der kun en vis mangel på deltagere i alderen år. Netop denne målgruppe vil museet fokusere på i projektets kommende faser. For at få fat i deltagere til borgerinddragelsesprojektet, som ikke var brugere af museet i forvejen, blev de inviterede opfordret til at tage en ven eller bekendt med, som ikke kendte museet. På denne måde fik museet hele tiden nye ansigter til arrangementerne og fik fat i nogle, som ikke var brugere af museet i forvejen. Dette fungerede over al forventning og på nuværende tidspunkt er over halvdelen af projektets samlede deltagere ikke-brugere af museet. Projektet har således formået ikke kun at indsamle viden til den nye udstilling men også at udbrede kendskabet til museet, og vi får fortællinger, vi ellers ville have svært ved at opsøge. Også kontakten til museets gamle kendinge har nydt godt af borgerinddragelsen. Gennem arrangementerne er vi kommet tættere på borgerne, og de har lært hinanden at kende. Således er tre af deltagerne gået sammen om at danne museets nye frivillige havelaug. 34 Deltagerne dekorerede hver deres opslagstavle med sedler, tegninger og udklip af møbler og andet interiør, der repræsenterede deres første hjem i den nuværende Greve kommune. Deltagerne fortalte derudover om de enkelte familiemedlemmers brug af boligen.

36 Relancering af Greve Museums hjemmeside Af AV-formidler Anja Hvidberg Den 16. november 2009 gik Greve Museum i luften med en ny hjemmeside, der nu har samme design og system som Greve kommunes øvrige hjemmesider. Navigation nyt overblik Hjemmesiden har fået flere nye funktioner. I topbjælken er der til enhver tid adgang til et sitemap, alfabetisk emneindeks (A-Å), fritekstsøgning og udskriftfunktion. Desuden har brugerne mulighed for at abonnere på både pressemeddelelser og nyhedsbreve via e- mail. En brødkrummesti (navigationssti) med klikbare links viser, hvor brugeren befinder sig, hvilket giver et godt overblik, når der navigeres rundt på hjemmesiden. De førstkommende arrangementer og alle aktuelle særudstillinger er altid tilgængelige på forsiden ligesom de seneste nyheder og pressemeddelelser. Der er direkte link til hvert af disse arrangementer/udstillinger/nyheder. I venstre side er sitets hovedindgangsstruktur, der består af 11 klikbare emneord, der hver især giver adgang til en række undertemaer: Om Greve Museum: Her finder man oplysninger om museets administration, kontakt til medarbejdere, beskrivelse af museets bygninger, grundplan både over museets indretning i dag og gårdens oprindelige brug. Der er også oplysninger om museets bestyrelse og brugerråd samt vedtægter for museet og referater fra brugerrådet. Man kan læse om Greve Museums mission, vision og værdier, og endelig kan man finde museets fem fokusområder, der er indgående beskrevet med eksempler. Åbningstider. Find vej: Anvisninger om rejse til og fra museet med bil, tog og bus samt link til Rejseplanen. På besøg: Parkeringsforhold, priser for omvisninger og om gruppebesøg. Forsiden af Greve Museums nye hjemmeside. Topbjælken giver brugeren flere forskellige navigationsmuligheder. I højre side er der links til museets kulturhistoriske formidling som fx Gå på opdagelse i samlingen 35

37 Arrangementer: Om museets arrangementer, kulturonsdage, link til aktivitetsfolder mm. Udstillinger: Beskrivelse af aktuelle og kommende udstillinger samt link til tidligere udstillinger. Cafe og museumsbutik: Menukort, bogsalg og gaveartikler. Lokalhistorisk Arkiv: Om arkivets samling og åbningstider. Her findes også en oversigt over læsesalens bogbeholdning. Det er meningen, at der fremover vil være links til lokale historier. Skoletjenesten: Om skoletjenestens undervisningstilbud og undervisningsmateriale, samt nyheder fra skoletjenesten, information om tidsbestilling og anden praktisk information i forbindelse med et skolebesøg på museet. Nyheder: Nyt om museet og pressemeddelelser. Nyhedsbreve: Her kan brugerne oprette sig som abonnenter og få tilsendt nyhedsbreve via . I højre side af forsiden er der foruden nyheder også eksterne links til to mikro-sites, Gå på opdagelse i samlingen og Karlslunderuten som er eksempler på museets kulturhistoriske formidling. Desuden er der et direkte link til beskrivelse af museets tilbud for børn og familier. Kontaktoplysninger (adresse, telefon og mail) er placeret i bundbjælken og kan ses på alle sider. Bortset fra forsiden har alle enkeltsider information om, at det er Greve Museum, der redigerer siden, og en dato for hvornår den sidst er blevet opdateret. For de mere teknisk interesserede kan vi oplyse, at hjemmesiden er opbygget i Sitecore, der er et at de mest anvende hjemmesidesystemer (content management systemer) i Danmark. Systemet gør det muligt at vedligeholde hjemmesidens informationstekster direkte fra browseren uden brug af andre hjælpeværktøjer. 36 Forsiden til Greve Museums skoletjeneste. Midterspalten beskriver skoletjenestens tilbud, herunder link til nyheder fra skoletjenesten. I højre side er der links til undervisningstilbud (pdf) og en oversigt over undervisningsmaterialer samt kontaktinformation.

38 Gå på opdagelse i samlingen Af AV-formidler Anja Hvidberg Kulturarvsstyrelsen inviterede i 2008 alle statsanerkendte museer til at byde ind med forslag til spændende måder at formidle museernes samlinger på. Greve Museum blev sammen med to andre museer udvalgt til at deltage i udviklingen af tre værktøjer til formidling af museernes registreringer i det elektroniske registreringssystem Regin, der er Kulturarvsstyrelsens fælles registreringsprogram for museerne. Mikrositet Gå på opdagelse i samlingen, der blev lanceret september 2009, er Greve Museums første bud på at formidle både fotos og genstande fra museets samling med de nye formidlingsværktøjer Spot-It og Show-it. Projektet er et forsøgsprojekt, der giver brugerne mulighed for at gå på opdagelse i museets samlinger via Regin. Konceptet bygger på en række skærmbilleder, hvor der er placeret interaktive hotspots med link til luftffotos og genstande. Når brugerne klikker på et hotspot, popper museets registreringer om den valgte lokalitet frem. Som en start er der i dette pilotprojekt valgt tre forskellige lokaliteter/sager: Fyrværkerifabrikken i Tune. Den blev gennemdokumenteret, inden fabrikken lukkede. Håndværkerbyen i Greve. Det er et område med små familievirksomheder, som museet har undersøgt i Karlslunde mejeri. Mejeriet indgår i museets undersøgelse af mælkens kulturhistorie. Mikrositets startbillede er et kort over kommunen. Med tre røde cirkler markeres indgangen til hver af de tre lokaliteter ovenfor. Klikker brugeren fx på hotspottet over Tune, vises et luftfoto over Tune, hvor placeringen af fyrværkerifabrikken er markeret. På kortet er der også en genstand og et foto fra afleveringen. Ved at klikke på genstanden popper en billedviser op, der giver mulighed for at bladre i flere billeder af udvalgte genstande i samlingen fra fyrværkerifabrikken med uddybende tekstbeskrivelse af hver genstand. I alle tilfælde henter mikrositet både billeder og tekst direkte fra museets registreringer i Regin. Det er en stor fordel, at teksten på den måde er dynamisk og ændres automatisk, hvis der bliver ændret i museets registreringer af genstandene. I fremtiden vil dette måske kunne lette en del af det elektroniske formidlingsarbejde og gøre det nemmere at vedligeholde brugernes adgang til samlingerne. Overordnet gør de nye formidlingsværktøjer det nu muligt for museerne at formidle indholdet af deres samlinger direkte til brugerne. Dette øger selvfølgelig også formidlingskravene til registreringerne i Regin, idet målgruppen nu ikke blot er museumspersonalet men også udefra kommende brugere, der ikke nødvendigvis benytter sig af den samme terminologi. 37

39 Micrositets startside. De tre lokaliteter, der er udvalgt, er markeret med røde cirkler på et kort over Greve Kommune. Luftfoto over Tune. Den røde prik markerer, hvor fyrværkerifabrikken lå. Man kan vælge enten at se genstande eller billeder fra fabrikken ved at klikke på et af de to hotspots. Billedviseren med udvalgte fotos af Tivolis fyrværkerfabrik i Tune. Brugerne kan bladre i billederne ved at klikke på pilene over billedet. Både tekst og billeder leveres direkte fra museets registreringer i den fælles museale registreringsdatabase (Regin). 38

40 Udstillinger Mod nye tider da bonden kom på højskole og Hedebo blev folkeeje (permanent udstilling) Gennem dragter, tekstiler, malerier og et interiør med klunkemøbler fortælles om det danske landbosamfunds udvikling fra 1849 til I udstillingen indgår en række hedebotekstiler, der beskriver hvidsyningens historie. Til udstillingen hører en lyd-diasserie, der kan ses i museets biograf. Permanent udstilling Grevegård fra universitetsgård til museum (permanent udstilling) Stuehuset på Grevegård er indrettet med en typisk hedebostue fra første halvdel af 1800-tallet og en bondestue fra begyndelsen af 1900-tallet og viser dermed den store forandring, der er sket på egnen i denne periode. Desuden vises et køkken fra sidste halvdel af 1800-tallet med bl.a. støbejernskomfur. Arkivalier om Grevegård er til rådighed for publikum i den sidste stue. Permanent udstilling Julens lys (indtil 11. januar) Dette års juleudstilling handler om forskellige traditioner forbundet med julelys. Her kan man blandt andet se, hvordan man på landet selv lavede sine julelys af fåretælle, hvordan de første juletræslys så ud, eller hvorfor vi i dag har Luciaoptog. Der er nedtælling til juleaften med adventskrans, kalenderlys og julens afslutning med Hellig Tre Kongers lys. Hedebosyninger en verden af variationer (indtil 18. januar) Museets jubilæumsudstilling med hedebosyninger viser det bedste fra museets samling af de smukke hvide syninger, som egnen var kendt for. Udstillingen viser de forskellige variationer og teknikker, som kendetegner begrebet hedebosyning og fortæller om kulturhistorien bag broderierne. Hvad fortæller fotografiet? (indtil 12. maj) På Greve Museum findes tusinder af fotografier, der fortæller om livet i Greve gennem de sidste 150 år. Næsten alle områder af tilværelsen fra det mest private og intime til det store offentlige rum er blevet foreviget på filmstrimlen. I dag er alle disse øjebliksbilleder blevet til historiske vidnesbyrd om, hvordan vores forfædre har levet og opfattet sig selv. Udstillingen vil vise og fortælle historien om nogle af disse fotografier. Greve i quit (31. marts til 27. september) Udstillingen viser 26 quiltede værker, som er lavet af 17 medlemmer af foreningen Quilte Qunstnerne. Der er taget udgangspunkt i fotografier og genstande fra Greve Museums samling, og kunstnerne viser deres fortolkning i quilt. Kampen for kulturen (11. juni til 30. december) I anledning af Kunstforeningen Køge Bugts 40 års jubilæum viser vi en udstilling om deres virke. Vi fortæller om kunstforeningens opbygning, de mange aktiviteter, de aktive medlemmer, og udstillingen viser nogle af de mange kunstværker, der har været i berøring med foreningen. Den gamle jul på landet (24. november til 30. december) Hvordan fejrede familien jul på landet i gamle dage? Har man altid haft juletræ? Og hvad fik børnene i julegave? Vores juleudstilling handler om den gamle jul på landet og fortæller om overgangen til juletræsjul omkring år Særudstillingen Greve i quilt. 39

41 Arrangementer Studiekreds i hedebosyning Søndag d. 4. januar og d. 25. januar. Studiekredsen i hedebosyning gennem 3 år slutter her i januar. I stedet starter vi et kursus i hedebosyning. Lys til Hellig Tre Konger Søndag d. 4. januar kl. 14. Stud.mag. Louise Ahmt viser rundt i udstillingen Julens lys og fortæller om de særlige traditioner til Hellig Tre Kongers Aften den 5. januar. Kursus i hedebosyning Onsdag d. 14. januar, 11. februar, 11. marts, 8. april og, 13.maj, alle dage kl Vi udbyder et kursus i hedebosyning, hvor alle interesserede kan være med uanset broderierfaring. Tekstilformidler Laila Glienke underviser i det gamle håndværk. Omvisning i fotoudstilling Onsdag d. 14. januar kl. 17. Arkivar Morten Mortensen viser rundt i udstillingen Hvad fortæller fotografiet? Dokumentarfilmen Flash of a dream Onsdag d. 14. januar kl. 19. Filmen fortæller om den berømte danske fotograf Jacob A. Riis, der i årene omkring 1900 fotograferede de fattige i New Yorks slumkvarterer. Ny nøgle til Greves lokalhistorie Søndag d. 25. januar kl. 14. Formand for Greve Museums Brugerråd Ole Eriksen fortæller om redaktør Pierre Montys avisartikler fra Greve i perioden og om arbejdet med at gøre disse tilgængelige via en elektronisk database. Oldtiden i Greves jord Onsdag d. 11. februar kl. 19. Arkæolog Svend Åge Tornbjerg fra Køge Museum, der har ansvaret for det arkæologiske arbejde i Greve Kommune, vil fortælle om de senere udgravninger i området. Lysbilleder om frilandsgartneri og bundgarnsfiskeri Søndag d. 8. marts kl. 14. Museets publikum kan genopleve to lyd-dias-shows fra 1980 erne: En bundgarnsfisker ved Mosede, der følger årets gang for bundgarnsfisker Juel Aufeldt, og Greve Main et landskabi forvandling, der handler om de sidste - nu forsvundne - frilandsgartnerier og husmandsbrug på Greve Main. Den canadiske flyver Onsdag d. 11. marts kl. 19. Kirketjener ved Karlslunde Kirke, Hans H. B. Larsen, vil fortælle historien om den canadiske flyver, Keith W. Rainford, der i slutningen af 2. Verdenskrig blev skudt ned over Øresund. Han er begravet på Karlslunde Kirkegård. Mød QuilteQunstnerne Søndag d. 26. april kl Kom og mød QuilteQunstnerne, som har taget opstilling i udstillingen Greve i Quilt, hvor de vil fortælle om deres quiltede værker, inspiration og metoder. Greves historie på nettet Søndag d. 3. maj kl. 14. Museumsinspektør Morten Mortensen præsenterer Greve Museums nye hjemmeside, der gør mange af museets registreringer tilgængelige på Internettet på nye spændende og brugervenlige måder. Dokumentarfilmen Byen udenfor Onsdag d. 13. maj kl. 19. Filmen er et portræt af livet i byerne, der ligger lige før storbyen. Gennem tre forskellige portrætter tegnes et billede af forstadslivet. Før filmen vises, vil instruktøren Tom Erik Kampman fortælle om baggrunden for filmen. 40

42 Egnsretter i Greve Søndag d. 7. juni kl. 14. Greve kommunes indbyggere har traditioner med sig fra mange steder i Danmark og verden herunder madtraditioner. Denne søndag inviterer vi borgerne til at komme med en af deres traditionelle egnsretter og kort beskrive, hvor den kommer fra, og hvad den betyder for dem. Midsommerkoncert Søndag d. 21. juni kl. 14. Greve Harmoniorkester holder midsommerkoncert på museets gårdsplads. Musikerne vil i lighed med tidligere år præsentere publikum for et helt særligt program. Omvisning på Grevegård Onsdag d. 8. juli kl. 19. Museumsleder Henriette Buus viser rundt på Grevegård og omviser i de permanente udstilling om egnes og gårdens historie i 1800-tallet. Omvisning i Greve i Quilt Søndag d. 12. juli kl. 13. Museumsinspektør Kirsten Egholk viser rundt i udstillingen Greve i Quilt og fortæller om QuilteQunsternes værker. Omvisning i Kampen for kulturen Søndag d. 12. juli kl Museumsinspektør Kirsten Egholk viser rundt i udstillingen Kampen for kulturen og fortæller om Kunstforeningen Køge Bugt. Omvisning i Kampen for kulturen Søndag d. 2. august kl. 14. Museumsinspektør Morten Mortensen viser rundt i udstillingen Kampen for kulturen og fortæller om Kunstforeningen Køge Bugt. Når det regner på præsten Onsdag d. 12. august kl. 19. Lektor ved RUC, dr. phil. Charlotte Appel, vil med udgangspunkt i studiet af præstehistorier i årene fortælle om renæssancens og enevældens verden og dagliglivet i sognene de første 200 år efter reformationen. Kulturpolitik og kunstforeningen Køge Bugt Onsdag d. 9. september kl. 19 Forhenværende bestyrelsesmedlem i Kunstforeningen Køge Bugt, Birthe Nørgård Petersen, vil fortælle om den betydning, ildsjælene bag foreningen har haft for kulturpolitikken i Greve kommune. Sangeftermiddag Søndag d. 13. september kl. 14. Få mere at vide om Christian Richardt; præst, digter og højskoleforstander på Tune Højskole (senere Tune Landboskole). Hør om hans liv, få oplæst nogle af hans digte og syng med på hans kendte sange. Teaterstykket Alle tiders Jeppe på museets gårdsplads. 41

43 Rollespil: Soldater i krydsild Søndag d. 27. september kl. 13. På Befæstningens Dag kan du overvære børn og unge spille rollespil på Mosede Forts arealer. Rollespillet er et kulturaftaleprojekt for Kulturregion København Syd og udviklet af Greve Museum. Livet i Karlslunde og Karlstrup sogne Søndag d. 4. oktober kl. 14. Lektor, Dr. phil. Karl-Erik Frandsen vil med udgangspunkt i Karlslunde kirkebog give et indblik i datidens liv i Karlslunde, hvor pest og anden sygdom hærgede. Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Onsdag d. 14. oktober kl. 19. Museumsinspektør Peter Dragsbo fortæller historien bag villaveje og parcelhushaver på baggrund af studier i 25 byer over hele Danmark. Besat af flyvning Søndag d. 25. oktober kl. 13. Vincent Seremet fra Greve fortæller om et langt liv med konstruktion af flyvende opfindelser som ryghelikoptere, autogyroer mv. Til arrangementet viser han mange film fra sine afprøvninger. Hedebosyningens inspirationskilder Torsdag d. 5. november kl. 17. På Håndarbejdets Dag vil tekstillærer Jytte Harboesgaard fortælle om nogle af de inspirationkilder, som ligger til grund for hedebosyningerne. Eksempler på syningerne vil kunne ses på dagen. Tusmørkefortællinger og folkeviser Onsdag d. 11. november kl. 19. I tællelysets skær i Grevegårds gamle stuer inviterer museet til fortællinger og folkeviser om traditioner, tro og overtro. Åbent hus i juleudstilling Søndag d. 22. november kl. 14. I anledning af at Grevegård er blevet pyntet op til jul, inviterer vi til åbent hus med julehygge og aktiviteter for børn og voksne. Historien om Kunstforeningen Køge Bugt Søndag d. 6. december kl. 14. Tidligere formand for Kunstforeningen Køge Bugt, Jens Nielsen, vil fortælle om foreningens historie og om de mange spændende og interessante oplevelser, han har haft i sin tid som formand. Aftenomvisning i juleudstilling Onsdag d. 9. december kl. 19. Når vintermørket har sænket sig over Grevegård, vil museumsinspektør Kirsten Egholk vise rundt i museets juleudstilling og fortælle om den gamle jul på landet. Børn og familier Mal en minikiste Søndag d. 1. februar kl Museumsinspektør Kirsten Egholk holder workshop om kister. Arrangementet begynder med en omvisning og fortælling om de gamle kister. Bagefter er der værksted med maling af små kister med gamle teknikker og tørfarver. Vinterferie for børnefamilier Tirsdag d. 17, onsdag d. 18. og torsdag d. 19. februar. Kl : Børne- og familieomvisning i udstillingen Hvad fortæller fotografiet? Kl : Prøv-selv-værksteder for børn om historiske billeder. Børn kan f.eks. besøge et fotoatelier og få taget et historisk portræt. Fastelavn for hele familien Søndag d. 22. februar kl Kl :1 Tøndeslagning. Kl : Gamle fastelavnskonkurrencer. Kl : Værksted med fremstilling af fastelavnsris. Biograf med fastelavnsfilm. 42

44 Påskeomvisning og værksted Palmesøndag d. 5. april kl Tøndeslagning og gamle fastelavnslege.kl : Temaomvisning om påske- og forårstraditionerkl : Værksted med farvning af gammeldags påskeæg. Påskeomvisning og værksted Onsdag d. 8. april kl Kl : Temaomvisning om påske- og forårstraditioner. Kl : Værksted med farvning af gammeldags påskeæg. Teater: Alle tiders Jeppe Onsdag d. 1. juli kl Børn og deres familier kan på museets gårdsplads se Holbergteatret vise en nyfortolkning af Holbergs gamle stykke om Jeppe. Børnene inddrages aktivt i stykket. Mal dit eget kalkmaleri Søndag d. 5. juli kl Kom med ind i middelalderens fantastiske billedverden og mal dit eget kalkmaleri. Soldaterdage Tirsdag d. 7., onsdag d. 8. og torsdag d. 9. juli kl Tre dages forløb med fremstilling af rifler, soldaterkasketter og udflugt til Mosede Fort med exercits, strategoleg med rang, fægte- og fanelege, håndgranatkast og minebaneleg. Maleworkshop Søndag d. 9. august kl Kom og mal med kunstneren Uffe Schønnemann. Vi skal arbejde med akrylmaling på lærred. Efterårsferie for børnefamilier Søndag d. 11., tirsdag d. 13., torsdag d. 15. og fredag d. 16. oktober. Kl : Børne- og familieomvisning. Kl : Prøv-selv-værksteder. Allehelgen-Halloween Søndag d. 1. november kl Kl : Hør om Allehelgen-Halloween. Kl : Værksted med masker og lygter. Juleomvisning og juleværksted Søndag d. 13. december kl Kl : Omvisning i juleudstillingen. Kl : Juleværksted. Maleworkshop for børn med kunstneren Uffe Schønnemann. 43

45 Diverse administrative afrapporteringer Administration, servicetal og økonomi Af fuldmægtig Lone Knudtzen Åbningstider Også i 2009 har museet haft åbent 22 timer om ugen fordelt på tirsdag, onsdag, torsdag og fredag fra kl til kl samt søndag fra kl til kl Den 2. onsdag i måneden har der været åbent fra kl til kl. 21, så i den ene uge om måneden har museet haft åbent i 28 timer. Arkivet har haft åbent 7 timer om ugen, og det er om onsdagen og torsdagen fra kl til kl. 17. Den 2. onsdag i måneden har arkivet ligeledes åbent til kl. 21, så i den ene uge om måneden har arkivet haft åbent i 11 timer. Kontoret kan alle hverdage kontaktes mellem kl og kl Skoletjenesten modtager efter forudgående aftale skoleklasser og institutioner i tidsrummet fra kl til kl tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Administration Museet har i 2009 opfyldt sine administrative forpligtelser. Bogføringen har stemt ved de kvartalsvise afstemninger, der sendes til forvaltningen, ligesom den løbende afstemning også har været i orden. Årsregnskabet stemte ligeledes. Museets leder samt den administrative medarbejder har lavet budgetopfølgning hvert kvartal. Når der udarbejdes årsregnskab til Kulturarvsstyrelsen, skal der laves en balance med opgørelse af aktiver og passiver. Da vi jo er et kommunalt museum, der ikke selv ejer bygninger mv., er det ikke muligt at udarbejde en sådan. Vores kontaktperson indenfor økonomi/regnskab i børne- og kulturforvaltningen har derfor for et par år siden lavet et notat, som beskriver, at vi ikke har mulighed for at udfærdige en balance. Notatet gengives hermed og er godkendt af bestyrelsen: "I henhold til Bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer 2 stk. 4 skal der i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab 2002 udarbejdes balance indeholdende opgørelse over omsætnings- og anlægsaktiver samt kort- og langfristet gæld, herunder en opgørelse af egenkapitalen. Da Greve Museum er en kommunal institution, som ikke selvstændigt ejer bygninger eller i øvrigt har nogen form for formue eller gæld, er det ikke muligt at udarbejde balance." Notatet er også gældende for årsregnskabet Når der er nye udstillinger eller arrangementer, sendes der pressemeddelelser til Dagbladet, Sydkysten, Vestegnen og andre lokale aviser. Afhængig af udstillingen/arrangementet er der endvidere sendt pressemeddelelse til særligt udvalgte medier herunder landsdækkende aviser. Museet har et glimrende samarbejde med de lokale aviser, og Dagbladet har således i 2009 bragt 40 pressemeddelelser fra museet, Sydkysten har trykt 32, Vestegnen fik plads til 14 omtaler, og derudover har vi haft 8 pressemeddelelser i diverse andre blade foruden indslag i radio og tv. Museet er desuden medlem af museumsportalen: Museer i København og Omegn (MIK), hvor alle vores pressemeddelelser kommer ind på og vi indtaster også alle vore arrangementer på 44

46 Økonomi Museets basisøkonomi bestod i 2009 af følgende beløb: Kommunalt tilskud kr Statstilskud kr Formålsbestemt overførsel fra 2008 kr I alt kr Dertil kommer så de beløb, vi har modtaget på baggrund af projektansøgninger, forsikrings lodning, udlejning af vandreudstilling og andet, og det er følgende: Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt aftenåbent kr Fra Kulturarvsstyrelsen til orienteringsfotos kr Fra Kulturarvsstyrelsen til scanning af fotos kr Fra Kulturarvsstyrelsen til broderi-uv-projekt kr Fra Kulturarvsstyrelsen til accessionsprotokol kr Fra Kulturarvsstyrelsen til 1001 fortællinger kr Fra Greve Museums Venner til køb af stole kr Fra Kulturregion Syd til rollespilsprojekt kr Forsikringsudlodning kr Fra Køge Turistbureau til omvisningsguide kr Udlejning af vandreudstillinger kr Fra kommunen til sommerferieaktiviteter kr I alt kr Vi har hos Kulturarvsstyrelsen fået tilskud til nogle forskellige projekter, hvor en stor del af udgifterne er afholdt i 2009, men hvor pengene først kommer til udbetaling i 2010 læs mere herom under projekter og tilskud. Bygningsvedligeholdelse og større anskaffelser I 2009 fik vi med hjælp fra Kulturarvsstyrelsen og Greve Kommune og efter nogle interne omprioriteringer af økonomien råd til at få indrettet 1. sal i østlængen. Det har i mange år været et stort ønske at få etableret et magasin, hvor vi kunne opbevare store og lidt skrøbelige genstande som f.eks. møbler. Vi har igennem tiden været nødt til at sige nej tak til flere gode afleveringer, fordi vi ikke havde mulighed for efterfølgende at opbevare genstandene optimalt. Men det er med den seneste ombygning nu blevet muligt blev året, hvor der endelig kom en afklaring omkring pasning af museets have og øvrige udenomsarealer. Vi havde opgaven i udbud og endte med at lave en aftale med et firma, der holder til i Tune. Det er en stor udfordring at passe museets grønne arealer, da de museale løsninger og bygninger ikke passer ind i en rationel gartnerløsning. Vores nye firma og museet arbejder mod at finde det bedst mulige kompromis. I 2009 har museet fået et havelaug. Det startede med 3 entusiastiske frivillige, og i 2010 kommer der flere til. Som følge af at Greve Museum har fået flere edb-brugere og en voldsom øget registrering over Internettet, blev museets opkobling til Internettet i 2009 opgraderet til en fibernetforbindelse. Med fibernettets øgede kapacitet og mulighed for direkte opkobling til rådhus og bibliotek åbner det for, at kommunens IT-afdeling kan servicere både museet server og de enkelte arbejdsstationer. Især er daglig backup af de mange scanninger af museets sam- 45

47 linger som foretages i disse år meget vigtigt at få foretaget, og da det er bekosteligt at få foretaget af eksterne firmaer, forventer museet, at en intern ordning med IT-afdelingen på længere sigt vil være betydeligt billigere. Udgifterne, som museet i 2009 har haft til server, fibernet og it-rådgivning, var til dels udløst af nødvendige opgraderinger men forventes i de kommende år at formindske udgifterne til sikkerhedsbackup af museets server. Besøgstal Alle museets tilbud til publikum har resulteret i et samlet besøgstal på i alt personer, hvilket ligger på højde med de foregående år. Der er en fortsat god opbakning til museets arrangementer og omvisninger, og det er vi naturligvis glade for. Årets besøgende har fordelt sig på voksne og børn, og 773 af de voksne gæster var arkivgæster. I løbet af året 2009 har børn med 285 lærere i alt 131 grupper gæstet Greve Museums skoletjeneste og benyttet sig af skoletjenestens 11 faste undervisningstilbud. De årstidsbestemte forløb om fastelavn, påske- og forårstraditioner og undervisningsforløbet til jul om den gamle jul på landet er altid meget populære, og der har været fuldt booket ved disse undervisningstilbud. Til fastelavn besøgte 16 grupper således museet, til påskeog forårstraditioner modtog 21 grupper undervisning, og juleundervisning toppede med besøgstal med 850 børn og 81 lærere fordelt på 39 grupper. Ganske mange lærere ønsker at komme med deres skoleklasser op til jul for mange er det blevet en hyggelig og lærerig tradition at komme til museet som en del af december måneds julerier. Derfor gentog skoletjenesten i 2009 tilbuddet fra tidligere år om at undervise to klasser ad gangen i det meste af perioden 24. november 18. december Det medførte, at der hver dag var fire klasser, der kunne få undervisning i tidsrummet 9-12, som er det tidsrum, der passer skolerne bedst, når de skal på udflugt til museet. Desuden var undervisningstilbuddet Rabalderleg godt besøgt hen over sommeren med 22 grupper, Børns arbejde og leg blev besøgt af 10 grupper, og På besøg i klædeskabet blev gæstet af otte grupper. Undervisningstilbuddene for de lidt større børn Fra uld til klæde, Mal dit eget kalkmaleri og Allehelgenstraditioner og -overtro blev besøgt af henholdsvis tre, fem og fem grupper. Der er ikke tvivl om, at skoletjenesten er bedst besøgt af skolernes yngste elever (0.-3. kl.), men de ældre, som kommer til undervisning på museet, udtrykker også stor tilfredshed med besøgene. Der var 2043 gæster, der deltog i museets arrangementer 1762 voksne og 281 børn og det svarer til et gennemsnit på ca. 50 personer til museets arrangementer pr. gang. Derudover var der 11 købte omvisninger. Der har i årets løb været ca. 60 personlige forespørgsler til lokalarkivet vedrørende historiske forhold i Greve kommune, og derudover kommer jævnlige forespørgsler pr. telefon og . Forespørgslerne har haft stor variation i omfang, og dermed også i den tid der er gået med at besvare dem. Det har været den historiestuderende fra universitetet, som har skullet anvende forskelligt arkivmateriale til opgaveskrivning, eller forskeren som har arbejdet med en afhandling eller en undersøgelse. Det har også været borgere, som har søgt oplysninger om deres boligområde, nyindkøbte ejendom, eller familierødder. Og så er der de særlig lokalhistorisk interesserede borgere, der i fritiden beskæftiger sig med historiske emner fra Greve kommune. Greve Museum har i 2009 fået ca. 300 byggesager. Heraf undersøges ca % nøjere, dvs. byggeår, luftfotos og beliggenhed findes og vurderes i forhold til kulturmiljøområder og museets særlige udpegede fokusområder. Sagerne varierer meget i omfang. Dertil kommer lokalplaner og kommuneplanen, hvortil museet også foretager undersøgelser og kommer med udtalelser. 46

48 Personale Også i 2009 har der været adskillige medarbejdere tilknyttet museet. Oversigt følger nedenfor: Museumsleder Henriette Buus, ingeniør, etnolog, ph.d. Museumsinspektør med særligt ansvar for arkivet, Morten Mortensen, historiker, ph.d. Museumsinspektør med særligt ansvar for skoletjenesten, etnolog, MMU, Kirsten Egholk Forvalter Peter Dich AV-formidler Anja Hvidberg, B.A. Kommunikation 25 t/u Fuldmægtig Lone Knudtzen, 30 t/u Registrator Kamilla Hjortkjær, cand. mag. i musikvidenskab, 24 t/u Formidlingsassistent Helle Ellegaard, lærer, 18,5 t/u Museumsvært Susanne Reenberg, 18,5 t/u Museumsvært Hanne Jochumsen, 18,5 t/u Konserveringsmedhjælp Julie Kofod Hansen, skiftende timeantal, stoppede august Konserveringsmedhjælp Siri Wahlstrøm, skiftende timeantal, fra september Konserveringsmedhjælp Ada-Maria Graugaard, skiftende timeantal, fra september Havemedhjælp Lone Suznjeviz, skiftende timeantal, stoppede maj Job med løntilskud Christoph Klinger, fra februar til juli Job med løntilskud Maya Pedersen, fra januar til juni, herefter projektansat i 1 måned Job med løntilskud Anita Hartelius, fra august til september Job med løntilskud Nina Søndergaard Larsen, fra august Projektmedarbejder Louis Ahmt, skiftende timeantal Studentermedhjælp Bitten Larsen, skiftende timeantal Projektmedarbejder Marie Drost Aakjær, skiftende timeantal Projektmedarbejder Line Jørgensen, skiftende timeantal Studentermedhjælp Jonas Thiesen, skiftende timeantal Studentermedhjælp og studerende i praktik Pernille Niemann, skiftende timeantal Tilkaldevagter til museumsværtjobbet: Berit Jakobsen, Lis Andersen, Birthe Marie Larsen, Lene Andreæ, Maryann Fay Lertoft Ungarbejder Julie Knudtzen, diverse opgaver Frivillige medarbejdere: Ole Eriksen, Sv. Aage Brun Hansen, Peer Ravn, Lajla og Jørn Rindum, Erling Rydahl, Bennie Jensen, Ingrid Bjerre Jørgensen, Allan Jørgensen, Inge Poulsen, Lizzie Hegerlund, Elin Olesen og Jette Stockholm 47

49 Brugerråd og bestyrelse Også i 2009 udgjorde Kultur- og Fritidsudvalget museets bestyrelse og bestod af følgende: Formand Lone Rytter Holm, Kai Nielsen, Hanne Iversen, Anne Marie Lyduch og Brian Hemmingsen. Sidstnævnte blev på grund af omstruktureringer i den politiske gruppe i løbet af 2009 erstattet af Jakob Thune. Bestyrelsen holder normalt møde fire gange om året eller så ofte, formanden finder der fornødent, eller når det forlanges af to medlemmer. I 2009 blev der holdt bestyrelsesmøder d. 4. februar, d. 18. juni og d. 3. november. Derudover blev der d. 28. august holdt fællesmøde mellem museets brugerråd og bestyrelsen. Brugerrådet på Greve Museum har i 2009 bestået af følgende medlemmer: Fra Greve Lokalhistoriske Forening deltog Peder Broager og Inge Poulsen, fra Greve Museums Venner deltog Lizzie Hegerlund og Ole Eriksen, fra Mosede Forts Venner deltog Per Breddam og Allan Jørgensen, og fra Valdemar Forening & Forlag deltog først Erling Rydahl og senere Alfred Jensen. Brugerrådet holder møde 2-4 gange om året, der placeres hensigtsmæssigt i forhold til dialog- og høringsfaser, som brugerrådet skal inddrages i. I 2009 blev der holdt møder d. 17. marts og d. 15. december. Som nævnt ovenfor blev der desuden holdt fællesmøde mellem museets brugerråd og bestyrelsen d. 28. august. Kurser, temadage og efteruddannelse Henriette Buus har deltaget i følgende: Chefseminar Greve Kommune, d. 2. og 3. april Konference om 1. verdenskrigsforskning på forsvarsakademiet, d. 16. og 17. april Kulturarvsstyrelsens årsmøde, d. 20. og 21. april Kultur for Alle regionsmøde med Kulturministeren, d. 15. juni Fleksibel Master i Public Governance på Copenhagen Business School: Ledelsesfagligtgrundforløb samt Kursus i Strategisk Ledelse efterår Etnologisk årsmøde, d. 25. september Kirsten Egholk har deltaget i følgende: MED samarbejdsmodul, Greve Kommune, d. 22. og 23. januar MED-MIB modul, Greve Kommune, d. 23. og 24. marts Kulturspirers inspirationsseminar, Greve Kommune, lørdag d. 24. januar Projektdeltageruddannelsen, Tune Landboskole, d. 4. og 5. marts Projektlederuddannelsen, Hotel Hvide Hus d. 22. og 23. april, eksamen d. 14. maj Møde i Boligpuljen, Tema om parcelhuset, Den gamle by i Århus, d. 16. september Konference om 2. fase af e-museum, Nyborg Strand, d. 5. november Konference Kulturarv for alle, Middelfart, d. 30. november Kulturhistorisk orienteringsmøde på Fuglsø centeret, d november 48

50 Kamilla Hjortkjær har deltaget i følgende: Databasekursus på Køge Handelshøjskole, d. 4. og 5. maj samt 13. maj Samlingsnetværksmøde, temadag om magasinforhold, d. 16. juli Årsmøde i Samlingsnetværket, tema om bevaringsplaner, d. 24. september Temadag om Regin og Mussam, KUAS, d. 2. oktober Anja Hvidberg har deltaget i følgende: Seminar om Web 2.0 og kulturarven, formidlingsnetværket ODA, d. 25. marts Grafisk kursus i InDesign og Photoshop CS4, d. 17., 18. og 23. juni Lone Knudtzen har deltaget i følgende: Diverse kurser udbudt af Greve Kommune rettet mod medarbejdere med regnskabsfunktionen. Fælles Visionsseminar for hele personalet på Hotel Hvide Hus, d. 26. og 27. februar Der er afholdt MUS-samtaler med alle fastansatte i november. Publiceringer Kulturarv med nål og tråd - børn og unge syr mobilposer med hedebosyninger af Kirsten Egholk i: MiD Magasin nr. 21, oktober Tema: Undervisning. Henriette Buus: Fire historier til 1001 fortællinger til Kulturarvsstyrelsens kulturarvsformidlingsprojekt: Køge Bugt Strandpark, Hundige Familiecamping, Strandhusene og Gjeddesdal. Fagligt netværk og faglige medlemskaber Henriette Buus er medlem af: Visionsråd for Museum for Danmark under første verdenskrig Bestyrelsesmedlem i Bevaringscenter Øst Sekretær for brugerrådet for Greve Museum Medlem af Greve Kommunes Chefforum Ansættelsesudvalg for ny Centerchef for Kultur- og Fritid 49

51 Morten Mortensen er medlem af: Medlemskab hos LARA (Lokalhistoriske Arkiver i Roskilde Amt) Bestyrelsesmedlem og kasserer hos LARA (Lokalhistoriske Arkiver i Roskilde Amt) Bestyrelsesmedlem i GLF (Greve Lokalhistoriske Forening) Bestyrelsesmedlem og kasserer i Dansk Idrætshistorisk Forening Foredrag Henriette Buus: Foredrag på Amagermuseet om Hedebosyningernes kulturhistorie 3. november Foredrag på Sygeplejehistorisk Museum, Kolding 27. august Morten Mortensen: Oplæg på ODA (Organisationen Danske Arkiver) generalforsamling den 16. april vedr. Formidling af registreringer på Internettet. Foredrag på Kommunalhistorisk konference i vejle om Kommunal idrætspolitik Foredrag på GLFs (Greve Lokalhistoriske Forening) Mikkelsdagsarrangement den 26. september om erindringskrivning. Tidligere formand for Kunstforeningen Køge Bugt Jens Nielsen klipper snoren ved åbningen af særudstillingen Kampen for kulturen. 50

52 Nyt magasin og arbejdsrum på østlængens førstesal Af museumsleder Henriette Buus og museumsinspektør Kamilla Hjortkjær Greve Museum har længe ønsket at få den sidste længe renoveret. Ved hjælp af en ekstra bevilling fra Greve Kommune blev det i 2006 muligt at renovere østlængens stueetage, og i 2009 blev det muligt også at få loftet renoveret ved hjælp af et sammenskudsgilde fra Kulturarvsstyrelsen, Greve Kommune samt midler fra museets eget driftsbudget. De sidste midler blev frigjort ved at udskyde andre vedligeholdelsesopgaver, og det har vi ikke fortrudt. På museet forsøger vi hele tiden at forbedre vores rammer for det museale arbejde, dog er nogle aktiviteter mere synlige end andre; man kan sige, at det kun er toppen af isbjerget, den besøgende får at se ved at besøge museets udstillinger, for bag enhver udstilling og formidling er det nødvendigt at have en samling af genstande, fotos og arkivalier. Denne samling skal opbevares og håndteres korrekt, for at vi kan sikre, at museet kan yde den bedst mulige service for borgerne både i dag og om 100 år. Det er en stor glæde for medarbejderne på Greve Museum, at vi løbende får bedre plads til vores samling, både til opbevaring og også til håndtering. I efteråret kunne vi så småt begynde at tage de nye faciliteter på den nyrenoverede østlænges førstesal i brug. De nye lokaler har, udover hovedformålet som var at skabe mere magasinplads til museets samling, givet plads til flere forskellige funktioner: Vi har fået et lokale med plads til, at både faste medarbejdere og frivillige kan registrere arkivalier og genstande. Museet modtager hele tiden nye genstande og arkivalier, og samtidig er der også mange gamle indkomster helt tilbage fra før museets oprettelse, der mangler grundigere registrering. Vi har i de seneste år fået opbygget et godt korps af frivillige, som hjælper os med at gennemgå mange af vores ældste indkomster, som trænger til sortering og registrering. Vi ønsker nu også at gå et skridt videre i forhold til, hvad de frivillige kan arbejde med nemlig at få én eller flere uddannet til at hjælpe med den elektroniske registrering. Museet planlægger at gennemføre et registreringskursus for et par frivillige, hvor to af museets medarbejdere vil undervise de frivillige i at registrere arkivalier og genstande i Regin. Derfor er Det nye modtagerum, som er første stop for nye indkomster. Rummet er nu blevet indrettet med reoler og inden længe vil fryser og et større arbejdsbord også få plads i dette rum. 51

53 det vigtigt at stille noget plads til rådighed, for at registreringen kan foregå på forsvarlig vis. Registrering kræver jo for det meste, at man samtidig kan have genstandene eller arkivalierne ved siden af sig for at kunne beskrive dem tilstrækkelig nøjagtigt, og derfor har det været svært at få plads til dette på en almindelig kontorplads, hvor der også foregår andet end registrering. I det nye lokale er der midt i rummet gjort plads til, at genstande og arkivalier kan lægges frem, uden at de samtidig udsættes for risikoen for at komme i kontakt med f.eks. en kuglepen, en kaffekop, eller hvad der nu ellers kan befinde sig på en helt almindelig kontorplads. Det næste rum, som er ved at blive taget i brug, er et modtagerum, som er første stop for indkomster, før de sorteres, evt. renses og herefter fryses, således at eventuelle skadedyr udryddes, før genstande og arkivalier udstilles eller opmagasineres. Museet har indtil nu benyttet et lokale til dette, som langt fra har været tilfredsstillende hverken i forhold til klimaforholdene eller arbejdsforholdene, så derfor er det en stor forbedring både for arbejdsmiljøet og sandelig også for museets genstande og arkivalier. Desuden rummer østlængens loft nu et kombineret klargøringsværksted og magasin for udstillingsmaterialer og genstande, og sidst men ikke mindst mere magasinplads til opbevaring af genstande, som hører til museets samling. Dette magasin er klimastyret, således at vi altid kan styre luftfugtigheden og temperaturen, så museets genstande får de bedst mulige forhold og dermed en længere levetid. Museet har i forvejen et kældermagasin, der også er klimastyret, men da vi løbende indsamler genstande og arkivalier, er pladsen blevet for trang i dette magasin. Desuden er der også en del genstande i museets samling, der er for store til at blive opbevaret i dette magasin. Det nye loftmagasin er endnu ikke blevet færdigindrettet, men på trods af det er vi så småt begyndt at tage det i brug, da det egner sig rigtig godt til opbevaring af møbler, som er for store til at opbevare i museets kældermagasin, men som har brug for bedre klimatiske forhold, end vi kan tilbyde vores genstande i det store lademagasin, som ikke har et klimaanlæg til at styre temperatur og luftfugtighed En del af det nye udstillingsværksted bruges til opbevaring af udstillingsartikler og -rekvisitter. 52

54 Greve Museums Venner Af fuldmægtig Lone Knudtzen Siden starten af 2007, hvor støtteforeningen Greve Museums Venner blev stiftet, er medlemstallet steget støt og roligt. Foreningen fungerer som en støtte til museet men er organiseret som en selvstændig forening og er således uafhængig af museets ledelse. Foreningens formål er: at samle de mennesker, som interesserer sig for det arbejde, der udføres på Greve Museum at støtte museet i dets funktioner med indsamling, indkøb, bevaring og formidling samt at støtte museets placering i lokalsamfundet Som medlem optages husstande samt virksomheder, der ønsker at støtte det arbejde, som foregår på Greve Museum. Det koster 150 kr. for husstande at være medlem, og virksomheder betaler 500 kr. Bestyrelsen for foreningen sender løbende nyhedsbreve ud til medlemmerne. Museet inviterer medlemmerne med til udstillingsåbninger og giver dem rabat ved køb af museets egne publikationer. Desuden sender museet løbende nyhedsbreve ud til museumsvennerne, ligesom de også får tilsendt aktivitetsfoldere og årsberetning. Der har i 2009 været omkring 150 husstandsmedlemmer. I 2009 arrangerede Greve Museums Venner nogle forskellige ting for medlemmerne: Søndag d. 25. januar blev der holdt nytårskur med lidt godt til ganen Søndag d. 26. april var der generalforsamling Søndag d. 6. september var der sommerudflugt til Stevnsfortet og Stevns Klint Greve Museums Venner indgår i museets brugerråd sammen med andre foreninger knyttet til museet: Greve Lokalhistoriske Forening, Foreningen Valdemar og Mosede Forts Venner. I 2009 betalte foreningen for 10 museumsstole. Museets gæster har efterlyst lette transportable stole i forbindelse med omvisninger og til at flytte med sig, når udstillingsteksterne eller genstandene skal studeres nærmere. Her ses de lette transportable museumsstole, som museet har fået foræret af Greve Museums Venner. 53

55 Projekter og tilskud 2009 Af fuldmægtig Lone Knudtzen På Greve Museum forsøger vi hele tiden at supplere vores basisøkonomi med midler fra puljer, eksterne samarbejdspartnere m.v. Det tager lang tid at skrive en god ansøgning, og det er tid, der i første omgang skal sættes tid af til i det daglige. Hvis ansøgningen så ikke udløser eksterne midler, kan det føles lidt omsonst at have brugt tid på den. Tiden er dog ikke spildt, for arbejdet med ansøgningen har medvirket til at definere og beskrive nogle områder, vi kunne tænke os at gøre mere ved, når lejligheden og pengene måske senere byder sig. Når ansøgningen derimod går igennem hos f.eks. Kulturarvsstyrelsen, er glæden til gengæld rigtig stor blandt personalet, fordi vi ved, at udbyttet for museet er uvurderligt. Som det fremgår nedenfor, står den tid, vi bruger på at lave ansøgninger, så rigeligt mål med det udbytte, vi senere får ud af det, og så længe det går den vej, bliver vi nok ved med at prioritere at lave ansøgninger. I 2009 har vi fået følgende beløb udbetalt, der alle stammer fra projektansøgninger: Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt aftenåbent kr Fra Kulturarvsstyrelsen til orienteringsfotos kr Fra Kulturarvsstyrelsen til scanning af fotos kr Fra Kulturarvsstyrelsen til broderi-uv-projekt kr Fra Kulturarvsstyrelsen til acc. protokol kr Fra Kulturarvsstyrelsen til 1001 fortællinger kr Fra Kulturregion Syd til rollespilsprojekt kr Fra Køge Turistbureau til omvisningsguide kr Fra kommunen til sommerferieaktiviteter kr I alt kr I løbet af året har vi desuden arbejdet på følgende projekter, der dog ikke er færdige endnu, og som derfor først kommer til udbetaling i 2010: Borgerinddragelse kr Arkibas til Regin kr Web-luftfoto kr Nyt magasin i østlængen kr I alt kr

56 Vi har desuden fået bevilget beløb til følgende projekter, som vi i 2009 er begyndt at planlægge, men hvor den store arbejdsindsats og efterfølgende afslutning og udbetaling af midlerne først ligger i 2010 og 2011: Orienteringsfotos kr Publikation om håndværkerbyen kr Idrættens betydning for Greve kr Antologi om Tunestillingen kr Indtastning af indkomstprotokoller kr Beredskabstjenesten kr Web-formidling af hedebotekstiler kr I alt kr

57 Udviklings- og arbejdsplaner Af museumsleder Henriette Buus I 2009 skulle museerne have udarbejdet planer for de næste fire års arbejde som en del af museumslovens forpligtelser, men Kulturarvsstyrelsen meddelte i løbet af året, at arbejdsplanerne var udskudt og derfor først skulle afleveres i slutningen af Men Greve Museum har selvfølgelig altid en udviklings- og arbejdsplan, så selvom en mere detaljeret udviklingsplan vil fremgå af næste årsberetning, er det ingen hemmelighed, at vi har store planer på museet. Vi arbejder målrettet på at udvikle en ny permanent udstilling om Greveegnen i perioden I daglig tale kalder vi den ny udstilling Fingerplanens forstad, hvilket viser, at udstillingen har særlig fokus på Greveegnens udvikling fra landområde til forstad. Som optakt til denne udstilling ønsker vi at fortsætte med borgerinddragelse og med forskningsprojekter, der gør os klogere på forskellige temaer, der skal indgå i denne udstilling, ligesom vi forbereder os på en målrettet indsamling til udstillingen og samlingerne om denne periode. Greve kommune har vedtaget at arbejde på at etablere et museum for Danmark under første verdenskrig ved Mosede Fort under Greve Museum. Dette er en meget stor udfordring, som vil præge museets arbejde de næste mange år. Det er hensigten, at der skal åbne et nyt museum i 2014 eller 2016 i hundredeåret for enten første verdenskrig eller for Tunestillingen, der blev etableret som forsvarslinje til forsvar af København i En af de større opgaver, som står øverst på arbejdslisten, er, at museet skal have publiceret sine samlinger på museernes fælles portal Museerne Samlinger, så alle borgere kan få indsigt i, hvad der gemmer sig i museets samling. Vi har de sidste år fotograferet genstande. scannet fotos og registreret samme, alt hvad vi overhovedet har kunnet overkomme, da disse aktiviteter er en forudsætning for, at adgang til museernes samlinger er interessante. Det er et kæmpe arbejde, da museets samlinger hidtil har været registreret i flere forskellige systemer og mange især fotos og arkivalier endnu ikke har været registreret. I vores udviklingsplaner er også, at vi skal have skabt flere arbejdssteder for såvel frivillige som studerende, løntilskuds-ansatte mv. så vi kan modtage al den hjælp, vi kan få. Det kræver både bygningsmæssige forandringer, indkøb af kontor- og IT-udstyr og et personale, der har overskud til at sætte andre i arbejde. Vi arbejder på alle fronter for øjeblikket, for at denne plan skal lykkes. Det er rigtig dejligt, at Greve Lokalhistoriske Arkiv er en del af Greve Museum, men nogle gange har det den ulempe, at det bliver glemt, at der er to kulturelle institutioner under en hat. Greve Museum arbejder på at skabe rum for, at der kan komme langt flere kræfter til, så vi kan få lokalarkivets store samlinger gjort lettere tilgængelig for publikum. Men der ligger et stort sorterings og registreringsarbejde foran, og det kræver mange arbejdstimer og stor omhyggelighed. Greve Museums skoletjeneste søger større samarbejde og koordinering med Skoletjenesten Sjælland. Samtidig har museets skoletjeneste flere forsøg på beddingen med at udvikle tilbud til folkeskolens ældste trin samt til gymnasiet. Sidst med ikke mindst står Greve Museum overfor at skulle udvikle et samarbejde med en ny professionel bestyrelse. Det er en udviklingsopgave, som vi ser frem til. Det er altid gavnligt at få nye øjne på sin organisation. 56

58 Fotografier fra museets borgerinddragelsesarrangementer. 50 borgere har i 2009 bidraget med historier om Greve-egnen gennem caféseminar, forumteater og særligt udviklede fokusgruppearrangementer. Her ses nogle af de 149 historier, der kom frem på caféseminaret og nedenunder sidder en af fokusgrupperne i gang med at genskabe indretningen af deres første hjem i Greve.