Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Hjemmeside: Art. Lise Fangel Afdelingschef

Transkript

1 Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Hjemmeside: Beskaeftigelsesministeriet Art. Lise Fangel Afdelingschef L0rdag, den 2. oktober 2010 Heringssvar vedrerende udkast til forslag til lov om aendring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love (Institut for Menneskerettigheders kompetence i forhold til ken). Trans-Danmark kan overordnet tilslutte sig udkastet til lovforslag, men mener, at der er nogle forhold, hvor udkastet ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, med tilkendegivelser fra f0rende menneskerettighedsorganisationer og -eksperter eller f01ger nutidig lovgivning, som det ses i andre lande. Foreningen bar felgende bemaerkninger 1. Institut for Menneskerettigheders 0gede indflydelse 2. Tilf0jelsen af "k0n," agndres til "personens k0n, udtrykt k0n eller k0nsidentitet." 3. Un0jagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet 4. Noter 1) [Indhold] Institut for Menneskerettigheder Institut for Menneskerettigheder har ved flere lejligheder besksftiget sig med forhold af betydning for transk0nnedell]. Foreningen ser derfor yderst positivt pa, at instituttet far en endnu st0rre rolle at spille, da det helt sikker vil medvirke til en 0get forstaelse for og accept af transk0nnede og dermed forbedrede forholdene for transk0nnede personer. 2) [Indhold] Tilfejelsen af "ken," aendres til "personens ken, udtrykt ken eller kensidentitet," Trans-Danmark kan tilslutte sig intentionerne i udkastet til lovforslag om at tilf0je "loan" i de omhandlede love. Imidlertid er ordet/begrebet "k0n" for snasvert til pa beh0rig vis at omfatte alle personer. At det er tilfsldet bliver reelt vasrre ved, at det netop drejer sig om love omhandlende ligebehandling, ligestilling og menneskerettigheder.

2 Side 2 af 8. Ved kun at anvende ordet k0n, sker der reelt en diskrimination af transk0nnede, hvilket i sasrdeleshed ma siges at vaere yderst uheldigt i udkastet til en lov, som netop omhandler ligebehandling og ligestilling. Ordet "k0n" er ikke et daskkende ord for de konslige forhold - at opfatte k0nnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstraekkeligt. Det bar det aldrig vaeret. I de senere ar er det ogsa blevet mere og mere tydeligt, at k0nnet er mangfoldigt. Til belysning af k0nnet skal f01gende anf0res: Det biologiske ken kommer til udtryk bade pa genetisk niveau via k0nskromosomerne (som ikke kan aendres), og anatomisk via kroppens k0nstegn (som kan asndres) mv. Det oplevede k0n er det ken, den enkelte f01er at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket k0n vi tilh0rer. Det udtrykte k0n er enhver form for k0nsmanifestation: Navn, paklasdning, adfasrd, kropslige k0nsudtryk, f.eks. har, mmm. Socialt k0n er den kollektive forstaelse af k0n. Det er de normer og forstaelser af k0n, som opbygges i et samfund - det, at vi i en kultur anser nogle k0nsudtryk for at vsre feminine, andre for at vaere maskuline. Pa den made er det sociale k0n resultatet af alle individers kommunikation om k0n med hinanden. Transperson eller transkennet er en fasllesbetegnelse for personer, der gennem sine k0nsudtryk og/eller k0nsidentitet afviger fra en binasr k0nsnorm eller fortolker sine biologiske k0n pa en ikkekonventionel made. At ordet/begrebet "k0n" ikke er tilstraskkeligt daekkende fremgar endvidere tydeligt af udtalelser og beskrivelser fra international anerkendte menneskerettighedsforkasmpere og -organisationer. Europaradets menneskerettighedskommissaer, Thomas Hammarberg anf0rer i sin rapport af 29. juni Human Rights and Gender Identity'2' - at k0nsidentitet b0r naevnes specifikt i lovgivningen. Yogyakarta principperne'31 blev udarbejdet af 29 Internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN's Menneskerettighedsradsm0de. I principperne fastslas bl.a., at staterne skal tage alle n0dvendige lovgivningsmaessige, administrative og andre foranstaltninger for foldt ud respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede k0nsidentitet. Norge har indset det rimelige i, at transk0nnede nasvnes specifikt i diskriminationslovgivningen, hvilket vil ske i efteraret 2010.'41 Radet for Den Europaeiske Unions Menneskerettighedsgruppes \aerkt0jskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigh4eder for LGBT personer'5' I vaerkt0jskassen er der ikke specifikt noget om, at transk0nnede direkte skal naevnes i lovgivningen, men det ligger i hele teksten, at det b0r vasre tilfasldet. Som det ses, er det fra flere internationalt anerkendte menneskerettighedsforkaempere og organisationer anf0rt, at transk0nnedes forhold skal respekteres og beskyttelse af disse direkte anf0res i lovgivningen, hvilket som anf0rt netop er ved at ske i Norge.

3 Side 3 af 8. Tidligere ligestillings minister nu beskaeftigelsesminister, Inger St0jberg anforte i sin skrivelse af 9. december 2009 "Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling pa grund af k0n"'61, at "Danmark skal blive bedre til at hjselpe borgere, der bliver uretfaerdig behandlet pa grund af k0n" og beskaeftigede sig bl.a. med at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med EU's ligebehandlingsdirektiv. Det vil derfor vaere et paradoks, at netop den lovgivning, hun skrev om, i sig selv skal medf0re forskelsbehandling af personer pa grund af deres ken - pa grund af, at der ikke er overensstemmelse mellem deres f0dte ken og deres kensidentitet. Det vil ogsa vaere naturligt, at Danmark efterlever anden i direktivet og f01ger de mange anbefalinger om specifikt at nsevne transk0nnethed i dansk lovgivning. Trans-Danmark ma derfor staerkt henstille, at foreningcns forslag om at aendre tilfejelsen af ordet/begrebet "ken," til "personens ken, udtrykt ken eller kensidentitet," bliver imedekommet. 3. [Indhold] Unejagtig gengivelse af direktivtekster i udkastet I bemaerkningerne til udkastets 2 og 3 anf0res afslutningsvis: "Der er tale om en ordret gengivelse af direktivteksten."[7] Det er korrekt vedr0rende 3, men ukorrekt vedr0rende 2. Vedrerende 2. Der anf0res i 18 "... herunder ved at bista ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling...". Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 Der anferes i Kapitel 2, Artikel 20, nr. 2, a "... bista ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager...". I udkastteksten mangier ordene "i forbindelse". Endvidere er der forskel i teksterne i direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, som vedrarer udkastets 2 og direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, der vedrarer udkastets 3. Som anf0rt herover, sa er teksten i Direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006"... bista ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager...". I direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, Kapitel III, Artikel 12, nr. 2, a anf0res "... give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at fa behandlet deres klager...". Den engelsksprogede originaludgave af begge direktiver har f01gende enslydende tekst"... providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints...", der oversat til dansk lyder "... yde uafhaangig bistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager...". Det ma dermed konstateres, at teksterne i udkastet til lovforslaget hverken i 2 eller i 3 er en korrekt ordret gengivelse af direktivteksterne.

4 Side 4 af 8. Trans-Danmark vil derfor henstille, at teksten i 2 og 3 aendres til: "... herunder ved at yde uafhasngigbistand til ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling...", sa teksterne bliver i overensstemmelse med direktivteksterne. Karin Astrup Formand for Trans-Danmark Noter [Indholdl Institut for Menneskerettigheder Skrivelser mm. fra Institut for Menneskerettigheder til st0tte for transk0nnedes forhold Institut for menneskerettigheder st0tter Trans-Danmark i deres h0ringssvar om navnelovsbetenkningen. (20. September 2004) Legal Study on Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation Denmark. (Februar 2008) &aid=8953#bm8953 H0ringssvar af 20. marts 2009 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. sendring af pasbekendtgorelsen &aid=12Q06#bm H0ringssvar af 12. maj 2010 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. udkast til aendring af pasbekendtg0relsen. The social situation concerning homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation in Denmark. (Marts 2009) Udarbejdet af Cowi for Institut for Menneskerettigheder. Thomas Hammarbergs rapport - Human Rights and Gender Identity - af 29. juli 2009 II. International Human Rights Law In order to overcome this limitation in coverage of all transgender persons, there is an opportunity to include 'gender identity' explicitly as a discrimination ground in future EU Directives through the review of the EU Gender Directives in The recognition of gender identity as one of the universally protected discrimination grounds has also been voiced by the UN High Commissioner for Human Rights: "Neither the existence of national laws, nor the prevalence of custom can ever justify the abuse, attacks,

5 Side 5 af 8. torture and indeed killings that gay, lesbian, bisexual, and transgender persons are subjected to because of who they are or are perceived to be. Because of the stigma attached to issues surrounding sexual orientation and gender identity, violence against LGBT persons is frequently unreported, undocumented and goes ultimately unpunished. Rarely does it provoke public debate and outrage. This shameful silence is the ultimate rejection of the fundamental principle of universality of rights" Statement of the Office of the UN High Commissioner for Human Rights to the International Conference on LGBT human rights, Montreal 26 July 2006, available at www-.unhchr.ch/huricane/huricane.nsf/0/b91ae52651d33fqdc12571beoq2f172c?opendo cunient III. Specific human rights issues "... Discrimination based on gender identity is not explicitly covered in legal frameworks in a large majority of Council of Europe member states....", og "... This results not only in a situation of legal uncertainty as to the precise protection of transgender persons from discrimination, but also in a much lower level of protection of transgender persons....". V. Recommendations to Council of Europe member states Member states of the Council of Europe should: 1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field. Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN's Menneskerettighedsradsm0de. PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law States shall: b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity; 4 Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjenn - NIKK - oplyste i en artikel den 22. September, at Norge vil i efteraret 2010 vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver naevnt. formand@trans-danmark. dk

6 Side 6 af 8. Radet for Den Europaeiske Unions Menneskerettighedsgruppes \ aerktojskasse af 17. juni 2010 til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigh4eder for LGBT personer 1/stl 1179.dalO.pdf Skrivelse af 9. decem her 2009 fra davaerende ligestillingsminister nu beskaeftigelsesminister, Inger St0jberg Institut for Menneskerettigheder skal vurdere forskelsbehandling pa grund af ken Danmark skal blive bedre til at hjaslpe borgere, der bliver uretfaerdig behandlet pa grund af k0n. Derfor vil minister for ligestilling, Inger St0jberg give Institut for menneskerettigheder kompetence til at se pa forskelsbehandling pa grund af k0n. Institut for Menneskerettigheder skal foretage uafhaengige unders0gelser og offentligg0re rapporter og komme med henstillinger, hvis der er tale om forskelsbehandling. Instituttet varetager i forvejen de samme opgaver i forbindelse med race og etnicitet. EU Kommissionen har i to ar set pa, hvordan ligebehandlingsdirektivet er implementeret i den danske ligestillingslovgivning. Undervejs er en lang raskke sp0rgsmal og tvivlssp0rgsmal blevet afklaret. Tilbage star kun, at kommissionen ikke mener, at Danmark i tilstraskkeligt omfang bistar borgere, der er ofre for forskelsbehandling og ikke har et uafhsngigt organ, der kan lave unders0gelser vedr0rende forskelsbehandling pa grund af k0n. Det f01ger regeringen nu op pa. - Ved at inddrage Institut for Menneskerettigheder har vi fundet den bedste 10sning pa, hvordan vi kan opfylde de sidste krav i direktivet, og samtidig laegger forslaget sig op af Kornmissionens egen anbefaling. Vi har i forvejen Ligebehandlingsnasvnet, hvor man gratis kan fa behandlet klager over forskelsbehandling. Nu far vi ogsa samlet ekspertisen til en uafhaengig bistand til borgere - uanset hvilken diskrimination man er udsat for. Samtidig far vi mulighed for at fa samlet viden pa flere omrader. Ekspertisen til at se pa diskrimination ligger allerede i Institut for Menneskerettigheder, og det er fagligt fornuftigt, at de derfor ogsa behandler Iigestillingssp0rgsmal", siger minister for ligestilling Inger St0jberg. rmeskerettigheder%20skal%20vurdere%20forskelsbehandling%2qpaa%20grund%20af%20koen.as EX Udkast til lovforslag, 2 - lov om ligebehandling af rmvnd og kvinder med hensyn til beskaeftigelse og barselorlov mv affattes saledes: " 18 Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvage samt st0tte ligebehandling af kvinder og masnd uden forskelsbehandling pa grund af k0n, herunder ved at bista ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage formand(g);trans-danm ark.dk

7 Side 7 af 8. uafhasngige unders0gelser af forskelsbehandling og offentligg0re rapporter og fremsastte henstillinger om sp0rgsmal vedr0rende forskelsbehandling." EUROPA-PARLAMENTETS OG RADETS DIREKTIV 2006/54/EF af 5. juli 2006 KAPITEL 2 - Fremme af ligebehandling dialog Artikel 20 - Ligebehandlingsorganer 2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer ogsa bar kompetence til: a) at bista ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det berarer de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2. hrtp://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2006:204:0023:0036:da:pdf DIRECTIVE 2006/54/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 5 July 2006 CHAPTER2 Promotion of equal treatment dialogue Article 20 Equality bodies 2. Member States shall ensure that the competences of these bodies include: (a) without prejudice to the right of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 17(2), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination; Udkast til lovforslag, 3 - lov om ligestilling af kvinder og mamd 1. Efter 13 i indsaettes i Kapitel 5: "Institutfor Menneskerettigheder 14. Institut for Menneskerettigheder har til opgave at fremme, evaluere og overvage samt st0tte ligebehandling af kvinder og masnd uden forskelsbehandling pa grand af k0n herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at fa bchandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige unders0gelser af forskelsbehandling og offentligg0re uvildige rapporter og fremsastte henstillinger om ethvert sp0rgsmal vedrorende forskelsbehandling. RADETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 KAPITEL III ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING Artikel Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer ogsa har kompetence til at: Karin Astrup, formand for Trans-Danrnark Returadresse, hvis andet ikke er anfiart:

8 Side 8 af 8. a) give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at fa behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk COUNCIL DIRECTIVE 2004/113/EC of 13 December 2004 CHAPTER III BODIES FOR THE PROMOTION OF EQUAL TREATMENT Article Member States shall ensure that the competencies of the bodies referred to in paragraph 1 include: (a) without prejudice to the rights of victims and of associations, organisations or other legal entities referred to in Article 8(3), providing independent assistance to victims of discrimination in pursuing their complaints about discrimination; (R0de markering foretaget af Trans-Danmark for tydelighedens skyld). [Indholdl