HOLMEGAARD KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLMEGAARD KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED"

Transkript

1 HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 HOVEDSTRUKTUR TRYGHED VÆKST Vedtaget den 28. marts 2001

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 3 Teknisk område Børn og unge Fritid og kultur Trafik side 3 Behov for nye erhvervsarealer side 4 Turisme side 4 Forskønnelse af Holmegaard side 4 Centerstruktur side 5 Detailhandel side 5 Fremtidens boliger side 6 Landsbyer side 6 Kloakforsyning side 7 Miljø side 7 Vindmøller side 8 Særlige botilbud til unge side 9 Daginstitutioner m.m. side 9 Forventede kommende opgaver side 9 Folkemusikhuset side 10 Folkebiblioteket side 10 Musikskolen side 11 Regionalt kultursamarbejde side 12 Fritid side 12 Særlige indsatsområder side 14 IT og Elektronisk borgerservice side 14 Bynet side 15 2

3 F O R O R D Kommuneplanen er en beskrivelse af, hvordan kommunens samlede areal tænkes anvendt til forskellige formål i den kommende periode frem til år Det handler om den fysiske planlægning: Hvor skal der bygges boliger? Hvor reserverer vi plads til mere industri? Kommunalbestyrelsen vedtog i 1998, at den gældende kommuneplan for skal revideres. Temaerne i den kommende kommuneplan skal behandles ud fra begreberne: Tryghed og vækst Trafik Teknisk område: Trafikken ind og ud af kommunen skal betjene pendlerne på deres vej til arbejde hver dag. Og den skal betjene eksisterende og fremtidige virksomheder i kommunen. Derfor skal der findes en fornuftig udbygning af landevejstrafikken, som ikke fungerer tilfredsstillende i øjeblikket. Amtet har dog offentliggjort en vejudbygningsplan, hvori indgår en ny vej nord om Holme-Olstrup - enten som motorvej eller motortrafikvej. Den skal indgå i denne revision af kommuneplanen som et forslag og i den forbindelse skal der samtidig planlægges for en mulig vejforbindelse til erhvervsområdet sydvest for Toksværd til aflastning af Toksværd Bygade. Den nuværende togbetjening af Holme-Olstrup station skal fastholdes. Målet for de kommende år i Amtets regionplan er, at der fortsat bliver udviklet og iværksat integrerede kørselsordninger, hvor koordinering mellem regional-, lokal- og specialkørsel skal øge udbuddet af kollektive trafikmuligheder i de tyndtbefolkede områder inden for de økonomisk fastlagte rammer. Lokaltrafikken i Holmegaard kommune skal for en stor del dækkes af Holmegaardbussen sammen med de fastsatte 4 taxibevillinger, hvoraf de to bevillinger tilknyttes store vogne til transport af bl.a. kørestole. Holmegaardbussen skal betjene hele kommunen. Det kan derfor ikke undgås, at der for nogle vil blive en forholdsvis lang transporttid til og/eller fra skole. Et samarbejde omkring skolernes slippe -tider og terapikørsel for ældre skal forsøges koordineret bedre. Det optimale for lokaltrafikken ville være en teletaxi til at supplere Holmegaardbussen på de mest belastede tidspunkter. Opmærksomheden lokalt skal især rettes mod at skabe størst mulig tryghed for de svage trafikanter, cyklister og gående. Ved nye udstykninger fortsættes strategien med at etablere et stisystem, der har sammenhæng med det overordnede net af stier. De højest prioriterede færdselssikkerhedsfremmende projekter er: 3

4 Krydset Ellegårdsvej/Næstvedvej/Glasværksvej. Her overvejes det at lave lysregulering eller rundkørsel. Bump på Stationsvej fra forsamlingshuset til Olstrupvej. Holmegaardsvej omprofileres med vejhævninger og bump for at reducere hastigheden. P-pladsen ved Holmegaardskolens ny afdeling sikres ved udkørslen med chikane eller bump. I samme forbindelse overvejes det at ændre de to lysregulerede fodgængerovergange på Holmegaardsvej - f.eks. fjerne lyset og etablere bump eller chikaner i stedet for. Toksværd Bygade og udkørslen fra daginstitutionen Ellebæk revurderes vedrørende chikaner og oversigtsforhold. Bump på Stenskovvej. Rødebrovej/Holmegaardsvej. Amtets udspil til en ny sektorplan for trafikken peger på en motorvej mellem Næstved og Rønnede med en fra- og tilkørselsrampe ved Ravnstrup/BonBon. Det vil bane vej for en løsning af trafikproblemerne i Holme-Olstrup forårsaget af trafikken på Landevejen. Skulle dette projekt ikke komme til udførelse som foreslået af Amtet, vil kommunen fortsætte sine bestræbelser på at få sikret Landevejen i og omkring Holme-Olstrup med belysning, lysregulering, hastighedsdæmpende foranstaltninger og lignende, så sikkerhed og adgangsmuligheden til og over Landevejen sikres for bysamfundet. Behov for nye erhvervsarealer De nuværende erhvervsarealer i Fensmark og Holme-Olstrup er allerede ved at være fuldt udnyttet. Derfor skal der planlægges for nye erhvervsarealer. Det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte erhvervsudviklingen fra Næstved kommune langs Landevejen imellem Landevejen og den ny-planlagte omfartsvej og imellem Landevejen og Jernbanen. Erhvervsområdet sydvest for Toksværd omfatter i dag kun SF-sten. Her ønskes Køreteknisk anlæg og Skydebanen inddraget foruden et område sydøst for SF-sten. BonBon har erhvervet en landbrugsejendom øst for BonBon-land. Denne ejendom ønskes inddraget med status som fritidsområde. Udbygningen af renseanlægget i Holme-Olstrup kræver, at området inddrages i rammerne for erhverv (offentlige formål). Turisme Udvikling af turisme sker gennem Næstvedegnens Turistbureau og Susålandet og med fælles markedsføring. Den lokale udvikling af nye attraktioner skal som hidtil foregå gennem Holmegaard Turistpark. Der skal arbejdes med at skabe supplementer til de to største attraktioner, Holmegaards Glasværk og BonBon-land. Som konsekvens af den succes som BonBon-land er blevet, skal der skabes planmæssige muligheder fra en fortsat ekspansion og udvikling af allerede udnyttede arealer. I forbindelse med de gener, dette vil afstedkomme for de relativt få naboer, der er til BonBon-land, skal det tages i betragtning, at Landevejen, jernbanen og en evt. ny motorvej giver/vil give en væsentlig baggrundsstøj,. Samtidig skal der skabes rammer for overnatningsmuligheder. Her kan der f.eks. i forbindelse med den planlagte campingplads etableres hytter. Forskønnelse af Holmegaard 4

5 For at fastholde kommunen som et attraktivt sted for tilflyttere og erhvervsliv, skal der lægges større vægt på, hvordan de eksisterende værdier forvaltes. Derfor vil kommunalbestyrelsen indstifte en Holmegaard-pris, som skal tildeles borgere, der værner om forskønnelse af egne bygninger og arealer eller på anden vis bidrager til forskønnelse af vor kommune. En indsatsplan for en fremtidig udskiftning/forskønnelse af en vejstrækning eller område kan strækkes over en årrække på 3-5 år, således at udgiften fordeles. I planperioden iværksættes udarbejdelsen af et kommuneatlas, hvoraf skal fremgå, hvilke bevaringsværdige bygninger, der findes i kommunen. Til at registrere disse bygninger skal der udpeges en ekstern konsulent f.eks. arkitekt eller anden bygningskyndig person. Formålet vil være at skabe et værktøj for et evt. bygningsbevaringsudvalg i forbindelse med prioritering af eventuelle støttemidler. Centerstruktur Holmegaard kommune ligger i nær tilknytning til Næstved egnscenter, der i rigt mål opfylder retningslinierne for et egnscenter. Kommunecenter Fensmark er i regionplanen udpeget som kommunecenter. Her er der skole med overbygning til 10. klasse, børneinstitutioner, plejehjem, rådhus, posthus, bibliotek, idrætshal, lokaler til forskellige kulturelle aktiviteter, pengeinstitutter og dagligvarebutikker samt enkelte liberale erhverv. Fensmark betjenes af regional busrute fra Næstved og Haslev samt den lokale Holmegaardbus. I det nye boligområde i Kalkerup er der i lokalplanen reserveret plads til offentlige formål som f.eks. børneinstitutioner. Lokalcentre Holme-Olstrup og Toksværd er i regionplanen udpeget som lokalcentre. I Holme-Olstrup er der skole til og med 5. klasse, børneinstitutioner, dagligvarehandel med postekspedition, forsamlingshus og ikke mindst Holme-Olstrup station med timedrift til Næstved og København. Desuden betjenes Holme-Olstrup af den regionale busrute fra Næstved til Fakse. I Toksværd er der skole til og med 9. klasse, børneinstitutioner, dagligvarehandel, forsamlingshus, idrætshal, ældreboliger, aktivitetscenter, biblioteksfilial samt enkelte liberale erhverv. Toksværd betjenes ligeledes af den regionale busrute fra Næstved til Fakse samt den lokale Holmegaardbus. Detailhandel Den fremtidige butiksudbygning skal samles i bymidten. Der skal være gode adgangsmuligheder både til fods, på cykel og i bil. I Fensmark kan der arbejdes på en bymidtestrategi, som vil kunne udvikle bymiljøet og bl.a. indeholde en målsætning om at forskønne Holmegaardsvej, således at de to forretningsområder bliver bundet sammen. I Holme-Olstrup og Toksværd er der en dagligvarebutik til forsyning af lokalområdet. Bruttoetagearealet opgjort på baggrund af detailhandelsanalysen i 1998 og forslag til regionplantillæg nr. 3 Dagligvarer Udvalgsvarer Ialt Fensmark m m m 2 5

6 Holme-Olstrup m 2 60 m m 2 Toksværd 360 m m 2 Den samlede omsætning for dagligvarer skønnes at være og for udvalgsvarer 80,4 mio. kr. 2,1 mio. kr. Det samlede behov for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål for hele kommunen og samlet ramme skønnes at være: Eksisterende Behov ud fra Behov ud fra Samlet behov Rammer for butiksareal forbrugsprognosen omsætning/forbrug nybyggeri og omdannelse Kommunen m m m m m 2 Målene for detailhandelsstrukturen er, at butikkerne placeres i bymidterne, således at mange forbrugere uden bil tilgodeses. Tilgængeligheden til bymidterne i de tre byområder er gode for alle forbrugere, idet der også kan etableres forbindelse via telebussen (Holmegaardbussen). De enkelte dagligvarebutikker må max. have et bruttoetageareal på 3000 m 2, medens bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker max. må være 1000 m 2. Fremtidens boliger Den fysiske planlægning skal skabe rammer for, at kommunens tre bysamfund fortsat kan udvikle sig. Ved bebyggelsen skal der skabes en vifte af forskellige boligtilbud: Særlige boenheder, hvor unge med problemer kan få en beskyttet start på at flytte hjemmefra. Stor-parceller til bolig - kombineret med hobbylandbrug eller værksted. Parcelhusgrunde. Kollektivboliger for seniorer. Mulighed for valg mellem eje- og lejebolig. Målet er vækst. Det indebærer, at der skal satses på tilflyttere. Der er i den gældende kommuneplan inddraget arealer til fremtidig boligbebyggelse i: 1. Kalkerupområdet 2. Olstrupvejs forlængelse 3. Tofteengen herudover kan der peges på følgende nye områder: 4. Trollesgavemarken mellem Chr.Winthersvej og Tørvevej 5. Arealet mellem Søledsvej og idrætsanlægget i Toksværd 6. Krags Krog og Kalkerup mod Holmegaard Gods 7. Loddervej 8. Areal mellem Lundebakkevej og Tofteengen Landsbyer Landsbyerne skal forblive i landzone. Kommunen ønsker at overtage landzoneadministrationen for de landsbyer, der bliver afgrænset i kommuneplanen. 6

7 Udviklingen i landbyerne er kun mulig ved udfyldning af huller i bybilledet eller ved afrunding af landsbyerne. Sådanne byggemuligheder i landsbyerne skal udnyttes på en måde, så de nye bygninger falder ind i landsbykarakteren. Her kunne der evt. blive mulighed for at etablere enkelte jordbrugsparceller. Opmærksomheden henledes dog på bestemmelserne i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. En udfyldning af landsbyerne vil i nogle tilfælde kunne blokere for en etablering, udvidelse eller ændring af dyreholdet. Med de gældende regler er det i dag meget svært at etablere en produktion med mere end 15 dyreenheder i en landsby. Kloakforsyning Der arbejdes på en ny spildevandsplan. Det forventes at den fremtidige løsning på spildevandsrensningen for alle kloakområderne - på nær Dysted - samles i Holme-Olstrup, der udbygges til centralt renseanlæg. Vedrørende kloakker forestår et større arbejde med renovering. Ud fra en registrering og gennemgang af kloakkerne skal der udarbejdes en prioriteret plan for renoveringen af kloakkerne. En væsentlig opgave er at fjerne uvedkommende drænvand og regnvand i spildevandet. I det åbne land skal der efter nye lovregler ske væsentlig forbedret rensning på enkeltejendomme, enten nedsivning, minirenseanlæg eller tilledning til centralt renseanlæg. Miljø Grønne områder Såvel i den eksisterende som i den fremtidige byudvikling skal der sikres grønne områder, der kan skabe forbindelser til natur og landskab. De grønne områder skal udformes og beplantes, så vedligeholdelse af områderne kan ske uden brug af kemiske midler og mindst mulig brug af kunstgødning. Vandløb. Kommunens vandløb er levested for en række planter og dyr og udgør en væsentlig del af naturen i kommunen. Vandløbene skal sikre den nødvendige afvanding af dyrkede arealer samtidig med, at de sikres som grundlag for et mangfoldigt dyre- og planteliv. Dette søges opnået ved at kombinere maskinel med manuel vandløbsvedligeholdelse. Drikkevand. Opmærksomheden på at sikre grundvandsressourserne mod forurening vil blive styrket. Kommunen ønsker at styrke samarbejdet med de private vandværker med henblik herpå. Affald. Affaldsmængderne er stadig stigende og en miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet er et stadig større problem. Der skal igangsættes initiativer, der mindsker affaldsmængderne og gør en miljørigtig behandling af affaldet lettere og mindre ressoursekrævende. Dette skal bl.a. ske med hjælp af øget genanvendelse ved udsortering i nye fraktioner. En ny affaldsplan Affald 21 forventes vedtaget ultimo år Miljøtilsyn. Miljølovgivningen pålægger kommunerne at føre tilsyn med landbrug og virksomheder om overholdelse af miljølovgivningen. 7

8 Vindmøller Vindmølleplanen for Holmegaard kommune er fuldt udbygget. Der er udpeget 2 områder, hvor der allerede er opført 2 vindmøller på Holmegaardens jorder i 1998 og 3 vindmøller i Ravnsbjerg i Derudover findes der henholdsvis 1 vindmølle i Nr.Tvede opført i 1989 og 2 vindmøller i Kalkerup som er opført i I vindmølleplanen åbnes der mulighed for opførelse af husstandsmøller. Disse kan placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer og uden for de regionale naturområder m.v. Børn og unge: Særlige botilbud til unge For at skabe den størst mulige kontinuitet i tilbudene til unge med særlige støttebehov, skal der etableres et formaliseret samarbejde mellem Børneudvalget (der tager sig af unge under 18 år) og Socialudvalget (der tager sig af voksne over 18 år). Holmegaard har gennem mange år udviklet ekspertise i tilbud til unge med behov for et anderledes skoletilbud inden for den undervisningspligtige alder og ved overgangen til at blive selvforsørgende. Nogle unge har ved overgangen til det selvstændige voksenliv behov for et støttende botilbud. Ikke i en institution, men i egen bolig, hvor en tilknyttet støtteperson kan give vejledning efter behov. Daginstitutionernes samspil mellem børn og forældre For at tilgodese flest mulige ønsker fra børn og forældre skal der være mulighed for at vælge mellem daginstitutioner med forskellige tilbud: - Forskellige institutionstyper. - Forskellige aktivitetstilbud. - Forskellige åbningstider. Daginstitutionerne har gennem en lang periode arbejdet med kvalitetsudvikling af samspillet mellem børn og pædagoger. Kommunalbestyrelsen ønsker dette arbejde fortsat, både i forholdet børn/ pædagoger og i forholdet forældre/ børn/ pædagoger, hvor der sættes fokus på opdragerrollen. Daginstitutioner, foreninger og de større børn Institutionstilbud efter skoletid for de større børn (skolefritidsordning) skal fortsættes. Et samarbejde mellem foreningernes fritidstilbud til børnene og institutionerne kunne skabe nye muligheder og et bredere tilbud til de større børn. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der igangsættes en undersøgelse af, hvordan der kan udvikles aktivitetstilbud til børn efter 3. klasse, hvor der sker en sammenkædning af institutionernes og foreningernes tilbud. 9

9 Forventede kommende opgaver Renovering af skolebygninger: Generelt er kommunens 2 store skoler ikke indrettet efter den gældende folkeskolelov og gældende regler for særlige faglokaler og der vil i den kommende tid være konkret behov for at renovere fysiklokaler og etablere mediatek (skolebibliotek) og på Holmegaardskolen desuden et konkret behov for renovering af hjemkundskabslokale. Udvikling af elevtallet i kommunens skoler peger ikke på nuværende tidspunkt for ændringer i skolestørrelse eller distrikt, dag kan det overvejes på et tidspunkt, at sammenlægge kommunens 2 mindste skoler i et skoledistrikt. Etablering af tilbud til børn med særlige behov. Nye politiske målfastsættelser på alle områder under Børneudvalget. Børneudvalget vil løbende udpege indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Holmegaard Kommune. Fritid og kultur Alle borgere skal have mulighed for en personlig udvikling, hvor oplevelse, udfoldelsesmuligheder, information og tilegnelse af viden er fundamentet. Kommunens kultur- og fritidstilbud skal derfor sammensættes således, at så mange borgere som muligt kan udnytte tilbudene optimalt inden for kommunens egne grænser. De eksisterende kulturtilbud såsom biblioteket, musikskolen, teaterforestillinger, koncerter, udstillinger må ikke forringes, ligesom kommunen fortsat skal understøtte det nordiske og europæiske venskabsbysamarbejde. Tilbudene skal fortsat udvikles i et tæt samarbejde med kommunens aktive foreninger og kredse. Mangfoldigheden indenfor idrætsområdet og folkeoplysningsforbundene er med til at styrke den kulturelle identitet og det aktive liv i lokalsamfundene. Befolkningstilvæksten er forskellig i de tre bysamfund. Det betyder for nogle foreninger, at det kan være svært at skabe et bæredygtigt grundlag for alle de aktiviteter, som foreningerne har tradition for at udbyde. Kommunalbestyrelsen ønsker, at foreningslivet videreføres i alle tre bysamfund. Der skal udvikles samarbejdsmodeller, så børn og unge kan få mere gavn af tilbudene i både de kommunale institutioner og i de kommunalt støttede foreninger. I foreningernes arbejde inddrages forældre og andre frivillige. Den indsats vil kommunalbestyrelsen støtte ved at flytte budgetmidler fra det traditionelle institutionsområde til nye initiativer i de foreninger, der også inddrager idrætssvage unge og hvor det ikke alene handler om konkurrence. 10

10 Kommunen vil deltage i et fortsat regionalt kultursamarbejde, der baserer sig på såvel driftsaftaler/kulturaftaler som støtte til nye og større projekter, der kun kan realiseres via et tværkommunalt samarbejde. Folkemusikhuset Af hensyn til evt. kommende udbygning af Folkemusikhuset og dermed øget aktivitet i og omkring dette hus ønskes der reserveret et område til offentlig formål med max. højde på 8.5 meter og en bebyggelsesprocent på 50%. Folkebibliotek. Målsætning: Folkebiblioteket skal være kommunens centrale kultur- og informationscenter og fastholde den nuværende struktur med hovedbibliotek i Fensmark samt filialen i Toksværd. Åbningstiden, hvor borgerne har fysisk adgang til biblioteket, må ikke forringes. Individuel betjening af enkeltpersoner eller grupper udenfor bibliotekets åbningstid vil kunne tilbydes efter aftale. Folkebiblioteket skal sikre, at informationsteknologien understøtter alle adminsitrative funktioner og er målrettet borgernes behov. Borgerne vil via internettet få adgang til at søge og reservere i bibliotekets bestand i døgnets 24 timer. Folkebiblioteket skal med henvisning til ny lov om biblioteksvirksomhed (1999) ligestille alle materialer, således at elektroniske informationsdatabaser samt musikbærende materialer, digitale multimedier ligestilles med bøger og trykt materiale. Folkebiblioteket stiller pc`ere til rådighed for publikum, med gratis adgang til Internettet for både børn og voksne. Personalet skal kunne tilbyde professionel hjælp og yde kvalificeret konsulenthjælp til de borgere, der måtte have behov. Folkebiblioteket skal sikre, at der forsat er kulturelle tilbud i form af aktiviteter, film, foredrag, udstillinger, der giver borgerne en kulturel oplevelse. Folkebibliotekets indretning skal til stadighed tilpasses aktuelle behov og være attraktiv for borgerne. Ved omflytning skal der også være plads til en åndelig oase med mulighed for fordybelse. Børnebibliotekets rolle som kulturformidler skal styrkes og det kulturelle rum for børnene skal udvikles. delmål: at erstatte det traditionelle bibliotekssystem med nye systemmoduler, der kan sammenbindes via netværksbaserede tjenester at gøre bibliotekets bestand tilgængelig på internettet at opbygge en musiksamling for voksne at udvide samlingerne af nye medier og tilbyde flere elektroniske ydelser at tilbyde målrettet undervisning og introduktioner til internettet at udvide materialesamlingen til børn at sikre alle børns adgang til bibliotekets materialer evt. ved at oprette særlige biblioteker i børneinstitutionerne. 11

11 MUSIKSKOLEN Målsætning: at udvikle elevernes musikalske evner og kundskaber, at stimulere interessen for og glæden ved sang og musik samt at etablere korsang og sammenspil. Skolen skal virke til fremme af det lokale musikmiljø. Endvidere kan skolen arrangere kurser og stævner med deltagelse af egne elever og elever fra andre musikskoler, samt tilbyde kurser for kommunens personale. I henhold til "Lov om musik" tilbyder Musikskolen undervisning på en bred vifte af instrumenter, i musikalsk forskole (rytmik), sang og musikteori samt i andre fag, der opfylder skolens formål. I tilknytning til undervisningen afholdes der koncerter med elever og lærere, og med udefra kommende amatører såvel som professionelle musikere. Elever der ønsker det, skal kunne undervises på et niveau, der kan føre til optagelse på Musikalsk Grundkursus. Delmål: Undervisningen og aktiviteterne udvikles og tilrettelægges i takt med brugernes ønsker og det stigende børnetal Musikskolens status som kommunens udbyder af musikundervisning fastholdes Musikskolens bygnings- og lokalemæssige forhold bringes på et niveau, der muliggør, at formålet kan opfyldes, og som yder brugere og ansatte gode undervisnings- og arbejdsforhold. Det vil dog stadig være nødvendigt også at benytte folkeskolens lokaler i en vis udstrækning, blandt andet for ikke at give eleverne transportproblemer Der skal skaffes den nødvendige depotplads til instrumenter, noder og andre arkivalier Musikskolens instrumentsamling sikres og udbygges gennem nyanskaffelser og vedligeholdelse. Det tværkommunale samarbejde med Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså Musikskoler fortsættes og udbygges. Musikskolen skal fortsat være den kommunale koncertarrangør Musikskolen skal samarbejde med folkeskolen som ligeværdige parter. De to skoler skal i videst muligt omfang supplere og drage nytte af hinanden Regionalt kultursamarbejde I Storstrøms amt har kommunerne og amtet i fælleskab tilkendegivet ønsket om et fortsat regionalt kultursamarbejde. Der ønskes fortsat kulturel vækst på baggrund af planlægnings- og udviklingsinitiativer med understregning af, at kulturområdet anses for at være et væsentligt bidrag til den samlede regionale udvikling i Storstrøms amt. Aftaleområderne vil være: Museumsområdet, 4-årig drifts- og udviklingsaftale Musikområdet, især for musikskolernes vedkommend Teaterområdet, ønske om etablering af egnsteater i Næstved 12

12 Billedkunsten, ønske om udvikling af regionale udstillingsteder Kulturskolevirksomhed Andre kulturelle aktiviteter for børn og unge, nye partnerskaber for børn og kultur Det forventes, at indholdet i den børnepolitiske redegørelse (1999) vil skabe grundlag for nye tiltag også lokalt. Det kommende Kulturråd for Børn vil få til opgave at afprøve forskellige samarbejdsmodeller mellem kultursektorens institutioner og foreninger på den ene side og skoler, fritidsordninger og daginstitutioner på den anden side. FRITID - foreninger og kredse Målsætning: At skabe rammerne for et alsidigt tilbud af fritidsaktiviteter, som er med til at øge borgernes trivsel og livskvalitet. At sikre en retfærdig fordeling af kommunale tilskud, således at tilskudsordningerne tilgodeser og understøtter de tilbud, der har borgerens interesse. At styrke mangfoldigheden, nye initiativer og udviklingen af aktiviteter ud fra holdningen: S a m a r b e j d e - i k k e s a m m e n l æ g n i n g Som borger i Holmegaard Kommune skal der være lige adgang for alle til at kunne vælge og få adgang til tilbud og lokalefaciliteter. Disse skal være attraktive for at kunne fastholde og tiltrække nye medlemmer. Såvel kommunen som de enkelte foreninger skal i fælleskab arbejde på at fastholde et tilfredstillende niveau for vedligeholdelse af de fysiske rammer. Den gamle sogneinddeling er i vid udstrækning bestemmende for foreningslivet. Borgernes engagement i lokalområderne er af afgørende betydning for en fortsat udvikling af hele kommunen. Fakta: Kommunen har 2 oplysningforbund 32 støtteberettigede foreninger andre foreninger, der klarer sig selv uden tilskud. Kommunen råder over 2 A haller og en B hal, gymnastiksale, lokaler på skoler, biblioteker og på øvrige institutioner. Udendørs arealer er etableret i kommunens 3 byområder. I Fensmark er arealerne etableret ved Holmegaardskolen og Holmegaard Hallen: Ved Holmegaardskolen er der 1 grusbane, 1 opvisningsbane og et areal som bruges til træningsbaner. Ved Holmegaard Hallen er der 1 opvisningsbane 4 håndboldbaner, 3 fodboldbaner og 3 tennisbaner. I Holme-Olstrup findes der 2 fodboldbaner, 2 håndboldbaner og 2 tennisbaner. I Toksværd findes der 1 grusbane, 1 opvisningsbane, 2 fodboldbaner og et areal der bruges til træningsbaner. Af de støtteberettigede klubber findes der 3 rideklubber, 2 spejderforeninger og en FDF forening som modtager lokalestøtte til egne lokaler. Andre idrætsforeninger samt svømmeklubben modtager lokaletilskud til lejede lokaler. 13

13 Lokaleleje opkræves ikke af kommunen. Samtlige offentlige lokaler og udendørs arealer stilles gratis tilrådighed med nødvendigt udstyr. I de selvejende haller opkræves der halleje i henhold til de enkelte bestyrelsers vedtagelser. Folkeoplysningsudvalget (FOU) Folkeoplysningsudvalget i Holmegaard Kommune er det udvalg, der råder over og fordeler økonomiske midler til kommunens oplysningsforbund, kredse og foreninger. delmål, hvor udvalget vil : medvirke til, at den kommunale tilskudsordning udmøntes retfærdigt mellem hovedområderne. tilskynde foreninger og kredse til en optimal udnyttelse af haller og andre faciliteter. give særlig støtte til de foreninger og kredse, der udvikler nye initiativer rettet mod børn og unge under 25 år. støtte nye initiativer fra 5%-puljen ud fra den holdning, at nye initiativer er nødvendige aktiviteter for udviklingen af foreningen. give en særlig støtte til de foreninger og kredse, der vil udvikle nye samarbejdsformer. prioritere midler til leder og instruktørkurser, idet egen-rekrutering af nye ledere og gode trænere er en nødvendig forudsætning for en forening. besøge foreninger og kredse på skift. afholde et årligt foreningsmøde hvor foreninger og kredse via dialog og diskusion kan inspire hinanden. Der kan aftales deltagelse med eksterne foredragsholdere. koordinere handlings - og visionsplaner fra de enkelte foreninger og kredse og formidle resultaterne. forbedre dialogen med foreningsformændene ved årlige møder og herigennem bidrage til bredere erfaringsudveksling på tværs af foreninger og kredse. være initiativtager til fællesaktivitetsdage / arrangementer i kommunen - også for at give nye borgere mulighed for at skabe nye netværk. samarbejde med andre udvalg om nye idrætspolitiske delprojekter. være opmærksom på initiativer for ældre i forbindelse med særlig støtte. fremhæve svømmeklubbens særlige forhold uden adgang til kommunal svømmehal. Særlige indsatsområder De særlige indsatsområder, der formuleres lokalt hænger ofte sammen med en lovgivning eller redegørelser på nationalt plan. Når man fra regeringens side sætter fokus på nogle områder, afspejles dette lokalt især når der er mulighed for at opnå økonomisk støtte. Andre lokale indsatsområder hænger selvfølgelig sammen med et politisk ønske om at forbedre nogle forhold ud fra nogle visioner og ideer. IT & ældre formål: at undervise ældre i brugen af internettet Elektronisk borgerservice formål: at udvikle kommunens hjemmeside med henblik på egenbetjening Børn og kultur formål: at udvikle samarbejdet mellem biblioteket, foreningerne, skolerne, fritidsordningerne og dagsinstitutioner med afsæt i regeringens børnekulturpolitiske program. De foreningsløse formål: at udvikle nye tværgående tilbud målrettet de idrætssvage børn og unge. Udvidelse af Folkemusikhuset 14

14 formål: at forbedre de fysiske rammer for musik- og teaterfolket. IT og Elektronisk borgerservice Informationsteknologien (IT) er den basisplatform, der er en forudsætning for at udnytte de mange tjenester, der stilles til rådighed via elektronisk kommunikation. Og netop kommunikationen mellem den enkelte borger og den offentlige sektor vil få nogle andre dimensioner i det fremtidige netværkssamfund. Opgaveløsningen vil ske i et ændret perspektiv som følge af borgernes differentierede krav om serviceydelser og egenbetjening på selvvalgte tidspunkter. Informationsteknologien skal fortsat understøtte den frie adgang til information, demokrati og den enkeltes adgang til medindflydelse. Den skal bidrage til en fortsat udvikling indenfor den offentlige sektor ud fra kravene om åbenhed tilgængelighed og ansvarlighed. På den baggrund vil Holmegaard kommune anvende IT-ressourcer ud fra en betragtning om at opnå forbedret service for borgerne effektivisering af arbejdsgange forbedret kvalitet i sagsbehandlingen frigørelse af ressourcer til mere krævende opgaver.således at den enkelte borger kan kommunikere med kommunen i døgnets 24 timer får den optimale mulighed for egenbetjening får adgang til al offentlig information fra stat, amt og kommuner får adgang til egne data i henhold til gældende lovgivning ved at. etablere et moderne telefonanlæg og nye pc-ere udvikle kommunens hjemmeside med nye tjenester anvende elektroniske blanketter på internettet skabe de fornødne indgange til faglige portaler og relevante databaser Bynet I 1999 har Holmegaard Kommune endvidere indgået en Bynetaftale med Sjællandske- Net. Bynettet skal håndtere hele lokalsamfundet på Internettet med god markedsføring af kommunens egne sider. Turisme, erhverv, foreningslivet m.fl. vil blive synlige for omverdenen. De mange kulturelle aktiviteter og arrangementer vil blive opdateret i begivenhedskalenderen. E-handel og øvrige faciliteter bliver mere udbredt. Med Bynetaftalen vil Holmegaard Kommune i de kommende år bidrage til en kvalificeret markedsføring i et driftsikkert miljø, hvor borgerne har adgang i døgnets 24 timer. 15

15 HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 REDEGØRELSE TRYGHED VÆKST

16 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Forudsætninger side 3 Planberetning: Teknisk forvaltnings område side 7 Børneforvaltningens område side 13 Socialforvaltningens område side 15 Kulturforvaltningens område side 19 Indkomne ideer og forslag side 22 2

17 I N D L E D N I N G I henhold til lov om planlægning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kommuneplan ud fra en samlet vurdering af de arealmæssige, naturgivne og økonomiske ressourcer i kommunen, samt ud fra målene for befolknings- og erhvervsudvikling sammenholdt med sektorplanlægningen. Indenfor rammerne af regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. R E V I S I O N A F K O M M U N E P L A N E N I henhold til lov om planlægning nr. 746 af kapitel 6 skal kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at revidere/ajourføre kommuneplanen, enten ved at foretage en redigering af den nugældende kommuneplan, det vil sige at foretage ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller lade en ny kommuneplan udarbejde. I 1998 besluttede kommunalbestyrelsen, at kommuneplanen for Holmegaard kommune skulle ajourføres. F O R U D S Æ T N I N G E R Rammerne for kommuneplanen sættes af den overordnede planlægning i form af planloven, landsplandirektiver samt regionplanen for Storstrøms amt. PLANLOVEN Planloven indeholder nye bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Bestemmelserne regulerer mulighederne for opførelse af større daglig- og udvalgsvareforretninger. Hensigten med bestemmelserne er at forbedre mulighederne for bevarelse af mindre butikker i bykerner og landområder. Indtil der i regionplanen er indføjet bestemmelser om detailhandelens udviklingsmuligheder (forventes tilvejebragt inden udgangen af år 2000 i form af et regionplantillæg), gælder et sæt overgangsbestemmelser. Overgangsbestemmelserne betyder, at kommunerne ikke kan udlægge nye arealer i kommuneplanerne til detailhandelsformål. LANDSPLANDIREKTIVER P.t. er der ingen bindinger, der berører Holmegaard kommune. REGIONPLANLÆGNING Storstrøms amt har vedtaget regionplan 1997, der beskriver de overordnede retningslinier. 3

18 Af særlig betydning for Holmegaard kommune kan nævnes, at der med regionplanen lægges op til en udbygning af Næstved-Rønnede landevejen. På miljøområdet lægges der store bindinger på udnyttelsen af det åbne land, idet den største del af kommunen er udpeget til særlige naturområder og områder, der er af stor væsentlighed for grundvandsindvindingen. Generelt går det igen inden for næsten alle sektorer, at Storstrøms amt søger at udbygge den grønne profil. Et område der meget konkret vil blive berørt i denne sammenhæng er spildevandshåndteringen også i det åbne land. Ud fra den målsætning om renhed det enkelte vandløb har fået tildelt i Amtets udpegning, vil der af kommunen skulle stilles krav til rensning af spildevandet, hvis målsætningen ikke kan opnås. Det gælder alle udledninger af spildevand både fra renseanlæg og udledning fra enkeltejendomme. Regionplanen for Storstrøms amt har følgende punkter, der kan have betydning for kommuneplanlægningen i Holmegaard kommune: 2.12 Kommunecentre (Fensmark). Kommunecentrene skal i den regionale centerstruktur fungere som overordnede centre for den offentlige og private service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i et område, der svarer til den enkelte kommunes geografiske udbredelse Lokalcentre (Holme-Olstrup og Toksværd). Lokalcentre skal fungere som nærcentre i mindre lokalområder og indeholde funktioner, der dækker befolkningens daglige behov Detailhandel. Det er et overordnet mål at den fremtidige udvikling på detailhandelsområdet bør tilpasses den eksisterende centerstruktur således, at detailhandelen fremover placeres inden for de eksisterende centerbyer og således at bymidterne og forbrugere uden bil tilgodeses Byvækst. Hovedmålet er, at byvæksten lokaliseres i eller i direkte tilknytning til eksisterende byzone. Derudover bør byvæksten placeres således, at der skabes god adgang til arbejdspladser og servicefunktioner samt til rekreative områder inden for de enkelte dele af regionen Arealer til erhvervsformål. Udlæg af erhvervsområder i kommuneplanen skal ske under hensyntagen til miljøfølsom arealanvendelse samt miljøbelastende aktiviteter. I og ved byområderne kan der kun udlægges erhvervsarealer, der forbeholdes anvendt til lettere industri- og værkstedsvirksomhed og mindre lagervirksomhed Campingpladser. Der er i regionplanen givet mulighed for campingplads ved BonBon-land. I regionplanen åbnes mulighed for, at der gives tilladelse til op til 30 % hytter på campingpladserne: når campingpladsen ikke ligger i eller i tilknytning til særlig følsomme landskabs-områder Veje (hovedlandeveje og landeveje). Amtet har udarbejdet en vejsektorplan, der sammenfatter alle større anlægsopgaver, der planlægges for i de kommende 4 år med en perspektivdel, der rækker yderligere 8 år frem. Vejsektorplanen er til høring indtil den 31. oktober

19 I vejsektorplanen foreslås en ny vej nord om Holme-Olstrup - som motorvej, alternativ som motor/trafikvej. Den forudsættes bygget i årene Den hidtil planlagte vejforbindelse fra Holme-Olstrup til Haslev er taget ud af den nye vejsektorplan Kollektiv trafik. Målet for de kommende år vil være, at der fortsat bliver udviklet og iværksat integrerede kørselsordninger, hvor koordinering mellem regional-, lokal- og specialkørsel skal øge udbuddet af kollektive trafikmuligheder i de tyndtbefolkede egne inden for de økonomisk fastlagte rammer Affaldsbortskaffelse. Affaldsbortskaffelsen skal indrettes således, at såvel erhvervsvirksomheder og andre private kan bortskaffe alle typer affald inden for det organiserede affaldssystem på en miljømæssig forsvarlig måde Spildevandsanlæg. Kommunernes spildevandsplaner må ikke stride imod regionplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med recipientkvalitetsplanen samt vandindvinding og vandforsyningsplanen og skal i øvrigt tilgodese hensynet til grundvandets beskyttelse Vandforsyningsanlæg. Kommunerne skal udarbejde en vandforsyningsplan, som redegør for kommunens drikkevandsforsyning. Det skal understreges, at drikkevandsforsyningen skal baseres på den enklest mulige rensning af det renest mulige grundvand Andre tekniske anlæg. Siden januar 1990 er køreteknisk anlæg anvendt til obligatorisk undervisning i køreteknik som led i en ny køreuddannelse. Køreteknisk anlæg i Toksværd er medtaget i regionplanen Vindmølleplanlægning. Regionplanen åbner mulighed for, at der kan etableres husstandsmøller, som placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer. Regionplantillæg nr. 9 er vedtaget den 15. december Tillægget fastsætter en minimumsafstand mellem vindmøllegrupper på 3 km Skovrejsning. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er ønsket, skal danne grundlag for statens initiativ til fremtidig skovtilplantning som for statens tilskud til privat skovrejsning på landbrugsejendomme, idet der inden for disse områder gives det største tilskud til skovrejsning samt mulighed for en 20-årig indkomstkompensation. De udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, er direkte bindende for de enkelte grundejere. Hvis særlige forhold taler for det, kan der undtagelsesvis meddeles tilladelse til skovtilplantning i disse områder. Den største del af amtets arealer udgør en gråzone, hvor skovrejsning er mulig med statslig tilskud, selv om det efter nugældende regler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne og i dag uden mulighed for en 20-årig indkomstkompensation Lavbundsarealer. 5

20 I et tillæg til regionplanen er der udpeget lavbundsområder, der på sigt - så vidt muligt frivilligt - skal etableres som vådområder. (Porsmosen - område 5, område 68 - nordvest for Ravnsbjerg, område 77 - Denderupvænge, område 91 - vest for Sparresholm 4.21 Regionale naturområder. I de regionale naturområder findes en betydelig koncentration af landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier og særlige muligheder for friluftslivet. I de regionale naturområder skal de fredningsmæssige værdier sikres gennem fredning, arealopkøb og naturpleje, gennem en konsekvent administration af naturbeskyttelses- og planlovens bestemmelser samt gennem formidling og vejledning Økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser er udlagt som korridorer, der forbinder eksisterende regionale naturområder, skove og lavbundsarealer. Areallovgivningen skal administreres restriktivt i de økologiske forbindelser, mens naturpleje, miljøvenlig drift og naturgenopretning skal prioriteres højt Råstofindvindingsinteresser. Det bør tilstræbes, at anlæg, der muliggør genanvendelse af kasseret asfalt og betonprodukter, etableres i amtets egnede aktive grusgrave Grundvandsbeskyttelse og vandindvinding. Efterladte boringer og brønde på ejendomme, der er tilsluttet fælles vandforsyning, skal kortlægges og sløjfes. Ud fra en generel risikovurdering bør kortlægning og sløjfning først ske i 300 m beskyttelsesområdet omkring aktive vandværksboringer og efterfølgende i hele indvindingsoplandet Vandløb. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal inden udledningen renses tilstrækkeligt til målsætningen for det pågældende vandløb opfyldes. Dette gælder både udledninger fra enkeltejendomme, renseanlæg, industri samt udledninger af regnvand og udløb fra overfaldsbygværker. Rørlægning af vandløb tillades normalt ikke. Ved omlægning/renovering skal muligheden for at åbne de rørlagte strækninger undersøges nøje. En åbning af de rørlagte strækninger skal prioriteres særdeles højt. Indvinding af vand fra vandløb tillades ikke Miljøbeskyttelse. Arealanvendelsen i region- og kommuneplanerne skal fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges bedst muligt. 6

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE REDEGØRELSE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED

HOLMEGAARD KOMMUNE REDEGØRELSE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 REDEGØRELSE TRYGHED VÆKST INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Forudsætninger side 3 Planberetning: Teknisk forvaltnings område side 7 Børneforvaltningens område

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by

Kommuneplantillæg nr. 59. til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by til Ebeltoft Kommuneplan 1997 Område til institutioner og offentlige formål, Ebeltoft by Hvad er et Kommuneplantillæg? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse:

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Tids-og rækkefølge 2010

Tids-og rækkefølge 2010 Tids-og rækkefølge 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016

Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016 Ribe Amt Sagsnr. 04/2640 Teknik og Miljøområdet 19. april 2006 Eventuelle ændringer af det offentliggjorte forslag til Regionplan 2016 Ribe Amtsråds økonomiudvalg har på møde den 5. april 2005 behandlet

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Rammer for vindmølleområder Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplantillæg nr. 09-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Centerområde ved Hovedgaden Agerskov 420.71.5 420.71.4 420.51.2 420.41.1 420.11.3 420.51.1 420.11.2 420.11.1 420.71.3 420.31.7 420.11.5 420.71.2

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Kultur- og forlystelsesaktiviteter Ballerup Kommunalbestyrelse maj 2003 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette tillæg nr. 3 til Kommuneplan

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund

Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund Kommuneplantillæg nr. 06-410 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Udvidelse af Toftlund Fjernvarme og etablering af solvarmeanlæg, Toftlund TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2012 Kommuneplantillæg nr.

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Marstal Kommune Lokalplan nr. 40

Marstal Kommune Lokalplan nr. 40 Marstal Kommune Lokalplan nr. 40 Indholdsfortegnelse Lokalplanens indhold: 2 Forholdet til den øvrige planlægning: 2 Lokalplanens retsvirkninger 4 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger 4 1. Formål 5

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere