HOLMEGAARD KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED

Transkript

1 HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 HOVEDSTRUKTUR TRYGHED VÆKST Vedtaget den 28. marts 2001

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 3 Teknisk område Børn og unge Fritid og kultur Trafik side 3 Behov for nye erhvervsarealer side 4 Turisme side 4 Forskønnelse af Holmegaard side 4 Centerstruktur side 5 Detailhandel side 5 Fremtidens boliger side 6 Landsbyer side 6 Kloakforsyning side 7 Miljø side 7 Vindmøller side 8 Særlige botilbud til unge side 9 Daginstitutioner m.m. side 9 Forventede kommende opgaver side 9 Folkemusikhuset side 10 Folkebiblioteket side 10 Musikskolen side 11 Regionalt kultursamarbejde side 12 Fritid side 12 Særlige indsatsområder side 14 IT og Elektronisk borgerservice side 14 Bynet side 15 2

3 F O R O R D Kommuneplanen er en beskrivelse af, hvordan kommunens samlede areal tænkes anvendt til forskellige formål i den kommende periode frem til år Det handler om den fysiske planlægning: Hvor skal der bygges boliger? Hvor reserverer vi plads til mere industri? Kommunalbestyrelsen vedtog i 1998, at den gældende kommuneplan for skal revideres. Temaerne i den kommende kommuneplan skal behandles ud fra begreberne: Tryghed og vækst Trafik Teknisk område: Trafikken ind og ud af kommunen skal betjene pendlerne på deres vej til arbejde hver dag. Og den skal betjene eksisterende og fremtidige virksomheder i kommunen. Derfor skal der findes en fornuftig udbygning af landevejstrafikken, som ikke fungerer tilfredsstillende i øjeblikket. Amtet har dog offentliggjort en vejudbygningsplan, hvori indgår en ny vej nord om Holme-Olstrup - enten som motorvej eller motortrafikvej. Den skal indgå i denne revision af kommuneplanen som et forslag og i den forbindelse skal der samtidig planlægges for en mulig vejforbindelse til erhvervsområdet sydvest for Toksværd til aflastning af Toksværd Bygade. Den nuværende togbetjening af Holme-Olstrup station skal fastholdes. Målet for de kommende år i Amtets regionplan er, at der fortsat bliver udviklet og iværksat integrerede kørselsordninger, hvor koordinering mellem regional-, lokal- og specialkørsel skal øge udbuddet af kollektive trafikmuligheder i de tyndtbefolkede områder inden for de økonomisk fastlagte rammer. Lokaltrafikken i Holmegaard kommune skal for en stor del dækkes af Holmegaardbussen sammen med de fastsatte 4 taxibevillinger, hvoraf de to bevillinger tilknyttes store vogne til transport af bl.a. kørestole. Holmegaardbussen skal betjene hele kommunen. Det kan derfor ikke undgås, at der for nogle vil blive en forholdsvis lang transporttid til og/eller fra skole. Et samarbejde omkring skolernes slippe -tider og terapikørsel for ældre skal forsøges koordineret bedre. Det optimale for lokaltrafikken ville være en teletaxi til at supplere Holmegaardbussen på de mest belastede tidspunkter. Opmærksomheden lokalt skal især rettes mod at skabe størst mulig tryghed for de svage trafikanter, cyklister og gående. Ved nye udstykninger fortsættes strategien med at etablere et stisystem, der har sammenhæng med det overordnede net af stier. De højest prioriterede færdselssikkerhedsfremmende projekter er: 3

4 Krydset Ellegårdsvej/Næstvedvej/Glasværksvej. Her overvejes det at lave lysregulering eller rundkørsel. Bump på Stationsvej fra forsamlingshuset til Olstrupvej. Holmegaardsvej omprofileres med vejhævninger og bump for at reducere hastigheden. P-pladsen ved Holmegaardskolens ny afdeling sikres ved udkørslen med chikane eller bump. I samme forbindelse overvejes det at ændre de to lysregulerede fodgængerovergange på Holmegaardsvej - f.eks. fjerne lyset og etablere bump eller chikaner i stedet for. Toksværd Bygade og udkørslen fra daginstitutionen Ellebæk revurderes vedrørende chikaner og oversigtsforhold. Bump på Stenskovvej. Rødebrovej/Holmegaardsvej. Amtets udspil til en ny sektorplan for trafikken peger på en motorvej mellem Næstved og Rønnede med en fra- og tilkørselsrampe ved Ravnstrup/BonBon. Det vil bane vej for en løsning af trafikproblemerne i Holme-Olstrup forårsaget af trafikken på Landevejen. Skulle dette projekt ikke komme til udførelse som foreslået af Amtet, vil kommunen fortsætte sine bestræbelser på at få sikret Landevejen i og omkring Holme-Olstrup med belysning, lysregulering, hastighedsdæmpende foranstaltninger og lignende, så sikkerhed og adgangsmuligheden til og over Landevejen sikres for bysamfundet. Behov for nye erhvervsarealer De nuværende erhvervsarealer i Fensmark og Holme-Olstrup er allerede ved at være fuldt udnyttet. Derfor skal der planlægges for nye erhvervsarealer. Det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte erhvervsudviklingen fra Næstved kommune langs Landevejen imellem Landevejen og den ny-planlagte omfartsvej og imellem Landevejen og Jernbanen. Erhvervsområdet sydvest for Toksværd omfatter i dag kun SF-sten. Her ønskes Køreteknisk anlæg og Skydebanen inddraget foruden et område sydøst for SF-sten. BonBon har erhvervet en landbrugsejendom øst for BonBon-land. Denne ejendom ønskes inddraget med status som fritidsområde. Udbygningen af renseanlægget i Holme-Olstrup kræver, at området inddrages i rammerne for erhverv (offentlige formål). Turisme Udvikling af turisme sker gennem Næstvedegnens Turistbureau og Susålandet og med fælles markedsføring. Den lokale udvikling af nye attraktioner skal som hidtil foregå gennem Holmegaard Turistpark. Der skal arbejdes med at skabe supplementer til de to største attraktioner, Holmegaards Glasværk og BonBon-land. Som konsekvens af den succes som BonBon-land er blevet, skal der skabes planmæssige muligheder fra en fortsat ekspansion og udvikling af allerede udnyttede arealer. I forbindelse med de gener, dette vil afstedkomme for de relativt få naboer, der er til BonBon-land, skal det tages i betragtning, at Landevejen, jernbanen og en evt. ny motorvej giver/vil give en væsentlig baggrundsstøj,. Samtidig skal der skabes rammer for overnatningsmuligheder. Her kan der f.eks. i forbindelse med den planlagte campingplads etableres hytter. Forskønnelse af Holmegaard 4

5 For at fastholde kommunen som et attraktivt sted for tilflyttere og erhvervsliv, skal der lægges større vægt på, hvordan de eksisterende værdier forvaltes. Derfor vil kommunalbestyrelsen indstifte en Holmegaard-pris, som skal tildeles borgere, der værner om forskønnelse af egne bygninger og arealer eller på anden vis bidrager til forskønnelse af vor kommune. En indsatsplan for en fremtidig udskiftning/forskønnelse af en vejstrækning eller område kan strækkes over en årrække på 3-5 år, således at udgiften fordeles. I planperioden iværksættes udarbejdelsen af et kommuneatlas, hvoraf skal fremgå, hvilke bevaringsværdige bygninger, der findes i kommunen. Til at registrere disse bygninger skal der udpeges en ekstern konsulent f.eks. arkitekt eller anden bygningskyndig person. Formålet vil være at skabe et værktøj for et evt. bygningsbevaringsudvalg i forbindelse med prioritering af eventuelle støttemidler. Centerstruktur Holmegaard kommune ligger i nær tilknytning til Næstved egnscenter, der i rigt mål opfylder retningslinierne for et egnscenter. Kommunecenter Fensmark er i regionplanen udpeget som kommunecenter. Her er der skole med overbygning til 10. klasse, børneinstitutioner, plejehjem, rådhus, posthus, bibliotek, idrætshal, lokaler til forskellige kulturelle aktiviteter, pengeinstitutter og dagligvarebutikker samt enkelte liberale erhverv. Fensmark betjenes af regional busrute fra Næstved og Haslev samt den lokale Holmegaardbus. I det nye boligområde i Kalkerup er der i lokalplanen reserveret plads til offentlige formål som f.eks. børneinstitutioner. Lokalcentre Holme-Olstrup og Toksværd er i regionplanen udpeget som lokalcentre. I Holme-Olstrup er der skole til og med 5. klasse, børneinstitutioner, dagligvarehandel med postekspedition, forsamlingshus og ikke mindst Holme-Olstrup station med timedrift til Næstved og København. Desuden betjenes Holme-Olstrup af den regionale busrute fra Næstved til Fakse. I Toksværd er der skole til og med 9. klasse, børneinstitutioner, dagligvarehandel, forsamlingshus, idrætshal, ældreboliger, aktivitetscenter, biblioteksfilial samt enkelte liberale erhverv. Toksværd betjenes ligeledes af den regionale busrute fra Næstved til Fakse samt den lokale Holmegaardbus. Detailhandel Den fremtidige butiksudbygning skal samles i bymidten. Der skal være gode adgangsmuligheder både til fods, på cykel og i bil. I Fensmark kan der arbejdes på en bymidtestrategi, som vil kunne udvikle bymiljøet og bl.a. indeholde en målsætning om at forskønne Holmegaardsvej, således at de to forretningsområder bliver bundet sammen. I Holme-Olstrup og Toksværd er der en dagligvarebutik til forsyning af lokalområdet. Bruttoetagearealet opgjort på baggrund af detailhandelsanalysen i 1998 og forslag til regionplantillæg nr. 3 Dagligvarer Udvalgsvarer Ialt Fensmark m m m 2 5

6 Holme-Olstrup m 2 60 m m 2 Toksværd 360 m m 2 Den samlede omsætning for dagligvarer skønnes at være og for udvalgsvarer 80,4 mio. kr. 2,1 mio. kr. Det samlede behov for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål for hele kommunen og samlet ramme skønnes at være: Eksisterende Behov ud fra Behov ud fra Samlet behov Rammer for butiksareal forbrugsprognosen omsætning/forbrug nybyggeri og omdannelse Kommunen m m m m m 2 Målene for detailhandelsstrukturen er, at butikkerne placeres i bymidterne, således at mange forbrugere uden bil tilgodeses. Tilgængeligheden til bymidterne i de tre byområder er gode for alle forbrugere, idet der også kan etableres forbindelse via telebussen (Holmegaardbussen). De enkelte dagligvarebutikker må max. have et bruttoetageareal på 3000 m 2, medens bruttoetagearealet for udvalgsvarebutikker max. må være 1000 m 2. Fremtidens boliger Den fysiske planlægning skal skabe rammer for, at kommunens tre bysamfund fortsat kan udvikle sig. Ved bebyggelsen skal der skabes en vifte af forskellige boligtilbud: Særlige boenheder, hvor unge med problemer kan få en beskyttet start på at flytte hjemmefra. Stor-parceller til bolig - kombineret med hobbylandbrug eller værksted. Parcelhusgrunde. Kollektivboliger for seniorer. Mulighed for valg mellem eje- og lejebolig. Målet er vækst. Det indebærer, at der skal satses på tilflyttere. Der er i den gældende kommuneplan inddraget arealer til fremtidig boligbebyggelse i: 1. Kalkerupområdet 2. Olstrupvejs forlængelse 3. Tofteengen herudover kan der peges på følgende nye områder: 4. Trollesgavemarken mellem Chr.Winthersvej og Tørvevej 5. Arealet mellem Søledsvej og idrætsanlægget i Toksværd 6. Krags Krog og Kalkerup mod Holmegaard Gods 7. Loddervej 8. Areal mellem Lundebakkevej og Tofteengen Landsbyer Landsbyerne skal forblive i landzone. Kommunen ønsker at overtage landzoneadministrationen for de landsbyer, der bliver afgrænset i kommuneplanen. 6

7 Udviklingen i landbyerne er kun mulig ved udfyldning af huller i bybilledet eller ved afrunding af landsbyerne. Sådanne byggemuligheder i landsbyerne skal udnyttes på en måde, så de nye bygninger falder ind i landsbykarakteren. Her kunne der evt. blive mulighed for at etablere enkelte jordbrugsparceller. Opmærksomheden henledes dog på bestemmelserne i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. En udfyldning af landsbyerne vil i nogle tilfælde kunne blokere for en etablering, udvidelse eller ændring af dyreholdet. Med de gældende regler er det i dag meget svært at etablere en produktion med mere end 15 dyreenheder i en landsby. Kloakforsyning Der arbejdes på en ny spildevandsplan. Det forventes at den fremtidige løsning på spildevandsrensningen for alle kloakområderne - på nær Dysted - samles i Holme-Olstrup, der udbygges til centralt renseanlæg. Vedrørende kloakker forestår et større arbejde med renovering. Ud fra en registrering og gennemgang af kloakkerne skal der udarbejdes en prioriteret plan for renoveringen af kloakkerne. En væsentlig opgave er at fjerne uvedkommende drænvand og regnvand i spildevandet. I det åbne land skal der efter nye lovregler ske væsentlig forbedret rensning på enkeltejendomme, enten nedsivning, minirenseanlæg eller tilledning til centralt renseanlæg. Miljø Grønne områder Såvel i den eksisterende som i den fremtidige byudvikling skal der sikres grønne områder, der kan skabe forbindelser til natur og landskab. De grønne områder skal udformes og beplantes, så vedligeholdelse af områderne kan ske uden brug af kemiske midler og mindst mulig brug af kunstgødning. Vandløb. Kommunens vandløb er levested for en række planter og dyr og udgør en væsentlig del af naturen i kommunen. Vandløbene skal sikre den nødvendige afvanding af dyrkede arealer samtidig med, at de sikres som grundlag for et mangfoldigt dyre- og planteliv. Dette søges opnået ved at kombinere maskinel med manuel vandløbsvedligeholdelse. Drikkevand. Opmærksomheden på at sikre grundvandsressourserne mod forurening vil blive styrket. Kommunen ønsker at styrke samarbejdet med de private vandværker med henblik herpå. Affald. Affaldsmængderne er stadig stigende og en miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet er et stadig større problem. Der skal igangsættes initiativer, der mindsker affaldsmængderne og gør en miljørigtig behandling af affaldet lettere og mindre ressoursekrævende. Dette skal bl.a. ske med hjælp af øget genanvendelse ved udsortering i nye fraktioner. En ny affaldsplan Affald 21 forventes vedtaget ultimo år Miljøtilsyn. Miljølovgivningen pålægger kommunerne at føre tilsyn med landbrug og virksomheder om overholdelse af miljølovgivningen. 7

8 Vindmøller Vindmølleplanen for Holmegaard kommune er fuldt udbygget. Der er udpeget 2 områder, hvor der allerede er opført 2 vindmøller på Holmegaardens jorder i 1998 og 3 vindmøller i Ravnsbjerg i Derudover findes der henholdsvis 1 vindmølle i Nr.Tvede opført i 1989 og 2 vindmøller i Kalkerup som er opført i I vindmølleplanen åbnes der mulighed for opførelse af husstandsmøller. Disse kan placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer og uden for de regionale naturområder m.v. Børn og unge: Særlige botilbud til unge For at skabe den størst mulige kontinuitet i tilbudene til unge med særlige støttebehov, skal der etableres et formaliseret samarbejde mellem Børneudvalget (der tager sig af unge under 18 år) og Socialudvalget (der tager sig af voksne over 18 år). Holmegaard har gennem mange år udviklet ekspertise i tilbud til unge med behov for et anderledes skoletilbud inden for den undervisningspligtige alder og ved overgangen til at blive selvforsørgende. Nogle unge har ved overgangen til det selvstændige voksenliv behov for et støttende botilbud. Ikke i en institution, men i egen bolig, hvor en tilknyttet støtteperson kan give vejledning efter behov. Daginstitutionernes samspil mellem børn og forældre For at tilgodese flest mulige ønsker fra børn og forældre skal der være mulighed for at vælge mellem daginstitutioner med forskellige tilbud: - Forskellige institutionstyper. - Forskellige aktivitetstilbud. - Forskellige åbningstider. Daginstitutionerne har gennem en lang periode arbejdet med kvalitetsudvikling af samspillet mellem børn og pædagoger. Kommunalbestyrelsen ønsker dette arbejde fortsat, både i forholdet børn/ pædagoger og i forholdet forældre/ børn/ pædagoger, hvor der sættes fokus på opdragerrollen. Daginstitutioner, foreninger og de større børn Institutionstilbud efter skoletid for de større børn (skolefritidsordning) skal fortsættes. Et samarbejde mellem foreningernes fritidstilbud til børnene og institutionerne kunne skabe nye muligheder og et bredere tilbud til de større børn. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der igangsættes en undersøgelse af, hvordan der kan udvikles aktivitetstilbud til børn efter 3. klasse, hvor der sker en sammenkædning af institutionernes og foreningernes tilbud. 9

9 Forventede kommende opgaver Renovering af skolebygninger: Generelt er kommunens 2 store skoler ikke indrettet efter den gældende folkeskolelov og gældende regler for særlige faglokaler og der vil i den kommende tid være konkret behov for at renovere fysiklokaler og etablere mediatek (skolebibliotek) og på Holmegaardskolen desuden et konkret behov for renovering af hjemkundskabslokale. Udvikling af elevtallet i kommunens skoler peger ikke på nuværende tidspunkt for ændringer i skolestørrelse eller distrikt, dag kan det overvejes på et tidspunkt, at sammenlægge kommunens 2 mindste skoler i et skoledistrikt. Etablering af tilbud til børn med særlige behov. Nye politiske målfastsættelser på alle områder under Børneudvalget. Børneudvalget vil løbende udpege indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Holmegaard Kommune. Fritid og kultur Alle borgere skal have mulighed for en personlig udvikling, hvor oplevelse, udfoldelsesmuligheder, information og tilegnelse af viden er fundamentet. Kommunens kultur- og fritidstilbud skal derfor sammensættes således, at så mange borgere som muligt kan udnytte tilbudene optimalt inden for kommunens egne grænser. De eksisterende kulturtilbud såsom biblioteket, musikskolen, teaterforestillinger, koncerter, udstillinger må ikke forringes, ligesom kommunen fortsat skal understøtte det nordiske og europæiske venskabsbysamarbejde. Tilbudene skal fortsat udvikles i et tæt samarbejde med kommunens aktive foreninger og kredse. Mangfoldigheden indenfor idrætsområdet og folkeoplysningsforbundene er med til at styrke den kulturelle identitet og det aktive liv i lokalsamfundene. Befolkningstilvæksten er forskellig i de tre bysamfund. Det betyder for nogle foreninger, at det kan være svært at skabe et bæredygtigt grundlag for alle de aktiviteter, som foreningerne har tradition for at udbyde. Kommunalbestyrelsen ønsker, at foreningslivet videreføres i alle tre bysamfund. Der skal udvikles samarbejdsmodeller, så børn og unge kan få mere gavn af tilbudene i både de kommunale institutioner og i de kommunalt støttede foreninger. I foreningernes arbejde inddrages forældre og andre frivillige. Den indsats vil kommunalbestyrelsen støtte ved at flytte budgetmidler fra det traditionelle institutionsområde til nye initiativer i de foreninger, der også inddrager idrætssvage unge og hvor det ikke alene handler om konkurrence. 10

10 Kommunen vil deltage i et fortsat regionalt kultursamarbejde, der baserer sig på såvel driftsaftaler/kulturaftaler som støtte til nye og større projekter, der kun kan realiseres via et tværkommunalt samarbejde. Folkemusikhuset Af hensyn til evt. kommende udbygning af Folkemusikhuset og dermed øget aktivitet i og omkring dette hus ønskes der reserveret et område til offentlig formål med max. højde på 8.5 meter og en bebyggelsesprocent på 50%. Folkebibliotek. Målsætning: Folkebiblioteket skal være kommunens centrale kultur- og informationscenter og fastholde den nuværende struktur med hovedbibliotek i Fensmark samt filialen i Toksværd. Åbningstiden, hvor borgerne har fysisk adgang til biblioteket, må ikke forringes. Individuel betjening af enkeltpersoner eller grupper udenfor bibliotekets åbningstid vil kunne tilbydes efter aftale. Folkebiblioteket skal sikre, at informationsteknologien understøtter alle adminsitrative funktioner og er målrettet borgernes behov. Borgerne vil via internettet få adgang til at søge og reservere i bibliotekets bestand i døgnets 24 timer. Folkebiblioteket skal med henvisning til ny lov om biblioteksvirksomhed (1999) ligestille alle materialer, således at elektroniske informationsdatabaser samt musikbærende materialer, digitale multimedier ligestilles med bøger og trykt materiale. Folkebiblioteket stiller pc`ere til rådighed for publikum, med gratis adgang til Internettet for både børn og voksne. Personalet skal kunne tilbyde professionel hjælp og yde kvalificeret konsulenthjælp til de borgere, der måtte have behov. Folkebiblioteket skal sikre, at der forsat er kulturelle tilbud i form af aktiviteter, film, foredrag, udstillinger, der giver borgerne en kulturel oplevelse. Folkebibliotekets indretning skal til stadighed tilpasses aktuelle behov og være attraktiv for borgerne. Ved omflytning skal der også være plads til en åndelig oase med mulighed for fordybelse. Børnebibliotekets rolle som kulturformidler skal styrkes og det kulturelle rum for børnene skal udvikles. delmål: at erstatte det traditionelle bibliotekssystem med nye systemmoduler, der kan sammenbindes via netværksbaserede tjenester at gøre bibliotekets bestand tilgængelig på internettet at opbygge en musiksamling for voksne at udvide samlingerne af nye medier og tilbyde flere elektroniske ydelser at tilbyde målrettet undervisning og introduktioner til internettet at udvide materialesamlingen til børn at sikre alle børns adgang til bibliotekets materialer evt. ved at oprette særlige biblioteker i børneinstitutionerne. 11

11 MUSIKSKOLEN Målsætning: at udvikle elevernes musikalske evner og kundskaber, at stimulere interessen for og glæden ved sang og musik samt at etablere korsang og sammenspil. Skolen skal virke til fremme af det lokale musikmiljø. Endvidere kan skolen arrangere kurser og stævner med deltagelse af egne elever og elever fra andre musikskoler, samt tilbyde kurser for kommunens personale. I henhold til "Lov om musik" tilbyder Musikskolen undervisning på en bred vifte af instrumenter, i musikalsk forskole (rytmik), sang og musikteori samt i andre fag, der opfylder skolens formål. I tilknytning til undervisningen afholdes der koncerter med elever og lærere, og med udefra kommende amatører såvel som professionelle musikere. Elever der ønsker det, skal kunne undervises på et niveau, der kan føre til optagelse på Musikalsk Grundkursus. Delmål: Undervisningen og aktiviteterne udvikles og tilrettelægges i takt med brugernes ønsker og det stigende børnetal Musikskolens status som kommunens udbyder af musikundervisning fastholdes Musikskolens bygnings- og lokalemæssige forhold bringes på et niveau, der muliggør, at formålet kan opfyldes, og som yder brugere og ansatte gode undervisnings- og arbejdsforhold. Det vil dog stadig være nødvendigt også at benytte folkeskolens lokaler i en vis udstrækning, blandt andet for ikke at give eleverne transportproblemer Der skal skaffes den nødvendige depotplads til instrumenter, noder og andre arkivalier Musikskolens instrumentsamling sikres og udbygges gennem nyanskaffelser og vedligeholdelse. Det tværkommunale samarbejde med Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså Musikskoler fortsættes og udbygges. Musikskolen skal fortsat være den kommunale koncertarrangør Musikskolen skal samarbejde med folkeskolen som ligeværdige parter. De to skoler skal i videst muligt omfang supplere og drage nytte af hinanden Regionalt kultursamarbejde I Storstrøms amt har kommunerne og amtet i fælleskab tilkendegivet ønsket om et fortsat regionalt kultursamarbejde. Der ønskes fortsat kulturel vækst på baggrund af planlægnings- og udviklingsinitiativer med understregning af, at kulturområdet anses for at være et væsentligt bidrag til den samlede regionale udvikling i Storstrøms amt. Aftaleområderne vil være: Museumsområdet, 4-årig drifts- og udviklingsaftale Musikområdet, især for musikskolernes vedkommend Teaterområdet, ønske om etablering af egnsteater i Næstved 12

12 Billedkunsten, ønske om udvikling af regionale udstillingsteder Kulturskolevirksomhed Andre kulturelle aktiviteter for børn og unge, nye partnerskaber for børn og kultur Det forventes, at indholdet i den børnepolitiske redegørelse (1999) vil skabe grundlag for nye tiltag også lokalt. Det kommende Kulturråd for Børn vil få til opgave at afprøve forskellige samarbejdsmodeller mellem kultursektorens institutioner og foreninger på den ene side og skoler, fritidsordninger og daginstitutioner på den anden side. FRITID - foreninger og kredse Målsætning: At skabe rammerne for et alsidigt tilbud af fritidsaktiviteter, som er med til at øge borgernes trivsel og livskvalitet. At sikre en retfærdig fordeling af kommunale tilskud, således at tilskudsordningerne tilgodeser og understøtter de tilbud, der har borgerens interesse. At styrke mangfoldigheden, nye initiativer og udviklingen af aktiviteter ud fra holdningen: S a m a r b e j d e - i k k e s a m m e n l æ g n i n g Som borger i Holmegaard Kommune skal der være lige adgang for alle til at kunne vælge og få adgang til tilbud og lokalefaciliteter. Disse skal være attraktive for at kunne fastholde og tiltrække nye medlemmer. Såvel kommunen som de enkelte foreninger skal i fælleskab arbejde på at fastholde et tilfredstillende niveau for vedligeholdelse af de fysiske rammer. Den gamle sogneinddeling er i vid udstrækning bestemmende for foreningslivet. Borgernes engagement i lokalområderne er af afgørende betydning for en fortsat udvikling af hele kommunen. Fakta: Kommunen har 2 oplysningforbund 32 støtteberettigede foreninger andre foreninger, der klarer sig selv uden tilskud. Kommunen råder over 2 A haller og en B hal, gymnastiksale, lokaler på skoler, biblioteker og på øvrige institutioner. Udendørs arealer er etableret i kommunens 3 byområder. I Fensmark er arealerne etableret ved Holmegaardskolen og Holmegaard Hallen: Ved Holmegaardskolen er der 1 grusbane, 1 opvisningsbane og et areal som bruges til træningsbaner. Ved Holmegaard Hallen er der 1 opvisningsbane 4 håndboldbaner, 3 fodboldbaner og 3 tennisbaner. I Holme-Olstrup findes der 2 fodboldbaner, 2 håndboldbaner og 2 tennisbaner. I Toksværd findes der 1 grusbane, 1 opvisningsbane, 2 fodboldbaner og et areal der bruges til træningsbaner. Af de støtteberettigede klubber findes der 3 rideklubber, 2 spejderforeninger og en FDF forening som modtager lokalestøtte til egne lokaler. Andre idrætsforeninger samt svømmeklubben modtager lokaletilskud til lejede lokaler. 13

13 Lokaleleje opkræves ikke af kommunen. Samtlige offentlige lokaler og udendørs arealer stilles gratis tilrådighed med nødvendigt udstyr. I de selvejende haller opkræves der halleje i henhold til de enkelte bestyrelsers vedtagelser. Folkeoplysningsudvalget (FOU) Folkeoplysningsudvalget i Holmegaard Kommune er det udvalg, der råder over og fordeler økonomiske midler til kommunens oplysningsforbund, kredse og foreninger. delmål, hvor udvalget vil : medvirke til, at den kommunale tilskudsordning udmøntes retfærdigt mellem hovedområderne. tilskynde foreninger og kredse til en optimal udnyttelse af haller og andre faciliteter. give særlig støtte til de foreninger og kredse, der udvikler nye initiativer rettet mod børn og unge under 25 år. støtte nye initiativer fra 5%-puljen ud fra den holdning, at nye initiativer er nødvendige aktiviteter for udviklingen af foreningen. give en særlig støtte til de foreninger og kredse, der vil udvikle nye samarbejdsformer. prioritere midler til leder og instruktørkurser, idet egen-rekrutering af nye ledere og gode trænere er en nødvendig forudsætning for en forening. besøge foreninger og kredse på skift. afholde et årligt foreningsmøde hvor foreninger og kredse via dialog og diskusion kan inspire hinanden. Der kan aftales deltagelse med eksterne foredragsholdere. koordinere handlings - og visionsplaner fra de enkelte foreninger og kredse og formidle resultaterne. forbedre dialogen med foreningsformændene ved årlige møder og herigennem bidrage til bredere erfaringsudveksling på tværs af foreninger og kredse. være initiativtager til fællesaktivitetsdage / arrangementer i kommunen - også for at give nye borgere mulighed for at skabe nye netværk. samarbejde med andre udvalg om nye idrætspolitiske delprojekter. være opmærksom på initiativer for ældre i forbindelse med særlig støtte. fremhæve svømmeklubbens særlige forhold uden adgang til kommunal svømmehal. Særlige indsatsområder De særlige indsatsområder, der formuleres lokalt hænger ofte sammen med en lovgivning eller redegørelser på nationalt plan. Når man fra regeringens side sætter fokus på nogle områder, afspejles dette lokalt især når der er mulighed for at opnå økonomisk støtte. Andre lokale indsatsområder hænger selvfølgelig sammen med et politisk ønske om at forbedre nogle forhold ud fra nogle visioner og ideer. IT & ældre formål: at undervise ældre i brugen af internettet Elektronisk borgerservice formål: at udvikle kommunens hjemmeside med henblik på egenbetjening Børn og kultur formål: at udvikle samarbejdet mellem biblioteket, foreningerne, skolerne, fritidsordningerne og dagsinstitutioner med afsæt i regeringens børnekulturpolitiske program. De foreningsløse formål: at udvikle nye tværgående tilbud målrettet de idrætssvage børn og unge. Udvidelse af Folkemusikhuset 14

14 formål: at forbedre de fysiske rammer for musik- og teaterfolket. IT og Elektronisk borgerservice Informationsteknologien (IT) er den basisplatform, der er en forudsætning for at udnytte de mange tjenester, der stilles til rådighed via elektronisk kommunikation. Og netop kommunikationen mellem den enkelte borger og den offentlige sektor vil få nogle andre dimensioner i det fremtidige netværkssamfund. Opgaveløsningen vil ske i et ændret perspektiv som følge af borgernes differentierede krav om serviceydelser og egenbetjening på selvvalgte tidspunkter. Informationsteknologien skal fortsat understøtte den frie adgang til information, demokrati og den enkeltes adgang til medindflydelse. Den skal bidrage til en fortsat udvikling indenfor den offentlige sektor ud fra kravene om åbenhed tilgængelighed og ansvarlighed. På den baggrund vil Holmegaard kommune anvende IT-ressourcer ud fra en betragtning om at opnå forbedret service for borgerne effektivisering af arbejdsgange forbedret kvalitet i sagsbehandlingen frigørelse af ressourcer til mere krævende opgaver.således at den enkelte borger kan kommunikere med kommunen i døgnets 24 timer får den optimale mulighed for egenbetjening får adgang til al offentlig information fra stat, amt og kommuner får adgang til egne data i henhold til gældende lovgivning ved at. etablere et moderne telefonanlæg og nye pc-ere udvikle kommunens hjemmeside med nye tjenester anvende elektroniske blanketter på internettet skabe de fornødne indgange til faglige portaler og relevante databaser Bynet I 1999 har Holmegaard Kommune endvidere indgået en Bynetaftale med Sjællandske- Net. Bynettet skal håndtere hele lokalsamfundet på Internettet med god markedsføring af kommunens egne sider. Turisme, erhverv, foreningslivet m.fl. vil blive synlige for omverdenen. De mange kulturelle aktiviteter og arrangementer vil blive opdateret i begivenhedskalenderen. E-handel og øvrige faciliteter bliver mere udbredt. Med Bynetaftalen vil Holmegaard Kommune i de kommende år bidrage til en kvalificeret markedsføring i et driftsikkert miljø, hvor borgerne har adgang i døgnets 24 timer. 15

15 HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 REDEGØRELSE TRYGHED VÆKST

16 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Forudsætninger side 3 Planberetning: Teknisk forvaltnings område side 7 Børneforvaltningens område side 13 Socialforvaltningens område side 15 Kulturforvaltningens område side 19 Indkomne ideer og forslag side 22 2

17 I N D L E D N I N G I henhold til lov om planlægning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kommuneplan ud fra en samlet vurdering af de arealmæssige, naturgivne og økonomiske ressourcer i kommunen, samt ud fra målene for befolknings- og erhvervsudvikling sammenholdt med sektorplanlægningen. Indenfor rammerne af regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. R E V I S I O N A F K O M M U N E P L A N E N I henhold til lov om planlægning nr. 746 af kapitel 6 skal kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at revidere/ajourføre kommuneplanen, enten ved at foretage en redigering af den nugældende kommuneplan, det vil sige at foretage ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller lade en ny kommuneplan udarbejde. I 1998 besluttede kommunalbestyrelsen, at kommuneplanen for Holmegaard kommune skulle ajourføres. F O R U D S Æ T N I N G E R Rammerne for kommuneplanen sættes af den overordnede planlægning i form af planloven, landsplandirektiver samt regionplanen for Storstrøms amt. PLANLOVEN Planloven indeholder nye bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Bestemmelserne regulerer mulighederne for opførelse af større daglig- og udvalgsvareforretninger. Hensigten med bestemmelserne er at forbedre mulighederne for bevarelse af mindre butikker i bykerner og landområder. Indtil der i regionplanen er indføjet bestemmelser om detailhandelens udviklingsmuligheder (forventes tilvejebragt inden udgangen af år 2000 i form af et regionplantillæg), gælder et sæt overgangsbestemmelser. Overgangsbestemmelserne betyder, at kommunerne ikke kan udlægge nye arealer i kommuneplanerne til detailhandelsformål. LANDSPLANDIREKTIVER P.t. er der ingen bindinger, der berører Holmegaard kommune. REGIONPLANLÆGNING Storstrøms amt har vedtaget regionplan 1997, der beskriver de overordnede retningslinier. 3

18 Af særlig betydning for Holmegaard kommune kan nævnes, at der med regionplanen lægges op til en udbygning af Næstved-Rønnede landevejen. På miljøområdet lægges der store bindinger på udnyttelsen af det åbne land, idet den største del af kommunen er udpeget til særlige naturområder og områder, der er af stor væsentlighed for grundvandsindvindingen. Generelt går det igen inden for næsten alle sektorer, at Storstrøms amt søger at udbygge den grønne profil. Et område der meget konkret vil blive berørt i denne sammenhæng er spildevandshåndteringen også i det åbne land. Ud fra den målsætning om renhed det enkelte vandløb har fået tildelt i Amtets udpegning, vil der af kommunen skulle stilles krav til rensning af spildevandet, hvis målsætningen ikke kan opnås. Det gælder alle udledninger af spildevand både fra renseanlæg og udledning fra enkeltejendomme. Regionplanen for Storstrøms amt har følgende punkter, der kan have betydning for kommuneplanlægningen i Holmegaard kommune: 2.12 Kommunecentre (Fensmark). Kommunecentrene skal i den regionale centerstruktur fungere som overordnede centre for den offentlige og private service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i et område, der svarer til den enkelte kommunes geografiske udbredelse Lokalcentre (Holme-Olstrup og Toksværd). Lokalcentre skal fungere som nærcentre i mindre lokalområder og indeholde funktioner, der dækker befolkningens daglige behov Detailhandel. Det er et overordnet mål at den fremtidige udvikling på detailhandelsområdet bør tilpasses den eksisterende centerstruktur således, at detailhandelen fremover placeres inden for de eksisterende centerbyer og således at bymidterne og forbrugere uden bil tilgodeses Byvækst. Hovedmålet er, at byvæksten lokaliseres i eller i direkte tilknytning til eksisterende byzone. Derudover bør byvæksten placeres således, at der skabes god adgang til arbejdspladser og servicefunktioner samt til rekreative områder inden for de enkelte dele af regionen Arealer til erhvervsformål. Udlæg af erhvervsområder i kommuneplanen skal ske under hensyntagen til miljøfølsom arealanvendelse samt miljøbelastende aktiviteter. I og ved byområderne kan der kun udlægges erhvervsarealer, der forbeholdes anvendt til lettere industri- og værkstedsvirksomhed og mindre lagervirksomhed Campingpladser. Der er i regionplanen givet mulighed for campingplads ved BonBon-land. I regionplanen åbnes mulighed for, at der gives tilladelse til op til 30 % hytter på campingpladserne: når campingpladsen ikke ligger i eller i tilknytning til særlig følsomme landskabs-områder Veje (hovedlandeveje og landeveje). Amtet har udarbejdet en vejsektorplan, der sammenfatter alle større anlægsopgaver, der planlægges for i de kommende 4 år med en perspektivdel, der rækker yderligere 8 år frem. Vejsektorplanen er til høring indtil den 31. oktober

19 I vejsektorplanen foreslås en ny vej nord om Holme-Olstrup - som motorvej, alternativ som motor/trafikvej. Den forudsættes bygget i årene Den hidtil planlagte vejforbindelse fra Holme-Olstrup til Haslev er taget ud af den nye vejsektorplan Kollektiv trafik. Målet for de kommende år vil være, at der fortsat bliver udviklet og iværksat integrerede kørselsordninger, hvor koordinering mellem regional-, lokal- og specialkørsel skal øge udbuddet af kollektive trafikmuligheder i de tyndtbefolkede egne inden for de økonomisk fastlagte rammer Affaldsbortskaffelse. Affaldsbortskaffelsen skal indrettes således, at såvel erhvervsvirksomheder og andre private kan bortskaffe alle typer affald inden for det organiserede affaldssystem på en miljømæssig forsvarlig måde Spildevandsanlæg. Kommunernes spildevandsplaner må ikke stride imod regionplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med recipientkvalitetsplanen samt vandindvinding og vandforsyningsplanen og skal i øvrigt tilgodese hensynet til grundvandets beskyttelse Vandforsyningsanlæg. Kommunerne skal udarbejde en vandforsyningsplan, som redegør for kommunens drikkevandsforsyning. Det skal understreges, at drikkevandsforsyningen skal baseres på den enklest mulige rensning af det renest mulige grundvand Andre tekniske anlæg. Siden januar 1990 er køreteknisk anlæg anvendt til obligatorisk undervisning i køreteknik som led i en ny køreuddannelse. Køreteknisk anlæg i Toksværd er medtaget i regionplanen Vindmølleplanlægning. Regionplanen åbner mulighed for, at der kan etableres husstandsmøller, som placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer. Regionplantillæg nr. 9 er vedtaget den 15. december Tillægget fastsætter en minimumsafstand mellem vindmøllegrupper på 3 km Skovrejsning. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er ønsket, skal danne grundlag for statens initiativ til fremtidig skovtilplantning som for statens tilskud til privat skovrejsning på landbrugsejendomme, idet der inden for disse områder gives det største tilskud til skovrejsning samt mulighed for en 20-årig indkomstkompensation. De udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, er direkte bindende for de enkelte grundejere. Hvis særlige forhold taler for det, kan der undtagelsesvis meddeles tilladelse til skovtilplantning i disse områder. Den største del af amtets arealer udgør en gråzone, hvor skovrejsning er mulig med statslig tilskud, selv om det efter nugældende regler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne og i dag uden mulighed for en 20-årig indkomstkompensation Lavbundsarealer. 5

20 I et tillæg til regionplanen er der udpeget lavbundsområder, der på sigt - så vidt muligt frivilligt - skal etableres som vådområder. (Porsmosen - område 5, område 68 - nordvest for Ravnsbjerg, område 77 - Denderupvænge, område 91 - vest for Sparresholm 4.21 Regionale naturområder. I de regionale naturområder findes en betydelig koncentration af landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier og særlige muligheder for friluftslivet. I de regionale naturområder skal de fredningsmæssige værdier sikres gennem fredning, arealopkøb og naturpleje, gennem en konsekvent administration af naturbeskyttelses- og planlovens bestemmelser samt gennem formidling og vejledning Økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser er udlagt som korridorer, der forbinder eksisterende regionale naturområder, skove og lavbundsarealer. Areallovgivningen skal administreres restriktivt i de økologiske forbindelser, mens naturpleje, miljøvenlig drift og naturgenopretning skal prioriteres højt Råstofindvindingsinteresser. Det bør tilstræbes, at anlæg, der muliggør genanvendelse af kasseret asfalt og betonprodukter, etableres i amtets egnede aktive grusgrave Grundvandsbeskyttelse og vandindvinding. Efterladte boringer og brønde på ejendomme, der er tilsluttet fælles vandforsyning, skal kortlægges og sløjfes. Ud fra en generel risikovurdering bør kortlægning og sløjfning først ske i 300 m beskyttelsesområdet omkring aktive vandværksboringer og efterfølgende i hele indvindingsoplandet Vandløb. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal inden udledningen renses tilstrækkeligt til målsætningen for det pågældende vandløb opfyldes. Dette gælder både udledninger fra enkeltejendomme, renseanlæg, industri samt udledninger af regnvand og udløb fra overfaldsbygværker. Rørlægning af vandløb tillades normalt ikke. Ved omlægning/renovering skal muligheden for at åbne de rørlagte strækninger undersøges nøje. En åbning af de rørlagte strækninger skal prioriteres særdeles højt. Indvinding af vand fra vandløb tillades ikke Miljøbeskyttelse. Arealanvendelsen i region- og kommuneplanerne skal fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges bedst muligt. 6

21 P L A N B E R E T N I N G Kommunalbestyrelsens arbejde med revision af kommuneplan 2000 blev officielt indledt med offentliggørelsen af denne planberetning. Beretningen er bygget op, så den beskriver den faktiske udvikling på de enkelte områder. Beretningen er præsenteret for og behandlet af kommunalbestyrelsen med det formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere, indenfor hvilke områder (indsatsområder) behovet for revision er størst. Beretningen har været offentliggjort som et led i den forudgående offentlighedsfase. Teknisk forvaltnings område Planlægning og boligudbygning Byfornyelsen omkring Glasværket skrider planmæssigt frem. 1.og 2. etape samt første del af 3. etape er færdige og genudlejet medens anden del af 3. etape forventes færdig medio Der er i perioden bygget godt 100 almennyttige boliger og nu er der også kommet gang i parcelhusbyggeriet. Næsten alle 41 grunde på Ellegårdsvej er solgt og mange har eller er i gang med at bygge. Et nyt område med 16 parcelhusgrunde er på vej ved Dragehøjvejs forlængelse. Der er også tænkt på institutioner, idet en del af Trollesgave er ombygget og taget i brug og planlægningen af ny institution i Holme-Olstrup er på bedding. Der blev omsider vedtaget en vindmølleplan, der udlagde 3 potentielle områder til vindmøller. Der er efterfølgende blevet opført 2 vindmøller på Holmegaardens jorder og godkendt opsætning af vindmølle i Ravnsbjerg. Det tredie område er taget ud af vindmølleplanen igen på grund af indsigelse fra amtet. De digitale kort er kommet for at blive. Udnyttelsen af dem griber om sig. Med opdateringen i år på grundlag af nyflyvning bliver vores kort af bedste standard. De regionale ledningsejere er begyndt af købe vores kort via det fælleskommunale selskab Grundkort Øst. Industrigrunde. Udlagte arealer i Fensmark og Holme-Olstrup er næsten alle solgt, idet BonBon har været mest markant med udvidelser af både fabrik og BonBon-land og dertil hørende parkeringsarealer. Kollektiv trafik Endelig lykkedes det at få igangsat et telebusforsøg, der skulle være mere fleksibel og handicapvenlig. Det optimale ville dog være et supplement af en teletaxi, men dette forsøg blev for dyrt og måtte droppes igen. Bygningsvedligeholdelse på kommunale ejendomme De økonomiske resurser står ikke mål med det egentlige behov for at opretholde en god vedligeholdelse af kommunens bygninger. Midlerne, der er afsat, strækker kun til det mest nødvendige. Der bliver udført enkelte renoveringsarbejder, sin bliver finansieret via en fællespulje til bygningsvedligeholdelse og administreres af teknisk udvalg. 7

22 En målrettet indsats på energi- og vandbesparende foranstaltninger i de kommunale institutioner har resulteret i et markant fald i varme og vandforbrug. På elsiden er der fortsat meget at hente ved holdningsbearbejdning og yderligere automatisering. Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed. Det er i perioden forsøgt at opretholde den relativt gode standard vejnettet har med hensyn til belægningernes forventede restlevetid. Fortovene i bysamfundene er ikke vedligeholdt i takt med nedslidningen. For at sikre mest asfalt for pengene, er der i de senere år sket fællesudbud af asfaltarbejder med andre kommuner i Amtet nord for Storstrømmen. Teknisk udvalg har udpeget en lille snes punkter i kommunen, hvor der med fordel kan investeres i trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. En række af disse punkter er blevet fulgt op, men økonomiske forhold har begrænset indsatsen til ændret skiltning til fartdæmpning og etablering af bump og overkørsler i Fensmark og Holme-Olstrup. Den gennemførte strategi med separering af hårde og bløde trafikanter har været medvirkende til, at der lykkeligvis ikke sker voldsomt mange trafikuheld på de kommunalt ejede vejstrækninger. Kommunen har presset på for at gøre Landevejen mellem Næstved og Rønnede mindre farefuld og nemmere at krydse for de mange der dagligt har dette problem i Holme- Olstrup og fra Toksværd. Der er lavet sikringer af venstresvingstrafik ved Toksværd Bygade og Villa Gallinavej og netop nu udbygges kryds ved BonBon med signalregulering. Grønne områder og stadions. Der kæmpes en brav kamp for at kunne vedligeholde de mange smukke grønne områder, der i tidens løb er etableret overalt i kommunen. Omfanget af disse og de til området reserverede personaleressourcer gør, at der skal prioriteres en vedligeholdelsesgrad, som medfører en mere ekstensiv pleje i nogle områder. Ved nyanlæg i forbindelse med byggemodning af nye arealer søges der skabt anlæg, der kan drives rationelt og uden brug af pesticider. Det sidste er aktualiseret ved en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Staten, der pålægger kommunerne helt at stoppe med anvendelsen af pesticider med udgangen af år Miljø og genbrug Den nye ordning med 14 dages tømning af renovationssække og etablering af genbrugsstation og genbrugsøer overalt i kommunen er nu godt indarbejdet. Resultatet har været en nedgang på 30 % af dagrenovationsmængderne til forbrænding, men med en tilsvarende og senest en voksende mængde til sorteringen på genbrugsstationen og genbrugsøerne. Der er samtidig indført sortering i flere fraktioner på genbrugsstationen. Spildevandsrensning. Rensningsanlægget i Holme-Olstrup er blevet renoveret og udbygget til at kunne forestå rensningen af spildevand fra Stenskovskvarteret i Fensmark, Holme-Olstrup og Toksværd. Anlægget i Sibberup og et mindre anlæg i Dysted tager sig af resten i Fensmark og Dysted området. Da Sibberupanlægget er nedslidt, skal der i forbindelse med en ny spildevandsplan tages stilling til hvorledes dette anlægs kapacitet skal erstattes, ligesom der er behov for udbygning/ omlægning i Holme-Olstrup og Toksværd. Kloakledninger i Holme-Olstrup er belastet af det useparerede kloaknet i Toksværd, hvor spildevandet er opblandet med overfladevand. Dette har givet anledning til opstuvning i 8

23 en række tilfælde. Der arbejdes pt. med konkrete projekter, hvor overflade- og drænvand skilles fra, så dette ledes direkte til vandløb. Forbrugsafgifter, ejendomsskatter- og vurderinger. Kommunens arbejde med opkrævning af adfærdsregulerende forbrugsafgifter vokser stadig. I 1998 blev der således opkrævet ca 6 mio kr i afgifter på vand og spildevand til staten og kommunen. Ejendomsskatter til amt og kommune beløb sig til ca 14 mio kr. Kommunen har fra 1996 fået udvidet opgaven meget som sekretær for vurderingsrådet, der forestår de årlige offentlige vurderinger. Dette arbejde vokser stadig i omfang, og der foretages vurdering af den enkelte ejendom hvert år. Varmeplanlægningen Der er nedlagt forbud mod el-opvarmning i kollektivt forsynede områder. Forbudet gælder både eksisterende og ny bebyggelse. Fristen for tilslutning til henholdsvis fjernvarme og naturgas har nu nået sin sidste fase, hvor der bl.a. også skal ske tilslutning i tilfælde af salg af ejendommen. Allersidste frist for tilslutning er den 1. november Detailhandel Storstrøms amt forventer at vedtage regionplantillæg nr. 3 om detailhandel. Ud fra detailhandelsanalysen i 1998 og ovennævnte forslag er der tilføjet et nyt afsnit om detailhandel i hovedstrukturen (side 5) og i rammer for lokalplanlægning (bagest). 9

24 10

25 11

26 12

27 Børneforvaltningens område 1993 Det kommunale tilskud til nedsættelse af forældrebetaling bortfalder. Der indføres deltidspladser i fritidshjem Der etableres en børnehavegruppe på 20 børn på Tumlepladsen Dagplejen udvides med 6 pladser Pavillon på Holme-Olstrup Skole til skolebibliotek, da børnetallet gjorde det nødvendigt at oprette 2 børnehaveklasser pr. 1. august Alle Børneforvaltningens opgaver tilhører nu samme politiske udvalg.(bu) 1994 Egu-klassen oprettet pr. 1. august Udviklingsklassen oprettet pr. 1. august 1994 Der bygges en ny Ellebæk i Toksværd og der etableres 20 ekstra fritidshjemspladser der Bosniske elever blev undervist på Holmegaardskolen 1995 Skovbørnehave oprettes med 2o pladser hvoraf de 10 er deltidspladser 1996 Tilbygning Holme-Olstrup Skole 1996 Der etableres et klubtilbud for 40 børn fra 4. og 5. klasse i Fensmark. Legestedet omdannes til fritidshjem for 60 børn (Solgården) Ellebæk udvides med 6 børnehavepladser Tumlepladsen udvides med 6 børnehavepladser 1997 Udvidelse af børnepasningsområdet, døgninstitutioner, døgnpleje, forebyggende foranstaltninger for børn og unge De enkelte dagplejer overgår fra 3 børns kontrakt til 4 børns kontrakt Oprettelse af en områdelederstilling på daginstitutionsområdet. Etablering af Trollesgave med 68 pladser Ellebæk/Dueslaget udvides med 8 fritidshjemspladser Tumlepladsen udvides med 20 pladser 1998 Der sker en personalemæssig besparelse på daginstitutionsområdet på 1,4 mill kr. svarende til ca. 10 fuldtidsstillinger. De integrerede institutioner og fritidshjem nedlægges og der oprettes SFO på alle skoler Dagplejen udvides med 25 pladser Hasselvang udvides med 2 pladser på deres småbørnsstue 13

28 Personaleforbrug Folkeskolevæsen Antal fuldtidsstillinger Undervisning og Kultur ,70 115,70 118,50 116,67* *Incl. tekniske servicemedarbejdere (7,53 årsværk), hvoraf kun den del, der var tilknyttet skolerne var indregnet tidligere (96 = 5,49 årsværk) Besparelsen på lærerområdet i 1998 gennemføres fuldt i ELEVER I KOMMUNENS SKOLER September Antal elever i alt Antal fødte børn pr. 1. januar Fødselsår Fensmark Toksværd Holme- Holmegaard i alt Skolestart Olstrup Personaleforbrug daginstitutioner og dagpleje Antal fuldtidsstillinger dagplejer 53,0 53,0 53,0 53,0 53,0 dagplejepædagoger 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 daginstitutionsansatte 85,0 93,0 100,0 102,2 107,1 BØRN I KOMMUNES DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE Antal børn Dagplejen Børnehave Fritidshjem/SFO Legested Klub Antal børn i alt: I temaet vi og vore børn i kommuneplanen fra 1993 er der oplistet en række punkter, som med ovenstående status må konstateres at være gennemført. Ved indskrivning af elever til skoleåret 1999/2000 er der for første gang sammenfald mellem antal af børn, der skal i skole og samtidig har behov for plads i fritidsordningen. I prognosen over de allerede fødte børn, kan det forventes at der gennem de næste par år, vil være voldsomt pres på fritidsordningerne, men til gengæld vil presset på vore børnehaver aftage og kan være med til at nedbringe antallet af børn i dagplejen. 14

29 De fysiske rammer for børnepasningen forventes med etableringen af ny børnehave i Holme-Olstrup at opfylde de kommende års behov, dog kan der i en periode forventes en øget driftsudgift i fritidsordningerne, dersom der sker en udvidelse af antallet af pladser 15

30 Socialforvaltningens område Beskæftigelsesområdet Det grundlæggende i beskæftigelsesindsatsen i Holmegaard Kommune er, at der tages udgangspunkt i den enkeltes situation med henblik på - med den rette indsats - at gøre "opholdet" så kort som muligt. Der gives råd og vejledning om uddannelse og erhvervs/arbejdsmuligheder - samt råd/vejledning/hjælp til ansøgninger om arbejde og/eller uddannelsespladser. Som et led i opkvalificering eller afklaring, eller med henblik på ordinært arbejde, henvises borgerne til uddannelse og/eller beskæftigelse så tæt relateret til den enkeltes ønsker, som muligt. Det Beskyttede Værksted Kragemosegård: Det Beskyttede Værksted var oprindeligt baseret på at beskæftige bistandsmodtagere og pensionister. I takt med udbygningen af Bo- og Naboskab Holmegaard, har Værkstedet i større og større omfang ligeledes beskæftiget psykisk udviklingshæmmede. Det har været søgt at tilrettelægge beskæftigelsen, således at den har et reelt indhold og brugerne af Værkstedet har kunnet se, at det arbejde, de har udført, har været meningsfyldt og at produkterne har kunnet bruges af andre. Der har været udført monterings- og pakkeopgaver af forskellig art, men den største udfordring har været produktion af trækvogne til Bon-Bonland. En stor del af brugerne på Værkstedet var personer fra Bo- og Naboskabet - der var efterhånden ikke så mange af Holmegaard Kommunes egne pensionister, som ønske beskæftigelse på Værkstedet - og der var en hyppig personaleudskiftning. Som en konsekvens heraf blev det politisk besluttet at nedlægge Værkstedet, hvilket skete i efteråret Der er efterfølgende fundet anden beskæftigelse til de pensionister, som ønskede dette, ligesom Bo- og Naboskab Holmegaard selv har funder beskæftigelse til de psykisk udviklingshæmmede. Netværksprojektet Der har hele tiden været et antal yngre kontanthjælpsmodtagere, som det ikke har været muligt at finde beskæftigelse eller aktivering på ordinære arbejdspladser. Som en konsekvens heraf iværksatte Socialudvalget et netværksprojekt, som under ledelse af en projektmedarbejder (socialrådgiver) har hjulpet disse borgere, som primært har været yngre kvinder, i gang med selv at kunne varetage de dagligdags basale funktioner overfor sig selv og familie. Der har ligeledes været foretaget undervisning og forskellige aktiverende gøremål. Det er lykkedes at få nogle i almindelig beskæftigelse, ligesom nogen er påbegyndt uddannelse. 16

31 Fra at være et tidsbegrænset projekt er det nu blevet et af de tilbud, Beskæftigelsesafdelingen kan tilbyde. Projektet har i årene 1997, 1998 og 1999 fået tilskud fra EU s Socialfond. Ældreområdet: Boliger Holmegaard kommune har solgt pensionistboligerne på Stenskovvej, Holmegaardsvej, Kildegårdsvej og Hyacintvej til Boligselskabet Lejerbo. Alle boligerne er renoveret i større eller mindre omfang i henhold til lov om ældreboliger. Specielt boligerne på Stenskovvej og Holmegaardsvej har gennemgået en gennemgribende ombygning og renovering og fremstår i dag som fuldt tidssvarende ældreboliger. Holmegaard Kommune har fortsat anvisningsretten til de tidligere pensionistboliger. Lejerbo har indrettet 8 ældreboliger i beboerfløjen på det gamle plejehjem i Toksværd og bygget 12 nye ældreboliger i plejehjemmets have. Holmegaard Kommune har indgået aftale med Lejerbo om anvisning af 25% af disse boliger og af et antal af de øvrige ældreegnede boliger, Lejerbo har opført i Kommunen. Aktiviteter Aktivitetshuset på Hesselvej i Toksværd er solgt, og der er i stedet indrettet aktivitetscenter i den del af det gamle plejehjem i Toksværd, der ikke benyttes til boliger. Der foregår her et væld af aktiviteter arrangeret enten af Kommunen eller af de ældre selv. Gennem såvel Pensionistforeningen, Efterlønsklubben og Aktivitetsgruppen i Toksværd bliver der oprettet og udbygget gode netværker. Senil demente I tæt tilknytning til Holmegaard Plejehjem er der i samarbejde med Boligselskabet Lejerbo opført et bofællesskab for senil demente bestående af 8 selvstændige boliger og et fællesrum. Bofællesskabet er opført således at de senil demente kan bo under kendte og trygge rammer. Holmegaard Kommune stiller personale til rådighed for plejen og omsorgen og har anvisningsretten til boligerne. Optræning/vedligeholdelse Området er udbygget, således at der nu er ansat 2 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut. 17

32 På Holmegaard Plejehjem er indrettet en egentlig fysioterapi, således at der kan foretages såvel enkelt som gruppevise behandlinger og træning. Behandlingen og træningen er for både plejehjemmets beboere og for beboere, som bor i egen bolig. Der foregår endvidere træning i almindelige dagligdags færdigheder i borgeres eget hjem, hvis borgeren efter sygdom eller indlæggelse på sygehus har behov herfor. Formålet hermed er i videst muligt omfang at bibringe borgerne tidligere færdigheder og vedligeholde dem, der er tilbage. 18

33 Kulturforvaltningens område Det aktive LIV - FRITID med indhold Fritid: Foreningsliv/folkeoplysning. Målsætning: At skabe rammer for et alsidigt tilbud af fritidsaktiviteter, som er medvirkende til at stimulere borgernes trivsel og livskvalitet - og endvidere at sikre, at også de svageste og ikke-etablerede grupper bliver tilgodeset og får adgang til tilbud og lokalefaciliteter. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre de fysiske og økonomiske rammer for den folkeoplysende virksomhed. Med udgangspunkt i folkeoplysningsloven, der er en rammelov, har folkeoplysningsudvalget ansvaret for at udmønte den økonomiske ramme for såvel hovedområde 1 (oplysningsforbund, studiekredse samt foredragsrækker for voksne) samt hovedområde 2 (kredse og foreninger). Undervisningen foregår i kommunale lokaler, der kan opfylde de fleste behov. En undtagelse er de fagspecifikke lokaler som sløjd og edb. De ikke-etablerede grupper er blevet tilgodeset mut lokaler. Der har været en tendens til at aktivitetsomfanget for begge oplysningsforbund har været mindre end forventet. Tilbudene har været der, men deltagertimetallet har været nedadgående. Samtidig har der været en fortsat tilgang til aftenskoleundervisning udenfor bopælskommunen. En situation, som beklages, pga. omfanget af mellemkommunal refusion, der er lovpligtig. Trods nedgang i medlemsantallet er der fortsat en god bredde i foreningstilbuddene. Vækst i Holme-Olstrup og nedgang i Fensmark og Toksværd. Kommunen sørger for vedligeholdelse af udendørsfacilliterne, herunder også materialeanskaffelser. I 1994: i alt 3222 medlemmer fra i alt 28 foreninger. I 1999: i alt 2882 medlemmer fra i alt 31 foreninger. Det skal understreges, at ovenstående registrering alene omfatter de foreninger, hvortil der udbetales næsetilskud. Medlemstilskuddet har, på nær et enkelt år, været på 145,- kr. pr helårsmedlem under 25 år. Det lovpligtige tilskud til halleje steg i 1994 til det niveau som Holmegaard kommune gennem en årrække har ydet foreningerne: 119,-kr pr. time pr. deltager. Særlige projekter er afviklet med støtte fra 5%-puljen. Denne pulje skulle især tilgodese nye initiativer og projekter fra borgerne. Antallet af ansøgninger, samt godkendelse af disse, har været svingende fra år til år. Det må konkluderes, at den økonomiske rammebevilling dækker det eksisterende aktivitets niveau. Det skal dog bemærkes, at medlemstilgang og afgang er varierende, og at midlerne mellem område 1 og 2 søges omfordelt i takt med ændrede behov. En omfordeling er besluttet med virkning fra

34 Der er i perioden ikke igangsat aktiviteter, der har medført større anlægs- og driftsudgifter. Kultur: (bibliotek, musikskole, teater, andre kulturelle opgaver) Det har været kendetegnende for kulturen, at der ikke har været tilført øgede bevillinger til nye anlæg- eller aktivitetsformål, bortset fra IT-investeringen på biblioteket. Få nye initiativer tilskrives Kulturregions-projektet, der startede i Her blev de statslige kulturopgaver/tilskud udlagt til kommuner og amter, men der skete ingen omfordeling af midlerne. Principperne for statstilskud til musikskolen og refusionen på børneteaterområdet har således været uændret. Ekstra tilførte projektmidler fra stat og amt, gjorde det muligt at eksperimentere og samarbejde. Derfor er nogle projekter og initiativer fremskyndet og iværksat i perioden, idet et tværkommunalt samarbejde gjorde det muligt. F.eks. Kulturskolen Møllen, Drifts- og udviklingsaftale på museumsområdet, DPØ (projekt med musikøvelokale), Skattekisten, (uddeling af tilskud til projekter arrangeret af børn), Kulturolympiade, kulturturismeprojekter m.m. Bibliotek: Delmål: 1) at biblioteket får etableret lokalt edb-system til løsning af administrative og publikums rettede opgaver. 2) bogen-kommer-service 3) mødelokale i Fensmark - at skabe bedre rammer for mødeaktiviteter og særlige arrangementer. 4) Toksværd filial - biblioteksbetjeningen i den østlige del af kommunen må ikke forringes. ad. 1: i 1994 blev det lokale edb-system taget i brug og i 1996 blev Info-hjørnet åbnet med publikumsadgang til Internettet. ad 2: er ikke gennemført for ældre og pensionister, men fra 1999 er der udbringning af bogposer til dagplejemødregrupper i Holme-Olstrup. ad 3) forudsætter en udbygning af biblioteket, hvilket ikke er sket. ad 4) der er i takt med IT-udviklingen sket servicemæssige forbedringer på filialen, der har bevaret sin hidtidige placering og åbningstid. Musikskolen: delmål: musikskolens status fastholdes og aktiviteterne udvikles og tilrettelægges i takt med bestyrelsens, lederens og brugernes ønsker. Musikskolen kunne i 1998 fejre sit 20-årsjubilæum. Såvel målsætning som delmål er opfyldt. Musikskolen har opfyldt kravene om antallet af undervisningsuger for at opnå optimal statstilskud. Antallet er lærere inkl. leder har haft et stabilt niveau på 12 og omfanget af arrangementer er stigende 20

35 p.t. omkring årlige koncerter m.m. Kun få har været på venteliste i perioden. Lokaleforholdene er ikke tilstrækkelige i forhold til omfanget af undervisning og sammenspil. Teater: delmål de åbne forestillinger skal fastholdes på nuværende niveau. Børneteaterforestillingernes antal kan ikke længere holdes på de 8, men er reduceret til 6 pga. prisstigninger. Andre kulturelle opgaver: Kunstfonden: Den sædvanlige udstillingspraksis med to årlige udstillinger og indkøb er fastholdt, bortset fra i 1997, hvor beløbet indgik i omlægningspuljen. Venskabsbysamarbejde: Kriterierne og beløbsstørrelserne har været justeret i perioden. Fra og med 1999 er folkeskolerne ikke er omfattet af kulturudvalgets konto. Projekter: målsætningen er udvidet til at omfatte regionale projekter, dog er bevillingen er blevet øget tilsvarende. Samdriftsaftaler med Næstved Museum og Næstvedegnens lokalhistoriske Arkiv: målsætningen fastholdt og det indbyggerbestemte tilskud er øget i perioden. 21

36 Indkomne ideer og forslag. 1. Skolebestyrelsen på Toksværd skole. Skolens fysiske rammer lever ikke op til kravene i folkeskoleloven. Toksværd skole efterlyser en langsigtet plan for renovering. Toksværd skole tager klar afstand fra en sammenlægning af skoledistrikterne i Holme- Olstrup og Toksværd. Skal 6. klasse forblive på Holme-Olstrup skole eller skal de flytte til Toksværd. De mangler en afgørelse på spørgsmålet. SFO s åbningstid må ikke indskrænkes. Den nuværende åbningstid bør fastholdes. Telebussens køretider passer ikke med SFO s åbnings- og lukketider. Et problem, at de yngste skolebørn skal med bussen op til 45 minutter før mødetid. Tung trafik på Toksværd Bygade udgør en trussel mod de bløde trafikanter. I svinget på Søledsvej er der ligeledes behov for at separere de bløde og hårde trafikanter. Forslag om overhaling forbudt på Landevejen ud for Søledsvej samt hastighedsbegrænsning på Landevejen fra Gødstrupvej til Holmegaardsvej på 60 km/t samt initiativ til yderligere at sikre de mange skolebørn, der skal krydse Landevejen. 2. Initiativgruppen for førtidspensionister. Forslag: Holmegaard kommune skal udbygge sit arbejde på at bedre forholdene for personer, der modtager offentlig førtidspension, gennem ansættelse af personale, der har bredt kendskab til problemerne for disse medborgere, samt afsætte midler på budgettet til opnåelse af formålet. Der skal satses på opsøgende arbejde. 3. Initiativgruppen for førtidspensionister. Ønskes: Etablering af aktivitetshus/center for førtidspensionister/pensionister i Fensmark samt udbygning/ændring af aktivitetshuset i Toksværd. I aktivitetshusene bør der som minimum kunne tilbydes: Mulighed for at kunne købe/fortære kaffe/te/kage mod betaling. Mulighed for selv at medbringe kaffe/te/kage Mulighed for stille sysler (porcelænsmaling, kortspil, syarbejde, tegne, male o.a.) Mulighed for at opbevare materialer, halvfabrikata, ting som har brug for at tørre. Mulighed for grovere hobbyarbejde (træ-/metalsløjd, pileflet, stenslibning, sølvarbejde m.m.) Mulighed for mødevirksomhed. Mulighed for hyggerum. Mulighed for at vaske/bade efter aktiviteter. Foreslår, at Kragemosegård indrettes som aktivitetshus. Her er der allerede mange faciliteter. 4. Holmegaard erhvervsforening. Erhvervsarealer Foreslår, at der udlægges erhvervsareal langs med Landevejen i forlængelse af erhvervsarealerne i Næstved kommune. De erhvervsarealer, der allerede er udlagt, skal vedligeholdes, så de ser indbydende ud. Skal der være f.eks. hotel, restaurations- og kursusvirksomheder, elle skal vi udnytte/udvikle dem, der allerede er i vores nærhed. Detailhandel: Indenfor detailhandelen skal vi sikre, at rammerne for detailhandlens forsatte udvikling er til stede. Der bør laves en bymidtestrategi i Fensmark, som vil kunne udvide bymiljøet i forhold til borgernes krav og forventninger. F.eks. en forskønnelse af Holmegaardsvej, således at de 2 forretningsområder blev bundet mere sammen. Infrastruktur: Togbetjeningen i Holme-Olstrup skal fastholdes, samtidig med at banestrækningen sikres en bedre vedligeholdelse end tilfældet er nu. 22

37 Realiseringen af den nye motorvej vil have lange udsigter, hvorfor der i den mellemliggende periode vil være behov for forbedringer lokalt. En regulering af trafikken i krydset Holmegaardsvej/Landevejen er et akut behov. F.eks. en lysregulering som krydset ved BonBon. Den tunge trafik på Toksværd Bygade er et stort problem. Foreslår igangsættelse af undersøgelser om mulighederne for en ny vej til erhvervsvirksomhederne i Toksværd via Søledsvej. Regulering af krydset Næstvedvej/Glasværksvej/Ellegårdsvej foreslås udført med lysregulering i stedet for rundkørsel af hensyn til op- og nedbremsninger af store køretøjer med forurening til følge. Turisme. Turismen har høj prioritet i erhvervsforeningens daglige arbejde som daglig leder af Holmegaard Turistpark s Udviklingsfond. Udviklingsfonden har til stadighed aktiviteter/projekter under udvikling og ser frem til at kunne præsentere nye og visionære projekter for politikere og embedsfolk i Holmegaard kommune. 6. Holmegaard-skolen Holmegaard-skolen har et stort ønske om at få indarbejdet i kommuneplanrammerne et område til udendørs aktiviteter i nærheden af skolen, til brug bl.a. for skolen og dens tilhørende SFO-afdelinger. Området skal i første omgang være hjemsted for skolens Projekt Jord, som et konkret udviklingsprojekt for samarbejde mellem skolen og dens SFO-afdelinger. I planerne indgår bl.a. ønsket om at plante en historisk skov, der kan afspejle skovudviklingen i lokalområdet siden stenalderen. Ligeledes ønskes der mulighed for at udgrave en sø. Skoven og søen vil kunne blive til glæde for såvel skole og SFOér som for Fensmarks beboere, der får mulighed for at gå i naturskønne omgivelser og som en smuk afgrænsning af en evt. kommende udstykning i forlængelse af Bakkevej og Stadionvej. På borgermødet den 30. august 1999 i Holme-Olstrup forsamlingshus indkom der følgende bemærkninger/kommentarer: Fremtidens boliger inkl. seniorboliger: Skal alt indenfor ældreområdet foregå i Fensmark? Hvad med aktivitetscentret i Toksværd? Efterlyser placering af ældreaktiviteter i Holme-Olstrup Der vil blive afholdt temamøder om ældreaktiviteterne i efteråret Undrer sig over prisen på udbygningen af plejehjemmet 10 grunde i Holme-Olstrup. Skal resten foregå i Fensmark? Børn og unge God idé med bo-tilbud til unge. Forældre bør selv tage vare om deres børn. Der burde være pasningsmulighed fra kl Pasningsgarantien overholdes ikke - i hvert fald ikke for 1½ år siden. Sommerferie i dagplejen bør planlægges bedre, så børnene ikke bliver kastet rundt mellem mange forskellige dagplejere. Ønsker mere fleksibilitet i pasningsordningen. Der bliver mere og mere behov for pasning også om aftenen. Små børn kan ikke indgå i idrætsforeninger m.v. som en del af pasningen. Mener der findes bedre oversigt over fødselstal m.v., således at børnepasningen kan planlægges bedre. 23

38 (Svar: Prognoserne har ikke passet på Holmegaard de sidste 5 år. 24 % af befolkningen i Holmegaard kommune er under 18 år i modsætning til amtet, hvor procenten er 20. Fritid og kultur Synes ikke, det ser så sort ud med hensyn til tabte børn. De årige vender sig udad i forbindelse med videre uddannelse. Pasningstilbuddet før skolealder er dækket ind med 100 % De fysiske rammer for Toksværd skole svarer ikke til kravene i folkeskoleloven og bør i høj grad forbedres. De nuværende fritidstilbud skal samarbejde - men ikke sammenlægges. Skoledistrikterne skal ikke sammenlægges. (Svar fra JL: De fysiske rammer omkring fysikundervisningen skal udbygges) (Svar fra PM: Mener ikke, der er langt til sammenlægning af skoledistrikterne. Hvilke unge er det, der ikke deltager i foreningslivet? Det er ikke kun fysiklokalerne på Toksværd skole, der er for små. Der er frit skolevalg, når der er 2 skoledistrikter - men ikke, hvis der kun er ét distrikt. Man skal medvirke til, at sporten ikke bliver for elitepræget i foreningerne. Det skal være for alle. Opfordrer til at iværksætte Sjov sommer i stil med nabokommuner. Dårlig idé at blande sig i foreningslivet. Synes det er en dårlig idé at styrke musiklivet - det er den dyreste fritidsaktivitet. Hvis man ønskes særlige/eller specielle aktiviteter til sine børn, må forældrene selv køre deres børn til nabokommunen, hvor aktiviteten findes. Sammenlægning af skoledistrikter - hvilken betydning har det? (Svar: Det kunne få den betydning, at f.eks. 12 børn tilmeldt BH-klassen i Toksværd og 30 børn tilmeldt BH-klassen i Holme-Olstrup kunne fordeles på 2 klasser i alt i stedet for 3 klasser) Hvis der kun bliver ét skoledistrikt - betyder det så også kun én skole? Samarbejde mellem SOC og KUL om at samle børn op. Dårlig idé at flytte musiklivet til Næstved. (Svar fra PM: Brugerbetalingen indenfor musikskolen er stor) Skoledistrikter sammenlægges, men Toksværd skole bliver ikke udbygget. Skal Toksværd skole lukkes? Efterlyser tilladelse til at bygge i landzone. Trafik og forskønnelse af Holmegaard kommune + Erhverv og turisme Hvor skal den nye motorvej placeres? Der er renoveret smukt omkring Brugsen og den nye udstykning med veje ser også godt ud. Nu trænger de gamle veje til et løft. Fortove og kantsten er meget dårlige og gadelys trænger til udskiftning. Krydset Gødstrupvej/Landevejen/Toksværd Bygade er et farligt sted for skolebørnene at krydse. Kan der ikke gøres noget? Åbningstiderne i SFO burde udvides. Efterlyser mere breddeidræt. Hvilke planer ligger der for Toksværd Bygade? Chikanerne er farlige for de bløde trafikanter. Foreslår, at der etableres fortov i vestsiden af Toksværd Bygade fra skolen til Ellebæk. (Svar fra VH: Problemet med Toksværd Bygade er, at der er meget tung trafik og vejen er smal) 24

39 Hvad vil man gøre ved de kloakproblemer, der er blevet i Holme-Olstrup efter at Toksværd er koblet på renseanlægget i Holme-Olstrup? (Svar fra VH: En del af overfladevandet i Toksværd er koblet fra og man forsøger at få fat i mere ligesom man overvejer at udbygge renseanlægget) De vilde blomster i grøftekanterne er et smukt syn. I 1997 indførtes Holmegaardbussen og man troede, det løste en masse problemer. Desværre har det ikke hjulpet meget, fordi den skal køre som skolebus også. Chr.Winthersvej ønskes rettet af, så den kan bruges til gå- og cykelture. Den har en meget ujævn og farlig overflade. Påstår at hun kan komme hurtigere til København fra Holme-Olstrup end til Fensmark. Bor i område 15, som er et erhvervsområde. Han ønsker en graduering af de lilla farver, som skulle angive arten af erhverv. Hvis renseanlægget skal udbygges foreslås det at etablere en anden vejadgang. P.t. kører Sydslams tunge biler meget på Møllegårdsvej. Når man betaler samme skat, skal man også have samme service, selv om man bor ude i landområdet. Borger uddeler blomster til kommunen for etableringen af de 2 institutioner Skovbørnehaven og Kernehuset Der køres for stærkt på Landevejen udfor Holmegaardsvej. Ønsker en lægepraksis mere. (Svar fra OL: Lægepraksis er i amtets regi) 25

40 HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN TRYGHED VÆKST Vedtaget den 28. marts 2001

41 RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Generelle bestemmelser I henhold til 11, stk. 5 i Lov om Planlægning fastsættes følgende rammebestemmelser for indholdet af lokalplaner, der tilvejebringes i Holmegaard kommune: Overførsel af arealer fra landzone til byzone kan kun ske i forbindelse med en lokalplan, hvor det udtrykkeligt er beskrevet, at arealerne overføres til byzone. Dette gælder for de arealer, der er vist med krydsskravering på rammekortet. Tekniske anlæg, vej- og stianlæg. I forbindelse med lokalplaner skal det sikres, at der er mulighed for gennemførelse af tekniske anlæg, samt vej- og stianlæg i overensstemmelse med principperne i hovedstrukturdelen. Varmeforsyning. I forbindelse med lokalplaner skal det sikres, at ny bebyggelse kan tilsluttes kollektiv varmeforsyningsanlæg i overensstemmelse med kommunens varmeplan. Elforsyning. Ved udbygning af bolig- og erhvervsområder kan der blive behov for opstilling af mindre transformerstationer. Lokalplaner skal sikre mulighed for etablering af de til områdernes forsyning nødvendige transformerstationer. Erhverv i boligområder. Kommunalbestyrelsen kan tillade etablering af nærmere angivne erhvervstyper, der normalt kan finde sted fra parcelhus eller tæt/lav bebyggelse, når det kan ske uden væsentlig genevirkning for området. Virksomhedsindehaveren skal bo på ejendommen, og der må ikke blive behov for yderligere parkering end der er plads til på ejendommen. Landsbyer. Inden for de afgrænsede landsbyer, Gødstrup og Ravnstrup, Sørup og Kalby samt husrækken på Postrækken er kommunalbestyrelsen zonemyndighed, jævnfør 35, stk. 3, i Lov om Planlægning. Område-inddeling. Lokalplanerne er opdelt på følgende måde: Fensmark sogn Holme-Olstrup sogn Toksværd sogn område F - for landområdet efterfulgt af L område H - for landområdet efterfulgt af L område T - for landområdet efterfulgt af L Det følgende ciffer angiver enkeltområdet inden for det pågældende sogn, medens det sidste ciffer angiver nummeret på den enkelte lokalplan inden for enkeltområdet. 2

42 OMRÅDE: F.1. Granitvej - Flintevej Flintevej Granitvej Stenskovvej De fremtidige fysiske rammer: For område 1 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage med udnyttet tagetage. Bebyggelsesprocenten, for hver enkelt ejendom, må ikke overstige 25 %. Mindst 10 % af arealet anvendes til friarealer af forskellig karakter, fælles for hele området. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F Granitvej Lokalplan nr. F Flintevej 3

43 OMRÅDE: F.2. Hyttemestervej - Slibemestervej Slibemestervej A Slibemestervej Hyttemestervej B De fremtidige fysiske rammer: For område 2 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage og udnyttet tagetage. Område A er forbeholdt tæt/lav bebyggelse, hvor bebyggelsesprocenten for den samlede bebyggelse ikke må overstige 25 %. Område B er forbeholdt parcelhus, hvor bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 25%. De udvalgte friarealer er fælles for hele området. Eksisterende regulering: Byplanvedtægt nr. 4 for Hyttemestervej Lokalplan nr. F Hyttemesterparken Lokalplan nr. F Åben/lav på Slibemestervej Lokalplan nr. F Tæt/lav på Slibemestervej 4

44 OMRÅDE: F.4. Kalkerup Glasværksvej Ellegårdsvej B A Dragehøjvej Næstvedvej C Kalkerupvej Bækgårdsvej Den fremtidige udvikling: For område C i lokalplan nr. F.4.0. ændres anvendelsen til blandet bolig og erhverv, hobbylandbrug o.lign. De fremtidige fysiske rammer: For område 4 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, evt. varmecentral og lignende, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage og udnyttet tagetage ved åben/lav og tæt/lav bebyggelse og ikke med mere end 2 etager ved etagebebyggelse. Boligbebyggelse fastlægges således, at der i området fortrinsvis placeres åben og lav bebyggelse, mens mindre arealer i området reserveres til tæt/lav bebyggelse og etagebyggeri.. Mindst 20 % af området anvendes til friarealer af forskellig karakter, fælles for hele området. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 25 % for åben/lav bebyggelse og 40 % for tæt/lav bebyggelse. Ved etagebyggeri må bebyggelsesprocenten ikke overstige 25%. Der fastlægges et differentieret vej- og stisystem efter principper omtalt i kommunens forslag til dispositionsplan af 1974 og med hovedstiernes forløb som angivet på dispositionsplanens kortplan 9. Arealet mærket A udbygges før arealet mærket B og arealet mærket B udbygges før arealet mærket C. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F.4.0. Lokalplan nr. F.4.1. Lokalplan nr. F.4.2. Lokalplan nr. F.4.3. for hele området for 1. etape (tæt/lav omkring Dragehøjvej) for 2. etape (Ellegårdsvej) for åben/lav omkring Dragehøjvej 5

45 OMRÅDE: F.5. Hovledet - Kattekæret Østerled Kattekæret Glasværksvej Hovledet Holmegaardsvej Nyvej Østerled Glasværksvej De fremtidige fysiske rammer: For område 5 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen. Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage og udnyttet tagetage. Bebyggelsesprocenten for området under eet må ikke overstige 25 %. Mindst 10 % af arealet indenfor hvert område skal anvendes til friarealer af forskellig karakter, fælles for området. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F.5.1. Lokalplan nr. F.5.3. Hovledet/Kattekæret Østerled 6

46 Anfangervej OMRÅDE: F.6. Anfangervej - Skyrervej Skyrervej De fremtidige fysiske rammer: For område 6 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse og bebyggelsens omfang og karakter, områdets vej- og stibetjening samt byggelinier fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 2, dog ophæves bestemmelserne om fast byggelinie ved boligvejene. Bebyggelsesprocenten, for hver enkelt ejendom, må ikke overstige 25 %. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage med udnyttet tagetage. Områdets anvendelse og bebyggelsens omfang og karakter udvides til at omfatte bebyggelsesformen tæt/lav. Bebyggelsesprocenten for tæt/lav boligbebyggelse (Holmegaardsbo) må ikke overstige 40%. Eksisterende regulering: Byplanvedtægt nr. 2 Lokalplan nr. F.6.1 for andelsboligerne Holmegaardsbo 7

47 Akacievej Bakkevej Sibberupvej OMRÅDE: F.7. Boligområde i Fensmark Vibevej Chr. Winthersvej Cedervej Valnødvej Granvej Bøgevej Stadionvej Ahornvej Akacievej Tjørnevej Platanvej Egevej Hasselvej Kildegårdsvej Kildealle De fremtidige fysiske rammer: For område 7 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål og bebyggelse til offentlige formål institutionsbyggeri samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage med udnyttet tagetage. Bebyggelsesprocenten, for hver enkelt ejendom, må ikke overstige 25 % ved åben og lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten for et område til kæde/rækkehuse (Akaciehaven) må ikke overstige 27,5%. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F.7.2. Lokalplan nr. F.7.3. Chr. Winthersvej Akaciehaven 8

48 OMRÅDE: F.11. Holmegaardsvej Næstvedvej Holmegaardsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 11 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdernes anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 %. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m Bebyggelse skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. Der må ikke i området være vognmandsforretning, entreprenørforretning og lignende med tung trafik. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F Lokalplan nr. F Lokalplan nr. F Rådhus Gadekæret SuperBrugsen 9

49 Svinget OMRÅDE: F.14. Kraft/varme - anlæg Svinget Engvej Chr. Winthersvej, sti For område 14 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til produktionsformål (kraft/varme). Det samlede rumfang af bygninger inden for området må ikke overstige 3 m 3 pr m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grundens areal. Højden af bygningerne må kun - med kommunalbestyrelsens godkendelse - overstige 8,5 m over niveauplan, og kun såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift nødvendiggør det. Undtaget herfra er skorsten og akkumuleringstank. Der må ikke opstå genevirkninger i form af støj, røg og ilde lugt i forhold til omkringliggende boliger. Som betingelse for bebyggelsens ibrugtagning skal der etableres et 10 m bredt beplantningsbælte som afgrænsning mod det åbne land. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F Fensmark kraft/varme - anlæg. 10

50 Glasmagervej OMRÅDE: F.16. Glasmagervej Glasmagervej Glasværksvej De fremtidige fysiske rammer: For område 16 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom kontorvirksomhed, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der kan opføres eller indrettes enkelte boliger (bestyrer- og portnerbolig o.l.) i forbindelse med virksomhederne. Rumfanget af bygningerne må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2 af vedkommende grunds nettoareal, og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grundens nettoareal. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Dog undtages enkelte elementer såsom skorstene. Ved fremtidig lokalisering i området må der ikke placeres virksomhed med genevirkninger i form af støj, røg og ilde lugt. Som betingelse for bebyggelsens ibrugtagen skal der etableres et 10 m bredt grønt bælte langs Glasværksvej. Som betingelse for bebyggelsens ibrugtagen skal der bibeholdes et 10 m bredt beplantet bælte som afgrænsning af området mod det åbne land. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. Lokalplan nr. F F

51 Svinget Sibberupvej OMRÅDE: F.17. Glasværket Engvej Svinget Glasværksvej Vibevej lasværksvej De fremtidige fysiske rammer: For område 17 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til glasindustri eller anden dertil knyttet industri. Det samlede rumfang af bygningerne inden for området må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af områdets areal. Højden af nye bygninger må kun - med kommunalbestyrelsens godkendelse - overstige 25 m, og kun såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift nødvendiggør dette. Husene nummereret 1-11 på detailtegning af område 17 samt den omkringliggende beplantning søges bevaret, og husenes ydre bibeholdes i ovenensstemmelse med den oprindelige byggeskik. Bygning 12 og 13 søges bevaret uændret. Før der gives eventuel tilladelse til eventuel nedrivning, skal der udarbejdes have- og belægningsforslag for området ved den gamle port. For arealerne nærmest Holmegaard mose skal der tages hensyn til naturfredningslovens 43 ved projektering og udførelse af anlæg. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F Glasværksbyen 12

52 13

53 Villavej OMRÅDE: F.18. Skole Chr. Winthersvej Bakkevej Stadionvej Holmegaardsvej Tørvevej De fremtidige fysiske rammer: For område 18 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole). Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 %. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager. Mindst 20 % af hvert af områderne skal anvendes til større samlede friarealer. Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. Eksisterende regulering: 14

54 OMRÅDE: F.21. Offentlige formål m.v. Fensmark Skov Chr. Winthersvej Stenskovvej Stenskovvej Holmegaardsvej Næstvedvej Ahornvej Kildegårdsvej Område 21 De fremtidige fysiske rammer: For område 21 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdernes anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og præstegård, institutioner for børn og ældre, ungdomsformål, udlejning for ældre o.l.) samt liberalt erhverv. Bebyggelsen for hvert område under et må ikke overstige 30 %. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager. Eksisterende regulering: Lokalplan nr Senil demente 15

55 OMRÅDE: F.23. Holmegaard Hallen Glasværksvej Glasmagervej De fremtidige fysiske rammer: For område 23 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (idrætshal og lign. anlæg, stadion, boldbaner, parkeringspladser og lignende). Områdets anvendelse og byggeriets omfang samt områdets vej- og stibetjening fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i partiel byplanvedtægt nr. 3. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager. Eksisterende regulering: 16

56 Bakkevej OMRÅDE: F.24. Chr. Winthersvej Chr. Winthersvej Stadionvej Holmegaardsvej Tørvevej De fremtidige fysiske rammer: For område 24 skal følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen være gældende: Område 24 er et nyt område, der planlægges til offentlige formål indeholdende: Ældrecenter Senior-bofællesskaber Projekt Jord for SFO og skoleområdet Boligbebyggelse Glas-/mosemuseum Eksisterende regulering: 17

57 OMRÅDE: F.27. Øysensø og grønt område ved Biblioteket Holmegaardsvej Platanvej Næstvedvej Kildealle Glasværksvej Kildedalsvej Kildegårdsvej Kildebrøndsvej Kildevangsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 27 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdernes anvendelse fastlægges til offentligt friareal. Områderne friholdes for bebyggelse bortset fra evt. mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdernes anvendelse som offentlige friarealer. Eksisterende regulering: 18

58 OMRÅDE: F.30. SEAS Glasværksvej De fremtidige fysiske rammer: For område 30 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til opførelse af transformerstation 132/10 kv. Som betingelse for stationens ibrugtagen etableres et slørende beplantet bælte omkring stationen. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F SEAS 19

59 OMRÅDE: F.31. Kolonihaver Næstvedvej Bækgårdsvej Møllevej De fremtidige fysiske rammer: For område 31 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, daghaver og kolonihaver. Området friholdes for anden bebyggelse end de for bedriften nødvendige mindre bygninger (f.eks. toiletbygning og havehus) i forbindelse med områdets anvendelse. Bebyggelsen på hver enkelt grund i haveområdet må ikke overstige 15 m 2. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F Kolonihaver 20

60 OMRÅDE: F.34. Trollesgave Trollesgave Fensmark Skov Stenskovvej Stenskovvej De fremtidige fysiske rammer: For område 34 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til beboelser, liberale erhverv og offentlige formål herunder institutioner. Ny bebyggelse i området skal have en placering, udformning og et materialevalg eller på anden måde ved sin arkitekttoniske udformning og indpasning medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø. Eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelser skal bevares. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. F Trollesgave 21

61 Petersmindevej OMRÅDE: H.9. Holme-Olstrup boligområde Møllegårdsvej Møllevænget Holmevænget Landevejen Ringerbakken Banevænget Løgvej Hyacintvej Olstrupvej Degnebakken Stationsvej Liljevej Kirkevænget Skovvej Lodkrog Loddervej De fremtidige fysiske rammer: For område 9 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdernes anvendelse fastlægges til boligformål og bebyggelse til offentlige formål (institutionsbyggeri) samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage og udnyttet tagetage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 % for hver enkelt ejendom ved åben/lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten ved tæt/lav bebyggelse må ikke overstige 25 % (Boligselskabet af 1943). Mindst 10 % af arealet indenfor hvert område skal anvendes til friarealer af forskellig karakter, fælles for området. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. H Boligselskabet af 1943 Lokalplan nr. H Andelsboliger - Petersminde Lokalplan nr. H Boligselskabet af 1943 Lokalplan nr. H Andelsboliger Krohaven Lokalplan nr. H Rammelokalplan for Løgvej Lokalplan nr. H.9.6. Detaillokalplan for en del af området ved Løgvej 22

62 OMRÅDE: H.15. Møllegårdsvej m.m. Holmegaardsvej Møllegårdsvej Møllegårdsvej Landevejen Landevejen Olstrupvej De fremtidige fysiske rammer: For område 15 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til centerformål - blandet bolig og erhverv (butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål. Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 40 %. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. Eksisterende regulering 23

63 OMRÅDE: H.20. Holme-Olstrup skole - institutioner m.v. Loddervej Stationsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 20 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg, parkering m.m.) Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25 %. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. Mindst 20 % af området skal anvendes til større samlede friarealer. Bebyggelse skal placeres således, at genevirkninger i forhold til omgivelserne undgås. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. H Skole m.v. 24

64 Loddervej OMRÅDE: H.26. Offentligt friareal, skov m.v. Stationsvej Kirkevænget Lodkrog De fremtidige fysiske rammer: For område 26 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentligt friareal, såsom legeplads, spejderstadion, kolonihaver m.v. Området friholdes for bebyggelse bortset fra evt. mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger, spejderhytte el.lign.) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt friareal. Eksisterende regulering: 25

65 OMRÅDE: H.28. Holme-Olstrup kirke Kirkevænget Skovvej Kirkevænget Stationsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 28 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentligt formål (kirke, kirkegård, friareal). Området friholdes for bebyggelse bortset fra bygninger i forbindelse med områdets anvendelse til offentligt formål som nævnt under a. Eksisterende regulering: 26

66 OMRÅDE: H.32. HOLME-OLSTRUP renseanlæg. De fremtidige fysiske rammer: For område 32 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastsættes til drift for anlæg for spildevandsrensning og hertil knyttede aktiviteter som slambehandling og opbevaring. Det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grundens areal. Udvidelse af anlæg og bygninger skal placeres og udformes således, at det i mindst muligt omfang vil skæmme eller dominere det åbne land. Der skal etableres et 3 m bredt beplantningsbælte af fortrinsvis danske småtræer og buske omkring det samlede areal. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. H

67 OMRÅDE: H.33. Holme-Olstrup erhvervsområde Gartnervej Landevejen De fremtidige fysiske rammer: For område 33 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom kontorvirksomhed, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder service- og forretningsvirksomhed i tilknytning til den pågældende virksomhed. Der kan opføres eller indrettes enkelte boliger (bestyrer- og portnerboliger o.lign.) i forbindelse med virksomhederne. Rumfanget af bygningerne må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2 af vedkommende grunds nettoareal, og det bebyggede areal må ikke overstige halvdelen af grundens nettoareal. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m dog undtagen skorstene m.v. Ved fremtidig lokalisering i området må der ikke placeres virksomheder med genevirkninger i form af støj, røg og ilde lugt. I lokalplanen skal der fastsættes grænseværdier for støj, røg og ilde lugt for at fremme lokalisering og sagsbehandling for virksomheder. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. H Lokalplan nr. H Lokalplan nr. H

68 OMRÅDE: H.35. Fritidsområde - Campingplads m.m. De fremtidige fysiske rammer: For område 35 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til camping- og vandlandsområde med aktiv beskæftigelse for børn og voksne. Der skal sikres en hensigtsmæssig hoveddisponering af området for etablering af velfungerende adgangs- og parkeringsforhold. Den nødvendige bebyggelse og øvrige anlæg skal opføres og placeres således, at genevirkningerne for omgivelserne bliver minimale. Der skal etableres de nædvendige støjafskærmninger Der skal etableres plantebælter, således at området får karakter af grønt område. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. H Camping- og vandlandsområde. Tillæg til lokalplan nr. H ny høj aktivitet. + revideret lokalplan 29

69 OMRÅDE: H.L. Vindmølleområde i Holme-Olstrup. A Hele område H.L.1. er beliggende i vindmølleområdet, hvor der kan opstilles vindmøller på visse betingelser, og hvor følgende rammer for lokalplanlægningen gælder: Der kan placeres vindmøller i det åbne land. Området anvendes til vindmøllegruppe med fortsat mulighed for landbrugsdrift. Placering og udformning af vindmøllerne sker efter en interesseafvejning, hvor der tages det fornødne hensyn til landbrug-, miljø-, råstof-, fredning-, telekommunikationsinteresserne og nabointeresserne. Der opnås bedst mulig udnyttelse af områdets vindresourcer. Vindmøllerne placeres, så de overholder gældende støjkrav i forhold til de nærmeste naboer. Vindmøllernes totalhøjde må ikke overstige 70 m og navhøjden 46 m. Farve, navhøjde, tårnenes udformning og rotorens omløbsretning for disse vindmøller skal være ens. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. H.L.1. 30

70 OMRÅDE: T.L. Vindmølleområde i Ravnsbjerg. B Hele område T.L.1. er beliggende i vindmølleområdet, hvor der kan opstilles vindmøller på visse betingelser, hvor følgende rammer for lokalplanlægningen gælder: Der kan placeres vindmøller i det åbne land. Området anvendes til vindmøllegruppe med fortsat mulighed for landbrugsdrift. Placering og udformning af vindmøllerne sker efter en interesseafvejning, hvor der tages det fornødne hensyn til landbrug-, miljø-, råstof-, fredning-, telekommunikationsinteresserne og nabointeresserne. Der opnås bedst mulig udnyttelse af områdets vindresourcer. Vindmøllerne placeres, så de overholder gældende støjkrav i forhold til de nærmeste naboer. Vindmøllernes totalhøjde må ikke overstige 70 m og navhøjden 46 m. Farve, navhøjde, tårnenes udformning og rotorens omløbsretning for disse vindmøller skal være ens. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. T.L.1. 31

71 Tofteengen OMRÅDE: T.3. Boligområde i Toksværd Lundebakkevej Smedevænget Toksværd Bygade De fremtidige fysiske rammer: For område 3 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage og udnyttet tagetage. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 % for hver enkelt ejendom ved åben/lav bebyggelse og ikke overstige 40 % af den samlede ejendom ved tæt/lav bebyggelse. Mindst 15 % af arealet inden for hvert område skal anvendes til friarealer af forskellig karakter, fælles for området. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. T.3.1. Tofteengen 32

72 OMRÅDE: T.10. Toksværd boligområde Solbakkevej Søledsvej Hesselvej Solbakkevej Bruunsmindevej Toksværd Bygade Klokkergårdsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 10 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelse må ikke opføres med mere end én etage og udnyttet tagetage. Bebyggelsesprocenten, for hver enkelt ejendom, må ikke overstige 25 % ved åben og lav boligbebyggelse. Eksisterende regulering: 33

73 OMRÅDE: T.12. Toksværd Bygade Søledsvej Toksværd Bygade Klokkergårdsvej Lundebakkevej Toksværd Bygade De fremtidige fysiske rammer: For område 12 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse og offentlige formål. Bebyggelsesprocenten, for hver enkelt ejendom, må ikke overstige 25% ved boligbebyggelse og 40% ved anden bebyggelse. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. Eksisterende regulering: 34

74 OMRÅDE: T.13. Søledsvej Landevejen Søledsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 13 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål samt mindre erhvervsvirksomhed, der kan indpasses i området. Bebyggelsesprocenten, for hver enkelt ejendom, må ikke overstige 25 %. Bebyggelse må ikke udføres med mere end én etage med udnyttet tagetage. Eksisterende regulering: 35

75 OMRÅDE: T.19. Toksværd skole, hal, institution m.v. Toksværd Bygade Tokesvej De fremtidige fysiske rammer: For område 19 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg, parkering m.m.). Bebyggelsesprocenten, for området under eet, må ikke overstige 40 %. Mindst 20 % af området skal anvendes til større samlede fælles friarealer. Bebyggelsen skal placeres således, at genevirkninger i forhold til omgivelserne undgås. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 8,50m over terræn. Dog må en evt. gymnastik- og idrætshal have en højde på indtil 11m. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. T Toksværd skole Lokalplan nr. T Toksværd hallen 36

76 OMRÅDE: T.22. Toksværd Kirke m.m. Tokesvej Søledsvej Klokkergårdsvej Lundebakkevej Toksværd Bygade Dystedvej De fremtidige fysiske rammer: For område 22 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård og præstegård, institutioner for børn og ældre samt til bebyggelse med udlejningsboliger, herunder pensionistboliger). Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 % for hvert område under et. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. T Smedevænget Lokalplan nr. T Ældreboliger på Tokesvej Lokalplan nr. T Toksværd Plejehjem 37

77 Søledsvej OMRÅDE: T.25. Toksværd idrætsplads Landevejen Søledsvej De fremtidige fysiske rammer: For område 25 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til idrætsformål. Området friholdes for bebyggelse, bortset fra bygninger, der anvendes til idrætsformål (offentlige formål). Eksisterende regulering: 38

78 Lundebakkevej OMRÅDE: T.29. SF-stensfabrik privat fællesvej 6,75 m bred privat fællesvej Lundebakke vej 4,75 m bred privat fællesvej De fremtidige fysiske rammer: For område 29 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til produktionsformål (betonstensindustri). Det samlede rumfang af bygninger inden for området må ikke overstige 2 m 3 pr. m 2 grundareal, og bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 %. Højden af bygninger må kun - med kommunalbestyrelsens godkendelse - overstige 8,5 m over niveauplan, og kun såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift nødvendiggør det. Eksisterende regulering: Lokalplan nr. T SF-stensfabrik Fremtidig udvikling: Køreteknisk anlæg og skydebaner inddrages under erhvervsområdet. 39

79 OMRÅDE: T.37. Fritidslandbrug Lundebakkevej De fremtidige fysiske rammer: For område 37 gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål i forbindelse med fritidslandbrug. Retningslinier for områdets udformning skal fastlægges. Bebyggelsesregulerende bestemmelser skal fastlægges. Adgang til parcellerne skal ske ad Lundebakkevej. Eksisterende regulering: Fremtidig udvikling: 40

80 OMRÅDE: T.D. Dysted. Landsbyen Dysted Gl.Skolevej Hovkrog Dystedvej De fremtidige fysiske rammer: For landsbyen DYSTED gælder følgende rammebestemmelser for lokalplanlægningen: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål og landbrugsformål. I Dysted gamle skole kan der være kulturelle og undervisningsmæssige aktiviteter samt mulighed for at udvide ejendommen som kursusejendom med særligt sigte på folkekulturen under dennes forskellige former. Ny bebyggelse i området skal have en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition, eller på anden måde ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø. Eksisterende karakteristisk bebyggelse med tilhørende omgivelse samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi skal bevares. Træer, hegn m.v. skal bevares. Eksisterende regulering: Lokalplan T.D.2. 41

81 RAMMEBESTEMMELSER FOR DE AFGRÆNSEDE LANDSBYER For landsbyerne Gødstrup, Ravnstrup, Kalby og Sørup gælder følgende rammebestemmelser: Der kan opføres enkelte jordbrugsparceller (max. 1 ha.) eller enkelte boliger på min m 2 som hul-udfyldninger. Bebyggelsesprocenten må højst udgøre 25 % (dog max. 250 m 2 beboelse). Bebyggelsen skal opføres i materialer, som ikke virker skæmmende og holdes i jordfarver. Afgørelsen ligger hos kommunalbestyrelsen. Boliger kan etableres i tidligere driftbygninger, når min. Afstand til møddinger og stalde overholdes. Samtidig skal man kunne tåle den landlige duft og støjgrænserne i skel skal fastsættes som i blandet bolig og erhverv. Dog skal der tages hensyn til tidligere og senere arbejdstider af hensyn til den landbrugsmæssige drift. Gødstrup Ravnstrup Kalby Sørup 42

82 For den afgrænsede husrække Postrækken gælder følgende rammebestemmelser: Bebyggelsesprocenten må højst udgøre 25 % Bebyggelsen skal opføres i materialer, som ikke virker skæmmende og holdes i jordfarver. Afgørelsen ligger hos kommunalbestyrelsen. Postrækken RAMMEBESTEMMELSER FOR DET ØVRIGE LANDOMRÅDE. Områdets anvendelse fastlægges primært til jordbrugsformål, samt rekreative formål. Der må ikke i det åbne land opføres nyt byggeri ud over til jordbrugsformål. Ny bebyggelse samt om- og tilbygninger skal placeres og have en udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. 43

83 Rammer for placering af arealer til butiksformål. I kommunecenteret - Fensmark skal udbygningen og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål ske i centerområdet. Næ stvedvej H o lm e g a a rd s v e j FENSMARK 1. Det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål fastsættes til m 2 2. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til dagligvarer er m Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til udvalgsvarer er m 2. I lokalcentrene Holme-Olstrup og Toksværd kan der tillades udbygning og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål i hele byområdet. HOLME-OLSTRUP TOKSVÆRD 44

84 4. Det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål fastsættes til m 2 i Holme-Olstrup og m 2 i Toksværd. 5. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til dagligvarer er m Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til udvalgsvarer er m 2. Udenfor de 3 byområder er der mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Der er en forudsætning, at butikken kun sælger varer, der er produceret på virksomheden og at produktionen er virksomhedens hovedaktivitet. Butikker i landzone. Det vil ofte være muligt at opnå landzonetilladelse til mindre butikker i følgende tilfælde: Etablering af gårdbutikker på landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende bygning og der er tale om begrænsede åbningstider. tilladelse til salg af et meget begrænset varesortiment i tilknytning til helårsboliger, når salg og lager kan indrettes en eksisterende bygning og der er tale om begrænsede åbningstider. tilladelse til opførelse og etablering af mindre butikker i landsbyer, når kundegrundlaget primært er landsbyens og nærmeste oplands beboere. 45

85