HOLMEGAARD KOMMUNE REDEGØRELSE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLMEGAARD KOMMUNE REDEGØRELSE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED"

Transkript

1 HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 REDEGØRELSE TRYGHED VÆKST

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Forudsætninger side 3 Planberetning: Teknisk forvaltnings område side 7 Børneforvaltningens område side 13 Socialforvaltningens område side 15 Kulturforvaltningens område side 19 Indkomne ideer og forslag side 22 2

3 I N D L E D N I N G I henhold til lov om planlægning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kommuneplan ud fra en samlet vurdering af de arealmæssige, naturgivne og økonomiske ressourcer i kommunen, samt ud fra målene for befolknings- og erhvervsudvikling sammenholdt med sektorplanlægningen. Indenfor rammerne af regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. R E V I S I O N A F K O M M U N E P L A N E N I henhold til lov om planlægning nr. 746 af kapitel 6 skal kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at revidere/ajourføre kommuneplanen, enten ved at foretage en redigering af den nugældende kommuneplan, det vil sige at foretage ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller lade en ny kommuneplan udarbejde. I 1998 besluttede kommunalbestyrelsen, at kommuneplanen for Holmegaard kommune skulle ajourføres. F O R U D S Æ T N I N G E R Rammerne for kommuneplanen sættes af den overordnede planlægning i form af planloven, landsplandirektiver samt regionplanen for Storstrøms amt. PLANLOVEN Planloven indeholder nye bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Bestemmelserne regulerer mulighederne for opførelse af større daglig- og udvalgsvareforretninger. Hensigten med bestemmelserne er at forbedre mulighederne for bevarelse af mindre butikker i bykerner og landområder. Indtil der i regionplanen er indføjet bestemmelser om detailhandelens udviklingsmuligheder (forventes tilvejebragt inden udgangen af år 2000 i form af et regionplantillæg), gælder et sæt overgangsbestemmelser. Overgangsbestemmelserne betyder, at kommunerne ikke kan udlægge nye arealer i kommuneplanerne til detailhandelsformål. LANDSPLANDIREKTIVER P.t. er der ingen bindinger, der berører Holmegaard kommune. REGIONPLANLÆGNING Storstrøms amt har vedtaget regionplan 1997, der beskriver de overordnede retningslinier. 3

4 Af særlig betydning for Holmegaard kommune kan nævnes, at der med regionplanen lægges op til en udbygning af Næstved-Rønnede landevejen. På miljøområdet lægges der store bindinger på udnyttelsen af det åbne land, idet den største del af kommunen er udpeget til særlige naturområder og områder, der er af stor væsentlighed for grundvandsindvindingen. Generelt går det igen inden for næsten alle sektorer, at Storstrøms amt søger at udbygge den grønne profil. Et område der meget konkret vil blive berørt i denne sammenhæng er spildevandshåndteringen også i det åbne land. Ud fra den målsætning om renhed det enkelte vandløb har fået tildelt i Amtets udpegning, vil der af kommunen skulle stilles krav til rensning af spildevandet, hvis målsætningen ikke kan opnås. Det gælder alle udledninger af spildevand både fra renseanlæg og udledning fra enkeltejendomme. Regionplanen for Storstrøms amt har følgende punkter, der kan have betydning for kommuneplanlægningen i Holmegaard kommune: 2.12 Kommunecentre (Fensmark). Kommunecentrene skal i den regionale centerstruktur fungere som overordnede centre for den offentlige og private service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i et område, der svarer til den enkelte kommunes geografiske udbredelse Lokalcentre (Holme-Olstrup og Toksværd). Lokalcentre skal fungere som nærcentre i mindre lokalområder og indeholde funktioner, der dækker befolkningens daglige behov Detailhandel. Det er et overordnet mål at den fremtidige udvikling på detailhandelsområdet bør tilpasses den eksisterende centerstruktur således, at detailhandelen fremover placeres inden for de eksisterende centerbyer og således at bymidterne og forbrugere uden bil tilgodeses Byvækst. Hovedmålet er, at byvæksten lokaliseres i eller i direkte tilknytning til eksisterende byzone. Derudover bør byvæksten placeres således, at der skabes god adgang til arbejdspladser og servicefunktioner samt til rekreative områder inden for de enkelte dele af regionen Arealer til erhvervsformål. Udlæg af erhvervsområder i kommuneplanen skal ske under hensyntagen til miljøfølsom arealanvendelse samt miljøbelastende aktiviteter. I og ved byområderne kan der kun udlægges erhvervsarealer, der forbeholdes anvendt til lettere industri- og værkstedsvirksomhed og mindre lagervirksomhed Campingpladser. Der er i regionplanen givet mulighed for campingplads ved BonBon-land. I regionplanen åbnes mulighed for, at der gives tilladelse til op til 30 % hytter på campingpladserne: når campingpladsen ikke ligger i eller i tilknytning til særlig følsomme landskabs-områder Veje (hovedlandeveje og landeveje). Amtet har udarbejdet en vejsektorplan, der sammenfatter alle større anlægsopgaver, der planlægges for i de kommende 4 år med en perspektivdel, der rækker yderligere 8 år frem. Vejsektorplanen er til høring indtil den 31. oktober

5 I vejsektorplanen foreslås en ny vej nord om Holme-Olstrup - som motorvej, alternativ som motor/trafikvej. Den forudsættes bygget i årene Den hidtil planlagte vejforbindelse fra Holme-Olstrup til Haslev er taget ud af den nye vejsektorplan Kollektiv trafik. Målet for de kommende år vil være, at der fortsat bliver udviklet og iværksat integrerede kørselsordninger, hvor koordinering mellem regional-, lokal- og specialkørsel skal øge udbuddet af kollektive trafikmuligheder i de tyndtbefolkede egne inden for de økonomisk fastlagte rammer Affaldsbortskaffelse. Affaldsbortskaffelsen skal indrettes således, at såvel erhvervsvirksomheder og andre private kan bortskaffe alle typer affald inden for det organiserede affaldssystem på en miljømæssig forsvarlig måde Spildevandsanlæg. Kommunernes spildevandsplaner må ikke stride imod regionplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med recipientkvalitetsplanen samt vandindvinding og vandforsyningsplanen og skal i øvrigt tilgodese hensynet til grundvandets beskyttelse Vandforsyningsanlæg. Kommunerne skal udarbejde en vandforsyningsplan, som redegør for kommunens drikkevandsforsyning. Det skal understreges, at drikkevandsforsyningen skal baseres på den enklest mulige rensning af det renest mulige grundvand Andre tekniske anlæg. Siden januar 1990 er køreteknisk anlæg anvendt til obligatorisk undervisning i køreteknik som led i en ny køreuddannelse. Køreteknisk anlæg i Toksværd er medtaget i regionplanen Vindmølleplanlægning. Regionplanen åbner mulighed for, at der kan etableres husstandsmøller, som placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer. Regionplantillæg nr. 9 er vedtaget den 15. december Tillægget fastsætter en minimumsafstand mellem vindmøllegrupper på 3 km Skovrejsning. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er ønsket, skal danne grundlag for statens initiativ til fremtidig skovtilplantning som for statens tilskud til privat skovrejsning på landbrugsejendomme, idet der inden for disse områder gives det største tilskud til skovrejsning samt mulighed for en 20-årig indkomstkompensation. De udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, er direkte bindende for de enkelte grundejere. Hvis særlige forhold taler for det, kan der undtagelsesvis meddeles tilladelse til skovtilplantning i disse områder. Den største del af amtets arealer udgør en gråzone, hvor skovrejsning er mulig med statslig tilskud, selv om det efter nugældende regler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne og i dag uden mulighed for en 20-årig indkomstkompensation Lavbundsarealer. 5

6 I et tillæg til regionplanen er der udpeget lavbundsområder, der på sigt - så vidt muligt frivilligt - skal etableres som vådområder. (Porsmosen - område 5, område 68 - nordvest for Ravnsbjerg, område 77 - Denderupvænge, område 91 - vest for Sparresholm 4.21 Regionale naturområder. I de regionale naturområder findes en betydelig koncentration af landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier og særlige muligheder for friluftslivet. I de regionale naturområder skal de fredningsmæssige værdier sikres gennem fredning, arealopkøb og naturpleje, gennem en konsekvent administration af naturbeskyttelses- og planlovens bestemmelser samt gennem formidling og vejledning Økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser er udlagt som korridorer, der forbinder eksisterende regionale naturområder, skove og lavbundsarealer. Areallovgivningen skal administreres restriktivt i de økologiske forbindelser, mens naturpleje, miljøvenlig drift og naturgenopretning skal prioriteres højt Råstofindvindingsinteresser. Det bør tilstræbes, at anlæg, der muliggør genanvendelse af kasseret asfalt og betonprodukter, etableres i amtets egnede aktive grusgrave Grundvandsbeskyttelse og vandindvinding. Efterladte boringer og brønde på ejendomme, der er tilsluttet fælles vandforsyning, skal kortlægges og sløjfes. Ud fra en generel risikovurdering bør kortlægning og sløjfning først ske i 300 m beskyttelsesområdet omkring aktive vandværksboringer og efterfølgende i hele indvindingsoplandet Vandløb. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal inden udledningen renses tilstrækkeligt til målsætningen for det pågældende vandløb opfyldes. Dette gælder både udledninger fra enkeltejendomme, renseanlæg, industri samt udledninger af regnvand og udløb fra overfaldsbygværker. Rørlægning af vandløb tillades normalt ikke. Ved omlægning/renovering skal muligheden for at åbne de rørlagte strækninger undersøges nøje. En åbning af de rørlagte strækninger skal prioriteres særdeles højt. Indvinding af vand fra vandløb tillades ikke Miljøbeskyttelse. Arealanvendelsen i region- og kommuneplanerne skal fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges bedst muligt. 6

7 P L A N B E R E T N I N G Kommunalbestyrelsens arbejde med revision af kommuneplan 2000 blev officielt indledt med offentliggørelsen af denne planberetning. Beretningen er bygget op, så den beskriver den faktiske udvikling på de enkelte områder. Beretningen er præsenteret for og behandlet af kommunalbestyrelsen med det formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere, indenfor hvilke områder (indsatsområder) behovet for revision er størst. Beretningen har været offentliggjort som et led i den forudgående offentlighedsfase. Teknisk forvaltnings område Planlægning og boligudbygning Byfornyelsen omkring Glasværket skrider planmæssigt frem. 1.og 2. etape samt første del af 3. etape er færdige og genudlejet medens anden del af 3. etape forventes færdig medio Der er i perioden bygget godt 100 almennyttige boliger og nu er der også kommet gang i parcelhusbyggeriet. Næsten alle 41 grunde på Ellegårdsvej er solgt og mange har eller er i gang med at bygge. Et nyt område med 16 parcelhusgrunde er på vej ved Dragehøjvejs forlængelse. Der er også tænkt på institutioner, idet en del af Trollesgave er ombygget og taget i brug og planlægningen af ny institution i Holme-Olstrup er på bedding. Der blev omsider vedtaget en vindmølleplan, der udlagde 3 potentielle områder til vindmøller. Der er efterfølgende blevet opført 2 vindmøller på Holmegaardens jorder og godkendt opsætning af vindmølle i Ravnsbjerg. Det tredie område er taget ud af vindmølleplanen igen på grund af indsigelse fra amtet. De digitale kort er kommet for at blive. Udnyttelsen af dem griber om sig. Med opdateringen i år på grundlag af nyflyvning bliver vores kort af bedste standard. De regionale ledningsejere er begyndt af købe vores kort via det fælleskommunale selskab Grundkort Øst. Industrigrunde. Udlagte arealer i Fensmark og Holme-Olstrup er næsten alle solgt, idet BonBon har været mest markant med udvidelser af både fabrik og BonBon-land og dertil hørende parkeringsarealer. Kollektiv trafik Endelig lykkedes det at få igangsat et telebusforsøg, der skulle være mere fleksibel og handicapvenlig. Det optimale ville dog være et supplement af en teletaxi, men dette forsøg blev for dyrt og måtte droppes igen. Bygningsvedligeholdelse på kommunale ejendomme De økonomiske resurser står ikke mål med det egentlige behov for at opretholde en god vedligeholdelse af kommunens bygninger. Midlerne, der er afsat, strækker kun til det mest nødvendige. Der bliver udført enkelte renoveringsarbejder, sin bliver finansieret via en fællespulje til bygningsvedligeholdelse og administreres af teknisk udvalg. 7

8 En målrettet indsats på energi- og vandbesparende foranstaltninger i de kommunale institutioner har resulteret i et markant fald i varme og vandforbrug. På elsiden er der fortsat meget at hente ved holdningsbearbejdning og yderligere automatisering. Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed. Det er i perioden forsøgt at opretholde den relativt gode standard vejnettet har med hensyn til belægningernes forventede restlevetid. Fortovene i bysamfundene er ikke vedligeholdt i takt med nedslidningen. For at sikre mest asfalt for pengene, er der i de senere år sket fællesudbud af asfaltarbejder med andre kommuner i Amtet nord for Storstrømmen. Teknisk udvalg har udpeget en lille snes punkter i kommunen, hvor der med fordel kan investeres i trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. En række af disse punkter er blevet fulgt op, men økonomiske forhold har begrænset indsatsen til ændret skiltning til fartdæmpning og etablering af bump og overkørsler i Fensmark og Holme-Olstrup. Den gennemførte strategi med separering af hårde og bløde trafikanter har været medvirkende til, at der lykkeligvis ikke sker voldsomt mange trafikuheld på de kommunalt ejede vejstrækninger. Kommunen har presset på for at gøre Landevejen mellem Næstved og Rønnede mindre farefuld og nemmere at krydse for de mange der dagligt har dette problem i Holme- Olstrup og fra Toksværd. Der er lavet sikringer af venstresvingstrafik ved Toksværd Bygade og Villa Gallinavej og netop nu udbygges kryds ved BonBon med signalregulering. Grønne områder og stadions. Der kæmpes en brav kamp for at kunne vedligeholde de mange smukke grønne områder, der i tidens løb er etableret overalt i kommunen. Omfanget af disse og de til området reserverede personaleressourcer gør, at der skal prioriteres en vedligeholdelsesgrad, som medfører en mere ekstensiv pleje i nogle områder. Ved nyanlæg i forbindelse med byggemodning af nye arealer søges der skabt anlæg, der kan drives rationelt og uden brug af pesticider. Det sidste er aktualiseret ved en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Staten, der pålægger kommunerne helt at stoppe med anvendelsen af pesticider med udgangen af år Miljø og genbrug Den nye ordning med 14 dages tømning af renovationssække og etablering af genbrugsstation og genbrugsøer overalt i kommunen er nu godt indarbejdet. Resultatet har været en nedgang på 30 % af dagrenovationsmængderne til forbrænding, men med en tilsvarende og senest en voksende mængde til sorteringen på genbrugsstationen og genbrugsøerne. Der er samtidig indført sortering i flere fraktioner på genbrugsstationen. Spildevandsrensning. Rensningsanlægget i Holme-Olstrup er blevet renoveret og udbygget til at kunne forestå rensningen af spildevand fra Stenskovskvarteret i Fensmark, Holme-Olstrup og Toksværd. Anlægget i Sibberup og et mindre anlæg i Dysted tager sig af resten i Fensmark og Dysted området. Da Sibberupanlægget er nedslidt, skal der i forbindelse med en ny spildevandsplan tages stilling til hvorledes dette anlægs kapacitet skal erstattes, ligesom der er behov for udbygning/ omlægning i Holme-Olstrup og Toksværd. Kloakledninger i Holme-Olstrup er belastet af det useparerede kloaknet i Toksværd, hvor spildevandet er opblandet med overfladevand. Dette har givet anledning til opstuvning i 8

9 en række tilfælde. Der arbejdes pt. med konkrete projekter, hvor overflade- og drænvand skilles fra, så dette ledes direkte til vandløb. Forbrugsafgifter, ejendomsskatter- og vurderinger. Kommunens arbejde med opkrævning af adfærdsregulerende forbrugsafgifter vokser stadig. I 1998 blev der således opkrævet ca 6 mio kr i afgifter på vand og spildevand til staten og kommunen. Ejendomsskatter til amt og kommune beløb sig til ca 14 mio kr. Kommunen har fra 1996 fået udvidet opgaven meget som sekretær for vurderingsrådet, der forestår de årlige offentlige vurderinger. Dette arbejde vokser stadig i omfang, og der foretages vurdering af den enkelte ejendom hvert år. Varmeplanlægningen Der er nedlagt forbud mod el-opvarmning i kollektivt forsynede områder. Forbudet gælder både eksisterende og ny bebyggelse. Fristen for tilslutning til henholdsvis fjernvarme og naturgas har nu nået sin sidste fase, hvor der bl.a. også skal ske tilslutning i tilfælde af salg af ejendommen. Allersidste frist for tilslutning er den 1. november Detailhandel Storstrøms amt forventer at vedtage regionplantillæg nr. 3 om detailhandel. Ud fra detailhandelsanalysen i 1998 og ovennævnte forslag er der tilføjet et nyt afsnit om detailhandel i hovedstrukturen (side 5) og i rammer for lokalplanlægning (bagest). 9

10 10

11 11

12 12

13 Børneforvaltningens område 1993 Det kommunale tilskud til nedsættelse af forældrebetaling bortfalder. Der indføres deltidspladser i fritidshjem Der etableres en børnehavegruppe på 20 børn på Tumlepladsen Dagplejen udvides med 6 pladser Pavillon på Holme-Olstrup Skole til skolebibliotek, da børnetallet gjorde det nødvendigt at oprette 2 børnehaveklasser pr. 1. august Alle Børneforvaltningens opgaver tilhører nu samme politiske udvalg.(bu) 1994 Egu-klassen oprettet pr. 1. august Udviklingsklassen oprettet pr. 1. august 1994 Der bygges en ny Ellebæk i Toksværd og der etableres 20 ekstra fritidshjemspladser der Bosniske elever blev undervist på Holmegaardskolen 1995 Skovbørnehave oprettes med 2o pladser hvoraf de 10 er deltidspladser 1996 Tilbygning Holme-Olstrup Skole 1996 Der etableres et klubtilbud for 40 børn fra 4. og 5. klasse i Fensmark. Legestedet omdannes til fritidshjem for 60 børn (Solgården) Ellebæk udvides med 6 børnehavepladser Tumlepladsen udvides med 6 børnehavepladser 1997 Udvidelse af børnepasningsområdet, døgninstitutioner, døgnpleje, forebyggende foranstaltninger for børn og unge De enkelte dagplejer overgår fra 3 børns kontrakt til 4 børns kontrakt Oprettelse af en områdelederstilling på daginstitutionsområdet. Etablering af Trollesgave med 68 pladser Ellebæk/Dueslaget udvides med 8 fritidshjemspladser Tumlepladsen udvides med 20 pladser 1998 Der sker en personalemæssig besparelse på daginstitutionsområdet på 1,4 mill kr. svarende til ca. 10 fuldtidsstillinger. De integrerede institutioner og fritidshjem nedlægges og der oprettes SFO på alle skoler Dagplejen udvides med 25 pladser Hasselvang udvides med 2 pladser på deres småbørnsstue 13

14 Personaleforbrug Folkeskolevæsen Antal fuldtidsstillinger Undervisning og Kultur ,70 115,70 118,50 116,67* *Incl. tekniske servicemedarbejdere (7,53 årsværk), hvoraf kun den del, der var tilknyttet skolerne var indregnet tidligere (96 = 5,49 årsværk) Besparelsen på lærerområdet i 1998 gennemføres fuldt i ELEVER I KOMMUNENS SKOLER September Antal elever i alt Antal fødte børn pr. 1. januar Fødselsår Fensmark Toksværd Holme- Holmegaard i alt Skolestart Olstrup Personaleforbrug daginstitutioner og dagpleje Antal fuldtidsstillinger dagplejer 53,0 53,0 53,0 53,0 53,0 dagplejepædagoger 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 daginstitutionsansatte 85,0 93,0 100,0 102,2 107,1 BØRN I KOMMUNES DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE Antal børn Dagplejen Børnehave Fritidshjem/SFO Legested Klub Antal børn i alt: I temaet vi og vore børn i kommuneplanen fra 1993 er der oplistet en række punkter, som med ovenstående status må konstateres at være gennemført. Ved indskrivning af elever til skoleåret 1999/2000 er der for første gang sammenfald mellem antal af børn, der skal i skole og samtidig har behov for plads i fritidsordningen. I prognosen over de allerede fødte børn, kan det forventes at der gennem de næste par år, vil være voldsomt pres på fritidsordningerne, men til gengæld vil presset på vore børnehaver aftage og kan være med til at nedbringe antallet af børn i dagplejen. 14

15 De fysiske rammer for børnepasningen forventes med etableringen af ny børnehave i Holme-Olstrup at opfylde de kommende års behov, dog kan der i en periode forventes en øget driftsudgift i fritidsordningerne, dersom der sker en udvidelse af antallet af pladser 15

16 Socialforvaltningens område Beskæftigelsesområdet Det grundlæggende i beskæftigelsesindsatsen i Holmegaard Kommune er, at der tages udgangspunkt i den enkeltes situation med henblik på - med den rette indsats - at gøre "opholdet" så kort som muligt. Der gives råd og vejledning om uddannelse og erhvervs/arbejdsmuligheder - samt råd/vejledning/hjælp til ansøgninger om arbejde og/eller uddannelsespladser. Som et led i opkvalificering eller afklaring, eller med henblik på ordinært arbejde, henvises borgerne til uddannelse og/eller beskæftigelse så tæt relateret til den enkeltes ønsker, som muligt. Det Beskyttede Værksted Kragemosegård: Det Beskyttede Værksted var oprindeligt baseret på at beskæftige bistandsmodtagere og pensionister. I takt med udbygningen af Bo- og Naboskab Holmegaard, har Værkstedet i større og større omfang ligeledes beskæftiget psykisk udviklingshæmmede. Det har været søgt at tilrettelægge beskæftigelsen, således at den har et reelt indhold og brugerne af Værkstedet har kunnet se, at det arbejde, de har udført, har været meningsfyldt og at produkterne har kunnet bruges af andre. Der har været udført monterings- og pakkeopgaver af forskellig art, men den største udfordring har været produktion af trækvogne til Bon-Bonland. En stor del af brugerne på Værkstedet var personer fra Bo- og Naboskabet - der var efterhånden ikke så mange af Holmegaard Kommunes egne pensionister, som ønske beskæftigelse på Værkstedet - og der var en hyppig personaleudskiftning. Som en konsekvens heraf blev det politisk besluttet at nedlægge Værkstedet, hvilket skete i efteråret Der er efterfølgende fundet anden beskæftigelse til de pensionister, som ønskede dette, ligesom Bo- og Naboskab Holmegaard selv har funder beskæftigelse til de psykisk udviklingshæmmede. Netværksprojektet Der har hele tiden været et antal yngre kontanthjælpsmodtagere, som det ikke har været muligt at finde beskæftigelse eller aktivering på ordinære arbejdspladser. Som en konsekvens heraf iværksatte Socialudvalget et netværksprojekt, som under ledelse af en projektmedarbejder (socialrådgiver) har hjulpet disse borgere, som primært har været yngre kvinder, i gang med selv at kunne varetage de dagligdags basale funktioner overfor sig selv og familie. Der har ligeledes været foretaget undervisning og forskellige aktiverende gøremål. Det er lykkedes at få nogle i almindelig beskæftigelse, ligesom nogen er påbegyndt uddannelse. 16

17 Fra at være et tidsbegrænset projekt er det nu blevet et af de tilbud, Beskæftigelsesafdelingen kan tilbyde. Projektet har i årene 1997, 1998 og 1999 fået tilskud fra EU s Socialfond. Ældreområdet: Boliger Holmegaard kommune har solgt pensionistboligerne på Stenskovvej, Holmegaardsvej, Kildegårdsvej og Hyacintvej til Boligselskabet Lejerbo. Alle boligerne er renoveret i større eller mindre omfang i henhold til lov om ældreboliger. Specielt boligerne på Stenskovvej og Holmegaardsvej har gennemgået en gennemgribende ombygning og renovering og fremstår i dag som fuldt tidssvarende ældreboliger. Holmegaard Kommune har fortsat anvisningsretten til de tidligere pensionistboliger. Lejerbo har indrettet 8 ældreboliger i beboerfløjen på det gamle plejehjem i Toksværd og bygget 12 nye ældreboliger i plejehjemmets have. Holmegaard Kommune har indgået aftale med Lejerbo om anvisning af 25% af disse boliger og af et antal af de øvrige ældreegnede boliger, Lejerbo har opført i Kommunen. Aktiviteter Aktivitetshuset på Hesselvej i Toksværd er solgt, og der er i stedet indrettet aktivitetscenter i den del af det gamle plejehjem i Toksværd, der ikke benyttes til boliger. Der foregår her et væld af aktiviteter arrangeret enten af Kommunen eller af de ældre selv. Gennem såvel Pensionistforeningen, Efterlønsklubben og Aktivitetsgruppen i Toksværd bliver der oprettet og udbygget gode netværker. Senil demente I tæt tilknytning til Holmegaard Plejehjem er der i samarbejde med Boligselskabet Lejerbo opført et bofællesskab for senil demente bestående af 8 selvstændige boliger og et fællesrum. Bofællesskabet er opført således at de senil demente kan bo under kendte og trygge rammer. Holmegaard Kommune stiller personale til rådighed for plejen og omsorgen og har anvisningsretten til boligerne. Optræning/vedligeholdelse Området er udbygget, således at der nu er ansat 2 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut. 17

18 På Holmegaard Plejehjem er indrettet en egentlig fysioterapi, således at der kan foretages såvel enkelt som gruppevise behandlinger og træning. Behandlingen og træningen er for både plejehjemmets beboere og for beboere, som bor i egen bolig. Der foregår endvidere træning i almindelige dagligdags færdigheder i borgeres eget hjem, hvis borgeren efter sygdom eller indlæggelse på sygehus har behov herfor. Formålet hermed er i videst muligt omfang at bibringe borgerne tidligere færdigheder og vedligeholde dem, der er tilbage. 18

19 Kulturforvaltningens område Det aktive LIV - FRITID med indhold Fritid: Foreningsliv/folkeoplysning. Målsætning: At skabe rammer for et alsidigt tilbud af fritidsaktiviteter, som er medvirkende til at stimulere borgernes trivsel og livskvalitet - og endvidere at sikre, at også de svageste og ikke-etablerede grupper bliver tilgodeset og får adgang til tilbud og lokalefaciliteter. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre de fysiske og økonomiske rammer for den folkeoplysende virksomhed. Med udgangspunkt i folkeoplysningsloven, der er en rammelov, har folkeoplysningsudvalget ansvaret for at udmønte den økonomiske ramme for såvel hovedområde 1 (oplysningsforbund, studiekredse samt foredragsrækker for voksne) samt hovedområde 2 (kredse og foreninger). Undervisningen foregår i kommunale lokaler, der kan opfylde de fleste behov. En undtagelse er de fagspecifikke lokaler som sløjd og edb. De ikke-etablerede grupper er blevet tilgodeset mut lokaler. Der har været en tendens til at aktivitetsomfanget for begge oplysningsforbund har været mindre end forventet. Tilbudene har været der, men deltagertimetallet har været nedadgående. Samtidig har der været en fortsat tilgang til aftenskoleundervisning udenfor bopælskommunen. En situation, som beklages, pga. omfanget af mellemkommunal refusion, der er lovpligtig. Trods nedgang i medlemsantallet er der fortsat en god bredde i foreningstilbuddene. Vækst i Holme-Olstrup og nedgang i Fensmark og Toksværd. Kommunen sørger for vedligeholdelse af udendørsfacilliterne, herunder også materialeanskaffelser. I 1994: i alt 3222 medlemmer fra i alt 28 foreninger. I 1999: i alt 2882 medlemmer fra i alt 31 foreninger. Det skal understreges, at ovenstående registrering alene omfatter de foreninger, hvortil der udbetales næsetilskud. Medlemstilskuddet har, på nær et enkelt år, været på 145,- kr. pr helårsmedlem under 25 år. Det lovpligtige tilskud til halleje steg i 1994 til det niveau som Holmegaard kommune gennem en årrække har ydet foreningerne: 119,-kr pr. time pr. deltager. Særlige projekter er afviklet med støtte fra 5%-puljen. Denne pulje skulle især tilgodese nye initiativer og projekter fra borgerne. Antallet af ansøgninger, samt godkendelse af disse, har været svingende fra år til år. Det må konkluderes, at den økonomiske rammebevilling dækker det eksisterende aktivitets niveau. Det skal dog bemærkes, at medlemstilgang og afgang er varierende, og at midlerne mellem område 1 og 2 søges omfordelt i takt med ændrede behov. En omfordeling er besluttet med virkning fra

20 Der er i perioden ikke igangsat aktiviteter, der har medført større anlægs- og driftsudgifter. Kultur: (bibliotek, musikskole, teater, andre kulturelle opgaver) Det har været kendetegnende for kulturen, at der ikke har været tilført øgede bevillinger til nye anlæg- eller aktivitetsformål, bortset fra IT-investeringen på biblioteket. Få nye initiativer tilskrives Kulturregions-projektet, der startede i Her blev de statslige kulturopgaver/tilskud udlagt til kommuner og amter, men der skete ingen omfordeling af midlerne. Principperne for statstilskud til musikskolen og refusionen på børneteaterområdet har således været uændret. Ekstra tilførte projektmidler fra stat og amt, gjorde det muligt at eksperimentere og samarbejde. Derfor er nogle projekter og initiativer fremskyndet og iværksat i perioden, idet et tværkommunalt samarbejde gjorde det muligt. F.eks. Kulturskolen Møllen, Drifts- og udviklingsaftale på museumsområdet, DPØ (projekt med musikøvelokale), Skattekisten, (uddeling af tilskud til projekter arrangeret af børn), Kulturolympiade, kulturturismeprojekter m.m. Bibliotek: Delmål: 1) at biblioteket får etableret lokalt edb-system til løsning af administrative og publikums rettede opgaver. 2) bogen-kommer-service 3) mødelokale i Fensmark - at skabe bedre rammer for mødeaktiviteter og særlige arrangementer. 4) Toksværd filial - biblioteksbetjeningen i den østlige del af kommunen må ikke forringes. ad. 1: i 1994 blev det lokale edb-system taget i brug og i 1996 blev Info-hjørnet åbnet med publikumsadgang til Internettet. ad 2: er ikke gennemført for ældre og pensionister, men fra 1999 er der udbringning af bogposer til dagplejemødregrupper i Holme-Olstrup. ad 3) forudsætter en udbygning af biblioteket, hvilket ikke er sket. ad 4) der er i takt med IT-udviklingen sket servicemæssige forbedringer på filialen, der har bevaret sin hidtidige placering og åbningstid. Musikskolen: delmål: musikskolens status fastholdes og aktiviteterne udvikles og tilrettelægges i takt med bestyrelsens, lederens og brugernes ønsker. Musikskolen kunne i 1998 fejre sit 20-årsjubilæum. Såvel målsætning som delmål er opfyldt. Musikskolen har opfyldt kravene om antallet af undervisningsuger for at opnå optimal statstilskud. Antallet er lærere inkl. leder har haft et stabilt niveau på 12 og omfanget af arrangementer er stigende 20

21 p.t. omkring årlige koncerter m.m. Kun få har været på venteliste i perioden. Lokaleforholdene er ikke tilstrækkelige i forhold til omfanget af undervisning og sammenspil. Teater: delmål de åbne forestillinger skal fastholdes på nuværende niveau. Børneteaterforestillingernes antal kan ikke længere holdes på de 8, men er reduceret til 6 pga. prisstigninger. Andre kulturelle opgaver: Kunstfonden: Den sædvanlige udstillingspraksis med to årlige udstillinger og indkøb er fastholdt, bortset fra i 1997, hvor beløbet indgik i omlægningspuljen. Venskabsbysamarbejde: Kriterierne og beløbsstørrelserne har været justeret i perioden. Fra og med 1999 er folkeskolerne ikke er omfattet af kulturudvalgets konto. Projekter: målsætningen er udvidet til at omfatte regionale projekter, dog er bevillingen er blevet øget tilsvarende. Samdriftsaftaler med Næstved Museum og Næstvedegnens lokalhistoriske Arkiv: målsætningen fastholdt og det indbyggerbestemte tilskud er øget i perioden. 21

22 Indkomne ideer og forslag. 1. Skolebestyrelsen på Toksværd skole. Skolens fysiske rammer lever ikke op til kravene i folkeskoleloven. Toksværd skole efterlyser en langsigtet plan for renovering. Toksværd skole tager klar afstand fra en sammenlægning af skoledistrikterne i Holme- Olstrup og Toksværd. Skal 6. klasse forblive på Holme-Olstrup skole eller skal de flytte til Toksværd. De mangler en afgørelse på spørgsmålet. SFO s åbningstid må ikke indskrænkes. Den nuværende åbningstid bør fastholdes. Telebussens køretider passer ikke med SFO s åbnings- og lukketider. Et problem, at de yngste skolebørn skal med bussen op til 45 minutter før mødetid. Tung trafik på Toksværd Bygade udgør en trussel mod de bløde trafikanter. I svinget på Søledsvej er der ligeledes behov for at separere de bløde og hårde trafikanter. Forslag om overhaling forbudt på Landevejen ud for Søledsvej samt hastighedsbegrænsning på Landevejen fra Gødstrupvej til Holmegaardsvej på 60 km/t samt initiativ til yderligere at sikre de mange skolebørn, der skal krydse Landevejen. 2. Initiativgruppen for førtidspensionister. Forslag: Holmegaard kommune skal udbygge sit arbejde på at bedre forholdene for personer, der modtager offentlig førtidspension, gennem ansættelse af personale, der har bredt kendskab til problemerne for disse medborgere, samt afsætte midler på budgettet til opnåelse af formålet. Der skal satses på opsøgende arbejde. 3. Initiativgruppen for førtidspensionister. Ønskes: Etablering af aktivitetshus/center for førtidspensionister/pensionister i Fensmark samt udbygning/ændring af aktivitetshuset i Toksværd. I aktivitetshusene bør der som minimum kunne tilbydes: Mulighed for at kunne købe/fortære kaffe/te/kage mod betaling. Mulighed for selv at medbringe kaffe/te/kage Mulighed for stille sysler (porcelænsmaling, kortspil, syarbejde, tegne, male o.a.) Mulighed for at opbevare materialer, halvfabrikata, ting som har brug for at tørre. Mulighed for grovere hobbyarbejde (træ-/metalsløjd, pileflet, stenslibning, sølvarbejde m.m.) Mulighed for mødevirksomhed. Mulighed for hyggerum. Mulighed for at vaske/bade efter aktiviteter. Foreslår, at Kragemosegård indrettes som aktivitetshus. Her er der allerede mange faciliteter. 4. Holmegaard erhvervsforening. Erhvervsarealer Foreslår, at der udlægges erhvervsareal langs med Landevejen i forlængelse af erhvervsarealerne i Næstved kommune. De erhvervsarealer, der allerede er udlagt, skal vedligeholdes, så de ser indbydende ud. Skal der være f.eks. hotel, restaurations- og kursusvirksomheder, elle skal vi udnytte/udvikle dem, der allerede er i vores nærhed. Detailhandel: Indenfor detailhandelen skal vi sikre, at rammerne for detailhandlens forsatte udvikling er til stede. Der bør laves en bymidtestrategi i Fensmark, som vil kunne udvide bymiljøet i forhold til borgernes krav og forventninger. F.eks. en forskønnelse af Holmegaardsvej, således at de 2 forretningsområder blev bundet mere sammen. Infrastruktur: Togbetjeningen i Holme-Olstrup skal fastholdes, samtidig med at banestrækningen sikres en bedre vedligeholdelse end tilfældet er nu. 22

23 Realiseringen af den nye motorvej vil have lange udsigter, hvorfor der i den mellemliggende periode vil være behov for forbedringer lokalt. En regulering af trafikken i krydset Holmegaardsvej/Landevejen er et akut behov. F.eks. en lysregulering som krydset ved BonBon. Den tunge trafik på Toksværd Bygade er et stort problem. Foreslår igangsættelse af undersøgelser om mulighederne for en ny vej til erhvervsvirksomhederne i Toksværd via Søledsvej. Regulering af krydset Næstvedvej/Glasværksvej/Ellegårdsvej foreslås udført med lysregulering i stedet for rundkørsel af hensyn til op- og nedbremsninger af store køretøjer med forurening til følge. Turisme. Turismen har høj prioritet i erhvervsforeningens daglige arbejde som daglig leder af Holmegaard Turistpark s Udviklingsfond. Udviklingsfonden har til stadighed aktiviteter/projekter under udvikling og ser frem til at kunne præsentere nye og visionære projekter for politikere og embedsfolk i Holmegaard kommune. 6. Holmegaard-skolen Holmegaard-skolen har et stort ønske om at få indarbejdet i kommuneplanrammerne et område til udendørs aktiviteter i nærheden af skolen, til brug bl.a. for skolen og dens tilhørende SFO-afdelinger. Området skal i første omgang være hjemsted for skolens Projekt Jord, som et konkret udviklingsprojekt for samarbejde mellem skolen og dens SFO-afdelinger. I planerne indgår bl.a. ønsket om at plante en historisk skov, der kan afspejle skovudviklingen i lokalområdet siden stenalderen. Ligeledes ønskes der mulighed for at udgrave en sø. Skoven og søen vil kunne blive til glæde for såvel skole og SFOér som for Fensmarks beboere, der får mulighed for at gå i naturskønne omgivelser og som en smuk afgrænsning af en evt. kommende udstykning i forlængelse af Bakkevej og Stadionvej. På borgermødet den 30. august 1999 i Holme-Olstrup forsamlingshus indkom der følgende bemærkninger/kommentarer: Fremtidens boliger inkl. seniorboliger: Skal alt indenfor ældreområdet foregå i Fensmark? Hvad med aktivitetscentret i Toksværd? Efterlyser placering af ældreaktiviteter i Holme-Olstrup Der vil blive afholdt temamøder om ældreaktiviteterne i efteråret Undrer sig over prisen på udbygningen af plejehjemmet 10 grunde i Holme-Olstrup. Skal resten foregå i Fensmark? Børn og unge God idé med bo-tilbud til unge. Forældre bør selv tage vare om deres børn. Der burde være pasningsmulighed fra kl Pasningsgarantien overholdes ikke - i hvert fald ikke for 1½ år siden. Sommerferie i dagplejen bør planlægges bedre, så børnene ikke bliver kastet rundt mellem mange forskellige dagplejere. Ønsker mere fleksibilitet i pasningsordningen. Der bliver mere og mere behov for pasning også om aftenen. Små børn kan ikke indgå i idrætsforeninger m.v. som en del af pasningen. Mener der findes bedre oversigt over fødselstal m.v., således at børnepasningen kan planlægges bedre. 23

24 (Svar: Prognoserne har ikke passet på Holmegaard de sidste 5 år. 24 % af befolkningen i Holmegaard kommune er under 18 år i modsætning til amtet, hvor procenten er 20. Fritid og kultur Synes ikke, det ser så sort ud med hensyn til tabte børn. De årige vender sig udad i forbindelse med videre uddannelse. Pasningstilbuddet før skolealder er dækket ind med 100 % De fysiske rammer for Toksværd skole svarer ikke til kravene i folkeskoleloven og bør i høj grad forbedres. De nuværende fritidstilbud skal samarbejde - men ikke sammenlægges. Skoledistrikterne skal ikke sammenlægges. (Svar fra JL: De fysiske rammer omkring fysikundervisningen skal udbygges) (Svar fra PM: Mener ikke, der er langt til sammenlægning af skoledistrikterne. Hvilke unge er det, der ikke deltager i foreningslivet? Det er ikke kun fysiklokalerne på Toksværd skole, der er for små. Der er frit skolevalg, når der er 2 skoledistrikter - men ikke, hvis der kun er ét distrikt. Man skal medvirke til, at sporten ikke bliver for elitepræget i foreningerne. Det skal være for alle. Opfordrer til at iværksætte Sjov sommer i stil med nabokommuner. Dårlig idé at blande sig i foreningslivet. Synes det er en dårlig idé at styrke musiklivet - det er den dyreste fritidsaktivitet. Hvis man ønskes særlige/eller specielle aktiviteter til sine børn, må forældrene selv køre deres børn til nabokommunen, hvor aktiviteten findes. Sammenlægning af skoledistrikter - hvilken betydning har det? (Svar: Det kunne få den betydning, at f.eks. 12 børn tilmeldt BH-klassen i Toksværd og 30 børn tilmeldt BH-klassen i Holme-Olstrup kunne fordeles på 2 klasser i alt i stedet for 3 klasser) Hvis der kun bliver ét skoledistrikt - betyder det så også kun én skole? Samarbejde mellem SOC og KUL om at samle børn op. Dårlig idé at flytte musiklivet til Næstved. (Svar fra PM: Brugerbetalingen indenfor musikskolen er stor) Skoledistrikter sammenlægges, men Toksværd skole bliver ikke udbygget. Skal Toksværd skole lukkes? Efterlyser tilladelse til at bygge i landzone. Trafik og forskønnelse af Holmegaard kommune + Erhverv og turisme Hvor skal den nye motorvej placeres? Der er renoveret smukt omkring Brugsen og den nye udstykning med veje ser også godt ud. Nu trænger de gamle veje til et løft. Fortove og kantsten er meget dårlige og gadelys trænger til udskiftning. Krydset Gødstrupvej/Landevejen/Toksværd Bygade er et farligt sted for skolebørnene at krydse. Kan der ikke gøres noget? Åbningstiderne i SFO burde udvides. Efterlyser mere breddeidræt. Hvilke planer ligger der for Toksværd Bygade? Chikanerne er farlige for de bløde trafikanter. Foreslår, at der etableres fortov i vestsiden af Toksværd Bygade fra skolen til Ellebæk. (Svar fra VH: Problemet med Toksværd Bygade er, at der er meget tung trafik og vejen er smal) 24

25 Hvad vil man gøre ved de kloakproblemer, der er blevet i Holme-Olstrup efter at Toksværd er koblet på renseanlægget i Holme-Olstrup? (Svar fra VH: En del af overfladevandet i Toksværd er koblet fra og man forsøger at få fat i mere ligesom man overvejer at udbygge renseanlægget) De vilde blomster i grøftekanterne er et smukt syn. I 1997 indførtes Holmegaardbussen og man troede, det løste en masse problemer. Desværre har det ikke hjulpet meget, fordi den skal køre som skolebus også. Chr.Winthersvej ønskes rettet af, så den kan bruges til gå- og cykelture. Den har en meget ujævn og farlig overflade. Påstår at hun kan komme hurtigere til København fra Holme-Olstrup end til Fensmark. Bor i område 15, som er et erhvervsområde. Han ønsker en graduering af de lilla farver, som skulle angive arten af erhverv. Hvis renseanlægget skal udbygges foreslås det at etablere en anden vejadgang. P.t. kører Sydslams tunge biler meget på Møllegårdsvej. Når man betaler samme skat, skal man også have samme service, selv om man bor ude i landområdet. Borger uddeler blomster til kommunen for etableringen af de 2 institutioner Skovbørnehaven og Kernehuset Der køres for stærkt på Landevejen udfor Holmegaardsvej. Ønsker en lægepraksis mere. (Svar fra OL: Lægepraksis er i amtets regi) 25

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED

HOLMEGAARD KOMMUNE HOVEDSTRUKTUR 2000 KOMMUNEPLAN 2012 VÆKST TRYGHED HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 HOVEDSTRUKTUR TRYGHED VÆKST Vedtaget den 28. marts 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 3 Teknisk område Børn og unge Fritid og kultur Trafik side 3 Behov for nye

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 60-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Bymidten Agerskov TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2017 2 Indhold VEJLEDNING HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?... 4 INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ MILJØRAPPORT MILJØVURDERING AF LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Lov om Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post [email protected] Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44

Tillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44 Tillæg til Spildevandsplan 2012-2020 for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44 Dato: 18-05-2016 Sags nr. 820-2015-56456 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan...

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 K O M M U N E P L A N T I L L Æ G N R.21 TIL PLAN PLAN2012 V E J L E K O M M U N E PLAN PLAN2012 Endelig godkendt d. 10.10.2007 Offentliggjort d. 20.10.2007 BAGGRUND PLAN 2012-TILLÆG NR.21 I LOKALPLAN

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a Porcelænsvej Lokalplan nr. 85 for et landsstævnestadion Torneværksvej 42t 24a Rønne Kommune juli 1999 1 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund...2 Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Nordfyns Kommune FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 for Nordfyns Kommune FORSLAG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Hvad er et kommuneplantillæg? 3 Kommuneplantillæggets formål 4 Nuværende Rammer

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast Rekreativt område, Remmevej, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande Områdets

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen Åbent punkt 10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen 01.02.05P16-0168 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Økonomi- og Planudvalget 20-06-2017 10 Hvem beslutter Økonomi-

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere