MUSEET BAG FACADEN. Rikke Rosenberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEET BAG FACADEN. Rikke Rosenberg"

Transkript

1 MUSEET BAG FACADEN Rikke Rosenberg

2 HVAD ER ET MUSEUM? Museer kan ses som samfundets kollektive hukommelsesrum og erfaringsrum. Museer indsamler, formidler og udstiller genstande fra forskellige tider og områder. Samtidens kultur spiller ofte en stor rolle ved både indsamling og udstilling. Museernes udstillinger og samlinger kan bidrage til at skabe forståelse for forskellige måder at leve, se og forme verden på. Museet kan sætte kunstneriske, naturvidenskabelige, samfundsmæssige genstande og problemstillinger i et historisk perspektiv. Museet kan give æstetiske og kunstneriske oplevelser, som udvider den besøgendes perspektiv og opmærksomhed over for verden. Museet kan danne rum for fordybelse og oplevelser, der kan rykke ved den enkeltes opfattelse af samfundet, og af sig selv. Et møde med museernes autentiske genstande kan fortrylle, provokere, skabe fortællinger, underholde og skabe ny viden for den besøgende. 1. Publikum ser på Arne Haugen Sørensens Hunde skulptur på Statens Museum for Kunst. Foto: Jens Bangbo. Et museum er ikke en kommerciel institution, men et videns-, forsknings- og læringscenter med fokus på materiel kultur. Der findes mange forskellige former for museer: nationalmuseer, bymuseer, tekniske museer, landbrugsmuseer, frilandsmuseer, kunstmuseer, keramikmuseer, kunstindustrimuseer og mange flere. ICOM s (INTERNATIONAL COUNCIL OF MUSEUMS) definition af begrebet museum lyder således i vedtægternes 2.1: En non-profit, permanent institution med almennyttigt formål, der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed. 2. Billedkunstnerisk Grundkursus på Arken. Foto: Berit-Anne Larsen. ICOM er den internationale, ikke-statslige og faglige organisation for museer og museumsprofessionen, etableret til at fremme interesser for museologi og andre discipliner forbundet med museers drift og aktiviteter. 2

3 I Danmark sætter Museumsloven med tilhørende bekendtgørelser de lovgivningsmæssige rammer for museerne. Lovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv og at sikre adgang til denne viden og dens samspil med verden omkring os. Hvad er et museum? Der findes flere forskellige typer af museer. I den danske museumslov opregnes tre grundtyper: de kulturhistoriske museer kunstmuseerne de naturhistoriske museer. Eksempelvis er Zoologisk Museum et naturhistorisk museum, Nationalmuseet er et kulturhistorisk museum, og Kunstindustrimuseet er et kunstmuseum. Museer formidler og fortolker viden om genstande naturhistoriske, kunsthistoriske og kulturhistoriske og indbefatter dermed universitetets tre fakulteter: det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske. Museer og gallerier tilbyder elever og det almene publikum en oplevelse og mulighed for erfaring, baseret på førstehåndsoplevelser af autentiske objekter. Det kan give den enkelte en kulturel og kunstnerisk bevidsthed og hermed være med til at udvikle samfundet. I kraft af at museet er et offentligt rum, lægges der vægt på deltagelse, debat og læring. 3

4 MUSEOLOGI Museet er en vægtig kulturel institution i samfundet, og det bliver i dag brugt i en masse forskellige sammenhænge. Museologien er en videnskabelig disciplin, der fungerer som et forum for den museale diskussion, der stort set rummer alle aspekter af museumsarbejdet, fra indsamlingspolitik til markedsføring. Med etableringen af museologien blev der skabt en ramme og diskurs, der gjorde det muligt for museet at se på sig selv som institution. Desuden skaber museologien også det teoretiske fundament for offentlig forvaltning af museer. Sidst, men ikke mindst, kan museologien bruges til at diskutere museets rolle i offentligheden. Museologen Peter Vergo mener, at museologien først og fremmest er blevet betragtet som et område, der næsten udelukkende angår de professionelle museumsfolk, men i bund og grund burde det være et undersøgelsesfelt med interesse for alle. Museerne er nemlig huse, der rummer vores fælles kulturarv historie, værdier, kunst, viden og identitet. 3. Udstillings planlægning på Kunstindustrimuseet. Foto: Rikke Rosenberg. Museet spiller en væsentlig rolle på linie med andre store, vægtige institutioner og fænomener i den europæiske kulturhistorie, herunder skolen, universitetet, militæret og hospitalsvæsenet, der alle har været med til at forme vores samfund. Der findes mange forskelligartede fortolkninger af, hvad et museum er. Der er også forskel på, hvordan englænderne, danskerne og franskmændene definerer et museum og arbejder med museologien. 4. Guggenheim Museet, tegnet af Frank Lloyd Wright architect, New York, Guggenheim Mu - seet blev grundlagt i 1937 som et moderne kunstmuseum. Museet ejes og drives af Solomon R. Guggenheim Foundation. Guggenheim er et af de bedst kendte museer i New York. Foto: Jim M. Goldstein. Under alle omstændigheder befinder museerne sig i en periode, hvor museets rolle og betydning i forhold til det omgivende samfund er sat til diskussion. 4

5 Hvilken kulturarv er det, museet samler ind? Hvem samler museet ind for? Er museerne for eliten eller for enhver? Skal museerne være oplevelsesorienterede eller opdragende? Den franske museolog Hugues de Varine, som var formand for den internationale museumssammenslutning ICOM fra 1964 til 1974, så museo logien som et læringsredskab i udviklingen af samfundet. Museernes vigtigste funktion var at opnå social betydning i forhold til museernes konkrete bidrag til hverdagslivet. Museet bliver hos de Varine en slags folkets universitet: Stedet, hvor man kan og må spejle de spørgsmål, som forskellige individer og sociale grupper stiller sig selv ikke for at give svar, men for at tydeliggøre spørgsmål, pege på alternativer, tilbyde materiale og information, der kan hjælpe dem med at forstå og diskutere forskellige værdier og holdninger. Den danske, internationalt anerkendte samtidskunstner Olafur Elíasson har også et bud på, hvad museets rolle bør være: Jeg vil gerne betragte kunstinstitutionen som et sted, hvor man træder dybere ind i samfundet, hvor man så at sige nærlæser samfundet. I institutionen ser man en intensivering af samfundet; museet bliver et slags hypersamfund med højere tryk og tæthed, et sted, hvor diskussionerne er fortættede. Men ifølge den dominerende kunst- og institutionsopfattelse træder den besøgende tværtimod ud af virkeligheden og ind i et slags drømmerum. Kan du selv lide at gå på museum? Hvilket slags museum foretrækker du? Ser du museet som et drømmerum eller et diskussionsrum? Synes du, at museerne viser udstillinger, tilbyder undervisning eller andre aktiviteter, som du interesserer dig for, og som du kan bruge til noget? Hvordan skulle et museum se ud efter dit hoved? 5

6 KUNSTMUSEERNE Kunstmuseerne belyser billedkunstens samt design og kunsthåndværkets historie og aktuelle udtryk samt deres æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner. Kunstmuseer kan både have store historiske samlinger og samtidig vise udstillinger med aktuel samtidskunst, som f.eks. Statens Museum for Kunst. Museet kan også være fokuseret på 1900-tallets kunst og på samtidskunsten, som eksempelvis Arken. Enkelte kunstmuseer koncentrerer deres virke om én kunstner, f.eks. Thorvaldsens Museum, Willumsens Museum eller Heerup Museum. Der er kun få museer, hvis genstandsfelt er design og kunsthåndværk i Danmark. Kunstindustrimuseet kan betragtes som hovedmuseet på området. Trapholt i Kolding satser på et krydsfelt mellem kunst, kunsthåndværk og møbeldesign. Endvidere findes en række specialmuseer inden for kunsthåndværk, f.eks. Glasmuseet i Ebeltoft. Men hvad vil det sige at være et museum, der lægger vægten på det æstetiske? Hvad vil det sige, at noget har en æstetisk karakter? Det kan der gives mange forskellige svar på. Ofte bruges ordet æstetisk sådan, at det på én gang sigter til formen og materialet ved et værk. Den, der ser på værkerne, får en æstetisk oplevelse eller erfaring. Når man ser på kategorien kunst- og designmuseer, må man se nærmere på æstetik og smag det grundlag, vi vurderer kunst- og designobjekterne ud fra. Men det med at bestemme det æstetiske er ikke så let. Der findes mange forskellige udlægninger, og der er i tidens løb sket store forandringer i opfattelsen af æstetik. Her præsenteres nogle overordnede udviklingslinier kort. Æstetik I antikken var kunsten og det skønne ikke et entydigt afgrænset område, som adskilte sig fra menneskenes materielle og åndelige produktion i øvrigt. Det græske ord techne og det latinske ars, der ger ne oversættes med kunst, betegnede de menneskelige færdigheder generelt, og kunsten blev ikke betragtet som selvstændig autonom. Senere begyndte den tyske filosof A.G. Baumgarten i 1700-tallet at overveje, om ikke æstetisk erfaring er noget andet end sanseerfaring. Aesthetica er et begreb afledt af det græske ord aisthesis, som kan oversættes med iagttagelse og fornemmelse. Baumgarten 6

7 nåede frem til, at den æstetiske erfaring indeholder erkendelse, som er båret af følelser, fornemmelser og anelser. Baumgarten ville frigøre begrebet æstetisk erfaring fra den konkrete sanseerfaring. Vi tilegner os hele tiden vores omverden formidlet af vore sanser. Men de indtryk, som vi får fra vore sanser, er selv formidlet via vores bevidsthed. Kunstens sansemæssige erkendelse er ifølge Baumgarten ikke rettet mod den praktiske tilegnelse af verden. Den er bundet til skinnets rige. Kunst er skin, fordi den repræsenterer verden og er en form for teori. Derfor så Baumgarten også datidens kunsthåndværk og møbelkunst som laverestående håndværk i forhold til den rene kunst. Filosoffen Immanuel Kant forsøgte i sin æstetik Dømmekraftens kritik (1790) at begrunde kunstens autonomi selvstændighed på en systematisk måde, hvilket fik store konsekvenser for eftertiden. Kant har en berømt formel om, at kunstværket fremtræder som en hensigtsmæssighed uden hensigt. Dette synspunkt løfter det æstetiske felt ud af menneskenes formålsrettede praksisser det er ikke bundet til og er ikke funderet på interesse, moralske eller videnskabelige bedømmelseskriterier hos beskueren, derimod på det skønne og det ophøjede ved kunstværket, der ikke tjener noget praktisk formål. Denne kunstopfattelse tillægger kunstværket en symbolsk værdi, der for den, der oplever kunst, fører til en åndelig berigelse, en immateriel kraft. Når Kant tænker på kunst, opfatter han også naturen som kunst, hvilket forekommer bizart i dag. Når han skriver om kunst skabt af mennesker, er det fortrinsvis tegninger, han har for øje. Møbeldesign og kunsthåndværk opfattes ikke som kunst, men som håndværk, og giver ifølge Kant ikke anledning til en ophøjet æstetisk erfaring. 5. Louisiana, Kunstmuseum i Humlebæk. Grundlagt af Knud W. Jensen. Louisiana i Humlebæk åbnede i 1958 med det formål at vise samspillet mellem billedkunst, arkitektur og landskab. Siden da har folk valfartet til Louisiana for at se museets udstillinger og permanente sam ling, hvis tyngde punkt er tiden efter Anden Verdenskrig. Foto: Fra Louisiana Revy nr. 3, 38. Årgang. Særnummer. Fotograf ikke oplyst. I midten af 1800-tallet opstod der en bevægelse i England, kaldet Arts and Crafts Movement, som tog sit udgangspunkt i, at det æstetiske også var at finde i hverdagens brugsgenstande og derved i det almindelige liv, uden for kunstens hellige haller. John Ruskin og William Morris, henholdsvis kritiker og udøvende kunstner, betragtede ikke kunsten som isoleret fra samfundet, som Kant havde gjort. For Ruskin ( ) og Morris ( ) var kunst og kunsthåndværk en meget vigtig faktor i samfundet. De mente, at det skarpe skel mellem ren og anvendt kunst, som havde eksisteret siden renæssancen, burde ophæves. For dem havde gode brugsgenstande mindst lige så stor kunstnerisk værdi som malerier og skulpturer. Arts and Craftsbevægelsen fik stor indflydelse ikke bare i England, men også rundt omkring i Europa og USA. Udgangspunktet var en reaktion på, hvad man opfattede som industrialiseringens åndløse produkter og fabriksarbejdets monotone arbejdsprocesser. Inspireret af Ruskin var bevægelsens mål at genskabe respekten for håndværket og skønheden gennem et samarbejde mellem arkitektur, håndværk og kunst. Arts and Crafts-bevægelsens idé om, at æstetik og æstetisk 7

8 erfaring også kunne indbefatte hverdagslivets brugsgenstande, spiller en væsentlig rolle for anlæggelsen af kunstindustrimuseerne. Verdens første kunstindustrimuseum, Victoria and Albert Museum, blev grundlagt i London i 1852, og siden fulgte en række af samme type museer rundt omkring i Europa. Den tyske organisation Deutscher Werkbund (DW) kan både ses i forlængelse af Arts and Crafts-bevægelsen og som et modsvar. DW, der blev grundlagt i 1907, havde som målsætning at fremme kvalitet indenfor håndværk og industri. Organisationen bestod af arkitekter, kunstnere, håndværkere og forretningsfolk. Men DW s mål var at skabe industrielt fremstillet design med både funktionelle og æstetiske kvaliteter. Arts and Crafts-bevægelsens idé om at skabe gode brugsgenstande blev bibeholdt, men idéen om, at det skulle være håndværksbaserede produkter, blev mere eller mindre opgivet. Denne idé om at skabe bedre hverdagsprodukter bredte sig til hele Europa, og i Danmark kan den funktionalistiske designbevægelse, der tæller designere som PH, Hans Wegner og Børge Mogensen, ses som en fortsættelse af denne idé. Æstetik og socialt tilhørsforhold Pierre Bourdieu 6. Tapeter, tæpper og tekstiler af William Morris. William Morris ( ) var en af grundlæggerne af den britiske formgivningsbevægelse Arts and Crafts. Han er bedst kendt som formgiver af tapet og mønstervævninger, forfatter af lyrik, fiktion og en foregangsmand inden for den engelske socia listbevægelse. Foto fra nettet. Fotograf ikke oplyst. 7. Ventilator af Peter Behrens fra Peter Behrens ( ) var grundlægger af Deutscher Werkbund. Han designede mange forskellige elektriske apparater. Tegning: KIM. Mange har udfordret Kants syn på, hvad kunst og æstetik er, heriblandt den franske sociolog Pierre Bourdieu. Pierre Bourdieu peger på, at den smagsmæssige klassifikation af genstande og kulturprodukter i deres hverdagsomgivelser er bestemt af sociale tilhørsforhold. Hans værk Distinction (1979) er skrevet i et opgør med grundtankerne hos Kant i dennes værk Kritik der Urteilskraft ( Kritik af dømmekraften om æstetisk erfaring ) fra Ifølge Bourdieu er dette værk stadig fundamentalt i den vesterlandske kunstopfattelse. Kant mener, at kunsten kan give en form for åndelig berigelse, en im- 8

9 materiel kraft. Dermed ser Kant det ikke som noget, man får adgang til gennem en lære- og uddannelsesproces. Kunstforståelse gøres automatisk til en evne, som nogen har og som andre samtidig ekskluderes fra. Bourdieus undersøgelser af begrebet smag afslører en skjult hierarkisk opdeling mellem en kunst-elite og en folkelig, populær kultur, der går tilbage til den kantianske kunstopfattelse. Opdelingen svarer omtrent til et skel i befolkningen mellem dem, som føler sig hjemme på et kunstmuseum, og dem, som ikke gør. Den kantianske ophøjede kunstopfattelse er dermed i åbenlys strid med en demokratisk og velfærdsstatslig kulturpolitik, hvor det er et ideal, at kulturen skal være lige tilgængelig for alle. Pierre Bourdieu peger på, at museerne må fortsætte med at formidle til den uuddannede del af befolkningen, ellers vil de fortsat ikke forstå de grundlæggende værdier, der ligger bag idéen om et kunstmuseum, og de vil føle sig ekskluderet fra kunstinstitutionen. Diskussionen af det æstetiske vedrører altså ikke bare, hvordan vi erfarer og erkender kunst, men i høj grad også, hvordan vi udstiller og formidler den i museet. En særlig kategori: Kunstindustrimuseerne Det Danske Kunstindustrimuseum er ikke det eneste museum af sin art, men er en type museum, der opstod i Europa i sidste halvdel af 1800-tallet. Baggrunden for den nye museumstype var industrialiseringen og de nye produktionsformers indflydelse på vareproduktionen. Et stort opbud af dårligt formgivede og forarbejdede brugsting oversvømmede markederne i industrialismens kølvand. Det vakte bekymring blandt samfundsbevidste tænkere, kunsthåndværkere, indu- 8. Kunstindustrimuseet har siden 1926 haft til huse i en af Københavns fineste rokokobygninger, det tidligere Kongelige Frederiks Hos pital. Bygningen blev opført under Frederik V i årene efter tegninger af arkitekterne Niels Eigtved og Lauritz de Thurah. Foto: Pernille Klemp, Kunstindustrimuseet. 9

10 strifolk og politikere. Kritikken førte til en række konkurrenceforbedrende initiativer blandt andet i form af Verdensudstillingen i London 1851, nye uddannelser for formgivere og senere kunstindustrimuseerne. Et af formålene med disse udstillinger var netop at sætte skub i en kvalitetsbevidst industriproduktion. Men netop den store verdensudstilling i London viste mange produkter af dårlig kvalitet, og en reformbevægelse blev sat i gang. For at sikre kvaliteten, både hvad angik funktion, form, materiale og æstetik, midt i en frembrusende industrialiseringsproces opstod skoler, forsamlinger og det første kunstindustrimuseum, Victoria and Albert Museum i South Kensington i London, som var denne reformbevægelses flagskib. Siden bredte kunstindustrimuseerne sig til resten af Europa i slutningen af 1870 erne var der omkring 30 kunstindustrielle museer alene i Tyskland. Med stor inspiration fra Victoria and Albert Museum i London blev Det Danske Kunstindustrimuseum grundlagt i Krystalpaladset (Crystal Palace) blev designet af den engelske arkitekt og ingeniør Joseph Paxton i Verdensudstillingen i London blev den første i en serie af internationale udstillinger, hvor alverdens lande fik mulighed for at vise deres nyeste opfindelser og tekniske vidundere. Det blev opført til den første Verdensudstilling, der fandt sted i London. Som noget nyt var alle bygningens dele industrielt fremstillede og standardiserede. Verdensudstill ingen i London førte til oprettelsen af kunstindustrimuseet Victoria and Albert Museum. Billede fra Tankebygninger, Forlaget Klim, Kunstnerisk kvalitet i højsædet Tanken bag de nye museer var at forene kunst og videnskab i industriens tjeneste. Kunstindustrimuseerne skulle være til inspiration for den nye industri. På samme måde som verdensudstillingerne var de første kunstindustrimuseer tænkt som centrale platforme for tidens industrielle og håndværksprægede genstande. Man var bevidst om, at tidens store udfordring var, at de nye industrielle produkter også besad kunstneriske kvaliteter som havde udviklet sig gennem en lang historisk proces. At der var nogle modsætningsforhold mellem de traditionelle kunstneriske og æstetiske værdier og det industrielle, var helt åbenbart, og tidens store udfordring var, hvorledes de 10

11 industrielle produkter skulle formgives. Det kom der mange bud på. Det blev fra begyndelsen Det Danske Kunstindustrimuseums formål... at fremme dansk kunstindustri, dels ved at udvikle den faglige dygtighed, dels ved at udbrede forøget kendskab til og nære interessen for kunstindustri hos befolkningen, det publikum, til hvem håndværkeren og industrien afsætter sine frembringelser... sådan som det også fremgår af museets grundplan, paragraf 2. Af paragraffen aflæses en klar pædagogisk intention, som Kunstindustrimuseet for så vidt deler med landets øvrige kulturhistoriske museer, nemlig at publikum om det så var menigmand eller håndværkeren selv skulle lade sig oplyse af museumsbesøgene. Indsamlingspolitik Kunstindustrimuseet indsamler design og kunsthåndværk. Samlingen blev påbegyndt, da museet blev oprettet i Kunstindustrimuseets samlinger er internationalt anerkendte for deres høje niveau, både hvad angår ældre kunsthåndværk og nutidens design. Den pædagogiske tankegang bag Kunstindustrimuseets indsamlingsstrategi byggede fra begyndelsen på ønsket om at kunne frem vise en samling, der kunne give et historisk overblik over kunsthåndværkets udvikling frem til samtidens kunstindustrielle produkter. Museets samling tæller omkring genstande på felter som tekstil, dragter, glas, keramik, porcelæn, sølv, møbler, plakater, industriel design og mode. Men museets indsamlingspolitik har selvsagt ændret sig gennem de lidt mere end 100 år. Fra 1890 til 1910 var Kunstindustrimuseet optaget af at indsamle kunsthåndværk, som blev præsenteret på de store verdensudstillinger. Det var præget af fransk art nouveau, tysk jugendstil og dansk skønvirke, der i høj grad privilegerede det æstetiske, unikke kunsthåndværk. Samtidig opbyggedes en stor historisk samling af møbler og kunsthåndværk fra det tidlige og samtidige Japan, Kina samt stilarter som renæssancen, barok, rokoko, engelsk møbelkunst, fransk empire m.m. Denne historiske samling skulle kun ne give forbilledlige eksempler på kunst og håndværk af høj kvalitet. Dette havde også betydning for udstillingernes struktur og emneindhold, der lagde vægt på stil, nationalitet og periode. 10. Poul Henningsens skitse til lampen Koglen fra Kunstindustrimuseet er et senfødt barn af moderniteten og har fra 1920 erne haft modernismen som program. Modernismen skal forstås som kritik af modernitetens bagside: de massefremstillede brugstings kvalitetstab grimheden, elendigheden, hæsligheden. I modernismens program lå en idé om den rene ting, den naturlige ting, den nøgne ting, renset for historiske stilarter og klassebetinget smag. Foto: Pernille Klemp, Kunstindustrimuseet. Fra 1920 ændrede museets udstillingspraksis sig igen. Med modernismen og funktionalismen var det væsentligste designparameter ikke det æstetiske i klassisk forstand, men det funktionelle, de gedigne materialer og holdbarhed det var brugs-aspektet, der var i centrum. Kendetegnende for funktionalismens design er også ambitionen om at skabe overensstemmelse mellem formgivning og social bevidsthed. F.eks. talte den danske arkitekt og samfundsdebattør Poul Henningsen PH om at bygge samfund og danne helstøbte mennesker ved hjælp af design og fysisk planlægning. 11

12 Design var for PH ikke blot genstande, der kunne tilgodese individuelle behov, men det var en del af et større demokratisk projekt, hvor der blev taget højde for samfundets svageste grupper. Tingene skulle opfylde deres opgave og ikke foregive at være noget som helst andet. Den demokratiske indstilling til design ses også hos Hans J. Wegner og Børge Mogensen i deres FDB-møbler. 11. J16 er klassikeren blandt de mange gyngestole, som Hans J. Wegner gennem årene har tegnet. Stolen blev i 1944 lanceret af FDB Møbler, og den har været i pro duktion lige siden. Foto: Fredericia Furniture. Siden 1990 erne har Kunstindustrimuseet været inde i en ny udviklingsperiode, idet der lægges vægt på industrielt design, møbler og mode. Med den permanente udstilling om det 20. århundredes design præsenteres design og kunsthåndværk i en større kontekstuel ramme. Museets grundlæggende idé om at være en smagsopdragende institution bliver herved også en mere kompliceret affære, da museet netop viser udviklinger, spring og forskydninger i smag og stil. Men det er klart, at museet som institution er med til at legitimere principper om bestemte stilarter og designere. Der var altså tale om et museum med en æstetisk opdragende funktion. Foto: Rikke Rosenberg. Man taler ofte om, at smag og behag kan ikke diskuteres. Men det kan det i høj grad, mener den franske sociolog Pierre Bourdieu. Smag er ifølge Bourdieu et sæt af æstetiske vurderingsskemaer, som er stærkt påvirket af den såkaldte legitime smag, dvs. den gode smag. Den gode smag er socialt konstrueret, idet der i vores samfund bestandigt defineres regler og konventioner for, hvad der er god smag. Prøv at diskutere i klassen, hvad I hver især mener med den gode smag. Vælg 10 ting hver, og argumenter! 12

13 MUSEETS FEM SØJLER Der er fem søjler i museernes arbejde: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Museerne arbejder først og fremmest med deres samlinger, som kan bestå af arkæologiske fund, dyr, kunst, design, hverdagsgenstande, teknik m.m. Museer indsamler, køber, registrerer og bevarer deres samlinger, men de forsker og igangsætter også undersøgelser, og de formidler den forskning og den viden, der knytter sig til de enkelte genstande i udstillinger, publikationer m.m. På et museum foregår der langt mere, end man kan se, når man går rundt og ser på tingene. Museet arbejder med planlægning og gennemførelse af udstillinger, undervisning, foredrag og digital formidling, indsamling, bevaring og forskning. Under formidlingen ligger den forskning, som danner grundlag for udstillinger, omvisninger og undervisning. Samlingen/indsamling Museer har pligt til at anskaffe, bevare og udvikle samlinger som bidrag til sikring af samfundets naturarv, kulturarv og videnskabelige arv. Disse samlinger udgør et vigtigt fælles kulturgode. (ICOM) Museer kan ses som en art hukommelsescentre. Her er det muligt at foretage en form for tidsrejser tilbage til eksempelvis renæssancen, til industrialderens vugge eller til den nærmeste fortid. At få en forståelse for forskellige historiske perioder er med til at give en baggrund for det samfund, vi har i dag. Derfor er samlingerne og den stadige indsamling vigtige. Museumsarbejdet, hvad enten det drejer sig 12. Møbelmagasin på Kunstindustrimuseet. Museet opbevarer store dele af sine omfangsrige samlinger af kunsthåndværk, kunstindustri og industriel design på lukkede magasiner. Foto: Oncotype. (Fra Kunstindustri - museets hjemmeside). 13

14 om selve indsamlingen, om udforskningen, bevaringen eller formidlingen, udgår fra samlingen. Samtidig er det hele tiden et åbent spørgsmål, hvad der skal bevares til eftertiden og hvorfor. Hvad vælger vi at bevare, og hvorfor? og i hvis interesse sker det? Disse spørgsmål vil være centrale for forståelsen af betydningen af at bevare. Hvilken kulturarv er det, der her søges bevaret, udforsket og formidlet? På museet kan vi se materielle genstande og værker fra forgange perioder og herved danne os konkrete billeder af historien. I historiebøger genkaldes det historiske erfaringsrum ved hjælp af skrift. På museet bliver historien særlig nærværende i mødet med de konkrete genstande, baseret på en direkte sanselig erfaring suppleret af udstillingstekster, katalogtekster m.m. Bevaring Bevaring, konservering og magasin hvorfor gemmer vi på den gamle kunst? Hvor meget gemmer vi, og efter hvilke principper? Museet har som regel også et magasin for alle de genstande, der ikke udstilles. På Kunstindustrimuseet er en stor del af samlingen på magasin. Ud over at have genstande på magasin har Kunstindustrimuseet også et stort arkiv for dansk design. I dette arkiv har museet indsamlet arbejdstegninger, skitser af danske kunstneres og designeres originale tegninger og forarbejder på papir til kunsthåndværk og design, værker på papir af danske scenografer samt grafisk design på papir. 13. Tekstilmaga - sinet på Kunstindustrimuseet. Tekstilog dragtsamlingen er en af landets største og fineste samlinger af tekstiler med højdepunkter inden for de fleste områder af tekstilkunsten fra renæssancen til i dag. Foto: Rikke Rosenberg. 14. Arkiv på Kunstindustrimuseets bibliotek. Foto: Rikke Rosenberg. 14

15 For at kunne bevare genstande er det nødvendigt at få dem konserveret af en konservator. At konservere betyder at bevare. Konservatorer istandsætter ting, der har kulturhistorisk værdi og derfor skal gemmes for eftertiden. Det drejer sig f.eks. om kunstværker, bøger, fotos, beklædningsgenstande og andre brugsgenstande. Konserveringsarbejde tager ofte lang tid og kræver tålmodighed. Når noget skal konserveres, undersøger konservatoren først genstandenes tilstand. Noget kan ses med det blotte øje, andet kræver særlige teknikker som f.eks. røntgen- og strukturanalyser eller materialeprøvning. Derefter skal man tage stilling til, hvilken behandling genstandene skal gennemgå: mekanisk, kemisk, elektronisk eller håndværksmæssig. Metoden afhænger af, hvilke materialer det drejer sig om. I museets udstillinger skal der også tages konserveringsmæssige hensyn: kan værket f.eks. overhovedet tåle at blive udstillet, eller skal der særlige foranstaltninger til, for at det kan udstilles? I udstillingerne tages der altså konserveringsmæssige hensyn i form af klimakontrol, støvkontrol, ventilation og dagslysbarrierer (Se Kunstindustrimuseets fortælling om restaurering af et ældre Roentgen-møbel på under særudstillinger/arkiv og Følg konservatorens arbejde ). Forskning På museet sidder en række forskere og forsøger at få ny viden om de forskellige genstande, som findes i samlingen. Forskning skaber ny viden og sikrer en kontinuerlig udvikling af udstillinger og formidling. Udgangspunktet for museernes forskning er deres samlinger. Forskning i museets genstande er nødvendig for at kunne skabe udstillinger, undervisning, publikationer m.m. Der er stadig mange temaer, genstande og områder i mange museers samlinger, som ikke er blevet efterforsket. Museets forskningsfelt er også begyndt at indbefatte forskning i formidling. På design- og kunsthåndværksområdet er Kunstindustrimuseet ikke den eneste institution, der forsker. I Danmark forsker man i design på flere universiteter og på Center for Designforskning, der er designskolernes og arkitektskolernes fælles forskningsenhed. Begge steder arbejder man med rummelige design - begreber, der omfatter byplan, arkitektur, design, kunsthåndværk og virtuelt design. Kunstindustrimuseet samarbejder med de andre forskningsinstitutioner. Kunstindustrimuseet havde i 2007 igangværende forskning inden for felter som Dansk Møbelkunst, Art Nouveau-samlingen, Italiensk Fajance m.m. 15. Kunstindustrimuseets Roentgenchatol er blevet restaureret med penge fra Kulturarvsstyrelsen. Møblet har en svungen rokokoform med drejede ben og buede skuffeforsider. Der er faktisk ingen rette linjer i møblets konstruktion, hvilket gør det ekstra vanskeligt at restaurere. Møblet blev flyttet fra dets sædvanlige plads i Kunstindustrimuseets faste udstilling til det særligt indrettede konservatorværksted. Derefter kunne man begynde at foretage de nødvendige afmonteringer af bagbeklædning, urværk og låger. Under restaureringsarbejdet har konservatoren opdaget, at chatollet med tiden er blevet ændret i forhold til dets op rindelige udseende. Foto: Ulla Houkjær, Kunstindustrimuseet. 15

16 Formidling Udstillinger er museernes primære formidlingsform. De suppleres ofte med kataloger, omvisninger, undervisning og foredrag, som folder udstillingens tema ud. Ved et museumsbesøg møder den besøgende en formidling, der er tilrettelagt på baggrund af et eller flere museers samlinger og forskningsbaserede viden om udstillingens tema. En udstilling er først og fremmest en bestemt udtryks- og kommunikationsform, som museerne i århundreder har anvendt og eksperimenteret med. Ordet udstilling betyder oprindeligt visning af genstande. Udstillingsmediet kan både rumme læring i pædagogisk forstand, være et kommercielt produkt eller et oplevelsesbetonet medie. Foto: Peter Greenaway, Foto: Peter Greenaway, Tableau fra filminstruktøren g kuratoren Peter Greenaways nyskabende udstilling Flying over Water vist i Malmø Kunsthal i Greenaways aktualisering af Ikaros-myten er en magisk og lysende udstilling, der blander videnskab, biologi, kunst, matema tik, ingeniørkunst og litteratur, film og mytologi på forunderlig vis. Udstillingens ledetråd gennem de 30 installationer er flyvning. Og flyve kan som bekendt fugle. De optræder overalt i både hele, halve og forsvindende afskygninger. I Wunderkammerafdelingen er en smykkeskrinsagtig samling af æg, fjer og afskårne fuglevinger. Ved siden af de sirligt systematiserede rækker ligger en svane på vej i opløsning og et ossuarium fuldt af fragmenterede fugleskeletter, der er bleget af sol og saltvand. 17. Levende mennesker i montrer i Peter Greenaways udstilling Flying over Water i Malmø kunsthal

17 UDSTILLINGER En udstilling er et medie i sig selv en platform for formidling af æstetiske oplevelser i form af genstande og værker, teoretiske indsigter og historisk viden. En udstilling er ifølge kurator Bruce Ferguson primært baseret på materialitet, dvs. at den består af fysiske genstande og ting frem for symbolske tegn. En udstilling er et særligt medie, der består af mange sammenfattende dele. Udstillingsmediet er komplekst, idet det inddrager elementer som arkitektur/design, genstande, billeder, tekst og lys. Hertil kan også lyd, film og multimedieproduktioner indgå. Det betyder, at et besøg i en udstilling er en mangefacetteret oplevelse, som ikke kan erstattes af et virtuelt museumsbesøg eller en bog. Hvad er en kurator eller udstillingstilrettelægger? Hvordan bliver en udstilling til? Hvad er en kurator, og hvilke greb og metoder bruger kuratoren i sit arbejde? Kuratoren skaber den konceptuelle ramme for en udstilling, udvælger og udstiller genstande og forklarende tekster og giver dermed et bud på, hvordan gæsten kan opleve og forstå genstandene og i det hele taget udstillingen. Det kuratoriske arbejde består i at få værker og genstande til at tale sammen altså at formgive værkers og genstandes betydninger kombinatorisk. Med andre ord, kuratoren lægger en fortolkning i forhold til udvalg af værker eller genstande. Kuratorens rolle har været omdiskuteret. En række designere og kunstnere har kritiseret kuratorerne for at gøre et værk eller en genstand til en del af en udstillingshelhed, dvs. at værket mister sin egen integritet. På den anden side kan der argumenteres for, at kunst og design ikke formidler sig selv, men at kuratoren netop kan skabe en fortællende eller en diskuterende ramme, som indfanger dilemmaer eller problematikker i forhold til værkerne, og som f.eks. sætter dem i en historisk kontekst. På den internationale kunst- og designscene spiller kuratorer og kuraterede udstillinger en stadig større rolle. I Danmark kurateres udstillinger ofte af museumsinspektører eller tilknyttede, udefra kommende kuratorer. I de senere år har flere kuratorer eksperimenteret med udstillingsformer, der også involverer publikum. 18. Skitse til udstillingen Anna dind t come home that night, af den amerikanske teater - instruktør og udstillingskurator Robert Wilson. At skabe spændende udstillinger handler ikke blot om at vise genstande, men også om at skabe interessante, iscenesatte rum. Tegning: Robert Wilson til Kunstindustrimuseets udstilling Anna didn t come home that night. 17

18 Udstillingsarkitekt Genstandsbaserede museer som kulturhistoriske museer eller kunstindustrimuseer benytter ofte en udstillingsarkitekt, når en udstilling skal opbygges. Udstillingsarkitekten tilrettelægger rumforløb, opbygning af montrer, placering af podier, grafik, lys m.m. i samarbejde med museets udstillingstilrettelægger/kurator. Materiale/indhold Når en udstilling tilrettelægges, skal der tages stilling til en hel række af overordnede spørgsmål. Hvad er det for genstande eller værker, der skal udstilles? Er det design, kunsthåndværk, maleri, skulptur eller installation? Hvad er udstillingens idé eller koncept? En udstilling tager udgangspunkt i fastlagte rumlige rammer. Rummet og disponeringer i rummet betyder meget for, hvordan en udstilling opleves. Kronologi tidslig ordning Traditionelt har museer arbejdet med en stram kronologisk orden. Det kan være oplagt i visse sammenhænge, men det er også muligt at lade historiske værker mødes med nutidige ud fra en fælles tematik eller problemstilling. Herved er det muligt, at nutiden kommer til at kaste lys over fortiden og fortiden over nutiden. Med andre ord er der mange måder at forholde sig til den tidslige ordning på. Rumlig organisering Oplevelsen af udstillingens rumlige organisering angår både selve museumsbygningen og udstillingsrummet. Udstillingsmediet er rumligt objekterne præsenteres i en udstillingsscenografi, der danner den fortællende ramme for de udstillede værker eller genstande. Alle udstillede genstande forholder sig til udstillingsrummet, der altid vil kunne understøtte, uddybe eller modsige udstillingens tematik eller fortællende ramme. Rumlig koreografi Hvordan skal den besøgende bevæge sig gennem udstillingen? Er der en fastlagt rute, eller er udstillingen bygget op uden måske som en labyrintisk opstilling? Med en fastlagt rute er det nemmere at opbygge en formidling 18

19 i form af en introduktionstekst og tekster, der løbende uddyber og udvider emnet. Er udstillingsruten ikke fastlagt, skal formidlingen tilrettelægges derefter. Udstillingsdesign 19. Den permanente udstilling Utopi og Virkelighed i det 20. århundredes design og kunsthåndværk på Kunstindustrimuseet. Billedet viser et udstillingsrum, der tematiserer farten og langsomhedens former. Foto: Oncotype. (Fra Kunstindustri - museets hjemmeside). At skabe en udstilling er i høj grad også at skabe en sammenhængende rumlig oplevelse. Hvordan fortæller man om udstillingens emne eller problematik ved hjælp af interiørkonstruktioner, og hvilke former for podier eller montrer benytter man sig af? Og skal man overhovedet benytte sig af montrer og podier? Hvad betyder det for oplevelsen af genstande, at de sættes bag glas frem for at stå frit? Hvordan kan man sikre genstandene mod tyveri og berøring, hvis de ikke er bag glas? 20. Fra design - studiet på Kunst - industrimuseet. Her er sat fokus på materialer, og genstande kan tages ned fra hylderne for en nærmere undersøgelse af genstandens materiale, form og produktionsform. Foto: Oncotype. (KIM). 19

20 Hvilken målgruppe har udstillingen? For at kunne skabe en udstilling er det vigtigt at vide, hvem det er, man forestiller sig vil se udstillingen. Har den en bred målgruppe eller en smal? Er udstillingen for børn eller familier? Er den for unge? Er den for ældre? Andre spørgsmål er, om den er for trendsættere, for professionelle kunsthåndværkere og designere, for håndværkere, fabrikanter eller ansatte i virksomheder, for gør det selv folket eller andre? Og hvorfor? Er det velegnet for undervisning af gymnasier, tekniske skoler, håndarbejdsseminarier med mere? Henvender den sig til publikum i form af udstillingsarkitektur, tekster, katalog m.m.? Virker den elitær: gør den brug af akademisk sprog? Og/eller henvender den sig til et publikum med en stor forhåndsviden? Eller er den bred og demokratisk: introduceres kunstnere/designere eller emne på en måde, der forstås af det uindviede publikum? 21. Børn til work - shop på Kunst - industrimuseet. Foto: Rikke Rosenberg. Er den fagligt seriøs? Er den underholdende? Er den kommerciel? Har udstillingen reklamekarakter glat og overfladisk salgskarakter? Markedsføring I dag er museerne i høj grad nødt til at markedsføre deres udstillinger. Publikum skal jo vide, at de er der. Man kan lave reklamer for dem i tv, radio eller aviser, eller man kan bruge museets egen hjemmeside. Eller man kan opsætte plakater eller bannere i det offentlige rum. 20

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004 9. januar 2005. OmsætningBosch Omsæ tning. Omsætning. M å lgruppe: 8.-10. klasse, gymnasiet/hf, VUC m.fl.

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004 9. januar 2005. OmsætningBosch Omsæ tning. Omsætning. M å lgruppe: 8.-10. klasse, gymnasiet/hf, VUC m.fl. NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004 9. januar 2005 OmsætningBosch Omsæ tning Omsætning Bosch Bosch&Fjord & Fjord M å lgruppe: 8.-10. klasse, gymnasiet/hf, VUC m.fl. S K O L E T J E N E S T E N

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million

På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million MEDLEMSBLADET På Generalforsamling 2014 blev det nævnt, at tiden nærmede sig, hvor det akkumulerede beløbstal for indbetaling af kontingent ville passere 1 million kroner. Derfor var det et ønske fra foreningens

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning

KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Politiken Kultur KUNST 12. SEP. 2013 KL. 11.52 Kunst og design har lagt sig i ske på Den Frie Udstillingsbygning Gunnar Aagaard Andersen formåede at kombinere billedkunst og design SLIDT. Skumsofaen har

Læs mere

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk

Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Portræt artikel af Sanne Kofoed på KunstOnline.dk Sanne Kofoed rektor på det kongelige kunstakademi København, tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og direktør på museet for samtidskunst. Portræt

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

KulTUR for alle efterår 2016

KulTUR for alle efterår 2016 KulTUR for alle efterår 2016 Undervisningstilbud ifm. KulTUR for alle, efteråret 2016 Bussen kører tirsdage, onsdage og torsdage i ugerne 45-48. HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum tilbyder

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N MEDLEMSBLADET NR. 13 ÅRGANG 3 NR. 3 MAJ 2012 FORMANDEN HAR ORDET Efter generalforsamlingen den 21. marts 2012 har foreningsbestyrelsen konstitueret sig og jeg har påtaget mig formandshvervet. En opgave

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, gymnasiet Stx Billedkunst

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2009-2011 Institution Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Fantasiens museum i den digitale tidsalder

Fantasiens museum i den digitale tidsalder Fantasiens museum i den digitale tidsalder Samlingen på nye måder http://www.fortheloveofgod.nl Center Antikmuseet, Institut Foto: Øverst Nederst påantikmuseet. Klassisk Arkæologi Universitet Torben t.v.:

Læs mere