Vestmøn områdebeskrivelse

Transkript

1 Vestmøn områdebeskrivelse Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Midt Møn Kastrup / Neder Vindinge Kalvehave Vordingborg Nyråd Stensved Stege Lendemarke Midt Møn Bogø Vestmøn Østmøn

2 2

3 Befolkning og boliger Vordingborg Kommune Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2007 vedtaget en overordnet vision for den fremtidige udvikling: Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunen sker i tæt dialog med borgerne gennem bæredygtige løsninger. Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratiets vugge. I Vordingborg står vi for: Det hele liv Sundhed og trivsel Udvikling og dynamik Smuk natur med skov, kyst og vand Spændende kultur Vordingborg Kommune har et samlet areal på 621 km 2 med en samlet kyststrækning på 385 km. Befolkningen i Vordingborg Der bor personer i Vordingborg Kommune som helhed (2008). Dette folketal forventes at stige til i Der forventes flere personer over 65 og færre personer i aldersgruppen /3 af kommunens borgere bor i Vordingborg, Præstø og Stege, 1/3 bor i Stensved og 12 lokalcentre og 1/3 bor i kommunens 66 afgrænsede landsbyer. Befolkningsudvikling Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune I forslag til kommuneplan er Vordingborg by egnscenter og kommunecenter. Præstø og Stege er bycentre. Derudover er de mindre byer: Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-Neder Vindinge, Stensved og Bogø udpeget som lokalcentre og endelig Damme/Askeby samt Borre/Hjertbjerg/Klintholm som samarbejdende lokalcentre. I kommuneplanforslaget er endvidere 66 afgrænsede landsbyer i kommunen, samt flere mindre ikke afgrænsede landsbyer. Oplæg til 17 områdebeskrivelser I forarbejdet til kommuneplanen holdt Vordingborg Kommune 17 workshops (et i hvert lokalområde) i foråret 2008, hvor lokalråd og borgere blev præsenteret for en karakteristik af lokalområdet. Karakteristikken af lokalområderne er udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi A/S, som har gennemført en kortlægning og analyse af alle lokalområder ud fra GIS-analyser og ved besigtigelser (GIS står for Geografisk Informationssystem). Beskrivelse af livet i lokalområderne bygger på fokusgruppeinterviews i hvert enkelt lokalområde i foråret 2008, hvor det har kunnet lade sig gøre og i enkelte tilfælde ved telefoninterviews af enkeltpersoner. Denne beskrivelse er således ikke en fyldestgørende beskrivelse, men er udtryk for det de interviewede personer lagde vægt på ved samtalen. På workshopmøderne fik borgerne mulighed for at fremme deres ønsker til kommuneplanen fx. nyudlæg til boliger / erhverv, cykelstier, skovrejsning, kulturmiljøer mv. Borgernes forslag er medtaget i hovedstrukturens mål og retningslinjer og / eller i rammerne for lokalplanlægningen i det omfang, det har været relevant i forhold til de emner, der reguleres gennem kommuneplanen og øvrige interesser, der skal varetages i planen. Borgernes ønsker kan ses på kommunens hjemmeside. Denne områdebeskrivelse er et baggrundsnotat for kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Befolkning og boliger i Vestmøn Hvor den samlede kommunes forventede befolkningsudvikling viser en stigning på 2%, udviser den forventede befolkningsudvikling i lokalområdet for Vestmøn et fald på 6%. Faldet ses over alle aldersgrupper frem til 64 år. Aldersgrupperne 65 år og derover udviser i stedet en forventet stigning på knap 30%.

4 Befolkning og boliger Livet i Vestmøn Lokal område På Vestmøn sætter indbyggerne stor pris på de lokale værdier. Flere gamle foreninger eksisterer stadig. Det gælder f.eks. Foredragsforeningen som har eksisteret siden 1884 dog afbrudt af en pause på 25 år. Også Bylauget fra 1769 er en af områdets traditionelle foreninger, som de lokale bønder stadig er engageret i. I dag er landbrugskulturen afløst af en bosætningskultur. På trods af, at mange er pendlere, og at de fleste aktivitetstilbud samles i Stege, prioriterer borgerne det aktive, lokale liv. Det sker bl.a. via aktivitetstilbud i den selvejende idrætshal i Fane fjord og i områdets to forsamlingshuse. Nogle borgere har med privat kapital givet startskuddet til det, der i dag er Hårbølle beboerhus, hvor der løbende er kunstudstillinger og som kan lånes til forskellige formål. Den internationale cykelrute København-Berlin går gennem lokalområdet Mange unge fra både Stege og Bogø valfarter til de tilbagevendende rollespilsevents. I Vestmøn er der stor mulighed for socialt samvær for de ældre. Her kan bl.a. nævnes bridgeklubben, som har en venskabs klub i Sverige, hvor de årligt besøger hinanden. Kig fra Røddingevej

5 Byer og landsbyer Damsholte St. Damme Damsholte Ved ankomsten til Damsholte af landevejen fra Stege glider blikket uvægerligt forbi byen til den smukke rokokokirke, der ligger alene i den sydlige ende af byen som et markant vartegn (1). Kirken og det omgivende landskab er ligesom den nærliggende herregård Marienborg udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Damsholte var oprindeligt to småbyer Damsholte og Ny Æbelnæs. Byerne adskilles endnu i dag af en grøn kile, og har ret forskellig karakter og byggestil. Ny Æbelnæs består af småhuse og ældre husmandssteder, og bebyggelsen er åben med mange kig til landskabet. Damsholte er tættere bebygget, og er domineret af villaer fra slutningen af 1800-tallet og frem, hvilket gør at byen Damme Kro 4 har en lille stationsby (2). Centralt i byen ligger en bebyggelse med rækkehuse. I den sydlige del af byen ligger skolen som et meget væsentligt element i bylivet. Skolen ligger lidt tilbagetrukket, omgivet af villaer og parcelhuse. Det omgivende landskab er hovedsageligt landbrugsland, med flere markveje og stier, der giver mulighed for gåture. St. Damme St. Damme består egentlig af småbyerne Askeby, St. Damme og Kokseby. Landevejen forbi byen er en nyere omfartsvej. Den oprindelige landevej gik gennem Fanefjordsgade fra Askeby til St. Damme. Man lægger derfor ikke særligt mærke til byen, når man passerer forbi på landevejen. Det vigtigste vartegn Kokseby Mølle (5) ses kun fra den vestlige adgangsvej. Bebyggelsen i Askebys nordøstlige del er ret spredt, og består af småhuse og mindre gårde. Halvvejs mod Damme er der et lidt tættere område, hvor mrådet mkrng autoværkstedet markerer et lokalt omdrejningspunkt (1), sammen med et par store gårde. Byens centrum erområdet ved Brugsen og mejeriet (2), og et nyere ældrecenter med tilknyttede ældreboliger.. Længere henne mod Damme ligger Fanefjordsskolen og idrætshallen (3), hvorefter man når den mere tætte landsbystemning i selve Damme. Slynget forløb på Dammegade Den gamle saftstation (4), der udgør et varemærke for byen, er indrettet som kulturhus. Byen ret langstrakt, og især mod øst ikke særlig tæt bebygget. Byen ligger ret højt i landskabet, og det giver gode landskabskig mange steder. Byens slyngede og forgrenede gadenet giver ligeledes meget stemningsfulde oplevelser. Adgangen til de landskabelige værdier ligger primært ad offentlige veje, mens egentlige stiforbindelse til landskabet er meget begrænset. Kulturmiljøer i det åbne land Vestmøn En række områder på Vestmøn er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer. Udover de områder der ligger i byerne drejer det sig om Marienborg Gods og jorder, området omkring Damsholte Kirke, Fanefjord Skov, området omkring Fanefjord, Grønsalen og Fanefjordkirke, samt flintindustrianlægget Daneflint.

6 Natur Eksisterende naturværdier De største naturværdier på Vestmøn ses langs kysten, hvoraf størstedelen er beliggende i det internationale natur beskyttelsesområde Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Omkring Fanefjord findes værdifulde strandenge og strandrørsumpe. Her yngler ind imellem engsnarre, der som den eneste danske ynglefugl er på listen over verdens mest truede fuglearter. Herudover findes de rødlistede plantearter seksradet stenurt og orkideen salepgøgeurt, og der er flere bestande af den sjældne padde grønbroget tudse, der netop har sin hovedudbredelse i sydøst Danmark. Den lille ø Malurtholm, der ligger ud for fjorden, er et ynglefuglereservat med ynglebestande af knopsvane, skarv, ænder og vadefugle. Fanefjord Skov er en kystnær løvskov med partier af gamle træer og et billede på bøgen der spejler sin top i bølgen blå. Træerne er levested for sjældne arter af svampe og insekter. Ved Hårbølle Pynt findes strandvolds områder, som et resultat af tidligere råstofgravning. Naturen her er en mosaik af lysåbne, fugtige naturtyper, krat og rørskov, som giver levemulig heder for et rigt insektliv og sjældne plantesam fund. Rødding Sø var tidligere et større søområde, der i dag er tørlagt og indvundet til intensiv landbrugsdrift. Gammel Dyrehave som ligger i tilknyt ning til Marienborg og Rødding Sø rummer partier med gamle træer, der forment lig er levested for sjældne insekter og svampe. Ved Kostervig findes værdifulde strand enge. De fleste af områdets vådområder og vandløb er kraftigt regulerede i forbindelse med landbrugsdriften i området. Næsten alle tidligere moser, lavvandede fjorde og søer er i dag afvandede og tørlagte. Trusler Tilgroning er en af de største trusler for de mange strandenge, der findes på Vestmøn. Det er derfor vigtigt at den nuværende pleje opretholdes. Tilgroning af vandhuller på strand engene er især er problem for grønbroget tudse, da vandhuller med tæt rørsump, ikke er egnede som ynglehuller for arten. Engsnarre kan leve selv i kulturpåvirkede områder, men er meget sårbar overfor høslet særligt tidligt på året. Den intensive landbrugsdrift på Vestmøn er en trussel mod de naturværdier der findes. Både i form af det areal der optages og i form af den store næringsstoftilførsel der sker fra de dyrkede arealer. Næringsstofbelastning er et problem i skovene hvor tålegrænsen er overskredet flere steder, og for vandløb og kystnære farvande. Strandengene er mere robuste over for næringsbelastning og er derfor ikke umiddelbart truede af dette. Det er endnu meget usikkert hvad fremtidige klimaforandringer vil betyde for naturen. Alt andet lige, vil større, sammenhængende naturområder bedre kunne modstå forventede ændrede nedbørsmønstre med flere ekstremer og havspejlsstigning. Der bør sikres arealer, hvor strandengene kan brede sig ind i landet, hvis de nuværende områder bliver oversvømmet.

7 Landskab og oplevelsesværdier Lokalområdet Vestmøn har et mindre varieret landskab som Øst- og Midtmøn. Vestmøn rummer to naturgeografiske regioner, i nord, den sydligste del af region 5 og region 6 og er dermed repræsenteret ved to forskellige landskabstyper. Størstedelen af landskabet fremstår som kuperet moræneflade med åbent landbrugs landskab. Nær heden til kysten er som for resten af Møn markant for land skabskarakteren. Kysten ved Hvideklint er geologisk set et meget interessant landskab, hvor man, som et af de eneste steder i Danmark, kan se blotlagte flager af den ældste skrivekridt. Fanefjord ligger som et kystindhak på det sydvestlige Møn, og afskærmes ud mod Grønsund af Færgevænge Odde og Hårbølle Pynt. Det mest markante landskab på Vestmøn er dødislandskabet i den sydvestlige del af Vestmøn omkring Store Damme, der er karakteriseret ved flere små afløbsløse søer. Et andet markant landskab er strandvoldene og rullestenskysten ved Hårbølle Pynt. Andre karaktergivende landskabselementer på Vestmøn er skovene, som strækker sig i et bælte fra Gammel Dyrehave, over Nylukkeog Storkeskov og slutter mod sydvest i Fanefjord Skov. Udover Fanefjord Skov findes en bræmme af bøgeskov langs kysten på det sydlige Møn, der omfatter Grønved Skov, Strandskov og Slotsskov. Ud mod havet afsluttes Fanefjord Skov brat af en lerklint, som stadig eroderes af havet. Skoven bliver derfor stadig mindre. Der findes spor af gamle stendiger ind mod land, som viser, at skoven engang har været større. Godslandskabet ved Marienborg Godset har store vidder og udsigt til Nylukke Skov, Gammel Dyrehave og Røddinge Sø. Herregårdslandskabet veksler mellem skov, park, mose, mark og eng. Oplevelsesværdier og nærrekreation Generelt rummer havet og kyststræk ningerne store rekreative værdier. De store skovområder indbyder med deres stinet til skovture. Den centrale del af lokalområdet rummer generelt ikke mange nærrekreative oplevelsesmuligheder af den grønne og blå slags, idet der her er et stykke til kysten, skovområderne og de bynære grønne områder. Dog kan der opleves et typisk herregårdslandskab og landbrugslandskabet. En regional cykelrute krydser landbrugslandskaberne flere steder. Kystlandskabet ud mod Hjelm Bugt er udpeget som særligt friluftsområde, hvilket også gælder den sydvestlige spids af Møn omkring Hårbølle Pynt. Der findes flere jættestuer og stendysser. Nord for Spove ligger Kong Asgers Høj, som er en af Danmarks største jættestuer. Vandreruten Møn Rundt er en del af et vandrestinet i hele Øresundsregionen. Enge ved Hårbølle

8 Perspektiver Natur, landskab og oplevelser Lokale ønsker og perspektiver Ved at etablere flere cykelstier på Vestmøn, vil sikkerheden øges for de mange cyklister, og også give direkte adgang til områdets landskaber og naturelementer. Vedligehold af småveje sikrer også adgangsmulighederne ud i det åbne land og landbrugslandskabet. De mest markante områder med dødislandskab skal holdes fri for skov og andet, der kan sløre terrænformerne. Herregårds landskabet kan styrkes ved at lade alléer fremstå mere markant i landskabet og fortsætte den ekstensive drift af engarealerne ved den tidligere Askeby/Røddinge Sø, som en del af kulturlandskabet omkring Marienborg Gods. Perspektiver for en naturindsats Landbrugets næringspåvirkning af naturarealer kan mindskes gennem braklægning af arealer og ekstensivering af driften. Et planlagt reguleringsprojekt for Præstegårdsgrøften og den øvre del af Askeby Landkanal vil forbedre forholdene i Møns største vandløbssystem, der har udløb til Letten og Kalvestrøm. Grønsundvej ved Ny Æbelnæs En vandstandshævning eller et søre staureringstiltag ved Røddinge/Askeby Sø kan genskabe engene på Midtmøn og retablere forbindelsen mellem søerne og det lavvandede indhavsområde Letten. I sammenhæng med de nuværende skovområder kan der skabes et større varieret naturområde, med en mosaik af skov og åbne naturtyper. Der er stort potentiale for at skabe et varieret, sammenhængende og oplevelsesrigt natur- og skovlandskab til gavn for både flora, fauna og besøgende. De nuværende skovområder kan udvides og bindes sammen ved at plante ny skov mellem de eksiste rende skovområder, hvor bevaring af gamle træer samt skabelse af lysåben skov i dele af skoven kan øge skovens diversitet. Også Kostervig og Maderne nord for Fanefjord kan overvejes genoprettet som værdifuld kystnær natur ved en vandstandshævning. Der skal gives mulighed for at de eksi sterende strandenge kan sprede sig ind i landet fra deres nuværende placering, ligesom der bør arbejdes for at skabe sammenhæng imellem de strandenge der findes i dag. Dette kan gøres ved at lave aftaler med landmændene om at landbrugsjord der ligger umiddelbart inden for strand engene udlægges til natur.

9 Planforhold og perspektiver for planlægning Hovedparten af Vestmøn ligger i landzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritidsområder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Damme-Askeby er sammen udpeget som samarbejdende lokalcenter. Enge ved Tjørnemarke Nye boliger kan bygges på et areal ved Præstebjergvej samt ved huludfyldning i den eksisterende husrække. I de eksisterende boligområder er der mulighed for at indpasse butikker samt mindre håndværks- og servicevirksomheder. Der er mulighed for at udvide idrætshallen, og der kan bygges en ny børneinstitution. Der er 5 afgrænsede landsbyer. Det drejer sig om Tostenæs, Hårbølle By, Sprove-Røddinge, Damsholte og Store Lind. Der er fastlagt rammer for sommerhusområdet Hårbølle Strand. Et omrde på ca. 7 ha nordvest for Store Damme udlagt til erhverv jf. tidligere Regionplan nu landsplandirektiv - er udtaget af planen. Koster Vig Flyveplads er medtaget i kommuneplan. Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Tekniske anlæg Grundvand De centrale dele af lokalområdet indeholder grundvandsressourcer, der særligt skal beskyttes mod forurening både af hensyn til drikkevandsforsyningen og tilstanden i våd - om råderne. Grundvandet bruges til drikkevand og erhverv, og er en vigtig naturlig ressource med stor betydning for tilstanden i vådområder. De centrale dele af lokalområdet rummer udpegede områder, hvor kommunen laver indsatsplaner for at beskytte grundvandet. I disse områder er der særlig focus på forureningsfarer.