RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III FORSVARETS ARKIVER. 1. bind RIGSARKIVET/G E C GAD

Transkript

1 RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III FORSVARETS ARKIVER 1. bind RIGSARKIVET/G E C GAD

2 RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III 1. bind

3 RIGSARKIVET OG HJÆLPEMIDLERNE TIL DETS BENYTTELSE III, 1 FORSVARETS ARKIVER VEJLEDNING OG OVERSIGT I. HÆREN Redigeret og tilrettelagt af Vagn Aage Petersen RIGSARKIVET 1984 I kommission hos G E C GAD

4 Udgivet med støtte af K o n g C h r is t ia n den T ie n d e s F ond T ip s m id l e r n e Foto: Tage Ludvigsen Omslaget viser en garder ved Den kongelige Livgarde til Fods ca på baggrund a f 11. bataillons stambog fra 1750'erne. Se s. 27 og 79. Rigsarkivet 1984 Sats og tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN (1. bind)

5 Indholdsfortegnelse F o r o r d In d le d n in g Vejledning om arkiverne, personalhistoriske hjælpemidler, tilgængelighed, arkivernes bestanddele Vejledning om de enkelte arkivfonds Personalhistoriske hjælpemidler Arkivernes tilgængelighed Militære arkivers bestanddele Forsvarets Arkiver, en historisk oversigt H æ ren s S ta b e Overordnede stabe Generalstaben (incl. Krigsføringsdepotet) Overkommandoen Generalkommandoen Hærkommandoen Generalinspektøren for Infanteriet Generalinspektøren for Rytteriet Generalinspektøren for Artilleriet Generalinspektøren for Ingeniørtropperne Generalinspektøren for Telegraftropperne Generalinspektøren for Forsyningstropperne Hærinspektoratet Skolekommandoen Landsdelsstabe Generalkommandoen i Norge (indtil 1814) og Hertugdømmerne (Prins Carl af Hessens arkiv) Generalkommando Generalkommandoen for Nørrejylland Generalkommandoen for Fyn... 46

6 6 Generalkommandoen for Langeland, Ærø og Tåsinge Generalkommando Generalkommandos Detachementer Generalkommandos Grænsebevogtning Vestre Landsdelskommando Generalkommandoen for Sjælland Kommandoen i København Kommandoen over Lolland Kommandoen over Øerne (Falster og Møn) Generalkommando Østre Landsdelskommando Divisioner Armedivision Distriktskommandoer Østre jyske Distriktskommando Nordre jyske Distriktskommando Reservekorpset ved Randers Brigader Sjællands sydvestlige Brigade Sjællands nordvestlige Brigade Sjællands østlige Brigade Brigader Infanteribrigade jyske Brigade sjællandske Brigade Fyenske Brigade Jyske Brigade Divisioner Division Divisioner Sjællandske Division jyske Division Jyske Division Division Division Særlige Stabe og Kommandoer Kommandoen over Samsø, Kyholm m.v Sønderjysk Kommando... 63

7 Den danske Brigade i Sverige Den danske Brigade i Tyskland Grænsekommandoet Militærregioner Region I-VI Militærdistrikt Roskilde Militærdistrikt Nordsjælland Region VII (Bornholm) Region VIII Bornholms Værn Staben Infanteribataillonen Artilleriet Ryttereskadronen Hjælpekorps (Auxiliærkorps) Auxiliærkorpset 1813 (1. Auxiliærkorps) Auxiliærkorpset 1814 (2. Auxiliærkorps) Auxiliærkorpset 1815 (3. Auxiliærkorps) Det danske Armekontingent i Frankrig In fa n te rie t Regimenter Drabantgarden Grenaderkorpset Viborgske geworbne Infanteriregiment Danske geworbne Infanteriregiment Sjællandske Infanteriregiment Fyenske geworbne Infanteriregiment Pløenske geworbne Infanteriregiment Kielske Infanteriregiment Jyske Skarpskyttekorps Marineregimentet Nationale Regimenter Fyenske nationale Regiment (til Fods) Nørre jyske nationale Regiment (til Fods) Søndre jyske nationale Regiment (til Fods) Sjællandske nationale Regiment (til Fods) Slesvigske nationale Regiment (til Fods) Slesvig-holstenske nationale Regiment

8 8 Oldenborgske nationale Regiment Sjællandske nationale Bataillon Fyenske nationale Bataillon Landeværnsregimenter Nordre sjællandske Landeværnsregiment Søndre sjællandske Landeværnsregiment Fyenske Landeværnsregiment Nørre jyske Landeværnsregiment Østre jyske Landeværnsregiment Vestre jyske Landeværnsregiment Slesvigske Landeværnsregiment Holstenske Landeværnsregiment Langelandske Landeværnsbataillon Infanteriregimenter Den kongelige Livgarde I-III/Den kongelige Livgarde Regiment (Danske Livregiment) I-III/Bataillon Regiment (Slesvigske Fodregiment) I-III/Bataillon Regiment (Prinsens Livregiment) I/Bataillon Regiment (Sjællandske Livregiment) I-III/Bataillon Regiment (Falsterske Fodregiment) III/Bataillon Lokalforsvarsbataillon Falster Regiment (Fynske Livregiment) I-III/Bataillon Lokalforsvarsbataillon Langeland Regiment (Kongens jyske Fodregiment) I-III/Bataillon Regiment (Dronningens Livregiment) I/Bataillon Regiment I-III/Bataillon Regiment I-II/Bataillon Fodfolkspionerkommandoet Fodfolkspionerbataillon... 90

9 Infanteribatailloner Bataillon Bataillon Bataillon Bataillon Bataillon Reserve- og Forstærkningsenheder Reservebataillon Forstærkningsbataillon og 3. Reservejægerkorps Forstærkningsjægerkorps Regiment Rytteriet Stabe Kavalleribrigade Rytterregimenter Den kongelige Livgarde til H est Gardehusarregimentet Dragonregiment Slesvigske Kyrasserregiment Sjællandske nationale Rytterregiment Holstenske Lansenérregiment Sjællandske Kyrasseregiment Sjællandske Dragonregiment Oldenborgske Kyrasserregiment Fyenske ridende Jægerkorps Sjællandske ridende Jægerkorps Langelands ridende Jægerkorps Dragonregiment (1807) Jyske Dragonregiment Artilleriet Stabe Artillerikorpsets arkiv Artilleriets chefsarkiver Danske Artilleribrigades Staldetat Den kongelige Artilleribrigades feltarkiv Tunestillingens Artillerikommando

10 10 Artilleriregimenter Feltartilleriregiment (Kronens A rt.reg.) Feltartilleriregiment (Sjæll. A rt.reg.) Feltartilleriregiment (Nørrejyske Art.reg.) Feltartilleriregiment (Sønderjyske A rt.reg.) Artilleriafdelinger Danske Artilleribataillon Artilleriafdeling Artilleriafdeling Artilleriafdeling Artilleriafdeling Artilleriafdeling Artilleriafdeling Batterier og 15. Batteri Raketkorpset Artilleridetachementer Fredericia, Frederiksværk, Kronborg, Nyborg og Randers Fæstningsartilleriet Fæstningskompagni Artilleribataillon Fæstningsartilleriregimentet Felthaubitzgruppen Kystartilleriet Københavns Søbefæstning Artilleribataillon Kystartilleriregimentet Kystartilleribataillon Kystartilleribataillonen Kystartilleriets forter og batterier Luftværnsartilleriet Luftværnsafdeling Sjællandske Luftværnsregiment Københavns Luftværnsartilleriforsvar Luftværnsafdeling Luftværnsafdeling Jyske Luftværnsregiment Luftværnsafdeling

11 Ingeniørtropper Det kongelige Ingeniørkorps Danske Ingeniørdetachement Det kongelige Ingeniørkorps regnskabsarkiv Norske Ingeniørdetachement Holstenske Fortifikationsetat Holstenske Ingeniørdetachement Ingeniørkorpset Ingeniørkorpsets chefsarkiver Ingeniørkorpsets feltarkiv Ingeniørregimentet Ingeniørbatailloner Telegrafbataillonen Ingeniørkompagni Jyske Ingeniørregiment og 5. Ingeniørbataillon Sjællandske Ingeniørregiment og 4. Ingeniørbataillon Ingeniørteknisk Tjeneste Ingeniørpark Brørup Ingeniørdepot Hammer Sjællandske Ingeniørpark Telegraftropper Jyske Telegrafregiment Telegrafbataillon Sjællandske Telegrafregiment Telegrafbataillon Hærens signaltekniske Tjeneste Jyske Signalpark (Sæby) Jyske Signalpark (Fredericia) Sjællandske Signalpark Forsyningstropper Jyske Trænregiment Sjællandske Trænregiment Trænbataillon

12 12 Tekniske Tjenester Københavns Tøjhus, Våbenarsenalet Tøjhusværkstedet Tøjhuskompagniet Hærens Rustkammer (Tøjhusets Geværfabrik) Arsenaler i Danmark, Norge og Holsten Hærens Ammunitionsarsenal Laboratoriekompagniet Laboratorieværkstedet Hærens Prøveanstalt Hærens Forsøgslaboratorium Jyske Tøjhus Sjællandske Tøjhus Hærens tekniske Korps Værkstedskompagni (luftværn) Depot- og Garnisonsenheder Garnisonskompagniet i Nyborg Københavns Garnisonsbataillon Infanteriets Hoveddepot i København Hoveddepotet i Citadellet Frederikshavn Depotkompagnier Arbejdstropperne (Jyske og Sjællandske Depot) Garnisonskompagniet i Citadellet Frederikshavn Oberst Arenfeldts Depotkommando Krigsreservens Centraldepot Garnisonskompagniet i Helsingør Arbejdsbataillonen på Fyn Fæstningskommandantskaber Altona, Citadellet Frederikshavn (Kastellet) Fredericia, Frederiksort, Glückstadt, Gottorp Slot, Hals Skanse, Itzehoe, Kiel, Korsør, Kronborg, Nyborg Oldesloe, Rendsborg, Slesvig, Wandsbæk Garnisonskommandanter Esbjerg, Farum, Fredericia, Haderslev, Helsingør, Holbæk, Holstebro, Næstved, Odense, Randers,

13 13 Ringsted, Roskilde, Slagelse, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejle, Viborg, Vordingborg, Ålborg og Århus Kommandanten i København Kasernekommandantskaber Ammunitionsarsenalet (Laboratoriekasernen), Artillerivejens Kaserne, Bülows Kaserne, Bådsmandsstrædes Kaserne, Farum Kaserne, Fodfolkskasernen i Næstved, Fredensborg Kaserne, Frederiksberg Slot, Frederiksholms Kanals Kaserne, Fyensgades Kaserne, Gardehusarkasernen, Grønnegades Kaserne, Guidekasernen, Haderslev Kaserne, Herluf Trollesgades Kaserne, Holbæk Kaserne, Høegh-Guldbergsgades Kaserne, Høvelte Telegrafkaserne, Inspektoratet for Lysemose Kaserne, Jægersborg Kaserne, Kastellet, Kjellerupsgades Kaserne, Kong Georgsvejs Kaserne, Kronprinsessegades Kaserne (Fredericiagades), Kvæsthusgades Kaserne, Langelandsgades Kaserne, Mølleparkens Kaserne, Nyboders Kommandantskab, Ny Tøjhus, Nørre Uttrup Kaserne, Odense Kaserne, Prinsessegades Kaserne, Rigensgades Kaserne, Ringsted Kaserne, Roskilde Kaserne, Sjælsmark Kaserne, Slagelse Kaserne, Svanemøllens Kaserne, Sølvgadens Kaserne, Sønderborg Kaserne, Tønder Kaserne, Varde Kaserne, Vester Allé Kaserne, Vordingborg Kaserne, Wildersgades Kaserne, Østerbrogades Kaserne Lejrkommandantskaber Arresødallejren, Avedørelejren, Berritsgårdlejren, Borris (Funder), Barfredshøjlejren, Dyrehavelejren (Kolding), Esbjerg (Artillerilejr), Frederiksværk, Grevelejren, Hald, Høveltelejren, Jægersborg Dyrehave, Jægerprislejren, Kertemindelejren, Lammefælleden, Melbylejren, Mølholmlejren, Oksbøllejren, Padborglejren, Ryvangen, Sandholmlejren, Skibsbylejren, Søgårdlejren, Værløselejren

14 14 Frivillige Enheder Københavns Borgervæbning Kystmilicen på Fyn m.v Kongens Livkorps Kongens Livjægerkorps Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps Københavnske Infanteriregiment Akademisk Skyttekorps Københavns Væbning Bataillon/Københavns Væbning Bataillon/Københavns Væbning Københavns Amts Skyttekorps Centralkomiteen for de frivillige Korps Motorordonnanskorpset Den frivillige Uddannelse Vilna-Kommandoet Landstormen Danske FN-styrker Krigen og 1864 (Krigsarkiver) 194 Hærens Skoler Landkadetkorpset Den kongelige militære matematiske Højskole (Norge) Det danske militære Institut Holstenske militære Institut Direktionen for Garnisonsskolerne i København Den kongelige militære Højskole Hærens Elevskole Hærens Officersskole Hærens Gymnastikskole Infanteriets Skoler Eksercerskoler Rekrutskoler under sikringsstyrken Underofficersskoler (Korporalskoler) Reserveofficersaspirantskoler Infanteriets Reserveofficersskole Infanteriets Befalingsmandsskole (Kronborg) Infanteriets Befalingsmandsskole (Sønderborg) Infanteriskolen (Skydeskolen for Håndvåben)

15 Rytteriets Skoler Ride- og Beslagskolen (Rideskolen fra 1909) Rytteriets Befalingsmandsskoler Artilleriets Skoler Artilleriets Befalingsmandsskoler Artilleriskydeskolen Kystartilleriets Befalingsmandsskoler Ingeniørtroppernes Skoler Pioner- og Telegrafskolen Ingeniørskolen Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler Telegraftroppernes Skoler Telegraftroppernes Befalingsmandsskoler Hærens Signalskole Forsyningstroppernes Skoler Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler Militærpolitiskolen Tekniske Tjenesters Skoler Hærens tekniske Korps Skole Lægekorpsets Skoler Underlægeskolen Sygehjælperskolen Intendanturkorpsets Skole Intendanturkorpsets Skole G e n d a rm e rik o rp s Det slesvigske Gendarmerikorps Det militære Gendarmerikorps F o rsv a re ts In s titu tio n e r Adjudanturtjeneste Adjudantstaben Arkivtjeneste Hærens A rkiv Biblioteksvæsen Det kongelige Garnisonsbibliotek Fabriksvirksomhed Kronborg Geværfabrik Den militære Klædefabrik Det militære Klædeoplag

16 16 Den militære Brødfabrik Hærens Krudtværk Faglige Tjenester Forsvarets Intendanturkorps Forsvarets Materielintendantur Inventariedepotet Munderingsdepotet Hestevæsen Remontekommissionen Dyrlægekorpset Overmønstringskommissionen Remontedepotet på Koldinghus Staldgård Lægetjenesten Forsvarets Lægekorps Lægetjenesten Sundhedstroppernes depoter Sanitetsdepotet Militærattacheer Forsvarets Auditørkorps Generalauditoriatet Auditørarkiver Rekruttering Generalhvervekommissionen Sanitetstjeneste-Plejehus-Sygehus-Hospital Det kongelige Christians Plejehus Den militære Plejestiftelse i Eckernførde Lazaret- og ambulancearkivet Københavns Militærhospital Garnisonssygehuse i Fredericia, Glückstadt, Helsingør, Holbæk, Jægersborg, Næstved, Nyborg, Odense, Rendsborg, Roskilde, Slesvig (Altona), Slagelse, Viborg, Vordingborg, Ålborg, Århus Tilsyn Forsvarsministeriets Krigergravstilsyn Hærens Musiktilsyn Velfærdstjeneste Militær Husflid Forsvarets Velfærdstjeneste

17 Bygningstjenesten Fortifikationer og Ingeniørdirektioner Ingeniørkorpsets Etablissementer Særlige Tjenester Militærpsykologisk Tjeneste Militærpoliti Militærpolitikompagni Sæ rlige sa g e r ca Samlinger til militær historie og organisation ca Generalia Specialia Realia Personalia Miscellanea Samling til Besættelsestidens Historie Personarkiver Samling af militære Personelfortegnelser Forfremmelsesbedømmelser Stamblade Stamkort Konduitelister E tater Anciennitetslister Gageringsprotokoller Bestallinger Medaljesager Schiöpffes Samling Militære Foreninger og Legater Rejserapporter fra Officerer Forsvarslove o g -ordninger Reglements- og Lærebogssamling Kommissioner Militær Nodesamling Forsvarets arkiver

18 18 Forsvarets Billed- og Portrætsamling Billedarkiv Portrætarkiv for officerer Portrætarkiv for underofficerer Uniformstegninger Bånd- og Filmsamling vedrørende militære e m n e r K ort- og Tegningssamlingen ca Samling af militære Segl Oversigt over militære arkiver uden for Forsvarets A rkiver Rigsarkivets 1. Afdeling Rigsarkivets 4. Afdeling Register

19 FORORD Nærværende publikation er den første i en serie, der samlet vil give en fuldstændig og ajourført oversigt over de arkiver, som administreres af Rigsarkivets 3. afdeling, Forsvarets Arkiver, ligesom den samtidig er en vejledning i disse arkivers benyttelse. Rigsarkivets 3. afdeling, Forsvarets Arkiver, har forpligtelser både over for forskningen og for administrationen inden for Forsvaret. Forhåbentlig vil oversigten, der omfatter hærens arkiver, både kunne bruges af den interesserede forsker og af hærens myndigheder og enheder. Der har tidligere været publiceret oversigter over indholdet af Hærens Arkiv, som Rigsarkivets 3. afdeling tidligere benævntes. Nævnes kan således K. C. Rockstrohs artikel i»fortid og Nutid«1919 og L. Sabroes artikel i»militært Tidsskrift«1962. Specielt skal nævnes Carl v. Kohls bog»hærens Arkiv. Dets historie, dets placering, inddeling og opgaver«, der udkom i Ingen af de nævnte publikationer har dog været lige så fuldstændige og omfattende i deres gennemgang af arkiverne som nærværende første bind af»forsvarets Arkiver - vejledning og oversigt«. Ud over hærens arkiver rummer publikationen en fortegnelse over»særlige sager«af ikke-afleveringspligtigt materiale af interesse for militærhistorien i almindelighed og for hærens historie i særdeleshed, som gennem årene er blevet afleveret til arkivet. Af hensyn til hærens administration er fortegnelsen ført op til dato, således at de sidste afleveringer også er med i oversigten. I denne forbindelse bemærkes dog, at der af denne grund ikke er umiddelbar adgang til alle arkiver, der står opført i publikationen. Hærens Arkiv, der hørte ind under Krigsministeriet og siden Forsvarsministeriet, blev i 1971 en afdeling af Rigsarkivet, og modtager nu arkivafleveringer fra alle militære institutioner og afdelinger henhørende under Forsvarsministeriets ressort. Som

20 20 Forord følge heraf har afdelingens betegnelse fra 1980 været»rigsarkivets 3. afdeling, Forsvarets Arkiver«. Denne udvikling har medført en række nyordninger i form af bl.a. et nyt journalsystem fra 1981, der skal tilgodese de kommende arkivafleveringer fra alle værn. Endvidere er hele registratur-samlingen blevet nyindrettet. Arbejdet med at tilvejebringe denne publikation, har foregået siden sommeren 1981, og er blevet udført i et snævert samarbejde mellem afdelingens leder, overarkivar Hans Chr. Bjerg, registrator E. Borgstrøm, oberstløjtnant E. Condil og major V. A. Petersen. Major V. A. Petersen har været den daglige koordinator af det omfattende arbejde, ligesom han har stået for den endelige tilrettelæggelse og redigering af oversigten. Kontorassistent Vivi Leth har været tilknyttet arbejdet og har renskrevet manuskriptet. Det er tanken, at dette første bind skal efterfølges af tilsvarende bind vedrørende Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet. November 1983 Hans Chr. Bjerg

21 INDLEDNING Vejledning om arkiverne, personalhistoriske hjælpemidler, tilgængelighed, arkivernes bestanddele Oplysningerne om de enkelte arkiver Oplysningerne om de enkelte arkivfonds er søgt indpasset i et fast skema, som skulle gøre det nemt og hurtigt at orientere sig i dem. Det har dog ikke i alle tilfælde været muligt at give oplysninger efter det fastlagte skema. Navnet, der er anvendt i overskriften for de enkelte arkivfonds, er det den pågældende myndighed eller enhed havde, enten ved sin nedlæggelse eller ved den senest foretagne aflevering til Forsvarets Arkiver. Årstallene i overskriften angiver yderår for bevarede arkivalier for den pågældende arkivfond. Ressort: I denne rubrik anføres, såfremt det er kendt, det formelle grundlag for den pågældende enheds eller myndigheds virke. Der kan være tale om et oprettelsesdokument eller en instruks, der nærmere fastlægger myndighedens arbejdsopgaver og kompetence samt organisatoriske placering. I en række tilfælde må dette ressort-grundlag søges i hærlove eller forsvarsordninger. Historik: Rubrikken anfører evt. oprettelsestidspunkt samt organisatoriske ændringer herunder navneændringer, som den pågældende enhed eller myndighed har undergået gennem årene, ligesom nedlæggelsestidspunkt evt. er anført. Dansk militær organisation og administration udmærker sig ved mange ændringer såvel organisatorisk som navnemæssigt. Det vil mange gange være en forudsætning for at benytte de militære arkiver, at man har kendskab til disse»navnekæder«, som arkivrækkerne dækker over.»navnekæden«er anført under historikken og vil være anført i registeret, således at man gennem dette kan ledes frem til den rette arkivfond, selv om man ikke ved, hvilken betegnelse den pågældende myndighed havde inden sin nedlæggelse eller har i dag.

22 Størstedelen af Forsvarets Arkivers samlinger findes i Proviantgården på Slotsholmen. Bygningen er opført i 1600-tallet, under Christian IV, der indrettede den til proviantmagasin for flåden - deraf navnet. Proviantgården ligger langs det Kongelige Biblioteks have, som på Christian IV's tid var flådens havnebassin. - De oprindelige, svære hvælvinger og bjælkekonstruktioner danner nu rammen om moderne stålreoler og arkivæsker. Sml. billedet s. 42.

23 Vejledning om arkiverne 23 Litteratur: Hvis det har været muligt, er i denne rubrik anført relevant litteratur vedrørende den pågældende enhed eller myndighed. Hovedvægten har været lagt på litteratur, der beskæftiger sig med organisatoriske forhold i højere grad end egentlige historiske fremstillinger. I mange tilfælde glider disse to kategorier imidlertid ind i hinanden. Der henvises til den række af bibliografier over dansk militærhistorie, som er udarbejdet af Poul Ib Liebe og Erik Borgstrøm og udgivet af Det kgl. Garnisonsbibliotek. Indhold: Angiver alle hovedkategorier af arkivrækker samt disses yderår. De årstal, der er anvendt i overskrifterne til de enkelte arkiver, er yderår for de arkiver, der rent faktisk er til stede - uafhængig af /lijføri'fc-rubrikkens oplysninger. En sammenligning mellem yderår i indhold og oplysninger i historikken vil vise, hvor der eksisterer huller i materialet. I varia-gruppen kan der ofte ligge materiale, hvis datering og iøvrigt hele karakter ikke direkte har relevans til den pågældende myndighed eller dets arkiv. I tilfælde, hvor varia-yderårene væsentligt ændrer ved de yderår, som ellers karakteriserer det pågældende arkiv, er der ikke taget hensyn til disse i overskriften. Ved flere arkivfonds er samtlige arkivalie-gruppers yderår sammenfaldende. I sådanne tilfælde er yderårene anført i overskriften, men mangler i indholdet ud for de enkelte grupper. Det har ikke i indhold-rubrikken været muligt at gå ned i en detaille-beskrivelse. F.eks. gælder det varia-gruppen. Det vil derfor være tilrådeligt i forbindelse med nærmere studier i Forsvarets Arkiver at konsultere fortegnelserne i folioregistraturen. Personalhistoriske hjælpemidler Der er gennem årene i Forsvarets Arkiver tilvejebragt en række hjælpemidler normalt i form af seddelkartoteker, der hovedsagelig anvendes som indgange til de personalhistoriske arkivgrupper i hærafdelingernes arkiver. Ofte er disse hjælpemidler blevet til på privat initiativ af interesserede medarbejdere eller brugere af arkiverne og senere overtaget af arkivet. Kvaliteten og systematikken kan derfor være svingende. Ved Forsvarets Arkiver befinder sig følgende kartoteker med Personalhistorisk indhold:

24 24 Vejledning om arkiverne Glimt fra 3. afdeling, Forsvarets Arkiver, kontorsektionen i den tidligere Geheimearkivbygning fra 1720rne: Billedet viser afdelingens hovedhjælpemidler: folioregistraturer over samtlige arkiver, generalregistraturkartoteket og personalhistoriske hjælpekartoteker. Erindringsmedaljen 1801 tildelt officerer, underofficerer og menige. Drabantgarden og Slesvigske Gendarmerikorps. Skandinaviske frivillige i de slesvigske krige. Faldne i Istedslaget. Faldne og Sankt Helena Medaljen. Medaljesager. Navne på veteraner m.fl. som først søgte medaljen efter Carl af Hessens Arkiv. Personelsager.

25 Vejledning om arkiverne 25 Berliens kartotek. Officerer og militære afdelinger Fodfolkets underofficerer og spillemænd med reference til stambøger. Rytteriets underofficerer med reference til stambøger. Artilleriets underofficerer. Raket-, Sappør- og Ingeniørkorpsets underofficerer. Kirurger. Feltskærer. Dyrlæger. Kursmede. Bøssemagere. Arsenalbetjente. Sadelmagere. Feltpræster. Fanesmede m.fl. Kadetattester (Fødsels-, Dåbs- og Helbredsattester). Reserveofficersaspirantskolen Centralkorporalskolen Kommandoskoler Artillerikadetter. Stykjunkere. Justitsarkivet bl.a. frisedler. Skiftesager. Henvisning til de respektive afdelingers justitsprotokoller m.fl. Livgardens justitsprotokoller. 1. Feltartilleriregiments justitsprotokol. Holstenske Infanteriregiment, 15. Bataillons edsprotokol. Grenaderkorpset, justitsprotokol. 4. Dragonregiment, justitsprotokol Dragonregiments justitsprotokol. Fæstninger, justitsprotokol. Generalhvervekommissionen Mønstringen i Rendsborg Afdøde officerer. Notater om artilleriofficerer. Navnelister til Overkrigssekretærens håndbreve Rejserapporter fra officerer Faldne i krigen Rockstrohs kartotek til Københavns Garnisonsjournaler. Liitkens kartotek vedrørende personalia for artilleriofficerer. Jahn: Personalia for danske officerer. P. F. Rist: Personalhistoriske oplysninger om danske og norske officerer i 17. og 18. århundrede. Feilberg og Dittmann: Spredte alfabetiske optegnelser om officerer i 18. og 19. århundrede.

26 26 Vejledning om arkiverne Axel Pontoppidan: Biografier af og nekrologer over danske og norske officerer i 19. og 20. århundrede. F. F. Gruner: Oplysninger om artilleriofficerer Paroljournaler Registratur over kgl. resolutioner med alfabetisk register Arkivernes tilgængelighed Arkiverne, der er anført i oversigten, er ikke alle umiddelbart tilgængelige. Uklassificerede sager afleveres fra de militære myndigheder til Forsvarets Arkiver normalt, når de er 30 år. Alle sager mærket TIL TJENESTEBRUG afklassificeres automatisk efter 30 år regnet fra udstedelsesdatoen og afleveres sammen med de uklassificerede sager. Sager, der har klassifikationsgraden FORTRO LIGT eller højere, kan ligeledes afleveres, når de er 30 år, men skal da forinden være afklassificerede. Efter 60 år afklassificeres alle sager med klassifikationsgraden FORTROLIGT eller højere automatisk og kan afleveres, med mindre der ved de militære myndigheder tages beslutning om, at de foreløbig tilbageholdes. For stamoplysninger og personelbedømmelser gælder særlige bestemmelser. Med hensyn til adgangen til benyttelse af de nyere arkiver, gælder det, at enhver myndighed frit kan rekvirere sager fra arkiver, som den selv har afleveret. I alle andre tilfælde, hvor det drejer sig om sager, der ikke indeholder personeloplysninger, kræves den pågældende myndigheds tilladelse, når sagerne er under 50 år. Adgangsgivningen administreres i praksis gennem Forsvarsministeriet og Rigsarkivaren. For sager, der indeholder personeloplysninger f.eks. forfremmelsesbedømmelser (FOR TROLIGT P.-arkivalier), gælder det, at den pågældende har adgang til sager vedrørende ham selv. For andre vil der, f.eks. i videnskabeligt øjemed, kun kunne gives adgang efter nærmere forhandling med Forsvarsministeriet. Normalt vil en sådan adgang først kunne gives, når den omhandlende person, hans hustru samt evt. børn er døde. Det skal endvidere bemærkes, at der kan være særlige adgangsbetingelser til personarkiverne. Anmodning om adgang til ikke tilgængelige arkiver i denne oversigt vil kunne rettes til Rigsarkivets 3. afdeling. Forsvarets

27 Vejledning om arkiverne 27 Arkiver, Rigsdagsgården 9,1218 København K, der videresender anmodningen. Hvad består militære arkiver af? Et militært arkiv er den arkivmasse, som er samlet ved den pågældende militære institution eller enhed gennem tiderne i krig og fred. I hovedsagen består arkiverne af følgende kategorier af arkivalier: Befalinger (Befalingsbøger) er bøger, hvori de befalinger føres, som enheden selv udsteder. Dagbøger indeholder referater af begivenheder ved enheden. Fortroligt eller klassificeret arkiv: Ind- og udgåede sager normalt II. Bataillon, Stambøger: Efter tildelingen eller hvervningen af soldater opnoteredes disse i de enkelte militære enheders stambøger med angivelse af en række personlige oplysninger. Disse militære stambøger giver et enestående tværsnit gennem en bestemt samfundsgruppes - soldaternes - udvikling gennem mere end to århundreder. Materialet er også meget benyttet af slægtsforskere.

28 28 Vejledning om arkiverne omfattende mobiliserings- og personelsager, der p.g.a. klassifikationsgraden har været holdt særskilt. Indgåede skrivelser eller indkomne sager er al indgået post pakket kronologisk eller sagsvis. Kopibøger indeholder kopier af udgået post. Håndskrevne kopibøger findes fra medio 18. årh. og afløstes af pressekopier omkring Efter skrivemaskinens indførelse ca opbevaredes gennemslag. Korrespondancebøger er registrering af udgået post med hel eller delvis kopi (ekstrakter). Listebøger var oprindelig en oversigt over personel og heste (en slags rapportbog), men afløstes gradvist i tiden ca af Liste-, kopi- og korrespondancebøger der var enhedernes blandede bogføring, som først forsvinder efter Ordrebøger er bøger over de ordrer, som er tilgået den pågældende enhed fra overordnede kommandomyndigheder. Bøgerne gik også under navnet»paroljournaler«. Personalia er som navnet siger personeloptegnelser, som ikke kan henføres under betegnelsen stambøger. Rapportbøger, der generelt indførtes omkring 1800, overtog på det tidspunkt listebogens funktion som oversigtsbog over personel og heste, ligesom der heri førtes lister over officerer og underofficerer, og for sidstnævntes vedkommende tillige over deres koner og børn, herunder datoer for giftemål og fødsler m.m., hvorved disse bøger vil være af særlig interesse for slægtsforskningen. Rapportbøger angiver ofte enhedens dislokation. Rapportbogen ændrede sig efterhånden til»meldingsbog«i en periode og ophører som bog 1957, hvor dens rolle overtages af»daglig Melding«, der ikke indeholder oplysninger af genealogisk interesse. Registraturbøger er en registrering af indgået post med angivelse af dato, nr. og resumé. Erstattes efter 1/ af Postlister og Emnekort. Regnskaber omfatter alle arkivalier vedrørende regnskabspligtige enheders regnskabsføring. Heri kan findes gode mandskabslister (lønningslister). Stambøger er protokoller og lister med hærens personel med mere eller mindre fyldige oplysninger om disses personlige data samt lægdsbetegnelse. Stambøger findes meget begrænset i antal og indhold så langt tilbage som midten af 18. årh. og derefter i

29 Vejledning om arkiverne 29 tiltagende antal og indhold. Bøgerne benævnes for de ældstes vedkommende Til- og Afgangsprotokoller. Straffebøger indeholder fortegnelser over soldater, der er idømt arbitrære straffe fra slutningen af 18. årh. Forsvarets Arkiver - en historisk oversigt I 1660 organiseredes den militære centraladministration for alvor i Danmark og Norge. Krigskollegiet, det rådgivende kollegiale organ, der varetog administrationen af rigernes landetater og -styrker, fik fra 1661 under sig et Krigskancelli og et Generalkrigskommissariat. Krigskancelliet skulle fungere som krigskollegiets kommando- og ekspeditionskontor, medens generalkrigskommissariatet skulle bestyre hærens økonomi og materiel. 18. Bataillon, Stambøger: Til de såkaldte stambøger, hvori de enkelte militcere enheder holdt regnskab med personellet, var knyttet af- og tilgangsprotokoller, der viste bevægelserne i den tildelte personelstyrke. Den her viste er fra Mens hæren i 1700-tallet rummede mange udenlandske, professionelle soldater, viser fødestedsangivelserne nu, at hæren er blevet national.

30 30 Vejledning om arkiverne Den systematiske organisation gav sig udslag i ophobning af arkivalsk materiale. De to hovedfunktioner, som henholdsvis Krigskancelliet og kommissariatet repræsenterede, holdt sig langt op i tiden, og blev tilsyneladende fra starten af krigskollegiets virke holdt adskilt arkivmæssigt uanset, at funktionerne organisatorisk i flere perioder var slået sammen i et fælles kontor. I 1674 blev kommissariatet etableret som et selvstændigt kollegium. Under krigen var der dannet et kommissariat, fælles for hæren og flåden. Dette felt-kommissariat genoprettedes atter 1683 for hæren. I 1720rne, samtidig med kollegiernes indflytning i»den røde Bygning«i Slotsholmsgade, må arkiverne, som følge af den militære administrations virke siden 1660, have fået et sådant omfang, at det blev nødvendigt at afsætte særlig arbejdskraft til deres pasning. I 1723 blev Simon Hansen Schmidt således udnævnt som den første til»kriegs-cantzellie-archivarius«med den opgave at passe Krigskancelliets arkivsager. På tilsvarende måde fik Generalkommissariatet i 1727 en»registrator«, der skulle ordne og passe dets arkiver, der var anbragt i bygningen Slotsholmsgade 8. I 1779 og 1780 var der nedsat særlige kommissioner, der havde til opgave at kassere værdiløst og overflødigt materiale i de to arkiver. Krigskancelliet og Generalkrigskommissariatet blev i 1763 forenet i Generalkrigsdirektoriet og adskiltes atter 1766 nu med betegnelserne Det høje Krigsraad og Landetatens Generalkommissariat. Året efter sammenlagdes virksomhederne atter, nu i et fælles Det kgl. Generalitets-og Commissariatskollegium. Denne ordning vedblev at bestå indtil Sammenlægningen af de to adskilte arkiver skete imidlertid først ved en ordning af armeens forhold i 1789, idet der dette år indrettedes et»archiv-registrator- og Kasserer kontor«. Lederen af dette kontor blev Albert Rehfeldt. Da dette kontors fornemmeste funktion var kassererhvervet, blev det i realiteten ikke kontorets leder, men en af dennes fuldmægtige, som kom til at være daglig leder af arkiverne. Det utilfredsstillende i denne ordning akcentueredes efter 1801, hvor arkiverne, som følge af en hastig igangsat evakuering på grund af krigshandlingerne dette år, var blevet opstillet i stor uorden blev der så ansat en

31 Vejledning om arkiverne 31»Archivarius og Registrator«, der fra 1816 indgik i et etableret Kasserer- og Arkivkontor. En særlig kommission søgte at bringe orden i de ældre arkiver Desværre blev ældre ting, som i dag må anses for hovedrækker, kasseret såvel i Krigskancelliets som Kommissariatets arkiver. I kommissionens arbejde indgik også udtagninger i forbindelse med de store arkivafleveringer til Norge som følge af dette lands adskillelse fra Danmark efter Kasserer- og Arkivkontoret eksisterede frem til 1858 på trods af, at arkivet fra 1848 blev Krigsministeriets Arkiv og blev underlagt Armeens Intendantur. I 1850 afleveredes arkiverne, ældre end 1763, til Det kgl. Geheimearkiv. I 1858 udnævntes derefter som den første»arkivar under Krigsministeriet«Olfert Fischer Langeland, hvilket medførte en mere selvstændig status for arkivet. Ordningen varede dog kun til 1865, hvor stillingen som arkivar forringedes og mistede sin hidtidige lønmæssige placering henlagdes arkivet under Krigsministeriets 2. kontor. Efter 1864 ønskede Generalstaben nærmere at studere de to krige i Sønderjylland med henblik på bearbejdninger af det omfattende arkivmateriale. I 1866 blev der således udtrykt ønske om at få adgang til materialet såvel i Krigsministeriets Arkiv som i arkiverne ved andre institutioner vedrørende disse krigsperioder. Resultatet af disse bestræbelser blev, at Krigsministeriet ved en skrivelse af 5. maj 1869 til de to generalkommandoer pålagde disse, at ældre arkiver ved fodfolkets og rytteriets afdelinger blev afleveret til Krigsministeriets Arkiv. Justitsprotokoller og stamprotokoller skulle afleveres, når de var 40 år gamle og indkomne sager, korrespondance- og kopibøger, rapportbøger og fortrolige sager skulle afleveres 16 år efter, at de var dateret eller for protokollernes vedkommende udskrevet. Dette var starten på en ændring af indholdet i Krigsministeriets Arkiv. Man havde i 1850 fået afleveret alt det ældre materiale til Geheimearkivet. Nu begyndte arkivet at blive fyldt med afdelingsarkiver, som aldrig havde været samlet centralt tidligere. Fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet modtog Krigsministeriet i 1871 en henvendelse om, at Krigsministeriets Arkiv blev inkorporeret under et samlet arkivvæsen. Krigsmini-

32 Gennem årene er der blevet indsamlet mange militære fotografier i Hærens Arkiv, som også overtog Det kongelige Garnisonsbiblioteks billedsamlinger. Disse samlinger, hvis omfang fremgår af billedet, udgør nu en del af Forsvarets Billed- og Portrætsamling.

33 Vejledning om arkiverne 33 steriet var positivt stemt for ideen, men på grund af den ændring af dets arkiv, som skrivelsen fra 1869 netop havde medført, fandt man det ikke hensigtsmæssigt på daværende tidspunkt at skille arkivet som sådan ud fra den øvrige militære administration. Den igangsatte kontakt med de militære afdelinger om aflevering af deres arkiver fik stor betydning i årene efter 1875, hvor Krigsministeriets Arkiv blev centret for det store efterforsknings- og verifikationsarbejde, efter at kongen 16. december 1875 havde approberet, at der kunne uddeles erindringsmedalje til alle, der på feltfod havde deltaget i krigene og I 1890 skete aflevering til det i 1889 etablerede Rigsarkiv fra Krigsministeriets Arkiv af sagsakter om den militære centraladministration frem til omkring Dette underbyggede yderligere arkivets position som de militære afdelingers arkiv. I 1915 afleveredes på tilsvarende måde arkivmateriale frem til ca Til gengæld modtog man 1919 Generalstabens meget store arkiv. I 1912 overflyttedes arkivets samlinger fra»den røde Bygning«s stueetage ud mod Slotsholmsgade til den såkaldte»christian I Vs hvælving«i Proviantgården, hvor hovedmagasinet stadig befinder sig. Kontorlokaler indrettedes i tværfløjen mellem»den røde Bygning«og Proviantgården. Kaptajn K. C. Rockstroh tiltrådte i 1920 som leder af Krigsministeriets Arkiv. Under ham fuldendtes den udvikling, som allerede var begyndt i Arkivet var blevet det centrale sted, som hærens enheder og institutioner uden for den centrale styrelse afleverede til. Det hørte stadig under Krigsministeriet, men virkede i praksis som en form for militært landsarkiv. Det ydre tegn på dette forhold var, at Kundgørelse for Hæren 80/1921 af 10/ under pkt. 20 blot anførte:»krigsministeriets Arkiv benævnes fremtidigt Hærens Arkiv«. Chefen benævntes herefter Hærarkivar. I 1923 overvejedes det atter at henlægge Hærens Arkiv under Rigsarkivet, men planen blev opgivet. Som følge af Hærens reduktion ved ordningen i 1932 modtog man omfattende afleveringer fra de militære enheder. I 1946 rummede arkivet 6000 lb.m. arkivalier. Som følge af udviklingen efter den anden verdenskrig og nyordningen af det danske forsvar i , blev det nødvendigt at søge en justering af de problemer, der var knyttet til de mili 3 Forsvarets arkiver

34 34 Vejledning om arkiverne tære værns arkiver. Fra var nedsat det såkaldte Forsvarets Arkiveringsudvalg, der afgav betænkning om»oprettelse af et centralarkiv for alle forsvarets myndigheder, institutioner og virksomheder«. Forslaget nød imidlertid ikke fremme, og den hidtidige ordning med, at Forsvarsministeriet og Søværnet afleverede sine arkiver til Rigsarkivets 2. afdeling og hærens myndigheder til Hærens Arkiv, fortsatte. Fra slutningen af forrige århundrede havde der været planer om at lægge Krigsministeriets Arkiv og senere Hærens Arkiv ind under Rigsarkivet. Først i 1971 blev disse planer realiserede, idet Hærens Arkiv fra 1. april 1971 blev overført fra Forsvarsministeriets til Ministeriet for kulturelle Anliggenders ressort og inkorporeret i Rigsarkivet. Ved den nye afdelingsinddeling 15. april 1972 blev arkivet Rigsarkivets 3. afdeling. På dette tidspunkt rummede arkivet ca lb.m. arkivalier. I 1973 flyttede Rigsarkivets 3. afdeling, Hærens Arkiv, hvad kontorer angik, til den tidligere tjenestebolig i stueetagen i Geheimearkivbygningen ud mod Rigsdagsgården. Efter inkorporeringen i Rigsarkivet var det hensigtsmæssigt, at Rigsarkivets 3. afdeling, Hærens Arkiv, modtog afleveringer, hvis procedurer nogenlunde fulgte de samme retningslinier, som Rigsarkivets øvrigt modtagne afleveringer. Forsvarskommandoen nedsatte derfor i 1975 en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde forslag til kassations- og afleveringsbestemmelser for alle forsvarets arkivskabende myndigheder. Rigsarkivet var repræsenteret i denne arbejdsgruppe. Resultatet blev en række bestemmelser, kaldet Forsvarskommandobestemmelse (FKO BST) P. 324-serien, der nærmere fastsætter, hvad der skal bevares, og hvad der skal kasseres i de militære arkiver og samtidig opstiller afleveringsterminer for disse. FKO BST P. 324 gælder for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet og Forsvarets institutioner. De første bestemmelser i serien udkom i Efter at Hærens Arkiv var blevet en af Rigsarkivets afdelinger, skulle det fremover modtage arkivalier fra hele forsvaret. Det var derfor nødvendigt at ændre arkivets betegnelse. Fra 1980 er betegnelsen derfor Rigsarkivets 3. afdeling, Forsvarets Arkiver. Forsvarets Arkiver rummer i dag ca lb.m. arkivalier, efter at Søværnets arkivalier efter 1848 er blevet overført fra Rigsarkivets 2. Afdeling.

35 HÆRENS STABE Overordnede Stabe Generalstaben Ressort: Forordning af 20/ Historik: Oprettes 8/ bestående af Generaladjutantstaben med Generalstabens Bureau og Generalkvartermesterstaben. I Kort- og tegningssamlingen, Millitære kort: Ved planlægningen af store militære manøvrer blev der tidligere udarbejdet kort, der viste de forskellige formationer, som skulle indtages i løbet af manøvren. Ved hjælp af påklistrede klapper kunne man på det samme kort gengive manøvrens forløb. Det viste kort med en af klapperne opslået er fra den store manøvre på Fællederne ved København y

36 36 Hærens Stabe Generalstaben indgik 20/ Guidekorpset, oprettet 11/ som Feltjægerkorpset oprettes Generalkvartermesterens Bureau udskilles Generaladjutantstaben fra Generalstaben og benævnes Hans Majestæt Kongens Adjutantstab oprettes Taktisk Afdeling og Topografisk Afdeling oprettes Generalstabskvarteret dannes af 1. Generalkommandos stab og Generalstaben en Overkommando, der virkede indtil Topografisk Afdeling benævnes Geodætisk Institut overgår Generalstaben til at være stab for Generalkommandoen. Litteratur: Madsen, Emil: Den danske Generalstab i ældre og nyere tid, indtil (Tillægshæfte til Militært Tidsskrift 1908). Andersen, Einar: 200 års videnskabelig geodætisk virksomhed i Danmark februar Hedegaard, E. O. A.: Generalstabens Guidekorps (1969). Indhold: Kommandoarkivet Indkomne sager Journaler over indgåede sager Registratur- og ekstraktbøger Korrespondancebøger Kopibøger Ordrebøger Befalingsbøger Rapportbøger Straffebøger Stambøger Fortroligt arkiv Generalstabsafdelingen Indkomne skrivelser Registraturbøger Korrespondancebøger Kopibøger Varia Taktisk Afdeling (1 Bureau-Mobiliseringssager) Indkomne skrivelser Registraturbøger Korrespondancebøger Kopibøger Meldingsjournaler Taktisk Afdeling (Il Bureau-Efterretningssager) Indgåede skrivelser Udgåede skrivelser Taktisk Afdeling (III Bureau-Operationssektionen) Indkomne skrivelser Registraturbøger Korrespondancebøger Kopibøger Taktisk Afdeling (III Bureau-Trafiksektionen) Indkomne skrivelser Registraturbøger Korrespondancebøger Kopibøger Varia

37 Hærens Stabe 37 Taktisk Afdeling (IV Bureau-Fæstningssektionen) Indgåede skrivelser Registraturbøger Korrespondancebøger Kopibøger Topografisk Afdeling Register over indgåede skrivelser Register over udgåede skrivelser Skrivelser m.m. vedrørende mobiliseringskort Regnskabsarkivet Registraturbog Kopibøger Kassebøger , Lønningsbøger Generalstabens Krigsføringsdepot I slutningen af det 18. årh. indsamlede general v. Huth manuskripter og kort vedrørende krigene og andre militære emner. I 1806 fik divisionsadjudant Rømeling tilsyn med denne samling, der derefter betegnedes som»kongelige Manuskript- og Kort- Arkiv«. I 1841 blev samlingen splittet. De fleste af sagerne blev overflyttet til Generalstaben, hvor den dannede grundlag for det såkaldte»krigsføringsdepot«, en materialesamling, som blev etableret under den taktiske sektion. Formålet med denne samling var, at den skulle indeholde materiale til belysning af»visse perioders strategisk taktiske og iøvrigt krigshistoriske forhold og foretagender, specielle krigsfakta og historiske data, alt vedkommende den danske krigsmagts virksomhed i felten eller på krigsfod...«. Navnet»Krigsføringsdepotet«stammer utvivlsomt fra den tilsvarende franske institution»depot de la Guerre«. I 1865 overførtes feltarkiverne fra krigen 1864 til Krigsføringsdepotet, men er senere udskilt derfra. Samlingen»Krigsføringsdepotet«er idag en meget uensartet blanding af officielle dokumenter, oversigter, bearbejdninger og rapporter, som alle har været af betydning for Generalstaben som opslags- og eksempelmateriale. Proveniensmæssigt er samlingen meget kompliceret og en udnyttelse af denne kræver en nøje gennemgang af detailregistraturen. Derfor gengives i denne oversigt kun de vigtigste hovedgrupper, der giver et indtryk af emne-områderne. Indhold: Krigsføringsdepotet. Historiske fremstillinger vedrørende Krigsføringsdepotets historie samt tidligere fortegnelser over manuskripter i samlingen Hærens organisation. Almindelige oversigter Sager

38 38 Hærens Stabe vedrørende mobilisering og evakuering Holstenske Jægerkorps Norske Jægerkorps 1789, Feltjægerkorpset Generalstaben og våbnene Skoler Generalekstrakter og månedslister Uddannelse. Generalstaben Generalstabsøvelser Våbnene Manøvrer, lejre og kantonnementer Denne gruppe indeholder desuden Lejren ved Hald , Øvelsesbrigaden ved Kolding 1870, Grænsedetachementet 1877, Lejren i Jægersborg Dyrehave 1878 og andre kantonnementsøvelser Strategi, operationsplaner, taktik Topografi, terrainrekognoscering, kommunikationer Topografi Rekognosceringer Kommunikationer og veje Jernbaner Telegrafvæsenet Militær statistik og indkvarteringsvæsen Fæstnings- og bygningsvæsen Traintjeneste, hestevæsen Hjælpetjeneste Marinevæsen Nationaløkonomi, filosofi Forbundsforsamlingen i Frankfurt Forbundskontingentet Slesvig-holstenske Hær Udenlandske hære Udenlandske krige Indeholder tillige officersopgaver Scheelske papirer Samlet af generalmajor H. O. Scheel , især om krigene og Troppesamlingen i Holsten Bl.a. oversigt 1748 over den i Rendsborg afholdte mønstring. Generalkvartermester C. J. C. Feignets korrespondance Rustningerne Bl.a. Prins Carl af Hessens rejser i Norge 1772 og Instruktioner for og rapporter fra efterretningsrejser i Sverige General Huths promemoria angående forsvar mod en svensk landgang på Sjælland med kongelig resolution af 4/ Krigen Noget af materialet ses udtaget af general v. Huths samlinger. Indeholder også materiale fra 1784 bl.a. om efterret