realdania årsrapport 2011

Transkript

1 realdania årsrapport

2 Virksomhedsoplysninger Jarmers Plads København V Telefon Telefax Hjemmeside realdania@realdania.dk CVR. nr Hjemsted København Bestyrelse: Jesper Nygård Formand Carsten With Thygesen Næstformand Anker Boye Michael Brockenhuus-Schack Per Feldthaus Lone Færch Gunde Odgaard Niels Roth Majken Schultz Lone Sejersen Jørgen Zartow Direktion: Flemming Borreskov Adm. direktør Ledende medarbejdere: Finn Bartholdy Vicedirektør Birgitte Boesen Kommunikationschef Gert Poulsen Investeringschef Henrik Stage CFO Revision: KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths vej Frederiksberg Flemming Brokhattingen Statsautoriseret revisor PricewaterhouseCoopers Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen Hellerup Christian F. Jakobsen Statsautoriseret revisor Hans Peter Svendler Direktør Repræsentantskabsmøde afholdes den 26. april 2012 i København.

3 realdania årsrapport 3

4 4

5 indhold Om 06 s virke, formål, mission og arbejdsform 07 Hoved- og nøgletal Beretning 10 Resumé 11 Begivenheder efter balancedagen 11 Forventninger til Koncernoversigt 14 Filantropi 22 Investering 26 Virksomhedsstyring og Kommunikation 28 Risici 29 samfundsansvar Regnskab 32 ledelsespåtegning 33 revisionspåtegning 34 anvendt regnskabspraksis 40 Resultatopgørelse 41 Balance 42 Egenkapitalopgørelse 43 Pengestrømsopgørelse 44 Noter Ledelseshverv 60 Bestyrelsen 62 Direktionen 5

6 om s virke, formål, mission og arbejdsform er en forening med medlemsdemokrati, der driver filantropisk virksomhed på basis af sin investeringsvirksomhed. Formål s formål er: at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet, at erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø, at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø, at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet, og at drive investeringsvirksomhed. Mission skaber livskvalitet gennem det byggede miljø. s filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten i husene, mellem husene, i by og på land og skal være til gavn for almenvellet. tilvejebringer langsigtede kvaliteter gennem værdiskabende processer. s projekter skal være værdiskabende, skal gøre en forskel og komme en bred kreds af mennesker til gode. Målsætningen er, at projekterne er bæredygtige. Principper og arbejdsform opererer med fem grundlæggende principper, der definerer s virksomhed. De er ledetråde for ledelse og medarbejdere. Udvikle og forandre: er professionelt nysgerrig og åben for nye måder at gøre tingene på. bygger på indhøstede erfaringer, men går gerne nye veje og tager en risiko. Partnerskaber og netværk: samarbejder på tværs og møder sine samarbejdspartnere i øjenhøjde, professionelt, respektfuldt og ligeværdigt. kan også tage ansvar for helheden. Partnerskaber og netværk er med til at sikre, at aktiviteterne er forankrede i det hverdags- og arbejdsliv, hvor vil skabe værdi. Dialog og viden: Det byggede miljø berører hele befolkningen. Derfor er kvalificeret dialog samt opbygning, udvikling og formidling af viden vigtig. vil øge det almene kendskab til det byggede miljøs store betydning ved at arbejde tværfagligt og indbygge dialogen i de relevante arbejdsprocesser. Opsøgende og proaktiv: tager ofte selv initiativ til dialog og projekter med udgangspunkt i s strategier. I nogle tilfælde sætter en dagsorden for at stimulere en bestemt udvikling. I andre tilfælde stiller krav undervejs i processen for bedre at kunne sikre målopfyldelsen. Åbenhed og transparens: lægger vægt på at have et godt omdømme og optræder imødekommende, tilgængelig og troværdigt. s kommunikation skal sikre et bredt kendskab til og s aktiviteter. vil udvikle og forandre. Det sker gennem partnerskaber og netværk i en opsøgende og proaktiv indsats, baseret på dialog og viden og på åbenhed og transparens. 6

7 om HOVEDTAL OG NØGLETAL Hovedtal, mio. kr Resultat Investeringsafkast Resultat af filantropiske investeringer Driftsudgifter, Uddelinger Skat Årets resultat, Balance Aktiver i alt Basiskapital Andre reserver* Egenkapital i alt, Nøgletal Investering: Investeringsportefølje Investeringsafkast -21,3% 18,2% 45,5% -45,6% -7,8% Markedsrisiko på investeringsporteføljen** 28,7% 29,2% 37,1% 37,4% 24,0% Driftsudgifter / gns. porteføljeværdi 0,19% 0,18% 0,23% 0,16% 0,10% Filantropi: Filantropisk projektportefølje Heraf finansieret af *** Driftsudgifter / gns. porteføljeværdi 0,20% 0,22% 0,23% 0,20% 0,25% Filantropisk aktivitet i året**** Filantropisk aktivitet i året / gns. egenkapital 6,5% 5,0% 3,6% 9,5% 6,2% Driftsudgifter / filantropisk aktivitet i året 3,1% 3,6% 6,5% 1,6% 1,7% Sektorregnskab, mio. kr Investering Filantropi Virksomhedsstyring Resultat før skat Skat Årets resultat * Inklusive realværdisikring (2007) og opskrivningshenlæggelser () ** Risikoen for tab som følge af ændringer på de finansielle markeder, beregnet ved en risikomodel, der er baseret på konceptet Value-At-Risk. Procentsatsen indikerer det maksimale tab af investeringsporteføljen inden for 1 år med 97,5% sandsynlighed. *** Inklusive filantropiske investeringer. **** Resultat af filantropiske aktiviteter før skat tillagt det filantropiske investeringselement. 7

8 8

9 Beretning 9

10 Beretning Resumé Årets resultat på -5,8 mia. kr. anses for ikke tilfredsstillende. Årets resultat er i væsentlig grad påvirket af resultatet af investeringsaktiviteterne på -5,2 mia. kr. Det negative investeringsresultat kan henføres til aktieposten i Danske Bank, som alene gav et negativt afkast på 5,2 mia. kr., mod et positivt afkast på 1,8 mia. kr. året før. De kommercielle investeringsaktiver på i alt 19,4 mia. kr. er ved årets udgang placeret i 56 porteføljer. Årets investeringsafkast svarer til et negativt afkast på 21,3% mod et positivt afkast på 18,2% året før. De filantropiske aktiviteter i har i lighed med tidligere år været markante og betydende for udviklingen i det byggede miljø bredt i Danmark. Den filantropiske projektportefølje udgjorde godt 19 mia. kr. ultimo, mens antallet af igangværende projekter er forøget fra 479 ved årets begyndelse til 573 ved udgangen af året. De igangværende projekter er fordelt på 40 flagskibsprojekter og 533 almindelige projekter. har i haft fokus på både igangsætning af nye projekter og på udvikling, sikring og færdiggørelse af de igangværende projekter. har i haft særlig fokus på områderne sundhed og social bæredygtighed, miljø og ressourcemæssig bæredygtighed, forstaden version 2.0 samt yderområdernes potentialer. De samlede filantropiske aktiviteter i året udgør mio. kr. De består af det filantropiske resultat før skat på 835 mio. kr. tillagt det filantropiske investeringselement af årets bevillinger på 357 mio. kr. Aktiviteterne var på mio. kr. i, hvoraf det filantropiske investeringselement udgjorde 63 mio. kr. Årets indtægtsførte skat udgør 236 mio. kr. mod en udgift på 378 mio. i. Det realiserede overskud før uddelinger, kursreguleringer og skat udgør 180 mio. kr. Det var på 429 mio. kr. i. Ved regnskabsaflæggelsen for blev der udtrykt forventning om et overskud i før uddelinger, kursreguleringer og skat på knap 200 mio. kr. Samlet set blev årets resultat for et underskud på mio. kr. efter skat. Der var et overskud på mio. kr. i. Egenkapitalen udgør herefter mio. kr. Årets aktiviteter og regnskabsresultat er nærmere beskrevet nedenfor. 10

11 Beretning Begivenheder efter balancedagen Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtrådt begivenheder af væsentlig betydning for s finansielle stilling pr. 31. december. Forventninger til 2012 Den økonomiske udvikling i koncernen afhænger i lighed med tidligere år i væsentligt omfang af kursudviklingen på de finansielle markeder og omend i mindre målestok af markedsudviklingen for fast ejendom. På basis af et skøn over det forventede udbytte af aktier m.v., renteindtægter af obligationsbeholdning samt portefølje- og driftsudgifter inkl. afskrivninger forventes et koncernresultat før uddelinger, kursreguleringer og skat på godt 200 mio. kr. efter lov om finansiel virksomhed. Overgangen til ny lovgivning forventes ikke at have indflydelse på ovenstående resultatforventning. Uddelingsniveauet i 2012 forventes at være på samme niveau som i. Denne forventning er baseret på den aktuelle finansielle situation. For regnskabsåret 2012 vil der i lighed med tidligere år ikke blive udarbejdet perioderegnskaber til offentliggørelse. Som følge af lovændring vil fra og med 1. januar 2012 være omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det betyder, at fremadrettet skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven i stedet for 11

12 Beretning Koncernoversigt Pr. 31. december kan oversigten over modervirksomheden og de kontrollerede virksomheder vises således: Modervirksomhed Kontrollerede virksomheder Bolius Boligejernes Videncenter A/S 100% By A/S 100% (med dattervirksomheder) Byg A/S 100% (med dattervirksomheder) 12

13 Beretning Bolius Boligejernes Videncenter A/S Bolius opgave er at tilbyde private boligejere viden og rådgivning, som er kompetent og uvildig. Dette sker primært gennem Videncentrets ydelser, hvor man har kontakt til flere hundrede tusinde boligejere i løbet af året og løbende fastholder og udbygger relationen. Det er målet at være med til at hjælpe boligejerne til bedre løsninger og højere kvalitet i deres boliger, primært ved kvalificeret, uvildig vidensformidling og sekundært gennem byggeteknisk rådgivning. Bolius viden og rådgivning er relateret til områder som boligens tekniske stand, indretning og udseende, såvel som til mere generelle emner som køb, vedligeholdelse, drift, haven, forbedring eller salg af boligen. Direktion: Ulrik Heilmann. For yderligere information henvises til selskabets hjemmeside By A/S Selskabet har som formål at fremme kvaliteten i konkrete arealudviklingsprojekter gennem opkøb, udvikling og salg af arealer til byudvikling og byomdannelse samt at fremme s virke og øge formuen. Selskabets aktiviteter udøves gennem partnerskaber fortrinsvis med kommuner, hvor der stiftes selvstændige selskaber for de enkelte arealudviklingsprojekter. Der er etableret projekter i Fredericia, Køge og Ringkøbing, der er organiserede som enten tilknyttede eller associerede enheder i forhold til By. Endelig er der etableret et helejet selskab i forbindelse med Kvæsthusprojektet i København. By ejer via dattervirksomheden Jord ApS en portefølje af ubebyggede grunde. Porteføljen er stort set afhændet og forventes fuldstændig afhændet inden for de nærmeste år. Direktion: Mette Lis Andersen. For yderligere information henvises til selskabets hjemmeside Byg A/S Byg har to indsatsområder: På den ene side handler det om nybyggeri med fokus på forsøg og udvikling. På den anden side handler det om fremtidig sikring gennem udvikling af særlige, fredede eller bevaringsværdige bygninger under forudsætning af, at der kan etableres et nutidigt anvendelsesformål og en økonomisk bæredygtig drift. Byg har 40 ejendomme og grunde i sin portefølje. Byg ejer via dattervirksomhederne Boligejendom ApS og Jord og Boligejendom ApS en portefølje af igangværende og færdige projektejendomme. Porteføljen er i væsentlig grad afhændet i perioden og forventes fuldstændigt afhændet inden for de nærmeste år. Direktion: Peter Cederfeld. For yderligere information henvises til selskabets hjemmeside 13

14 Beretning Filantropi Mio. kr. Flagskibsprojekter Almindelige projekter Uddelinger i alt Resultat af filantropiske investeringer Driftsudgifter, Resultat før skat Investeringselement af årets bevillinger Samlede filantropisk aktivitet i året Nøgletal: Driftsudgifter ift. gns. porteføljeværdi 0,20% 0,22% Filantropisk aktivitet i året / gns. egenkapital 6,5% 5,0% Driftsudgifter / filantropisk aktivitet i året 3,1% 3,6% Filantropisk projektportefølje Ved afslutningen af havde i alt 573 igangværende projekter med samlede bevillinger på mio. kr. og en samlet projektøkonomi på i alt mio. kr. filantropisk projekt- Flagskibs- Antal bevillinger portefølje projekter projekter mio. kr. mio. kr. Uddelinger Filantropiske investeringer Flagskibe i alt Almindelige projekter Uddelinger Filantropiske investeringer Almindelige projekter i alt Enkeltprojekter 1) 126 Filantropiske projekter i alt ) Enkeltprojekter er projekter, der gennemføres under et paraplyprojekt f.eks. en kampagne, som selv styrer og har tæt føling med, eller et forskningscenter, som omfatter et antal forskningsprojekter. Projekttyper s filantropiske projekter opdeles i flagskibsprojekter og almindelige projekter. Flagskibsprojekter Flagskibsprojekter er store, synlige og betydende projekter, der gør en markant forskel i det byggede miljø, og som sætter kursen med stor demonstrationsværdi til inspiration for andre. Typisk er flagskibe proaktive projekter, der går på tværs af s strategiske fokusområder. Endvidere er flagskibe som regel økonomisk tunge projekter, der gennem samarbejde og partnerskaber synliggør og markerer s virke som en strategisk filantropisk virksomhed med fokus på at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Ved udgangen af deltager i 40 flagskibsprojekter, hvoraf hovedparten baserer sig på egentlige partnerskabsaftaler. er ledelsesmæssigt og fagligt involveret i disse projekter i varierende grad. I de fleste flagskibsprojekter deltager i den overordnede projektledelse med egne medarbejdere. I andre projekter har indflydelse ved f.eks. at udpege medlemmer af bestyrelsen for en bygningsfond for det pågældende byggeprojekt eller ved, at projektet forvaltningsmæssigt gennemføres af Byg eller By, begge helejede selskaber. Almindelige projekter Dette er mindre projekter, som ligger inden for et eller flere af s tre strategiske fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven 14

15 Beretning Filantropiske investeringer Filantropiske investeringer udspringer af s formål om at støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark inden for det byggede miljø. De filantropiske investeringer er missionsdrevne investeringer, som har både et filantropisk og et kommercielt formål. Målet er, at investeringen på langt sigt skal give overskud. Filantropiske investeringer opdeles i et uddelingselement og et investeringselement. Uddelingselementet udgiftsføres i resultatopgørelsen på bevillingstidspunktet. Samtidig medtages investerings- elementet som en eventualforpligtelse, der reduceres i takt med gennemførelsen af investeringen. Filantropiske investeringer anvendes frem for rene uddelinger i de tilfælde, hvor det af forskellige årsager er mest hensigtsmæssigt for at fremme den filantropiske strategi. Eksempelvis, hvor ejerskab er en forudsætning for sikring og bevarelse af en historisk ejendom, eller hvor et bygningseksperiment ikke har en naturlig forankring andetsteds. Flagskibsprojekter Den efterfølgende oversigt viser igangværende flagskibsprojekter. Projekterne er på forskellige stadier. Nogle er lige igangsat, nogle er midtvejs i forløbet, og andre er nær deres afslutning. Flagskibsprojekterne er rubriceret i 4 kategorier: Temaprojekter, Videnprojekter, Demonstrationsprojekter og Formidlingsprojekter. Temaprojekter Temaprojekter er store debatskabende kampagner eller mindre calls gennemført af som hver består af flere koordinerede projekter, der tilsammen har til formål at skabe opmærksomhed, viden og diskussion om bestemte tematiske problemstillinger inden for det byggede miljø. Igangværende: Bevaringsværdige gårdejendomme ( ) Kampagne om genanvendelse og nytænkning af nedlagte bevaringsværdige gårdejendomme, som er realiseret i form af to konkrete projekter: Børnelejr på Søgård Hovedgård på Langeland og Herbergsprojekt omfattende 11 herberger langs Hærvejen. Kampagnen afsluttes med et større formidlingsinitiativ som skal give ejere inspiration, viden og gode ideer til at genanvende gården. Det gode Boligliv i almene boligområder ( 2016) Kampagne om at udvikle og forny de fysiske rammer for fremtidens boligsociale liv. Indsatsen vil have fokus på den enkelte boligafdelings fælleslokaler og -bygninger, barrierer mellem de almene boligbebyggelser og omkringliggende byområder samt udnyttelse af friarealer mellem boligejendommene. Det gode Hospice ( ) Udvikling af et modelprogram for Det gode Hospice og opførelse af konkrete demonstrationsprojekter. Der er opført 4 nye hospicer: Rønde på Djursland, Bandholm på Lolland, Måløv ved Ballerup og Dianalund i Vestsjælland. Modelprogrammet forankres og videreudvikles i det nationale videncenter PAVI Palliativt Videncenter. Fremtidens forstæder ( 2012) Kampagne, der skal skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig byudvikling i forstæderne. 6 kommuner Farum, Albertslund, Glostrup, Nykøbing Falster, Vejle og Aalborg indgår i projektet. Fremtidens herregård ( ) Kampagne med fokus på en bæredygtig udvikling af herregårdene ved at aktivere bygningsarven som en ressource og herigennem bl.a. gøre herregården til en dynamo for lokalsamfundet. 15 herregårde indgår i konkrete realiseringsprojekter. Fremtidens landbrugsbyggeri ( ) Kampagne med fokus på placering og udformning af fremtidens landbrugsbygninger. Der er gennemført 2 gårdprojekter i Hjørring og Veksø, og der er et gårdprojekt under gennemførelse i Odder. Der forventes gennemført yderligere 1 gårdprojekt PigCity i Galten. Historiske haver ( ) Kampagne for bevaring af historiske haver med vægt på drift og pleje, eksemplificeret i udvalgte herregårdshaver. Der er gennemført i alt 10 haveprojekter, herunder Ledreborg Slotspark. fortsættes 15

16 Beretning Kræftens Bekæmpelse, nye rådgivningscentre ( 2015) Udvikle og opføre 7 nye rådgivningscentre for kræftramte og deres pårørende. Centrene realiseres med afsæt i modelprogrammet Kræftrådgivninger i det 21. århundrede - et overordnet program for rådgivninger i Kræftens Bekæmpelse, som er udviklet i et samarbejde mellem og Kræftens Bekæmpelse. Projektet gennemføres i et partnerskab med Kræftens Bekæmpelse. Mulighedernes land ( ) Udvikle nye strategier og vise nye veje for landsbyer og landdistrikter i Danmarks yderområder ved at udvikle og gennemføre en række demonstrationsprojekter i partnerskab med kommunerne Lolland, Thisted og Bornholm. Der arbejdes med i alt 15 projekter i de 3 områder. Stedet Tæller ( 2016) Kampagne, der skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i yderområderne. Kampagnen indeholder 2 initiativer, hvortil der kan søges støtte til konkrete projekter, samt 1 initiativ, hvor der udvælges steder, hvor man kan formidle natur gennem etablering af besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet. Videnprojekter Videnprojekter er rettet mod både forskning, kompetenceopbygning og analyse inden for det byggede miljø. fokuserer på anvendelsesorienteret forskning og analyse, dvs. videnopbygning, som tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger, og som fokuserer på resultaternes anvendelse i praksis. Igangværende: Boligøkonomisk Videncenter ( ) Videncenter som et fagligt, upartisk og neutralt initiativ, der skal gennemføre en række aktiviteter, som kan være med til at kvalificere den boligøkonomiske debat i Danmark. Innovationsaktiviteter i byggeriet ( 2015) Gennemføre initiativer, der skal styrke innovationsmiljøet og fremme innovation i byggeriet. Der vil blive fokuseret på områder, hvor byggesektoren traditionelt støder på vanskeligheder i innovationsprocessen. Forskning Der er 3 igangværende forskningscentre med relation til det byggede miljø: Center for Indeklima og Sundhed i Boliger ( ) Forskningscenter om sammenhænge mellem boligbyggeriets design, konstruktion og materialevalg, indeklima og helbred. Centret er etableret i et partnerskab med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Center for Strategisk Byforskning ( ) Forskningscenter om byudvikling, byledelse og bykvalitet. Afsluttes primo 2012 og overgår til netværkssamarbejde. Centret er etableret i et partnerskab med Københavns Universitet og Arkitektskolen Aarhus. Center for Facilities Management ( ) Forskningscenter om ejendomsforvaltning og -anvendelse. Centret er etableret i et partnerskab med Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole og Copenhagen Business School. Demonstrationsprojekter Demonstrationsprojekter er store, komplekse samarbejds- og partnerskabsprojekter, hvor deltager aktivt i ledelsen og organiseringen af projektet. Demonstrationsprojekter udgøres typisk af solitære, konkrete byggerier og anlægsprojekter. Projekterne skal afprøve og demonstrere eksemplariske løsninger, som kan være til inspiration for andre, vise vejen frem og demonstrere udviklingsmuligheder, forandringer og visioner i det byggede miljø. Igangværende: Bryghusprojektet ( ) Opførelse af bygning og byrum af exceptionel arkitektonisk kvalitet, der markant styrker kvarteret ved Frederiksholms Kanal og relationen mellem by og havn. Projektet skal fremme udviklingen og aktiveringen af havnefronten samt forbindelseslinierne i området. Der skal anlægges en bylegeplads af højeste kvalitet. Christiansfeld ( ) Bevaring og udvikling af den historiske bykerne i Christiansfeld omfattende bygnings- og byrenovering. Projektet gennemføres i partnerskab med Brødremenigheden i Christiansfeld og Kolding Kommune. fortsættes 16

17 Beretning Copenhagen Arena ( 2015) Skabe en arena i København af international standard, som kan rumme nationale og internationale musik-, kultur- og sportsarrangementer og derved være med til at kvalificere og styrke byudviklingen i Ørestad Syd samt den økonomiske udvikling i øvrigt i Danmark. Projektet gennemføres i et partnerskab med Københavns Kommune og med By & Havn som samarbejdspartner. Dannerhuset ( ) Gennemføre en restaurering og opdatering af Dannerhuset, der vil bringe det historiske hus og institutionen med dens visioner for fremtiden i fin balance, idet husets særlige fredningsværdier bliver fremhævet og sat i spil, og der skabes harmoni mellem Videnscentret (den åbne del) og Krisecentret (den lukkede del). Projektet gennemføres i et partnerskab med Dannerhuset og i samarbejde med 5 fonde. Den Blå Planet ( ) Opførelse af et nyt Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, en spektakulær placering og et udstillingskoncept på internationalt niveau. Projektet gennemføres af en bygningsfond finansieret af Knud Højgaards Fond, Tårnby Kommune, LR Realkredit, Arbejdernes Landsbank og. Fra gade til by omdannelse af Thomas B. Thriges Gade i Odense ( 2018) Gennemføre et historisk byomdannelsesprojekt, der skal forvandle Thomas B. Thriges Gade fra en trafikeret vej til et levende og mangfoldigt byområde. Projektet gennemføres i et partnerskab med Odense Kommune. FredericiaC ( ) Arealudviklingsprojekt vedrørende byudvikling og byomdannelse af nedlagte industriarealer i den centrale del af havnen i Fredericia gennem et partnerselskab etableret af Fredericia Kommune og By. Inderhavnen i Aarhus (Urban Mediaspace Aarhus) ( ) Byudviklingsprojekt, der skal udvikle byens centrale havnefront, og som bl.a. indeholder åbning af den sidste del af Aarhus Å, et helt nyt havnebyrum spændende fra åen til Nørre Port, et underjordisk, fuldautomatisk P-anlæg til biler samt byens nye Multimediehus. Gennemføres i partnerskab med Aarhus Kommune. Kokkedal Klimatilpasning og fremtidens forstad ( 2015) Gennemføre et visionært klimatilpasningsprojekt, der samtidig skal udvikle nye typer rekreative og aktive områder i Kokkedal. Projektet gennemføres i et partnerskab med Fredensborg Kommune og i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden samt en række lokale almene boligorganisationer. Kultur- og Bevægelseshus KU:BE, Flintholm ( ) Udvikle og opføre en moderne arvtager for de traditionelle kultur-, idræts- og medborgerhuse. Huset skal samle bevægelse, sundhed, kunst og kultur under samme tag og dermed skabe rammerne om fremtidens samlings-, bevægelses- og aktivitetssted for alle. Projektet gennemføres i et partnerskab med Frederiksberg Kommune og Lokale- og Anlægsfonden. Kulturhavn Kronborg ( ) Landskabsprojekt for havneområdet mellem Kronborg og Helsingør, der skal bevare og genudvikle området og gøre det historiske monument til en del af den moderne by. Projektet gennemføres i et partnerskab med Helsingør Kommune og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Kvæsthusprojektet ( ) Skabe en attraktiv ramme for bylivet på arealerne omkring det nye Skuespilhus omfattende Kvæsthuspladsen, Kvæsthusbassinet, Kvæsthuskælderen indeholdende et underjordisk p-anlæg, samt et ønske om på længere sigt at etablere en forbindelse over havneløbet. Projektet gennemføres i et partnerskab med Kulturministeriet. Københavns Nyere Befæstning ( ) Genoprette, tilgængeliggøre, nyudnytte og formidle Københavns Nyere Befæstning med henblik på at bevare anlægget som en kulturhistorisk helhed for kommende generationer og med et samtidigt fokus på landskabet som rum for rekreation og sundhed for københavnere og turister. Projektet gennemføres i et partnerskab med Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen og i samarbejde med de involverede kommuner. Køge Kyst ( ) Arealudviklingsprojekt, der skal skabe en kvalitetspræget og spændende byudvikling og -omdannelse i tre centralt beliggende byområder i Køge: Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden gennem et partnerselskab etableret af Køge Kommune og By. Mimersgadekvarteret ( ) Udvikling af kvarteret omkring Mimersgade på Nørrebro i København. Dette sker ved gennemførelse af 3 delprojekter: Superkilen, opgradering af Nørrebrohallen og omdannelse af et tidligere DSB-areal til et rekreativt område. Projektet gennemføres i et partnerskab med Københavns Kommune. fortsættes 17

18 Regnskab Musikkens Hus i Nordjylland ( ) Opførelse af Musikkens Hus ved havnefronten i Aalborg et vartegn af høj arkitektonisk kvalitet og med en akustik i topklasse. Projektet gennemføres af en bygningsfond finansieret af Aalborg Kommune, Støtteforeningen for Musikkens Hus, LR Realkredit, Arbejdernes Landsbank, og en lang række fonde. Odense Kulturstrategi ( ) Medvirke til at gøre Odense til en markant kulturby ved at sikre, at samspillet mellem talent, vækstlag og kreative iværksættere udvikles som en dynamo for byudviklingen. Projektet gennemføres i et partnerskab med Odense Kommune. Ribe Domkirkeplads ( ) Redefinere Domkirkepladsen i Ribe til en værdig og stilfuld ramme om domkirken og til et aktivt byrum til glæde og gavn for byens borgere og turister. Pladsen skal opleves som et ikon, der fortæller sin historie på tværs af tid i samspil med domkirken og den omkringliggende historiske bykerne. Gennemføres i partnerskab med Esbjerg Kommune. Ringkøbing K ( 2040) Arealudviklingsprojekt, der skal skabe en bæredygtig og nytænkende byudvikling i den sydøstlige udkant af Ringkøbing by gennem et partnerselskab etableret af Ringkøbing Kommune og By. Århus Godsbanegård ( ) Konvertere den tidligere godsbanegård til et moderne kulturproduktionscenter som centrum i en ny bydel, placeret som koblingsled mellem Scandinavian Center og Den Gamle By. Projektet gennemføres i partnerskab med Aarhus Kommune. Formidlingsprojekter Formidlingsprojekter fokuserer på viden- og kompetenceopbygning, tværfaglighed, netværk, debat, dialog og formidling inden for alle aspekter af det byggede miljø. Formidlingsprojekter kan være tilrettelagt med såvel den brede offentlighed som med forskellige interesse- og faggrupper for øje. Igangværende: Bolius Boligejernes Videncenter ( ) Videncenter og teknisk boligrådgivning til private boligejere. Dansk Arkitektur Center ( ) Danmarks nationale center for kulturel og erhvervsmæssig formidling af byggeri og byudvikling. Projektet gennemføres i et partnerskab med Kulturministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet. Renovering ( ) Øge udviklingsindsatsen på renoveringsområdet. Projektet gennemføres i et partnerskab med Grundejernes Investeringsfond. 18

19 Regnskab Årets nye projektbevillinger Der er i bevilget mio. kr. til filantropiske uddelinger og filantropiske investeringer. Tilgangen af nye projekter og bevillinger er fordelt på følgende filantropiske projekttyper: ny- og mer- Samlet antal nye bevillinger projektsum Flagskibe projekter mio. kr. mio. kr. Uddelinger Filantropiske investeringer Flagskibe i alt Almindelige projekter Uddelinger Filantropiske investeringer Almindelige i alt Enkeltprojekter 59 I alt tilgang De bevilgede projekter bliver til på basis af enten udefrakommende ansøgninger eller interne proaktive initiativer, hvor sidstnævnte typisk udvikles i samarbejde eller partnerskab med eksterne parter som for eksempel forskningsinstitutioner, statslige styrelser eller kommuner. De nye og offentliggjorte flagskibsprojekter, der er bevilget i, er: Copenhagen Arena Stedet Tæller, en kampagne Kokkedal Klimatilpasning Af nye og offentliggjorte større vedtagne almindelige projekter i kan nævnes: Byrumsforløb mellem Svendbog bymidte og havn. Hobro Midtbyplan Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov Kampagne for ildsjæle Renæssancehavn Kerteminde Restaurering af Serampore i Indien Spinderihallerne Vejle, kedelcentral. Tryghedsskabende fysiske forbedringer i hotspotområder 1940 ernes og 1950 ernes vigtigste murede boligbebyggelser, et eksempelprojekt. Bevillinger til projekter i udlandet udgør 43 mio. kr. og omfatter bl.a. støtte til projekterne Restaurering af Serampore og Generobring af det offentlige rum et udstillingsprojekt om Jan Gehls tanker og visioner om det offentlige rum. Serampore er en historisk dansk handelskoloni i Indien, og gennem projektet, der gennemføres i samarbejde med Nationalmuseet og de lokale indiske myndigheder, sikres bevaring af Serampores væsentligste bygninger og historiske levn i den historiske bykerne fra den danske periode. Endvidere gennemføres ud over de konkrete restaureringsprojekter en række forsknings- og formidlingsprojekter. Udstillingen om den internationalt kendte danske arkitekt og planlægger Jan Gehl tilrettelægges og gennemføres af Louisiana i forbindelse med arkitekturbienalen i Venedig i For yderligere oplysninger om de enkelte projekter, der er vedtaget i, henvises til s hjemmeside 19

20 Beretning Særlige indsatsområder har i haft særligt fokus på støtte og initiering af projekter inden for følgende fire særlige indsatsområder i relation til det byggede miljø: Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed Sundhed og social bæredygtighed Forstaden version 2.0 Yderområdernes potentialer Der er ultimo i alt bevilget følgende antal projekter inden for de 4 indsatsområder: Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed 26 projekter, Sundhed og social bæredygtighed 32 projekter, Forstaden version projekter og Yderområdernes potentialer 18 projekter. Flere af projekterne retter sig mod mere end ét særligt indsatsområde. GAM3 program udvikling af gadeidrætsfaciliteter, Kokkedal klimatilpasning og fremtidens forstad, Tænketank om bygningsrenovering, Rent kvarter, 1940 ernes og 1950 ernes vigtigste murede boligbebyggelser, Pulsparken et nyt og innovativt byrum i Ry, Renæssancehavn Kerteminde, Marie Fjords Gård, Stedet Tæller og Nellemanns Have. Endvidere har s tre datterselskaber i gennemført en række aktiviteter med fokus på de 4 indsatsområder. Udvikling i bevillinger s samlede bevillinger, fordelt på uddelinger og filantropiske investeringer, har siden 2002 udviklet sig på følgende måde: Som eksempler på projekter vedtaget i inden for de særlige indsatsområder kan nævnes Kampagnen for ildsjæle, Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov, Your Samlede bevillinger pr. år fordelt på uddelinger og filantropiske investeringer mio. kr Uddelinger Filantropiske investeringer: Uddelingselement Investeringselement Bevillinger

21 Beretning Årets afsluttede projekter For er et projekt afsluttet, når det er gennemført, der foreligger et godkendt regnskab, og bevillingsbeløb er endeligt udbetalt. Som led i afslutning af et flagskibsprojekt gennemføres en evaluering med sigte på erfaringsopsamling og kvalificering af fremtidige projekter. I er forskningsprojektet Center for ledelse i byggeriet planmæssigt efter 5 års arbejde nu indlejret på CBS, og projektet Hindsgavl - restaurering og ombygning er afsluttet. Dette er projekter under henholdsvis flagskibsprojektet Forskning og flagskibsprojektet Fremtidens Herregård. Der er herudover afsluttet 137 almindelige projekter, hvoraf nogle er relativt store projekter, som har været flere år undervejs. Eksempler herpå er Læsø Kur og Helse, Tåstrup Teater, Han Herred Havbåde ved Slettestrand og Tietgens Ærgrelse i København. Endelig er der afsluttet 26 enkeltprojekter. I alt er der således i afsluttet 163 projekter. Ansøgninger og projektinitiering modtager henvendelser om projektstøtte i form af: Udviklingen i antallet af modtagne ansøgninger er følgende: Antallet af ansøgninger og idéforslag i forbindelse med kampagner, der er udmeldt i, samt ansøgninger, kanaliseret til de af etablerede videncentre og gennemførte vidensprojekter, er opgjort til ca. 200 i. Det drejer sig om følgende projekter/initiativer: Forskning, Det gode boligliv og Stedet Tæller. Antallet af henvendelser og forespørgsler om projektidéer m.v. skønnes til min. 400 i. Disse henvendelser sker bl.a. på baggrund af, at vi på s hjemmeside lægger op til, at projektansøgere indledningsvis kan kontakte os om projektidéer. Der er i færdigbehandlet 605 ansøgninger, fordelt med 197 bevillinger, 348 afslag og 60 henlagte sager. agerer også proaktivt ved selv at tage initiativ til nye projekter inden for den filantropiske strategi. Uopfordrede konkrete ansøgninger. Ansøgninger eller idéforslag i forbindelse med konkrete kampagner og tilsvarende. Henvendelser og forespørgsler pr. brev, mail eller telefon. Der er i modtaget 609 konkrete ansøgninger, hvilket er flere end i de seneste år. 21

22 Beretning Investering Mio. kr. Afkast af investeringsaktiver Fremmedfinansiering (Repo) Andet afkast -1 5 Resultat før driftsudgifter Driftsudgifter, Resultat før skat Nøgletal: Investeringsafkast -21,3% 18,2% Markedsrisiko på investeringsporteføljen 28,7% 29,2% Driftsudgifter i forhold til gns. porteføljeværdi 0,19% 0,18% De finansielle markeder var først og fremmest præget af statsgældsproblemerne i en række vestlige lande og håndteringen af disse. Specielt Grækenland, Portugal og Irland var under pres. Portugal måtte i maj, lige som det var sket for Grækenland og Irland i, bede om hjælp og modtog en hjælpepakke fra EU og IMF på 580 mia. kr. I juli vedtog man en ny hjælpepakke til Grækenland. I denne hjælpepakke kræves der blandt andet en nedskrivning af den græske gæld, hvor også de private banker skal deltage. I løbet af året kom også Italien, Spanien og til dels Frankrig i fokus, hvilket medførte, at rentespændene mellem disse lande og Tyskland blev kraftigt udvidet i løbet af 2. halvår. Ved udgangen af var rentespændet til Tyskland for 10-årige statsrenter 5,1% for Italien, 3,3% for Spanien og 1,3% for Frankrig. Uroen medførte også, at der opstod frygt for, at eurosamarbejdet ville kollapse. Dette førte i december til, at Eurolandene besluttede at indgå en ny pagt, hvor kravene til deltagerne er væsentligt strammere end de nuværende. Pagten indeholder også muligheder for sanktioner over for lande, som ikke overholder kravene. For de europæiske kernelande betød den finansielle uro, at renten faldt til et historisk lavt niveau. Dette gjaldt også Danmark, hvor statsrenterne i en periode har været lavere end de tyske. De 10-årige statsrenter i Tyskland og Danmark endte ved udgangen af året på henholdsvis 1,8% og 1,7%. I USA kunne der ikke skabes enighed om de offentlige budgetter, og dette var en medvirkende årsag til, at kreditvurderingsbureauet S&P nedgraderede den amerikanske kreditværdighed. Nedgraderingen betød dog ikke, at statsrenterne i USA steg. Den 10-årige amerikanske statsrente er efter nedgraderingen faldet fra 2,6% til 1,9% ved årsskiftet. Uroen om statsgældsproblemerne ramte for alvor aktiemarkederne i august måned, hvor de globale aktier faldt med 8%. Specielt de finansielle aktier blev hårdt ramt, idet mange finansielle virksomheder har statsobligationer fra - og krediteksponering til de pågældende lande. De europæiske, og herunder de danske, aktier blev specielt hårdt ramt og faldt i løbet af 3. kvartal med 17%, og de europæiske finansielle aktier faldt med 27% i kvartalet. Samlet faldt de europæiske aktier i med 8%. På verdensplan faldt aktierne med 3% målt i danske kr. De danske aktier faldt med 16% i. Aktiefaldet ramte også Emerging Markets, hvor faldet i var på 16%. I USA steg aktierne målt i danske kroner med 3,8% i. Investeringsaktiverne s samlede kommercielle investeringsaktiver var pr. 31. december på mia. kr. Investeringsaktiverne gav i et samlet afkast på -5,1 mia. kr., svarende til -21,3%. Allokering og afkast af investeringsaktiverne Investeringsaktiverne er fordelt på 4 hovedaktivklasser: Renteprodukter, Fast Ejendom, Aktier og Alternative produkter. Alternative produkter omfatter forsikringsprodukter, hedge fonde, råvarer samt blandede aktivklasser. 22

23 Beretning Som led i den taktiske allokering er der i foretaget en række porteføljeomlægninger. Der er i etableret i alt 11 nye porteføljer, mens en eksisterende portefølje er nedlagt. Der er i oprettet tre porteføljer inden for alternative produkter. Dette betyder, at investeringsaktiverne ved udgangen af er placeret i 56 porteføljer, hvilket er 10 porteføljer flere end i. Ultimo er der 10 porteføljer med renteprodukter (: 9), 10 Fast Ejendom porteføljer (: 10), 33 aktieporteføljer (: 27) og 3 porteføljer med alternative produkter (: 0). Af de 33 aktieporteføljer er 11 Børsnoterede Aktier (: 11), 21 Private Equity porteføljer (: 15) samt en portefølje af Danske Bank aktier. Værdi, fordeling og afkast af investeringsaktivernes porteføljer er sammensat således: Beholdningens afkast Afkast Afkast Afkast værdi pr. 31/12 Fordeling Aktivklasser mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Renteprodukter , ,7 Obligationer Investment Grade , ,8 Obligationer Non-Investment Grade , ,9 Fast Ejendom ,3 94 6,9 Aktier , ,5 Børsnoterede Aktier , ,4 Private Equity , ,0 Danske Bank , ,2 Alternative produkter ,2 - - Investeringer i alt , ,2 Investment Grade obligationer består af obligationsporteføljer, som overvejende består af obligationer med en rating fra BBB til AAA (S&P) eller Baa til Aaa (Moody s). Non-Investment Grade obligationer består af obligationsporteføljer, som overvejende har en rating, som er lavere end BBB (S&P) eller Baa (Moody`s). Renteprodukter har givet et afkast på i alt 311 mio. kr. svarende til et afkast på 4,9%. Heraf har obligationer Investment Grade og Non-Investment Grade givet et afkast på henholdsvis 303 mio. kr. og 8 mio. kr., svarende til et afkast på henholdsvis 6,3% og 0,5%. Fast Ejendom har givet et overskud på 178 mio. kr., hvilket svarer til et afkast på 11,3%. Aktier har givet et afkast på i alt mio. kr., svarende til -34,3%. Børsnoterede Aktier (ekskl. beholdning af Danske Bank aktier) har i givet et afkast på -344 mio. kr., svarende til -9,5%. Private Equity har givet et afkast på -52 mio. kr., svarende til -4,2%. Danske Bank aktien gav i et afkast på mio. kr., svarende til -44,9%. Alternative produkter, hvor de første tre porteføljer er oprettet i december, har i givet et afkast på 2 mio. kr., svarende til 2,2%. Udviklingen i investeringsaktiverne 2007 til Fra primo 2007 til ultimo er investeringsaktiverne faldet fra 34,2 mia. kr. til 19,4 mia. kr. Til finansiering af uddelinger, filantropiske investeringer, omkostninger og skat, er investeringsaktiverne i perioden blevet reduceret med 6,3 mia. kr Investeringsaktiver mio. kr Samlet afkast mio. kr Afkast i % -21,3% 18,2% 45,5% -45,6% -7,8% 23

24 Beretning Udviklingen i allokeringen af investeringsaktiverne 2007 Den procentvise fordeling af investeringsaktiverne på aktivklasser har i perioden udviklet sig således: aktivklasser, andel af investeringsaktiver % % % % % Renteprodukter 33,3 26,0 30,4 41,1 25,3 Obligationer Investment Grade 24,0 20,1 25,0 39,4 24,1 Obligationer Non-Investment Grade 9,3 5,9 5,4 1,7 1,2 Fast Ejendom 8,9 6,7 6,2 9,4 4,2 Aktier 57,1 67,3 63,4 49,5 70,5 Børsnoterede Aktier 16,0 19,1 18,2 15,0 13,5 Private Equity 5,7 5,1 4,1 5,8 2,8 Danske Bank 35,4 43,1 41,1 28,7 54,2 Alternative produkter 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkelte obligationsporteføljer indeholder både Investment Grade og Non-Investment Grade obligationer. Disse porteføljers placering i henholdsvis Investment Grade og Non-Investment Grade er bestemt ud fra, om der er en overvægt af enten Investment Grade obligationer eller Non-Investment Grade obligationer i porteføljen det pågældende år. Som et led i allokeringen er antallet af porteføljer i årene 2007 blevet udvidet fra 29 til 56. Der er i perioden oprettet i alt 37 nye porteføljer, mens der er nedlagt 10. Herudover er en række eksisterende porteføljer i perioden enten blevet forøget eller formindsket. Udviklingen i afkastet 2007 aktivklasser Gns Afkast i % % % % % % % Renteprodukter 4,9 7,7 10,6 3,9 2,7 5,5 Obligationer Inv. Grade 6,3 5,8 6,9 5,5 3,1 5,3 Obligationer Non-Inv. Grade 0,5 15,9 50,1-29,3-2,1 7,3 Fast Ejendom 11,3 6,9-15,5-33,5 20,2-3,0 Aktier -34,3 24,5 86,0-65,1-12,3-14,4 Børsnoterede Aktier -9,5 26,4 37,9-37,6 11,7 3,3 Private Equity -4,2 49,0-27,8-51,4-0,5-8,0 Danske Bank -44,9 21,2 143,4-72,4-17,4-20,5 Alternative produkter 2, I alt -21,3 18,2 45,5-45,6-7,8-8,5 24

25 Beretning Renteprodukter har haft et gennemsnitligt årligt afkast i perioden 2007 på 5,5%. Det gennemsnitlige årlige afkast af Fast Ejendom har været på -3,0%. Aktier har i perioden 2007 haft et gennemsnitligt årligt afkast på -14,4%. Danske Bank porteføljen har haft et gennemsnitligt årligt afkast på -20,5% i perioden Ved overdragelsen af RealDanmark A/S til Danske Bank i oktober 2000 modtog 19,5% af aktiekapitalen i Danske Bank. Andelen er nu på 10,1%. Danske Bank har i denne periode givet et gennemsnitligt årligt afkast på 29,6%. Markedsrisiko benytter flere modeller til at vurdere investeringsrisikoen. Investeringsrisiko er risikoen for tab som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Tab vil primært kunne opstå på grund af eksempelvis aktiekursændringer, rentestigninger, valutakursændringer og fald i ejendomspriser. bruger konceptet Value-at-Risk ( VaR ) til at kvantificere investeringsaktivernes risiko. Den primære risiko i forbindelse med investeringerne er markedsrisikoen. Den samlede markedsrisiko var på 5,6 mia. kr. pr. 31. december ved et sikkerhedsinterval på 97,5%. Dette betyder, at tabet inden for det næste år med 97,5 procents sandsynlighed ikke vil overstige 5,6 mia. kr. VaR er på 28,7% af investeringsaktiverne. For at få et mere nuanceret billede af risikoen anvender ud over VaR modellen også stresstests og Monte Carlo simuleringer på investeringsaktiverne. En stresstest giver et billede af, hvilken indvirkning forskellige historiske finansielle kriser kan have på afkastet af den aktuelle aktivsammensætning. Monte Carlo simulation er en metode, som ud fra afkast og volatilitet beregner udfaldsrummet for investeringsafkastet inden for et givet sikkerhedsinterval. 25

26 Beretning Virksomhedsstyring og Kommunikation Mio. kr. Omkostninger til repræsentantskab -3-3 Valgaktiviteter m.v Resultat før driftsudgifter -7-8 Driftsudgifter, Resultat før skat Virksomhedsstyring Pr. 1. januar 2012 er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og er således underlagt Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed. Det betyder også, at fremadrettet skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven i stedet for efter lov om finansiel virksomhed. s ledelsesstruktur er opbygget på en sådan måde, at der opnås effektivitet og sikkerhed i styringen af virksomhedens aktiviteter, og at lovgivningens krav iagttages. Vigtige elementer i ledelsesstrukturen er fastlagte bemyndigelser, krav om rapportering samt gennemsigtighed i virksomhedens aktiviteter. Ledelsesstruktur Ledelsesstrukturen afspejler de vedtægtsmæssige bestemmelser. Ledelsesstrukturen er tostrenget og består af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter direktionen. Intet medlem af direktionen er samtidig medlem af bestyrelsen. Som led i den overordnede virksomhedsstyring arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Bestyrelsen og direktionen har konkluderet, at aktiviteterne i i alle væsentlige henseender drives i overensstemmelse med Fondsbørsens seneste anbefalinger om god selskabsledelse, jf. De væsentligste undtagelser vedrører s juridiske status som forening med et medlemsdemokrati. Gennem medlemsskabet af European Foundation Center (EFC) har tilsluttet sig deres principper for god fondspraksis, jfr. har også tilsluttet sig principperne for god fondspraksis, udarbejdet af Danske fonde & fondspraksis, jfr. Medlemmer Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem af, enten personligt eller som en juridisk person. Der var i alt medlemmer pr. 31. december, fordelt med personlige medlemmer og virksomhedsmedlemmer. I kunne der igen konstateres en stigende interesse for valgmøderne. Medlemmerne valgte 25 medlemmer til repræsentantskabet. Det skete ved valg i to faglige og to geografiske valggrupper. 17 medlemmer blev genvalgt og 8 blev nyvalgt: 7 blev valgt i Valggruppen for Erhverv efter fredsvalg, 7 blev valgt i Valggruppen for Landbrug efter fredsvalg, 5 blev valgt i Sønderjylland (Valggruppe 4) efter fredsvalg, og 6 blev valgt i Nordjylland (Valggruppe 8) efter valghandling. Herudover valgte repræsentantskabet 7 ud af 11 kandidater, der var indstillet af de Særlige Interesseorganisationer. Repræsentantskabet Repræsentantskabet er s øverste myndighed. Medlemmerne vælger repræsentantskabet, som består af 109 medlemmer. Det sker via valg i 10 geografiske valggrupper og 6 faglige valggrupper. Valgperioden er fire år, og aldersgrænsen er 67 år. Repræsentantskabets primære opgave er at godkende årsrapporten og tage stilling til eksempelvis vedtægtsændringer, vælge bestyrelse og revision, samt føre kontrol og tilsyn med, at bestyrelse og direktion yder deres bedste i realiseringen af s grundlag og strategier. Oversigt over repræsentantskabets medlemmer gældende fra 1. januar 2012 fremgår af Bestyrelse Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af. Bestyrelsen består af 11 medlemmer, der vælges på følgende måde: 26

27 Beretning Repræsentantskabet vælger af sin midte otte bestyrelsesmedlemmer. Repræsentantskabet vælger yderligere tre medlemmer, der skal besidde særlig sagkundskab inden for investering, det byggede miljø eller andre områder, der skønnes at komme til gode. Disse medlemmer behøver ikke ved valget at være medlemmer af repræsentantskabet. Valgperioden er fire år, og aldersgrænsen er 67 år. På det ordinære repræsentantskabsmøde i april blev følgende bestyrelsesmedlemmer genvalgt: Professor Majken Schultz, Charlottenlund og adm. direktør Niels Roth, Humlebæk. Sekretariatschef Gunde Odgaard, København blev nyvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig efter repræsentantskabsmødet med Jesper Nygård som formand og Carsten With Thygesen som næstformand. Der blev i afholdt 9 bestyrelsesmøder inkl. et seminar. Bestyrelsens arbejde er reguleret i en forretningsorden, hvis hovedindhold er refereret på Direktion Direktionen er ansat af bestyrelsen og varetager den daglige ledelse af. Direktionens arbejde er reguleret i vedtægterne, forretningsorden for bestyrelsen og i en instruks, hvis hovedindhold er refereret på Ledelsesaflønning Bestyrelsesmedlemmerne honoreres med et fast honorar på kr. årligt. Næstformanden honoreres med kr årligt og formanden honoreres med kr. Der er ingen medlemmer af bestyrelsen, der modtager variabelt honorar. Den samlede årlige udgift til bestyrelseshonorarer androg 4,1 mio. kr. i. Debat fokuserede i på grøn vækst i det byggede miljø og inddrog medlemmerne i produktionen af en scenarierapport om fremtidens grønne byggeri. Rapporten lanceres på et topmøde på tværs af debatfora i marts Kommunikation lægger vægt på at have et godt omdømme og optræde imødekommende, tilgængeligt og troværdigt. Kommunikationen er tilrettelagt ud fra et ønske om at arbejde langsigtet og fokuseret med det formål at informere omverdenen om s aktiviteter. s kommunikation skal sikre et bredt kendskab til og s aktiviteter. Til dette formål benytter sig af forskellige kommunikationskanaler og kommunikationsaktiviteter. I blev der produceret 177 pressemeddelelser, Årsrapport, Årsmagasin, Magazine, Har du set.på tur med i Nordjylland, Har du set.på tur med i Syd- og Sønderjylland samt forskellige andre trykte publikationer. lancerede endvidere en række dedikerede projekthjemmesider, producerede videoindslag og deltog i den offentlige debat gennem deltagelse i radio- og tv-programmer, interview og debatindlæg i trykte medier samt møde- og konferenceoplæg. Generelt er s mediedækning meget høj. Hovedvægten ligger på omtaler af filantropiske aktiviteter. Sammenlignet med var mediedækningen i voksende. Trafikken på s hjemmeside har været stigende i sammenlignet med. I øvrigt henvises til Bestyrelsen fastlægger direktionens vederlag, som består af fast løn og pension. Individuelle honorar- og vederlagsoplysninger fremgår af årsrapportens note 4 samt på Debataktiviteter Debat formidler viden, rapporterer fra debatmøderne og orienterer om nye artikler m.v. på hjemmesiden Her kan såvel de medlemmer som andre interesserede få del i den nye viden, der kommunikeres, om det byggede miljø. Formidling og debat er hjørnestenene i Debats aktiviteter. Her mødes medlemmer med særlig interesse for det byggede miljø for at netværke, udveksle idéer og diskutere aktuelle temaer. Det kan være bæredygtig byudvikling, boligkvalitet, domicilbyggeri eller udvikling i det åbne land. Aktiviteterne er organiseret i seks grupper med fokus på forskellige ejendomstyper: Almen Bolig, Byudvikling, Ejerbolig, Erhverv, Landbrug og Privat Boligudlejning. 27