andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer."

Transkript

1 Mad skal mætte maver ikke motorer Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give det til de fattige... 4 EU skylder 108 mia. kr. til verdens fattigste... 5 Topmøde om de mindst udviklede lande Danmark og EU bør leve op til forpligtelser... 6 Handlingsplan for uddannelse for bæredygtig udvikling efterlyses... 7 Klimamøde i Bangkok ulandene sætter fokus på Kyoto-protokollen... 7 Danmark må bakke op om IRENA, den nye verdensorganisation for vedvarende energi... 8 Arrangementer... 10

2 Regeringens Energistrategi 2050, som blev fremlagt for få uger siden, lægger op til en fordobling af den danske transportsektors forbrug af biobrændstof, så det i 2020 udgør 10 procent af det samlede energiforbrug i transportsektoren. Men trods de gode intentioner har den øgede brug af biobrændstof alvorlige konsekvenser. Danmarks og EU's øgede efterspørgsel på biobrændstof vil nemlig resultere i, at verdens dyrkbare arealer, herunder områder i udviklingslandene, vil gå til produktion af biobrændstof frem for fødevarer, som i mange egne er livsnødvendig for lokalbefolkningen. Mellemfolkeligt Samvirke har netop udgivet en rapport, som viser, hvordan det italienske selskab Nuove Iniziative har overtaget hektar i det østlige Kenya - et område på størrelse med Amager - hvor de vil dyrke de olieholdige Jatropha-planter og omsætte dem til biobrændstof. Det italienske firma har fået brugsret til jordarealerne, som i generationer har været anvendt af de omkring indbyggere, der blandt andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Eksemplet viser således, hvordan europæiske virksomheder bidrager negativt til kampen om jordarealerne i Afrika. En kamp som rammer verdens fattige, som ofte har dårligt kendskab til deres rettigheder. Derudover viser udregninger, at produktionen af biobrændstof ikke resulterer i en reduktion af drivhusgasser, tværtimod. Projektet vil udlede mellem to og seks gange så mange drivhusgasser som en tilsvarende mængde energi baseret på fossile brændstoffer. EU bør tænke sig grundigt om, inden de kaster sig uhæmmet ud i alternative energiformer. Biobrændstof kan være en del af et fremtidigt svar på energisikkerheden i Europa og i udviklingslandene, men det kræver, at vi satser på de rigtige former for biobrændstof og i de rigtige mængder. I en verden med et stigende antal sultende og stigende fødevarepriser bør mad som udgangspunkt mætte maver, ikke motorer. Sammenhængen mellem brugen af biobrændstoffer og de stigende fødevarepriser bliver diskuteret flittigt, og den 6. april kunne man i New York Times læse en artikel om emnet, og hvilke konsekvenser de stigende fødevarepriser har verden over. Flere eksperter peger på, at den stigende anvendelse af biobrændstoffer i rige lande

3 allerede har vist sig at have en kraftig indvirkning på priserne og dyrkning af afgrøder andre steder i verden. For eksempel anvendes næsten 40 procent af majs dyrket i USA til brændstof, og prisen på majs i USA er steget med 73 procent fra juni til december Hvor meget har prisen på majs i Chicago indflydelse på majsprisen i Rwanda? Det viser sig, at der er en klar sammenhæng, siger Marie Brill, seniorpolitisk analytiker hos ActionAid, USA. Prisen på majs i Rwanda steg 19 procent sidste år. For amerikanerne betyder stigningerne måske et par ekstra cent for morgenmad, siger hun. Men en sådan stigning betyder samtidig, at korn kommer udenfor økonomisk rækkevidde for mange fattige mennesker. Prisen på kassavarod, som er en vigtig fødevare i mange udviklingslande, og hvis stivelse bruges i i-lande til alt fra budding og is til papir og dyrefoder, er også stigende. Sidste år gik hele 98 procent af Thailands eksport af kassava til Kina og næsten alt dette til biobrændstofproduktion. Og andelen af kinesisk produceret kassava, som går til hjemlig biobrændstofproduktion, er mere end femdoblet på to år - fra 10 procent i 2008 til 52 procent sidste år. Kassava bliver dermed en stadig mere værdifuld salgsafgrøde, og det har konsekvenser. Jo flere hektar kassava der afsættes til brændstofsproduktion, jo mindre afsættes til fødevarer og dyrefoder dermed presses prisen på bl.a. kød og andre produkter fra dyr i vejret. I takt med at politikerne prioriterer og vedtager ambitiøse klimapolitikker med fokus på bl.a. biobrændstof, øges andelen af fødevarer, som puttes i tanken for at tilfredsstille ønsket om en grøn revolution og et stigende energibehov. Men kombinationen af ambitiøse mål for biobrændstoffer og middelmådig høst af nogle afgrøder bidrager samtidigt til høje fødevarepriser, sult og politisk ustabilitet. Ulandenes skatteindtægter var ikke øverst på dagsordnen til Verdensbankens forårsmøde den april. Det er en skam, da øgede skatteindtægter til ulandene i høj grad kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse og gøre landene mindre afhængige af bistand. Generelt har både Verdensbanken og Danida ellers haft et stigende fokus på ulandes skatteindtægter som en vej til at mobilisere landenes egne ressourcer til udvikling. Og Danida lægger i strategirammen for Vækst og beskæftigelse op til et tæt samarbejde med Verdensbanken inden for skatteområdet. Den øgede fokus på skatteindtægter er yderst positivt, men der er nogle faldgruber ved Verdensbankens skattepolitik, der for alvor bør tages hånd om, inden Danmark indgår i et tæt samarbejde på området.

4 Verdensbankens skatterådgivning har ikke tilstrækkeligt fokus på fattigdomsbekæmpelse. Således understreger banken bl.a. i sin Doing Business -rapport, at ulandene bør nedsætte selskabsskatterne for virksomheder. Dette, kombineret med IMF s anbefalinger for indførelse af moms, skaber skattesystemer, der ikke bidrager til fattigdomsreduktion, da det er den enkelte borger, der gennem momsen kommer til at bære den tungeste byrde og ikke de rige virksomheder. Verdensbankens privatsektorarm IFC samarbejder med fonde og virksomheder med filialer registreret i skattely. Det er problematisk, da skattely spiller en hovedrolle i den illegale kapitalflugt fra udviklingslandene, der nu er oppe på milliarder USD årligt, og som er med til at underminere ulandenes muligheder for at mobilisere egne ressourcer til udvikling gennem skatteopkrævning. Endelig har Verdensbanken/IFC i dag ingen indikator på, om de udviklingsprojekter, de støtter, bidrager til ulandenes skatteindtægter og derved om projekterne har en god skattemæssig udviklingseffekt i ulandene. 92-gruppen har i et brev til Søren Pind gjort opmærksom på disse faldgruber, inden han tog til Verdensbankens forårsmøde. Tilbage er der derfor kun at håbe på, at Udviklingsministeren har løftet problemerne ved Verdensbankens skattepolitik højere op på mødets dagsorden, og dermed øget presset for at få skabt en mere retfærdig skattepolitik for ulandene. Det er der stærkt brug for. Der er noget stort under opsejling. Rundt omkring i korridorerne hos verdens magtfulde internationale organisationer går snakken om en ny idé, der slet ikke er så ny. Men hvor ideen tidligere er blevet afvist som det pure utopi, vurderes den nu at kunne blive til virkelighed. Ideen kan genere milliarder til at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer, og der vil tilmed være penge tilovers til at gøre noget for de slunkne statskasser i de rige lande. Nu skal der mobiliseres den nødvendige folkelige opbakning, der kan få vores tøvende politikere til at handle. Formelt kaldes ideen for en Financial Transaction Tax (FTT). Vi kalder det en Robin Hood skat, fordi den rigtigt udført vil tage fra en underbeskattet finansiel sektor (de rige) og give til de mange fattige, der lige nu rammes ekstra hårdt af den finansielle krise. Ideen er, at alle finansielle transaktioner pålægges en marginal skat på 0,05 %. Skatten kan rejse flere tusinde milliarder kroner, og samtidig mener førende økonomer, at skatten vil fjerne gevinsten ved de mest spekulative handler og dermed også kimen til en ny finanskrise. Såvel i EU som i regi af FN og G20 diskuteres ideen, og Robin Hood skatten har fået en plads på den politiske dagsorden. I Europa er det den franske præsident Nicolas Sarkozy, som markerer sig kraftigst, men også den tyske regering bakker op om ideen.

5 Det er budskabet i Robin Hood kampagnen, der lige nu spreder sig fra land til land. På gaderne i Canada, Frankrig, Spanien, England og Australien lyder det samme krav fra grønklædte aktivister: 50 % til bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer i ulandende og 50 % til velfærdsydelser hos os selv. Den 14. marts startede kampagnen i Danmark, med en bred vifte af organisationer bag sig. Målet er at skabe forståelse for mulighederne i en Robin Hood skat, og få en tøvende dansk regering til at arbejde aktivt for skatten i Europa og globalt. Tjek kampagnen ud på Nye OECD tal for den globale udviklingsbistand viser, at EU mangler 108 mia. kr. for at leve op til sine egne bistandsmålsætninger. For selvom den europæiske udviklingsbistand er på 0,43% af BNI og dermed på det højeste niveau nogensinde, er der forsat langt til EU's egen målsætning om at levere 0,56% af BNI i 2010 og 0,7% i Selvom Danmarks udviklingsbistand er steget med 4,6% fra 2009 til 2010, vil regeringens genopretningsplan fra maj sidste år fastfryse udviklingsbistanden på 15,2 mia. kr. årligt, hvilket reducerer Danmarks udviklingsbistand med 2,3 mia. kr. i perioden På grund af den forventede vækst i den danske økonomi vil udviklingsbistanden derfor kun være på 0,77 % af BNI i 2013, hvilket er det laveste punkt i 25 år. Regeringen bryder dermed sit eget gentagne løfte om ikke at komme under 0,8%. Mens Danmark, Sverige, Luxembourg, Holland, Belgien, Finland, Irland og England lever op til EU-målsætningen, er Italien, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien og Grækenland langt fra målet. Ifølge EUkommissionen reducerede 10 EU-lande udviklingsbistanden i 2010 og flere lande har desuden varslet drastiske nedskæringer i OECD forudser derfor en langt svagere stigning i udviklingsbistanden på omkring 2% i perioden mod en gennemsnitlig stigning på 8% i de foregående tre år Alt tyder derfor på at EU's højtprofilerede løfte om at yde 0,7% af BNI i udviklingsbistand i 2015, som blev afgivet første gang helt tilbage i begyndelsen af 70 erne, ikke vil blive opfyldt. Dette vil være en kæmpe falliterklæring, både for FN, men også for EU, som var hovedarkitekten bag Millennium erklæringen i 2000, der dannede grundlag for FN s 2015-udviklingsmål. Læs Concord Danmarks notat om de nye OECD tal på /16/andre/41

6 I maj afholdes der topmøde i Istanbul om de mindst udviklede lande, de såkaldt Least Developed Countries - LDC erne, som i øjeblikket udgør 48 lande på verdensplan. Mødet er det fjerde i rækken af LDCtopmøder, og denne gang er der fokus på de strukturelle forhold, der gør, at de fattigste lande i stigende grad marginaliseres og halter bagefter andre ulande bl.a. i forhold til at opfylde FN s 2015-udviklingsmål (MDG erne). Topmødet skal gøre status over den nuværende 10-års handlingsplan og vedtage en ny for de kommende ti år, og håbet er, at mødet kan være med til at sætte gang i opfølgningen på sidste års MDG-topmøde i New York. De mål der forhåbentlig vedtages, vil blive vigtige for, hvad der kommer til at ske med de globale udviklingsmål efter Som et muligt overordnet mål nævnes, at antallet af LDC-lande inden 2021 skal halveres ambitiøst i betragtning af, at der ind til nu kun er tre lande, der er kommet ud af LDC-gruppen, siden denne blev defineret i men helt nødvendigt. Det har ind til nu været meget svært at nå til enighed mellem landene om, hvad der skal stå i den nye handlingsplan. Uenighederne går bl.a. på, hvor meget ulandsbistand de rige lande skal forpligte sig til at betale i forhold til andre finansieringskilder og donorer. På bordet ligger bl.a. et forhandlingsoplæg fra LDC erne, som lægger op til store stigninger i bistanden. Det står i modsætning til, at de rige lande i dag er langt fra at leve op til det, man allerede har lovet. Danmark og EU bør nu tage konkrete skridt til at leve op til hidtidige løfter om bistand, herunder nye og additionelle klimapenge. Gældseftergivelse bør ikke regnes med i bistandsprocenten, og EU må gøre meget mere for at skabe sammenhæng (kohærens) til andre EU-politikområder, og den påvirkning de har på de fattigste lande. For eksempel bør EU lempe betingelserne i de handelsaftaler, som gælder for de fattigste landes eksport til EU.

7 Danmark er langt fra at være bæredygtigt. WWF opgjorde for nyligt danskerne til at være de tredje mest ressourceforbrugende borgere på kloden, og det danske drivhusgasudslip er stadig langt større, end det der er plads til per verdensborger. Samtidigt tyder alt på, at Danmark i høj grad skal leve af at producere og eksportere bæredygtige teknologier i fremtiden. Betydningen af det danske vindmølleeventyr er velkendt, mindre velkendt er det måske, at Danmark i dag er det land i EU, der får den største del af sine eksportindtægter fra eksport af grønne teknologier. Der er altså fortsat store udfordringer ved at gøre Danmark bæredygtigt og samtidigt store muligheder for at Danmark i fremtiden kan blive ledende, når det drejer sig om at udvikle og eksportere de teknologiske og vidensmæssige løsninger, der skal til for at sikre en global bæredygtig udvikling. Men hvis det skal lykkes, kræver det en anden politisk prioritering end i dag en prioritering der sikrer den nødvendige uddannelse, viden og oplysning om bæredygtig udvikling i Danmark. For den indsats halter i dag. 92-gruppen har længe forsøgt at overbevise regeringen om, at indsatsen for uddannelse for bæredygtig udvikling må tages mere alvorligt, og i 2008 kom der da også langt om længe en strategi for området fra Undervisningsministeriet. Desværre er strategien alt for snæver i sit sigte og mangler den opfølgende handlingsplan, der skal sikre igangsætningen og finansieringen af de nødvendige initiativer. Senest arrangerede Undervisningsministeriet et seminar om sagen, men desværre valgte den ansvarlige minister at melde fra til sit eget møde. Et udtryk for den generelle politiske prioritering og forståelse for området. Hvis Danmark skal blive bæredygtigt, og i fremtiden kunne leve af at være det, er det nødvendigt med en langt stærkere indsats på området, herunder en national handlingsplan, der sikrer, at danskerne har den nødvendige forståelse, viden og uddannelse indenfor bæredygtig udvikling. FN klimaforhandlingerne i Bangkok i begyndelsen af april var det første forhandlingsmøde efter COP16 topmødet i Mexico i december sidste år. Mange har talt om Mexico-mødets gode atmosfære og resultat, og der var derfor spændende at se, om dette ville blive bragt videre til Bangkok-mødet her i april Allerede inden mødet var det dog tydeligt, at der ikke var enighed om, hvordan resulta-

8 tet fra Mexico skal føres videre. USA med flere mener, at Mexico-aftalen er et loft og at de videre forhandlinger skal føres under dette loft, underforstået at der ikke kan diskuteres andet end det, der blev vedtaget i Mexico. På den anden side står en del ulande - blandt andet Bolivia, som ikke skrev under på Mexico-aftalen der mener, at den oprindelige bredere køreplan fra Bali og COP13 i 2007, stadigvæk skal være forhandlingernes ramme. Det endte med et kompromis, støttet af blandt andet EU og de fleste ulande, hvor aftalen fra Mexico bliver set som en basis fra hvilken, der kan forhandles videre - men også om de ting i Bali-aftalen, der ikke kom med i Mexico-beslutningerne. Det lyder måske ikke som det store resultat fra årets første klimaforhandlinger. Der findes dog flere vigtige ting, der kan tages videre fra Bangkok-mødet, ikke mindst er spørgsmålet om en ny forpligtelsesperiode for Kyoto-protokollen tilbage med fornyet styrke. En sådan blev aftalt på Bali-mødet, men siden har en række af de rige lande forsøgt at undgå at binde sig til en ny forpligtelsesperiode. På Mexico-mødet var der ikke det store fokus på emnet, blandt andet fordi alle ville have et resultat godkendt. Men i Bangkok markerede ulandene igen meget kraftigt, at de rige lande må forpligte sig til en ny fase af Kyoto-protokollen. På Bangkok-mødet blev der vedtaget en plan for forhandlingerne op til COP17 i Sydafrika til december, men hvis den skal holde, må der derfor også ske fremskridt i forhold til forhandlingerne om Kyotoprotokollens fremtid. I begyndelsen af april holdt den nye verdensorganisation for vedvarende energi "International Renewable Energy Agency - IRENA" sit første møde mellem medlemslandene. Dette første "assembly" var en afgørende begivenhed for den nye organisation. Blandt andet skulle det besluttes, hvor hovedsædet skal ligge, hvem der skal være generalsekretær, og hvordan det første arbejdsprogram skal udformes. En række lande, blandt andet Danmark og Tyskland, havde foreslået sig selv som værtsland for hovedkvarteret, men det blev Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, der løb med sejren, blandt andet ved at tilbyde stor økonomisk støtte til IRENA. Udover hovedkvarteret får IRENA et teknisk center i Bonn, som åbner til september. IRENA er blevet noget af et tilløbsstykke. 149 lande har underskrevet organisationens statutter og de forventes dermed at blive

9 medlemmer og 69 lande har nu ratificeret statutterne. Så IRENA er nu for alvor parat til at hjælpe verdens lande med at få mere vedvarende energi og vi skal fra Danmark kende vores besøgelsestid. Selvom hovedkvarteret ikke kom til Danmark, er det vigtigt, at vi bidrager med de gode danske erfaringer til IRENA s arbejde. Det vil både være til gavn både for IRENA og for den danske vedvarende energisektor. Det lykkedes den danske delegation på IRENA-mødet at sikre Danmark en plads i IRENA s styrende råd (IRENA Council), men der er også brug for, at vi får danske erfaringer med i organisationens praktiske arbejde. Andre lande har allerede besluttet at bidrage, for eksempel betaler Tyskland for det tekniske center i Bonn og Japan har sendt tre medarbejdere til at hjælpe IRE- NA s hovedkontor.

10 Torsdag d. 5.maj Kl KFUM/KFUK Store Kannikestræde 12, 2.sal København 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Debatmøde om udviklingspolitik NGO FORUM og Danske Universiteter holder et offentligt debatmøde for at sætte fokus på partiernes udviklingspolitik før den egentlige valgkamp skydes i gang. Kom og stil de spørgsmål du synes er vigtige at stille om udviklingsbistand og udviklingspolitik! Clement Kjersgaard er ordstyrer. Paneldeltagerne er: Karsten Lauritzen (V), Jeppe Kofod (S), Helle Sjelle (K), Christian Friis Bach (R), Kamal Qureshi (SF) Tilmelding påkrævet på senest tirsdag d. 3. maj. Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Kort om Arla Arla Foods er verdens 8. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere