andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer."

Transkript

1 Mad skal mætte maver ikke motorer Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give det til de fattige... 4 EU skylder 108 mia. kr. til verdens fattigste... 5 Topmøde om de mindst udviklede lande Danmark og EU bør leve op til forpligtelser... 6 Handlingsplan for uddannelse for bæredygtig udvikling efterlyses... 7 Klimamøde i Bangkok ulandene sætter fokus på Kyoto-protokollen... 7 Danmark må bakke op om IRENA, den nye verdensorganisation for vedvarende energi... 8 Arrangementer... 10

2 Regeringens Energistrategi 2050, som blev fremlagt for få uger siden, lægger op til en fordobling af den danske transportsektors forbrug af biobrændstof, så det i 2020 udgør 10 procent af det samlede energiforbrug i transportsektoren. Men trods de gode intentioner har den øgede brug af biobrændstof alvorlige konsekvenser. Danmarks og EU's øgede efterspørgsel på biobrændstof vil nemlig resultere i, at verdens dyrkbare arealer, herunder områder i udviklingslandene, vil gå til produktion af biobrændstof frem for fødevarer, som i mange egne er livsnødvendig for lokalbefolkningen. Mellemfolkeligt Samvirke har netop udgivet en rapport, som viser, hvordan det italienske selskab Nuove Iniziative har overtaget hektar i det østlige Kenya - et område på størrelse med Amager - hvor de vil dyrke de olieholdige Jatropha-planter og omsætte dem til biobrændstof. Det italienske firma har fået brugsret til jordarealerne, som i generationer har været anvendt af de omkring indbyggere, der blandt andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Eksemplet viser således, hvordan europæiske virksomheder bidrager negativt til kampen om jordarealerne i Afrika. En kamp som rammer verdens fattige, som ofte har dårligt kendskab til deres rettigheder. Derudover viser udregninger, at produktionen af biobrændstof ikke resulterer i en reduktion af drivhusgasser, tværtimod. Projektet vil udlede mellem to og seks gange så mange drivhusgasser som en tilsvarende mængde energi baseret på fossile brændstoffer. EU bør tænke sig grundigt om, inden de kaster sig uhæmmet ud i alternative energiformer. Biobrændstof kan være en del af et fremtidigt svar på energisikkerheden i Europa og i udviklingslandene, men det kræver, at vi satser på de rigtige former for biobrændstof og i de rigtige mængder. I en verden med et stigende antal sultende og stigende fødevarepriser bør mad som udgangspunkt mætte maver, ikke motorer. Sammenhængen mellem brugen af biobrændstoffer og de stigende fødevarepriser bliver diskuteret flittigt, og den 6. april kunne man i New York Times læse en artikel om emnet, og hvilke konsekvenser de stigende fødevarepriser har verden over. Flere eksperter peger på, at den stigende anvendelse af biobrændstoffer i rige lande

3 allerede har vist sig at have en kraftig indvirkning på priserne og dyrkning af afgrøder andre steder i verden. For eksempel anvendes næsten 40 procent af majs dyrket i USA til brændstof, og prisen på majs i USA er steget med 73 procent fra juni til december Hvor meget har prisen på majs i Chicago indflydelse på majsprisen i Rwanda? Det viser sig, at der er en klar sammenhæng, siger Marie Brill, seniorpolitisk analytiker hos ActionAid, USA. Prisen på majs i Rwanda steg 19 procent sidste år. For amerikanerne betyder stigningerne måske et par ekstra cent for morgenmad, siger hun. Men en sådan stigning betyder samtidig, at korn kommer udenfor økonomisk rækkevidde for mange fattige mennesker. Prisen på kassavarod, som er en vigtig fødevare i mange udviklingslande, og hvis stivelse bruges i i-lande til alt fra budding og is til papir og dyrefoder, er også stigende. Sidste år gik hele 98 procent af Thailands eksport af kassava til Kina og næsten alt dette til biobrændstofproduktion. Og andelen af kinesisk produceret kassava, som går til hjemlig biobrændstofproduktion, er mere end femdoblet på to år - fra 10 procent i 2008 til 52 procent sidste år. Kassava bliver dermed en stadig mere værdifuld salgsafgrøde, og det har konsekvenser. Jo flere hektar kassava der afsættes til brændstofsproduktion, jo mindre afsættes til fødevarer og dyrefoder dermed presses prisen på bl.a. kød og andre produkter fra dyr i vejret. I takt med at politikerne prioriterer og vedtager ambitiøse klimapolitikker med fokus på bl.a. biobrændstof, øges andelen af fødevarer, som puttes i tanken for at tilfredsstille ønsket om en grøn revolution og et stigende energibehov. Men kombinationen af ambitiøse mål for biobrændstoffer og middelmådig høst af nogle afgrøder bidrager samtidigt til høje fødevarepriser, sult og politisk ustabilitet. Ulandenes skatteindtægter var ikke øverst på dagsordnen til Verdensbankens forårsmøde den april. Det er en skam, da øgede skatteindtægter til ulandene i høj grad kan bidrage til fattigdomsbekæmpelse og gøre landene mindre afhængige af bistand. Generelt har både Verdensbanken og Danida ellers haft et stigende fokus på ulandes skatteindtægter som en vej til at mobilisere landenes egne ressourcer til udvikling. Og Danida lægger i strategirammen for Vækst og beskæftigelse op til et tæt samarbejde med Verdensbanken inden for skatteområdet. Den øgede fokus på skatteindtægter er yderst positivt, men der er nogle faldgruber ved Verdensbankens skattepolitik, der for alvor bør tages hånd om, inden Danmark indgår i et tæt samarbejde på området.

4 Verdensbankens skatterådgivning har ikke tilstrækkeligt fokus på fattigdomsbekæmpelse. Således understreger banken bl.a. i sin Doing Business -rapport, at ulandene bør nedsætte selskabsskatterne for virksomheder. Dette, kombineret med IMF s anbefalinger for indførelse af moms, skaber skattesystemer, der ikke bidrager til fattigdomsreduktion, da det er den enkelte borger, der gennem momsen kommer til at bære den tungeste byrde og ikke de rige virksomheder. Verdensbankens privatsektorarm IFC samarbejder med fonde og virksomheder med filialer registreret i skattely. Det er problematisk, da skattely spiller en hovedrolle i den illegale kapitalflugt fra udviklingslandene, der nu er oppe på milliarder USD årligt, og som er med til at underminere ulandenes muligheder for at mobilisere egne ressourcer til udvikling gennem skatteopkrævning. Endelig har Verdensbanken/IFC i dag ingen indikator på, om de udviklingsprojekter, de støtter, bidrager til ulandenes skatteindtægter og derved om projekterne har en god skattemæssig udviklingseffekt i ulandene. 92-gruppen har i et brev til Søren Pind gjort opmærksom på disse faldgruber, inden han tog til Verdensbankens forårsmøde. Tilbage er der derfor kun at håbe på, at Udviklingsministeren har løftet problemerne ved Verdensbankens skattepolitik højere op på mødets dagsorden, og dermed øget presset for at få skabt en mere retfærdig skattepolitik for ulandene. Det er der stærkt brug for. Der er noget stort under opsejling. Rundt omkring i korridorerne hos verdens magtfulde internationale organisationer går snakken om en ny idé, der slet ikke er så ny. Men hvor ideen tidligere er blevet afvist som det pure utopi, vurderes den nu at kunne blive til virkelighed. Ideen kan genere milliarder til at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer, og der vil tilmed være penge tilovers til at gøre noget for de slunkne statskasser i de rige lande. Nu skal der mobiliseres den nødvendige folkelige opbakning, der kan få vores tøvende politikere til at handle. Formelt kaldes ideen for en Financial Transaction Tax (FTT). Vi kalder det en Robin Hood skat, fordi den rigtigt udført vil tage fra en underbeskattet finansiel sektor (de rige) og give til de mange fattige, der lige nu rammes ekstra hårdt af den finansielle krise. Ideen er, at alle finansielle transaktioner pålægges en marginal skat på 0,05 %. Skatten kan rejse flere tusinde milliarder kroner, og samtidig mener førende økonomer, at skatten vil fjerne gevinsten ved de mest spekulative handler og dermed også kimen til en ny finanskrise. Såvel i EU som i regi af FN og G20 diskuteres ideen, og Robin Hood skatten har fået en plads på den politiske dagsorden. I Europa er det den franske præsident Nicolas Sarkozy, som markerer sig kraftigst, men også den tyske regering bakker op om ideen.

5 Det er budskabet i Robin Hood kampagnen, der lige nu spreder sig fra land til land. På gaderne i Canada, Frankrig, Spanien, England og Australien lyder det samme krav fra grønklædte aktivister: 50 % til bekæmpelse af fattigdom og klimaforandringer i ulandende og 50 % til velfærdsydelser hos os selv. Den 14. marts startede kampagnen i Danmark, med en bred vifte af organisationer bag sig. Målet er at skabe forståelse for mulighederne i en Robin Hood skat, og få en tøvende dansk regering til at arbejde aktivt for skatten i Europa og globalt. Tjek kampagnen ud på Nye OECD tal for den globale udviklingsbistand viser, at EU mangler 108 mia. kr. for at leve op til sine egne bistandsmålsætninger. For selvom den europæiske udviklingsbistand er på 0,43% af BNI og dermed på det højeste niveau nogensinde, er der forsat langt til EU's egen målsætning om at levere 0,56% af BNI i 2010 og 0,7% i Selvom Danmarks udviklingsbistand er steget med 4,6% fra 2009 til 2010, vil regeringens genopretningsplan fra maj sidste år fastfryse udviklingsbistanden på 15,2 mia. kr. årligt, hvilket reducerer Danmarks udviklingsbistand med 2,3 mia. kr. i perioden På grund af den forventede vækst i den danske økonomi vil udviklingsbistanden derfor kun være på 0,77 % af BNI i 2013, hvilket er det laveste punkt i 25 år. Regeringen bryder dermed sit eget gentagne løfte om ikke at komme under 0,8%. Mens Danmark, Sverige, Luxembourg, Holland, Belgien, Finland, Irland og England lever op til EU-målsætningen, er Italien, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien og Grækenland langt fra målet. Ifølge EUkommissionen reducerede 10 EU-lande udviklingsbistanden i 2010 og flere lande har desuden varslet drastiske nedskæringer i OECD forudser derfor en langt svagere stigning i udviklingsbistanden på omkring 2% i perioden mod en gennemsnitlig stigning på 8% i de foregående tre år Alt tyder derfor på at EU's højtprofilerede løfte om at yde 0,7% af BNI i udviklingsbistand i 2015, som blev afgivet første gang helt tilbage i begyndelsen af 70 erne, ikke vil blive opfyldt. Dette vil være en kæmpe falliterklæring, både for FN, men også for EU, som var hovedarkitekten bag Millennium erklæringen i 2000, der dannede grundlag for FN s 2015-udviklingsmål. Læs Concord Danmarks notat om de nye OECD tal på /16/andre/41

6 I maj afholdes der topmøde i Istanbul om de mindst udviklede lande, de såkaldt Least Developed Countries - LDC erne, som i øjeblikket udgør 48 lande på verdensplan. Mødet er det fjerde i rækken af LDCtopmøder, og denne gang er der fokus på de strukturelle forhold, der gør, at de fattigste lande i stigende grad marginaliseres og halter bagefter andre ulande bl.a. i forhold til at opfylde FN s 2015-udviklingsmål (MDG erne). Topmødet skal gøre status over den nuværende 10-års handlingsplan og vedtage en ny for de kommende ti år, og håbet er, at mødet kan være med til at sætte gang i opfølgningen på sidste års MDG-topmøde i New York. De mål der forhåbentlig vedtages, vil blive vigtige for, hvad der kommer til at ske med de globale udviklingsmål efter Som et muligt overordnet mål nævnes, at antallet af LDC-lande inden 2021 skal halveres ambitiøst i betragtning af, at der ind til nu kun er tre lande, der er kommet ud af LDC-gruppen, siden denne blev defineret i men helt nødvendigt. Det har ind til nu været meget svært at nå til enighed mellem landene om, hvad der skal stå i den nye handlingsplan. Uenighederne går bl.a. på, hvor meget ulandsbistand de rige lande skal forpligte sig til at betale i forhold til andre finansieringskilder og donorer. På bordet ligger bl.a. et forhandlingsoplæg fra LDC erne, som lægger op til store stigninger i bistanden. Det står i modsætning til, at de rige lande i dag er langt fra at leve op til det, man allerede har lovet. Danmark og EU bør nu tage konkrete skridt til at leve op til hidtidige løfter om bistand, herunder nye og additionelle klimapenge. Gældseftergivelse bør ikke regnes med i bistandsprocenten, og EU må gøre meget mere for at skabe sammenhæng (kohærens) til andre EU-politikområder, og den påvirkning de har på de fattigste lande. For eksempel bør EU lempe betingelserne i de handelsaftaler, som gælder for de fattigste landes eksport til EU.

7 Danmark er langt fra at være bæredygtigt. WWF opgjorde for nyligt danskerne til at være de tredje mest ressourceforbrugende borgere på kloden, og det danske drivhusgasudslip er stadig langt større, end det der er plads til per verdensborger. Samtidigt tyder alt på, at Danmark i høj grad skal leve af at producere og eksportere bæredygtige teknologier i fremtiden. Betydningen af det danske vindmølleeventyr er velkendt, mindre velkendt er det måske, at Danmark i dag er det land i EU, der får den største del af sine eksportindtægter fra eksport af grønne teknologier. Der er altså fortsat store udfordringer ved at gøre Danmark bæredygtigt og samtidigt store muligheder for at Danmark i fremtiden kan blive ledende, når det drejer sig om at udvikle og eksportere de teknologiske og vidensmæssige løsninger, der skal til for at sikre en global bæredygtig udvikling. Men hvis det skal lykkes, kræver det en anden politisk prioritering end i dag en prioritering der sikrer den nødvendige uddannelse, viden og oplysning om bæredygtig udvikling i Danmark. For den indsats halter i dag. 92-gruppen har længe forsøgt at overbevise regeringen om, at indsatsen for uddannelse for bæredygtig udvikling må tages mere alvorligt, og i 2008 kom der da også langt om længe en strategi for området fra Undervisningsministeriet. Desværre er strategien alt for snæver i sit sigte og mangler den opfølgende handlingsplan, der skal sikre igangsætningen og finansieringen af de nødvendige initiativer. Senest arrangerede Undervisningsministeriet et seminar om sagen, men desværre valgte den ansvarlige minister at melde fra til sit eget møde. Et udtryk for den generelle politiske prioritering og forståelse for området. Hvis Danmark skal blive bæredygtigt, og i fremtiden kunne leve af at være det, er det nødvendigt med en langt stærkere indsats på området, herunder en national handlingsplan, der sikrer, at danskerne har den nødvendige forståelse, viden og uddannelse indenfor bæredygtig udvikling. FN klimaforhandlingerne i Bangkok i begyndelsen af april var det første forhandlingsmøde efter COP16 topmødet i Mexico i december sidste år. Mange har talt om Mexico-mødets gode atmosfære og resultat, og der var derfor spændende at se, om dette ville blive bragt videre til Bangkok-mødet her i april Allerede inden mødet var det dog tydeligt, at der ikke var enighed om, hvordan resulta-

8 tet fra Mexico skal føres videre. USA med flere mener, at Mexico-aftalen er et loft og at de videre forhandlinger skal føres under dette loft, underforstået at der ikke kan diskuteres andet end det, der blev vedtaget i Mexico. På den anden side står en del ulande - blandt andet Bolivia, som ikke skrev under på Mexico-aftalen der mener, at den oprindelige bredere køreplan fra Bali og COP13 i 2007, stadigvæk skal være forhandlingernes ramme. Det endte med et kompromis, støttet af blandt andet EU og de fleste ulande, hvor aftalen fra Mexico bliver set som en basis fra hvilken, der kan forhandles videre - men også om de ting i Bali-aftalen, der ikke kom med i Mexico-beslutningerne. Det lyder måske ikke som det store resultat fra årets første klimaforhandlinger. Der findes dog flere vigtige ting, der kan tages videre fra Bangkok-mødet, ikke mindst er spørgsmålet om en ny forpligtelsesperiode for Kyoto-protokollen tilbage med fornyet styrke. En sådan blev aftalt på Bali-mødet, men siden har en række af de rige lande forsøgt at undgå at binde sig til en ny forpligtelsesperiode. På Mexico-mødet var der ikke det store fokus på emnet, blandt andet fordi alle ville have et resultat godkendt. Men i Bangkok markerede ulandene igen meget kraftigt, at de rige lande må forpligte sig til en ny fase af Kyoto-protokollen. På Bangkok-mødet blev der vedtaget en plan for forhandlingerne op til COP17 i Sydafrika til december, men hvis den skal holde, må der derfor også ske fremskridt i forhold til forhandlingerne om Kyotoprotokollens fremtid. I begyndelsen af april holdt den nye verdensorganisation for vedvarende energi "International Renewable Energy Agency - IRENA" sit første møde mellem medlemslandene. Dette første "assembly" var en afgørende begivenhed for den nye organisation. Blandt andet skulle det besluttes, hvor hovedsædet skal ligge, hvem der skal være generalsekretær, og hvordan det første arbejdsprogram skal udformes. En række lande, blandt andet Danmark og Tyskland, havde foreslået sig selv som værtsland for hovedkvarteret, men det blev Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, der løb med sejren, blandt andet ved at tilbyde stor økonomisk støtte til IRENA. Udover hovedkvarteret får IRENA et teknisk center i Bonn, som åbner til september. IRENA er blevet noget af et tilløbsstykke. 149 lande har underskrevet organisationens statutter og de forventes dermed at blive

9 medlemmer og 69 lande har nu ratificeret statutterne. Så IRENA er nu for alvor parat til at hjælpe verdens lande med at få mere vedvarende energi og vi skal fra Danmark kende vores besøgelsestid. Selvom hovedkvarteret ikke kom til Danmark, er det vigtigt, at vi bidrager med de gode danske erfaringer til IRENA s arbejde. Det vil både være til gavn både for IRENA og for den danske vedvarende energisektor. Det lykkedes den danske delegation på IRENA-mødet at sikre Danmark en plads i IRENA s styrende råd (IRENA Council), men der er også brug for, at vi får danske erfaringer med i organisationens praktiske arbejde. Andre lande har allerede besluttet at bidrage, for eksempel betaler Tyskland for det tekniske center i Bonn og Japan har sendt tre medarbejdere til at hjælpe IRE- NA s hovedkontor.

10 Torsdag d. 5.maj Kl KFUM/KFUK Store Kannikestræde 12, 2.sal København 2. tirsdag i måneden kl En cafe i København (Se: Debatmøde om udviklingspolitik NGO FORUM og Danske Universiteter holder et offentligt debatmøde for at sætte fokus på partiernes udviklingspolitik før den egentlige valgkamp skydes i gang. Kom og stil de spørgsmål du synes er vigtige at stille om udviklingsbistand og udviklingspolitik! Clement Kjersgaard er ordstyrer. Paneldeltagerne er: Karsten Lauritzen (V), Jeppe Kofod (S), Helle Sjelle (K), Christian Friis Bach (R), Kamal Qureshi (SF) Tilmelding påkrævet på senest tirsdag d. 3. maj. Green Drinks København I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 16.2.2005 B6-0116/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser 2015 Cirkulære af 18. december 2015 Modst. nr. 052-15 J.nr. 2015-1753-0004 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser 2016 Cirkulære af 21. december 2016 Modst. nr. 038-16 J.nr. 2016-1753-0005 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 518 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 9. juni 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 17. juni er der

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hans Peter Slente. Hans Peter Slente Risiko og finansiering i Mellemøsten ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden

Hans Peter Slente. Hans Peter Slente Risiko og finansiering i Mellemøsten ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden Markedschef Program 10.00 ved markedschef, DI 10.20 Risiko og finansiering i ved konsulent Esben Bergmann Schjødt, Eksport Kredit Fonden 10.40 Strømninger i det arabiske mediebillede ved dr. phil. Jakob

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2016 for tjenesterejser CIR nr 9009 af 12/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2015-1753-0004 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser

Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2017 for tjenesterejser CIR1H nr 9013 af 05/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 201617530005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere