Hvad er tang og alger, og hvor finder vi dem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er tang og alger, og hvor finder vi dem?"

Transkript

1 Tang & alger Tang er en gammelt fællesnordisk betegnelse for planter, der vokser i vand. Det svarer til det oldislandske þang, som beskriver en ting, der er langvoren eller masteagtig. I denne bog vil vi med tang alene mene de store havalger. Hvad er tang og alger, og hvor finder vi dem? På overgangen mellem vand og land For de fleste mennesker er tang det opskyllede, planteagtige materiale, som ligger på stranden. På en dansk strandbred vil det typisk være en blanding af blæretang og forskellige søgræssser, for eksempel ålegræs. For biologer er blæretang og ålegræs imidlertid meget forskellige arter, ja næsten så forskellige som planter og dyr. I biologisk forstand er rigtig tang nemlig såkaldte alger. Alger betegner en stor og heterogen gruppe af indbyrdes meget forskellige organismer, som ikke har en formel, taksonomisk status. Mange af dem lever i ferskvand og nogle i saltvand, og det er de sidstnævnte såkaldt marine alger, vi her skal se på. Men der findes også alger overalt på landjorden, både på overfladen og nede i jorden. Der er mindst forskellige nulevende algearter, hvoraf omkring halvdelen lever i havet. Nogle forskere har vurderet, at der måske er mellem én og ti mio. forskellige arter, hvoraf langt de fleste slet ikke er beskrevet. Alger har det til fælles med planter, at de udfører fotosyntese og ved hjælp af sollyset danner sukkerstoffer og energi. Alger findes i mange forskellige størrelser. De mindste alger, mikroalgerne, er éncellede og udgør det, vi kalder planteplankton. Nogle af dem er beslægtede med dyreplankton, bakterier og svampe. De største alger er flercellede, meterlange organismer, som kan danne kæmpestore skove i havet. I denne bog vil jeg bruge betegnelsen tang som en fællesbetegnelse for disse store alger, som også kaldes makroalger. Tang findes overalt på kloden, i alle klimabælter fra de varme troper til de kolde polaregne. Der findes omkring forskellige tangarter. Tang er kun svagt beslægtet med planter. Fossile fund viser, at tang er en mindst 500 mio. år gammel livsform, og at alger af en eller anden slags fandtes på Jorden for tre mia. år siden. Meget tyder også på, at de ikke har ændret sig ret meget siden da. Der opdages til stadighed nye og ukendte arter, som ofte lever under meget ekstreme livsbetingelser. Selvom tang ofte ligner planter, er vævet hos de fleste tangarter opbygget meget forskelligt fra det hos højere planter. Tang har ikke blade og stængler i botanisk forstand. Tang har heller ikke blomster, frugter eller frø og slår ikke rødder, men fæstner sig dog til faste substrater, for 2

2 Hvad er tang og alger, og hvor finder vi dem? É Tangskov under vandet. eksempel klipper og sten, mens andre flyder i vandet. Tang har ikke behov for at optage vand og næringsstoffer gennem rødder, da tangens celler er i direkte kontakt med det omgivende vand, så de kan optage næringsstoffer fra vandet. Nogle arter kan dog også vokse i fritflydende tilstand, for eksempel søsalat og sargassotang. Andre arter har udviklet et system til at transportere næringssalte og stoffer dannet ved fotosyntesen, men de fleste arter er udifferentierede, og enhver celle er ansvarlig for sine egne forsyninger. Tang svarer i havet til hvad skove, krat, buske og lav bevoksning er på landjorden. Tangen sørger for produktion og tilførsel af ilt til omgivelserne og fungerer samtidig som en fysisk struktur og dermed levested for et væld af andre organismer. Nogle enkelte arter kan danne fritflydende økosystemer langt ude på havet som i Sargassohavet, men langt de fleste lever i et bælte på overgangen mellem vand og land, for eksempel fæstnet til bunden. Dybden af deres udbredelse bestemmes af de lokale lysforhold, for alle tangarter kræver lys for at kunne trives. Tang i alle st rrelser og under alle betingelser Vi skal i denne bog koncentrere os om de marine makroalger, som er flercellede organismer, og vi skal i de fleste sammenhænge omtale dem som tang. Det bemærkelsesværdige er, at nogle tangarter er ganske små, nogle få millimeter eller centimeter store, mens andre er gigantiske og Nogle søgræsser kaldes traditionelt for tang, selv om de ikke er alger; for eksempel kaldes ålegræs (Zostera marina) i folkemunde bændeltang, skønt det er en plante. Mange bruger også betegnelsen tang om salturt (Salicornia europaea), som er en plante, der vokser i strandenge. Man bør heller ikke forveksle tang med lav. Lav er små økosystemer af for eksempel grønne mikroalger, der lever i symbiose med svampe. På den måde kan de to samboende arter leve, hvor ingen af dem hver for sig kunne trives. 3

3 Tang & alger Ñ Tang ved kysten af Maine, USA. kan blive op til halvtreds meter lange og danne kæmpestore tangskove i havet. En lang række tangarter har tilpasset sig et liv i tidevandszonen, hvor de to gange i døgnet kommer over vandet, mens andre arter hele tiden må være dækket af vand. Man regner med, at tang findes i et område, der svarer til 8 af oceanernes areal. Mange arter af tang er overraskende robuste. Nogle kan tåle at tørre ud og blive udsat for frost, og de kan ofte modstå store temperatursvingninger. De kan klare strabadserne i rivende havstrømme, voldsomme tidevandsskift, frådende brænding og kraftfulde bølgeskvulp mod kyst og klipper. Mange tangarter tåler betydelige variationer i saltkoncentration fra det salte hav til områder med brakvand. Tang i farver Tang inddeles traditionelt i tre hovedgrupper: grønalger, rødalger og brunalger. Selvom klassifikationen er entydig, kan man ikke altid regne med, at farven fortæller, i hvilken gruppe en given tangart hører hjemme. En arts farve kan afhænge af variationer i mængden og arten af pigmenter samt dens vævsopbygning. Alle tangarter har grønkorn, som indeholder stoffet chlorophyl a. Chlorophyl a har en grøn farve og indgår i det fotosyntetiske system, som omdanner sollys til den kemiske energi, der medgår til tangens stofskifte. 4

4 Imidlertid er den grønne farve ofte maskeret af forskellige pigmenter, som kan give brune, gullige og røde farvetoner. Grønalgernes farve skyldes helt overvejende chlorophyl a. I de røde alger er der nogle pigmenter, som kaldes phycobiliner, som giver røde, orange og blå farvetoner. Brunalger indeholder kun lidt chlorophyl, og deres brungule farves skyldes et Tang i historien É Tang findes i forskellige former og farver. pigment, som kaldes fucoxanthin. Et lignende, brunligt pigment findes i planter, hvis blade antager de velkendte røde, gule og brune efterårsfarver, når det ellers dominerende grønne chlorophyl forsvinder. Tang og især rødalger mister ofte en del af farven, når de er revet løs fra deres voksested og driver rundt i havet. Det skyldes, at phycobilinerne er vandopløselige. Den grønne farve forsvinder langsommere, fordi chlorophyl er uopløseligt i vand. Tang i historien Tang og menneskets evolution Det regnes nu for en kendsgerning, at nutidsmenneskets forfædre, hominiderne, ikke er opstået på den tørre og varme savanne, men i fugtige og varme områder på grænsen mellem vand og land. Den engelske hjernekemiker Michael Crawford har påpeget, at kun i kystområder findes nødvendige og tilstrækkelige kilder til de essentielle og super-umættede omega-3 fedtstoffer, specielt dha (docosahexaensyre) og epa (eicosapentaensyre), som er nødvendige for at danne et komplekst nervesystem og en stor hjerne. Det er karakteristisk for mennesket som art, at det har en stor hjerne i forhold til kroppen. Vi kender omega-3 fedtstofferne dha og epa fra fiskeolie og kosttilskud. Fisk og skaldyr er rige på 5

5 Tang & alger Folk, som lever ved kysterne, har sjældent sygdomme, der skyldes mangel på iod. Det er også bemærkelsesværdigt, at ingen vildtlevende dyr, inklusive primater, udviser symptomer på iodmangel. De er tilsyneladende i balance med en kost, som svarer til deres genetiske behov. dha og epa. Det har været en helt afgørende faktor for evolutionen af mennesket, som vi kender det i dag, at vores forfædre i en periode fra omkring en million år siden og til fremkomsten af det første moderne Homo sapiens for år siden har haft en kost, som bestod af fisk og skaldyr. Det er noget vanskeligere at afgøre, om disse tidlige hominider også har spist tang. Tang er ellers også righoldig på omega-3 fedtstoffer, og det er faktisk herfra, dyr i havet får disse fedtstoffer. Studier af fossiler af tidlige hominider viser imidlertid, at tændernes emaljeoverflader har slidmærker, som er kendetegnet for føde, der indeholder en vis mængde silikatpartikler, som typisk findes i planter fra vådområder. Desuden viser analyser af mineraler i fossile knogler, at forholdet mellem strontium og calcium er så lavt, at det tyder på, at disse individer ikke har været øverst i fødekæden og derfor sandsynligvis har været planteædere. Det er nærliggende at antage, at tang på grund af den rige forekomst i kystområderene har udgjort en del af de tidlige hominiders kost. Men der er også en anden grund til at formode, at hominiderne er opstået i kystnære områder. Den canadiske evolutionsforsker Stephen Cunanne har påpeget, at der er fem mineraler, som hjernens udvikling er specielt afhængig af, nemlig iod, jern, kobber, zink og selen. Uden tilstrækkelig tilførsel af disse kunne det genetiske potentiale for at udvikle en stor og kompleks hjerne ikke udnyttes fuldt ud. Iod spiller her en særlig rolle, fordi der kræves iod til produktion af to vigtige iodholdige hormoner (thyroxin og triiodthyronin) i skjoldbruskkirtlen. Disse hormoner er vigtige for stofskifte og vækst. Der er kun ringe viden om, hvordan iodmangel præcist påvirker udviklingen af hjernen. Det er imidlertid Cunannes hypotese, at hominider, som har levet fjernt fra kysten, ikke ville få tilstrækkeligt meget iod til at kunne udvikle en menneskelig hjerne. For omkring to hundrede år siden blev det erkendt videnskabeligt, at iod er tæt forbundet med tang og mad fra havet, men folk ved kysten har formodentlig i mere end tusind år vidst, at man kunne undgå struma ved at spise skaldyr og især brunalger, som indeholder store mængder iod i forhold til planter dyrket på landjorden. Struma er en sygdom, som vi nu ved skyldes mangel på iod i skjoldbruskkirtlen. Fra slutningen af 1200-tallet findes i Frankrig den tidligst kendte medicinske anvisning af 6

6 brændt tang som middel mod struma. Den engelske læge Bernard Russell brugte i midten af 1700-tallet afbrændte brunalger både indvortes og udvortes til at kurere struma og kirtelsyge i halsen. Mange lande har da også i de sidste snart hundrede år påbudt, at bordsalt skal tilsættes iod for at sikre folkesundheden. For ældre danskere er fællesbetegnelsen for store brunalger, kelp sikkert kendt fra den gammeldags saltbøsse på frokostbordet. Kelp er en god kilde til både salt og iod. Tang i historien Menneskets tidligste anvendelser af tang Tang nedbrydes let, og der findes derfor ingen tydelige arkæologiske beviser på, at mennesket har anvendt tang som føde i forhistorisk tid. I fund fra Chile og Japan er der dog antydninger af, at kystbefolkningen dér har brugt tang så langt tilbage som før f.kr. I Monte Verde i det sydlige Chile har man på et udgravningssted, som kan dateres til f.kr., fundet rester af adskillige tangarter, som lå i en morter og på arnesteder. Denne tang er bevaret, fordi fundet har ligget i sur mosejord. Det er vanskeligt at afgøre, om den fundne tang har været brugt i en slags brød eller kage, eller til medicinske formål. Det afgørende er, at det er usandsynligt, at tangen har været brugt alene som brændsel. Traditionen inden for de klassiske medicinske hovedretninger i Kina, Japan og Indien ( ayurveda ) peger på meget tidlige anvendelser af tang til medicinske formål. Grundlæggelsen af den traditionelle kinesiske urtemedicin tilskrives den legendariske kejser Shen Nung, som levede for år siden. Shen Nung, som også siges at have opdaget teen, var den første til at beskrive og anbefale planter til lægebrug, og han var opmærksom på planters terapeutiske virkning. Ifølge Shen Nung kan tang, via sin salte og krydrede smag, virke til at blødgøre, fugte og smøre samt give helse ved at løsne muskler og opløse både knuder og svulster. Tang blev derfor anbefalet til at helbrede forstoppelse, kirtelsyge, cyster og kronisk brochitis. Skriftlige kilder er dog sparsomme. Shen Nungs materia medica blev først nedskrevet flere tusinde år efter hans tid. Der findes en kinesisk lægebog om tang fra omkring 300 f.kr. skrevet af Chi Han. Det har været påstået, at tang omtales i den ægyptiske Ebers Papyrus fra f.kr., som er et af de ældste eksisterende dokumenter om lægekunst. Heri beskrives planter som lægedom for bylder og svulster. Det har været diskuteret, om Ebers Papyrus beskrivelse kan fortolkes 7

7 Tang & alger som en kur med tang mod brystkræft. Nyere undersøgelser af teksterne synes dog ikke at give noget belæg herfor. Mange forskellige arter af tang har utvivlsomt i årtusinder været anvendt som føde i kystegne overalt på Jorden. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at udnyttelsen af tang har været meget begrænset i Europa og Nordamerika i forhold til i Asien, Polynesien, Sydamerika, Australien og New Zealand. Især i Sydøstasien og Polynesien har tang bevaret sin status som en vigtig fødevare helt op til nutiden. Tang var værdsat af både almindelige mennesker og adelen. Især i Japan har tang spillet en vigtig rolle, som skyldes landets lange kystlinje og den store rigdom af mange forskellige tangarter. Både i Japan, Korea og Kina har tang været omgærdet af ærbødighed og respekt og var tidligere forbundet med velstand. Der var perioder, hvor den fine tang var forbeholdt adelen. Tang nævnes ofte i klassiske, japanske digte fra tallet. Digtene omtaler fiskerkoner, der indsamler tang til saltfremstilling og som skattebetaling. Den ældste japansk-kinesiske ordbog fra år 934 omtaler 21 forskellige tangarter som anvendelige til føde og giver anvisninger på deres tilberedning. Mange af opskrifterne har overlevet til nutiden. Afbrænding af tang og ofring af tang og andre madvarer til guderne har spillet en rolle i de japanske Shinto-templer som et frugtbarhedssymbol og en bøn om en rig høst. Japanernes særlige respekt for tang afspejler sig i den årlige Tangens Dag, som er den 6. februar. På den dag i år 701 blev tang, især nori og arame, opført på listen over værdifulde varer, som kunne ofres til kejseren som en slags skat. Skatten var i perioder en alvorlig byrde for befolkningerne i japanske kystområder, og der blev betalt både til kejserens hof, til de militære myndigheder og til templerne. Helt op i 1700-tallet har tang været brugt som skattebetaling i Japan. Tang har i årtusinder været en vigtig del af kosten på Hawaii og andre polynesiske øer. Tang ( limu ) blev dyrket i særlige haver, og mere end 70 forskellige arter blev anvendt, enten som føde, til medicin eller ved religiøse ceremonier. På Hawaii har mindst 40 arter været brugt til føde, enten som rå, bagte, syltede eller blandet med anden mad. Polynesierne har taget traditionen med til New Zealand, hvor maorifolket spiste rødalger ( karengo ) og brugte brunalger til konservering af havfugle. Anvendelsen af udtræk af tang til tekniske formål går århundreder 8

8 Fulgte de første sydamerikanere tangruten? Det har været et omdiskuteret spørgsmål, hvornår og hvorfra Nordamerika blev befolket. Den nyeste forskning i dna indsamlet i eskrementer fra mennesker fundet i en hule i Oregon har påvist, at de første nordamerikanere kom fra Asien for mindst år siden. På det tidspunkt var det nuværende Alaska landfast med det østlige Sibirien via en bred græssteppe, Beringia. Et lige så stort spørgsmål har været, ad hvilken rute disse tidlige befolkninger efterhånden spredte sig til det sydamerikanske kontinents allersydligste dele. Helt nye undersøgelser af arkæologiske rester af tang fundet i et arnested udgravet i Monte Verde i det sydlige Chile kan måske give svaret. Tom Dillehay fra Vanderbilt University i USA har i en menneskealder arbejdet med at analysere fundene fra Monte Verde, og han og hans chilenske medarbejdere mener nu at kunne konkludere, at indvandringen skete via kystruten. Nøglen til svaret ligger i fundet af rester af flere forskellige slags tang, som viser, at folk havde indgående kendskab til brugen af omkring tyve forskellige marine makroalger til føde og medicinsk brug. Blandt de fundne tangslægter er for eksempel Porphyra, Gracilaria, Sargassum, Macrocystis og Durvillaea. Da Monte Verde ligger langt inde i landet, viser den ret avancerede brug af marine alger, at befolkningen i en tidligere periode har fået erfaring med at finde føde langs havet på forskellige årstider og ved forskellige kysttyper. Det tyder på, at denne del af kontinentet blev befolket af mennesker, som vandrede ad kystruten fra nord snarere end at indvandre fra landsiden. Rester af tang fundet på stenredskaber viser også, at man har bearbejdet tangen, måske ved at hakke den i stykker eller formale den til brug ved medicinske formål. Det er interessant at bemærke, at nogle af de fundne tangarter er de samme, som den dag i dag benyttes som medicin af lokalbefolkningen i området. Tang i historien p Mikroskopibillede af rester af brunalgen Sargassum sp. fundet på gulvet i en hytte i Monte Verde i Sydchile. Fundet er dateret til omkring f.kr. Stenredskab fra Monte Verde p med rester af tang på kanten af stenen. 9

9 Tang & alger ÑÑ Skematisk billede af røde tangarter fra Ernst Heinrich Philipp August Haeckels klassiske naturhistorie Kunstformen der Natur (1904). tilbage. Udtrækket har fundet anvendelse som tykner og geleringsmiddel. Et kinesisk skrift af Chi Han fra 300 f.kr. nævner tangudtræk som middel til insektbekæmpelse. Princippet med at udtrække et geleringsstof, såkaldt agar, fra tang blev først beskrevet i 1658 i Kina og kort tid derefter overført til Japan, hvor agar kendes under navnet kanten. Vi kender agar som substrat til dyrkning af bakterier, en metode som blev introduceret af nobelpristageren Robert Koch i Tang i Europa I Europa er det særligt Irland, Wales, Skotland, Bretagne, Island og Norge, som historisk set er blevet forbundet med tang, og tang har gennem tiden været en vigtig socio-økonomisk faktor i disse lande. Det berettes, at irske munke i 1100-tallet samlede søl (rødalgen Palmaria palmata) og gav den til de fattige, som nok har spist tangen i mangel af bedre. Irerne har brugt tangen både til føde, som skråtobak og til medicinske formål, for eksempel som middel mod orm, forkølelse og kvinders hjemlængsel! Irerne har systematisk høstet tang fra 1600-tallet og har helt op til i dag haft en industri, der gennem årene har udnyttet tangen til markgødning, til indvinding af iod, soda og potaske til fremstilling af sæbe og glas og i nyere tid til mere højteknologiske produkter. Irlands tætte forbindelse med tang er ligefrem udmøntet i navnet på en mindre tangart, som hedder carrageentang (Chondrus crispus, på engelsk Irish moss ), der er en rødalge opkaldt efter det irske udtryk, carraigín, der betyder lille sten. Carrageentang findes ikke kun ved de irske kyster, men også andre steder i Europa, Nordamerika og Japan. Som navnet antyder, er carrageentang en god kilde til carrageenan, som er et stof, der benyttes som geleringsmiddel. I Wales bruger man stadig rødalger (Porphyra umbilicalis) i salater, i kiks og sammen med stegt kød. På trods af de rige traditioner for at nyttiggøre tang i Irland forbinder de fleste nok tang i Irland med fattigdom og den hungersnød, som opstod under kartoffelpesten, der hærgede landet i årene I Bretagne kender man til anvendelse af tang som menneskeføde mindst lige så langt tilbage som i Irland, og de lokale navne på rødalgen søl eller dulse (Palmaria palmata), dillisk i Irland og tellesk i Bretagne, tyder på en fælles oprindelse. Man har i århundreder og op til i dag brugt rødalger til kreaturfoder, og franskmændene har brugt brunalger som 10

10

11 Tang & alger Ñ Indsamling af tang ved kysten i Bretagne. Tang har været brugt som byggemateriale sammen med ler både til huse og diger. Tangen giver en struktur, der holder byggematerialerne sammen. Det er blevet sagt, at Venedig er bygget på pæle, mudder og tang. markgødning siden 1300-tallet. I nyere tid har tangen også været brugt som gødning på vinmarker. Detaljerede regulativer med hensyn til, hvem der havde ret til at indsamle og høste tang, tyder på, at tangen i perioder har været en betydelig socio-økonomisk faktor. Tangaske er blevet brugt ved glasproduktion i Europa gennem hele middelalderen og op til begyndelsen af 1800-tallet. Fællesbetegnelsen for brunalger er kelp, der kommer af det franske culpe, som i middelalderen refererede mere til tangasken end til selve tangen. Af tangasken begyndte man også i Frankrig i starten af 1800-tallet at udvinde iod. Det førte til en betydelig industriel udvikling med op- og nedture, og på et tidspunkt var op mod tre tusind småbåde især i Bretagne engageret i indhøstning af fortrinsvis brunalger af Laminaria-slægten til iodproduktion. På højdepunktet i midten af 1930'rne høstede disse både mere end tons frisk tang om året. Efter 2. verdenskrig var behovet for iod dalende, og den franske tangindustri vendte sig mod fremstilling af alginater, der bruges som tyknere i for eksempel fødevarer. Nutildags er indhøstningsmetoderne optimeret, og næppe mere end både er i gang. De indsamler omkring tons frisk tang hvert år. Tang i Norden Alle kyststrækninger i Norden, fra Kattegat mod syd til Ishavet i nord, har et bælte af forskellige fastsiddende tangarter. Tang har utvivlsomt fra de tidligste tider, hvor der har levet mennesker i Norden, været udnyttet 12

12 Tangindsamling i det victorianske England I første halvdel af 1800-tallet opstår der blandt lægfolk i England en voksende interesse og et sværmeri for naturhistorie og det at bruge fritiden til selv at udforske naturen, ikke mindst ved havet og på stranden. Den svenske naturforsker Carl von Linné havde netop indført sit klassifikationssystem, og mange arter havde stadig ikke fået deres entydige, latinske navne, men havde navne, som varierede fra egn til egn. Især engelske kvinder fandt interesse i at samle mærkelige sager ved stranden, og vejledt af den lokale præst eller læge gik de i strandkanten ved lavvande og samlede tang, som blev behørigt tørret og monteret på papir. Den indsamlede tang fik sære navne som mermaid s shaving brush, sea girdle, peacock s tail og sea lace. Interessen for tang synes også at have inspireret digtere til at gøre opmærksom på, hvor uretfærdigt det er på engelsk at kalde tang for seaweed (ukrudt fra havet). I Curtis lille digt beder tangen selv om at blive kaldt Ocean s gay flowers (havets muntre blomster). Mange tangelskere foretrækker i dag at kalde tang for havets grøntsager. Tang i historien Algae, bright order! By Cryptogamists defended Translate marine plants as Linnaeus intended. You collect and admire us, we amuse leisure hours; Then call us not weeds, we are Ocean s gay flowers. [Curtis] É Foldebog med pressede tangarter formodentlig indsamlet af en pige på en af de britiske kanaløer i begyndelsen af 1800-tallet. På bogens bagside er skrevet et lille digt. 13

13 Tang & alger Ñ Karikatur af indsamling af tang og andre mærkelige sager på en strand i England. Tegning af John Leech i det satiriske blad Punch fra ÑÑ Tørret eksemplar af vingetang (Alaria esculenta) fra samlingerne på Natural History Museum i London. til en lang række formål, både som føde til mennesker og dyr og som et velegnet materiale til dagligdagens forskellige, praktiske formål. Måltidsrester fra kystbopladser fra den ældste stenalder, jægerstenalderen, som i Skandinavien falder efter den sidste istid i perioden f.kr f.kr., viser, at stenaldermenneskets kost i helt overvejende grad er kommet fra havet. Rester af muslingeskaller, fiskeben og knogler fra havpattedyr som hvaler og sæler knytter mennesket uløseligt til havet. Det var i kystområder, mennesket slog sig ned ved indvandringen fra syd ved istidens ophør. Men da planter og tang ikke efterlader lignende klare spor som hårde skaller og knogler, er det uvist, om stenaldermennesket har suppleret sin kost med tang. Eventuelle fund af rester af forkullet tang i ildsteder eller på lerkar kan ikke entydigt henføres til brug som menneskeføde. Tangen kan lige så godt have være brugt som brændsel til bålet. Al sandsynlighed taler imidlertid for, at de lettilgængelige tangarter ved kysterne må have spillet en rolle i ældre stenalder, inden agerbruget vinder indpas, og der bliver lettere adgang til planteføde. De norske vikinger har sandsynligvis medbragt tørret tang som proviant på deres lange togter. Der findes skriftlige kilder, som vidner om anvendelsen af tang til menneskeføde på Island tilbage i 900-tallet, både i sagaerne og i lovene. Eskimoerne på Grønland har om vinteren spist kogt tang (vingetang, blæretang, søl, buletang), hvilket utvivlsomt har været en vigtig kilde til C-vitaminer uden for fangstsæsonen. Islændinge har haft tradition for at indsamle en række forskellige slags tang, ikke mindst rødalger, som har været en vigtig fødevare. 14

14

15 Tang & alger Søl har for islændingene været en del af kosten gennem hele middelalderen, og i en skriftlig kilde fra 1552 nævnes søl som en obligatorisk del af latinskoleelevernes kost. Det er muligt, at traditionen for at spise tang er overført til Island fra England og Skotland og dernæst fra Island til Norge, hvor især konsum af rødalgen søl har været udbredt i kystegnene. I Norge og på Island og Færøerne har søl været nem at indsamle ved lavvandede kyster og efterfølgende at tørre til senere brug. Både islændingene og muligvis også nordmændene har spist frisk søl indbagt i brød og tørret og saltet søl som en slags snack. På Island har søl været brugt som handelsvare siden 700-tallet og har indgået i handelen mellem folk ved kysten og dem inde i landet. Indsamlingen af søl foregik på Island i slutningen af juni måned, hvor samlerne slog telte op på stranden, mens indsamlingen foregik. Folk kom til stranden for at bytte sig til tang, og for et kilo tørfisk kunne man købe to kilo søl. Søl var hård valuta, og ofte bestod lejen af en gård i et aftalt kvantum tang. Den indsamlede søl blev skyllet i vand og dernæst lagt til tørre. Under tørringen kunne et hvidt pulver (bestående af salte og aminosyrer) trænge ud og lægge sig på tangens overflade. Jo mere af dette salt-søde pulver, som trængte ud, jo mere skattet var den tørrede søl. Når den skulle spises, blev tangen blandet med smør eller fedt og serveret sammen med tørret fisk eller kogte kartofler og kålroer. Det har også været brugt at koge søl sammen med mælk eller i havregrød. Endelig har søl været blandet i brøddej for at drøje på melet. I år med mangel på mad og risiko for hungersnød har islændingene sikkert også måttet ty til mere hårdføre arter end søl. Det har især drejet sig om carrageentang (Chondrus crispus) og vingetang (Alaria esculenta), der ellers kun blev brugt som dyrefoder. I Grønland kan i dag man finde ældre mennesker, som spiser vingetang i supper. Det er stadig tradition i den østgrønlandske by Tasiilaq at tage på havskovtur for at samle snegle og muslinger, som bliver kogt og spist sammen med frisk sukkertang indsamlet ved lavvande. Tang som føde var i århundreder dog mest forbundet med trange tider. På Færøerne har man ligefrem en talemåde om et menneske, der dør i fattigdom: Han blev lagt i graven med et tangblad i munden. Tang og tangmel har tidligere også været brugt som foder til husdyr som køer, geder og får, især i kystegnene i Norge og på Island og Færøerne. Betydningen af tang som foder til kvæg kommer frem i et norsk digt skrevet af digterpræsten Peter Dass i slutningen af 1600-tallet: 16

16 En fisker som ude ved holmer mon' bo, hans lævende kvæg er en eneste ko, som andet til spisning ej nyder end tang og søvoksende tarernes blad oppvarmet i grugge, der kaldes bumad, Thi bliver de kjør, som her fødes med tang langt fed're end andre, der gaa i den vang og spænerne dobbelt så trinde.... [Peter Dass i Nordlands Trompet fra 1739] Tang i historien I år med ringe græs- og høproduktion har tangen været et velkomment supplement med betydelig næringsværdi. Dyrene har enten selv fundet den opskyllede tang ved stranden, eller mennesker har indsamlet den tørre tang og overhældt den med kogende vand, inden dyrene er blevet fodret. Eventuelt er den opblødte tang blevet blandet med fiskeaffald og hø. Det har igen været søl, som har været den foretrukne art, men også andre og mindre delikate tangarter har fundet anvendelse til husdyrene. På Island blev tangens værdi som foder forbedret ved at lade den våde tang gære i et jordhul hen over vinteren, hvorefter den blev betegnet som surtang. Tang har formodentlig siden oldtiden været anvendt til fremstilling af salt. Ved afbrænding af tang fremkommer saltholdig tangaske, som ved opslæmning i havvand og efterfølgende inddampning fører til sortsalt, der indeholder nogle af tangens forbrændingsprodukter. Saltproduktion fra tang har været udbredt i mange kystområder i Norden og har især været vigtig i perioder med knaphed på importeret hvidt havsalt, især til nedsaltning af ferske madvarer. Gennem hele middelalderen og i Norge helt op i 1900-tallet har tang, specielt blæretang og ålegræs, været brugt som gødning på markerne, ofte sammen med staldgødning. Tangen har et pænt indhold af phosphor, kvælstof og især kalium, men saltindholdet har været mindre ønskeligt for en del markafgrøder. Også i Norden har man i perioder benyttet tang til at fremstille soda, for eksempel på Hirsholmene. Flere steder var sodaproduktionen dog baseret på strandplanter, for eksempel er der ligefrem en urt, sodaurt, hvis navn afspejler denne udnyttelse. 17

17 Tang på Egil Skallagrimssons tid Tang & alger I Egil Skallagrimssons Saga omtales tang (her rødalgen søl), så man får det indtryk, at det var noget, som kunne give fornyet livskraft og livsmod. Sagaen fortæller om Egils elskede søn Bødvar, som drukner, og om Egils sorg, efter han har sat Bødvar ned i Skallagrims gravhøj. I Johannes V. Jensens oversættelse lyder fortællingen: Da han kom hjem, gik han straks til det sengested, han plejede at sove i, lagde sig og skød skodden for. Ingen vovede at tale til ham. Det fortælles, at Egil havde snørede hoser på og en trang kjortel af rød fustan og da de satte Bødvar ned i graven, siger man at han svulmede sådan op, at både kjortlen og hoserne revnede. Dagen efter lukkede Egil ikke op for sengekamret og tog hverken spise eller drikke til sig. Han lå der den dag og natten efter, uden at noget menneske dristede sig til at tale til ham. Men den tredje dags morgen, så snart det blev lyst, lod Asgerd en mand kaste sig på en hest og ride, alt hvad remmer og tøj kunne holde, vesterpå til Hjardarholt for at sige det til Thorgerd, og om hun ville komme til Borg, så snart hun kunne. Budet kom der om eftermiddagen, og Thorgerd lod straks sadle og red tilligemed to mænd samme aften og resten af natten, indtil de kom til Borg. Thorgerd gik med det samme ind i ildhuset; Asgerd hilsede hende og spurgte hende, om hun havde fået noget at spise. Nej, jeg har ikke spist, svarede Thorgerd lydeligt, og jeg har ikke i sinde at tage mad i min mund før hisset hos Freja. Jeg ved ikke bedre råd end min fader og vil ikke overleve min fader og min broder. Hun gik til sengekamret og kaldte ind: Luk døren op, fader, jeg har besluttet, at vi skal følges ad. Egil skød døren fra, og Thorgerd gik op i aflukket og stængede igen efter sig, og lagde sig ned i en af de andre senge. Da sagde Egil: Det er vakkert af dig, min datter, at du vil følge din fader. Du har vist mig megen kærlighed. Hvor kan man vente, at jeg vil leve efter sådan en ulykke? De tav nu en stund. Da siger Egil: Hvad er det, min datter, tygger du på noget? Jeg tygger på tang siger Thorgerd, for det tror jeg, man bliver 18

18 ringere af; ellers får det ingen ende for mig med at dø. Er det da skadeligt? spørger Egil. Meget skadeligt, siger hun. Vil du have noget? Hvorfor ikke, siger han. Lidt efter kaldte hun og bad om noget vand at drikke, og man bragte hende et horn. Det kommer af tangen, siger Egil, den bliver man endnu mere tørstig af. Vil du have noget at drikke, fader? spørger hun. Han tog dyrehornet og drak en mængde. Nu har de narret os, sagde Thorgerd, det er jo mælk, vi har drukket. Da bed Egil et skår ud af hornet, så dybt tænderne rakte, og kastede hornet fra sig. Hvad skal vi nu gribe til? sagde Thorgerd, nu er vort forsæt jo strandet. Nu synes jeg fader at vi skulle forlænge vort liv så længe, du får digtet et mindekvad over Bødvar, siden kan vi så dø, hvis vi synes. Tang i historien Egil digter herefter sit berømte mindekvad Sønnetabet. É Tørret eksemplar af rødalgen Delesseria sanguinea fra samlingerne på Natural History Museum i London. 19

Tang i det moderne nordiske køkken

Tang i det moderne nordiske køkken Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni 2012 http://nynordiskmad.org/tema/tang-og-tare-til-mat/ Janet Fríða Johannesen. +298 212211.

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Ole G. Mouritsen. Tang. Grøntsager fra havet. Billedredaktion og design Jonas Drotner Mouritsen. Tang i gastronomien Jakob Mielcke Claes Bech-Poulsen

Ole G. Mouritsen. Tang. Grøntsager fra havet. Billedredaktion og design Jonas Drotner Mouritsen. Tang i gastronomien Jakob Mielcke Claes Bech-Poulsen Ole G. Mouritsen Tang Grøntsager fra havet Billedredaktion og design Jonas Drotner Mouritsen Tang i gastronomien Jakob Mielcke Claes Bech-Poulsen Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Tang. Grøntsager fra havet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Tang Thorkils Billedbog

Tang Thorkils Billedbog Tang Thorkils Billedbog Bogen er nogle af de bedste billeder, jeg har taget gennem årene af hverdagsmad, hvor vi privat har brugt spiselig tang som ingrediens. Det er ingen kogebog. Det er en billedbog

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Udover aktiviteterne i dette katalog vil det være. muligt, udenfor aktivitets perioderne, at udfordre andre i Kæmpe Ludo og Twister, booke en

Udover aktiviteterne i dette katalog vil det være. muligt, udenfor aktivitets perioderne, at udfordre andre i Kæmpe Ludo og Twister, booke en Gren/Patrulje: Nr. Aktivitet Gren Prioritet 1 Tinstøbning 2 Bacon 3 Fra korn til brød 4 Fiskeaktiviteter 5 Frisk fisk til frokost 6 Stratego 7 Indianer 8 Bro-mærke 9 Slibe knive og økser 10 Viking 11 Svedhytte

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING

FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING ØLSMAGNING SIDE 1 AF 8 ØLSMAGNING Ved en ølsmagning er det vigtigt at bruge sanserne. Først lugtesansen, derefter synssansen og til sidst smagssansen og følesansen. FORBEREDELSER TIL ØLSMAGNING Det er

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Oversigt over håndvask

Oversigt over håndvask Oversigt over håndvask Timon og Pumba lærte, at for at komme af med bakterier skal man vaske hænder med sæbe og lunkent vand i 20 sekunder. Vask hænderne i det, du tror, er 20 sekunder. Få nogen til at

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft

Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Mælkesyregæring af grøntsager og frugtsaft Konservering af grøntsager og frugtsaft kan effektivt gøres ved mælkesyregæring. Gæringen gør faktisk vitaminer og mineraler mere tilgængelige for den menneskelige

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Grønlands skjulte skatte

Grønlands skjulte skatte AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere