Tang i det moderne nordiske køkken
|
|
- Frode Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni Janet Fríða Johannesen jj@atlanticon.fo Indledning Efter opfordring fra Færøerne, har ny nordisk mad oprettet et maritimt spor, hvilket omhandler tang til mad. Det maritime spor følger samme struktur som de andre spor i Ny Nordisk Mad, nemlig at der startes med en workshop, hvilket skal give en status på området, derefter formuleres potentielle videreføringer, som til dels kan følges i Ny Nordisk Mad programmet, og dels kan bidrage til at det bliver søgt finansiering gennem andre kanaler, som for eksempel NICe, forskningsprojekter osv. Janet Fríða Johannesen var projektleder for en workshop om tang til mad i august 2011 og præsentationen er inspireret af denne workshop. Næsten al produktion af tang i verden sker i 5 asiatiske lande. Det er især fire arter, der præger volumen per dags dato, men der er også specielle interesser for mindre udbredte arter. Totalt høstes det op mod 15 millioner tons tang og tare til mad i verden. Norden har et stort potentiale for høstning og dyrkning af tang til mad. Den gastronomiske interesse er stor, men kundskaben er begrænset, specielt i det avancerede mad segment. På Nordic Food Lab har de i en periode eksperimenteret med tang på mange forskellige måder, men der har ikke været fokus på viden om næringsværdi, sundhed og eventuelle miljøproblemer, som også er knyttet til anvendelse af tang og alger som mad. Flere restauranter i Norden anvender mere og mere af havets ressourcer, og tang er at finde i flere af deres menuer. Dette markedet er bare i sin begyndelse. Tang-workshop i København Den 29. og 30. august, 2011, samledes repræsentanter for de nordiske lande til et møde på den Nordatlantiske Brygge i København for at lægge fælles planer for en bedre udnyttelse af tang fra nordiske vande inden for Det Nye Nordiske Køkken.
2 Fig. 1. Leif Sørensen og Anne Sofie Hardenberg, forhenværende madambassadører på henholdvis Færøerne og Grønland og Lars Williams, Nordic Food Lab. Workshop Formålet med workshoppen var at dele erfaringer, kundskab og visioner, således at der kan diskuteres, hvad den nordiske dimension inden dette område kan være. Stjerne-kokke, tangdyrkere, forskere, entreprenører og producenter satte fokus på en hidtil ringe udnyttet ressource fra de meget rene og kolde nordiske vande fra havene omkring Danmark og Sverige, langs Norges lange kystlinje, til havet omkring Færøerne, Island og Grønland. På workshoppen var der indlæg fra Ole G. Mouritsen, dansk professor og forfatter til bøgerne Tang. Grøntsager fra havet, og Svein H. Knutsen, Dr. Scient, Nofima, Norge og opdrætter Rasmus Bjerregaard, Blue Food ApS, Danmark. Fig 2. Leif Sørensen, forhenværende madambassadør på Færøerne. Derudover præsenterede tangproducent og biolog Eyjolfur Friðgeirsson fra Íslensk hollusta ehf, og irske Prannie Rhatigan, der er læge og forfatter til bogen Irish Seaweed Kitchen, hvert sit indlæg. Projektleder Janet Fríða Johannesen, der er bromatolog og master i management, ledede et tema vedrørende fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Der var også afsat besøg hos Nordic Food Lab med leder Lars Williams, hvor der eksperimenteres med tang til mad. Både Prannie Rhatigan og Ole G. Mouritsen tangbøger, Irish Seaweed Kitchen og Tang. Grøntsager fra havet, var hver for sig i 2010 nomineret som den bedste i sin Gourmand kategori i henholdsvis Irland og Danmark. Ole G. Mouritsen har også i 2010 fået 4. pris for verdens bedste asiatiske kogebog for sin sushibog. 2
3 Fig.3. Tang. Grøntsager fra havet. Fig. 4. Irish Seaweed Kitchen. Ole G. Mouritsen, Ole G. Mouritsen, workshop, Fig. 5. Ole G. Mouritsen, tangforfatter og Susan L. Holdt, formand for Tangnetværket i Danmark. Workshop, Tang generelt Tang bestanden er den største spiselige bestand, og er meget større end alle andre bestande, der anvendes som fødevarer. I Norden høstes det mindre end 0,01 million tons tang og tare til mad. Dette på trods af store nordiske bestande af tang, samt ældgamle traditioner for at spise tang. I Norden er vi på et tidspunkt holdt op med at spise tang, og der er næsten kun Island i Norden, der i en beskeden grad har fortsat traditionen med at spise tang. Norden har et stort potentiale for høstning/dyrkning af tang til mad. I henhold til Havforskningsinstituttet i Norge, har Norge Europas største bestand af tang på ca kvadratkilometer af den norske kyst, hvilket svarer til landets areal af dyrket mark. Stortare bestanden, som udgør 80% af makroalgebiomassen langs norskekysten, er estimeret til ca. 50 millioner tons. I Norge høstes årlig ca tons tang, hovedsagelig til produktion af alginat og tangmel. Tang kan deles i: Grøntang (Chlorophyta).Disse kan vokse både hvor der er tørt, i elve, indsøer og i havet. Antal arter på verdensplan Rødtang (Rhodophyta). De fleste rødtang vokser i havet. Antal arter på verdensplan
4 Bruntang (Phaeophyceae). De største tangarter hører til brunalger og så godt som al bruntang vokser i havet. Antal arter på verdensplan Historisk baggrund Kendskabet til anvendelse af tang i Norden er begrænset i forhold til kendskabet til anvendelse af tang i Asien. Dog findes der kilder, der henviser til, at tang har været anvendt på Island, Grønland, Færøerne og Norge. I henhold til bogen Tang. Grøntsager fra havet, findes der skriftlige kilder, som vidner om anvendelsen af tang til menneskeføde på Island tilbage i 900-tallet, både i sagaerne og i lovene. Islændinge har haft tradition for at indsamle en række forskellige slags tang (Mouritsen, 2009). Eskimoerne på Grønland har om vinteren spist kogt tang (Vingetang (Alaria esculenta), Blæretang (Fucus vesiculousus), Søl (Palmaria palmata) og Buletang (Ascophyllum nodosum)), hvilket utvivlsomt har været en vigtig kilde til C-vitaminer uden for fangstsæsonen. I Norge og på Island og Færøerne har Søl været nem at indsamle ved lavvandede kyster og efterfølgende at tørre til senere brug. Både islændingene og muligvis også nordmændene har spist frisk Søl indbagt i brød, og tørret og saltet Søl som en slags snack. På Island har Søl været brugt som handelsvare siden 700-tallet og har indgået i handelen mellem folk ved kysten og dem inde i landet (Mouritsen, 2009). Ældre mennesker på Færøerne har berettet, at de var nede ved stranden og høstede tang (Alaria esculenta), når de ønskede noget sødt for tanden. De spiste stilken, og ikke bladene på tangen. I forrige århundrede kom alt iod, som blev brugt på Færøerne fra tang. Tang har også været anvendt som gødning, idet det indeholder så mange næringsstoffer. I Norden er det især Island, der har bevaret traditionen ved at spise tang. The grand old man indenfor tang til mad på Island, Eyjolfur Friðgeirsson, fortalte på workshoppen, at kundskaben til at høste og forarbejde tang til mad kom fra Irland. Det var irske slaver, der havde tilført Island denne viden og erfaring. Mange tangarter har af samme årsag keltiske navne. I Grønland i dag, kan man finde ældre mennesker, som spiser Vingetang (Alaria esculenta) i supper. Det er stadig tradition i den østgrønlandske by Tasiilaq at tage på havskovtur for at samle snegle og muslinger, som bliver kogt og spist sammen med frisk sukkertang indsamlet ved lavvande (Mouritsen, 2009). I Norden har tang som føde i århundreder dog været mest forbundet med trange tider. På Færøerne har man ligefrem en talemåde om et menneske, der dør i fattigdom: Hann doyði við einum tarablaðið í munninum (han døde med et tangblad i munden). Dette hentyder til, at det er tale om fattige mennesker, der ikke havde andet end tang at spise. Også på Island fik tang et dårligt rygte på grund af, at fattige og sultende mennesker var nødsaget til at anvende det, og det var nok årsagen til at tang fik et dårligt rygte både på Færøerne og på Island. I modsætning til Norden har tang i årtusinder været en vigtig del af kosten på Hawaii og andre polynesiske øer. Tang ( limu ) blev dyrket i særlige haver, og mere end 70 forskellige arter blev anvendt, enten som føde, til medicin eller ved religiøse ceremonier. På Hawaii har mindst 40 arter været brugt til føde enten som rå, bagte, syltede eller blandet med anden mad (Mouritsen, 2009). 4
5 Tang i det nordiske køkken Fig. 6. Kilde: Prannie Rhatigan, I Irland har tang haft stor betydning, helt tilbage til år 500. I år 1100 samlede munkene Søl (Palmaria palmata). Tang har haft forskellig status før i tiden, hvilket ses fra citaterne i Mouritsens bog (2009): Det er ikke noget mere ækelt end tang (Vergil, f.kr.) og Tang er passende for fine gæster, endog for konger (Sze Teu, 600 f.kr.). For stjerne kokke og for verdens førende restaurant Noma, er tang på menuen også passende for fine gæster. Fig. 7. Lars Williams, Nordic Food Lab. Workshop Kundskaben om tang til mad er næsten ved at forsvinde på Island. Søl, som snacks, er dog velkendt på Island. Folk er meget interesserede i tang, men når de køber tang spørger de, hvordan de skal anvende tangen. Spørgsmålet er, hvordan får vi tang med sine gode, kulinariske og helsemæssige egenskaber ind i det nordiske køkken igen? Hvordan kan det være, at asiatiske lande har så stærke traditioner for at spise tang og anvende tang som medicin, når Norden kun har et begrænset kendskab til tang? Hvordan kan det være, at det har været muligt for Norden ikke at interessere sig for tang som levnedsmiddel i så mange år, mens fedtepidemien har fået lov til at vokse? 5
6 Hvor kommer vi fra? Hvad skal vi spise? Fig. 8. Ole. G. Mouritsen. Workshop, Hvorfor har vi først nu vendt tilbage til at anvende tang i gastronomi i Norden? Kan det være, at man er holdt op med at spise det unikke levnedsmiddel tang, som findes i store mængder i Norden, fordi det var fattigmandskost? Det er på tide, at få skrevet tangs historie med henblik på tang som fødevare, før denne viden forsvinder sammen med de ældre mennesker. Denne viden kan både give nye ideer til, hvordan tang kan forarbejdes og spises, og gøre det lettere at få nordisk tang anerkendt, som en traditionel ældgammel spiselig råvare. Fig. 9. Tang i brød. Ole G. Mouritsen. Workshop, Indholdsstoffer i tang Tang indeholder en række vigtige næringsstoffer. Foruden protein og kostfibre indeholder tang utallige vitaminer, mineraler og sporstoffer. Tang indeholder også essentielle fedtsyrer, der har en sammensætning af omega-3 og omega-6, som er god for hjernen. 6
7 Vigtige næringsstoffer i tang Proteiner og essentielle aminosyrer (7-35%) Kostfibre (45-75%, opløselige, uopløselige) Vitaminer: A, B (B 1, B 2, B 3, B 6, B 12 og folate), C, E Iod Mere K-salte end Na-salte Mineraler: (~ 10x landplanter) Fe (>spinat, æggeblomme), Ca (> mælk), P, Mg, Cl Sporstoffer: Zn, Cu, Mn, Se, Mo, Cr Essentielle fedtsyrer (2-5%), omega-3, omega-6 EPA, intet DHA omega 3 1 omega 6 Fig. 10. Ole G. Mouritsen. Workshop, 2011 Fig. 11. Iod i tang. Ole G. Mourtisen. Workshop, I de store brunalger (Saccharina latissima), der dyrkes i Danmark, har iodindholdet vist sig at være forholdsvis lavt (300 µg/g). Manitol er det naturlige sødeevne i tang, og dette giver hverken energi eller caries, som det hvide sukker vi kender. Umami den femte smag Umami er den femte smag efter grundsmagene sur, sød, salt og bitter. I østen har man i de sidste hundrede år brugt udtrykket umami for den femte smag, og som betyder noget i retning af god smag eller lækkert (Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk, 2011). Opfattelsen af umamismagen skyldes blandt andet glutaminsyre, som er et naturligt evne i tang og andre proteinholdige produkter, som supper, kød og ost. 7
8 Fig. 12. Tang, Nordic Food Lab. Workshop Der findes store mængder glutamat, også betegnet som basal umami i tang. At der findes meget umami i tang gør tang velegnet til gourmetprodukter og gourmetretter. Tang kan således også anvendes til at lave velsmagende og sund mad, idet det er ikke nødvenigt at anvende så meget salt og sukker i maden. Anvendelse af tang Tang har mange forskellige egenskaber og kan anvendes i utallige sammenhænge inden madområdet. At tang er rig på umami, den femte smag, gør tang til en velsmagende grøntsag. En grøntsag der kan tilsættes til alle typer madprodukter, som f.eks. brød, salat, kager, supper, is og slik. Tang kan være meget salt og er velegnet som snacks. Tang kan også anvendes som granulat og salt. Saltet er ikke Na+, men K+. Fig. 13. Tang som granulat og salt. Ole G. Mouritsen. Workshop Mange tangarter er ikke så interessante uforarbejdede, men med en forarbejdning kan det være et velsmagende produkt. Samme gør sig gældende for andre råvarer, så som kartofler, korn, persille, torsk, oksekød m.m. De smager ikke så godt uforarbejdet, men med en forarbejdning kan disse råvarer blive til velsmagende produkter. (Mouritsen, workshop 2011). 8
9 Tang i det nordiske køkken Fig. 14. Tangkager. Prannie Rhatigan, Sukkertang og purpurhinde (Nori) i en gulerodskage er en absolut vinder. Nori marengs er også velsmagende. Tangprodukter er ideelle til børn, idet disse kan indeholde eller gemme næringsevner i søde produkter. Sødestoffet i tang er manitol, der hverken giver kalorier eller carius. Fig. 15. Barn spiser æg med tang. Prannie Rhatigan, 2011 Med tang kan man også lave produkter til den søde tand, så som slik og is, hvilket er meget velsmagende. Fig. 16. Tang som slik og chokolade. Ole G. Mouritsen 9
10 Fig. 17. Is med tang. Nordic Food Lab. Workshop, I Norden anvendes tang fra Norden i et begrænset omfang. Island, er på nuværende tidspunkt, det eneste land i Norden, der eksporterer tang til mad, dog i begrænsede mængder. Fig.18. Fisk med tang. Roar Svenning, Norge. På Island er det især Søl, der er meget populært. Søl anvendes som tilsætning i brød og som snack på Island. Søl blegner gennem sommeren, og har formentlig været anvendt til brød før i tiden. Søl der er høstet gennem efteråret har en bedre smag. Både på Grønland og på Færøerne er der planer om at udnytte tang til mad. På Grønland forsøger forhenværende madambassadør Anne Sofie Hardenberg at få mennesker i Grønland til at spise tang igen. Samme gør sig gældende for forhenværende madambassadør på Færøerne Leif Sørensen, der gennem sin madlavning som gourmet kok anvender tang i mange retter, på restauranten Koks i Tórshavn. I Sverige har Ola Dahlman og Tångbrödsspecialisten lavet tang brød siden 1985 lokalt i Bohuslän. I de siste 5 år har de øget sit marked og sælger nu meget til gourmet restaurationer, fisk- og ostebutikker i Sverige. Olas erfaring gennem alle disse år, han har anvendt tang, er, at 80% af den svenske befolkning er bange for at spise tang men mange er stadig nysgerrige på at prøve, hvis det bliver tilbudt. Med tangs unikke egenskaber som levnedsmiddel og gourmet ingrediens er det kun fantasien, der sætter grænser for tangs anvendelse i Det Nye Nordiske Køkken. 10
11 Dyrkning af tang For at øge udbuddet af tang til mad og samtidig undgå en overhøstning, må der sættes fokus på dyrkning af tang. I Nordeuropa findes der Blue Food i Danmark, der dyrker tang til konsum. Det er fire år siden, at Rasmus Bjerregaard startede at dyrke tang. Linehøst (april/maj) Fig. 19. Rasmus Bjerregaard, fra Blue Food. Workshop, Forslag til tiltag for at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken: Oprette en nordisk hjemmeside om tang Det har høj prioritet, at indsamle og uddele information om tang. Til dette formål bør der oprettes en hjemmeside vedrørende tang fra nordiske vande. Indsamle viden om anvendelse af tang i Norden før i tiden (historisk) At få kortlagt anvendelsen af tang i Norden før i tiden (historisk), vil uden tvivl være til stor nytte i det fremtidige arbejde med at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken. Oplære forbrugerne i Norden at spise tang Der er mange mennesker, der er interesserede i tang, men de ved ikke hvordan de anvender eller får fat i tang. Forbrugerne i Norden bør oplæres i at anvende og spise tang. Flere initiativer kan sættes i værk, hvoraf et initiativ kan være, at uddele små prøver af tørret tang til salater og brød. Prøverne kan mærkes med Det Nye Nordiske Køkken, og der kan tilføjes opskrifter med prøverne. Det ville være fint at starte med at anvende fire tangarter. Disse kunne f.eks. være: Sukkertare (Laminaria saccharina); Søl (Palmaria palmata); Vingetang (Alaria esculenta) og Palmetang (Laminaria hyperborea). Specielt program for at lære børn at spise tang Det naturlige sødestof i tang er manitol, der hverken er rig på kalorier eller giver carius. Ved at bruge tang i madlavningen, kan man opnå velsmagende produkter, der giver god ernæring til børn. Også kan man give børn tangslik eller tangkager, når den søde tand skal have noget. Indsamle viden om tang fra en fødevaresikkerheds og bæredygtigheds synsvinkel Det er vigtigt at øge fødevaresikkerheden, og at områderne ikke overhøstes. Til denne del må der blandt andet sættes fokus på, at få viden om tangs biomasse, vækst, forurening og mulige giftige inholdsstoffer. Da tang er omfattet af utallige slags arter på forskellige områder, må forvaltningen af tangen tage hensyn til art og lokalitet. 11
12 Indsamle viden om bioaktive stoffer i tang Der mangler beviser med hensyn til mange af de gode egenskaber i tang, og der bør forskes i de bioaktive stoffer i tang og intenst arbejdes med at indsamle disse beviser. Øge høstningen af tang dog til et begrænset niveau. Høstningen af tang fra Norden bør øges, men dog til et begrænset niveau, idet tang er et vigigt opvækstområde for dyr og fisk i havet. Få gang i opdræt af tang og øge udbudet af tang. Udbudet af tang fra Norden må øges. Høstningen af tang vil være begrænset, og derfor må der sættes gang i opdræt af tang. Tangs kvalitet og årstidsvariation Få mere viden om kvalitet og indholdsstoffer i tang, og dennes årtidsvariation. Tangs sensoriske egenskaber Få mere at vide om tangs sensoriske egenskaber i forhold til årstidsvariation og lokaliteter. Forsøg med forarbejdningsprocesser med tang Udføre forsøg med diverse forarbejdningsprocesser, således at flere virksomheder i Norden kan komme i gang med at forarbejde tang, både til hjemme- og eksportmarkedet. 12
Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II
Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet
Læs mere1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD
PROJECT MANAGER: JANET FRÍÐA JOHANNESEN MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD Tang event på Færøerne, i Danmark, i Island, i Grønland og i Sverige 2014 SAMMENDRAG Tang er en af de nordiske råvarer,
Læs mereMARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org
MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereTang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken
Tang i hverdagens køkken Tang i køkkenet Tang spises verden over Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver deres faste plads i de asiatiske køkkener for eksempel i Japan,
Læs mereSVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER
Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet
Læs merePå verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.
GENERELT OM TANG Tang og makroalger er det samme. Alger er en fælles betegnelse for mikroalger - også kaldet planteplankton - og makroalger, som de fleste kender som tang. På verdensplan findes der cirka
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereSpiselige alger. Tang som menneskeføde
Tang som menneskeføde Bladtang/kelp, japansk kombu p (Saccharina japonica). Spiselige alger Næsten al tang kan spises og næsten til alle måltider Af alle de tangarter, som udnyttes af mennesker, går hovedparten
Læs mereog dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereVare- og prisliste 2016
Vare- og prisliste 2016 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereSagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 0 9 Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.) Tang
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereEr der mulighed for at den kan være rund med 30-35 cm i diameter, eller skal pladen være firkantet?
Titel på spil:. Kend Fremtidens Fødevarer Er der mulighed for at den kan være rund med 30-35 cm i diameter, eller skal pladen være firkantet? En mulig lys baggrund fra en af farverne fra SMAGforLIVET logoet
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereDet er i havet omkring Odsherreds kyster, at vi henter vores tang.
DanskTANG.dk Fakta om tang Det er i havet omkring Odsherreds kyster, at vi henter vores tang. I Danmark indes der omkring 400 forskellige typer tang, godt 10 af disse er godkendt som spisetang. Det er
Læs mereSmagens yderste grænse
Side 1/2 Smagens yderste grænse Mange børn oplever deres personlige yderste grænse i forbindelse med smag. I forløbet skal eleverne eksperimentere med umamismag og sammenhængen mellem synssansen, lugtesansen
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereRestaurantprojekt med AgroTech
T A N G & G O U R M E T Restaurantprojekt med AgroTech 4 Kenneth Hansen Svinkløv Badehotel _ Fjerritslev 6 Thomas Pasfall Restaurant Pasfall _ Odense 8 Morten Frølich Rastad Restaurant Fru Larsen _ Bjerringbro
Læs mereFrisk tang fra Odsherred
Frisk tang fra Odsherred Dansk Tang hører hjemme i Odsherred kommune, hvis kyststrækninger er på hele 140 kilometer, og går langs Isefjorden, Kattegat og Sejerøbugten. Disse steder har forskellige strømforhold,
Læs mereOpskrift Jordskokkesuppe
Opskrift Jordskokkesuppe 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Opskrift Jordskokkesuppe Opskrift på cremet og fyldig jordskokkesuppe med mild ovnbagt torsk, æbletern, saltet og sprød bacon. En virkelig smagfuld suppe Jordskokkesuppe
Læs mereNy madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER
CASE - OG PROTEINER - Eleverne kan tilegne sig viden om sund mad med vegetabilske proteiner, således at de kan omsætte denne viden til - og træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed på skolen. FORSLAG
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereKampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning
Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereHerlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer
Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,
Læs mereOPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012
OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereVores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed
Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage
Læs mereRegler for dyrkning og anvendelse af tang. 30. Oktober 2013
Regler for dyrkning og anvendelse af tang Disposition Hvilke regler er relevante? Hvad skal virksomhederne gøre? Hvad gør Fødevarestyrelsen? Relevante regler om: Fødevaresikkerhed og ansvar mv. Hygiejne
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereMateriale Heartland Smag havet hemmeligheder
Materiale Heartland 2018 Smag havet hemmeligheder Dashi tangsuppe Vi har lavet 3 tangsupper. Den ene er lavet på japansk kombu. Den anden på søl. Den tredje er på kombu og katsuobushi. Smag de tre supper.
Læs mereSmag for Kartoffel. Elevhæfte
Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs mereNøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund
Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov
Læs mereAnalyser af ærter og bønner fra projektet
Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereForfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege
Side: 1/19 Grundsmags-vendespil Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Inspiration og illustrationer: Heidi Olsen Faglige temaer: Råvarekendskab, De fem grundsmage, Smagslege Kompetenceområder:
Læs mereGUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk
GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereSommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010
1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereøkologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede
Opgave 7. Undersøg gulerodens holdbarhed Scan koden, eller læs på gocook.dk/leksikon, hvordan gulerødder, pastinak og rødbeder skal opbevares, og hvor lang tid de kan holde sig. Noter i skemaet: Rodfrugt
Læs mereMADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereDet bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok
Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter
Læs mereVejledning i at bruge tang i maden uden at risikere at få for meget jod.
Vejledning i at bruge tang i maden uden at risikere at få for meget jod. Det burde måske nok have været Fødevarestyrelsen eller Sundhedsstyrelsen, der havde lavet denne vejledning. Det har de imidlertid,
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs merePlanter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1
Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i juni Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereGod smag godt håndværk! Fejring
God smag godt håndværk! af2012 Fejring 2012 Hvert år den 3. onsdag i september hylder foreningen Store Smagedag den gode smag. Alle danske køkkener og mad håndværkere opfordres til at bruge denne dag til
Læs mereUniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere
UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereTang - i menneskets tjeneste
Tang - i menneskets tjeneste Af: Ole G. Mouritsen, dr.scient. og professor ved Institut for Fysik og Kemi, SDU 30. januar 2010 kl. 11:00 For de fleste er tang noget, som ligger på stranden og lugter fælt.
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereTomater - teori. Historie
Tomater - teori Tomaten (Solanum lycopersicum på latin) er en natskyggeplante og er blandt andet i familie med peberfrugt, chili, aubergine og kartofler. Tomaten kendes og bruges som en grønsag, men det
Læs mereMadkultur og livskvalitet
Madkultur og livskvalitet Bente Leed Cand. mag., madhistoriker Ørestad, 22. Januar 2007 (Præsentationen er delvist ændret ndret i forhold til det viste d. 22. januar 2007 pga. ophavsrettigheder til benyttede
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs merewww.vomoghundemat.dk
www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,
Læs mereTang kan udrense giftige tungmetaller fra vores krop
Tang kan udrense giftige tungmetaller fra vores krop Billederne og teksterne i dette dokument skabte jeg i 2011 som en billedserie med undertekster i Googles daværende billed delingsprogram PicasaWeb.
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereSukker og børns adfærd
+ Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mere