Tang i det moderne nordiske køkken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tang i det moderne nordiske køkken"

Transkript

1 Tang i det moderne nordiske køkken Janet Fríða Johannesen Nordisk konferanse om sjømat og kulturarv Bergen 8. juni Janet Fríða Johannesen Indledning Efter opfordring fra Færøerne, har ny nordisk mad oprettet et maritimt spor, hvilket omhandler tang til mad. Det maritime spor følger samme struktur som de andre spor i Ny Nordisk Mad, nemlig at der startes med en workshop, hvilket skal give en status på området, derefter formuleres potentielle videreføringer, som til dels kan følges i Ny Nordisk Mad programmet, og dels kan bidrage til at det bliver søgt finansiering gennem andre kanaler, som for eksempel NICe, forskningsprojekter osv. Janet Fríða Johannesen var projektleder for en workshop om tang til mad i august 2011 og præsentationen er inspireret af denne workshop. Næsten al produktion af tang i verden sker i 5 asiatiske lande. Det er især fire arter, der præger volumen per dags dato, men der er også specielle interesser for mindre udbredte arter. Totalt høstes det op mod 15 millioner tons tang og tare til mad i verden. Norden har et stort potentiale for høstning og dyrkning af tang til mad. Den gastronomiske interesse er stor, men kundskaben er begrænset, specielt i det avancerede mad segment. På Nordic Food Lab har de i en periode eksperimenteret med tang på mange forskellige måder, men der har ikke været fokus på viden om næringsværdi, sundhed og eventuelle miljøproblemer, som også er knyttet til anvendelse af tang og alger som mad. Flere restauranter i Norden anvender mere og mere af havets ressourcer, og tang er at finde i flere af deres menuer. Dette markedet er bare i sin begyndelse. Tang-workshop i København Den 29. og 30. august, 2011, samledes repræsentanter for de nordiske lande til et møde på den Nordatlantiske Brygge i København for at lægge fælles planer for en bedre udnyttelse af tang fra nordiske vande inden for Det Nye Nordiske Køkken.

2 Fig. 1. Leif Sørensen og Anne Sofie Hardenberg, forhenværende madambassadører på henholdvis Færøerne og Grønland og Lars Williams, Nordic Food Lab. Workshop Formålet med workshoppen var at dele erfaringer, kundskab og visioner, således at der kan diskuteres, hvad den nordiske dimension inden dette område kan være. Stjerne-kokke, tangdyrkere, forskere, entreprenører og producenter satte fokus på en hidtil ringe udnyttet ressource fra de meget rene og kolde nordiske vande fra havene omkring Danmark og Sverige, langs Norges lange kystlinje, til havet omkring Færøerne, Island og Grønland. På workshoppen var der indlæg fra Ole G. Mouritsen, dansk professor og forfatter til bøgerne Tang. Grøntsager fra havet, og Svein H. Knutsen, Dr. Scient, Nofima, Norge og opdrætter Rasmus Bjerregaard, Blue Food ApS, Danmark. Fig 2. Leif Sørensen, forhenværende madambassadør på Færøerne. Derudover præsenterede tangproducent og biolog Eyjolfur Friðgeirsson fra Íslensk hollusta ehf, og irske Prannie Rhatigan, der er læge og forfatter til bogen Irish Seaweed Kitchen, hvert sit indlæg. Projektleder Janet Fríða Johannesen, der er bromatolog og master i management, ledede et tema vedrørende fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Der var også afsat besøg hos Nordic Food Lab med leder Lars Williams, hvor der eksperimenteres med tang til mad. Både Prannie Rhatigan og Ole G. Mouritsen tangbøger, Irish Seaweed Kitchen og Tang. Grøntsager fra havet, var hver for sig i 2010 nomineret som den bedste i sin Gourmand kategori i henholdsvis Irland og Danmark. Ole G. Mouritsen har også i 2010 fået 4. pris for verdens bedste asiatiske kogebog for sin sushibog. 2

3 Fig.3. Tang. Grøntsager fra havet. Fig. 4. Irish Seaweed Kitchen. Ole G. Mouritsen, Ole G. Mouritsen, workshop, Fig. 5. Ole G. Mouritsen, tangforfatter og Susan L. Holdt, formand for Tangnetværket i Danmark. Workshop, Tang generelt Tang bestanden er den største spiselige bestand, og er meget større end alle andre bestande, der anvendes som fødevarer. I Norden høstes det mindre end 0,01 million tons tang og tare til mad. Dette på trods af store nordiske bestande af tang, samt ældgamle traditioner for at spise tang. I Norden er vi på et tidspunkt holdt op med at spise tang, og der er næsten kun Island i Norden, der i en beskeden grad har fortsat traditionen med at spise tang. Norden har et stort potentiale for høstning/dyrkning af tang til mad. I henhold til Havforskningsinstituttet i Norge, har Norge Europas største bestand af tang på ca kvadratkilometer af den norske kyst, hvilket svarer til landets areal af dyrket mark. Stortare bestanden, som udgør 80% af makroalgebiomassen langs norskekysten, er estimeret til ca. 50 millioner tons. I Norge høstes årlig ca tons tang, hovedsagelig til produktion af alginat og tangmel. Tang kan deles i: Grøntang (Chlorophyta).Disse kan vokse både hvor der er tørt, i elve, indsøer og i havet. Antal arter på verdensplan Rødtang (Rhodophyta). De fleste rødtang vokser i havet. Antal arter på verdensplan

4 Bruntang (Phaeophyceae). De største tangarter hører til brunalger og så godt som al bruntang vokser i havet. Antal arter på verdensplan Historisk baggrund Kendskabet til anvendelse af tang i Norden er begrænset i forhold til kendskabet til anvendelse af tang i Asien. Dog findes der kilder, der henviser til, at tang har været anvendt på Island, Grønland, Færøerne og Norge. I henhold til bogen Tang. Grøntsager fra havet, findes der skriftlige kilder, som vidner om anvendelsen af tang til menneskeføde på Island tilbage i 900-tallet, både i sagaerne og i lovene. Islændinge har haft tradition for at indsamle en række forskellige slags tang (Mouritsen, 2009). Eskimoerne på Grønland har om vinteren spist kogt tang (Vingetang (Alaria esculenta), Blæretang (Fucus vesiculousus), Søl (Palmaria palmata) og Buletang (Ascophyllum nodosum)), hvilket utvivlsomt har været en vigtig kilde til C-vitaminer uden for fangstsæsonen. I Norge og på Island og Færøerne har Søl været nem at indsamle ved lavvandede kyster og efterfølgende at tørre til senere brug. Både islændingene og muligvis også nordmændene har spist frisk Søl indbagt i brød, og tørret og saltet Søl som en slags snack. På Island har Søl været brugt som handelsvare siden 700-tallet og har indgået i handelen mellem folk ved kysten og dem inde i landet (Mouritsen, 2009). Ældre mennesker på Færøerne har berettet, at de var nede ved stranden og høstede tang (Alaria esculenta), når de ønskede noget sødt for tanden. De spiste stilken, og ikke bladene på tangen. I forrige århundrede kom alt iod, som blev brugt på Færøerne fra tang. Tang har også været anvendt som gødning, idet det indeholder så mange næringsstoffer. I Norden er det især Island, der har bevaret traditionen ved at spise tang. The grand old man indenfor tang til mad på Island, Eyjolfur Friðgeirsson, fortalte på workshoppen, at kundskaben til at høste og forarbejde tang til mad kom fra Irland. Det var irske slaver, der havde tilført Island denne viden og erfaring. Mange tangarter har af samme årsag keltiske navne. I Grønland i dag, kan man finde ældre mennesker, som spiser Vingetang (Alaria esculenta) i supper. Det er stadig tradition i den østgrønlandske by Tasiilaq at tage på havskovtur for at samle snegle og muslinger, som bliver kogt og spist sammen med frisk sukkertang indsamlet ved lavvande (Mouritsen, 2009). I Norden har tang som føde i århundreder dog været mest forbundet med trange tider. På Færøerne har man ligefrem en talemåde om et menneske, der dør i fattigdom: Hann doyði við einum tarablaðið í munninum (han døde med et tangblad i munden). Dette hentyder til, at det er tale om fattige mennesker, der ikke havde andet end tang at spise. Også på Island fik tang et dårligt rygte på grund af, at fattige og sultende mennesker var nødsaget til at anvende det, og det var nok årsagen til at tang fik et dårligt rygte både på Færøerne og på Island. I modsætning til Norden har tang i årtusinder været en vigtig del af kosten på Hawaii og andre polynesiske øer. Tang ( limu ) blev dyrket i særlige haver, og mere end 70 forskellige arter blev anvendt, enten som føde, til medicin eller ved religiøse ceremonier. På Hawaii har mindst 40 arter været brugt til føde enten som rå, bagte, syltede eller blandet med anden mad (Mouritsen, 2009). 4

5 Tang i det nordiske køkken Fig. 6. Kilde: Prannie Rhatigan, I Irland har tang haft stor betydning, helt tilbage til år 500. I år 1100 samlede munkene Søl (Palmaria palmata). Tang har haft forskellig status før i tiden, hvilket ses fra citaterne i Mouritsens bog (2009): Det er ikke noget mere ækelt end tang (Vergil, f.kr.) og Tang er passende for fine gæster, endog for konger (Sze Teu, 600 f.kr.). For stjerne kokke og for verdens førende restaurant Noma, er tang på menuen også passende for fine gæster. Fig. 7. Lars Williams, Nordic Food Lab. Workshop Kundskaben om tang til mad er næsten ved at forsvinde på Island. Søl, som snacks, er dog velkendt på Island. Folk er meget interesserede i tang, men når de køber tang spørger de, hvordan de skal anvende tangen. Spørgsmålet er, hvordan får vi tang med sine gode, kulinariske og helsemæssige egenskaber ind i det nordiske køkken igen? Hvordan kan det være, at asiatiske lande har så stærke traditioner for at spise tang og anvende tang som medicin, når Norden kun har et begrænset kendskab til tang? Hvordan kan det være, at det har været muligt for Norden ikke at interessere sig for tang som levnedsmiddel i så mange år, mens fedtepidemien har fået lov til at vokse? 5

6 Hvor kommer vi fra? Hvad skal vi spise? Fig. 8. Ole. G. Mouritsen. Workshop, Hvorfor har vi først nu vendt tilbage til at anvende tang i gastronomi i Norden? Kan det være, at man er holdt op med at spise det unikke levnedsmiddel tang, som findes i store mængder i Norden, fordi det var fattigmandskost? Det er på tide, at få skrevet tangs historie med henblik på tang som fødevare, før denne viden forsvinder sammen med de ældre mennesker. Denne viden kan både give nye ideer til, hvordan tang kan forarbejdes og spises, og gøre det lettere at få nordisk tang anerkendt, som en traditionel ældgammel spiselig råvare. Fig. 9. Tang i brød. Ole G. Mouritsen. Workshop, Indholdsstoffer i tang Tang indeholder en række vigtige næringsstoffer. Foruden protein og kostfibre indeholder tang utallige vitaminer, mineraler og sporstoffer. Tang indeholder også essentielle fedtsyrer, der har en sammensætning af omega-3 og omega-6, som er god for hjernen. 6

7 Vigtige næringsstoffer i tang Proteiner og essentielle aminosyrer (7-35%) Kostfibre (45-75%, opløselige, uopløselige) Vitaminer: A, B (B 1, B 2, B 3, B 6, B 12 og folate), C, E Iod Mere K-salte end Na-salte Mineraler: (~ 10x landplanter) Fe (>spinat, æggeblomme), Ca (> mælk), P, Mg, Cl Sporstoffer: Zn, Cu, Mn, Se, Mo, Cr Essentielle fedtsyrer (2-5%), omega-3, omega-6 EPA, intet DHA omega 3 1 omega 6 Fig. 10. Ole G. Mouritsen. Workshop, 2011 Fig. 11. Iod i tang. Ole G. Mourtisen. Workshop, I de store brunalger (Saccharina latissima), der dyrkes i Danmark, har iodindholdet vist sig at være forholdsvis lavt (300 µg/g). Manitol er det naturlige sødeevne i tang, og dette giver hverken energi eller caries, som det hvide sukker vi kender. Umami den femte smag Umami er den femte smag efter grundsmagene sur, sød, salt og bitter. I østen har man i de sidste hundrede år brugt udtrykket umami for den femte smag, og som betyder noget i retning af god smag eller lækkert (Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk, 2011). Opfattelsen af umamismagen skyldes blandt andet glutaminsyre, som er et naturligt evne i tang og andre proteinholdige produkter, som supper, kød og ost. 7

8 Fig. 12. Tang, Nordic Food Lab. Workshop Der findes store mængder glutamat, også betegnet som basal umami i tang. At der findes meget umami i tang gør tang velegnet til gourmetprodukter og gourmetretter. Tang kan således også anvendes til at lave velsmagende og sund mad, idet det er ikke nødvenigt at anvende så meget salt og sukker i maden. Anvendelse af tang Tang har mange forskellige egenskaber og kan anvendes i utallige sammenhænge inden madområdet. At tang er rig på umami, den femte smag, gør tang til en velsmagende grøntsag. En grøntsag der kan tilsættes til alle typer madprodukter, som f.eks. brød, salat, kager, supper, is og slik. Tang kan være meget salt og er velegnet som snacks. Tang kan også anvendes som granulat og salt. Saltet er ikke Na+, men K+. Fig. 13. Tang som granulat og salt. Ole G. Mouritsen. Workshop Mange tangarter er ikke så interessante uforarbejdede, men med en forarbejdning kan det være et velsmagende produkt. Samme gør sig gældende for andre råvarer, så som kartofler, korn, persille, torsk, oksekød m.m. De smager ikke så godt uforarbejdet, men med en forarbejdning kan disse råvarer blive til velsmagende produkter. (Mouritsen, workshop 2011). 8

9 Tang i det nordiske køkken Fig. 14. Tangkager. Prannie Rhatigan, Sukkertang og purpurhinde (Nori) i en gulerodskage er en absolut vinder. Nori marengs er også velsmagende. Tangprodukter er ideelle til børn, idet disse kan indeholde eller gemme næringsevner i søde produkter. Sødestoffet i tang er manitol, der hverken giver kalorier eller carius. Fig. 15. Barn spiser æg med tang. Prannie Rhatigan, 2011 Med tang kan man også lave produkter til den søde tand, så som slik og is, hvilket er meget velsmagende. Fig. 16. Tang som slik og chokolade. Ole G. Mouritsen 9

10 Fig. 17. Is med tang. Nordic Food Lab. Workshop, I Norden anvendes tang fra Norden i et begrænset omfang. Island, er på nuværende tidspunkt, det eneste land i Norden, der eksporterer tang til mad, dog i begrænsede mængder. Fig.18. Fisk med tang. Roar Svenning, Norge. På Island er det især Søl, der er meget populært. Søl anvendes som tilsætning i brød og som snack på Island. Søl blegner gennem sommeren, og har formentlig været anvendt til brød før i tiden. Søl der er høstet gennem efteråret har en bedre smag. Både på Grønland og på Færøerne er der planer om at udnytte tang til mad. På Grønland forsøger forhenværende madambassadør Anne Sofie Hardenberg at få mennesker i Grønland til at spise tang igen. Samme gør sig gældende for forhenværende madambassadør på Færøerne Leif Sørensen, der gennem sin madlavning som gourmet kok anvender tang i mange retter, på restauranten Koks i Tórshavn. I Sverige har Ola Dahlman og Tångbrödsspecialisten lavet tang brød siden 1985 lokalt i Bohuslän. I de siste 5 år har de øget sit marked og sælger nu meget til gourmet restaurationer, fisk- og ostebutikker i Sverige. Olas erfaring gennem alle disse år, han har anvendt tang, er, at 80% af den svenske befolkning er bange for at spise tang men mange er stadig nysgerrige på at prøve, hvis det bliver tilbudt. Med tangs unikke egenskaber som levnedsmiddel og gourmet ingrediens er det kun fantasien, der sætter grænser for tangs anvendelse i Det Nye Nordiske Køkken. 10

11 Dyrkning af tang For at øge udbuddet af tang til mad og samtidig undgå en overhøstning, må der sættes fokus på dyrkning af tang. I Nordeuropa findes der Blue Food i Danmark, der dyrker tang til konsum. Det er fire år siden, at Rasmus Bjerregaard startede at dyrke tang. Linehøst (april/maj) Fig. 19. Rasmus Bjerregaard, fra Blue Food. Workshop, Forslag til tiltag for at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken: Oprette en nordisk hjemmeside om tang Det har høj prioritet, at indsamle og uddele information om tang. Til dette formål bør der oprettes en hjemmeside vedrørende tang fra nordiske vande. Indsamle viden om anvendelse af tang i Norden før i tiden (historisk) At få kortlagt anvendelsen af tang i Norden før i tiden (historisk), vil uden tvivl være til stor nytte i det fremtidige arbejde med at få tang ind i Det Nye Nordiske Køkken. Oplære forbrugerne i Norden at spise tang Der er mange mennesker, der er interesserede i tang, men de ved ikke hvordan de anvender eller får fat i tang. Forbrugerne i Norden bør oplæres i at anvende og spise tang. Flere initiativer kan sættes i værk, hvoraf et initiativ kan være, at uddele små prøver af tørret tang til salater og brød. Prøverne kan mærkes med Det Nye Nordiske Køkken, og der kan tilføjes opskrifter med prøverne. Det ville være fint at starte med at anvende fire tangarter. Disse kunne f.eks. være: Sukkertare (Laminaria saccharina); Søl (Palmaria palmata); Vingetang (Alaria esculenta) og Palmetang (Laminaria hyperborea). Specielt program for at lære børn at spise tang Det naturlige sødestof i tang er manitol, der hverken er rig på kalorier eller giver carius. Ved at bruge tang i madlavningen, kan man opnå velsmagende produkter, der giver god ernæring til børn. Også kan man give børn tangslik eller tangkager, når den søde tand skal have noget. Indsamle viden om tang fra en fødevaresikkerheds og bæredygtigheds synsvinkel Det er vigtigt at øge fødevaresikkerheden, og at områderne ikke overhøstes. Til denne del må der blandt andet sættes fokus på, at få viden om tangs biomasse, vækst, forurening og mulige giftige inholdsstoffer. Da tang er omfattet af utallige slags arter på forskellige områder, må forvaltningen af tangen tage hensyn til art og lokalitet. 11

12 Indsamle viden om bioaktive stoffer i tang Der mangler beviser med hensyn til mange af de gode egenskaber i tang, og der bør forskes i de bioaktive stoffer i tang og intenst arbejdes med at indsamle disse beviser. Øge høstningen af tang dog til et begrænset niveau. Høstningen af tang fra Norden bør øges, men dog til et begrænset niveau, idet tang er et vigigt opvækstområde for dyr og fisk i havet. Få gang i opdræt af tang og øge udbudet af tang. Udbudet af tang fra Norden må øges. Høstningen af tang vil være begrænset, og derfor må der sættes gang i opdræt af tang. Tangs kvalitet og årstidsvariation Få mere viden om kvalitet og indholdsstoffer i tang, og dennes årtidsvariation. Tangs sensoriske egenskaber Få mere at vide om tangs sensoriske egenskaber i forhold til årstidsvariation og lokaliteter. Forsøg med forarbejdningsprocesser med tang Udføre forsøg med diverse forarbejdningsprocesser, således at flere virksomheder i Norden kan komme i gang med at forarbejde tang, både til hjemme- og eksportmarkedet. 12

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II Maritimt initiativ, tang og tare til mad Ny Nordisk Mad II Tang i det nordiske køkken Workshop afholdt 29. og 30. august 2011, Nordatlantens Brygge, København, Danmark Udarbejdet oktober 2011 af Janet

Læs mere

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD

1 MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD PROJECT MANAGER: JANET FRÍÐA JOHANNESEN MARITIMT INITIATIV, TANG OG TARE TIL MAD Tang event på Færøerne, i Danmark, i Island, i Grønland og i Sverige 2014 SAMMENDRAG Tang er en af de nordiske råvarer,

Læs mere

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org

MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org MARITIMT INITIATIV http://nynordiskmad.org Smag med alle sanser Alle sanser er i brug, når du smager. Smagsoplevelsen samles i hjernen, hvor den bla. bliver knyttet til erindringer. At se At høre At føle

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER Referat SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 MØDE AFHOLDT: Torsdag 23.oktober 2014, kl. 13.00-17.00 Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47 OPLÆGSHOLDER: Professor ved Syddansk Universitet

Læs mere

Tang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken

Tang i køkkenet. Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver. Tang i hverdagens køkken Tang i hverdagens køkken Tang i køkkenet Tang spises verden over Både brune, røde og grønne tangarter har op til i dag overlevet med hver deres faste plads i de asiatiske køkkener for eksempel i Japan,

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Spiselige alger. Tang som menneskeføde

Spiselige alger. Tang som menneskeføde Tang som menneskeføde Bladtang/kelp, japansk kombu p (Saccharina japonica). Spiselige alger Næsten al tang kan spises og næsten til alle måltider Af alle de tangarter, som udnyttes af mennesker, går hovedparten

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Vare- og prisliste 2015

Vare- og prisliste 2015 Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.

Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr. 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 6 2 0 0 9 Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, 70-19 f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.) Tang

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Vare- og prisliste 2016

Vare- og prisliste 2016 Vare- og prisliste 2016 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen

Læs mere

Det er i havet omkring Odsherreds kyster, at vi henter vores tang.

Det er i havet omkring Odsherreds kyster, at vi henter vores tang. DanskTANG.dk Fakta om tang Det er i havet omkring Odsherreds kyster, at vi henter vores tang. I Danmark indes der omkring 400 forskellige typer tang, godt 10 af disse er godkendt som spisetang. Det er

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Er der mulighed for at den kan være rund med 30-35 cm i diameter, eller skal pladen være firkantet?

Er der mulighed for at den kan være rund med 30-35 cm i diameter, eller skal pladen være firkantet? Titel på spil:. Kend Fremtidens Fødevarer Er der mulighed for at den kan være rund med 30-35 cm i diameter, eller skal pladen være firkantet? En mulig lys baggrund fra en af farverne fra SMAGforLIVET logoet

Læs mere

Restaurantprojekt med AgroTech

Restaurantprojekt med AgroTech T A N G & G O U R M E T Restaurantprojekt med AgroTech 4 Kenneth Hansen Svinkløv Badehotel _ Fjerritslev 6 Thomas Pasfall Restaurant Pasfall _ Odense 8 Morten Frølich Rastad Restaurant Fru Larsen _ Bjerringbro

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning

Kampen om madvanerne. Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Kampen om madvanerne Undersøgelse af Ny Nordisk Hverdagsmad lærervejledning Formålet: med dette materiale er at give eleverne indsigt i Ny Nordisk Hverdagsmad. Mål: Eleverne har til opgave at finde ud

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Smag for Kartoffel. Elevhæfte

Smag for Kartoffel. Elevhæfte Smag for Kartoffel Elevhæfte SMAGforLIVET Smag for Kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 OPSAMLING Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012 Deltagere Heidi Nilsson (Stryhns) Jan Steffensen (Tulip) Verner Elmstrøm (DLG) Ronni Isvik (Madkulturen)

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Tang - i menneskets tjeneste

Tang - i menneskets tjeneste Tang - i menneskets tjeneste Af: Ole G. Mouritsen, dr.scient. og professor ved Institut for Fysik og Kemi, SDU 30. januar 2010 kl. 11:00 For de fleste er tang noget, som ligger på stranden og lugter fælt.

Læs mere

Tangs antibakterielle mekanismer

Tangs antibakterielle mekanismer Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Vejledning i at bruge tang i maden uden at risikere at få for meget jod.

Vejledning i at bruge tang i maden uden at risikere at få for meget jod. Vejledning i at bruge tang i maden uden at risikere at få for meget jod. Det burde måske nok have været Fødevarestyrelsen eller Sundhedsstyrelsen, der havde lavet denne vejledning. Det har de imidlertid,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Tang kan udrense giftige tungmetaller fra vores krop

Tang kan udrense giftige tungmetaller fra vores krop Tang kan udrense giftige tungmetaller fra vores krop Billederne og teksterne i dette dokument skabte jeg i 2011 som en billedserie med undertekster i Googles daværende billed delingsprogram PicasaWeb.

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

God smag godt håndværk! Fejring

God smag godt håndværk! Fejring God smag godt håndværk! af2012 Fejring 2012 Hvert år den 3. onsdag i september hylder foreningen Store Smagedag den gode smag. Alle danske køkkener og mad håndværkere opfordres til at bruge denne dag til

Læs mere

Måltidsakademiet. MåltidsAkademiet

Måltidsakademiet. MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet MåltidsAkademiet er ramme om medarbejdernes kompetenceudvikling. Her samler og deler vi viden om mad og måltider på tværs af professioner, forvaltninger og sektorer. MåltidsAkademiet er

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Madkultur og livskvalitet

Madkultur og livskvalitet Madkultur og livskvalitet Bente Leed Cand. mag., madhistoriker Ørestad, 22. Januar 2007 (Præsentationen er delvist ændret ndret i forhold til det viste d. 22. januar 2007 pga. ophavsrettigheder til benyttede

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE

ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE ØL I MAD SIDE 1 AF 5 ØL I MAD - LA CUISINE À LA BIÈRE I Danmark er der blevet brygget øl i tusindvis af år. Vores forfædre har anvendt øl flittigt, både i maden og til maden. Traditionen lever stadig,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED GEORGE TSALIS, TRINE MØRK, SUSANNE KOLLE, RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION UNDERSØGELSEN Spørgeskema-data fra

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Folder: Bakkelandet har en mening om mad

Folder: Bakkelandet har en mening om mad Folder: Bakkelandet har en mening om mad Mad er noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er så meget mere end det. Mad er et udtryk,

Læs mere

Tang Thorkils Billedbog

Tang Thorkils Billedbog Tang Thorkils Billedbog Bogen er nogle af de bedste billeder, jeg har taget gennem årene af hverdagsmad, hvor vi privat har brugt spiselig tang som ingrediens. Det er ingen kogebog. Det er en billedbog

Læs mere

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole

En heldig kartoffel. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole En heldig kartoffel Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og fælleskøkkenets Børne Kokkeskole Fortælling om kartoflen Kartoflen hører til natskyggefamilien og den stammer fra Sydamerika, hvor den har været

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere