Protokol for Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2009

Transkript

1 Protokol for Radikal Ungdoms ordinære landsmøde 2009 LANDSMØDEPROTOKOL DEN OKTOBER 2009 Side 1 af 116

2 Indholdsfortegnelse Åbning af landsmødet v/ de landsmødeansvarlige 8 Officiel åbning af landsmødet 8 Formalia 8 Valg af dirigenter 8 Dirigentansvarlig 8 Dirigenter 8 Protokolføreransvarlig 8 Stemmetælleransvarlig 8 Stemmetællere 9 Redaktionsudvalgsansvarlig 9 Redaktionsudvalg 9 Rettidig og retsmæssig indkaldelse 9 Godkendelse af dagsorden 9 Forslag til forretningsorden for Landsmødet Ændringsforslag til forretningsorden: 11 Endelig forretningsorden DE LANDSMØDEANSVARLIGE DIRIGENTER MØDETS ÅBNE OG LUKKEDE DELE BEHANDLING AF SAGER PÅ DAGSORDENEN AFSTEMNINGER BEHANDLING AF FORSLAG TIL PROCEDURE PERSONVALG AFSTEMNINGSPROCEDURER VED PERSONVALG DEADLINES FOR FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG BEHANDLING AF FORSLAG MØDELOKALET ALKOHOLPOLITIK ÆNDRINGER I FORRETNINGSORDENEN 16 Tale v/ Anders Vistisen 17 Mundtlige beretninger ved Landsformand Emil Dyred 17 Mundtlige beretninger ved Hovedbestyrelsesformand Simon Dyhr 17 Mundtlige beretninger ved Sekretariatsleder Marie Helmstedt 17 Debat om mundtlige og skriftlige beretninger 17 Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter 17 A Afskaffelse af støttemedlemskab 17 Motivation 18 Side 2 af 116

3 B Ny stemmeprocedure ved puljevalg 18 Motivation 19 C Redaktør 19 Motivation 20 Ændringsforslag til C Redaktør 21 Motivation 22 D Hovedbestyrelsens mødeantal 22 Motivation 22 E Udvalg og arbejdsgrupper som ansvarlige for eksterne samarbejder 23 Motivation 23 F Fremlæggelse af strategi fra udvalg og arbejdsgrupper 24 Motivation 24 G Fem medlemmer af Arrangementsudvalget 24 Motivation 25 H Formandskabets forhold til Det Radikale Venstre 25 Endelige vedtægter for Radikal Ungdom af Foreningens navn og formål Medlemskab Lokalforeninger Foreningens instrumenter Landsmødet Ekstraordinært landsmøde Hovedbestyrelsen Forretningsudvalget Organisatoriske Udvalg Politiske Udvalg Temaudvalg Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre Hjemmeside Nationale og internationale organisationer og råd Regnskab Forpligtelser Vedtægter Opløsning Ikrafttræden 37 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner 37 A - Intern resolution om kildekritik 37 B Rejserefusion til introkurserne 38 C Honorar til landsformanden 38 D Trykt nyhedsbrev (13, 14) 38 Side 3 af 116

4 Motivation 39 E Hensyn til kødædere 39 Fremlæggelse af årsregnskab for Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet 39 Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for Endeligt arbejdsprogram for Radikal Ungdom Strategiske mål 40 Intern kommunikation 41 Internationale aktiviteter 45 Radikale Venstre 47 Kommunal- og regionsvalg 48 Fremlæggelse af vejledende budget for Kontonr. 48 Kontonavn 48 Budget Budget Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2010 samt vejledende kontingent for Valg af revisionsselskab 53 Behandling af principprogram 53 Endeligt principprogram for Radikal Ungdom af Det moderne udgangspunkt 53 Mennesket 54 Samfundet 54 Demokratiet 56 Behandling af program: Fremtidig vækst og velfærd Indledning 57 DEL 1 57 Skattepolitik 57 Skattelettelser 58 Finansiering 59 DEL 2 60 Det danske arbejdsmarked 60 Erhvervs- og konkurrencepolitik 63 Forskning og udvikling 64 Uddannelse 66 Behandling af IT-politisk program 72 Digital forvaltning 72 Det digitale retssamfund 73 Side 4 af 116

5 Intellektuelle rettigheder 73 Behandling af holdningsprogram 75 Endeligt holdningsprogram for Radikal Ungdom af Individet i det moderne samfund 75 A) Lige muligheder og rettigheder 75 B) Ret 76 C) Et moderne demokrati 76 Velfærd og vækst 77 D) Til gavn for de svageste 77 E) Integration og asyl 78 F) Et socialliberalt arbejdsmarked 78 G) En moderne offentlig sektor 79 H) Grønne forbindelser 80 I) Sundhed, sind og samfund 80 Kultur og uddannelse 81 J) Uddannelsessystemet 81 K) Kultur og medier 82 Det samarbejdende Europa 83 L) Et helt Europa 83 M) Den Europæiske Unions demokrati 83 N) Europæiske prioriteringer 84 Det globale fællesskab 84 O) International ansvarlighed 85 P) En mere lige verden 85 Q) Udviklingspolitik 86 R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning 86 Behandling af eksterne resolutioner 87 A Målet er stadig at vælte VKO-flertallet 87 B Lissabontraktaten skal ratificeres 88 B1 Lissabontraktaten skal ratificeres 88 B2 Lissabontraktaten skal ratificeres 88 C Mindre erhvervsstøtte, mere økonomisk integration i EU! 88 D Den private straffeattest bør afskaffes 89 Motivation 90 E Energieffektive bygninger bør ikke brandbeskattes 90 Motivation 90 F Fælles forældremyndighed 90 Side 5 af 116

6 G Flyt Folketinget! 91 Motivation 91 H De 10 små cyklister skal bære cykelhjelm 91 Motivation 92 I Kommerciel sælfangst skal forbydes 92 L Det offentlige skal tage naturvidenskaben alvorligt 92 Motivation 92 K Digitalisering af de europæiske biblioteker 92 Motivation 93 L Danmark skal tilbage i det udviklingspolitiske førersæde 93 Motivation 95 M Det skal være nemmere at adoptere 95 N Åbenhed om partistøtte 96 Motivation 97 O Den Lokale Heldagsskole en generel omlægning af måden at gøre skole på 97 Motivation 98 P Invester i psykiatrien 99 Motivation 100 Q Krigsminister i stedet for Forsvarsminister 100 Motivation 100 R Ægteskabslovgivningen skal være kønsneutral 101 Motivation 101 S Højere energiafgifter for service-sektoren 101 Motivation 101 T Radikal Ungdom ønsker gennemsigtighed i økonomiske lovforslag 102 Motivation 102 U Mere støtte til vedvarende energi i boliger 102 V Liberalisering af de danske sandkasser 103 Motivation 103 X Øget brug af prøveløsladelse 103 Motivation 103 Z Radikal Ungdom foreslår en differentiering af SU en 103 Motivation 104 Æ Fred fladlusen 105 Politisk debat med Margrethe Vestager 105 Side 6 af 116

7 Personvalg 105 Landsformand 105 Landsnæstformand 106 Landskasserer 106 Forretningsudvalget 107 Formand for Hovedbestyrelsen 107 Næstformand for Hovedbestyrelsen 107 Ordfører for internationale forhold 108 Ordfører for europæiske forhold 108 Ordfører for kultur, ret og etik 108 Ordfører for økonomi- og erhverv 109 Ordfører for social- og sundhed 109 Ordfører for miljø og trafik 109 Ordfører for uddannelse 109 Ordfører for integration medlemmer af internationalt udvalg medlemmer af europaudvalget medlemmer af udvalget for kultur, ret og etik medlemmer af udvalget for erhverv og økonomi medlemmer af udvalget for social og sundhed medlemmer af udvalget for miljø og trafik medlemmer af udvalget for uddannelse medlemmer af udvalget for integration 114 To kritiske revisorer kritiske revisorsuppleanter 115 Eventuelt 115 Side 7 af 116

8 LANDSMØDEPROTOKOL Åbning af landsmødet v/ de landsmødeansvarlige Føres ikke til protokol Officiel åbning af landsmødet Føres ikke til protokol Formalia Valg af dirigenter Dirigentansvarlig Forretningsudvalget indstiller Andreas Frost Steenberg Andreas Frost Steenberg er valgt Dirigenter Forretningsudvalget indstiller Anna Allerslev, Mette Lykke, Rasmus Christensen og Vivian Heinola-Nielsen Anna Allerslev, Mette Lykke, Rasmus Christensen og Vivian Heinola-Nielsen er valgt Valg af protokolførere Protokolføreransvarlig Forretningsudvalget indstiller Sofie Uhre Knattrup Sofie Uhre Knattrup er valgt Protokolførere Forretningsudvalget indstiller Charlotte Trap, Ida Brems, Liv Holm Andersen Marie Schou og Trine Jensen Charlotte Trap, Ida Brems, Liv Holm Andersen Marie Schou og Trine Jensen er valgte Valg af stemmetællere Stemmetælleransvarlig Forretningsudvalget indstiller Jeppe Juul Jeppe Juul er valgt Side 8 af 116

9 Stemmetællere Forretningsudvalget indstiller Hold 1: Amalie Brunsø, Henrik Morsing, Lærke Taidal og Ronja Nielsen Hold 2: Flemming Larsen, Ina Dyggaard, Mathias Kryspin, Sebastian Hvid Jedzini og Tinne Knudsen Hold 3: Christian Vrist Holm, Jonas Søgaard Juul, Jesper-Frank Clausson, Maria Bløndal Jensen og Signe Amalie Kragh Noelsen Amalie Brunsø, Henrik Morsing, Lærke Taidal, Ronja Nielsen, Flemming Larsen, Ina Dyggaard, Mathias Kryspin, Sebastian Hvid Jedzini, Tinne Knudsen, Christian Vrist Holm, Jonas Søgaard Juul, Jesper-Frank Clausson, Maria Bløndal Jensen og Signe Amalie Kragh Nielsen er valgte Valg af redaktionsudvalg Redaktionsudvalgsansvarlig Emil Dyred er valgt Redaktionsudvalg Bastian Schrøder Larsen, Christina Bach Harboe, Ditte Søndergaard og Simon Dyhr er valgte Rettidig og retsmæssig indkaldelse Ifølge vedtægternes 5, stk. 3 skal landsmødet indkaldes med seks ugers varsel. Landsmødet blev indkaldt i en medlemsmail d. 10. september 2009, og efterfølgende i Det Frie Ord nr Med den skriftlige indkaldelse skal der følge en foreløbig dagsorden og et forventet deltagergebyr. Det var også tilfældet. Landsmødet er lovligt indkaldt Godkendelse af dagsorden Foreslået af Forretningsudvalget. Fredag den 23. oktober Introduktion til Landsmødet for førstegangslandsmødedeltagere v. Tidligere formand Andreas Frost Steenberg Indkvartering og bespisning Side 9 af 116

10 20.00 Åbning af Landsmødet v/ de landsmødeansvarlige Officiel åbning af Landsmødet ved Manu Sareen Formalia: Valg af dirigenter, godkendelse af dagsorden og forretningsorden, valg af protokolførere, redaktionsudvalg samt stemmetællere Mundtlig beretning v/ Landsformand Emil Dyred Mundtlig beretning v/ Hovedbestyrelsesformand Simon Dyhr Mundtlig beretning v/ Sekretariatsleder Marie Helmstedt Debat om mundtlige og skriftlige beretninger Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter Hygge og fest Lørdag den 24. oktober Vækning og morgenmad Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner Fremlæggelse af årsregnskab for 2008 v/ Landskasserer Bjarke Vium Søndergaard Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for foreningsåret Fremlæggelse af vejledende budget for 2010, vedtagelse af vejledende budget for 2010 og fastsættelse af kontingent for 2010 samt vejledende kontingent for 2011, og valg af revisionsselskab Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner Fremlæggelse og behandling af ændringsforslag til principprogram, holdningsprogram og eksterne resolutioner Politisk debat med Margrethe Vestager Søndag den 25. oktober Morgenmad Personvalg og resolutionsbehandling Personvalg og resolutionsbehandling Personvalg og resolutionsbehandling Side 10 af 116

11 15.00 Eventuelt Afslutning af Landsmødet v/ Ny landsformand Dagsordenen er godkendt Forslag til forretningsorden for Landsmødet 2008 Ændringsforslag til forretningsorden: A Stillet af: dirigenterne Under punkt 7 efter Skønner dirigenter det nødvendigt tilføjes Skønner dirigenterne det nødvendigt kan motivation og spørgetid begrænses Ændringen er vedtaget B Stillet af: dirigenterne Under punkt 10 Ved behandling af forslag kan en af forslagsstillerne ændres maksimalt 1 min til max 45 sekunders varighed. Ændringen er vedtaget C Ændring af procedure for at få ordet til procedure Stillet af: Lise Lotte Skjoldan Ændringen er faldet Forretningsordenen med ændringer er vedtaget Deadlines: Side 11 af 116

12 Vedtægterne: Ikke vidtgående ændringsforslag til ændringsforslag til kl. 22 fredag Principprogram: ikke vidtgående til ændringsforslag til ændringsforslag kl Interne resolutioner: indtil fredag Ikke vidtgående ændringsforslag til interne resolutioner lørdag 8.30 Holdningsprogram: ændringsforslag til Ikke vidtgående ændringsforslag til ændringsforslag lørdag kl. 11 Velfærd + IT-program: ændringsforslag frem til fredag Eksterne resolutioner: fredag kl Ikke vidtgående ændringsforslag til lørdag Arbejdsprogram + Temaudvalg: lørdag kl Ændringsforslag til ændringsforslag frem til 9.30 lørdag Endelig forretningsorden 1. DE LANDSMØDEANSVARLIGE Landsmødet åbnes af de landsmødeansvarlige. De landsmødeansvarlige er ansvarlige for de praktiske forhold vedrørende Landsmødets afvikling. De landsmødeansvarlige fastsætter i samarbejde med barsheriffen priserne i baren. De landsmødeansvarlige leder valget af fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig. 2. DIRIGENTER Dirigenterne konstaterer mødets lovlighed og leder valget af: 1) seks protokolførere, herunder en protokolansvarlig. 2a) fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne. 2b) ti stemmetællere til at assisterer ved puljevalg. 3) fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget. Herefter indstiller de til godkendelse af dagsorden og forretningsorden. Det påhviler dirigenterne at fremme debatten ved at sørge for den fornødne ro og orden i mødelokalet. Side 12 af 116

13 Ethvert spørgsmål om procedurer afgøres af Landsmødet efter indstilling fra dirigenterne. Hvis der stilles forslag om mistillidsvotum til dirigenterne, fratræder disse straks deres hverv, og den landsmødeansvarlige leder den følgende afstemning om mistillidsvotummet. Her gælder almindeligt flertal. 3. MØDETS ÅBNE OG LUKKEDE DELE Landsmødet vil altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold, jf. vedtægternes 5 (18). Forretningsudvalget afgør på det sidste møde inden landsmødet om andre end organisatoriske dagsordenspunkter skal være lukkede. 4. BEHANDLING AF SAGER PÅ DAGSORDENEN Såfremt en deltager ønsker at komme på talerlisten til behandling af en sag på dagsordenen, markerer vedkommende overfor dirigenterne med sit stemmekort med talsiden vendt mod dirigenterne. En deltager kan få ordet for en kort bemærkning straks efter igangværende indlæg, for at svare på et personligt rettet spørgsmål, eller hvis vedkommende synes at være blevet misforstået af den aktuelle taler. For at få tildelt en kort bemærkning skal vedkommende markere overfor dirigenterne. En kort bemærkning kan højst være af trekvart minuts varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt. 5. AFSTEMNINGER Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen, jf. vedtægternes 5 (12). Enhver afgørelse træffes ved almindeligt flertal, jf. vedtægternes 5 (13). Undtaget er beslutning om tildeling eller fratagelse af æresmedlemsskab, jf. vedtægternes 2 (5), og ændringer af vedtægterne, principprogrammet eller denne forretningsorden, som kræver 2/3-flertal. Beretninger tages til efterretning eller ej, ved afstemning. Der stemmes kun om de mundtlige beretninger. Personvalg er skriftlige såfremt det påkræves af vedtægterne 5 (16), eller en landsmødedeltager begærer dette. Øvrige afstemninger er ikke skriftlige medmindre en landsmødedeltager begærer dette. 6. BEHANDLING AF FORSLAG TIL PROCEDURE Behandling af forslag til procedure afbryder straks behandlingen af sager på dagsordenen. Afstemning om procedure går forud for afstemning om sager på dagsordenen. En deltager får straks ordet til procedure, hvis vedkommende overfor dirigenterne markerer dette ved at række en hånd i vejret med håndfladen vendt mod dirigenterne. Taletiden kan højst være af 1½ minuts varighed. Dog kan dirigenterne suspendere fra dette, hvis dirigenterne finder det nødvendigt. Side 13 af 116

14 7. PERSONVALG Ethvert medlem af Radikal Ungdom kan kandidere til enhver post. Dette kan også gøres ved at en anden opstiller vedkommende, og vedkommendes kandidatur er bekræftet skriftligt til dirigenterne. Opstilling af kandidater til diverse personvalg kan finde sted frem til de konkrete personvalgs afholdelse. Ved valg af landsformand kan hver kandidat motivere i op til 5 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 45 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af næstformand kan hver kandidat motivere i op til 3 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 45 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af landskasserer og forretningsudvalgsmedlemmer kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af formand for Hovedbestyrelsen og næstformand for Hovedbestyrelsen samt ved valg af ordførere kan hver kandidat motivere i op til 2 minutter. Efterfølgende vil der være mulighed for kommentarer og spørgsmål af maksimalt 30 sekunders varighed. Efter hver 3. spørger vil kandidaterne have mulighed for svar af 1 minuts varighed. Ved valg af medlemmer til de til ordførerne tilknyttede politiske udvalg kan hver kandidat motivere i op til 1 minut. Efterfølgende vil der ikke være mulighed for spørgsmål. Ved valg af kritiske revisorer samt revisorsuppleanter kan hver kandidat motivere i op til 1 minut. Efterfølgende vil der ikke være mulighed for spørgsmål. Skønner dirigenterne at der er tilstrækkelig tid kan der åbnes op for spørgsmål og/eller bevilges tid til længere spørgsmål eller svar. Skønner dirigenterne det nødvendigt kan motivation og spørgetid begrænses Dirigenterne afgør ved lodtrækning rækkefølgen af kandidaternes taler. 8. AFSTEMNINGSPROCEDURER VED PERSONVALG Personvalg er skriftlige, såfremt det påkræves af vedtægternes 5 (16). Ved valg til poster, der kun kræver én repræsentant, foretages valg jf. vedtægternes 5 (14). Ved valg til poster med flere repræsentanter foretages puljevalg jf. vedtægternes 5 (15). Stemmesedlen er ugyldig, hvis der er stemt flere gange på én kandidat, samt hvis der er skrevet andet der ikke har med valget at gøre. Side 14 af 116

15 9. DEADLINES FOR FORSLAG OG ÆNDRINGSFORSLAG Enkeltpersoner kan fremsætte forslag til behandling. Alle forslag, der ønskes sat til behandling og afstemning, skal indleveres skriftligt til dirigenterne. Landsmødet kan efter indstilling fra dirigenterne beslutte at dispensere for deadlines til mindre vidtgående ændringsforslag eller opstille nye deadlines for samme. Mindre vidtgående ændringsforslag må ikke ændre ved målet eller meningen med det oprindelige forslag. Der kan jf. vedtægternes 18 (1-3) ikke stilles ændringsforslag til vedtægterne på landsmødet. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. Deadline for disse er fredag kl. 22:00. Der kan jf. vedtægternes 5 (1) ikke stilles ændringsforslag til principprogrammet på landsmødet. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. Deadline for disse er fredag kl. 22:00. Forslag og ændringsforslag til holdningsprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag kan stilles frem til lørdag kl. 11:00. Forslag og ændringsforslag til arbejdsprogrammet kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede ændringsforslag kan stilles frem til lørdag kl. 9:30. Det samme gælder forslag om oprettelse og emne for temaudvalg, der skal stilles som et ændringsforslag til arbejdsprogrammet. Forslag og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Ikke vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede forslag til og ændringsforslag til interne resolutioner kan stilles frem til lørdag kl. 8:30. Forslag og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til fredag kl. 24:00. Ikke vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede forslag til og ændringsforslag til eksterne resolutioner kan stilles frem til lørdag kl. 11: BEHANDLING AF FORSLAG Ved behandling af forslag kan en af forslagsstillerne motivere i op til 1½ minutter, derefter er der mulighed for kommentarer af maksimalt 45 sekunder varighed. Dirigenterne kan vurdere om forslagsstillere af ændringsforslag skal undtages fra den almindelige taletid. Hvis dirigenterne finder det nødvendigt, kan dirigenterne stille forslag om: a) en strammere begrænsning af taletiden, b) at talelisten lukkes efter næstfølgende indlæg, Side 15 af 116

16 c) at forslaget sendes til behandling i redaktionsudvalget, d) at der foretages en prøveafstemning. Af en prøveafstemnings resultat udleder dirigenterne om fortsat debat er nødvendig og stiller forslag i overensstemmelse hermed. Hvis et forslag er sendt i redaktionsudvalget har redaktionsudvalget mulighed for, a) at sætte et indkommet forslag direkte til afstemning, hvis forslagets indhold skønnes at være af principiel karakter eller b) at udarbejde sit eget forslag, som skal tage udgangspunkt i det indkomne forslag og i den forløbne debat på Landsmødet. Behandling af eksterne resolutioner prioriteres af redaktionsudvalget i forhold til aktualitet og fremsættelsestidspunkt. Er et forslag af ren redaktionel karakter kan dirigenterne, hvis forslagsstillerne er enige heri, beslutte af det rettes i forslaget uden yderligere behandling. Forslag der grundet tidspres ikke nås behandlet på Landsmødet, behandles videst muligt på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. 11. MØDELOKALET Det påhviler den enkelte mødedeltager at sørge for, at mødearealet og andre benyttede lokaliteter holdes i forsvarlig stand. Skader på materialet meddeles de landsmødeansvarlige. Rygning er ikke tilladt inden døre. Alle deltagere hjælper efter mødets afslutning hinanden med at rydde op og gøre rent. 12. ALKOHOLPOLITIK Ved Radikal Ungdoms landsmøde er det tilladt at nyde alkohol i forsvarligt omfang. Det vil sige, at det ikke er tilladt at drikke sig fra sans og samling. Der vil til landsmødet være mindst 3 ædruvagter pr. dag, som skal hjælpe med at imødegå uheldige situationer - derfor skal påbud fra ædruvagterne efterkommes med det samme. Ædruvagterne er der for vores alle sikkerhed og velvære. En deltagers alkoholindtag må aldrig betyde at en deltager ikke kan deltage aktivt i programmet. Det forventes af alle, at de kan leve op til dette. Kan man ikke leve op til dette, kan man miste retten til rejserefusion. 13. ÆNDRINGER I FORRETNINGSORDENEN Ændringer i forretningsordenen kan kun ske med mindst 2/3-flertal. Ændring af forretningsordenen som følge af ændringer af vedtægterne finder automatisk sted uden afstemning. Forretningsordenen med ændringer er godkendt Side 16 af 116

17 Tale v/ Anders Vistisen Føres ikke til protokol Mundtlige beretninger ved Landsformand Emil Dyred Føres ikke til protokol Mundtlige beretninger ved Hovedbestyrelsesformand Simon Dyhr Føres ikke til protokol Mundtlige beretninger ved Sekretariatsleder Marie Helmstedt Føres ikke til protokol Debat om mundtlige og skriftlige beretninger Debatten føres ikke til protokol Landsformandens beretning er taget til efterretning Hovedbestyrelsesformandens beretning er taget til efterretning Sekretariatslederens beretning er taget til efterretning Fremlæggelse og behandling af forslag til vedtægter A Afskaffelse af støttemedlemskab Stillet af Emil Dyred, Marie Helmstedt, Mette Nord, Simon Dyhr, Toke Helmø, Krister Astor, Bjarke Søndergaard, Luis Andersen, Jeppe Holt, Bastian Larsen og Christina Bach Harboe 3 slettes 3. Støttemedlemsskab (1) Støttemedlem kan enhver være, som anerkender foreningens vedtægter som er fyldt 30 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre (2) Medlemmer overgår til støttemedlemmer når de er fyldt 30 år. Side 17 af 116

18 (3) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Støttemedlemskabet ophører tillige, hvis et støttemedlem ikke har bekræftet støttekontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår (4) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et støttemedlem af Radikal Ungdom. Dette kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal. (5) Hovedbestyrelsen ekskluderer støttemedlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende. Motivation På sidste landsmøde blev støttemedlemsskabsparagraffen indført for at understrege, at Radikal Ungdom var en ungdomsforening for folk under 30 og i håb om at ældre medlemmer ville være villige til at give os et større bidrag. Kontingentet for støttemedlemmer blev af Landsmødet fastsat til 300 kr. Antagelsen har vist sig at være forkert, og Radikal Ungdom har pr d. 29. september 27 støttemedlemmer mod 123 medlemmer over 30 på samme tidspunkt sidste år. 15 af disse er over 60. Det betyder, at vi risikerer at miste op mod 70 procent af vores medlemmer over 30 inden dettes års udgang. Dette sandsynliggøres af, at sekretariatet har modtaget en del henvendelser fra folk over 30, der ikke længere ønsker at være medlem af Radikal Ungdom med direkte henvisning til deres placering i støttemedlemsskabskategorien. Derfor ønsker vi at afskaffe støttemedlemsskabet for på sigt at kunne genopbygge en stor gruppe af ældre medlemmer, der yder moralsk og økonomisk støtte til Radikal Ungdom. Ændringsforslaget er vedtaget B Ny stemmeprocedure ved puljevalg Stillet af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget 6. Landsmødet (15) Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg. Ved puljevalg stemmer hver person på samtlige opstillede kandidater prioriteret i den rækkefølge, man ønsker dem valgt. De kandidater, der opnår det laveste samlede pointtal er valgt. Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre som skal vælges, frafalder retten til prioriteret valg. Der kan stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke Side 18 af 116

19 kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. Ændres til Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg. Ved puljevalg stemmer hver person på det antal kandidater der er pladser til. De kandidater der opnår flest stemmer er valgt. Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre som skal vælges stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. Motivation Den nuværende form for puljevalg har en række indbyggede ulemper. Dens fordel er at den giver en tydelig rækkefølge på kandidaterne, hvilket ikke er brugbart eller relevant da vi i Radikal Ungdom ikke benytter denne. Rækkefølgen vil kun være relevant såfremt vi fx benyttede suppleanter. Ulemperne er bl.a. at den giver et større incitament til ikke at stemme på de kandidater man helst ser valgt, men i stedet stemme taktisk. Dette giver de erfarne medlemmer en urimelig fordel. En anden ulempe ved det nuværende system er at det for nye medlemmer er svært at finde ud af, hvilket betyder unødvendigt mange ugyldige stemmer. En tredje ulempe ved det nuværende system er at den tager meget lang tid at tælle op, da der er lige så mange pointmuligheder som kandidater og stemmetællerne skal sikre det går op. Med den nye metode imødegås disse ulemper. Metoden er simpel både for den der afgiver stemmen og dem der tæller stemmerne op. Fordelen ved at stemme taktisk er langt mindre. Ændringsforslaget er vedtaget C Redaktør Stillet af Hovedbestyrelsen 8. Hovedbestyrelsen (3) f) Redaktør for medlemsbladet og redaktør for hjemmesiden Ændres til f) Skrivende redaktør og redaktør for hjemmesiden Side 19 af 116

20 10. Organisatoriske Udvalg (4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt redaktøren for hjemmesiden, redaktøren for medlemsbladet og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. Ændres til Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt redaktøren for hjemmesiden, den skrivende redaktør og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. 14. Medlemsblad og hjemmeside (1) Hovedbestyrelsen vælger en redaktør for foreningens medlemsblad og en redaktør for foreningens hjemmeside. Redaktørerne er ansvarshavende for mediers indhold. (2) Forretningsudvalget fungerer som bestyrelse for medlemsbladet og hjemmesiden og har det overordnede ansvar for medlemsbladet og hjemmesiden. Redaktørerne står for den daglige drift og udvikling af medierne. (3) Hovedbestyrelsen kan fratage en redaktør sit hverv, jf. 7, stk. 7. Forretningsudvalget kan suspendere en redaktør til det førstkommende hovedbestyrelsesmøde. Ændres til 14. Redaktørerne (1) Hovedbestyrelsen vælger en skrivende redaktør og en redaktør for foreningens hjemmeside. (2) Den skrivende redaktør er ansvarlig for i samarbejde med Sekretariatet og Forretningsudvalget at udgive nyhedsbreve som sendes ud til foreningens medlemmer. (3) Redaktøren for foreningens hjemmeside er ansvarlig for dennes indhold. (4) Forretningsudvalget fungerer som bestyrelse for hjemmesiden og har det overordnede ansvar for hjemmesiden. Redaktørerne står for den daglige drift og udvikling af medierne. (5) Hovedbestyrelsen kan fratage en redaktør sit hverv, jf. 7, stk. 7. Forretningsudvalget kan suspendere en redaktør til det førstkommende hovedbestyrelsesmøde. Motivation Foreningens medlemsblad, Det Frie Ord, som udkommer 4 gange årligt er ikke effektivt nok til at aktivere de passive medlemmer. Den langsomme udgivelse, som er tilfældet ved at lave et helt blad gør at det ikke er aktuelt nok til, at være til gavn for de aktive medlemmer. Derfor skal medlemsbladet, Det Frie Ord, erstattes at skriftlige nyhedsbreve som sendes ud til medlemmerne og kommer til at fokusere på, Hvad får du ud af dit medlemskab? samt Hvordan bliver du aktiv?. Nyhedsbrevene skal derfor indeholde hvad Side 20 af 116

21 Radikal Ungdom har lavet siden sidste brev (udmeldinger, nyt vedtaget politik, kampagner, arrangementer osv.), samt hvad der kommer til at ske indtil det næste nyhedsbrev, altså hvilke tilbud til aktivitet foreningen har. Da ændringsforslag til C er mere vidtgående, erstattes ovenstående ændring af nedenstående. Ændringsforslag til C Redaktør Stillet af Emil Dyred, Simon Dyhr, Bastian Larsen, Christina Judson, Bjarke Søndergaard, Mette Nord, Jeppe Bang Schou Jensen, Luis Andersen, Jeppe Holt, Toke Helmø, Tinne Knudsen, Jonas Lybech, Christina Bach Harboe, Jacob Packert og Ditte Søndergaard 8. Hovedbestyrelsen (3) e) Skrivende redaktør og redaktør for hjemmesiden ændres til e) politisk redaktør og teknisk redaktør for hjemmesiden 10. Organisatoriske Udvalg (4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt redaktøren for hjemmesiden, den skrivende redaktør og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. Ændres til Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt den tekniske redaktør og den politiske redaktør for hjemmesiden og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. 14. Redaktørerne (1) Hovedbestyrelsen vælger en skrivende redaktør og en redaktør for foreningens hjemmeside. (2) Den skrivende redaktør er ansvarlig for i samarbejde med Sekretariatet og Forretningsudvalget at udgive nyhedsbreve som sendes ud til foreningens medlemmer. (3) Redaktøren for foreningens hjemmeside er ansvarlig for dennes indhold. Ændres til (1) Hovedbestyrelsen vælger en politisk redaktør og en teknisk redaktør for foreningens hjemmeside. Side 21 af 116

22 (1) Den politiske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens politiske indhold og den redaktionelle linje. (1) Den tekniske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens visuelle udtryk, opsætning og opdatering. Motivation Ændringsforslaget præciserer den arbejdsfordeling, der vil bestå på hjemmesiden efter afskaffelsen af Det Frie Ord. Formålet er at sikre, at hjemmesiden kan udfylde den dobbelte rolle som redskab til at kommunikere foreningens politik eksternt og internt samt reklamere for foreningens aktiviteter for interesserede og medlemmer. Ændringsforslaget er vedtaget Det samlede ændringsforslag C er ved skriftlig afstemning vedtaget med stemmerne: 72 for 23 imod 1 blank D Hovedbestyrelsens mødeantal Stillet af Bastian Larsen og Emil Dyred 8. Hovedbestyrelsen (5) Hovedbestyrelsen skal afholde mindst fem årlige møder Ændres til Hovedbestyrelsen skal afholde mindst fire årlige møder Motivation I sensommeren af hvert foreningsår sander de fleste aktive medlemmers kalendre til. Dette skyldes blandt andet, at der ligger to hovedbestyrelsesmøder med en måneds mellemrum. Det har desuden vist sig, at der ofte på disse møder er problemer med at sammensætte en tilstrækkeligt indholdsfyldt dagsorden til at retfærdiggøre indkaldelsen. Derfor giver det god mening at reducere antallet af hovedbestyrelsens møder til at fire, således at der ligger et i hver af foreningsårets kvartaler. Forslaget er faldet Side 22 af 116

23 E Udvalg og arbejdsgrupper som ansvarlige for eksterne samarbejder Stillet af Vivian Heinola, Jonas Lybech Jensen, Anne Sophie Callesen, Emil Dyred og Simon Dyhr 8. Hovedbestyrelsen (8) Hovedbestyrelsen kan gøre udvalg og arbejdsgrupper ansvarlige for samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer. Tilføjes og lyder herefter Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål. Hovedbestyrelsen kan gøre udvalg og arbejdsgrupper ansvarlige for indgåelse af samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer. Hovedbestyrelsen indstiller på vegne af Radikal Ungdom kandidater til poster i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af. Konsekvensændring 9. Forretningsudvalget (1) Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer samt foreningens sekretariat, medlemsblad og hjemmeside. Ændres til Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog 8 stk. 8 samt foreningens sekretariat, medlemsblad og hjemmeside. Motivation Siden 2003 har Radikal Ungdom i stigende omfang indgået i projektsamarbejder med organisationer i udlandet. Disse samarbejder varetages typisk af arbejdsgrupper nedsat af Hovedbestyrelsen. Udover at disse arbejdsgrupper har ansvaret for disse samarbejders konkrete udfoldelse, så indgår arbejdsgrupperne ligeledes økonomiske aftaler baseret på fondsmidler fra forskellige institutioner, hvoraf DUF er den største bidragsyder. Dette er en grundlæggende del af arbejdsgruppernes arbejde og eksistensberettigelse. Præmisserne for arbejdsgruppernes arbejde, herunder økonomiske kompetencer beskrives i de kommissorier HB vedtager i forbindelse med nedsættelse af de enkelte arbejdsgrupper. Problemet er, at HB ifølge nuværende vedtægter ikke har kompetence til at uddele dette ansvar til arbejdsgrupper. Gældende praksis er således ulovlig. Dette principielle problem kan blive et reelt problem i forhold til DUF og kan ikke mindst et økonomisk-juridisk problem i forbindelse med fremtidige samarbejder. Side 23 af 116

24 Ændringsforslaget er vedtaget F Fremlæggelse af strategi fra udvalg og arbejdsgrupper Stillet af Vivian Heinola, Jonas Lybech Jensen, Anne Sophie Callesen, Emil Dyred og Simon Dyhr 8 Hovedbestyrelsen (6) Udvalg og arbejdsgrupper jf. 8 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Tilføjes og lyder herefter Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Udvalg og arbejdsgrupper jf. 8 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et landsmøde. Motivation Såfremt Hovedbestyrelsen nedsætter arbejdsgrupper til at varetage samarbejdet med nationale eller internationale råd og organisationer vil det være hensigtsmæssigt om disse arbejdsgrupper fremlægger deres strategi for arbejdet, således at dette forbliver i overensstemmelse med Hovedbestyrelsens intentioner for arbejdsgruppen. Ændringsforslaget er vedtaget G Fem medlemmer af Arrangementsudvalget Stillet af Hovedbestyrelsen, Forretningsudvalget og Arrangementsudvalget 10. Organisatoriske Udvalg (1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt ti medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge og afholde kurser og lignende arrangementer for foreningens medlemmer. Ændres til (1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fem medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge og afholde kurser og lignende Side 24 af 116

25 arrangementer for foreningens medlemmer. Konsekvensændring 8. Hovedbestyrelsen (3) c) Ti medlemmer af arrangementsudvalget, Ændres til c) Fem medlemmer af arrangementsudvalget, Motivation Det har i det forløbende foreningsår vist sig at arrangementsudvalget har været for stort. Udvalget er ikke blevet fyldt og det høje antal medlemmer har betydet at ikke alle medlemmer ikke taget nok ansvar. I arbejdsprogrammet ligges også op til arrangementsudvalget er ansvarlig for færre arrangementer. De to udvalgsweekender forsvinder og landsmødet overgår til en arbejdsgruppe under forretningsudvalget. Derfor er det oplagt at reducere antallet af medlemmer af Arrangementsudvalget og på den måde sikre et mere velfungerende og ansvarligt udvalg Ændringsforslaget er vedtaget H Formandskabets forhold til Det Radikale Venstre Stillet af Jonas Lybech Jensen, Jacob Packert, Emil Dyred, Christina Judson, Kjartan Andsbjerg og Jeppe Juul 13 slettes Ændringsforslaget er ved skriftlig afstemning faldet med stemmerne For 33 Imod 51 Blanke 3 Endelige vedtægter for Radikal Ungdom af Foreningens navn og formål (1) Foreningens navn er Radikal Ungdom af 1994 (RU). (2) Foreningens formål er at samle unge om aktivt politisk arbejde for at udvikle politik med udgangspunkt i de radikale principper, at bidrage til den demokratiske debat, Side 25 af 116

26 at påvirke beslutningstagere, særligt Det Radikale Venstre, at fremme international dialog og samarbejde, at bidrage til medlemmernes personlige udvikling. (3) Foreningen baserer sit virke på demokratiske værdier, herunder respekten for dialog og forskellighed. (4) Foreningens formål udmøntes hvert år i arbejdsprogrammet. 2. Medlemskab (1) Medlem kan enhver være, som anerkender foreningens vedtægter, som har erklæret sit medlemskab overfor landsforeningen, som er fyldt 12 år og som ikke tilslutter sig andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre. (2) Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningen. Medlemskabet ophører tillige, hvis et medlem ikke har bekræftet sit medlemskab af Radikal Ungdom ved kontingentindbetaling i det senest afsluttede regnskabsår. (3) Hovedbestyrelsen kan med to tredjedeles flertal suspendere et medlem af Radikal Ungdom. Dette kan kun ske såfremt medlemmet modarbejder foreningens interesser. Beslutningen om eksklusion af et suspenderet medlem træffes af landsmødet med to tredjedeles flertal. (4) Hovedbestyrelsen ekskluderer medlemmer, som er medlem af andre danske partipolitiske ungdomsorganisationer eller danske politiske partier, heraf undtaget Det Radikale Venstre, efter at Forretningsudvalget har suspenderet vedkommende. (5) Lokalforeninger og medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indstille en person til æresmedlemskab af Radikal Ungdom. Indstillingen kan kun ske på et ordinært og lovligt indvarslet hovedbestyrelsesmøde og skal tiltrædes af førstkommende Landsmøde. I begge forsamlinger skal indstillingen vedtages med to tredjedeles flertal. (6) Æresmedlemskab indebærer et livslangt, fuldt og kontingentfrit medlemskab af Radikal Ungdom af Æresmedlemskabet kan ophæves ved medlemmets skriftlige udmeldelse eller ved indstilling om ophør efter samme procedure som ved indstillingen, jf. stykke Lokalforeninger (1) Enhver lokal sammenslutning af medlemmer af Radikal Ungdom, der anerkender og overholder landsforeningens vedtægter, kan af Forretningsudvalget optages som en lokalforening af Radikal Ungdom. Side 26 af 116

27 (2) Ønsker medlemmer i et område, der allerede er dækket af en lokalforening, at oprette en anden lokalforening, og tilkendegiver et antal medlemmer i dette område intet ønske om at tilhøre en bestemt lokalforening, fastsætter Forretningsudvalget efter forhandling med de berørte lokalforeninger, hvilke medlemmer, der tilhører hvilken lokalforening. (3) Lokalforeningernes navn skal indeholde Radikal Ungdom eller Radikale Ungdom. (4) Lokalforeningerne og landsforeningen er forpligtede til indenfor en måned at underrette hinanden om ændringer i medlemsforhold, herunder valgte til tillidsposter. (5) Hver lokalforening er forpligtet til at tilsende Landsforeningen lokalforeningens generalforsamlingsreferat, årsregnskab og, hvis der er foretaget ændringer i disse, vedtægter. Dette skal ske senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse. Lokalforeningerne skal løbende indsende referater af bestyrelsesmøder. Landsforeningen er forpligtiget til inden to måneder efter landsmødets afholdelse at sende protokollen over landsmødet til lokalforeningerne og snarest efter landsmødet at udsende vedtægterne, hvis disse er blevet ændret. Landsforeningen er desuden forpligtet til løbende at udsende referater af forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens møder. (6) En lokalforening kan udelukkes fra landsforeningen, hvis denne ikke overholder landsforeningens vedtægter eller formål. Beslutning herom træffes af Hovedbestyrelsen og forelægges til godkendelse på førstkommende Landsmøde. (7) Lokalforeningerne fungerer økonomisk uafhængigt af landsforeningen, dog således at kontingentopkrævningen foretages af landsforeningen. (8) Lokalforeningerne er berettigede til mindst halvdelen af det kontingent, som Radikal Ungdom opkræver på deres vegne. Den nærmere andel beløbet fastsættes af Landsmødet. (9) Lokalforeningerne kan fastsætte eget kontingent som erstatter lokalforeningsandelen, såfremt dette meddeles landsforeningen. Det samlede kontingent til Radikal Ungdom skal dog minimum være 75 kr. (10) Lokalforeninger indenfor et geografisk område kan danne sammenslutninger uden det påvirker deres forhold til landsforeningen. 4. Foreningens instrumenter (1) Radikal Ungdoms Principprogram vedtages og ændres af Landsmødet med to tredjedeles flertal, og kun såfremt forslagene til ændringer i principprogrammet er Radikal Ungdom i hænde senest tre uger før Landsmødet. Principprogrammet angiver de grundlæggende principper for Radikal Ungdoms politik, og foreningens øvrige politik skal således være i overensstemmelse med Principprogrammet. (2) Radikal Ungdoms Holdningsprogram angiver foreningens holdninger til konkrete politikområder og Side 27 af 116

28 vedtages og ændres af Landsmødet. Landsmødet kan dog beslutte, at forslag til ændringer i Holdningsprogrammet, som landsmødet ikke kan nå at behandle, behandles af Hovedbestyrelsen på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde. (3) Det ordinære landsmøde vedtager for hvert foreningsår et arbejdsprogram, der angiver de overordnede indsatsområder for det kommende foreningsår og de langsigtede strategiske mål. Forretningsudvalget udarbejder et udkast til Hovedbestyrelsen, der fremlægger et forslag til Landsmødet. (4) Radikal Ungdoms øvrige politik vedtages af Landsmødet eller Hovedbestyrelsen i form af (eksterne) resolutioner, der gælder i to år eller til de ændres eller ophæves. Politisk Udvalg kan vedtage aktuel politik på foreningens vegne. Resolutioner kan tildeles programstatus, så de gælder til de ændres eller ophæves. (5) Landsmødet kan træffe beslutning om organisatoriske forhold og om supplerende bestemmelser til arbejdsprogrammet i form af (interne) resolutioner, der gælder til førstkommende landsmøde. (6) Det ordinære landsmøde vedtager et vejledende budget, mens det bindende budget vedtages af Forretningsudvalget. 5. Landsmødet (1) Radikal Ungdoms øverste myndighed er det ordinære Landsmøde, der afholdes hvert år i oktober. (2) Landsmødet kan behandle alle landsforeningens organisatoriske og politiske forhold og fastlægger Radikal Ungdoms politiske linje. (3) Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget med seks ugers varsel til samtlige medlemmer. Med skriftlig indkaldelse følger en foreløbig dagsorden, der jf. nedenstående mindst indeholder følgende punkter: a) Vedtagelse af dagsorden. b) Vedtagelse af forretningsorden. c) Fremlæggelse af beretninger, jf. stk. 7. d) Behandling af forslag til vedtægtsændringer, jf. 18. e) Fremlæggelse af årsregnskab, perioderegnskab og forventet resultat, jf. stk. 7. f) Valg af revisionsselskab, jf. stk. 8. g) Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for hhv. medlemmer og støttemedlemmer, jf. stk. 9. h) Vedtagelse af arbejdsprogram og vejledende budget, jf. 5, stk. 3 og 6. i) Personvalg, jf. stk. 10 og stk j) Eventuelt. Side 28 af 116

29 Under punktet eventuelt kan der ikke vedtages noget. (4) Adgang og taleret til Landsmødet har medlemmer, der ved landsmødets begyndelse har betalt kontingent for det indeværende regnskabsår. (5) Stemmeret har medlemmer, som har betalt adgangsgebyr. Forventet størrelse af adgangsgebyret skrives i indkaldelsen til Landsmødet. (6) Landsmødet vælger forud for dagsordenen: 1. fem dirigenter, herunder en dirigentansvarlig 2. fem protokolførere, herunder en protokolansvarlig 3. fem stemmetællere, herunder en ansvarlig for stemmetællerne 4. fem medlemmer af et redaktionsudvalg, herunder en ansvarlig for redaktionsudvalget. På det sidste hovedbestyrelsesmøde inden landsmødet nedsætter hovedbestyrelsen et foreløbigt redaktionsudvalg bestående af landsformanden samt fire øvrige medlemmer; hovedbestyrelsen vælger heraf én som ansvarlig. (7) Forud for landsmødet aflægger medlemmerne af forretningsudvalget, formanden for Hovedbestyrelsen, sekretæren for Politisk Udvalg, formændene for temaudvalgene og sekretariatslederen en skriftlig beretning. På landsmødet aflægger landsformanden, formanden for Hovedbestyrelsen og sekretariatslederen mundtlig beretning. Desuden fremlægges: 1. Årsregnskab revideret af revisor og de valgte kritiske revisorer. 2. Perioderegnskab for regnskabsårets slutning til en måned før landsmødet sammen med forventet resultat for indeværende regnskabsår. De mundtlige beretninger og regnskab sættes særskilt til afstemning. Regnskab skal fremlægges, før vejledende budget og arbejdsprogram for det kommende år fremlægges, og før person- og revisorvalg gennemføres. (8) Landsmødet vælger efter indstilling fra Forretningsudvalget revisionsselskab. (9) Landsmødet fastsætter kontingentet for hhv. medlemmer og støttemedlemmer for det kommende regnskabsår, samt fordelingen af dette mellem lokalforeningerne og Landsforeningen, jf. 4 stk. 8. Endvidere fastsættes vejledende kontingent for det efterfølgende regnskabsår. (10) Landsmødet vælger først en landsformand, dernæst en næstformand for landsforeningen og en landskasserer samt ved puljevalg, jf. stk. 15, yderligere fire medlemmer af Forretningsudvalget. Landsmødet vælger derefter formand og næstformand for Hovedbestyrelsen. Herefter vælges ordførere. Ordførerne vælges i følgende rækkefølge 1. Ordfører for internationale forhold 2. Ordfører for europæiske forhold Side 29 af 116

30 3. Ordfører for kultur, ret og etik 4. Ordfører for erhverv og økonomi 5. Ordfører for social og sundhed 6. Ordfører for miljø og trafik 7. Ordfører for uddannelse 8. Ordfører for integration Derefter vælges ordførere for de af landsmødet nedsatte temaudvalg. Endelig vælger Landsmødet medlemmer af ordførernes udvalg, jf. 11, stk. 5., 12, stk. 2. Landsmødet vælger desuden to kritiske revisorer samt derefter to revisorsuppleanter. (11) Landsmødet kan nedsætte eller pålægge Hovedbestyrelsen at nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til efterfølgelse af bestemte politiske og/eller organisatoriske interesser, eller til udarbejdelse af forslag til Radikal Ungdoms politik. (12) Landsmødet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede deltager i afstemningen. (13) Afgørelser på Landsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal, bortset fra tilfælde nævnt i disse vedtægter. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. (14) Ved valg til poster, hvor der kun skal vælges én person, stemmes på én person, og den, der modtager et flertal af de afgivne stemmer er valgt. Er der flere end to opstillede og opnår ingen kandidat et flertal af de afgivne stemmer foretages uden yderligere debat en ny afstemning, hvor den kandidat der fik færrest stemmer udgår. Denne procedure gentages indtil der er en kandidat, der har opnået flertal eller der kun er to kandidater tilbage. Hvis der kun er to kandidater, er den, der modtager flest stemmer umiddelbart valgt. Ved stemmelighed foretages ny afstemning omfattende de kandidater, der er tilbage, for hvem valget ikke kunne afgøres. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. (15) Valg, hvor flere personer skal vælges, foretages ved puljevalg. Ved puljevalg stemmer hver person på det antal kandidater der er pladser til. De kandidater der opnår flest stemmer er valgt. Ved puljevalg, hvor der kun er det antal kandidater eller færre som skal vælges stemmes blankt eller delvist blankt ved at udelade et eller flere navne på stemmesedlen. Ved stemmelighed ved puljevalg foretages ny afstemning omfattende de kandidater, for hvem valget ikke kunne afgøres ved første afstemning. Står stemmerne stadig lige, afgøres det ved lodtrækning. (16) Samtlige personvalg er skriftlige, og i øvrigt foretages skriftlig afstemning på begæring af et i forretningsordenen fastsat antal stemmeberettigede. Side 30 af 116

31 Stemmetal offentliggøres på landsmødet. Regler tilsvarende til stk. 14 og 15 samt dette stykke benyttes ved Hovedbestyrelsens og Forretningsudvalgets valg af personer. (17) Landsmødet fører alle forslag og beslutninger til protokols. Protokollen skal efterfølgende underskrives af landsformanden, den dirigentansvarlige samt den protokolansvarlige. (18) Forretningsudvalget afgør på sidste møde inden Landsmødet, om punkter på Landsmødet skal være åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold. (19) Forretningsudvalget kan til Landsmødet indbyde personer, hvis deltagelse Forretningsudvalget finder ønskelig. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles. (20) Landsmødet fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. 6. Ekstraordinært landsmøde (1) Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 10 % af medlemmerne af Radikal Ungdom kan indkalde til ekstraordinært landsmøde. (2) Ekstraordinært Landsmøde indkaldes med mindst tre ugers varsel til samtlige medlemmer. Med indkaldelsen følger en foreløbig dagsorden. (3) Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være landsforeningen i hænde senest 14 dage før det ekstraordinære landsmøde. (4) Indkalderen afgør, om punkter på det ekstraordinære Landsmøde skal være åbne eller lukkede. Dog skal mødet altid være lukket ved forhandlinger om organisatoriske forhold. (5) Såfremt indkalderen ikke træffer beslutning om dette, kan Forretningsudvalget til det ekstraordinære landsmøde indbyde personer, hvis deltagelse forretningsudvalget finder ønskeligt. Disse kan efter Landsmødets tilladelse udtale sig om spørgsmål, der behandles. (6) Fremlæggelser og procedurer er i øvrigt som for det ordinære landsmøde. 7. Hovedbestyrelsen (1) Hovedbestyrelsen er foreningens højeste organisatoriske og politiske myndighed mellem landsmøderne. Hovedbestyrelsen udstikker de overordnede organisatoriske og politiske retningslinjer for foreningen og er således knudepunkt for den politiske og organisatoriske diskussion i foreningen og et samlingspunkt for Forretningsudvalg, temaudvalg, arbejdsgrupper og lokalforeninger. (2) Hovedbestyrelsen består af: a) Formand og næstformand for Hovedbestyrelsen b) Medlemmer af Forretningsudvalget Side 31 af 116

32 c) Ordførerne fra Politisk Udvalg d) Én repræsentant for hver lokalforening såfremt de har valgt en Ingen kan beklæde mere end én post i Hovedbestyrelsen. Sekretariatslederen og redaktørerne af hjemmesiden samt tovholdere for nedsatte arbejdsgruppe kan tiltræde Hovedbestyrelsen uden stemmeret. Er ordførerne forhindret i at deltage i et møde, kan disse sende et andet udvalgsmedlem som suppleant for et enkelt møde. (3) Formanden for Hovedbestyrelsen indkalder den til det konstituerende møde senest fire uger efter Landsmødet. På det konstituerende møde vælges blandt Hovedbestyrelsens medlemmer Radikal Ungdoms tre medlemmer til Det Radikale Venstre Hovedbestyrelse. Endeligt vælges: a) Fire medlemmer af lokalforeningsudvalget, b) Fire medlemmer af kampagneudvalget, c) fem medlemmer af arrangementsudvalget, d) Tre medlemmer af valgudvalget samt e) Teknisk og politisk redaktør for hjemmesiden f) Yderligere to menige medlemmer af kommunikationsudvalget. (4) Hovedbestyrelsens møder indkaldes med dagsorden af dens formand, der i øvrigt planlægger dens arbejde i samarbejde med Forretningsudvalget. Møderne ledes af formandskabet for Hovedbestyrelsen, der skal drage omsorg for at der føres referatet over dets forhandlinger og beslutninger. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst halvdelen af de stemmeberettigede hovedbestyrelsesmedlemmer er til stede. Alle medlemmer af foreningen har adgang og taleret på møderne. Dog kan mødet lukkes under personsager. Medlemmer, der er part i en sådan sag, har dog krav på at deltage under punktet. Alle medlemmer af foreningen kan stille forslag for Hovedbestyrelsen og få dem optaget som punkt på dagsordenen, ligeledes kan ethvert medlem af Hovedbestyrelsen bringe spørgsmål om foreningen op som punkter på dagsordenen. (5) Hovedbestyrelsen afholder mindst fem årlige møder. Syv medlemmer af Hovedbestyrelsen eller Forretningsudvalget kan med angivelse af dagsorden forlange Hovedbestyrelsen indkaldt inden tre uger. (6) Hovedbestyrelsen skal vedtage en handlingsplan for sit arbejde og foretage løbende evalueringer af sit eget og udvalgenes arbejde. Udvalgene fremlægger deres handlingsplaner for Hovedbestyrelsen. Udvalg og arbejdsgrupper jf. 7 stk. 8 med kompetencer til at indgå samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer fremlægger deres strategi for Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan foretage supplerende personvalg, der ordinært ligger på Landsmødet. Dog skal landsformanden altid vælges på et Side 32 af 116

33 landsmøde. (7) Med to tredjedeles flertal kan Hovedbestyrelsen fratage et landsmødevalgt medlem af Hovedbestyrelsen eller et udvalg, herunder et medlem af Forretningsudvalget, deres tillidshverv, hvis vedkommende groft misligholder hvervet. På det efterfølgende møde foretages supplerende valg til posten. Tilsvarende gælder poster, hvor Hovedbestyrelsen i henhold til disse vedtægter eller anden beslutning, har valgt personer. Landsformanden kan dog kun fratages sit hverv derved, at et landsmøde vælger en ny landsformand. (8) Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper (tovholder og medlemmer vælges) eller oprette projekter (tovholder vælges, der sammensætter projektets medlemmer) til at behandle organisatoriske og politiske spørgsmål. Hovedbestyrelsen kan gøre udvalg og arbejdsgrupper ansvarlige for indgåelse af samarbejde med nationale eller internationale råd og organisationer. Hovedbestyrelsen indstiller på vegne af Radikal Ungdom kandidater til poster i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af. (9) Hovedbestyrelsen kan, bortset fra Radikal Ungdoms ind- eller udmeldelse af nationale eller internationale råd og organisationer, ikke træffe nogen beslutning, der pålægger Forretningsudvalget at foretage en bestemt økonomisk disposition. (10) Hovedbestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. 8. Forretningsudvalget (1) Forretningsudvalget er Radikal Ungdoms daglige ledelse og har ansvaret for foreningens økonomi, jf. dog 15, stk. 2. Forretningsudvalget er tillige ansvarligt for samarbejdet med andre organisationer jf. dog 7 stk. 8 samt foreningens sekretariat og hjemmeside. (2) Forretningsudvalget består af: a) landsformanden, b) landsforeningens næstformand, c) landskassereren og d) fire øvrige medlemmer. Ingen kan beklæde mere end én post i udvalget. Sekretariatslederen kan tiltræde forretningsudvalgets møder uden stemmeret efter forretningsudvalgets ønske. (3) Landsformanden indkalder Forretningsudvalget til det første møde senest to uger efter landsmødet. På dette konstituerende møde vælger forretningsudvalget blandt sine medlemmer en formand for arrangementsudvalget, en formand for lokalforeningsudvalget, en formand for kampagneudvalget og en formand for kommunikationsudvalget. Endeligt vælges blandt økonomiudvalget en formand for Side 33 af 116

34 Valgudvalget. Forretningsudvalget kan senere beslutte at rokere rundt på disse poster. (4) Møder indkaldes og ledes i øvrigt af landsformanden. Et forretningsudvalgsmedlem kan med angivelse af dagsorden begære udvalget indkaldt. Mindst halvdelen af Forretningsudvalgets medlemmer, herunder Landsformanden eller næstformanden, skal være til stede, for at Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt. Forslag til dagsorden skal forud for møderne mindst være tilgængelig for Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer. Forretningsudvalgets forhandlinger og beslutninger føres til referat, og referatet udsendes efterfølgende mindst til Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer og lokalforeningerne. Forretningsudvalget skal lukke mødet under personsager, og kan lukke mødet under andre punkter. Referat af lukkede punkter er kun tilgængeligt for medlemmer af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget fastsætter i øvrigt selv sin Forretningsorden. (5) Landsformanden er Radikal Ungdoms repræsentant i Det Radikale Venstres Forretningsudvalg og Valgudvalg. Forretningsudvalget vælger blandt sine medlemmer Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres Politisk Udvalg og Organisationsnetværk. Forretningsudvalget vælger Radikal Ungdoms delegerede til årsmøder og lignende i de nationale og internationale organisationer og råd, Radikal Ungdom er medlem af og indstiller på Radikal Ungdoms vegne kandidater i de tilfælde, hvor Hovedbestyrelsen ikke skal, jf. 8, stk. 6, eller hvor Hovedbestyrelsen ikke kan samles. (6) Kun Forretningsudvalget eller en person bemyndiget af Forretningsudvalget kan forhandle på Radikal Ungdoms vegne. (7) Landsformanden, næstformanden og landskassereren, udgør tilsammen forretningsudvalgets Økonomiudvalg, som landskassereren fungerer som formand for. Økonomiudvalget kan ikke foretage økonomiske dispositioner, men forbereder Forretningsudvalgets behandling af økonomiske spørgsmål. Forretningsudvalget vedtager på forslag af Økonomiudvalget budgettet og fastsætter øvrige økonomiske retningslinjer. (8) Forretningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper eller danne projekter til at behandle organisatoriske spørgsmål. Forretningsudvalget vælger tovholder imens medlemmerne af arbejdsgrupper vælges af Forretningsudvalget og af projekterne af tovholderne selv. 9. Organisatoriske Udvalg (1) Arrangementsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fem medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. (2) Lokalforeningsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at støtte udviklingen af lokalforeninger og Side 34 af 116

35 sørge for tilbud til områder uden lokalforeninger. (3) Kampagneudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt fire medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. Udvalgets formål er at planlægge landsforeningens lokale og nationale kampagner i samarbejde med Politisk Udvalg og sikre deres udførelse såvel lokalt som nationalt. (4) Kommunikationsudvalget består af en formand valgt af og blandt forretningsudvalgets medlemmer samt den tekniske redaktør og den politiske redaktør for hjemmesiden og to menige medlemmer. Udvalgets formål er at koordinere og udvikle Radikal Ungdoms kommunikation. (5) Valgudvalget består af økonomiudvalget samt tre medlemmer valgt af Hovedbestyrelsen. I forbindelse med valg tiltræder det øvrige forretningsudvalg, herunder sekretariatslederen, udvalget. (6) Udvalgene fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. 10. Politiske Udvalg (1) Politisk Udvalg består af Radikal Ungdoms ordførere, landsformanden, næstformanden for landsforening, formanden for Hovedbestyrelsen og næstformanden for Hovedbestyrelsen. (2) Udvalget konstituerer sig selv med en sekretær, der leder udvalgets arbejde. (3) Udvalgets formål er dels at vedtage aktuel politik, dels koordinere Radikal Ungdoms repræsentation i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg og sikre gensidig erfarings- og politikudveksling og dels at følge og præge den landspolitiske udvikling, herunder at fremsætte forslag til politik for Hovedbestyrelsen. (4) Politisk Udvalg vedtager aktuel politik mellem hovedbestyrelsesmøderne. Politik kan kun vedtages med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne af Politisk Udvalg. (5) Til hver ordfører knyttes et udvalg hvor ordføreren er formand. Hvert udvalg har foruden ordføreren fire medlemmer. Dog har Internationalt Udvalg og Europæisk Udvalg fem medlemmer hver. Yderligere tiltræder medlemmer af Radikal Ungdom, der sidder i forretningsudvalget i internationale organisationer som Radikal Ungdom er medlem af, enten Internationalt Udvalg eller Europæisk Udvalg som medlemmer uden stemmeret. (6) Møderne i Politisk Udvalg og i ordførernes udvalg er åbne for alle foreningens medlemmer. Radikal Ungdoms repræsentanter i Det Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg skal være medlem af Politisk Udvalg. (7) Udvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. 11. Temaudvalg (1) Landsmødet kan nedsætte temaudvalg. Temaet besluttes af landsmødet i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet kan udover temaet indeholde nærmere bestemmelser om formen af udvalgenes arbejde. Side 35 af 116

36 Landsmødet kan beslutte at forlænge et temaudvalg et år ad gangen. Landsmødet foretager dog stadig fornyet personvalg til udvalgsposterne. (2) Temaudvalg består af en ordfører der fungerer som formand, samt 4 menige medlemmer. (3) Temaudvalg fastsætter i øvrigt selv deres forretningsorden. 12. Landsformandens og næstformanden for landsforeningens forhold til Det Radikale Venstre (1) Landsformanden og næstformanden for landsforeningen må ikke være i praktik ved eller ansat af Det Radikale Venstres landsforbunds sekretariat eller folketingsgruppe. 13. Hjemmeside (1) Hovedbestyrelsen vælger en politisk redaktør og en teknisk redaktør for foreningens hjemmeside. (2) Den politiske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens politiske indhold og den redaktionelle linje. (3) Den tekniske redaktør er ansvarlig for hjemmesidens visuelle udtryk, opsætning og opdatering. 14. Nationale og internationale organisationer og råd Radikal Ungdom kan ved beslutning af Hovedbestyrelsen eller Landsmødet søge om optagelse i eller udmeldelse af nationale og internationale organisationer og råd. 15. Regnskab (1) Landsforeningens regnskabsår følger kalenderåret. (2) Landskassereren er ansvarlig for førelse af landsforeningens regnskab. (3) Landsforeningen er ansvarlig for medlemsregistrering og kontingentopkrævning. (4) Årsregnskabet skal være revideret af revisor senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. 16. Forpligtelser (1) Landsformanden og landskassereren tegner ved fælles underskrift landsforeningen. Ved køb, salg, leje eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af samtlige medlemmer af Forretningsudvalget. (2) Intet medlem hæfter personligt for Radikal Ungdoms forpligtelser, og intet medlem kan få del i Radikal Ungdoms aktiver. Side 36 af 116

37 17. Vedtægter (1) Vedtægtsændringer kan kun foretages på et lovligt indvarslet Landsmøde og kun såfremt forslagene til vedtægtsændringer er landsforeningen i hænde senest 3 uger før et ordinært landsmødet og senest to uger før et ekstraordinært landsmøde. Såfremt landsmødet beslutter sig herfor, kan mindre vidtgående ændringsforslag til rettidigt indleverede vedtægtsændringsforslag indgå i landsmødets behandling af vedtægterne. (2) Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages af et landsmøde med mindst to tredjedels flertal for at være gyldige. (3) Vedtægtsændringer træder i kraft straks efter deres vedtagelse. 18. Opløsning (1) Til gyldig beslutning om opløsning af Radikal Ungdom af 1994 kræves to tredjedeles flertal af to på hinanden følgende landsmøder, hvor det andet landsmøde afholdes tidligst tre uger og senest seks uger efter det første. (2) Ved opløsning overgår landsforeningens aktiver efter dækning af eventuel gæld til hvad, landsmødet måtte ønske. 19. Ikrafttræden Disse vedtægter træder i kraft straks efter vedtagelsen og erstatter de hidtidige vedtægter. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Sorø den oktober 2003 Ændret på det ekstraordinære landsmøde i København den 23. november 2003 Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Odense den oktober 2004 Ændret på Radikal Ungdoms landmøde i Århus den oktober 2005 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Greve den oktober 2006 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Odense den oktober 2007 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Århus den oktober 2008 Ændret på Radikal Ungdoms landsmøde i Taastrup den oktober 2009 Fremlæggelse og behandling af forslag til interne resolutioner A - Intern resolution om kildekritik Stillet af Peter Sauer og Ditte Søndergaard Side 37 af 116

38 Resolutionen er faldet B Rejserefusion til introkurserne Stillet af Klaus Bach, Anne Kamstrup, Christian Vrist, Andreas Steenberg, Trine Jensen Til introkurserne skal der genindføres rejserefusion for ikke-medlemmer. Resolutionen er vedtaget C Honorar til landsformanden Stillet af Jakob Ahrens, Andreas Steenberg, Klaus Bach, Simon Dyhr, Toke Helmø, Ida Brems, Jeppe Bang, Anne Elizabeth Kamstrup, Ronja Lundberg Nielsen Resolutionen er faldet ved skriftlig afstemning For: 26 Imod: 57 Blanke: 1 D Trykt nyhedsbrev (13, 14) Stillet af Kommunikationsudvalget Ændringsforslag A Stiller: Mette Nord Pinden - En personlig hilsen fra lokalforeningsformanden, med oversigt over, hvad lokalforeningen tilbyder af aktiviteter i den kommende periode. tilføjes Ændringsforslaget er vedtaget. B Stiller: Bastian Schrøder Larsen Alle pindene slettes Side 38 af 116

39 Ændringsforslaget er faldet. Den samlede resolution er vedtaget. Resolutionen lyder i sin helhed: Kommunikationsudvalget er ansvarlig for, at der mindst to gange i løbet af foreningsåret udsendes et trykt nyhedsbrev. Brevet skal være i farvetryk og indeholde; - en personlig hilsen fra Landsformanden - en udvalgt opsummering af hvad der er sket i foreningen i den foregående periode, herunder afholdte kampagner, medieeksponering, central politikudvikling og eksempler på foreningens kampagnemateriale - en oversigt over hvad foreningen tilbyder af aktiviteter i den kommende periode - En personlig hilsen fra lokalforeningsformanden, med oversigt over, hvad lokalforeningen tilbyder af aktiviteter i den kommende periode. Motivation Uden tilstedeværelse af DFO som udsendt trykmedie, vil der være brug for et kort og præcist informations-, aktiverings- og taksigelsesbrev fra foreningen, udsendt direkte til alle medlemmer. E Hensyn til kødædere Stillet af Radikal Ungdom Silkeborg Resolutionen er faldet. Fremlæggelse af årsregnskab for 2008 Fremlæggelsen blev foretaget af Landskasserer Bjarke Vium Søndergaard. Regnskabet for 2008 blev godkendt. Beretning fra de kritiske revisorer samt spørgsmål fra Landsmødet Den kritiske revisors, Christine Gyldehofs, beretning blev taget til efterretning. Fremlæggelse af perioderegnskab og forventet resultat for 2009 Perioderegnskabet for 2009 blev godkendt. Behandling og vedtagelse af arbejdsprogram for 2009 Ændringforslag Side 39 af 116

40 A Forslag til Temaudvalg Stillere: 7 x Jeppe Forslaget er faldet B Konsekvensændring Stiller: Christina Harboe S. 46, pind 11 ændres til: Kommunikationsudvalget skal udgive minimum to trykte nyhedsbreve Ændringsforslaget er en konsekvensændring og ændres derfor redaktionelt. C Konsekvensændring Stiller: Marie Helmstedt S. 46, pind 5+6: Organisationsmedarbejder kaldes nu organisationskonsulent. Ændringsforslaget er en konsekvensændring og ændres derfor redaktionelt. D 700 medlemmer i stedet for 800 medlemmer Stiller: Christina Judson Ændringsforslaget er faldet Det samlede arbejdsprogram er vedtaget. Arbejdsprogrammet lyder i sin helhed Endeligt arbejdsprogram for Radikal Ungdom Strategiske mål Radikal Ungdom står efter flere års fremgang over for en række udfordringer. De sidste års fokus på vækst i antallet af medlemmer og lokalforeninger må suppleres med en konsolidering af foreningen på både det medlemsmæssige, økonomiske og organisatoriske plan. Det er derfor nødvendigt, at foreningen gør sig Side 40 af 116

41 nogle overvejelser om, hvordan dette sker samtidig med, at antallet af aktiviteter øges og politikudviklingen styrkes. Dette arbejdsprogram fastlægger Radikal Ungdoms mål i relation til denne udfordring og de midler, vi vil benytte for, at opnå vore mål. Over de næste år vil Radikal Ungdom arbejde for: at øge antallet af aktive medlemmer at opnå større mangfoldighed i foreningen gennem integration af nydanskere og fokus på rummelighed at skabe vedvarende medlemsfremgang ved hjælp af en langsigtet strategi for hvervning og fastholdelse af eksisterende medlemmer at sikre flere velfungerende lokalforeninger at koordinere og effektivisere den interne kommunikation imellem foreningens forskellige dele og medlemmerne at få mere udbytte af arrangementer gennem bedre og tidligere planlægning og øget fokus på output at være synlige gennem ekstern kommunikation og målrettede kampagner, der kan bruges over hele landet at arbejde for, at en RU er er opstillet til Folketinget i hver storkreds at fortsætte og intensivere Radikal Ungdoms internationale indsats gennem udsendelse af flere RU ere, opstart af nye projekter og øget erfaringsoverdragelse at bevare sin internationale position ved fortsat repræsentation i enten IFLRY s eller LYMEC s bureau Disse udgør Radikal Ungdoms langsigtede mål. I det følgende skitseres de konkrete mål, der skal ses som skridt på vejen til at opnå de strategiske målsætninger. Intern kommunikation Velfungerende intern kommunikation sikrer sammenhængen mellem landsforening, lokalforeninger og medlemmer og er altafgørende for, at sikre engagement i og gejst omkring Radikal Ungdoms aktiviteter og arrangementer. Fokus for den interne kommunikation i skal være på udviklingen af og samspillet mellem foreningens medier. I skal følgende derfor ske: Side 41 af 116

42 Forretningsudvalget skal igangsætte en proces, der skal lede frem til præsentationen af en ny hjemmeside i næste foreningsår. Processen skal sigte på, at inddrage medlemmernes ønsker og erfaringer, og sammenhængen mellem foreningens forskellige databaser og hjemmesiden skal også indtænkes. Alle udvalg mv. skal sikre at erfaringer og evalueringer overleveres mellem tiltrædende og afgående tillidsfolk. Forretningsudvalget skal vælge et medlem der er ansvarlig for erfaringsoverførsel. Vedkommende er ansvarlig for at nuværende initiativer kører samt at nye ideer til mere og bedre erfaringsoverdragelse realiseres. Organisationskonsulenten skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget vedligeholde lokalforeningshåndbøger, kasserermappen og aktivitetskataloget samt sørge for, at nye lokale tillidsmænd får disse. Organisationskonsulenten skal i samarbejde med lokalforeningsudvalget opretholde kontakt med lokalforeningerne afhængigt af disses behov. Forretningsudvalget skal sikre, at alle medlemmer ved deres indmeldelse kontaktes telefonisk af deres lokal- eller landsforeningen inden for en måned af deres indmeldelse, og at der følges op på denne henvendelse tre måneder efter. Hovedbestyrelsen skal sørge for, at der laves evaluering af landsforeningen. Der skal sættes fokus på, at disse bruges aktivt i fremtidigt arbejde. I slutningen af foreningsåret skal Hovedbestyrelsen lave status over arbejdsprogrammet. Hovedbestyrelsen skal sørge for, at den nye organisationsstruktur løbende evalueres. Arrangementsudvalget skal sørger for evaluering af større landsforeningsarrangementer. Kommunikationsudvalget skal udgive minimum 2 trykte nyhedsbreve. Forretningsudvalget skal skabe rammerne for, at redaktøren af hjemmesiden kan skabe en stringent redaktionel linje og sikre politiske udmeldinger på hjemmesiden i relation til aktuelle politiske sager. Forretningsudvalget skal opsætte og følge op på deadlines for landsdækkende medlemsaktiviteter, således at program mv. bringes mindst en måned før arrangementets afholdelse. Forretningsudvalget skal udsende nyhedsmail hver 14. dag som udgangspunkt og sørge for, at nyhedsmailens indhold bringes på hjemmesiden. Forretningsudvalget skal sikre at foreningens politik formidles til medlemmerne. Kommunikationsudvalget skal udsende en politisk nyhedsmail efter hvert hovedbestyrelsesmøde. Den politiske nyhedsmail skal give medlemmerne et indtryk af den seneste politiske udvikling i Side 42 af 116

43 foreningen gennem videreformidling af resolutioner, programmer og udvalgte udmeldinger i pressen. Ekstern kommunikation Gennem vores eksterne kommunikation vil vi synliggøre Radikal Ungdom ved, at sætte ungradikale synspunkter på dagsordnen i offentligheden. Det er et mål for Radikal Ungdom, at være dagsordenssættende gennem medierne og både gennem eksternt og internt pres præge Det Radikale Venstres politik og strategi. Desuden skal Radikal Ungdom markeres i uddannelsessystemet. Fokus for den eksterne kommunikation i skal være på at øge antallet af udmeldinger om ungradikal politik og inddrage flere interne og eksterne platforme i denne proces. I skal følgende derfor ske: Kampagneudvalget og ordførerne skal have fokus på synliggørelse af Radikal Ungdom i uddannelsessystemet. De politiske udvalg skal producere mindst et indlæg til hjemmesiden, Radikal Politik eller et offentlig medie mindst én gang om måneden. Det er den kommunikationsansvarliges ansvar, at der følges op på dette. Forretningsudvalget skal løbende udsende A4-papir til lokalforeningerne, som reklamerer for landsforeningens kommende arrangementer. Forretningsudvalget skal i starten af foreningsåret udarbejde en årskalender til internt og eksternt brug, med så mange temaer og arrangementer som muligt. Kampagneudvalget skal lave kampagner til foråret, skolestart og jul. Disse skal udarbejdes med henblik på at kunne udføres lokalt. Kampagneudvalget sikre, at der udarbejdes et argumentationspapir indeholdende en forklaring af kampagnen og de politiske argumenter for. Dette papir skal være klar før kampagnens lancering. Kampagneudvalget skal formidler de landsdækkende kampagner direkte til alle lokalforeningsformændene. Kampagneudvalget og lokalforeningsudvalget er ansvarlig for at understøtte lokale kampagneaktiviteter. Kampagneudvalget skal i begyndelsen af året drøfte og beslutte mulige temaer for de tre kampagner med Politisk Udvalg. Politisk Udvalg skal desuden i løbet af året udvælge de tre vigtigste og mest aktuelle politiske emner, som kampagneudvalget skal lave generelle foldere om. Kampagneudvalget skal koordinere alle kampagner med de relevante ordførere og formandskabet. Side 43 af 116

44 Kommunikationsudvalget skal sørge for, at alle kampagner og foreningens politik kommunikeres på hjemmesiden og i pressen. Valgudvalget skal opdatere og udvikle valgstrategien, så Radikal Ungdom til enhver tid er forberedt til folketingsvalg. Valgudvalget skal præsentere denne valgstrategi for Hovedbestyrelsen mindst en gang årligt. Formandskabet for Hovedbestyrelsen skal sikre, at der til alle resolutioner er plan om hvordan resolutionen skal bringes videre i praksis. Uddannelse og aktiviteter Medlemmerne er Radikal Ungdoms vigtigste ressource. Uddannelse af medlemmerne er derfor centralt. Radikal Ungdoms medlemmer skal være de bedste til at debattere, skrive, føre regnskab, argumentere, lede osv. For at fastholde og tiltrække aktive medlemmer skal Radikal Ungdom desuden have et spændende og varieret aktivitetsudbud. Aktiviteterne skal favne bredt både i form, aktivitetsniveau og politisk fokus. I foreningsåret skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget skal skabe en platform for opdyrkelsen af interne og eksterne netværk. Forretningsudvalget skal, med henblik på fortsat at udnytte ældre medlemmers erfaringer og kompetencer, arbejde for at etablere et alumninetværk, og arrangere alumnimøder med faglig baggrund. Forretningsudvalget skal udarbejde en målrettet plan for uddannelse af medlemmerne på alle foreningens niveauer samt sørge for at sikre tilbud til medlemmerne om eksterne kompetencegivende uddannelsestilbud. Forretningsudvalget, de relevante organisatoriske udvalg og organisationskonsulenten skal koordinere og gennemføre denne plan. Arrangementsudvalget skal i samarbejde med organisationskonsulenten og lokalforeningsudvalget lægge en plan for, hvordan der sikres øget medlemsdeltagelse i foreningens arrangementer. Forretningudvalget skal i samarbejde med hovedbestyrelsesformandsskabet planlægge årets gang og sikre, at der reserveres lokaler til alle arrangementer, således at dette er gjort på forhånd. De internationale udvalg skal nedsætte en arbejdsgruppe, som arrangerer en studietur. Forretningsudvalget skal afholde 1 sommerlejr. Denne skal planlægges af en arbejdsgruppe under ledelse af to medlemmer af Forretningsudvalget, der har ansvaret for indholdet. Arrangementsudvalget skal afholde mindst 3 introduktionskurser, samt sikre reklame for disse internt og eksternt. Side 44 af 116

45 Arrangementsudvalget skal afholde et et-dags kursus med fokus på ungradikal ideologi og princippper. Arrangementsudvalget skal stå for de praktiske rammer for 2 store seminar med hver deres gennemgående tema. Arrangementsudvalget har det endelige ansvar evt. i samarbejde med lokalforeninger. Programmet for dette fastlægges af Politisk Udvalg. Arrangementsudvalget skal afholde et arrangement for RU ere i forbindelse med Radikal Venstres landsmøde. Forretningsudvalget skal nedsætte en arbejdsgruppe under ledelse af to FU er, der i samarbejde med Sekretariatet skal arrangere Landsmødet. Lokalforeningsudvalget skal afholde 2 formandsmøder samt andre relevante møder for lokalforeningerne. Lokalforeningsudvalget skal sætte fokus på uddannelsen af kassererne i lokalforeningerne. Organisationskonsulenten og kommunikationsudvalget skal sørge for, at der er uddannelse i debatteknik og læserbrevsskrivning eller praktisk kommunikation ved formandsmøderne. Hovedbestyrelsen skal afholde 5 møder i løbet af foreningsåret. Sekretariatet skal stå for koordinering af Radikal Ungdoms medlemmers deltagelse i Dansk Ungdoms Fællesråds Videnskalas. Sekretariatet skal være ansvarlig for at finde lokaler til arrangementer og stå for tilmeldingen. Forretningsudvalget og hovedbestyrelsesformandskabet skal fremlægge udkast til kalender og placering for alle landsforeningsarrangementer på det konstituerende hovedbestyrelsesmøde. Forretningsudvalget skal holde møde hver 3. måned med sekretariatet og andre samarbejdspartnere for at koordinere de næste 3 måneders aktiviteter. Forretningsudvalget skal undersøge mulighederne for og fremlægge et forslag til en generel mentorordning i foreningen. Internationale aktiviteter Radikal Ungdom skal fortsat være Danmarks mest internationale parti. Vi skal derfor fortsat orientere os mod resten af verden. Vi skal prioritere vores internationale projekter højt, både for at gøre en forskel i verden, men også for vores egen skyld. Samtidig skal vi skabe kontakter til foreninger i andre lande ved twinningprojekter og udveksling. Vi skal lære af resten af verden, ligesom vi skal forsøge at påvirke den. I foreningsåret skal følgende derfor ske: Side 45 af 116

46 De internationale udvalg skal ved foreningsårets start lave et budget for deres internationale aktiviteter og præsentere dette for Hovedbestyrelsen. En arbejdsgruppe med deltagelse af de internationale udvalgsformænd skal arrangere et socialliberalt klimatopmøde i slutningen af november De internationale udvalg skal udarbejde oversigt over valgkampe i udlandet, som foreningens medlemmer kan hjælpe vores søsterpartier med at vinde. Hovedbestyrelsen skal nedsætte arbejdsgrupper for Radikal Ungdoms internationale demokratiseringsprojekter. De internationale ordførere reviderer i samarbejde med formandskabet, tovholdere for internationale arbejdsgrupper samt eventuelle repræsentanter i ILFRY/LYMEC bureau RU s internationale strategi. De internationale arbejdsgrupper skal efter deres nedsættelse fremlægge en handlingsplan ved førstkommende Hovedbestyrelsesmøde indeholdende tidsplan, potentielle samarbejdspartnere og mulig finansiering. De internationale arbejdsgrupper skal koordinere tæt de med de internationale udvalg for at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcerne. De internationale arbejdsgrupper skal tilstræbe, at flere menige medlemmer udsendes via arbejdsgruppens aktiviteter samt sikre, at kendskabet til arbejdsgruppernes arbejde udbredes gennem aktiviteter i lokalforeningerne. De internationale udvalg og arbejdsgrupper skal rapportere fra alle deres udlandsrejser til hjemmesiden eller. Den kommunikationsansvarlige skal sørge for, at dette sker. Lokalforeningsudvalget og de internationale udvalg skal arbejde for større samarbejde og erfaringsudveksling i form af twinningprojekter mellem Radikal Ungdoms lokalforeninger og ungdomspartier i udlandet. De internationale udvalg skal koordinere en erfaringsudveksling mellem de internationale projektgrupper. De internationale udvalg skal stille eller være medstiller på mindst én resolution på generalforsamlinger i de internationale organisationer, IFLRY og LYMEC. Repræsentanten i LYMEC's bureau skal holde Radikal Ungdom opdateret om arrangementer og politik fra paraplyorganisationen gennem information på hjemmeside, information til udvalgene og oplæg i lokalforeninger. Repræsentanten i LYMEC's bureau skal have observatørstatus i Europaudvalget og orienterer udvalgets formand i forbindelse med aktuelle tiltag i LYMEC. Repræsentanten i LYMEC's bureau skal udarbejde artikler om det europæiske samarbejde til hjemmesiden. Side 46 af 116

47 De internationale udvalg skal lægge en strategi for at få valgt et RU-medlem til IFLRY s bureau i Medlemmer Radikal Ungdom skal kunne tilbyde interessante og udviklende aktiviteter til alle vores medlemmer. Derudover er det vigtigt for Radikal Ungdom at udvide sin medlemsskare, således at den favner bredt og afspejler mangfoldighed. I foreningsåret skal følgende derfor ske: Hele Radikal Ungdom skal sikre integration af nydanskere i foreningen. Dette skal bl.a. ske ved at tage initiativ til tværpolitisk integrationsarbejde i de dele af landet, hvor det giver mening. Forretningsudvalget skal sætte fokus på rummelighed i foreningen og fremlægge konkrete initiativer til at fremme rummeligheden for Hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget skal udarbejde en strategi for vedblivende medlemsfremgang og samt medlemsfastholdelse og gentegning. Der skal ske løbende afrapportering om udviklingen til Hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget skal sikre en gentegningsprocent på 70. Forretningsudvalget skal sikre 25 velfungerende lokalforeninger. Forretningsudvalget skal tilstræbe, at Radikal Ungdom får og fastholder 800 medlemmer under 30 år inden udgangen af Lokalforeningsudvalget skal hjælpe med opstart af nye lokalforeninger. Formandskabet skal tage skridt til at gennemføre foreningens trivselspolitik. Radikale Venstre Efter europaparlamentsvalgkampen har Radikal Ungdom vist sig som et uvurderligt aktiv for Radikale Venstre. Denne position skal vi fastholde og udbygge. Samtidig skal vi være partiets modigste kritiker og bide dem i knæhaserne, når det går for langsomt med den progressive politik. I foreningsåret skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget skal sammen med politisk udvalg arbejde for, at nedbryde barrierer og skabe kontakt og samarbejde mellem Radikal Ungdom og Radikale Venstre på alle niveauer. Side 47 af 116

48 Forretningsudvalget skal sørge for, at der skabes brobygning fra Radikal Ungdom til Radikale Venstre for de ældre medlemmer, og at der i samarbejde med Radikale Venstre gøres en indsats for, at melde partiets medlemmer under 30 ind i Radikal Ungdom. Landsformanden skal arrangere et eller flere møder mellem Politisk Udvalg og udvalgte medlemmer af Radikale Venstres folketingsgruppe, landsformandsskab og Politisk-Økonomiskafdeling. Repræsentanterne i Radikal Venstres hovedbestyrelse skal til hvert hovedbestyrelsesmøde viderebringe ungradikale mærkesager samt hovedbestyrelsens vedtagne resolutioner. Repræsentanterne skal endvidere jævnligt informere RU s hovedbestyrelse HB om arbejdet i DRVs HB. De internationale udvalg skal koordinere internationale udsendelser med Radikale Venstre Kommunal- og regionsvalg Radikal Ungdom skal sætte alle sejl for at vinde kommunalvalget i november. I den første måned af foreningsåret 2009 skal følgende derfor ske: Forretningsudvalget og kommunalvalgarbejdsgruppen skal skabe de bedste rammer for et succesfuldt kommunal- og regionsvalg ved, at hjælpe og yde støtte til alle lokalforeninger efter behov. Lokalforeningsudvalget skal i samarbejde med kommunalvalgarbejdsgruppen og lokalforeningerne maksimere den lokale hvervning under kommunal- og regionsvalgkampen. Politisk Udvalg og kommunalvalgarbejdsgruppen skal være parat til at yde politisk sparring, hjælp med læserbreve, pressemeddelelser og lignende. Sekretariatet skal være parat til at koordinere debatter, udsende generelt materiale om RU og andre valgrelaterede aktiviteter. Fremlæggelse af vejledende budget for 2010 Fremlæggelsen blev foretaget af Landskasserer Bjarke Vium Søndergaard. Udarbejdet af Forretningsudvalget Kontonr. Kontonavn Budget 2010 Budget 2009 INDTÆGTER Kontingenter 1011 Kontingenter , ,00 Deltagerbetaling 1021 Landsmøde , , Kurser , , Studietur Internationale aktiviteter Hovedbestyrelsesmøder , Sommerlejr , , Diverse deltagerbetaling - - Tipsmidler 1031 Tipsmidler , ,00 Side 48 af 116

49 Lokaler 1041 (DRV vælgerforening) Radikal Ungdom København , ,00 Bidrag 1051 Bidrag - - Øvrige indtægter 1071 Merchandize , LM bar , , Kampagnestøtte fra DRV Bar , Andre indtægter Indtægter i alt , ,00 UDGIFTER Lokalforeninger 2006 Kontingent til lokalforeninger , , Lokalforeningspuljen , , Til lokalforeninger , ,00 Side 49 af 116

50 UDGIFTER AKTIVITETER Landsmøde 3006 Rejserefusion Lokaler Landsmødemappe Service og køkkenudstyr Kost Bar Løn Øvrige udgifter Landsmøde i alt , ,00 Medlemsaktiviteter 3025 Introkurser , , Organisationskurser , , (Øvrige kurser) , Seminar , Sommerlejr , , Formandsmøde , , Studietur Andre medlemsaktiviteter , ,00 Projekter 3061 (Projekter) (Lokalforeningsprojekt) Kampagner , ,00 Medlemsblad 3081 Tryk 5.000, , Forsendelse , , Redaktionsgruppe 2.500, ,00 Hjemmeside 3091 Hjemmeside , , CMS, hosting m.v , , Redaktionsgruppe - - Hovedbestyrelsen 4011 Møder , , Arbejdsgrupper 5.000, , Mad , Diverse - - Forretningsudvalget 4021 Rejser til møder , , Rejser udover FU-møder , , Kost og logi 8.000, , Medarbejderrejser 3.000,00 - Politiske udvalg 4031 Politisk udvalg , , (Nationalt udvalg) Internationalt udvalg 6.000, , Europæisk udvalg 6.000, , Temaudvalg Erhvervs- og Økonomiudvalget 5.000, , Social- og Sundhedsudvalget 5.000, , Integrationsudvalget 5.000, ,00 Side 50 af 116

51 4070 Kultur, Ret og Etik Udvalget 5.000, , Miljø- og Trafikudvalget 5.000, , Udvalgsweekend , , Uddannelsesudvalget 5.000, ,00 Organisatoriske udvalg 4105 Valgudvalget 5.000, , Lokalforeningsudvalget 5.000, , Arrangementsudvalget 5.000, , Kommunikationsudvalget 5.000, , Kampagneudvalget 5.000, ,00 International Aktivitet 4201 LYMEC , , IFLRY , , NLRU (DUF Palæstina projekt) Anden international aktivitet Kontingenter 5.000, ,00 Repræsentation i DRV 4216 Hovedbestyrelsen 3.000, , Forretningsudvalget Sektorrepræsentanter 5.000, , Anden repræsentation 1.000,00 500,00 Anden indenlands aktivitet 4305 Intern Indenlandsk aktivitet 5.000, , Paneldebatter 3.000, , DUF arrangementer 2.000, , Andre eksterne relationer 1.000, , Kontingenter 5.000, , Bar ,00 - Valgkamp 4410 Paneldebatter Kampagnemateriale Porto Transport Anden aktivitet Aktivitet i alt , ,00 UDGIFTER ADMINISTRATION Lokaler 5011 (Husleje) (Rengøring og vedligehold) (Forsikring) - Ansatte, Sekretariat 5021 Sekretariatsleder , , Organisationsmedarbejder , , Økonomimedarbejder , , Sekretariatsassistent , , ATP, barsel m.v , Feriepenge - - Kontorhold 5041 Kontorartikler, kuverter m.v , ,00 Side 51 af 116

52 5042 Papir 5.000, , Kopimaskine , , Porto , , Transport vedr. sekretariatet 1.000, , Sek.mad 2.000, , Diverse 5.000, PBS ,00 Telefon og internet 5051 Internet og telefon, sekretariat , , (Telefon, sekretariat) , Telefon, formandsskabet , , (Telefonpenge FU) - Bergthorasgade 5061 Fællesudgifter , , El , , Renteudgifter og afdrag , , Rengøring 2.000, Vedligeholdelse , , Forsikring , , Ejendomsskat , Diverse - - Gebyrer, revision o.l Gebyrer , , Revision , , Diverse Flytning af sekretariat - - Repræsentation, gaver og avis 5081 Ekstern repræsentation 5.000, , Interne gaver og reception 2.500, , Aviser 2.000, , Formandsrepræsentation 5.000, ,00 Småanskaffelser 5101 Småanskaffelser , ,00 Større anskaffelser 5151 Større anskaffelser , ,00 Afskrivninger 6006 Afskrivninger Administration i alt , ,58 UDGIFTER FINANSIERING Finansieringsindtægter 8011 Finansieringsindtægter - - Finansieringsudgifter 8012 Finansieringsudgifter Finansiering i alt UDGIFTER I ALT , , ÅRETS RESULTAT 3.000, ,42 Side 52 af 116

53 Fastsættelse af kontingent og kontingentfordeling for 2010 samt vejledende kontingent for 2011 Forretningsudvalget indstiller til Landsmødet at kontingentet for 2010 fastsættes til kr. 150 for et års medlemskab og kr. 75 for nye medlemmer af Radikal Ungdom. Et støttemedlemskab indstilles til at koste kr Kontingentet forslås i alle tilfælde fordelt med 58 % til lokalforeninger og 42 % fordelt til landsforeningen, heraf går 10 % til lokalforeningspuljen. Det vejledende kontingent for 2011 indstilles til kr. 150 for et års medlemskab og kr. 75 for førstegangsmedlemmer. Et års støttemedlemskab foreslås at koste kr. 150 kr. Forslaget er vedtaget Valg af revisionsselskab Det af Forretningsudvalget indstillede revisionsselskab, Nielsen & Christensen Revision, blev valgt. Behandling af principprogram Endeligt principprogram for Radikal Ungdom af 1994 Det moderne udgangspunkt Radikal Ungdoms politik hviler på et humanistisk grundlag; respekten for det enkelte menneske som et unikt individ er udgangspunktet. Vores principper udspringer af oplysningstidens moderne projekt med frihed, frisind og fornuft som det centrale. Det moderne er en tro på fornuften hos mennesket og muligheden for at skabe en bedre verden. Mennesket har evnen til at løsrive sig fra sin natur og bør forholde sig aktivt til dette. Mennesket kan og bør øge sin viden og skabe bedre levevilkår for sig selv og sine medmennesker. Det kræver et samfund, hvor det enkelte individ både har ret til egen frihed og pligt til at respektere andre menneskers frihed. Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft giver mennesket den bedste mulighed for at udnytte sit potentiale. I det moderne samfund stilles alle mennesker lige, fordi fornuften modsat kultur, etnicitet, religion, køn og seksualitet er det fælles grundlag for forståelse mellem mennesker. Politiske beslutninger skal derfor tages på et rationelt grundlag og af hensyn til nutidens og fremtidens mennesker. Side 53 af 116

54 Vi tror på den moderne tanke om muligheden for fremskridt. Vi ønsker en fredeligere, rigere, grønnere og mere retfærdig verden i stadig udvikling, og derfor går vores politiske projekt ud på at forsvare og udbrede humanismen og et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft. Mennesket Hvert menneske er unikt, og alle mennesker har ret til at leve efter egen overbevisning uanset køn, seksualitet, religion, etnisk og kulturelt tilhørsforhold eller politisk anskuelse. Det er, hvad vi forstår ved frisind. Frihed Det moderne samfund skal garantere, at mennesket ikke begrænses af arv, familie, køn, seksualitet, religion eller etnicitet, som man oplever det i autoritære samfund med traditionelle værdier. Mennesket er skabende, indgår i fællesskaber med andre mennesker og ønsker at definere sit eget liv. Det er grundlæggende for mennesket at forny, gøre en forskel og dermed bidrage til samfundet i form af produktion, kreativitet og viden. Derfor er friheden helt afgørende for både det enkelte individ og fællesskabet som helhed, og menneskets frihed skal kun begrænses af hensynet til andre menneskers frihed. Ansvar Med friheden følger ansvaret. Det frie menneske har både et ansvar for sit eget liv og for at bidrage til fællesskabet og hjælpe sine medmennesker. Mennesket er udstyret med både fornuft og samvittighed, og et frit menneske kan og bør derfor stilles til ansvar for sine handlinger. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. Dannelse og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. Derudover garanterer uddannelse, at mennesket kan deltage som borger i samfundet på lige vilkår med andre. Radikal Ungdom går derfor ind for både ret og pligt til uddannelse. Samfundet Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. Derfor tilslutter mennesket sig samfundets overordnede og forpligtende fællesskab i den demokratiske stat. I det moderne samfund indgår individet desuden i andre fællesskaber på helt frivillig basis. Det moderne menneske forholder sig bevidst til sine medmennesker, og det er med til at give den enkelte mulighed for at danne sin identitet efter egen overbevisning. Derfor skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder: almindelig valgret og valgbarhed, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, religionsfrihed, lighed for loven, retfærdig rettergang og respekt for den private ejendomsret. Disse værdier er absolutte, og kan ikke stemmes væk af et flertal. Demokratiet må aldrig kunne afskaffe sig selv. Side 54 af 116

55 Staten Staten er udelukkende et middel til at sikre individets interesser; den er ikke et mål i sig selv. Nationalstaten har historisk set været et glimrende instrument i skabelsen af det moderne samfund, men den skal ikke længere være den altdominerende ramme om samfundsfællesskaberne. Hvis en opgave kan løses bedre af internationale organisationer, civile organisationer, lokale myndigheder eller af borgerne selv, skal den løses der. Mangfoldighed Radikal Ungdom lægger vægt på mangfoldighed som et gode. I det moderne samfund er der både plads til og behov for en mangfoldighed af fællesskaber og individer, for det er netop i mødet med det anderledes, at kreativitet og udvikling blomstrer. De enkelte grupper har ret til at eksistere på egne præmisser, så længe det politiske fællesskab med andre borgere respekteres. Rettigheder tildeles individer og ikke grupper. Den nationale kultur er ikke statisk, men derimod i stadig udvikling og genstand for demokratisk afgørelse. Velfærd I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. Naturen Naturen er en forudsætning for menneskets overlevelse, og naturen giver mulighed for både værdiskabelse og store oplevelser. Derfor vil Radikal Ungdom værne om naturen og sikre et bæredygtigt miljø for både os selv og fremtidige generationer. Det er muligt at lade økonomisk vækst og naturbeskyttelse gå hånd i hånd ved hjælp af en aktiv og global miljø- og energipolitik. International solidaritet Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. Det frie marked Folk, lande og regioner skal have fri og lige adgang til det internationale marked, fordi frihandel på verdensplan er et meget vigtigt middel til at opnå global velstand og velfærd. Erfaringsmæssigt er markedsøkonomi det økonomiske system, som er bedst til at skabe udvikling og vækst, men det er nødvendigt at regulere markedet for at få det til at fungere på både effektiv og retfærdig vis. Det politiske system skal sikre den samvittighed, som markedet ikke selv ejer. Side 55 af 116

56 Den Europæiske Union EU er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. EU skal fungere demokratisk, sikre borgernes rettigheder, respektere kulturelle særtræk og aktivt arbejde for fred og udvikling i andre dele af verden. EU er et eksempel til efterfølgelse for andre regioner. International retsorden Det globale fællesskab bør ligesom de regionale fællesskaber bygge på humanisme, demokrati og retssikkerhed. Radikal Ungdom ønsker en moderne verden, hvor ret og ikke magt er det afgørende. Forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig forståelse. Det kræver stærke, effektive og demokratiske internationale organisationer, herunder FN. Demokratiet Et moderne samfund baseret på frihed, frisind og fornuft kan kun opretholdes ved demokratisk styring. Demokrati er indflydelse og stillingtagen både på det politiske niveau, i interessefællesskaber, i nære fællesskaber og i familien. Kun demokrati kan sikre menneskets grundlæggende rettigheder. Demokrati er også tillid til, at mennesket bruger sin fornuft og respekterer andre mennesker og deres rettigheder. Det er fællesskabets såvel som den enkelte borgers forpligtelse at værne om demokratiet og dets institutioner. I et moderne demokrati er lederne ansvarlige og forpligtet til at retfærdiggøre deres handlinger over for borgerne. Borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis de ikke lever op til deres ansvar. Derfor bekender Radikal Ungdom sig til den republikanske styreform. Demokrati som livsform Grundlaget for det moderne demokrati er åbenhed, en fri offentlig debat og aktive, veloplyste borgere. Radikal Ungdom foretrækker pragmatisme frem for ideologi og dialog frem for konfrontation. Det centrale i et demokrati er samtale, hvor alle argumenter høres, og hvor deltagerne reflekterer over egne holdninger, indgår kompromiser og når frem til bedre og mere holdbare løsninger. Et levende foreningsliv af engagerede og ansvarlige borgere er et væsentligt bidrag til et velfungerende demokrati. Demokrati som styreform Demokrati er ikke alene en livsform - formelle rammer er også nødvendige. Parlamentarisme og en effektiv tredeling af magten i en lovgivende, udøvende og dømmende magt er essentielt for det moderne demokrati. De bedste og mest legitime beslutninger træffes i et repræsentativt demokrati, fordi politik hverken kan reduceres til løsrevne spørgsmål om ja eller nej eller afgøres på videnskabelig vis. For at sikre borgernes deltagelse i demokratiet er det nødvendigt at gøre adgangen til repræsentation af forskellige synspunkter så let som mulig, og samfundet skal derfor understøtte politiske partier og foreninger. I et effektivt og retfærdigt demokrati er lovgivningen gennemskuelig for den enkelte borger. Derudover er medierne en forudsætning for, at demokratiet kan fungere, fordi de danner et forum for samfundsdebat og har en rolle som kontrollant af beslutningstagerne. For at styrke den nødvendige, fælles referenceramme, som medierne udgør, skal samfundet understøtte alsidige, upartiske og troværdige medier. Vedtaget på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Odense den oktober Side 56 af 116

57 Ændret på Radikal Ungdom af 1994 s landsmøde i Århus den oktober Behandling af program: Fremtidig vækst og velfærd 2.0 Stillet af Økonomi- og Erhvervsudvalget ved Sebastian Hvid Jedzini (ordfører), Charlotte Trap Hansen, Anders Høyer, Mark Gray og Mathias Kryspin Sørensen Bemærkning til behandlingen: Der indkom flere ændringsforslag, som omhandlede sletning af pinde. Da dirigentskabet besluttede at behandle programmet pind for pind, betragtedes disse ændringsforslag som overflødige, og er således ikke medtaget i programmet. Indledning Radikal Ungdom anser en sund og fornuftig økonomisk politik, samt en velfungerende erhvervs- og skattepolitik som et vigtigt grundlag i et dynamisk samfund, som skal kunne klare de mange udfordringer og muligheder som globaliseringen medfører. Vi ønsker et samfund præget af åbenhed, dynamik og fællesskab. Derfor ser vi globaliseringen som en mulighed, som det er op til os som politikere at geare samfundet til at udnytte. Det følgende program giver Radikal Ungdoms bud på, hvad der skal til for at Danmark kan drage fuld nytte af de muligheder som ligger i globaliseringen. Samtidig er der i forslagene taget højde for den demografiske udvikling Danmark står over for med en faldende andel af befolkningen i den arbejdsduelige alder. Spørgsmålet er, hvordan vi gearer Danmark til at være en konkurrencedygtig vidensøkonomi samtidig med at vi værner om danske værdier som fællesskab, velfærd og ansvar for de svageste. Svarene ligger inden for områderne forskning og udvikling-, uddannelses-, skatte- og arbejdsmarkedspolitik samt erhvervs- og konkurrencepolitik. Udgangspunktet har været at lave løsninger som er realistiske, fleksible og langtidsholdbare. Derfor skal programmet ikke ses som et konkret finanslovsudspil, men mere tydelige indikationer for hvilken retning Radikal Ungdom ønsker samfundet i. Udspillet er opdelt i to. En del om skat og en med øvrige initiativer. Dette skal ses i lyset af at skatteudspillet er kernen i finansieringen og muliggørelsen af fremtidens vækst og velfærd, og at det område skal ses som en sammenhæng, hvor en ændring vil være svær at indfører uden inddragelse af de øvrige tiltag. Overordnet skal hele udspillet dog ses som en helhed, hvor alle elementer vil være nyttige i en omlægning af den danske velfærd. Afsnittet er vedtaget DEL 1 Skattepolitik I lyset af globaliseringen og den demografiske udvikling står det danske velfærdssamfund overfor en lang række udfordringer. Den demografiske udvikling betyder, at vi bliver færre arbejdende danskere til at finansiere flere på forsørgelse. Globaliseringen betyder, at de høje danske personskatter bliver sårbare som Side 57 af 116

58 finansieringskilde for velfærdssamfundet, da de kan bidrage til, at danske virksomheder i fremtiden får sværere ved at tiltrække og fastholde højtkvalificerede vidensmedarbejdere. I takt med at globaliseringen forårsager udflytning af ufaglærte produktions-arbejdspladser fra Danmark, bliver det centralt at skabe nye arbejdspladser. Mens det på længere sigt er ønskeligt at erstatte disse med mere videnstunge arbejdspladser, er det på kort sigt nødvendigt at skabe servicearbejdspladser, som kan erstatte arbejdspladserne i produktionssektoren. Derudover at uddanne befolkningen til at varetage mere videnskrævede job, både i produktion, administration, udvikling, mm. Her kan de høje personskatter også være et problem, idet danskerne ikke har tilstrækkeligt økonomisk incitament til at ansætte folk til serviceopgaver frem for at udføre dem selv. Ovenstående udfordringer mener Radikal Ungdom delvist skal imødegås gennem en større skatteomlægning som skal belønne det vi ønsker mere af, nemlig arbejdskraft, og øge omkostningerne til det vi ønsker mindre af. Dette sker ved at flytte skat fra arbejde til forurening og forbrug. Radikal Ungdom mener, at en lempelse af skatten på arbejde kan imødegå ovenstående udfordringer ved at: gøre det væsentlig mere attraktivt at komme i beskæftigelse for arbejdsløse og mennesker uden for arbejdsstyrken med en potentiel lav arbejdsindkomst gøre Danmark bedre i stand til at fastholde og tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft skabe bedre rammer for beskæftigelsen, specielt servicesektoren øge arbejdsincitamentet for de allerede beskæftigede nedsætte skatterne generelt på arbejde, således at incitamentet for at være længere på arbejdsmarkedet øges For at opfylde disse mål kræves en omfattende lempelse af skatten på arbejde, hvilket Radikal Ungdom mener, skal finansieres gennem en hævelse af skatten på boliger samt en nedsættelse af rentefradraget og en generel hævelse af de grønne afgifter. Således vil ejendomme i højere grad blive beskattet som andre investeringsobjekter, og den begunstigelse regeringens skattestop på boliger har givet vil afskaffes. Samtidig vil de øgede grønne afgifter knytte forbrug og skattebetaling tættere sammen. Radikal Ungdom stiller følgende forslag til dansk skattepolitik: Afsnittet er vedtaget Skattelettelser Forøgelse af den grønne check. Forhøje beskæftigelsesfradraget til 20 % dog højest kr. Nedsættelse af topskatten fra 15 til 10 % Hæve grænsen for topskat til For at sikre at de hævede grønne afgifter ikke rammer de svagest stillede i samfundet. Ved at forhøje beskæftigelsesfradraget øger man incitamentet for dem som står uden for arbejdsmarkedet til at komme i arbejde, samtidig giver dette en reel skattelettelse for alle som er på arbejdsmarkedet. Side 58 af 116

59 Nedsættelse af topskatten giver en lempelse af marginalskatten og sikrer incitament for dem som er på arbejdsmarkedet til at gøre en ekstra indsats, samt er med til at give Danmark en bedre mulighed for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til landet. Ved at hæve grænsen for topskat flytter man de såkaldte alm. Indkomster væk fra at skulle betale topskat, dette være sig gældende for bl.a. sygeplejersker og lærere som har givet den en ekstra skalle på arbejdet. Topskatten skal kun bruges til at beskatte de absolut højeste indkomstgrupper i samfundet. Afsnittet er vedtaget Finansiering Radikal Ungdom anerkender at de overstående tiltag hovedsageligt vil gavne den bedre økonomisk stillede del af befolkningen, og derfor vil finansieringen af forslagene ligeledes ramme samme målgruppe, men således at det er optil den enkelte at regulere hvor stor reel lettelse man får, ved at regulere sin livsstil mod en sundere hverdag med mindre forbrug og forurening. Derfor forslås følgende til at finansiere forslagene: Fjerne skattestoppet Afskaffe særordninger i ejendomsværdibeskatningen Hæve ejendomsværdibeskatningen og nedsætte rentefradraget. Hæve de grønne afgifter med 20 % Forhøje afgift på sukker, tobak og spiritus. Udfase efterlønnen Ved at fjerne skattestoppet gøres der op med tankegangen om at skattestoppet er det eneste der kan sikre danskerne mod brandbeskatning. Radikal Ungdom ønsker ikke brandbeskatning på arbejde, da vi anser dette for at være den vigtigste værdifaktor for det danske velfærdssamfund, men ønsker en omlægning af skatten, som ikke er mulig med det nuværende skattestop. Desuden har skattestoppet betydet en udhulning af de grønne afgifter samt boligbeskatningen da skatten er låst i bestemte krone og øre satser, således de ikke følger med den generelle udvikling i samfundsøkonomien. Ved at afskaffe særordninger i ejendomsværdibeskatningen gøres der op med den særstatus som pensionister og husejere der har købt hus før 1998 har haft, og disse skal således betale skat på boligen som alle øvrige i samfundet. Ved at hæve ejendomsværdibeskatningen mindskes den ulighed som der er ved at investere i bolig i forhold til øvrige investeringer. Radikal Ungdom ønsker at beskatte bolig mere, således at det der skaber værdi for samfundet, nemlig arbejde, kan beskattes mindre. Der lægges op til en progressiv ejendomsbeskatning samt bibeholdelse af muligheden for at indfryse skattebetalingen, således at bl.a. pensionister ikke bliver ramt ekstra hårdt af ændringerne. Ved at hæve de grønne afgifter giver man danskerne mulighed for selv at give sig skattelettelser ved at søge de fornuftige energiløsninger, således at det bliver billigere jo mere man kan spare på energien, hvilket er sund fornuft i en verden hvor vi kæmper med nedbringelse af CO2 udslippet. Side 59 af 116

60 Ved en forhøjelse af afgifterne på sukker, tobak og spiritus, beskatter man de kilder som forsager størst problemer for det danske sundhedsvæsen, og som dermed også medfører flere omkostninger for det offentlige. Radikal Ungdom anser det derfor som fair at der opkræves ekstra afgifter på disse områder så længe disse er direkte årsager til meromkostninger for det offentlige. Ved at udfase efterlønnen sparer staten rigtig mange penge årligt, og man sikrer samtidig at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, hvilket kan medvirke at den stigende efterspørgsel på arbejdskræft bliver dæmpet. Afsnittet er vedtaget DEL 2 Det danske arbejdsmarked Den danske velfærdsmodel står over for en række udfordringer - dels i form af globaliseringen, dels i form af et finansieringspres. En af hovedudfordringerne i det danske velfærdssamfund er at få folk fra passiv offentlig forsørgelse til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet. Der skal kort sagt flere skatteydere til, hvis der fortsat skal være råd til socialt sikkerhedsnet og velfærdsgoder. Derudover skal den fleksibilitet og omstillingsevne som den danske arbejdsmarkedsmodel tilbyder udbygges og understøttes. Tilsammen vil dette forbedre Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden. Afsnittet er vedtaget Radikal Ungdom stiller følgende forslag til dansk arbejdsmarkedspolitik: Dagpengeperioden forkortes til 2½ år Radikal Ungdom ønsker at minimere ledighedsperioderne og målrette hjælpen til de langtidsledige. Desuden ønsker RU en øget dagpengesats i starten af perioden hvor man er arbejdsløs, denne sats skal så falde i takt med perioden. Som det er nu, er der tendens til, at ledige i højere grad finder arbejde hen imod slutningen af dagpengeperioden. Dels fordi systemets indsats intensiveres og dels fordi individets motivation for at finde job stiger. Derfor mener vi, at en forkortelse af dagpengeperioden til 2½ år vil være fordelagtig. Hensigten er, at de ledige kommer hurtigere i arbejde med den effekt, at deres tilknytning til arbejdsmarkedets bevares. For dem, hvor ledighed ikke er det største problem iværksættes anden indsats også hurtigere. Afsnittet er vedtaget Afskaffelse af efterlønnen Ydelser, der ikke tager hensyn til, om individet har et reelt behov, er problematiske. Efterlønnen giver alle ret til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, uden hensyntagen til om individet har et egentligt behov for at forlade arbejdsmarkedet. Radikal Ungdom mener derfor, at ordningen er uhensigtsmæssig og skal afskaffes. Desuden er efterlønnen en meget dyr ordning for den danske stat, og en afskaffelse vil være et nødvendigt indgreb i indsatsen for at beholde et højt service niveau i den offentlige sektor. Uretfærdigt at fællesskabet skal betale for at få mennesker kan komme tidligt på pension. Side 60 af 116

61 Afsnittet er vedtaget Ny fleksibel tilbagetrækningsordning Radikal Ungdom anerkender, at nogle har behov for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før den formelle pensionsalder. Radikal Ungdom ønsker, at efterlønnen erstattes af en gradvis tilbagetrækningsordning med forudgående visitation, som honorerer dette behov. Ordningen skal være tilgængelig for alle over 60 år, som er fysisk eller psykisk nedslidte. Visiteringen skal afgøre, hvor mange timer om ugen den enkelte er i stand til at varetage et job. Ud fra denne vurdering tilkendes den pågældende en gradueret sats, 25 %, 50 % 75 % eller 100 %. Den pågældende skal selv supplere den tilkendte sats med et deltids arbejde. Eksempelvis: visiteres man til at kunne varetage et halvtidsjob, tilkendes man en halv førtidspension og skal derudover arbejde halv tid. Summen af lønnen fra deltidsjobbet og den statslige pension må ikke overskride kr. om året. Afsnittet er vedtaget Genovervejelse af førtidspension Radikal Ungdom ønsker at kunne fratage en person retten til hele eller dele af sin førtidspension, såfremt personen har fået ændret sine levevilkår tilstrækkeligt til igen at kunne indgå på det danske arbejdsmarked. Dette skal ske således at alle med tildelt førtidspension, som vurderes til at have haft muligheder for ændrede levevilkår, hvert 3 år revurderes og såfremt der er mulighed for det tilbydes en fleksibel indslusningsordning til arbejdsmarkedet. Vurderingen af førtidspensionisten vil tage udgangspunkt i den enkelte og vil ske i tæt samarbejde med kommune, førtidspensionisten, samt relevante fagfolk. Afsnittet er vedtaget Levetidsindeksering af pensionsalderen Den forventede levetid er steget markant, uden at pensionsalderen har fulgt med. Det betyder, at vi bruger en stadig stigende del af vores liv på offentlig forsørgelse efter endt arbejdsliv. For at være i stand til at finansiere fremtidens velfærd, er der behov for at skabe en bedre balance mellem erhvervsaktive og forsørgede. Radikal Ungdom ønsker derfor, at pensionsalderen løbende skal reguleres proportionalt med ændringen i den forventede levetid. Afsnittet er vedtaget Særlige rådighedskrav for ledige over 57 år skal afskaffes Som det er i dag skal ledige over 57 år ikke leve op til samme krav om aktivering mv. som andre ledige. Radikal Ungdom mener, at alle arbejdsdygtige skal være reelt til rådighed for arbejdsmarkedet uanset alder. Derfor skal særreglerne for de ledige over 57 år afskaffes. Afsnittet er vedtaget De ældste aldersgrupper skal have plads på arbejdsmarkedet Side 61 af 116

62 Radikal Ungdom mener, at det er et samfundsansvar at sikre, at de ældre ledige ikke bliver udelukket fra arbejdsmarkedet pga. deres alder. Derfor skal jobcenter, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet samarbejde med arbejdsmarkedets parter, om at udvikle en forpligtigende seniorpolitik for alle danske virksomheder. Afsnittet er vedtaget Afskaf starthjælpen Starthjælpen er med til at fastholde indvandrerne i en håbløs og stigmatiserende situation. Radikal Ungdom mener ikke, at starthjælpen er en fornuftig måde at få indvandrerne ud på arbejdsmarkedet og ønsker ordningen afskaffet. Radikal Ungdom ønsker derimod øget indsats over for indvandrere og øvrige grupper som pga. sprogbarrierer eller lignende har svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Afsnittet er vedtaget Højere beskæftigelsesfradag til årige fra ikke-vestlige indvandrere En stor gruppe af indvandrere, som er kommet til Danmark inden det nuværende introduktionsprogram blev iværksat, har haft meget beskeden tilknytning til det danske arbejdsmarked efter ankomsten hertil. Derfor forslår vi at beskæftigelsesfradraget ændres for denne gruppe for at skabe højere incitament for arbejde. Forslaget er målrettet alle årige ikke-vestlige indvandrere, som ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste to år. Denne gruppe rummer i 2008 ca personer. Grupper har dels pga. den lange periode uden for arbejdsmarkedet og dels pga. deres alder vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig har en del af denne gruppe kun en lille eller ingen økonomisk gevinst ved at komme i beskæftigelse. Det konkrete forslag er, at alle i denne gruppe får et beskæftigelsesfradrag på tre gange det normale i det første år, to gange det normale i det andet år og derefter det almindelige fradrag. Herefter udfases ordningen. Afsnittet er forkastet Indslusningsløn for borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet Radikal Ungdom ønsker, at indføre en indslusningsløn for alle borgere der gennem længere tid har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen skal være tilgængelig for alle, der har været på kontanthjælp i mere end to år og for indvandrere, som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse. Med indslusningslønnen vil den ledige blive ansat i en tidsbegrænset periode med statsligt løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed, hvorefter ansættelsen skal overgå til almindelig ansættelse. Alle ledige på indslusningsløn skal desuden tilknyttes en mentor, som kan være behjælpelig i omstillingsperioden mellem ledighed og ansættelse. For at sikre at virksomheder ikke bruger ordningen til at udnytte løntilskuddet ved konstant at ansætte og afskedige, skal der fra virksomhedens side foreligge en skriftlig begrundelse for ændringer i virksomheden der kan medvirke til nyansættelse af person med løntilskud, såfremt dette sker Side 62 af 116

63 mindre end 6 måneder efter de har afskediget en person ansat med løntilskud. Begrundelsen skal godkendes hos kommunen, før der igen kan gives løntilskud. Afsnittet er vedtaget Ekstra indsats overfor socialbedrageri Radikal Ungdom ønsker at skærpe indsatsen overfor socialbedrageri ved at give muligheder for kommuner som mener at have problemer, til at oprette afdelinger under borgerservice som kan efterforske misbrug af offentlige midler. Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere om der foregår socialbedrageri i et omfang som kan retfærdiggøre oprettelsen af en fokuseret afdeling, staten vil dog finansiere udgifterne hertil. Ændringsforslag Stiller: Anne Sophie Callesen, staten vil dog finansiere udgifterne hertil. slettes Ændringsforslaget er vedtaget Det samlede afsnit Det danske arbejdsmarked er vedtaget Erhvervs- og konkurrencepolitik Et sundt og velfungerende erhvervsliv er afgørende for væksten og velfærden i Danmark. Det danske erhvervsklima er godt sammenlignet med det generelle Europa. Danmark har dog kraftigt brug for fortsat at udvikle sig, for at kunne fortsætte med at konkurrere med de øvrige europæiske lande. Derfor er det vigtigt at Danmark besidder en god og veluddannet arbejdsstyrke og en velfungerende offentlig administration. Danmark skal samtidig forbedre forholdet for danske iværksættere og hjælpe til med at sikre en stærk konkurrence for at forbedre erhvervsklimaet i Danmark. Afsnittet er vedtaget Radikal Ungdom stiller følgende forslag til dansk erhvervs- og konkurrencepolitik: Begræns erhvervsstøtten Radikal Ungdom er grundlæggende imod erhvervsstøtte da det er med til at forvride det frie marked, men anerkender dog at der i få enkelte tilfælde kan opstå en situation hvor erhvervsstøtte kan være nødvendig af hensyn til samfund eller miljø. Alle erhvervsstøtteordninger, som derfor ikke kan begrundes som tvingende nødvendige for en positiv samfundsudvikling, bør derfor afskaffes. Afsnittet er vedtaget Vedligeholde og udbygge kontorfælleskaber i regionale iværksætterhuse Side 63 af 116

64 Der skal oprettes kontorfællesskaber under de regionale vækstfora for mindre iværksættere. Derved vil disse få adgang til stordriftsfordele i forbindelse med omkostninger til eksempelvis advokat-, revisor-, sekretærbistand samt teknisk udstyr. De regionale iværksætterkonsulenter tilknyttes disse centre. Disse miljøer vil foruden økonomiske besparelser også give anledning til vidensdeling blandt nystartede iværksættere. De regionale vækstfora skal desuden formidle kontakt mellem iværksættere og etablerede virksomheder for at fremme erfaringsudviklingen herimellem. Iværksætterne kan på denne måde få adgang til virksomhedens infrastruktur og kontaktbase, og virksomhederne for nye inputs og perspektiver. Afsnittet er vedtaget Øgede kommunaltilskud til iværksætteri Radikal Ungdom ønsker at øge midlerne til kommunernes indsats overfor iværksætteri, således at kommunerne har bedre økonomiske vilkår til at tilbyde lokale iværksættere optimale rammer for netop de erhverv og områder som kommunerne ønsker at satse på, i forhold til lokale forhold og ønsker. Såfremt en kommune ikke har mulighed for at benytte de midler de er blevet stillet til rådighed, skal de indgå i en pulje som iværksættere fra hele landet kan søge. Afsnittet er vedtaget Øget indsats mod brud på konkurrencelovgivningen Der skal i højere grad anvendes personligt straffeansvar for de ansvarlige og medvirkende i karteldannelse på linje med andet økonomisk kriminalitet. Effekten er, at det vil være mindre attraktivt at indgå kartelaftaler, og give bestyrelsesmedlemmer samt andre, der får kendskab til sådanne aftale incitament til at rapportere aftalen til konkurrencemyndighederne. Samtidig skal der indføres strafrabatter på % til den første medvirkende virksomhed, der angiver et kartel og efterfølgende samarbejder fuldt ud med konkurrencemyndighederne. For at få strafferabatten, skal angivelsen ske inden konkurrencemyndighederne har iværksat en efterforskning. Afsnittet er vedtaget Forskning og udvikling Radikal Ungdom ser det som en grundlæggende præmis for fremtidens velstand, at Danmark i høj grad skal leve af viden. Derfor er det centralt, at vi gennem investeringer i forskning, udvikling og uddannelse, øger Danmarks fremtidige humankapital. Desværre ligger Danmark i dag bagefter de lande vi normalt sammenligner os med (målt i udgifter til forskning, udvikling og uddannelse i procent af BNP), og der er derfor brug for en større politisk indsats. Afsnittet er vedtaget Radikal Ungdom stiller følgende forslag til dansk forsknings- og udviklingspolitik: Statens bevillinger til forskning og udvikling øges til 2 % af BNP frem mod 2015 Side 64 af 116

65 Bevillingen til forskning og udvikling fordeles med 2/3 til Det Frie Forskningsråd og 1/3 til Det Strategiske Forskningsråd. Hovedparten af bevillingen gives til Det Frie Forskningsråd for at styrke den langsigtede grundforskning. Grundforskningen prioriteres frem for produktnær forskning, som kan betale sig for virksomhederne på kort sigt, og derfor ikke skal finansieres af offentlige midler. Afsnittet er vedtaget Universitetsbestyrelserne tilskyndes til i højere grad at prioritere mellem de forskellige forskningsmiljøer. Universiteternes ledelse pålægges løbende at udarbejde en begrundet prioritering mellem de lokale forskningsområder. Et uafhængigt nationalt akkrediteringsorgan skal etableres og løbende vurdere kvaliteten af forskningsmiljøerne på de danske universiteter. En del af universiteternes bevillinger skal afhænge af denne vurdering. Afsnittet er forkastet Antallet af Ph.D er skal øges I kampen for at styrke forskningen, er det nødvendigt at uddanne flere forskere. Derfor skal både antallet af regulære Ph.D er samt erhvervsph.d er øges markant. ErhvervsPh.D ernes formål er at styrke forbindelsen mellem universiteternes forskning og anvendelsen i det private erhvervsliv samt mobiliteten mellem universiteter og erhvervsliv. Derfor er også en stigning i antallet af disse essentiel. Afsnittet er vedtaget Etablering af superprofessorater Der etableres en række superprofessorater som de danske universiteter kan søge. Professoraterne administreres af et råd under Videnskabsministeriet. Et superprofessorat omfatter en høj konkurrencedygtig professoraflønning samt rigelige midler til forskning og medarbejdere. Professoraterne uddeles på 5-årig basis. Forslaget skal muliggøre en fastholdelse og tiltrækning af de bedste forskere samt styrke de danske forskningsmiljøer. Afsnittet er vedtaget Etablering af europæiske forskningsknudepunkter Danmark skal arbejde for, at der i EU-regi etableres forskningscentre indenfor en række forskningsområder. Centrene skal fungere på netværksbasis. Den permanente stab skal derfor være begrænset, mens der uddeles tidsbegrænsede stipendier til førende forskere indenfor området. Således skabes der gode forskningsmuligheder og miljøer for udveksling af ideer og forskning på europæisk plan. Side 65 af 116

66 Afsnittet er vedtaget Universiteter i samarbejde Forskning og undervisning kan ikke fungere i en osteklokke. Der vil i stedet i høj grad være tale om synergier. Derfor bør forsknings- og undervisningsmiljøerne udvikles igennem universitetsfusioner, hvor det er fagligt begrundet og brug for samarbejder. Samtidig skal sektorforskningsinstitutioner i videst muligt omfang lægges ind under universiteterne. Afsnittet er vedtaget Nemmere overgang fra forskningstudie til iværksætteri Radikal Ungdom ønsker at forskningsstudier som viser sig at være potentielle forretninger skal have tilbud om hjælp, således at det bliver nemt for en forsker som ønsker at lave forretning på baggrund af forskningsresultater mv. bliver hjulpet med feks. opstart af virksomhed. Det forslås at regionale og kommunale vækstcentre bliver knyttet til forskningsstudierne, og dermed kan bidrage med konkrete forslag og advokatbistand i forbindelse med fasen fra forskning til forretning. Afsnittet er vedtaget Hele afsnittet er vedtaget Uddannelse Et motiverende og fagligt stærkt uddannelsessystem er hjørnestenen i ethvert velfungerende samfund. Globaliseringens mange udfordringer og muligheder sætter fokus på nødvendigheden af, at have et uddannelsessystem i topklasse. Derfor er det essentielt, at vi får skabt et uddannelsessystem, der kan rumme alle typer elever. Vi har som samfund ikke råd, hverken moralsk eller økonomisk, til at tabe nogle mennesker i uddannelsessystemet hverken de svageste eller de dygtigste. Radikal Ungdom stiller følgende forslag til dansk uddannelsespolitik: Folkeskolen og ungdomsuddannelserne: Ændringforslag A - Sletning Stillet af Anne Sophie Callesen, Vivian Heinola, Christina Bach Harboe, Mette Lykke, Christine Gyldenhof Teksten Folkeskolen og ungdomsuddannelserne over En reform af læreruddannelsen slettes. Ændringsforslaget er vedtaget Side 66 af 116

67 Afsnittet er vedtaget En reform af læreruddannelsen Øget fokus på undervisningsdifferentiering, kravet om bedre formidlingsevner og højere fagligt niveau kræver fagligt stærke og engagerede lærere med store pædagogiske evner. Radikal Ungdom foreslår derfor en reform af læreruddannelsen, med fokus på en massiv opprioritering af lærerstuderendes faglige og pædagogiske kompetencer. Radikal Ungdom ønsker en 5-årig læreuddannelse, som består af et 3-årigt grundforløb og en 2-årig overbygning med både faglig og pædagogisk specialisering. Fagligt skal den studerende de sidste to år vælge, hvilke to linjefag den studerende ønsker at udvide sine allerede tilegnede kompetencer inden for. Pædagogisk har den studerende valget mellem at fokusere på undervisningen af 1. til og med 6. klasse eller 7. til og med 10. klasse. Ændringsforslag B Sletning Stillet af Line Lund og Jakob Ahrens Radikal Ungdom foreslår derfor en reform af læreruddannelsen, med fokus på en massiv opprioritering af lærerstuderendes faglige og pædagogiske kompetencer. Radikal Ungdom ønsker en 5-årig læreuddannelse, som består af et 3-årigt grundforløb og en 2-årig overbygning med både faglig og pædagogisk specialisering. Fagligt skal den studerende de sidste to år vælge, hvilke to linjefag den studerende ønsker at udvide sine allerede tilegnede kompetencer inden for. Pædagogisk har den studerende valget mellem at fokusere på undervisningen af 1. til og med 6. klasse eller 7. til og med 10. Klasse slettes Ændringsforslaget er vedtaget Afsnittet er vedtaget Brugen af differentieret undervisning skal øges Radikal Ungdom ønsker at styrke uddannelsen af såvel de fagligt dygtigste som de fagligt svageste elever. Derfor skal der sættes fokus på en reel implementering af kravene om faglig differentieret undervisning. Afsnittet er vedtaget Side 67 af 116

68 Mere undervisning i dagligdagsøkonomi Der skal i matematiktimerne i folkeskolernes 7-10 klasse fokuseres mere på undervisning i dagligdagsøkonomi, såsom udgifter ved lån, budgetplanlægning, forsikring, skat og afgifter. Dette skal ske med henblik på at styrke specielt de svage samfundsgrupper som ikke søger videre mod ungdomsuddannelser, og give alle borgere i samfundet en bedre forståelse for dagligdagsøkonomi, for at undgå flere personer kommer i økonomisk uføre. Det vil være op til den enkelte lærer at tilrettelægge undervisningen i overstående. Afsnittet er vedtaget Lige muligheder for udvikling Mange fagligt stærke elever føler sig anderledes og fremmedgjorte i det danske skolesystem. Målet med uddannelse må være at give alle elever lige muligheder for udvikling. Derfor mener Radikal Ungdom, at specialundervisningen også bør tilbydes de fagligt stærkeste børn. Afsnittet er vedtaget Seminarierne nedlægges og læreruddannelsen overgår til universitetsregi og fusioneres med DPU Radikal Ungdom ønsker at samle læreruddannelsen på tre universiteter, hvor også en fusion med DPU skal indgå, således at forskningsverdenen og læreruddannelsen naturligt forbindes. Hensigten er at få flere studerende til at vælge læreruddannelsen, ved at ændre opfattelsen af læreruddannelsen i samfundet. Afsnittet er faldet Hæv præmien til Arbejdsmarkedets Elevrefusion Det må ikke være manglende praktikpladser, som forhindrer vores unge i at få en uddannelse. Radikal Ungdom ønsker derfor, at hæve præmien til Arbejdsmarkedets Elevrefusion, så virksomhederne får et større incitament til at tage elever ind i praktikforløb. Afsnittet er vedtaget Indførsel af praktisk virksomhedsuddannelse med offentligt løntilskud Radikal Ungdom ønsker at oprette en praktisk virksomhedsuddannelse til unge med svage forudsætninger. Arbejdsformidlingen skal visitere de unge til uddannelsesforløbet, som foregår i private virksomheder. Optagelse i uddannelsesforløbet giver ret til et offentligt løntilskud, som tildeles den arbejdsgiver der afholder uddannelsesforløbet. Arbejdsformidlingen skal godkende forløbet, som afsluttes med et certifikat. Side 68 af 116

69 Afsnittet er vedtaget Universiteter og andre længerevarende uddannelser Reformerne for de videregående uddannelser har to essentielle formål. For det første er det nødvendigt, at stadig flere unge kommer hurtigere og bedre igennem de videregående uddannelser. Derudover er det essentielt, at Danmarks videns- og forskningsmiljø er konkurrencedygtigt - også i en globaliseret verden. Der er desuden lagt særligt vægt på, at de økonomiske incitamentsstrukturers indehold, primært anvendes overfor institutioner og kun sekundært overfor de studerende i uddannelsessystemet. Afsnittet er vedtaget Milepæle i uddannelsesforløbet Hensigten er, at der maximalt må gå 5 år fra start til bachelor og 5 år fra bachelor til kandidat. Den studerende udskrives fra universitetet, hvis tidsgrænserne ikke overholdes. Der skal indbygges mulighed for dispensation. Milepælene er et udtryk for, at Radikal Ungdom vil give den studerende nogle redskaber i form af overkommelige mål, således at den studerende hurtigere gennemfører det pågældende studie til fordel for sig selv og for samfundet. Afsnittet er vedtaget Taxameter bevillingerne skal afhænge af hvor mange studerende, der færdiggør på normeret tid Radikal Ungdom ønsker, at universiteternes taxameter bevillinger skal afhænge positivt af, hvor mange studerende, der gennemfører uddannelserne på normeret tid. Derved styrkes de videregående uddannelsers incitament til at indrette studieforløb samt vejlede og hjælpe de studerende til at de færdiggøre deres uddannelse på normeret tid. Afsnittet er faldet Bevillingerne skal afhænge af antal studerende, der tager en del af uddannelsen i udlandet For at styrke de studerendes faglige kompetencer samt personlige udvikling mener Radikal Ungdom, at universiteternes taxameter bevillinger skal afhænge af antal studerende, der tager mindst et semester i udlandet. Dette vil fremme de videregående uddannelsers interesse i at vejlede de studerende, og indrette studierne således at udlandsophold ikke forsinker de studerende unødvendigt. Side 69 af 116

70 Der ønskes generelt mere fleksibilitet i uddannelsessystemet med bedre mulighed for tværfaglige uddannelser og lettere adgang til merit. Da mange studerende er meget usikre omkring studievalg, mener Radikal Ungdom ikke, at det første studievalg skal være determinerende for hele den studerendes studieforløb. Tendensen er desuden, at virksomheder og organisationerne efterspørger arbejdskraft med mangfoldige kompetencer. Radikal Ungdom vil derfor gøre det nemmere for den studerende inden for visse uddannelsesområder at sammensætte sin uddannelse efter interesser og ønskede kompetencer. Afsnittet er faldet Bacheloruddannelser skal reelt være adgangsgivende til arbejdsmarkedet I dag er en bacheloruddannelse ikke reelt adgangsgivende til det danske arbejdsmarked. Radikal Ungdom ønsker stadig at flest mulige tager en kandidatuddannelse. Alligevel skal det være muligt for studerende, der enten ikke ønsker at tage en overbygning eller ikke har det faglige overskud, at komme ind på arbejdsmarkedet og blive ansat i en stilling svarende til de kvalifikationer en bacheloruddannelse giver. Hensigten er, at flere unge vælger en videregående uddannelse eller færdiggør den allerede påbegyndte med et job i udsigt. Radikal Ungdom mener, at de offentlige myndigheder bør gå forrest i ansættelse af bachelorer. Afsnittet er vedtaget SU-fjumreåret omlægges til en lånemulighed frem for en rettighed Radikal Ungdom mener, at det er de forskellige videregående uddannelsers pligt at tilrettelægge uddannelserne, således at det realistisk er muligt at tilendebringe disse på normeret tid. Med denne præmis mener Radikal Ungdom, at det såkaldte SU-fjumreår bør omlægges til en lånemulighed frem for at være en rettighed for de studerende. I tilfælde af uddannelsesskift skal den studerende første gang kompenseres ved et ekstra års SU på samme måde som det forholder sig på nuværende tidspunkt. Afsnittet er faldet Efter- og videreuddannelse En af Danmarks vigtigste fortrin i den globaliserede verden er en forholdsvis veluddannet ufaglært arbejdskraft. Denne force skal vedligeholdes og udbygges. God efter- og videreuddannelse er et af de mest effektive svar på globaliseringens udfordringer på kort sigt. Afsnittet er vedtaget Side 70 af 116

71 Der indføres en efteruddannelseskonto Radikal Ungdom ønsker, at der gennem 3-parts forhandlinger implementeres en individuel efteruddannelseskonto. Staten fordobler summen af arbejdsgiver og lønmodtagers indbetaling til kontoen, hvis indestående kun kan bruges til efteruddannelse. Retten til at trække fra kontoen bestemmes ved overenskomstforhandlinger. Således kan retten afhængig af overenskomsten enten tilfalde lønmodtager eller arbejdsgiver. Afsnittet er vedtaget Afsnittet Uddannelse er vedtaget Det samlede program er vedtaget som resolution Landsmødet ønsker at give resolutionen programstatus Side 71 af 116

72 Behandling af IT-politisk program Stillet af den IT-politiske arbejdsgruppe Den verden vi lever i har transformeret sig til et globalt informations- og kommunikationssamfund. De kraftigt reducerede omkostninger ved distribution og opbevaring af enorme mængder af oplysninger medfører en række nye muligheder men også nye politiske udfordringer. Hvis teknologi, viden og information formidles rigtigt, kan det således være et uundværligt aktiv for samfundet. Misbruges teknologien, sætter kun fantasien grænser for hvad konsekvenserne heraf kan blive. Set i det lys, må Danmark fokusere på lovgivning på området og have helt fastlagte politikker for kommunikation, overvågning samt personlige og intellektuelle rettigheder. Vi må have klare spilleregler for produktion og formidling af fremtidens handelsvare, viden. Afsnittet er vedtaget Digital forvaltning Informationsteknologi er nødvendigt for en moderne offentlig sektor. Det nedbringer omkostningerne og forbedrer de muligheder og ydelser som det offentlige kan tilbyde borgerne. Den danske offentlige sektor er blandt de bedste i verden til at benytte IT, men vi kan blive endnu bedre. Det kræver en målrettet indsats, hvor allerede igangsatte initiativer koordineres bedre. Vi skal opnå en langt bedre kontrol med offentlige IT-projekter, for derved at sikre rentable investeringer. Dette indebærer også, at alle muligheder skal vurderes når software skal indkøbes og at man sikrer interoperatabilitet mellem IT-systemer. Samtidig må vi sikre kontrolmekanismer, for at sikre beskyttelsen af personlige data. Radikal Ungdom mener: At der så vidt muligt skal være aktindsigt i offentlige IT-projekter. Denne form for offentlighedens kontrol skal være en pendant til den offentlige revision. At der skal udpeges en topembedsmand der efter amerikansk forbillede, skal varetage koordineringen af offentlige IT-projekter og investeringer samt data- og IT-sikkerhed. At digitalisering af arbejdsgangen, f.eks. vha. elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH), er ønskværdig og at dette skal kræves ved alle reformer. At uddannelse og efteruddannelse af offentligt personale indenfor IT skal prioriteres højt. At borgeren igennem internetportaler såsom borger.dk skal kunne klare al sin kontakt med det offentlige. At offentlige IT-projekter skal bygge på åbne standarder for data-formater m.v. der sikrer en gnidningsfri udveksling af oplysninger mellem programmer fra forskellige producenter. At open source skal vurderes på lige fod med øvrige løsningsmodeller for offentlige IT-projekter, under hensyntagen til de overordnede langsigtede udgifter for det offentlige som helhed. Kortsigtet økonomisk planlægning for den enkelte løsning må derfor ikke overskygge gevinsterne ved at vælge en på længere sigt bedre og billigere model. Side 72 af 116

73 Afsnittet er vedtaget Det digitale retssamfund Den øgede brug af informationsteknologi stiller samfundet over for nye og anerledes problemstillinger. Nye teknologier øger muligheden for bl.a. overvågning samt at registersammenkørsler og data mining kan misbruges. Der må staten gå forrest og sørge for, at følsomme oplysninger ikke falder i de forkerte hænder. Radikal Ungdom mener yderligere, at der skal være grænser for den statslige overvågning, og at vi med logningbekendtgørelsens indførelse er gået for vidt. Det næste skridt vil være, at Datatilsynet indtænkes i en central rolle i det offentliges IT-politiske strategi. Med dette håber vi på at tilskynde både offentlige og private til bedre datasikkerhed. Internationalt skal Danmark arbejde målrettet efter et nyt regime for kontrol med og styring af internettet. Radikal Ungdom mener: At det i forbindelse med myndighedernes udveksling af persondata skal registreres hvilke myndigheder der tilgår hvilke data. Borgeren skal have registerindsigt i egne data. At Datatilsynet tilføres flere ressourcer og får en central rolle i det offentliges IT-politiske strategi. At private tilskyndes til brug af kryptering og andre sikkerhedsteknologier, bl.a. ifm. kommunikation med det offentlige At logningbekendtgørelsen afskaffes. At IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner/myndigheder skal have en handlingsplan for sikkerhedsbrud. At der oprettes en international organisation der skal overdrages administrationen af Internettet fra det amerikanske ICANN Afsnittet er vedtaget Intellektuelle rettigheder Radikal Ungdom mener som udgangspunkt, at intellektuelle ejendomsrettigheder er nødvendige i et moderne videnssamfund. Det er dog vigtigt at understrege at vi ønsker klare grænser for hvor meget beskyttelse en producent af et værk eller en opfindelse skal nyde. For digitale værker er ophavsretten tilstrækkelig og patenter på software skal ikke være mulige. Set i lyset af de nuværende problemer som Internettet og anden moderne teknologi her medført må det ophavsretlige regime dog revideres. Vi foreslår derfor en begrænsning af ophavsretten både i tid og omfang på alle værker. Radikal Ungdom mener: At software ikke skal kunne patenteres At ophavsret som udgangspunkt er en god måde at beskytte værker på At der er en grænse for ophavsret, både i omfang og tid Side 73 af 116

74 At det, inden for god skik og rimelighedens grænser, skal være nemmere for andre producenter at genanvende dele af værker i skabelsen af afledte værker At teknisk beskyttelse af digitale værker ikke selv skal beskyttes af lov At en forbruger der har købt et digitalt værk, skal være sikret følgende rettigheder: At kunne afspille værket i ikke kommercielt regi hvornår, hvor og hvordan vedkommende vil, at kunne tage en privat kopi, samt legalt kunne benytte den nødvendige teknologi for udnyttelsen af disse kopier. At der på nationalt niveau oprettes en indsats for at sikre, at den danske digitale kulturarv bevares for eftertiden, og at dette følger de gældende internationale standarder. Afsnittet er vedtaget Resolutionen er vedtaget Landsmødet ønsker at give resolutionen programstatus Side 74 af 116

75 Behandling af holdningsprogram Endeligt holdningsprogram for Radikal Ungdom af 1994 Individet i det moderne samfund Mennesket har behov for både personlig frihed og fællesskab med andre mennesker. I det moderne samfund skal samfundet indrettes, så alle borgere har mulighed for og bliver tilskyndet til deltagelse i forskellige fællesskaber. For Radikal Ungdom er det dog afgørende, at hensynet til fællesskaberne ikke sker på bekostning af det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder. A) Lige muligheder og rettigheder Ligestilling er en af grundstenene i et demokratisk samfund. Den enkelte har ret til lige vilkår uanset køn, alder, seksualitet, religion eller etnisk oprindelse. Reel ligestilling forudsætter et bredt engagement og kan ikke realiseres, hvis det kun er de pågældende grupper, der spiller en aktiv rolle. Radikal Ungdom mener: at homoseksuelle, enlige og heteroseksuelle bør have nøjagtig de samme rettigheder. Det gælder også når det kommer til adoption og kunstig befrugtning. at så længe kirke og stat ikke er adskilt, bør homoseksuelle kunne vies i enhver kirke. at der skal lovgives om formel ligestilling mellem moderen og faderen i forhold til barnet, men at barnets tarv altid skal gå forud for forældrenes. at udlændinge med fast ophold i Danmark skal have samme rettigheder som fastboende danskere til sociale ydelser, og at starthjælpen, introduktionsydelsen og madpakkeordningen således skal afskaffes. at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring og at tilknytningskravet skal afskaffes. at den nuværende indfødsretsprøve skal afskaffes. at et gyldigt ægteskab skal kræve en offentlig registrering uanset om det indgås i forbindelse med et religiøst ritual eller ej. at der skal oprettes offentlige begravelsespladser, der ikke er tilknyttet en bestemt religion, og at alle religioner skal kunne oprette egne begravelsespladser på lige vilkår. at alle arbejdspladser skal offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker. at der skal oprettes en central barselsfond for alle fagområder, så udgifterne til barselsorlov deles solidarisk mellem arbejdspladserne. at det offentlige rum bør tilstræbes at være fuldt tilgængeligt for folk med handicap, og alt offentligt nybyggeri skal være handicapvenligt. at fartbøder gøres proportionale med indkomsten. Side 75 af 116

76 B) Ret Omdrejningspunktet for Radikal Ungdoms retspolitik er, at intet berettiger krænkelser af den enkeltes frihed, hvor denne frihed i øvrigt udøves under respekt for fællesskabet og for andres ret til en tilsvarende frihed. I det moderne samfund må straf aldrig blive et spørgsmål om hævn, og straffen skal have en resocialiserende karakter. Radikal Ungdom mener: at hash skal legaliseres og reguleres. at brugen af varetægtsfængsel nøje skal overvåges, og at isolationsfængsling skal pålægges strenge tidsrammer. at brugen af samfundstjeneste, weekend- eller aftenfængsel, elektronisk fodlænke og andre alternative former for frihedsberøvelse skal styrkes som alternativ og supplement til fængselsstraf. at DNA-profilering sidestilles med fingeraftryk, og at DNA-registret indtil videre skal indeholde en DNA-profil, men ikke en genprofil. at forebyggende anholdelser skal afskaffes, da der skal forelægge en begrundet mistanke. at muligheden for ransagninger uden dommerkendelse skal afskaffes. at miljøforurening skal straffes hårdere, og at disse straffe skal rettes mod miljøsynderne personligt. at der skal sættes hurtigt ind overfor ungdomskriminalitet både gennem et styrket SSP-samarbejde og hurtigere tvangsfjernelser. at fængselsopholdet skal give fangerne mulighed for opkvalificering og uddannelse, og at fængselsmiljøerne skal gøres sikrere for de svageste indsatte. at softwarepatenter skal udfases. at en forbruger, der har købt et digitalt værk, skal kunne tage kopier til privat brug og afspille værket privat uden indskrænkninger. Kommerciel udnyttelse skal forsat være forbudt. at retsafgiften skal nedsættes, så borgerne, uanset økonomisk situation, sikres mulighed for føre sager ved domstolene. C) Et moderne demokrati Kun et demokrati kan sikre mennesket dets basale rettigheder og opretholde et frit, fredeligt og velstående samfund. Vi skal løbende tage stilling til og udvikle vores demokratiske traditioner og institutioner for at sikre borgernes rettigheder og fremme deltagelse i demokratiet. Radikal Ungdom mener: at der skal afholdes flere folkeafstemninger og høringer på lokalt plan. at myndigheds- stemmerets- og valgretsalder skal følges ad. at valgretsalderen skal være 18 år. at udlændinge med permanent opholdstilladelse i landet også skal have stemmeret til folketingsvalg. at der skal nedsættes en forfatningskommission med henblik på at ændre grundloven. at folkekirken skal skilles fra staten og stilles lige med de øvrige religiøse fællesskaber. Side 76 af 116

77 at der skal indføres faste 4-årige valgperioder til Folketinget, så statsministeren ikke længere kan udskrive valg; dog skal et flertal i Folketinget kunne udskrive nyvalg indenfor valgperioden. at kommunalbestyrelserne skal have et fast antal medlemmer i forhold til kommunens befolkningstal, således at kommunalbestyrelsen ikke selv kan fastsætte sit medlemstal. at et flertal i kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at skifte borgmester i løbet af valgperioden. at den militære straffelov skal suspenderes i fredstid. at finansiel partistøtte fra privatpersoner og virksomheder skal beskattes, og at disse skattepenge skal støtte alment oplysende og frivilligt, demokratisk arbejde. at kongehuset skal afskaffes. at spærregrænsen for valg til folketinget skal afskaffes. Velfærd og vækst I det moderne samfund bør alle mennesker have ressourcer nok til at kunne træffe frie valg. Fri og lige adgang til uddannelse og sundhed er desuden en fundamental rettighed for alle. For Radikal Ungdom er økonomisk lighed ikke et mål, men for stor ulighed skader samfundets sammenhængskraft, og de dårligst stillede skal have glæde af et socialt sikkerhedsnet finansieret af alle borgere. Økonomisk støtte skal dog kun gives til de borgere, som har et reelt behov, for menneskets lyst og evne til at klare sig selv står lige så centralt for Radikal Ungdom som solidariteten med de svageste. D) Til gavn for de svageste Det offentlige skal sikre social mobilitet og sammenhængskraft, men først og fremmest skal staten sikre, at alle borgere får mulighed for at skabe sig et værdigt liv. Den enkelte skal sættes i stand til at klare sig selv, og passiviserende ordninger skal undgås. Den personlige værdighed skal respekteres, og de berørte mennesker skal behandles som medborgere og ikke klienter. Radikal Ungdom mener: at det offentlige skal garantere alment fornuftige og meningsfyldte tilbud om aktivering eller uddannelse, som den enkelte har pligt til at tage imod, såfremt økonomiske ydelser skal opretholdes. at muligheden for retrætestillinger skal forbedres, så tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver mere fleksibel. at fradragsretten på private sundhedsforsikringer skal afskaffes. at uddannelsessystemet skal baseres på lige adgang, uanset baggrund. Derfor skal der i alle led af uddannelsessystemet fokuseres på negativ social arv og bekæmpelsen af denne. at der skal forskes i omfanget af tvangsægteskaber. at overførselsindkomster skal følge reallønsudviklingen. at børnechecken skal afskaffes, og skatten nedsættes for de laveste indkomster. at man, for at afhjælpe sociale problemer og skævvridninger i samfundet, bør bevare boligsikringen, fjerne huslejereguleringen, og at man ikke skal sælge ud af de almene boliger. at kommunerne skal bruge anvisningsretten til at skabe social balance i de almene boligområder og forhindre sociale ghettodannelser. Side 77 af 116

78 At alle kommuner udvikler frivillighedspolitikker, der fremmer samspillet mellem den offentlige og frivillige sektor og skaber gode rammer for det frivillige arbejde. at aldersbetingede rabatter og tilskud skal afskaffes, således at alle rabatter og tilskud fremover skal være funktionsbestemte. E) Integration og asyl Danmark skal være et multikulturelt samfund med solidaritet med verdens udsatte. For at nå dette mål skal vi skabe grobund for god og givende integration. Dette gøres først og fremmest ved at sikre, at der på tværs af nationaliteter, racer, sprog og religion eksisterer samme rettigheder, muligheder og pligter. Diskrimination er ødelæggende for integrationen, da den skaber mistillid og intolerance. Det handler om at bygge broer, ikke om at skabe fjendebilleder eller at lave 1. og 2. rangsborgere. Derfor mener Radikal Ungdom: at udlændinge efter tre års ophold i Danmark skal kunne opnå dansk statsborgerskab. at integrationslovens krav om fast bopæl i tre år for flygtninge i samme kommune skal afskaffes. at der i Danmark skal være mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab. at alle over 18 år skal have ret til ægtefællesammenføring, og at 24-årsreglen og tilknytningskravet afskaffes. at alle børn under 18 år til enhver tid skal have ret til familiesammenføring med deres forældre også hvis kun den ene part er bosat i Danmark. at 450-timers reglen afskaffes. at starthjælpen afskaffes. at børn og unge skal have ret til modersmålsundervisning, og at denne skal udbydes af kommunerne. at udlændinge skal have pligt til at modtage danskundervisning. at der lægges yderligere vægt på forebyggende integrationspolitik nemlig skole/hjem/politisamarbejde, psykologscreening af flygtningebørn, helhedsskole, inklusion i klubog foreningsliv, ny integrationstillægsuddannelse for pædagoger, socialrådgivere og folkeskolelærer. at diskrimination på baggrund af race, religion eller etnicitet skal undersøges. at der sættes en grænse på maks. et år for længden af asylansøgeres ophold i asylcentrene. at asylansøgere har ret til uddannelse og til at arbejde udenfor asylcentrene. at asylcentrene forsøges placeret, hvor der findes mulighed for at ansøgerne kan deltage i lokalsamfundet. at Danmarks andel af kvoteflygtninge sættes op. at Danmark skal arbejde for en fælles EU-asylpolitik. F) Et socialliberalt arbejdsmarked Radikal Ungdom ønsker et rummeligt og fleksibelt arbejdsmarked. Dels fordi det forbedrer konkurrenceevnen, men også fordi det sikrer bedre udfoldelsesmuligheder for det frie individ. For at sikre fremtidens velfærdssamfund er det desuden nødvendigt, at flere mennesker kommer ind på Side 78 af 116

79 arbejdsmarkedet, og at de bliver længere. En kombination af pensions- og skattereformer skal hjælpe denne udvikling på vej. Radikal Ungdom mener: at det danske skattesystem generelt, og fradragssystemet i særdeleshed skal forenkles. For eksempel skal fradrag for befordring og fagforeningskontingent afskaffes. Andre fradrag har kun eksistensberettigelse, hvis de kan begrundes samfundsøkonomisk, miljømæssigt, demokratisk eller socialt. at skatten på arbejdsindkomst generelt skal sættes ned. at skatten delvist skal flyttes fra arbejde til immobile skattekilder og forbrug. at beskæftigelsesfradraget skal hæves, at mellemskatten skal fjernes, at satsen for topskat skal sænkes. at pensionsalderen skal hæves, så den i 2014 vil være 67 år. Herefter reguleres pensionsalderen i forhold til ændringer i den forventede levetid. at efterlønnen skal afskaffes, og at kriterierne for førtidspension skal lempes. at A-kasse skal være tvungen, hvis man er på arbejdsmarkedet. at offentlige institutioner skal gå forrest i kampen mod diskrimination. at private virksomheder i langt højere grad skal inddrages i arbejdet for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. at asylansøgere skal have ret til midlertidig arbejdstilladelse. at der skal oprettes en barselsfond for selvstændige. at der skal indføres en statsfinansieret lånepulje til første gangs iværksættere. at en tildelt førtidspension skal tages op til genovervejelse hvert 5. år. at feriepenge-systemet skal afskaffes. Folk må selv varetage opsparing til eventuel ferie. at lukkeloven skal afskaffes. at virksomheder bør modtage tilskud fra staten, Hvis de ansætter personer der har været på kontanthjælp i mere end 2 år eller indvandrere som indtil nu har modtaget starthjælpsydelse. at tvangspensioneringen af offentlige ansatte pga. alder skal afskaffes. G) En moderne offentlig sektor En moderne stat har brug for en moderne offentlig sektor. I en tid, hvor flere og flere ting ligeså naturligt kan løses i privat regi, skal det offentlige kæmpe for at være et konkurrencedygtigt alternativ. Det offentlige skal desuden udnytte den moderne teknologis muligheder for effektivisering, men samtidig skal individets retssikkerhed i forhold til følsomme data sikres. Radikal Ungdom mener: at udlicitering er et godt redskab til at sætte fokus på kvaliteten i den offentlige opgaveløsning, men at det ikke er et mål i sig selv. at mulighederne for aktindsigt løbende skal revideres. at regionerne skal tilføres flere opgaver og ret til skatteudskrivning. Side 79 af 116

80 at al registrering af fødsler og dødsfald, skal være et anliggende for det offentlige og ikke for folkekirken. at borgene skal have én samlet digital indgang - en portal - til det offentlige. at kontakt med offentlige institutioner og offentlige virksomheder skal kunne foregå på engelsk såvel som på dansk at IT-sikkerhed skal have høj prioritet i den offentlige sektor. Samtlige offentlige institutioner og myndigheder skal have en handlingsplan for brud på sikkerheden. H) Grønne forbindelser Radikal Ungdom ønsker at bevare naturens mangfoldighed og sikre gode livsbetingelser for fremtidige generationer. Der skal i langt højere grad anvendes adfærdsregulerende afgifter til gavn for miljøet, og der skal satses massivt på den kollektive trafik. Radikal Ungdom mener: at afgifters størrelse skal gradueres ud fra deres miljømæssige belastning. at staten skal prioritere forskning på miljø- og energiområdet højere. at hovedparten af den danske energiproduktion skal baseres på vedvarende energi. at der skal ydes opstartsstøtte til miljømæssigt fordelagtige projekter. at genmodificerede organismer skal være en del af miljøarbejdet. at genmodificerede organismer skal tillades i Danmark efter individuel bedømmelse. Det nuværende moratorium skal ophæves. at der skal indføres afgiftsordninger som for eksempel bompenge eller road-pricing på biltrafik i de større danske byer. at registreringsafgifterne på miljømæssigt fornuftige biler skal sættes ned, mens afgiften på benzin og mere forurenende biler skal sættes op. at billetprisen på kollektiv trafik skal sættes væsentligt ned. at den kollektive trafik skal styrkes i det omfang det stadigt giver en miljømæssig gevinst. at elektrificeringen og sikkerheden af jernbanenettet skal opprioriteres. at der skal satses på nærbaner i de største danske provinsbyer. at alle lovforslag med en potentiel miljøbelastning, skal vurderes af Miljøministeriet. at DSB skal privatiseres og at togdriften skal sendes i udbud. I) Sundhed, sind og samfund Radikal Ungdom mener, at lige ret og adgang til sundhedsvæsenet er en grundlæggende del af velfærdssamfundet. Fremtidens væsentligste sundhedspolitiske udfordringer bliver i stedet at sikre en fornuftig prioritering af sundhedsudgifterne, samt at sikre den bedste forebyggelse af sygdomme. Der skal sættes fokus på folkesundhed og i højere grad indføres adfærdsregulerende afgifter til gavn for sundhed og samfund. Radikal Ungdom mener: Side 80 af 116

81 at det i forbindelse med lægevalg skal være obligatorisk at tage stilling til organdonation. at der skal iværksættes forsøg med statslig udlevering af narkotika til de hårdest belastede misbrugere. at aktiv dødshjælp skal være lovlig. at der skal ydes tilskud til psykologbehandling af diagnosticerede, lette og moderate depressioner. at reproduktiv kloning af mennesker skal forbydes, mens terapeutisk kloning skal tillades. at Danmark skal følge Europaparlamentets direktiv og genpatentering, og er således imod patenter på liv. at kommunerne skal være forpligtigede til at oprette behandlingstilbud til selvmordstruede. at distriktspsykiatrien skal styrkes økonomisk. at den daglige administration i sundhedssektoren skal varetages af kvalificeret personale med administrativ eller økonomisk frem for medicinsk baggrund. at rygning skal være forbudt på offentlige arbejdspladser hvor man har kontakt til borgerne. Derudover har arbejdsgiveren ansvaret for et sundt arbejdsmiljø. at flere behandlingsmetoder bør integreres i sundhedsvæsnet gennem statsautoriserede uddannelser. at driften af de offentlige sygehuse skal udliciteres, men at de stadig skal være offentligt finansieret sundhedspersonalet er dog stadig offentligt ansat. Kultur og uddannelse Det moderne menneske har via videnskabelig og kulturel udvikling sat sin egen dagsorden, og det er en udvikling, som vi vil fastholde. Vi skal derfor øge menneskets muligheder for at gøre nye fremskridt til vores fælles bedste. Uddannelse er helt afgørende i denne proces. Gennem uddannelsen udvikler mennesket desuden en forståelse af sig selv og sine omgivelser, som er nødvendig for at kunne definere og realisere sin egen individuelle forestilling om det gode liv og for at forstå andre menneskers forestillinger. J) Uddannelsessystemet Uddannelse skal gøre den enkelte i stand til at orientere sig i et komplekst samfund og tage kvalificeret stilling til såvel personlige som samfundsrelaterede spørgsmål. Samtidig er uddannelse en forudsætning for en fortsat udvikling af samfundet. Livslang uddannelse er nøgleordet for radikal uddannelsespolitik. Radikal Ungdom mener: at alle borgere skal have både ret og pligt til uddannelse. at de frie skoler skal sikres gode vilkår, og at man gennem tilsyn skal sikre, at disse skolers elever får en undervisning, der sætter dem i stand til at tage aktiv del i samfundet. at folkeskolerne skal være et så attraktivt tilbud, at det er det naturlige valg for flertallet. at folkeskolen skal udstyre børnene med basale faglige kundskaber, samtidig med at der undervises i et bredt spektrum af personlighedsudviklende fag. at hele undervisningssystemet skal bygge på en mangfoldighed af undervisningsformer. at kristendomsundervisning i folkeskolen skal laves om til obligatorisk religionsundervisning. Side 81 af 116

82 at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor skal udbuddet af undervisningstilbud også tage hensyn til dem, der ikke kan finde sig til rette under de traditionelle undervisningsformer. at undervisningen på de lange videregående uddannelser skal være forskningsbaseret. at elever og studerende skal sikres indflydelse og medbestemmelse i uddannelsessystemet. at udenlandske uddannelser skal kunne anerkendes hurtigere. at arbejdsmiljøloven også skal gælde børn og unge. at undervisning og SFO en skal lægges sammen i en helhedskole, uden lektier i klasse. Lærere og pædagoger skal samarbejde. at daginstitutioner og folkeskoler skal have sunde og billige madordninger med fripladser for børn/unge fra socialt belastede hjem. at alle folkeskoler skal tilbyde lektiehjælp. at der skal åbnes op for at folkeskolerne kan ansætte lærere, der ikke har en seminaruddannelse, dog skal disse lærer tage et pædagogikum. at 10 % af skemaet skal gøres frit i folkeskolen, således at lærere og elever kan få medbestemmelse over undervisningen. at udbuddet af ungdomsuddannelser skal øges og varieres yderligere, som kan få flere til at vælge en ungdomsuddannelse. at 5 % af pladserne på de videregående uddannelser skal reserveres til folk, der tager en optagelsesprøve, hvorved alle kan komme ind uanset uddannelse og karaktergennemsnit hvis de har de rette kvalifikationer. at engelskundervisning skal indføres fra 1. klasse. at det skal være muligt at undervise på engelsk i andre fag end engelsk. at der skal indføres en studievejlederuddannelse, som alle studievejledere skal tage. at det skal gøres til et krav at folkeskoleledere har enten folkeskolelederuddannelsen, relevant erhvervserfaring med ledelse fra et tidligere job, eller anden uddannelse i ledelse. at studierelateret brugerbetaling på ungdomsuddannelserne skal afskaffes, også togkort, lommeregnere og ordbøger. at SU en for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne skal afskaffes og bruges på ungdomsuddannelserne dog skal der kunne gives dispensation. at udeboende under 20 år skal have samme SU som unge over 20 år. Samtidig skal de tidsmæssige og geografiske barrierer, der er for udeboende SU-ansøgere, lempes. at arbejdsmiljøloven bør gælde for studerende på uddannelsesinstitutioner. at uddannelsesinstitutionerne selv skal vurdere, hvilke kvalifikationer der kræves, for at komme ind på de pågældende uddannelser. Det nuværende kvote-1 system skal afskaffes alle skal kunne komme ind, hvis de har de rette kvalifikationer. at samfundsfagligheden i folkeskolen skal opprioriteres, delvist på bekostning af timeantallet i religionsundervisning. K) Kultur og medier Kunsten og kulturen giver os et billede af vores ståsted, samtidig med at den viser os nye veje for udfoldelse. En levende og mangfoldig kultur er en forudsætning for et dynamisk samfund, der tager kritisk stilling til sig selv, og som er i stand til at udvikle sig. Radikal Ungdom mener: Side 82 af 116

83 at licensen skal afskaffes og erstattes af en medieskat, der sikrer en større uafhængighed end en egentlig finanslovsfinansiering. at DR ikke skal privatiseres. at mediebrugerne skal sikres indflydelse på de statsejede medier. at borgerne gennem offentlige biblioteker skal sikres tilbud om viden og kultur. at den kunstneriske frihed skal sikres, til trods for at der ydes offentlige tilskud til området; de bevilgende myndigheder og de udvalg, der vurderer, hvad der er kunstnerisk kvalitet, skal være uafhængige af hinanden. at der bør gøres en aktiv indsats for at inddrage etniske minoriteter i det danske kultur- og foreningsliv. at bevaringsværdige kirker skal sikres af staten som historiske monumenter. at religiøse foreninger skal bevilliges midler efter gældende regler for foreninger i almindelighed. Det samarbejdende Europa Europa har længe været et geografisk, historisk og kulturelt fællesskab. Det ønsker Radikal Ungdom at bevare og udbygge. Den Europæiske Union er et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab, som sikrer fred og velstand i Europa ved at mindske grænsernes betydning. Vi ønsker et Europa med demokrati, menneskerettigheder, respekt for kulturelle særtræk og et Europa, der aktivt arbejder for fred og udvikling i andre dele af verden. L) Et helt Europa Europa er større end EU, og der vil være europæiske lande, der ikke ønsker eller evner at være medlemmer af Den Europæiske Union. Det kræver så meget desto mere opmærksomhed på, at demokrati, fred og velstand kommer alle europæere til gode. Det er ikke mindst en forpligtigelse for Den Europæiske Union, men Radikal Ungdom sætter også pris på de andre europæiske samarbejder. Radikal Ungdom mener: at lande, der ønsker optagelse i EU, skal hjælpes til at opfylde kriterierne, og at alle ansøgerlande, der opfylder kriterierne, skal tages i betragtning uanset kulturelt ståsted. at Europarådet skal forblive det vigtigste forum for dialog om demokrati og menneskerettigheder mellem europæiske lande i og uden for EU. at diktaturet i Hviderusland skal bekæmpes. at der skal føres en kritisk dialog med Rusland, og at demokratiseringen i EU s nabolande i Østeuropa skal støttes. at det nordiske samarbejde skal fortsættes. M) Den Europæiske Unions demokrati Den Europæiske Union er rammen om en snæver tilknytning af medlemsstaterne i et politisk, økonomisk og værdimæssigt fællesskab. Et indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og Side 83 af 116

84 kapital, en økonomisk union med fælles mønt, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et fælles område med frihed og sikkerhed og en stærk, fælles miljøpolitik er hjørnestenene i det europæiske samarbejde, Radikal Ungdom arbejder for. Radikal Ungdom mener: at Danmark skal ophæve alle sine forbehold. at EU s beslutninger skal træffes i fællesskab af et direkte valgt parlament og af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer. at der skal indføres flertalsafgørelser på alle områder. at medlemsstater skal kunne tvinges til at deltage i militære operationer. at Europa-Parlamentet skal have ret til at afsætte enkelte kommissærer. at en føderal forfatning for Den Europæiske Union er nødvendig for at demokratisere og effektivisere EU-samarbejdet. at der skal udarbejdes en klar arbejdsdeling imellem medlemslandene og de europæiske institutioner. N) Europæiske prioriteringer Den Europæiske Union skal fremme demokrati, frihed, fred, velstand og et bæredygtigt miljø. EU skal regulere de områder, hvor en fælles holdning er nødvendig for at gøre en forskel i verden eller for miljøet, hvor det skal sikre et frit og retfærdigt marked, eller hvor borgernes fulde udnyttelse af et europæisk fællesskab kræver det. Radikal Ungdom mener: at EU's landbrugsstøtteordninger skal afskaffes. at EU s eksportsubsidier og importafgifter skal afskaffes. at skatte- og afgiftspolitikken skal kunne reguleres med mindstesatser vedtaget med flertalsafgørelser i EU. at EU skal kunne gribe ind både politisk, økonomisk og militært ved konflikter i EU s nærområde. at alle EU-lande skal yde minimum 1 % af BNI i bistand. at der skal vedtages fælles reklameregler på EU-plan. at engelsk på længere sigt skal være fælles arbejdssprog i EU at østaftalen skal afskaffes at sommerhusreglen skal afskaffes Det globale fællesskab Alle mennesker er lige meget værd, og alle mennesker bør nyde godt af velfærd, demokrati og menneskerettigheder. Radikal Ungdoms moderne projekt gælder for hele verden, og derfor bør vi søge at udligne forskellene mellem rige og fattige lande og arbejde for at udbrede menneskerettighederne til alle lande. Ligesom velfærdssamfundet først og fremmest skal komme de svageste til gode, er det også først og Side 84 af 116

85 fremmest de svageste lande, opmærksomheden skal rettes mod. Der er ingen lande, der af historiske eller kulturelle årsager ikke kan blive moderne og demokratiske. O) International ansvarlighed FN er en vigtig del af et internationalt retssamfund, hvor man finder fælles ansvarlighed og fælles løsning af globale udfordringer. Ingen er tjent med uretfærdighed, hverken individer eller hele samfund, og sker en åbenlys uretfærdighed, skal en international organisation kunne tale med én stemme og sætte ind overfor overtrædelser af menneskerettigheder. Radikal Ungdom mener: at fred, menneskerettigheder og demokrati er universelle rettigheder som alle mennesker har krav på. at FN skal reformeres med udgangspunkt i en demokratisk organisation, der afspejler verdensordenen. at landenes kontingent til FN skal beregnes ud fra landenes BNI, og at det skal tilstræbes, at FN får andre finansieringskilder. at alle lande skal tilslutte sig den internationale straffedomstol (ICC). at alle lande skal anerkende de internationale domstoles legitimitet og kendelser. at det internationale samfund har pligt til at hjælpe mennesker i nød og intervenere hvis nødvendigt. at dødsstraf og tortur skal afskaffes i både freds- og krigstid over hele verden. at globale miljøproblemer kræver internationale løsninger. at EU skal fastlægge en samlet politik for demokrati i Hviderusland. at det internationale samarbejde på flygtningeområdet skal styrkes, blandt andet ved at fjerne det danske forbehold overfor EU's Retlige og Indre samarbejde. P) En mere lige verden Radikal Ungdom ser en liberalisering af verdensøkonomien som en hjørnesten i kampen for en mere lige fordeling af verdens goder mellem rige og fattige. Derfor støtter Radikal Ungdom helhjertet WTO s arbejde hen mod global frihandel. Frihandel vil være med til at udjævne forskellene mellem verdens rige og fattige lande, og vil være med til at sikre øget velstand for de enkelte landes borgere. Radikal Ungdom mener: at arbejdet for mere frihandel fortsat primært skal ske gennem multilaterale aftaler, der forhandles på plads i WTO-regi. at WTO skal sikre frihandel mellem medlemsstaterne. Regulering af virksomheder og borgere hører ikke til WTO's opgaver. at alle handelsbarrierer skal nedbrydes. at oprettelse af regionale frihandelsområder er et vigtigt skridt på vejen mod global frihandel. Side 85 af 116

86 at øget frihandel skal tage hensyn til miljømæssige, kulturelle og sociale aspekter, hvilket skal sikres af internationale konventioner og institutioner underlagt WTO-domstolen. Q) Udviklingspolitik Det er et globalt ansvar at bekæmpe nød og fattigdom, og her kan en udviklingspolitik bygget på realistiske mål være til stor gavn i det internationale samarbejde. I samspil med frihandel kan udviklingsprojekter og bistand bidrage til en mere positiv global udvikling med mindre skel mellem rig og fattig. Radikal Ungdom mener: at Danmark skal være foregangsland på udviklingsområdet og herunder arbejde for, at alle EUlande yder minimum 1 % af BNI i bistand. at det er vigtigt med en langsigtet strategi for udviklingspolitikken. Derfor skal der i højere grad skelnes mellem nødhjælp og bistand. at der skal satses yderligere på multilateral bistand og internationale puljer, men at bilateral bistand ikke skal afskaffes. at bistand til lande, der ikke lever op til god regeringsførelse, skal ydes uden om regeringen. Befolkningerne skal ikke straffes for at have undertrykkende regeringer. at udviklingsbistand primært skal fokusere på uddannelse og forudsætningerne herfor. at udviklingslande skal have eftergivet deres gæld og tilført bistand i det omfang, det giver en langsigtet økonomisk og demokratisk fordel for landene. at bistandspuljer ikke må benyttes til militære aktioner. at bistand skal gives i respekt for miljøet og en bæredygtig udvikling. at genmodificerede organismer skal være en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det. R) Forsvar, sikkerhed og konfliktløsning Radikal Ungdom ønsker et forsvar og beredskab, der nytter og kan møde de reelle opgaver, som Danmark står overfor i både ind- og udland. Derfor må fokus være på konfliktforebyggelse, fredsbevarende og fredsskabende missioner samt et professionelt beredskab, der kan reagere på alle typer af katastrofer i et internationalt fællesskab. Radikal Ungdom mener: at værnepligten skal afskaffes. at hjemmeværnet skal nedlægges. at der skal foregå national specialisering af forsvaret indenfor NATO til det fælles internationale bedste. at der kan forekomme situationer, hvor et FN-mandat ikke kan opnås, men hvor international indgriben alligevel er en nødvendighed. at danske styrker, der er udstationeret i udlandet under dansk ledelse, skal blive, indtil de bliver bedt om at tage hjem af regeringen i det land, hvor de er udstationeret. Side 86 af 116

87 at forsvarssamarbejdet med den Europæiske Union øges med henblik på, at øge den Europæiske Unions rolle på den internationale scene i håndhævelsen af den internationale retsorden. at helhedsforsvaret er ineffektivt og at Forsvarets struktur og indkøb af materiel derfor skal rettes mod fredsbevarende og fredsskabende opgaver som en del af en international indsats. at det danske forsvar omstilles, således at det på længere sigt kan indgå i et fælles EU-forsvar. Behandling af eksterne resolutioner A Målet er stadig at vælte VKO-flertallet Stillet af Politisk Udvalg Ændringsforslag A Stillere: Svendborg Radikal Ungdom Alt efter: Hvis S og SF insisterer på at fastholde deres ultimative krav og nægter at gøre op med deres reformangst, må Radikale Venstre stille sig udenfor regeringen og stemme nej til den politik, partiet er imod. Slettes Ændringsforslaget er vedtaget Resolutionen er vedtaget Resolutionen lyder i sin helhed: Radikal Ungdom mener, at Radikale Venstre skal holde fast i målet om at få væltet VKO-flertallet. Vi har brug for en ny regering, der vil sikre økonomisk og menneskelig ansvarlighed. Danmark skal på ret kurs på miljø-, social-, integrations-, velfærds-, uddannelses og udenrigsområdet. Det bærende for en ny regering må være anstændighed, retssikkerhed, fremsyn og reformvillighed. En uansvarlig regering bestående af S og SF har mulighed for at benytte S-SF-O-flertallet til fortsat at føre snævertsynet udlændingepolitik, have reformfobi og drive Danmark mod den økonomiske afgrunds rand. For at undgå dette skræmmescenarie opfordrer vi Radikale Venstre til at arbejde for et regeringssamarbejde med S og SF. Det er klart for enhver, at SF har forandret sig i retning af midten af dansk politik. Men det er lige så klart, at partiet på centrale områder som for eksempel finansieringen af velfærdsstaten, fremtidssikringen af arbejdsmarkedet, EU og sikkerhedspolitikken stadig ikke tager det nødvendige ansvar, der kendetegner et regeringsparti. Derfor er det nødvendigt, at Radikale Venstre er garanten for den økonomiske og menneskelige ansvarlighed i en kommende regering. Side 87 af 116

88 B Lissabontraktaten skal ratificeres Stillet af Europaudvalget Resolutionen er trukket B1 Lissabontraktaten skal ratificeres Stillet af Bastian Schrøder Larsen Resolutionen er trukket B2 Lissabontraktaten skal ratificeres Stillet af Bastian Schrøder Larsen Resolutionen er trukket C Mindre erhvervsstøtte, mere økonomisk integration i EU! Stillet af Europaudvalget Ændringsforslag A Sletning af pinde Stiller: Krister Astor Ændringsforslaget er faldet Den samlede resolution er vedtaget Resolution lyder i sin helhed: Under den finansielle krise har erhvervsstøtteordninger igen vundet indpas som en del af erhvervspolitikken i samtlige EU-lande. Radikal Ungdom mener, at nogle af disse nye ordninger, så som bankpakkerne herhjemme, er helt legitime forsøg på at rede eksempelvis konkurrencedygtige sektorer som er ramt af likviditetsproblemer. Sådanne tiltag er til gavn for samfundet som helhed. Der er dog to tendenser som Radikal Ungdom finder uacceptable. Dels er der ordninger, såsom EU's nye mælkeordninger. Disse ordninger er udtryk for at hjælpe industrier, der ikke kan klare sig på markedsvilkår, uden at man forpligter disse industrier til at ændrer deres forretningsmodel, så de bliver mere konkurrencedygtige i fremtiden. Dels er der eksempler på nationale erhvervsstøtteordninger og kampagner, som forvrider konkurrenceforholdene på det indre marked. Radikal Ungdom mener, at dette er skridt i den forkerte retning. I stedet mener Radikal Ungdom, at man skal benytte den finansielle krise til at øge den økonomiske integration i EU og styrke det indre marked, således at EU's konkurrencedygtighed bliver styrket. Side 88 af 116

89 Derfor foreslår Radikal Ungdom: - at der skal oprettes et fælles europæisk patentsystem - at reguleringen af banker og forsikringsselskaber skal harmoniseres - at der skal etableres et indre marked for mobiltelefoni, således at alle telefonopringninger indenfor EU koster det samme - at postmarkedet skal liberaliseres under hensyntagen til public service forpligtigelser - at togdriften imellem EU-lande skal liberaliseres under hensyntagen til public service forpligtelser - at togdriften internt i EU-landene - på længere sigt - skal liberaliseres under hensyntagen til public service forpligtigelser - at markedet for energiforsyning skal liberaliseres, og at forbindelserne imellem nationale forsyningsnetværk skal forbedres. - at EU skal bidrage til at der sker de nødvendige investeringer i bedre forbindelser imellem de nationale forsyningsnetværk - at kompatibiliteten imellem de nationale sociale sikkerhedssystemer skal øges, således at eksempelvis pensionsopsparinger kan transporteres et medlemsland uden problemer D Den private straffeattest bør afskaffes Stillet af Radikal Ungdom Holbæk, Radikal Ungdom Vestegnen, Jesper Clausson og Leif Pedersen Ændringforslag A Erstatning Stillere: Klaus Bach, Helle Gregersen og Kristian Gram Radikal Ungdom mener, at det er uheldigt, at der i stigende grad bliver afkrævet en ren straffeattest. Arbejdsgiveren bør kun have mulighed for at undersøge, om ansøgeren er straffet for forhold, der er relevante for det job som søges. Et eksempel til efterfølgelse er Børneattesten, som kun tjekkes ved arbejde med børn. Derfor mener Radikal Ungdom, at systemet omkring den private straffeattest skal laves om, således at arbejdsgiver kun kan forlange at se en relevant straffeattest. Ændringsforslaget er faldet Resolutionen er vedtaget Resolutionen lyder i sin helhed: Side 89 af 116

90 Radikal Ungdom mener at, den private straffeattest bør afskaffes. Motivation Resocialisering bør efterfølge enhver straf. En af de mest positive måder både for individ og samfund - at resocialisere tidligere straffede på er via arbejdsmarkedet. En ren straffeattest stilles i højere og højere grad som forudsætning for jobsamtale og dermed sorteres tidligere straffede fra. Dette kan både føles som en ekstra straf for den tidligere straffede, som dermed kan marginaliseres yderligere. En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af straffeloven og ved overtrædelse af Narkotikaloven. De lovovertrædelser, som er registreret i Kriminalregisteret, vil stå på din private straffeattest i 2-5 år. I Straffe til Politiet mfl. står alle lov overtrædelser i mindst 10 år. (Kilde: Rigspolitiet via Politi.dk) E Energieffektive bygninger bør ikke brandbeskattes Stillet af Miljø- og Trafikudvalget Radikal Ungdom mener at der skal være differentiering i ejendomsbeskatning, således at ejendomsbeskatningen bliver mindre for energieffektive bygninger end for bygninger der ikke lever op til gældende standard for energieffektivitet. Det skal fra 2010 gælde for nybygninger, og skal efter 2015 omfatte hele den samlede bygningsmasse. Motivation Med det nuværende system virker ejendomsbeskatningen som en barriere for bygninger med lavt energiforbrug. Dette skyldes blandt andet at lavt energiforbrug indebærer at bygningen er velisoleret, hvilket giver mindre indvendigt areal der kan udnyttes. Dermed vil energieffektive bygninger automatisk få højere beskatning per beboelig kvadratmeter, end ikke-energieffektive bygninger. Der er ingen form for kompensation til energieffektive bygninger i ejendomsbeskatningen i dag. Differentiering af ejendomsbeskatningen vil være således virke som incitament til at nybygninger er energieffektive, samt til at bygningsejere får renoveret sine ejendomme så de lever op til gældende standard for energieffektivitet. Resolutionen er faldet F Fælles forældremyndighed Stillet af Trine Jensen, Christian Vrist Holm, Ida Brems Sørensen, Sofie Uhre Knattrup, Marie Schou, Jakob Ahrens og Frederik Aagaard Sørensen Radikal Ungdom mener, at domstolene i højere grad skal have mulighed for at varetage børnenes tarv i sager om forældremyndighed. Derfor mener Radikal Ungdom, at domstolene skal have mulighed for at idømme forældre fælles forældremyndighed. Hvis det ikke er muligt for forældrene at blive enige om de nærmere vilkår for fælles forældremyndighed, skal der være mulighed for vilkårsforhandling hos Statsforvaltningen. Side 90 af 116

91 Motivation Som udgangspunkt har forældre fælles forældremyndighed, men hvis forældrene ikke kan enes, kan de anlægge sag ved domstolene, for at få lagt forældremyndigheden over på den ene forælder alene. I disse sager har domstolene i dag ingen mulighed for at idømmes fælles forældremyndighed, men bliver tvunget til at vælge mellem forældrene. Domstolene starter ofte deres domspræmisser med at udtale, at begge forældre er fundet egnet til at have forældremyndigheden. I disse situationer, vil det ofte ikke være i børnenes interesse, hvis kun den ene forælder har forældremyndigheden. Sager om forældremyndighed opstår ofte umiddelbart efter en skilsmisse, hvor forældrene glemmer at sætte barnets tarv over egne stridigheder. Resolutionen er vedtaget G Flyt Folketinget! Stillet af Emil Dyred, Christina Bach Harboe, Krister Astor Radikal Ungdom mener, at Danmark har brug for et tidssvarende parlament. Derfor skal der udskrives en international arkitektkonkurrence, der skal indsamle moderne bud på rammerne for det danske demokrati. Et nyt parlament skal bære præg af arkitektonisk åbenhed og bidrage til skabelsen en ny demokratisk kultur gennem fuldstændig tilgængelighed for offentligheden. Desuden skal det bygges efter de højeste bæredygtige miljø- og energistandarder. Radikal Ungdom mener, at det nye Folketing skal ligge i Ørestad. Motivation De nuværende rammer for det parlamentariske arbejde på Christiansborg er helt utilstrækkelige. Desuden er det problematisk, at demokratiets højborg er placeret i omgivelser, der er gennemsyret af enevældens symbolik både ude og inde. Derfor har Danmark brug for et nyt parlament. Resolution med ændringsforslag er faldet H De 10 små cyklister skal bære cykelhjelm Stillet af Krister Astor Radikal Ungdom mener at det skal være ulovligt at cykle uden at bære cykelhjelm. Side 91 af 116

92 Motivation Ligesom det er ulovligt at køre bil uden sikkerhedssele, såvel som at køre motorcykel eller knallert uden hjelm, skal det naturligvis også være ulovligt at cykle uden hjelm. Hverken asfalt eller forenden på en bil tager blidere imod hovedet på en cyklist end hovedet på en knallertkører. Resolutionen med ændringsforslag er faldet I Kommerciel sælfangst skal forbydes Stillet af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener ikke, at det fortsat skal være legalt i forbindelse med sælfangst at aflive sæler med kølle eller hakke, da denne metode forsager stor lidelse på sælerne. Dette fordi sælerne ikke dør med det samme, grundet sælfangernes iver efter at slå så mange sæler på kortest mulig tid. Sælfangst med net skal også forbydes. Derfor går Radikal Ungdom ind for et forbud mod import af sæler, som er blevet dræbt ved hjælp af disse metoder. Resolutionen er faldet L Det offentlige skal tage naturvidenskaben alvorligt Stillet af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn, Krister Astor samt Jeppe Holt, Juul og Bang Radikal Ungdom mener, at det offentlige skal tage naturvidenskaben alvorligt. Det indebærer at der skal korrekte enheder (gerne SI-enheder) på vejskilte, samt at færdselsloven ændres, således at ordet "hastighed" alle steder ændres til "fart". Motivation Der må fandme være styr på enhederne - man kan ikke køre for stærkt, da fartgrænseskiltenes enhed er længde - det giver ingen mening og borgere kan derfor ikke klandres for ikke at overholde dem. Desuden er hastighed en vektor, hvorimod fart er en skalar, hvilket er det, der menes i færdselsloven. Resolutionen er vedtaget K Digitalisering af de europæiske biblioteker Stillet af Europaudvalget Radikal Ungdom mener, at de europæiske biblioteker skal digitalisere deres samlinger, således at bibliotekerne beholder rettighederne til distributionen af kopier af værkerne i deres samlinger efter aftale med copyrightindehaverne. Side 92 af 116

93 Motivation Den amerikanske internetgigant Google er førende indenfor digitaliseringen af bøger. De har allerede digitaliseret over 10 millioner bøger. Denne tendens er dog ikke helt uproblematisk. Et monopol på markedet for digitale bøger (eller e-bøger) kan forsage problemer, både når det gælder adgangen til de digitaliserede værker, copyright, databeskyttelse og endda risiko for censur. Problemerne vedrørende adgangen til de digitaliserede værker skyldes den monopollignende position som Google er ved at opnå. Der er frygt for at Google kan tage en hvilken som helst pris de ønsker for at give adgang til bøgerne. Problemerne vedrørende copyright opstår eksempelvis når en europæisk bog finder vej til et amerikansk bibliotek. Så kan Google scanne bogen og gøre den tilgængelig til de amerikanske brugere. Det vil skade de europæiske forfattere og forlags muligheder for at sælge bogen til et amerikansk forlag. Problemerne vedrørende databeskyttelse er de samme som ved resten af Googles forretningsmodel. Det drejer sig primært om hvem der kan købe sig adgang til brugernes søge- og læsemønstre. Til sidst er der risikoen for censur. Når der kun er en udgiver af e-bøger, er det nemmere for en stat eller magtfuld interesseorganisation at sørge for at en bog ikke bliver udgivet. Resolutionen er vedtaget L Danmark skal tilbage i det udviklingspolitiske førersæde Stillet af Emil Dyred og Internationalt Udvalg Ændringsforslag A ændring Stiller: Bastian Schrøder Larsen Danmark skal arbejde for, at FN får mulighed for på kort sigt at undersøge om genmodificerede afgrøder på miljømæssig forsvarlig vis kan benyttes til bekæmpelse af akut hungersnød Ændres til Danmark skal arbejde for, at genmodificerede organismer bliver en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det. Ændringsforslaget er vedtaget B: Tilføjelse Stiller: Frank Sloth Aaskov Pinden - Danmark skal arbejde for operative reformer af FN-systemet, der kan højne kvaliteten af den multilaterale bistand tilføjes Side 93 af 116

94 Danmark skal endvidere gradvist øge støtten til multilaterale organisationer indtil den fulde støtte gives derigennem Ændringsforslaget er vedtaget C: Tilføjelse Stiller: Frank Sloth Aaskov Pinden - Danmarks gældseftergivelse til udviklingslandene ikke må regnes som udviklingsbistand tilføjes og Danmark skal arbejde for at eftergive alt gammelt gæld til udviklingslandene da dette fastholder landene i en fattigdomsfælde tilbage fra 1980 erne Ændringsforslaget er vedtaget Resolutionen med ændringer er vedtaget Resolutionen lyder i sin helhed: VK-regeringen har sat som mål, at der skal udvikles en ny strategi for den danske udviklingsbistand til erstatning for udviklingsstrategien Partnerskab Dette sker efter et årti, hvor regeringens udviklingspolitik primært har bestået af kraftige nedskæringer i bistandens størrelse, bevidst underminering af danske NGO ers arbejde og overfladiske tiltag, der har reduceret den udviklingspolitiske debat til pop og pjat. Senest har regeringen med sin Afrika-kommission forsøgt at gøre udviklingspolitik til et ideologisk spørgsmål om erhvervsstøtte og arbejdsløshedsbekæmpelse. Det er på høje tid, at der tænkes nyt. Radikal Ungdom ønsker Danmark tilbage i førersædet på den internationale bistandsscene. Danmark har sammen med resten af det internationale samfund forpligtet sig på at nå FN s 2015-mål. Det er derfor nødvendigt, at Danmark sætter et eksempel til efterfølgelse for både store og små I-lande. Det kræver, at der afsættes flere økonomiske midler, men flere penge gør det ikke alene. Danmark må også gå foran i kampen for at koordinere bistanden, sikre effektive internationale udviklingsinstitutioner og udviklingen af nye redskaber til at bekæmpe sult, sygdom og fattigdom. Derfor mener Radikal Ungdom at: - Danmarks udviklingsbistand igen skal være på 1 % af BNI - Der skal afsættes yderligere 0,5 % af BNI til støtte til tilpasning til klimaforandringer, demokratifremme og modtagelse af flygtninge, således at den egentlige udviklingsbistand kan bruges til langsigtet og bæredygtig fattigdomsbekæmpelse og støtte til uddannelse Side 94 af 116

95 - Danmarks gældseftergivelse til udviklingslandene ikke må regnes som udviklingsbistand, og Danmark skal arbejde for at eftergive alt gammelt gæld til udviklingslandene da dette fastholder landene i en fattigdomsfælde tilbage fra 1980 erne - Renten på gæld mellem Danmark og udviklingslande, der lever op til en række kriterier for demokrati og menneskerettigheder, skal fjernes, så kun hovedstolen står tilbage - Udviklingsbistanden skal ydes til modtagerlandene som både direkte budgetstøtte, støtte til civilsamfundet og erhvervsstøtte - Danmark skal oprette en fond med midler til at forske i innovative løsninger, der kan afhjælpe konkrete behov inden for miljø, energi og sundhed i verdens fattigste lande - Forholdet mellem den bilaterale bistand og bistanden, som Danmark giver i multilateral støtte til internationale institutioner som FN og EU skal være 50/50 - Danmark skal arbejde for operative reformer af FN-systemet, der kan højne kvaliteten af den multilaterale bistand. Danmark skal endvidere gradvist øge støtten til multilaterale organisationer indtil den fulde støtte gives derigennem - Danmark skal arbejde for udarbejdelsen af en international erklæring, som sikrer en progressiv fortolkning af de internationale definitioner af udviklingsbistanden. Disse er stort set uændrede siden de blev vedtaget for omkring 30 år siden. - Danmark skal arbejde for, at genmodificerede organismer bliver en integreret del af udviklingsarbejdet, så længe samarbejdslandene ønsker det - Danmark skal arbejde for oprettelsen af en FN-fond, der kan købe patentrettigheder i den farmaceutiske industri. Fonden skal have til formål at gøre medicin og vacciner tilgængelige for udviklingslandene Motivation Der er massivt brug for en indsats på udviklingsbistandsområdet, hvis verdenssamfundet skal nå målene. Med den nuværende indsats kommer dette ikke til at ske. Derfor er det nødvendigt, at Danmark går foran med det gode eksempel i både størrelsen af de økonomiske midler og kvaliteten af de politiske forslag. M Det skal være nemmere at adoptere Stillet af Radikal Ungdom Holbæk, Radikal Ungdom Vestegnen, Jesper Clausson og Leif Pedersen Ændringsforslag A: Slettelse Stiller: Anne Sophie Callesen, Vivian Heinola Pind 2 at sikre post-adoption service for voksne adopterede Side 95 af 116

96 slettes Ændringsforslag er trukket Den samlede resolution er vedtaget Resolutionen lyder i sin helhed: Radikal Ungdom mener at det skal være nemmere at adoptere. Derfor skal der arbejdes for: - større tilskud til par og enlige der ønsker at adoptere - at sikre post-adoption service for voksne adopterede - en konkretisering af de krav der stilles til adoptionsbureauer og organisationer - en omfordeling af den statslige støtte til henholdsvis kunstig befrugtning og adoption. Motivation De seneste år har antallet af adoptioner været nedadgående. I et rigt og velstående samfund som det danske, har vi muligheden for at give børn, der fødes til et liv med meget dårlige livsvilkår, en tryg og sikker opvækst. Denne mulighed forpligter også til politisk engagement på området. En forpligtigelse, som inkluderer tiltag for nemmere mulighed for adoption og et samtidigt fokus på de etiske og lovmæssige krav til adoption. Dette kan samtidig være med til at løse en del af den nedadgående befolkningstilvækst. Fra 1966 til 2007 blev der foretaget adoptioner i Danmark. Til sammenligning foretages der for nuværende kunstige befrugtninger om året; Politisk vilje til styrkelse af adoption, kræver således også en prioritering på området, hvor kunstig befrugtning ikke fremstår som den eneste mulighed for ufrivilligt barnløse. Vi anser adoption som en etisk forsvarlig måde at hjælpe barnløse, såfremt barnets tarv altid er i første række, til gavn for både den enkelte og samfundet. N Åbenhed om partistøtte Stillet af Århus Radikale Ungdom Ændringsforslag A Præcisering Stiller: Frederik Aagaard Sørensen Side 96 af 116

97 Sætningen Offentliggørelsen skal ikke omfatte donationer fra privatpersoner såfremt dette er større end kr. Erstattes af Offentliggørelsen skal kun omfatte donationer fra privatpersoner hvis værdien overstiger kr. Ændringsforslaget er vedtaget Den samlede resolution er vedtaget Resolutionen lyder i sin helhed: Radikal Ungdom mener at alle donationer til partier fra virksomheder, interesseorganisationer og fagforeninger skal foregå i det åbne - uanset størrelse. Derfor vil Radikal Ungdom kæmpe for at alle donationer til partier, til både partiernes landsorganisation, lokalforeninger og kandidater, skal offentliggøres med donorens navn og donationens størrelse. Donationer omfatter både donationer af økonomiske midler, at stille lokaler, materiel eller uddannelse til rådighed for partier og kandidater. Offentliggørelsen skal kun omfatte donationer fra privatpersoner hvis værdien overstiger kr. Radikal Ungdom vil hermed offentliggøre deres partistøtte og opfordrer samtidig Det Radikale Venstre og andre partier og ungdomspartier til at gøre det samme. Motivation Når interesseorganisationer, fagforeninger mm. involveres i lovgivningsprocessen, således at alle samfundets interesser er repræsenteret, gavner det demokratiet. Men interesseorganisationer er ikke demokratisk valgte, derfor skal det foregå i det åbne! Når virksomheder, interesseorganisationer og fagforeninger omgår reglerne for offentliggørelse af partistøtte er det derfor et demokratisk problem. Derfor er det vigtigt for demokratiet at borgere og journalister kan afdække hvilke interesser et parti måtte have i forbindelse med valg, lovgivning, og det demokratiske system i det hele taget. Det understreges at dette resolutionsforslag er af principiel karakter, og ikke har til sigte at ramme bestemte partier. O Den Lokale Heldagsskole en generel omlægning af måden at gøre skole på Stillet af Peter Sauer, Morten Bager, Emil Dyred, Jeppe Juul, Anne Kamstrup, Klaus Bach, Christina Judson og Simon Frøsig Ændringsforslag Stiller: Jeppe Juhl: Radikal Ungdom ønsker at indføre Den Lokale Heldagsskole som erstatning for folkeskolens syv første skoleår fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Side 97 af 116

98 Ændres til Radikal Ungdom ønsker at indføre Den Lokale Heldagsskole som erstatning for folkeskolens tre første skoleår fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Ændringsforslaget er vedtaget Resolutionen er vedtaget Resolution lyder i sin helhed: Radikal Ungdom ønsker at indføre Den Lokale Heldagsskole som erstatning for folkeskolens tre første skoleår fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Den Lokale Heldagsskole skal primært sigte mod at skabe et bedre læringsmiljø ved at fokusere på lærere og elevers trivsel og samvær. Dette skal ske gennem en omlægning til en skoleform, der indebærer en forlængelse af skoledagen, der giver pædagogisk og læringsmæssigt spillerum og, hvor både rammer og indhold fortsat fastlægges på den enkelte skole. For at sikre at den lokale heldagsskole skaber de ønskede ændringer, mener vi imidlertid, at en række omstændigheder skal være på plads: - Forlængelsen af skoledagen skal kompenseres ved, at lektierne bliver lavet i skoletiden. - Der må ikke i forbindelse med omlægningen indføres brugerbetaling. - Lærere og pædagoger skal arbejde mod at etablere et ligeværdigt forhold og arbejdsfordeling, hvad angår såvel tilrettelæggelse som udførelse af undervisningen. - Den enkelte skole skal to år forinden påbegynde forberedelserne til implementeringen af Den Lokale Heldagsskole, da den som skoleform omfatter ændringer i både undervisning, det social- og fritidspædagogiske arbejde, forældresamarbejdet og i alle organisatoriske led. - Undervisningen skal generelt målrettes den enkelte elev, men på en sådan måde, at der tages hensyn til hensyn til både lokale forhold, samt generelle erfaringer. Fx ved man fra erfaring, at fag som dansk og matematik er mere oplagte til at gennemføre individuelt differentieret undervisning i end fx biologi. - Den Lokale Heldagsskole har som hovedformål at skabe en ny måde at lave folkeskole på. Fokus er på at skabe et bedre læringsmiljø for alle elever og lærere ved at forbedre kvaliteten af samværet og kontakten mellem lærer og elev. Dette fokus skal forstås som overordnet i forhold til andre mulige overordnede formål som fx øget faglighed, sundere børn, øget internationalisering eller opprioritering af elevernes processuelle kompetencer. Motivation Danmark har på mange måder et unikt uddannelsessystem og en unik uddannelseskultur, for hvilke folkeskolen udgør et fundament. Men som centrum for en ofte følelsesladet værdidebat bliver den nødvendige fornyelse tit fortrængt af tendentiøse og populistiske forslag i stedet for at tage udgangspunkt i de lokale aktørers erfaringer på trods af, at det er dem, som står med konsekvenserne bagefter. Derfor skal Den Lokale Heldagsskole basere sig på en grundig forberedelse både nationalt og lokalt. Målet for den nye Side 98 af 116

99 skoleform er at skabe en hverdag, der med motivation, anerkendelse og dialog som de vigtigste redskaber formår at skabe de bedste forudsætninger for, at den enkelte elev i sit videre uddannelsesforløb agerer med henblik på at skabe trivsel for sig selv, for læreren og for klassen som helhed. Denne omlægning, der især retter sig mod måden at lære på som socialt fænomen, skal følges af en faglig differentiering, der skal sikre den optimale faglige udvikling for den enkelte elev. Samfundsmæssigt skal Den Lokale Heldagsskole bidrage til, at Danmark fortsat udvikler sig som videnssamfund, men således, at man både før, under og efter tager hensyn til på den ene side at bibeholde de eksisterende nationale uddannelseskompetencer og på den anden side, at de fleste beslutninger træffes på den enkelte skole. Den Lokale Heldagsskole skal forstås som en særlig variant af de bredere begreber helheds- eller heldagsskolen, der kan bruges om alle skoleformer, hvor kun en forlængelse af skoledagen er et obligatorisk element. P Invester i psykiatrien Stillet af Andreas Steenberg, Klaus Bach og Ditte Søndergaard Ændringsforslag A Nuancering Stillere: Vivian Heinola og Ditte Søndergaard Pind 5 - Psykiatrien skal lægges sammen med de somatiske skadestuer det nedbryder tabuerne omkring psykiatrien, og sikrer at psykisk syge kan få behandling for deres fysiske lidelse samtidigt. Erstattes af Psykiatriske hospitaler skal i videst muligt omfang placeres sammen med almindelige somatiske hospitaler med henblik på at reducere stigmatisering af psykisk syge, nedbryge tabuer og sikre en sammenhængende somatisk og psykiatrisk behandling Ændringsforslaget er vedtaget B: Præcisering Stillere: Redaktionsudvalget Regeringen har de seneste år investeret mange midler i behandling af fysiske sygdomme og på privathospitaler. erstattes af Regeringen har de senere år investeret i behandlinger af fysiske sygdomme. Desuden har fritvalgsordningen og høje refusionssatser tilført mange midler til privathospitalerne Ændringsforslaget er vedtaget Side 99 af 116

100 Den samlede resolution er vedtaget Resolutionens lyder i sin helhed: Regeringen har de senere år investeret i behandlinger af fysiske sygdomme. Desuden har fritvalgsordningen og høje refusionssatser tilført mange midler til privathospitalerne. Radikal Ungdom mener, at det nu er psykiatriens tur til få flere midler. Der kommer flere og flere psykisk syge, hvorfor der er brug for flere midler. Desuden har psykiatrien i alt for mange år fået for få midler. Konkret foreslår Radikal Ungdom: - Psykiatrien skal have faste midler det er uholdbart at der skal søges hvert år til nye projekter - At der indføres behandlingsgaranti på én måned i psykiatrien startende for børn og unge - Der skal laves en national strategi for rekruttering af læger, sygeplejerske og andet personale. - Retten til at gå på privathospital efter en måned afskaffes det skal ikke være privathospitalerne der bestemmer hvilke patienter og sygdomme, der skal først i køen - Psykiatrien skal lægges sammen med de somatiske skadestuer det nedbryder tabuerne omkring psykiatrien, og sikrer at psykisk syge kan få behandling for deres fysiske lidelse samtidigt. - At der foretages en milliardinvestering i området Siden 2001 har de fysiske sygdomme fået 33 % flere penge. Psykiatrien har intet ekstra fået. Og det selvom der kommer flere og flere psykisk syge. Bare blandt børn og unge er antallet desværre fordoblet. Det er tid til forandring på dette område også. Motivation Mange tror at psykisk syge er sådan en gruppe mærkelige mennesker som bare skal spærres inde og ikke rigtigt kan helbredes. Det er helt forkert. Oftest kan man helbredes og derfor er det ganske forfærdeligt at denne patientgruppe helt overses. Mange fagfolk beretter at man udskriver syge mennesker før de er raske, simpelthen fordi der ikke er midler nok. Q Krigsminister i stedet for Forsvarsminister Radikal Ungdom mener at Forsvarsministeren og forsvarsministeriet bør skifte titel til Krigsminister og krigsministeriet, da titlerne bør leve op til hvervets ressortområde. Motivation På det seneste har adskillige sager fået forsvaret til at virke svagt og ineffektivt. Radikal Ungdom ønsker at skabe en passende respekt omkring forsvaret og dets virke. Ved at skifte navn til det mere intimiderende Krigsministerium vil både folket, og dets modstandere, vide hvem de har med at gøre. Side 100 af 116

101 Desuden vil det i dag klarere fortælle om hærens egentlige funktion, der jo i dagens Danmark næppe kan beskrives som forsvar. Endeligt vil det være helt vildt sejt. Resolutionen er faldet R Ægteskabslovgivningen skal være kønsneutral Stillet af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at den danske ægteskabslovgivning skal være kønsneutral. Motivation Lov om ægteskabets retsvirkninger indeholder en bestemmelse om hustruens fornødenheder, som bestemmer, at hustruen på begge ægtefællers ansvar kan købe f.eks. tøj, sko og andre fornødenheder. Bestemmelsen betyder, at hvis hustruen ikke selv betaler, så kan kreditorerne gå efter manden. Bestemmelsen stammer fra dengang hvor hustruer som regel var hjemmegående og ikke havde egen indkomst. Bestemmelsen anvendes ikke længere i praksis. I dag giver det ikke længere mening, at hustruen skal kunne indkøbe tøj og sko på mandens regning, men ikke omvendt. Bestemmelsen er kønsdiskriminerende og bør ophæves. Resolutionen er vedtaget S Højere energiafgifter for service-sektoren Stillet af Miljø- og Trafikudvalget Radikal Ungdom mener, at de grønne afgifter skal være væsentligt højere i servicesektoren. Alt for mange steder spildes der energi, eksempelvis ved kølediske uden låger/døre, erhvervsbygninger med dårlig isolering eller unødvendigt meget lys der altid er tændt. Årsagen er ganske enkelt at erhvervsvirksomheder kun betaler meget lidt i grønne afgifter og derfor har råd til at bruge enorme mængder energi. For at komme unødvendig energifrås til livs, ønsker Radikal Ungdom at servicesektoren skal pålægges højere grønne afgifter, så virksomhederne ikke længere har råd til bruge energi så skødesløst som det er tilfældet mange steder. Motivation Erhvervsvirksomheder skal kun betale meget lidt i grønne afgifter af hensyn til at opretholde konkurrenceevnen overfor udenlandske virksomheder. Det gælder dog at en meget stor del af servicesektoren slet ikke har handel med udlandet, eksempelvis almindelige supermarkeder og kiosker. For den del af servicesektoren, der har stor udenlandshandel, er det alligevel gældende at energiudgifterne udgør en lille del af de samlede omkostninger, især i forhold til fremstillingsvirksomheder. Langt størstedelen af servicesektoren er derfor ikke er i en situation, hvor øgede grønne afgifter har nogen Side 101 af 116

102 indflydelse på konkurrenceevnen. Til gengæld vil øgede afgifter forhåbentligt medføre at servicesektoren sænker sit energiforbrug til gavn for klimaet. Resolutionen er vedtaget T Radikal Ungdom ønsker gennemsigtighed i økonomiske lovforslag Stillet af Emil Dyred, Christina Bach Harboe, Klaus Bach, Ditte Søndergaard, Krister Astor, Simon Dyhr, Bastian Larsen, Sebastian Jedzini, Jeppe Mikkelsen Radikal Ungdom mener, at der til bemærkningerne ved alle udgiftsforslag, der fremlægges i Folketinget, skal forelægge et skøn over forslagets økonomiske konsekvenser for staten i det finansår, hvor loven skal træde i kraft, de nærmest følgende finansår samt de langsigtede virkninger. Dette vil gøre det muligt inddrage de økonomiske konsekvenser for kommende generationer i debatten om et givent lovforslag. På den måde sikres en åben debat om den økonomiske belastning af de kommende generationer og eventuelle generationstyverier kan påvises. Motivation Ved fremlæggelsen af lovforslag skal der på nuværende tidspunkt foretages en kortsigtet økonomisk, administrativ og miljømæssig vurdering af konsekvenserne af disse forslag. Når politikerne fremlægger økonomiske tunge lovforslag, fremgår det imidlertid ikke, at det er de kommende generationer, der må bære de økonomiske byrder. Gennem et langsigtet skøn af virkningerne på statens finanser bliver det muligt at føre en transparent debat om den manglende bæredygtighed i danske politikeres økonomiske dispositioner. Derved bliver det også muligt for de yngre generationer at markere deres ønsker til fremtiden og samtidig lægge afstand til økonomiske beslutninger, der indskrænker deres muligheder eller pålægger dem en større byrde. I praksis sker dette ved en ændring af Statsministeriets cirkulære om bemærkninger ved lovforslag. Resolutionen er videresendt til behandling i hovedbestyrelsen U Mere støtte til vedvarende energi i boliger Stillet af Miljø- og Trafikudvalget Radikal Ungdom mener at støtten til vedvarende energikilder i boliger, primært husstandsvindmøller, varmepumper samt solceller og solfangere, skal forbedres markant. Siden 2001 er støtten, i form af tilskud og afregningsregler, til små, decentrale vedvarende energikilder blevet forværret. Dette er en meget trist udvikling, og betyder at der i dag bliver sat alt for få anlæg op. I forhold til mange EU-lande har Danmark en lav andel af bolig der anvender sådanne små anlæg af vedvarende energi. Resolutionen er videresendt til behandling i hovedbestyrelsen Side 102 af 116

103 V Liberalisering af de danske sandkasser Stillet af Jeppe Mikkelsen, Sebastian Jedzini, Jakob Ahrens, Christian Vrist, Mathias Herbers Poulsen, Christian Kjølhede og Flemming Larsen. Radikal Ungdom mener at alle katte, hunde, småbørn og andre dyr må foretage sig hvad end de ønsker i sandkassen. Deriblandt gravning, mudderkastning og deponering af afføring. Motivation Det er et kendt problem, at den omtalte gruppe ofte må tage sig til takke med grusomme og golde græsplæner. Dette er med til at give den omtale gruppe store problemer, i og med de bliver udsat for umenneskeligt psykisk pres, da de ikke kan efterleve deres dyriske instinkter. Resolutionen er videresendt til behandling i hovedbestyrelsen X Øget brug af prøveløsladelse Stillet af Århus Radikale Ungdom Radikal Ungdom mener, at man i højere grad bør benytte prøveløsladelse og andre udslusningsmodeller, hvor man har mulighed for at stille krav til den løsladte efter afsoningen i fængslet. Motivation Når en indsat har afsonet sin straf, har man reelt ingen mulighed for at følge vedkommende efter løsladelsen. Skrækeksemplet er en AK81 er, som sad fængslet i Horsens. Fængselsbetjentene turde kun gå ind til ham, når de var mindst 3 og bevæbnede. Da AK81 eren havde afsonet sin straf, fulgte de ham til porten og bestilte en taxa til ham. Herefter havde staten ingen mulighed for at stille krav til AK81 eren. Prøveløsladelse har den fordel, at hvis den prøveløsladte falder tilbage i kriminalitet i prøveløsladelsestiden, så udløser det reststraffen. Den prøveløsladte har derfor et incitament til at følge vilkårene for prøveløsladelsen. Prøveløsladelsesperioden er som udgangspunkt længere end reststraffen. Resolutionen er videresendt til behandling i hovedbestyrelsen Z Radikal Ungdom foreslår en differentiering af SU en Stillet af Simon Hove Bøcher, Jesper Svejgaard, Hjalte Gram og Radikal Ungdom Esbjerg Radikal Ungdom foreslår en differentiering af SU en, som skal bestå af: Fuldstændig fratagelse eller absolut minimering af hjemmeboendes SU til unge under 20 år, hvis forældre er i fuld stand til at dække den studerendes behov; dvs. hvis forældre har en årlig indtjening der fuldt ud gør rimeligt, at de kan dække deres barns økonomiske behov, udover det den unge ved siden af studiet er i stand til at tjene selv, i endnu et par år. Side 103 af 116

104 En ligeledes stor forhøjelse af SU'en for de knap så økonomisk velstillede familier. Her tænkes også på at fastsætte andre beløb, samt en mere "flydende" grænseovergang; evt. en formel for forældrenes indtjening. SU en for hjemmeboende bør, uanset i hvilken form denne består, følge den svenske model, således at alle elever på ungdomsuddannelserne modtager SU uanset alder. Forældrene stopper til gengæld også med at modtage børnebidrag, når barnet starter på en ungdomsuddannelse. En nedsættelse af forældreindtjeningsgrænsen, som afgør hvornår man kan modtage maksimum SU (i dag ca /mdr - både ude- og hjemmeboende), sammen med den ovenfor nævnte forhøjelse af dette beløb. Grænsen for hvor meget man må tjene ved siden af sin SU skal fjernes. Både for at sætte skub i markedet, og for at gavne det økonomiske incitament. Det skal således være den studerendes eget ansvar at arbejdet ikke bliver så omfattende, at det går ud over studiet. Reglen om, at man ikke kan modtage udeboende SU, når ens forældre bor mindre end 20 km fra modtagerens uddannelsesinstitution, selvom modtageren selv bor mere end 20 km fra forældrene (eller samlet mere end 75 min. transporttid), skal fjernes. Den hjemmeboendes SU til skilsmissebørn skal også vurderes efter hvorvidt skilsmissebarnet kan have bedre økonomiske kår i form af sammenbragte familier. Motivation Det danske SU-system passer i sin nuværende form ikke til de unges reelle behov. Titlen Statens Uddannelsesstøtte er ikke passende for en indkomst, som mange udelukkende bruger på materielle goder, som på ingen måde støtter deres uddannelse. Alt for mange skattekroner i form af "studiehjælp" ender deres dage som et nydeligt tilberedt glas, hvori der forefindes sporer af ethanol, hvis ikke rigelige mængder af samme. SU-systemet i sin nuværende form er typisk socialdemokratisk af princip: Ydelserne skal dække alle, uanset behov - omend de dog er reguleret i nogen grad efter det. Det socialdemokratiske princip er i mange tilfælde en god ting; herved menes sådan noget som f.eks. sundhedssystemet, der er af særlig god karakter i Danmark, netop på grund af dette. SU-systemet, som er ét blandt flere andre systemer, som har været under stor socialdemokratisk/socialistisk indflydelse, trænger til en reform. I denne reform søges det, om man kunne vænne danskerne af med skrækken for målretning af ydelser. Skattetrykket i Danmark er forholdsvist højt - et af de højeste i verden, og positiv effektivisering skal være nøgleordet for udarbejdelsen af en mere målrettet SU. Med dette ændringsforslag menes derfor ikke at reducere antallet af skattekroner, der bruges på uddannelsesstøtten, men at optimere brugen af den, således at de værdigt trængende kan få det tilskud de behøver for at kunne følge med i en tilfredsstillende grad, hvor arbejde ikke kører den studerende hverken fysisk eller psykisk ned. Ændringsforslag Side 104 af 116

105 A Præcisering Stiller: Lærke K. Taidal, Henrik Morsing Andersen og Jeppe Mikkelsen Pind 1 Fuldstændig fratagelse eller absolut minimering af hjemmeboendes SU til unge under 20 år, hvis forældre er i fuld stand til at dække den studerendes behov; dvs. hvis forældre har en årlig indtjening der fuldt ud gør rimeligt, at de kan dække deres barns økonomiske behov, udover det den unge ved siden af studiet er i stand til at tjene selv, i endnu et par år. slettes Resolutionen med ændringsforslag er videresendt til behandling i hovedbestyrelsen Æ Fred fladlusen Stillet af Line Smedegaard, Lærke K. Taidal, Jeppe Mikkelsen, Sandra Larsen, Henrik Morsing Andersen, Helene Jørgensen, Amalie Brunsø, Margrethe Tang Radikal Ungdom mener, at vi skal frede fladlusen og udpege særligt egnede personer som reservat. Særligt egnede personer er kendetegnet ved en kraftig og sund hårvækst og skal forbydes intimbarbering. Resolutionen er videresendt til behandling i hovedbestyrelsen Politisk debat med Margrethe Vestager Føres ikke til protokol Personvalg Landsformand Simon Dyhr og Klaus Bach kandiderer Antal stemmer i alt 104 Blanke 1 Ugyldige 0 Simon Dyhr 66 Klaus Bach 37 Simon Dyhr er valgt Side 105 af 116

106 Landsnæstformand Toke Helmø, Krister Astor og Christina Judson kandiderer Antal stemmer i alt 105 Ugyldige 0 Blanke 1 Toke Helmø 27 Krister Astor 29 Christina Judson 48 Da ingen af kandidaterne har opnået flertal, stemmes i runde to Runde 2 Stemmer i alt 100 Ugyldige 4 Blanke 4 Krister Astor 38 Christina Judson 54 Christina Judson er valgt Landskasserer Bjarke Vium Søndergaard kandiderer Antal stemmer i alt 97 Ugyldige 6 Blanke 1 Bjarke Vium Søndergaard 90 Bjarke Vium Søndergaard er valgt Side 106 af 116

107 Forretningsudvalget Christian Vrist Holm, Anne Elisabeth Kamstrup, Ronja Lundberg Nielsen, Liv Holm Andersen og Helene Jørgensen kandiderer Antal stemmer i alt 103 Ugyldige 0 Blanke 1 Christian Vrist Holm 93 Anne Elisabeth Kamstrup 87 Ronja Lundberg Nielsen 89 Liv Holm Andersen 82 Helene Jørgensen 57 Christian Vrist Holm, Anne Elizabeth Kamstrup, Ronja Lundberg Nielsen, Liv Holm Andersen, er valgte Formand for Hovedbestyrelsen Kristian Gram kandiderer Antal stemmer i alt 105 Ugyldige 4 Blanke 9 Kristian Gram 92 Kristian Gram er valgt Næstformand for Hovedbestyrelsen Sebastian Hvid Jedzini kandiderer Antal stemmer i alt 95 Ugyldige 7 Blanke 10 Sebastian Hvid Jedzini 78 Side 107 af 116

108 Sebastian Hvid Jedzini er valgt Ordfører for internationale forhold Christina Bach Harboe kandiderer Antal stemmer i alt 87 Ugyldige 1 Blanke 8 Christina Bach Harboe 78 Christina Bach Harboe er valgt Ordfører for europæiske forhold Sissel Kvist kandiderer Antal stemmer i alt 79 Ugyldige 3 Blanke 6 Sissel Kvist 70 Sissel Kvist er valgt Ordfører for kultur, ret og etik Lasse Marker og Toke Helmø kandiderer Antal stemmer i alt 94 Ugyldige 2 Blanke 2 Lasse Marker 22 Toke Helmø 68 Toke Helmø er valgt Side 108 af 116

109 Ordfører for økonomi- og erhverv Jonas Lybech Jensen kandiderer Antal stemmer i alt 74 Ugyldige 0 Blanke 8 Jonas Lybech Jensen 66 Jonas Lybech Jensen er valgt Ordfører for social- og sundhed Ditte Søndergaard kandiderer Antal stemmer i alt 76 Ugyldige 0 Blanke 4 Ditte Søndergaard 72 Ditte Søndergaard er valgt Ordfører for miljø og trafik Krister Astor kandiderer Antal stemmer i alt 87 Ugyldige 1 Blanke 1 Kristor Astor 85 Krister Astor er valgt Ordfører for uddannelse Morten Schiellerup Bager og Liselotte Skjoldan kandiderer Antal stemmer i alt 90 Side 109 af 116

110 Ugyldige 2 Blanke 1 Morten Schiellerup Bager 26 Liselotte Skjoldan 61 Liselotte Skjoldan er valgt Ordfører for integration Karin Loch Hansen og Johannes Park Skak kandiderer Antal stemmer i alt 88 Ugyldige 0 Blanke 9 Karin Loch Hansen 51 Johannes Park Skak 28 Karin Loch Hansen er valgt 5 medlemmer af internationalt udvalg Kim Rosenløve Bondesen, Henrik Morsing, Helene Regitze Lund Wandsøe, Christian Peter Dragsdahl Schmidt Sørensen og Nihad Hodzig kandiderer Antal stemmer i alt 83 Ugyldige 0 Blanke 0 Helene Regitze Lund Wandsøe 74 Christian Peter Dragsdahl Schmidt-Sørensen69 Henrik Morsing 72 Kim Rosenløve Bondesen 74 Nihad Hodzig 62 Kim Rosenløve Bondesen, Henrik Morsing, Helene Regitze Lund Wandsøe, Christian Peter Dragsdahl Schmidt Sørensen og Nihad Hodzig er valgte Side 110 af 116

111 5 medlemmer af europaudvalget Frederik Aagaard Sørensen, Johan Sivertsen, Bastian Larsen, Kristoffer Larsen kandiderer Antal stemmer i alt 80 Ugyldige 2 Blanke 5 Frederik Aagaard Sørensen 70 Bastian Larsen 69 Kristoffer Larsen 69 Johan Sivertsen 60 Frederik Aagaard Sørensen, Johan Sivertsen, Bastian Larsen og Kristoffer Larsen er valgte 4 medlemmer af udvalget for kultur, ret og etik Marie Kiholm, Helene Jørgensen, Carsten Mogensen, Mie Bligaard, Trine Jensen og Lasse Marker Antal stemmer i alt 87 Ugyldige 0 Blanke 1 Marie Kiholm 73 Helene Jørgensen 48 Carsten Mogensen 62 Mie Bligaard 53 Trine Jensen 53 Lasse Marker mellem Marie Kiholm, Carsten Mogensen, Lasse Marker er valgt Omvalg mellem Trine Jensen og Mie Bligaard Antal stemmer i alt 75 Side 111 af 116

112 Ugyldige 0 Blanke 1 Trine Jensen 75 Marie Bligaard 42 Trine Jensen er valgt 4 medlemmer af udvalget for erhverv og økonomi Sebastian Hvid Jedzini, Rasmus Borup Nielsen, Mathias Kryspin, Mathias Mathiasen og Sebastian Jensen kandiderer Antal stemmer i alt 83 Ugyldige 5 Blanke 1 Sebastian Hvid Jedzini 74 Rasmus Borup Nielsen 73 Mathias Kryspin 73 Mathias Mathiasen 53 Sebastian Jensen 31 Sebastian Hvid Jedzini, Rasmus Borup Nielsen, Mathias Kryspin og Mathias Mathiasen 4 medlemmer af udvalget for social og sundhed Jonas Juul, Nikolai Nyholm, Matias Poulsen, Henrik-Andreas og Sandra Larsen Antal stemmer i alt 78 Ugyldige 4 Blanke 1 Jonas Juul 72 Nikolai Nyholm 61 Matias Poulsen 51 Side 112 af 116

113 Henrik-Andreas 71 Sandra Jonas Juul, Nikolai Nyholm, Matias Poulsen og Henrik-Andreas er valgte 4 medlemmer af udvalget for miljø og trafik Frank Sloth Aaskov, Louise Willadsen, Søren Sellebjerg, Jeppe Søgaard Juul, Jeppe Holt og Signe Amalie Kragh Nielsen kandiderer Antal stemmer i alt 77 Ugyldige 2 Blanke 2 Frank Sloth Aaskov 60 Louise Willadsen 37 Søren Sellebjerg 40 Jeppe Søgaard Juul 75 Jeppe Holt 63 Signe Amalie Kragh Nielsen 54 Frank Sloth Aaskov, Jeppe Søgaard Juul, Jeppe Holt og Signe Amalie Kragh Nielsen er valgte 4 medlemmer af udvalget for uddannelse Tilde Balentin, Kristoffer Garne, Jeppe Nielsen, Line Lund og Morten Bager kandiderer Antal stemmer i alt 95 Ugyldige 0 Blanke 3 Tilde Balentin 59 Kristoffer Garne 79 Jeppe Nielsen 68 Line Lund 91 Side 113 af 116

114 Morten Bager 83 Kristoffer Garne, Jeppe Nielsen, Line Lund og Morten Bager er valgte 4 medlemmer af udvalget for integration Jesper Frank Clausson, Leif Pedersen, Nihad Hodzic, Simon Hove Bøcher kandiderer Antal stemmer i alt 66 Ugyldige 2 Blanke 7 Jesper Frank Clausson 57 Leif Pedersen 45 Nihad Hodzic 57 Simon Hove Bøcher 57 Jesper Frank Clausson, Leif Pedersen, Nihad Hodzic, Simon Hove Bøcher er valgte To kritiske revisorer Mark Grey, Bastian Larsen og Mathias Kryspin kandiderer Antal stemmer i alt 73 Ugyldige 0 Blanke 3 Mark Grey 44 Bastian Larsen 46 Mathias Kryspin 50 Bastian Larsen og Mathias Kryspin er valgt Side 114 af 116

115 2 kritiske revisorsuppleanter Tim Rørstrøm, Thomas Skafsgaard og Mark Grey kandiderer Antal stemmer i alt 73 Ugyldige 3 Blanke 1 Tim Rørstrøm 47 Thomas Skafsgaard 21 Mark Gray 68 Tim Rørstrøm og Mark Gray er valgt Eventuelt Føres ikke til protokol Dirigenterne takkede for god ro og orden, og erklærede landsmødet for lukket. Side 115 af 116

116 Underskrifter Dirigentansvarlig Andreas Frost Steenberg Protokolansvarlig Sofie Uhre Knattrup Landsformand Simon Dyhr Side 116 af 116