Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til nationalparkplan

Transkript

1 Dato: 2. Marts 2010 Sagsbehandler: Nick Leyssac, Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til nationalparkplan Indledning Med dette forslag ser vi for første gang et billede af en dansk nationalpark. I selve loven og i bekendtgørelsen til nationalparken har vi kun rammerne og formålet, men stort ser ikke konkrete virkemidler med nationalparkplanen kommer for første gang konturerne den nationalpark Danmark har fået i Thy. Det er Danmarks Naturfredningsforenings håb at de kommende nationalparkplaner tager afsæt i den model man har valgt i Thy, både med hensyn til processen i udarbejdelsesfasen og for selve planen. Generelle bemærkninger Overordnet har Danmarks Naturfredningsforening ros til forslaget. Det er velskrevet, har en god form, passende omfang og indhold. Planen viser at bestyrelsen har et højt ambitionsniveau og ønsker en nationalpark der gør en forskel for naturen og de øvrige værdier, som efter formålet skal fremmes her. Planen tegner et billede af en nationalpark der vil kunne udvikle sig til stykke dynamisk natur af national og international klasse. Planen er derfor et godt afsæt for en finanslovsbevilling til realisering af initiativerne og eksterne bevillinger til nationalparkens aktiviteter. Med planen har nationalparken et værktøj i dialogen med private lodsejere, Thisted Kommune og Skov- og Naturstyrelsen om alle de tiltag, som kun kan realiseres med i et positivt samspil. Indledning og status Forslaget indlednings- og statusafsnit er et godt oprids af historikken og de intentioner bestyrelsen har for den fremtidige prioritering og vægtning af projekter til realisering af planen. Danmarks Naturfredningsforening hæfter sig ved at bestyrelsens visioner også rækker ud over nationalparkens grænser og der er en opmærksomhed på nærområdernes påvirkning af naturværdierne inde i nationalparken. Danmarks Naturfredningsforening deler vurderingen af at det største potentiale for naturforbedringer ligger i omlægning af skovdriften og ikke mindst etablering af overgangszoner mellem skov og klithede (og andre åbne naturtyper). Derfor er det positivt at forslaget indeholder en konkret plan til hvordan denne gennemgribende udvikling kan fremmes mest muligt. Vision og målsætning For at nationalparkplanen skal få den positive effekt som der lægges op til, er det afgørende at planen også bliver synlig i Kommuneplanen og i Skov- og Naturstyrelsens driftsplan. Disse planer har nationalparkbestyrelsen ikke direkte indflydelse på, men ikke desto mindre er de afgørende for at vi får en god nationalpark. Dokumentation og evaluering er afgørende for at kunne følge og justere tiltag i nationalparken. På dette punkt indeholder visionsafsnittet meget lidt konkret og desværre er det også en mangel i handlingsplanen og dennes bilag (se uddybning i det nedenstående). Når der i næste afsnit i forslaget står at datagrundlaget meget svingende, underbygges behovet for et overvågningsprogram som rækker udover NOVANA.

2 Det er meget positivt at forslaget indeholder en zonering af nationalparken, så tiltag og aktiviteter kan afvejes mod hinanden. Bemærkninger til forslagets handlingsplan Handlingsplanafsnittet i forslaget hænger meget tæt sammen med de medfølgende bilag, hvorfor følgende henviser til de respektive bilag. Bilag 1. Naturovervågning og forskning DN har sympati for forslaget, men anbefaler, at der i planperioden med udgangspunkt i habitatdirektivets naturtyper sker en kortlægning og statusvurdering inden for hele nationalparkens område. Overvågningen skal have et professionelt ophæng, også på områder der dækkes at frivillige, således at der sikres ensartethed og kontinuitet i arbejdet. I vurderingen af status i henholdsvis planperiodens start og slutning bør lokalt fokuseres på at identificere akutte trusler. Tilsvarende bør der lokalt søges iværksat den mest hensigtsmæssige forvaltning, som f. eks. under inddragelse af naturgenopretning kan styrke og udvide de pågældende naturtyper. DN anbefaler ligeledes, at der i planperioden årligt sker en repræsentativ overvågning af nationalparkens arter af hvirveldyr (pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk). I princippet bør alle arter overvåges, men fokus bør rettes mod arter, der som hjortevildt o. a. har økologisk og friluftsmæssig betydning eller er hensynskrævende ifølge internationale direktiver eller er rødlistede i Danmark. For karplanternes, mossernes og lavernes vedkommende bør ske en tilsvarende overvågning af udvalgte indikatorer. Herudover foreslår foreningen at der etableres en feltstation, som skal understøtte forskningsarbejdet og koordinere overvågningsarbejdet i nationalparken. Set i lyset af denne opgave bliver tilbagevendende for alle nationalparker, vil det være formålstjenligt med et nationalt nationalparkovervågningsprogram. I øvrigt har DN meget sympati og støtte til forslaget om, at nationalparkbestyrelsen i løbet af planperioden skal vurdere behovet for et særligt naturfagligt råd for nationalpark Thy. Netop områdets betydelige geologiske kompleksitet og parkens mange ukendte biologiske forhold understøtter behovet herfor. Bilag 2. Kortlægning af landbrugserhvervet i nationalparken DN støtter forslagets tekst, men foreslår tillige at kortlægningen medtager husdyrbrug i en zone på 1000 m omkring nationalparken, da disse har en effekt på næringsfattige naturtyper indenfor nationalparkgrænsen. Bilag 3. Bekæmpelse af invasive arter DN støtter forslagets fokus på rynket rose og opfordrer til, at arbejdet tidsmæssigt så vidt muligt fremskyndes i forhold til planforslaget. Efter LIFE klithedeprojektet er der sket prisværdige rydninger af bjergfyr på klithederne, men efter DN s vurdering resterer der stadig rydning af bjergfyr på mindre klithedearealer i nationalparken. Bilag 4. Genskabelse af naturlig hydrologi og forbedring af vådområder og temporære søer DN finder behov for at understrege (hvilket ikke fremgår af handlingsplanen), at der foruden i plantagerne også skal ske en kortlægning og vurdering af afvandede vådområder ude i de åb- 2

3 ne klithede-områder, som f. eks. på Vangså Hede og på hedefladerne mellem Lodbjerg og Stenbjerg plantager. Mange steder forekommer her grøfter, der ofte er flere hundrede år gamle, og som kan virke ubetydelige. Men da de alle er anlagt med begrundelse i afvanding vil en simpel sløjfning af sådanne grøfter ofte give markante naturgevinster. Bilag 5. Vang Sø DN ser gerne planerne fremskyndet, dels fordi områdets manglende inddragelse under nationalparkens afgrænsning forekommer at være en åbenlys fejl, og dels fordi områdets naturværdier og ikke mindst fugleliv med sikkerhed igen kan blive meget betydelige. Bilag 6. Etablering af holme i Flade Sø DN har ikke tidligere udtalt sig om planerne for at skabe nye øer i den vestlige halvdel af Flade Sø. Men på baggrund af andre organisationers anbefaling og det i nationalparkplanen beskrevne grundlag støtter DN disse overvejelser. DN vil af hensyn til, at øerne på den ene side skal kunne opleves godt fra landtangen mod vest, og på den anden side skal etableres i en relativ stor afstand fra land af hensyn til svømmende predatorer som ræv og mink, anbefale, at øerne etableres mindst 300 meter fra land og med en ret stor indbyrdes afstand. Af landskabsæstetiske grunde bør øerne fremtræde flade og lave og ved materialevalg og udførelse på bedst mulig måde søges indpasset i det samlede landskab. Bilag 7. Krondyr DN mener, at der i planperioden bør fokuseres på mulighederne for både en mere jævn spredning af krondyrene i nationalparken og en større bestand. For at opnå begge dele bør der efter DN s vurdering etableres jagt- og forstyrrelsesfri lommer på egnede steder i alle plantager og især omkring de store hedeområder, hvor kronvildtet kan have fred døgnet og året rundt. Efter alt at dømme vil sådanne uforstyrrede områder, der hver bør være på mindst ha, i kuperede klitterræner med 1. generations bjergfyr spredt fordelt i plantagernes vestsider og nær klithederne være tilstrækkeligt til at sikre en bedre og varig spredning af den eksisterende kronvildtbestand i nationalparken. DN vil også opfordre til, at distriktets jagtudlejningskontrakter direkte opererer med sådanne jagt- og fortyrrelsesfrie områder, da disse netop har værdi ved at være permanente og godt respekterede. Det burde for jagtlejerne pointeres, at vildtudbyttet kun kan forventes at blive bedre med flere lokale, faststående bestande. Sideløbende bør evt. uheldigt placerede vandreruter og skovspor så vidt muligt sløjfes for at opnå det overordnede mål med disse strategisk placerede jagt- og forstyrrelsesfrie lokalområder. Afskydningen i nationalparken bør tilsvarende tilstræbe DN s tidligere beskrevne mål om, at kronvildtbestanden inden for nationalparken får lov til at vokse fra ca. 500 krondyr (forårsbestand i februar 2010) eller ca. 1 dyr pr. 49 ha til ca krondyr eller ca. 1 dyr pr. 20 ha. Den sidstnævnte tæthed er ifølge DN s repræsentanter i landets regionale hjortevildtgrupper en relevant tæthed, hvis krondyrene i de pågældende områder skal have en mærkbar indflydelse på den naturlige vegetations græsning og pleje. Hvis DN s foreslåede anbefalinger imødekommes, så skønnes der også at blive skabt langt bedre muligheder for publikums gode naturoplevelser ved regelmæssigt at se krondyr i nationalparkens lysåbne naturtyper 3

4 Bilag 8. Overgangszoner DN er enig i, at der på egnede og strategiske steder i forhold til den eksisterende driftsplan - bør ske en væsentligt øget rydning af eksotiske og plantede nåletræer til fordel for en mere sammenhængende klithede inden for den samlede nationalpark. Både i Hvidbjerg Plantages og Stenbjerg Plantages vestlige dele skønnes det imidlertid væsentligt ved planlægning af skovrydning også i nærheden af klithederne at planlægge sikre, lokale opholdssteder (jfr. bilag 7) for kronvildt. I Tved Plantage vurderer DN fortsat, at det er væsentlig at foretage rydning af et bælte af plantagen at genskabe en åben forbindelse mellem Hanstholmreservatets lysåbne naturtyper og hedeflader og kær ved Kokkjær Vand. Tilsvarende vil DN (jf. DN s udviklingsperspektiv for nationalpark Thy) fortsat anbefale delvis rydning af de mest spektakulære østvendte skråninger ved Isbjerg. Bilag 9. Læhegn og småbeplantninger i nationalparken DN er enig i, at det er væsentligt at få genskabt landskabelige helheder og sammenhænge ved fjernelse af læbælter og småplantninger. Ikke mindst ved vådområder som Ålvand og Førby Sø er det tillige væsentligt, at de isolerede forekomster af nåletræer fjernes for dermed at eliminere udsigtsposter for krager o. l., så deres prædationstrussel mod jordrugende fugle formindskes. Bilag 10. Naturnær skovdrift DN støtter, at andelen af hjemmehørende træarter inden for nationalparkens skovområder hæves til mindst 50 % i stedet for SNS driftsplanens 20 %. Ideelt mener DN, at der på langt sigt inden for nationalparken som hovedregel skal ske en total udfasning af eksotiske arter med mindre helt specielle hensyn til flora og fauna taler imod det (eks. bjergfyr bevares visse steder til fordel for kronvildt). I DN undrer vi os over, at der i beskrivelsen af den aktuelle tilstand og driftsplan står: Selvom vegetationshistorien indikerer, at der måske aldrig har været højskov i Thy, er det vurderingen, at skovsamfund med hjemmehørende arter som eg, skovfyr og birk ligger tæt op ad det, der kunne have været skovdannende træarter i Thy. Ifølge pollenforskeren Bent Odgaard foreligger der analyser fra Ove Sø og Hassing, der indikerer, at der i tidlig stenalder var mere artsrige og sammenhængende skove i Thy. Han er således overbevist om, at både de to arter af eg, småbladet lind og spidsløn indgik i oprindelige og stedvist ret sammenhængende skove i Thy, før det i år som følge af hårdhændet rydning blev totalt skovløst. DN vil anbefale, at man på den særdeles frodige og værdifulde skovjord i den østlige del af nationalparken en skovjord, hvis lige edafisk og klimatisk har et potentiale som få steder i Danmark genindfører et langt bredere spektrum af hjemmehørende danske arter, end der nævnes i planforslaget. DN anbefaler således i forhold til planen en øget plantning af de to arter af eg, småbladet lind, ask, skov-elm, spidsløn, rødel, hassel, taks og kristtorn samt i forbindelse med bl. a. lysåbne bevoksninger af skovfyr også ene og andre hjemmehørende buske. Selv om bøgen tilsyneladende aldrig naturligt er indvandret til Thy, så forekommer den som dansk art nu så udbredt i alle landsdele, at det også på grund af artens store økologiske betydning for olden-ædende fugle og pattedyr forekommer rimelig at sikre den en større og varig udbredelse i nationalparkens skove. Derimod er DN bekymret over den planlagte rolle, som planforslaget stadig tiltænker den nordamerikanske sitkagran. Både den og contorta-fyrren af tilsvarende oprindelse burde efter DN s vurdering som oven over anført efterhånden helt udfases af nationalparken. 4

5 Bilag 11. Fårehyrdning DN foreslår, at målsætningen suppleres med en sætning om fåregræsningen skal være i overensstemmelse med den målsætning for naturen på de berørte arealer. Dette indebærer blandt andet, at fåregræsning på overdrevsarealer undlades (kreaturgræsning er at foretrække), ligesom en evt. fåregræsning på klitheden først bør iværksættes om et antal år, når krondyr græsningstrykket har vist sin effekt. I øvrigt vil DN anbefale, at den evt. aktivitet så vidt som overhovedet muligt ikke henlægges til egentlige urørte naturområder, men placeres i nærheden af bebyggelse f. eks. mellem Nørre og Søndre Vorupør. Bilag 12. Nationalparkcenter Thy DN er som udgangspunkt mest tilhænger af den foreslåede placering nr. 3, da den synes at være den placering, som gør mindst indgreb i det aktuelle landskab og den eksisterende natur. Med tiden kunne man evt. nord for placering nr. 3 forestille sig en rydning af plantage til fordel for klithede, der ville åbne udsyn og skabe sammenhæng med Vangså hedefladen. Bilag 13. Vandet Sø DN støtter som bekendt nationalparkfondsbestyrelsens flertal i, at friholde Vandet Sø for surfing og andre forstyrrende aktiviteter, hvor der sejles med større hastigheder end 5 knob (9,3 km i timen). Om fornødent må der ad juridisk vej sikres en mere varig sikring af en mere harmonisk og naturvenlig anvendelse af Vandet Sø til rekreative formål. DN vil tilsvarende med styrke anbefale at genskabe Vandet Søs oprindelige udstrækning ind mod Øster Vandet Kirke, idet søen herved genvinder nogle meget store naturværdier, samtidig med at søen som helhed skånes for en uheldig tilledning af næringsberiget og forurenet drænvand fra ca. 100 ha landbrugsjord. Bilag 14. Adgang til Nationalpark Thy DN støtter principielt en naturvenlig planlægning af de kommende adgangsmuligheder nationalparken, og foreningen bistår gerne løbende med rådgivning om de for naturen og landskaberne mest hensigtsmæssige og skånsomme løsninger. Bilag 15. Gennemgående ridestier DN støtter de pågældende planer og bistår gerne løbende med rådgivning om de for naturen og landskaberne mest hensigtsmæssige og skånsomme løsninger. Bilag 16. Lystfiskeri i nationalparken DN støtter naturligvis intentionerne med det foreslåede udredningsarbejde vedrørende Vandet Sø. DN foreslår at handlingsplanen i planperioden indeholder en plan for udfasning af erhvervsfiskeri på Nors Sø. Både for at fremme beskyttelsesinteresserne og friluftsinteresserne ved lystfiskeri. Bilag 17. Klitmøller Skydeterræn DN støtter planforslagets intentioner. Bilag 18. Temacenter ved Agger Færgehavn DN støtter planforslagets intentioner. 5

6 Bilag 19. Nationalparkhjælpere DN ser med sympati på planforslagets overvejelser. Handlingsplan på mellemlangt og langt sigt Det er positivt at bestyrelsens forslag til handlingsplan ser udover nationalparkens grænser og har tanker om projekter udenfor nationalparkafgrænsningen. De konkret forslag om Hvidbjerg Å-systemet, Nors Sø, Skadekær og Storkær er alle højt prioriterede i Danmarks Naturfredningsforening. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Vicedirektør NATUR & PLAN Direkte: , mlj@dn.dk 6