EFTER NEO-NAZISTISK KUP I UKRAINE: ATOMKRIG ELLER RENÆSSANCE?

Transkript

1 Nyhedsorientering marts 2014 EFTER NEO-NAZISTISK KUP I UKRAINE: ATOMKRIG ELLER RENÆSSANCE? Revolutionen i Kiev var i virkeligheden et statskup imod den siddende præsident Janukovitj, begået af neo-nazistiske kredse i Ukraine efter langvarigt, ihærdigt forarbejde fra USA, der selv hævder at have brugt 5 mia. dollars på projektet. Nu forsøger man at bruge kuppet, og den forventelige militære aktion fra Rusland på Krim, til at skabe en konfrontation mellem USA og Rusland, der vil ende i krig og et brintbombehelvede, hvis den ikke stoppes. LaRouche-kandidat vinder stemmer på at kræve Obamas afgang. USA trues af dødbringende tørke og vil kun overleve med gennemførelsen af NAWAPA og andre store vandprojekter. Efter en kort udtalelse af Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, fra den 6. marts, følger en redigeret udgave af en tale, han holdt den 27. februar Talen og medfølgende diskussion kan ses på: 5. marts blev en lydoptagelse mellem den estiske udenrigsminister Urmas Paet og EU s udenrigskommissær Catherine Ashton tilgængelig på youtube ( com/watch?v=zegj0oo3oa8#t=3). Der fortalte Paet, at pålidelige kilder i Kiev kunne fortælle, at det sandsynligvis ikke var Janukovitj, der stod bag drabene på Euromaidan i Kiev, men at de blev udført af snigskytter, der skød på både demonstranter og politifolk. Man mente, at det nok var nogen i oppositionen, der stod bag. Snigskytternes kugler havde deres effekt, for præsident Janukovitj blev gjort ansvarlig for de døde, og det blev brugt som en afgørende faktor i at legitimere det efterfølgende statskup i Ukraine. Disse oplysninger bekræfter det, som burde være åbenbart, når man læser det følgende, nemlig, at vi må stoppe den iscenesatte konfrontation mellem Vesten og Rusland, som Storbritannien med Obama som lakaj forsøger at skabe, og i stedet have et samarbejde mellem EU, Rusland og den ukrainske befolkning for at få en løsning på de store problemer i Ukraine. Vi må være særlig opmærksom på, at den opposition, som statskuppet bragte til magten i Ukraine, ikke blot er lige så korrupt som den tidligere ledelse, men også er præget af neo-nazistiske elementer, der vil sætte KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C, SI@SCHILLERINSTITUT.DK

2 Ukraine og Europa i brand, hvis de får lov til at diktere begivenhederne.«larouche: Nedtælling til verdenskrig Da Lyndon LaRouche i begyndelsen af februar kom ud og advarede om, at verden nu var på nedtælling til krig, til Tredje Verdenskrig, som det krævede en kraftig intervention for at stoppe, var de fleste skeptiske. LaRouche baserede sin advarsel på, at det vestlige finanssystem, det transatlantiske finanssystem med fæste i Europa og USA, sang på sidste vers samtidig med, at der var et kraftigt pres fra Storbritannien og Obama-administrationen for at få en konfrontation med Rusland, Kina og resten af Asien, så man kunne tvinge dem til at underkaste sig vestligt overherredømme. LaRouche konkluderede på denne baggrund, samt selvfølgelig alle de særlige diskussioner, han pga. sin rolle i international politik gennem de seneste mange årtier er en del af, at man var gået i gang med en nedtælling, så man senest i begyndelsen af marts måned ville være klar til at tage en konfrontation, der, hvis man ikke greb ind og fik projektet aborteret, ville føre til en konfrontation, der ville ende med Tredje Verdenskrig og et atomart helvede på Jord. Der var mange, der undrede sig over LaRouches advarsel, for de så ikke nogen specielle planlagte begivenheder - måske bortset fra de olympiske vinterlege i russiske Sotji. Men mens man var beskæftiget med de olympiske vinterlege, så blev verden sat i brand i Ukraine. Det billede, som de vestlige medier har givet af begivenhederne i Kiev, har været særdeles mangelfuldt. I vore medier blev det, der foregik på»euromaidan«, fremstillet som en fredelig demonstration for demokrati og europæiske værdier. Man interviewede søde unge piger, der sagde:»jeg vil gerne have frihed og demokrati.«der var mange almindelige mennesker, der på et tidspunkt mødte op på pladsen i frustration over, at Ukraine er blevet en legestue for rige oligarkers plyndring og korruption, både under de tidligere præsidenter og den nuværende, men hvis man var til stede på pladsen, ville man også have set, hvorledes ekstremistiske kræfter som Pravy Sektor, Sektor Højre, havde taget kontrollen på Euromaidan. Statskup i Ukraine med neo-nazistiskes rødder Pravy Sektor er ikke just en repræsentant for traditionelle, fredelige, europæiske værdier, men nationalistiske, naziinspirerede, kampberedte enheder, der over for offentligheden optræder anonymt i fuldt kampudstyr og gemt bag beskyttelseshjelm og visir. De var fuldt kampklædte, ikke blot med jernstænger og molotovcocktails, men også AK47 ere og andre våben. Det er dem, der nu er denne revolutions helte. Det var dem, der forsvarede demonstrationen på Euromaidan imod de ukrainske myndigheder, og som sørgede for, at myndighederne ikke kunne rydde pladsen. Ligeledes er Svoboda-partiet et af de tre oppositionspartier, der nu har tiltaget sig magten. Svoboda-partiet ledes af Oleg Tjagnibok, der tidligere er blevet anklaget af bl.a. EU og forskellige jødiske organisationer for sine anti-semitiske og neo-nazistiske udtalelser, som også var grunden til, at han måtte forlade Vort Ukraine-bevægelsen i Svoboda kaldte sig tidligere Det National Sociale Parti og har brugt symboler og metoder, der refererede til dets nazistiske forbillede. Svoboda har, sammen med andre rabiate, ukrainske nationalistiske grupperinger, sine rødder i OUN-B-bevægelsen under ledelse af Stepan Bandera, der var ukrainske»nationalister«, som samarbejdede med nazisterne under Anden Verdenskrigs nazistiske besættelse af Ukraine. OUN-B stod ifølge en rapport i 2010 fra USA s Nationale Arkiver bag likvideringen af jøder og russere i Ukraine i sommeren 1943, fordi de mente, at man skulle rense Ukraine for fremmedelementer. Man havde sloganet:»et Ukraine for ukrainerne«, der bruges af Svoboda den dag i dag, og mente derfor, at jøder, russere og andre»urenheder«skulle renses ud. I stedet for at blive stillet til ansvar for deres ugerninger efter Anden Verdenskrig, blev lederne af OUN-B samlet op af den britiske efterretningstjeneste MI6 og den amerikanske under ledelse af John Foster Dulles. Man mente, at gårsdagens onde nazist var morgendagens gode anti-kommunist, der kunne bruges i den nye kamp imod kommunismen og Sovjetunionen. De headhuntede og beskyttede derfor nazistiske netværker, som fik ekstra træning og så blev sendt tilbage ind i Sovjetunionen for at organisere bag fjendens linjer. Da de var ekstremt anti-russiske til at begynde med, havde man jo et godt fundament for deres videre virke, og de vestlige efterretningstjenester har holdt dem i live lige siden (se mere på node/1384, Hvad kan USA få i Ukraine for 5 mia. dollar? Processen med regimeskifte i Ukraine accelererede under de olympiske vinterlege, hvor man gik ud fra, at Putin og verden var travlt beskæftiget, og Rusland ikke var særlig interesseret i at skabe ballade. På et kritisk tidspunkt, da præsident Viktor Janukovitj under pres fra EU allerede havde givet efter for demonstranternes krav og havde indvilget i at ændre forfatningen og fremrykke et kommende præsidentvalg, så besluttede man sig for at gennemføre et statskup i Ukraine.»Man«er i denne sammenhæng ikke så mystisk, som det plejer at være, for Victoria Nuland, der er USA s viceudenrigsminister for europæiske anliggender, blev direkte fanget på bånd i en telefonsamtale med USA s ambassadør til Ukraine, Geoffrey Pyatt, hvor man diskuterede det kommende statskup i Ukraine og hvem man ville have indsat som ny ukrainsk regeringschef. Nuland havde allerede i en tale til National Press Club i efteråret 2013 pralet med, at man nok skulle vinde slaget i Ukraine, for Vesten havde allerede brugt omkring 5 mia. dollars på sagen. 5 mia. dollars modsvarer 27 mia. kr. i dagens kurs. Ukraine har 45 mio. indbyggere, og man kan købe en hel del mere for pengene der end i Danmark, så det modsvarer, at man ville spendere over 5 mia. kr. på at lave politiske forandringer i Danmark. Når man ser tilbage på, hvad bare et par millioner fra Saxo Bank kunne gøre for det, der nu er Liberal Alliance, så får man en idé om, hvor meget man kan købe for den slags penge. Man kan købe rigtig mange protester og få rigtig mange gode venner, hvis man deler så mange penge ud. Man kan købe folk i nøglepositioner, når det et det, der skal til, for lige at tippe balancen. 2 Schiller Instituttet marts 2014

3 Normalt vil folk så sige, at»det er sammensværgelsesteorier«. Nu er det bare sådan, at Nuland som sagt blev fanget på bånd for et par uger siden i en af sine mange samtaler om sagen med den amerikanske ambassadør til Kiev. Det er den berømte samtale, hvor Nuland bl.a. sagde»fuck EU«. Det var det, som alle medierne fokuserede på. Hvis man bare siger»fuck«, så skal man nok blive dækket. Men det, som pressen ikke snakkede så meget om, var, hvorfor hun sagde det. Det var fordi, at hun diskuterede med ambassadøren, hvordan man skulle lave et statskup i Ukraine, og hvordan den nye regering skulle se ud. Hvordan man kunne sikre, at man fik»jats«, bankmanden Arsenij Jatsenjuk, der er formand for Fædrelandspartiet, indsat som den ny statsminister, og at man kunne holde»klitj«, sværvægtsbokseren Vitali Klitjko, der er leder for den ukrainske, demokratiske reformalliance, holdt uden for. Problemet med EU var, at de ville vente på, at ukrainerne selv fik ordnet tingene, i stedet for at sørge for at smede, mens jernet var varmt. Nuland ville have gennemført et statskup, mens man havde chancen. Hun havde så også en plan for, hvordan man kunne få nogle folk fra FN involveret, som kunne give det hele et skær af legitimitet og skjule den styrende amerikanske hånd i hele processen. Nuland og USA fik det, som man ville, men EU kom faktisk til at spille en afgørende rolle for gennemførelsen af statskuppet. Den europæiske respons på»fuck EU«var nemlig at rette ind og give Nuland og Obama-administrationen det, som de ville have. Der var nemlig et kritisk punkt i hele processen, for man skal huske på, at det ikke er størstedelen af den ukrainske befolkning, der nødvendigvis støttede begivenhederne på Maidanpladsen. I modsætning til, hvad man skulle tro fra medierne, så lever ukrainerne ikke under et kommunistisk diktatur, hvor de ikke har ytringsfrihed og andre demokratiske rettigheder. Det største problem de har, er, at man har ladet»de frie markedskræfter«bestemme, og derfor har fået en samling stenrige oligarker med kæmpe privatformuer, mens landets, og det meste af befolkningens, økonomi er i ruiner. Man har dertil en kæmpe korruption, som den Orange Revolution i 2004 blot forøgede ved, at man tog de fælles værdier, statens ejendom, og solgte dem for klatskillinger til private inden- og udenlandske interesser. De kunne så score en gigantisk gevinst efter samme mønster, som det skete under Boris Jeltsin i Rusland efter Sovjetunionens fald. EU s rolle i statskuppet Ved den afgørende styrkeprøve på Euromaidan, hvor Janukovitj og myndighederne var nødt til at stoppe oprøret, hvis man ikke skulle miste kontrollen over regeringsbygningerne til de voldelige elementer, troppede udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Polen op i Kiev og overtalte i stedet Viktor Janukovitj til at indgå en aftale med oppositionen, der ville sikre en fredelig udgang på det hele. Man blev som bekendt enige om at etablere en overgangsregering, der skulle repræsentere alle grupperingerne og hele landet (dvs. også den russisksindede befolkning i Østukraine), at man skulle fremrykke næste års præsidentvalg til slutningen af 2014, og at de bevæbnede grupper på Euromaidan skulle nedlægge deres våben og myndighe- marts 2014 derne ligeledes afstå fra angreb på demonstranterne. Blækket på denne aftale, som EU gennem de tre udenrigsministre stod som garant for, var knapt tørt, inden man gennemførte statskuppet. De bevæbnede grupper på Euromaidan gik til angreb og sikrede sig, bl.a. fordi en lang række personer i statsapparatet og i Janukovitjs parti pludselig skiftede side (er budgettet stort nok, kan man købe det meste), kontrollen over det ukrainske parlament. Mens parlamentarikerne så havde maskinpistoler fra Euromaidan pegende imod sig, vedtog de så i hastig rækkefølge love, der sikrede afsættelsen af Janukovitj som præsident, frigivelsen af Julia Timosjenko, indsættelsen af en ny regering, hvor Jatsenjuk blev ny statsminister, udskrivelsen af nye valg etc. Alle disse beslutninger kræver en underskrift fra den ukrainske præsident, men det løste man ved at afsætte ham. Afsættelsen af præsidenten kræver ifølge Ukraines forfatning, at man først behandler sagen i Højesteret og så senere kan stille med trefjerdedeles flertal i parlamentet, men det så man stort på. Med våbnene på Euromaidan og USA og EU i ryggen gennemførte man et statskup. Nogle vil jo så sige, at det måske ikke var kønt, men at der nu er en afklaret situation, og at vi nu kan få fred i Ukraine. Intet kunne være mere forkert. Hvis man vil have en overraskende parallel til situationen i Ukraine, så er det situationen i Libyen, hvor man også med hjælp fra Vesten fik gennemført et regimeskifte, men hvor man nu har et totalt dysfunktionelt land. Man har en regering, der ikke har reel autoritet, og hvor den egentlige magt ligger hos dem, der med våben i hånd kan gennemtvinge deres vilje. I Libyen er det al-qaeda-grupper, i Ukraine er det Sektor Højre, Svoboda og lignende bevægelser. Hvis regeringen måtte vedtage noget, man er utilfreds med, så sørger man for, med våben i hånd, at man får det, som man vil have det. Det er en ekstrem ustabil og farlig situation, og det kan bruges, hvis der er folk, der gerne vil have krig. Det er en del af det, som hele øvelsen går ud på, for det drejer sig ikke om Ukraine som sådan. Laver man rav i den i Ukraine, så ved man, at der opstår en situation, hvor Rusland står på den ene side, med krav på at kunne forsvare sin suverænitet, som ikke lader sig gøre, hvis Ukraine er en del af et fjendtligsindet NATO, og med USA og EU på den anden side. Ukraine er samtidigt dybt integreret med Rusland og den russiske historie, og der er som bekendt også en stor gruppe etniske russere i Ukraine. Dertil kommer så Krimhalvøen [som russiske tropper nu har taget kontrol over], hvor 60 % af befolkningen er russisk, og som huser den russiske Sortehavs-flåde, der er af afgørende strategisk betydning for Rusland. Der er ingen måde, hvorpå Rusland ville kunne acceptere, at Krim faldt i hænderne på russiskfjendtlige styrker. Vejen til 3. Verdenskrig Kuppet i Ukraine er blot den seneste, meget dramatiske eskalering i den proces, som har stået på længe, hvor Storbritannien og USA har søgt vedvarende konfrontation med Rusland og Kina, med det formål at trænge dem tilbage på verdenskortet og til at acceptere vestligt overherredømme. Obama-administrationen har ikke blot overtaget denne po- Schiller Instituttet 3

4 litik fra Bush-administrationen, men også intensiveret den med folk som Valerie Jarrett, Victoria Nuland, Samantha Powers, Susan Rice etc. Vi så det med regimeskiftet i Libyen, som man forsøgte at følge op med regimeskifte i Syrien og Iran - og nu altså også i Ukraine, Ruslands egen forgård. Sideløbende med denne politik for regimeskifte er man i gang med at opbygge et missilskjold i Europa, noget, der repræsenterer en rød klud for Rusland, for hvad skal man bruge det missilskjold til? Det kunne jo f.eks. bruges som en del af en strategi for at fjerne den russiske indflydelse i verden, gennem at rette et hurtigt og effektivt anslag imod alle russiske atomvåben, så Rusland ikke længere har mulighed for at udfordre den vestlige dominans. En yderlig destabiliserende faktor er den desperate økonomiske situation i Ukraine. Grunden til, at Janukovitj i december pludselig fraveg sit løfte til EU om at underskrive frihandels- og samarbejdsaftalen mellem Ukraine og EU, var, at Ukraine står over for en truende statsbankerot, og at aftalen med EU på ingen måde gjorde noget ved det problem. Han kunne derimod få en aftale med Rusland, der både skaffede 15 mia. dollars i lån til statskassen og samtidigt skar en tredjedel af prisen på gasleverancer fra Gazprom i Rusland. Den nye regering skal ikke forvente nogen af delene, medmindre man lægger sin politik helt om. Rusland har siden Sovjetunionens sammenbrud set, hvordan man fra vestlig side har søgt at inddæmme Rusland gennem at indlemme landets naturlige allierede i EU s imperium. Med opbygningen af missilskjoldet spørger Rusland sig derfor om, hvornår angrebet fra USA kommer? Hvornår vil man forsøge at gøre arbejdet færdigt? Efter kuppet i Kiev mobiliserede Rusland de dele af sit militær, der befinder sig på grænsen til det østlige Ukraine, med en militærøvelse [og over weekenden tiltog man sig så, efter opfordring fra den af Krims Parlaments netop udnævnte lokale leder, den militære kontrol over hele Krimhalvøen]. På det større plan har Rusland i løbet af de seneste par år brugt store ressourcer på at opgradere sine atomstyrker og sikre, at de er klar til at gå i aktion når som helst. Det samme gælder Kina, der i oktober sidste år rystede verden gennem at have artikler i alle de kinesiske aviser, der viste, hvorledes Kina ville lægge USA i ruiner i tilfælde af en atomkrig. Man havde kort, der illustrerede, hvorledes kinesiske ubåde i Stillehavet ville ramme alle de store byer på USA s vestkyst, mens interkontinentale missiler fra det kinesiske fastland ville flyve over Nordpolen og ramme storbyerne på Østkysten. Det var så markeret, hvorledes de områder i f.eks. Midtvesten, der ikke blev direkte ramt, efterfølgende ville lide under den enorme mængde radioaktivitet, der ville blev frigivet, og have særdeles dårlige fremtidsudsigter. Dette var et vink med en vognstang om, at det her er alvor. Rusland og Kina har ikke tænkt sig at lægge sig ned.»hvis I presser os med trussel om atomkrig, så kapitulerer vi ikke, men vil i stedet sørge for at være klar til at affyre hele vort arsenal af brintbomber, hvis der ikke er andre muligheder.«indtil nu har den vestlige verden været totalt døv over for de mange advarsler fra Rusland og Kina. Hver gang de siger fra, kører Vesten bare videre og forventer, at de lægger sig ned. Selv om der findes denne vestlige trussel om krig, kan Rusland blive tvunget til et militært indgreb inde i selve Ukraine (Krim var altid et særtilfælde pga. sin forhistorie som en del af Rusland), selv om man ikke ønsker det, i tilfælde af, at russiske borgere bliver udsat for trusler og overgreb fra nationalistiske bøller. Det vil Rusland ikke kunne se gennem fingre med. Vitrenko bringer ukrainsk virkeligheden til EU Det er en særdeles farlig situation, der let kan spinde ud af kontrol, og vi forsøger derfor, bl.a. sammen med ukrainske patrioter, at råbe folk op. Natalie Vitrenko, der er formand for Ukraines Progressive Socialistparti, PSPU, bragte også dette spørgsmål op i EU-parlamentet på et besøg i tirsdags. Dels afholdt hun sammen med to andre politikere fra Ukraine en pressekonference for at fortælle, hvad der egentlig foregår i Ukraine, men var også til stede ved en pressekonference, som blev afholdt af EU-parlamentets formand Martin Schultz sammen med den tjekkiske præsident Milos Zeman, hvor Vitrenko tog kuppet i Ukraine op og fortalte, hvorledes hun selv og andre politikere bliver overfaldet af de kredse, der nu har taget magten, og at man også terroriserer de politiske modstandere og er begyndt at afbrænde deres huse. Mener i virkelig, at disse nynazister repræsenterer europæiske værdier, spurgte hun? Schultz forsøgte at affærdige spørgsmålet med, at det var en pressekonference for den tjekkiske præsident, og at han selv ikke kendte noget til disse beskyldninger, men ville se på det, hvis han under andre omstændigheder blev præsenteret for fakta. Tjekkiets præsident svarede, at Janukovitj havde lovet at skrive under på en aftale med EU, og når han så pludselig løb fra sine løfter, så måtte han da forvente, at der blev ballade. Natalia Vitrenko og PSPU har indædt bekæmpet både politikken fra partierne bag Den orange Revolution, som f.eks. Julia Timosjenko, der i Ukraines befolkning ikke betragtes som en stor frihedshelt, som det er tilfældet blandt EU s politikere, men som en korrupt oligark, og den nu afsatte præsident Janukovitj. Begge disse dele af det ukrainske politiske slagfelt har primært repræsenteret oligarkiets finansielle interesser og har svigtet sin opgave med at opbygge den ukrainske økonomi til gavn for den ukrainske befolkning. Siden Sovjetunionens opløsning har Ukraine, i lighed med mange andre østlande, oplevet et katastrofalt kollaps i industriproduktionen med medfølgende økonomiske problemer. De mange privatiseringer har beriget enkelte på bekostning af resten af landet og befolkningen, og de mange lån, man har optaget, er gået til at berige en korrupt elite, ikke til investeringer i fremtidens Ukraine. Nu befinder Ukraine sig så i kaos og er blot måneder fra en egentlig statsbankerot.»det var et neo-nazistisk statskup«den 23. februar, dagen efter statskuppet i Ukraine, skrev Natalia Vitrenko på vegne af PSPU følgende udtalelse:»den 22. februar gennemførte Parlamentet, under [trussel fra] Euromaidans guerillastyrkers og terroristers automatvåben, et neo-nazistisk statskup. 4 Schiller Instituttet marts 2014

5 Idet man lod hånt om alle bestemmelser i Ukraines forfatning og international lov, samt trampede på europæiske værdier, overskred parlamentet sine beføjelser og begik handlinger, som påkalder sig strafferetslig forfølgelse. Washington og Bruxelles, som har fortalt hele verden, at Euromaidan er en fredelig aktion udført af det ukrainske folk, som har valgt Europa, og som forsvarer demokratiet og europæiske værdier, må indrømme, at intet af dette er tilfældet. De har støttet et nazistisk kup, som er gennemført af guerillastyrker, terrorister og Euromaidans politikere i Vestens interesser.der er uafviselige beviser på, at dette er tilfældet: 1) Ændring af regeringssystemet på en forfatningsstridig måde. Dette er en krænkelse af det europæiske princip om regering ved lov. Det er en krænkelse af Sektion XIII i Ukraines Forfatning (som i detaljer beskriver proceduren for en forfatningsændring) og uden nogen deltagelse af Forfatningsdomstolen, er vort lands regeringssystem blevet ændret gennem en Resolution fra Ukraines Øverste Rada [Ukraines parlament red.]; 2) Parlamentet har, idet det har overskredet sine beføjelser og ladet hånt om Artikel 19 i Forfatningen, udnævnt administratorer for indenrigsministeriet, Ukraines sikkerhedstjeneste og Justitsministerens kontor. Disse administratorer er blevet udnævnt med det formål, at Euromaidan kan udøve tvang over for statens forfatningsmæssige institutioner for at tilfredsstille Vestens interesser på en forfatningsstridig måde; 3) Ukraines præsident Janukovitj (hvis politik vort parti har været åbenlys modstander af i samtlige de fire år, han har beklædt præsidentembedet) er blevet frataget sin forfatningsmæssige myndighed, hvilket er en grov krænkelse af Ukraines Forfatning. Forfatningen giver ikke det Øverste Rada lov til at fratage præsidenten hans beføjelser med det opfundne påskud, at han selv har forladt sit embede. Forfatningen indeholder bestemmelser om en procedure for en rigsretssag. Alligevel er det ikke ud fra lovens retningslinjer, men ud fra revolutionær hensigtsmæssighed, hvor man har ladet hånt om det europæiske princip om formodning om uskyld, at Janukovitj er blevet fjernet fra embedet og nye præsidentvalg er blevet planlagt, i strid med Ukraines Forfatning; 4) Parlamentet har, for at beskytte guerillastyrkerne og terroristerne fra Euromaidan, givet dem amnesti og erklæret alle dets deltagere for helte, og har indledt en proces, hvor man giver dem høje poster i regeringen. Det vil sige, at de personer, som greb til våben og dræbte uskyldige borgere og lovens håndhævere, som ikke var skyldig i nogen forbrydelse; de personer, som besatte og ødelagde administrative bygninger og våbendepoter; og de personer, som organiserede summarisk retfærdighed og begik afpresning og kidnapning, vil undslippe ethvert ansvar for deres handlinger. Dermed er grundlaget for dannelsen af et neo-nazistisk, undertrykkende statsapparat ved at blive skabt. Washington og Bruxelles lyttede ikke til vore advarsler. Vi anklager dem, og de politiske kræfter, som de har bragt til magten, for at have det fulde ansvar for etableringen af et totalitært, nazistisk regime i Ukraine, med den uundgåelige krænkelse af millioner af vore borgeres rettigheder og friheder. marts 2014 USA og EU bør vide, at de politiske partier og bevægelser, som har grebet magten, blandt hvilke er neo-nazistiske kræfter (såsom Svoboda og Sektor Højre), undervejs erklærede, at de var ved at gennemføre en national revolution under disse slogans: Ukraine for ukrainere, Nationens Ære Død over Fjenden, Giv Moskovitterne Kniven og Hæng Kommunisterne! og så fremdeles. Fra og med den 22. februar bærer de, der nu har magten, det fulde ansvar for hele Ukraine og for krænkelser af borgernes rettigheder og friheder. Guerillastyrkerne og terroristerne fra Euromaidan indtager fortsat administrative bygninger og regeringsbygninger i det sydøstlige Ukraine. Vælgerne fratages gennem terrormetoder retten til at have de repræsentanter, som de har valgt, siddende i lokale råd. Civile, som forsvarer deres valgte politikere, bliver nådesløst skudt af Kalashnikovs, så vel som af ikke-dødelige våben, som det skete den 22. februar i Luhansk. Guerillastyrkerne har, uden at være i besiddelse af nogen som helst regeringsmyndighed, og i fravær af en undtagelsestilstand, tiltaget sig retten til at blokere vigtige hovedveje med økser og knipler, opstille kontrolposter og inspicere køretøjer og passagerernes papirer, idet de afspærrer vejen for dem, de misbilliger, til at forlade Kiev. De bygger blokader på indfaldsvejene til lufthavne, hvorved de groft overtræder Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som garanterer individets ukrænkelighed, bevægelsesfrihed, formodning om uskyld og retten til tryghed og liv. De fornedrer hele det ukrainske folks værdighed og rettigheder. Den 23. februar bebudede repræsentanter for dem, der nu har magten, dannelsen af et etnisk, ukrainsk samfund: alle, som benytter det russiske sprog, skal fratages deres status som medlem af det titulerede etniske, ukrainske samfund og underkastes en diskrimination mht. deres civile og politiske rettigheder. Man har meddelt, at man har planer om at forbyde transmittering af den Russiske Føderations Tv-kanaler i Ukraine som værende talerør for en fjendtlig stat. Det er sådan, de nye myndigheder forsvarer europæiske værdier som ytrings- og meningsfrihed. Man er begyndt at udfærdige lister til»udrensning«[afsløring af personlige informationer]. Denne mekanisme vil blive brugt til at fratage dem, der ikke deler de nye, ukrainske myndigheders neo-nazistiske synspunkter, deres civile og politiske rettigheder. Kvalmende handlinger af selvtægtretfærdighed fortsætter over hele landet. Deputerede i det Øverste Rada, som man misbilliger, bliver tævet (inklusive med sten), og der foregår en massiv intimidering af valgte medlemmer af lokalråd, der går ud på, at deres familiemedlemmer vil blive ødelagt (især deres børn), hvis de ikke udfører de nuværende magthaveres politiske mål. De politiske partier, som man misbilliger, får deres kontorer nedbrændt i massevis, alt imens politiske partier og offentlige organisationer, som ikke deler de nye, ukrainske myndigheders ideologi og mål, får offentlige trusler om forfølgelse og forvisning. Schiller Instituttet 5

6 Guerillastyrker fra Euromaidan er begyndt at overtage Kiev-Pechora-Klostret, et ortodoks, helligt sted, og overføre det til det skismatiske Filaret [Ukrainsk ortodoks kirke/kiev Patriarkat]. Dette vil fortsætte med indtagelsen af alle ukrainske, ortodokse kirker/moskva-partriarkat-kirker, med det formål at underlægge dem Vatikanet. På vegne af Ukraines Progressive Socialistparti erklærer jeg: Vi anerkender ikke, at det udførte statskup er legalt, og vi anerkender ikke legaliteten af de nye, ukrainske myndigheders handlinger. Vi fordømmer deres totale overtrædelse af de ukrainske borgeres rettigheder og friheder på baggrund af etniske, kulturelle, religiøse eller politiske faktorer. Vi appellerer til Det europæiske Parlament og FN s Sikkerhedsråd og kræver omgående intervention i det, der finder sted i Ukraine, for at forsvare borgernes rettigheder og friheder, og for at forhindre de nye, ukrainske myndigheder i at udløse en Tredje Verdenskrig på det eurasiske kontinent.«naziterror i Ukraine er allerede i fuld gang Vi har allerede de første rapporter om overgreb, der giver en forsmag på, hvad der er i vente, hvis man ikke får lagt bånd på de nye magthavere i Ukraine. Den 25. februar marcherede Alexander Muzyko, der er en kendt aktivist fra Sektor Højre og tidligere kæmper imod de russiske tropper i Tjetjenien, ind i lokalparlamentet i Rovno bevæbnet med en AK47-maskinpistol og sagde til de folkevalgte:»hvem vil tage min maskinpistol fra mig? Hvem vil tage mine knive? Bare kom an.«derefter krævede han forskellige ting vedtaget, som kunne belønne hans soldater for den store dåd, han mente de netop havde udført på Euromaidan. Den 24. februar fortalte 24 repræsentanter fra anklagerens kontor i Voluyn i en udtalelse, at radikale elementer fra Sektor Højre truede dem til at fyre ledelsen gennem at fremvise deres våben og true dem og deres familier. Viceformanden for Regionernes Parti i Rovno, Alla Lvojlavoj, fortalte, at bevæbnede unge brød ind i partimedlemmernes hjem og krævede at få lister på dem, der havde været med i de såkaldte anti-euromaidan protester. De truede med at bruge vold og brænde huse ned, hvis ikke de fik navnene. Det er allerede sket for formanden for Ukraines Kommunistparti, Pjotr Symenenko, der fik sit hus brændt ned af mænd, som kom med kasser fulde af molotovcocktails. Mange lokalkontorer for Regionernes Parti er allerede for længst brændt ned. Den tidligere chef for præsidentens administration, Andrej Klyujev, blev angrebet og skudt i benet, mens han var på vej fra Krim til Kiev. Hans hus var også blevet endevendt to gange den 23. og 24. februar. Han befinder sig nu på hospitalet. Dertil kommer, at der allerede har været de første angreb på forskellige ortodokse kirker og er blevet kastet brandbomber imod en synagoge. På videoer fra Kievs besatte rådhus, hvor Sektor Højre har holdt til, kunne man se, hvorledes man havde hængt keltiske kors (der skal signalere den hvide mands overlegenhed) på buster og dekoreret med sydstatsflag og det britiske Union Jack. Man har væltet krigsmonumenter, der fejrede Sovjetunionens sejr over Nazityskland, og skamferet mange af dem med hagekors og SS-tegn. Alle disse begivenheder er fraværende i de vestlige medier, mens de er førstenyhed i Rusland. Det er en forsmag på, hvad der er i vente. Man skal huske på, at man lavede en aftale under EU s overopsyn, i form af den tyske, franske og polske udenrigsminister, om en overgangsregering, nedlæggelse af våbnene og så videre, der ikke er blevet fulgt. Sektor Højre er stadig fuldt bevæbnet og ynder at vise sine våben frem og gøre klart, at hvis de ikke får det, som de vil have det, så er man klar til at tage våbnene i anvendelse igen. Hvad er det politiske program for den nye regering? Ud over de mange hævnaktioner imod politiske fjender er det først og fremmest at samarbejde med EU om strenge økonomiske reformer, der skal gøre det muligt for Ukraine at modtage midlertidige lån fra IMF, så man kan undgå en statsbankerot. Det vil ikke være en rar, hjælpende hånd, men derimod en lang, skarp sparekniv, der vil gøre situationen i Ukraine endnu værre. Gaspriserne vil blive sat kraftigt i vejret, fordi staten ikke længere vil subventionere det private forbrug (og fra april vil det russiske gasselskab Gazprom så fjerne den 33 % prisnedsættelse, som Rusland aftalte med Ukraine i december). Befolkningen vil blive hårdt ramt. Det, som mange almindelige borgere måtte ønske, nemlig at få et regimeskifte, hvor man slipper ud af grådige, korrupte oligarkers og politikeres klør og får en vellidt og stabil regering, der kan bringe landet på fode, er ikke på dagsordenen. Man har blot trukket tæppet væk under landet, og scenen er nu sat for terror og kaos. Ikke et sted ude i den store verden, men her i Europa, lige på den russiske grænse. Derfor vil Rusland, hvis etniske russeres ve og vel synes truet, føle sig tvunget til at gribe ind militært, uanset, hvad resten af verden måtte mene. Hele dette mareridt ville ikke have fundet sted, hvis det ikke var, fordi det var blevet iscenesat af USA med opbakning fra EU-landene. Det er ikke noget, der er skabt inde fra Ukraine. Der er ikke et flertal i Ukraine, der støtter Sektor Højre og andre nynazister. Skal det her stoppes, så kræver det et politisk skifte i Vesten, i Europa og USA, og Lyndon LaRouche har været meget klar i mælet:»vil du stoppe Tredje Verdenskrig, så afsæt Barack Obama. Hellere i dag end i morgen.«afsæt Obama for at stoppe 3. Verdenskrig Obama er briternes lakaj i dette geopolitiske spil, og der er tilsyneladende ingen grænse for, hvor langt Obama er villig til at gå. Vi så tidligere, at han var villig til at indlede et militært angreb på Syrien, på trods af, at det ville medføre, at man kom til at stå ansigt til ansigt med et Rusland, der støttede den syriske regering, og angrebet blev kun stoppet, fordi det amerikanske militær krævede, at man spurgte Kongressen først, og det gjorde det muligt for Rusland at få strikket en aftale sammen om at fjerne de syriske kemiske våben. Men Obama var mere end villig til at kaste USA ud i en håbløs krig, hvor man risikerede en eskalation, der kunne føre til atomkrig. Hvis ikke Obama bliver afsat, så er det tvivlsomt, hvor længe man kan forhindre ham i at gå amok. LaRouche har udtalt, at det, USA behøver, er modige kongresfolk (f.eks. de kongresfolk, der allerede har været ude i medierne og diskuteret Obamas brud på 6 Schiller Instituttet marts 2014

7 forfatningen og muligheden af en rigsretssag), der sætter en rigsretssag imod Obama på dagsordenen. Sker det, så vil bolden begynde at rulle, for Obama og hans politik er utroligt upopulær i USA i dag. 70 % af vælgerne ønsker ham nu derhen, hvor peberet gror. Mange blev forblændet af Obama, da han først stillede op, men langt de fleste har for længst indset, at han ikke repræsenterer en forandring i forhold til George W. Bush, men blot samme politik i en endnu værre udgave. I et interview på LaRouchePAC.com udtalte Francis Boyle, der er jurist og ekspert i international ret og forfatningsret, at det i virkeligheden er muligt for blot et enkelt medlem af USA s Repræsentanternes Hus at rejse en rigsretssag imod Obama, hvis medlemmet rejser sagen under debat i kongressen. Så skal man omgående sætte sagen på dagsordenen, og den vil have forrang for andre processer i Kongressen, og der er faktisk mange tilfælde, hvor Obama allerede har forbrudt sig imod forfatningen. Vor amerikanske kampagne sendte alle de folk vi kunne til Washington for at besøge og bearbejde de forskellige kongresmedlemmer. Derudover har de købt reklametid på den mest hørte radiostation i Kongressen, hvor der bliver afspillet annoncer med Lyndon LaRouche, der opfordrer kongresmedlemmerne til at rejse en rigsretssag imod Obama, så han kan blive afsat, inden han får startet Tredje Verdenskrig, så der kan komme en løsning på den presserende økonomiske krise i USA. Vi har også folk på gaderne omkring Kongressen med bannere, som bl.a. siger:»fuck Victoria Nuland. Ingen atomkrig med Rusland over Ukraine«, og»afsæt Obama inden han dræber dig.«kesha Rogers ryster Det demokratiske Parti Ude rundt om i USA er der mange tilbagemeldinger, der viser, at befolkningen er klar til en forandring. På tirsdag er der primærvalg i Texas for at finde de demokratiske og republikanske kandidater til Texas to pladser i USA s senat i november. LaRouche-demokraten Kesha Rogers, der blev landskendt, fordi hun både i 2010 og 2012 vandt demokratiske primærvalg på at kræve Obamas afsættelse som præsident, stiller op. Uden at Rogers havde fået den fjerneste form for opbakning fra Det demokratiske Parti i Texas, der systematisk har fortiet, at hun stiller op overfor medlemmerne, havde hun stor gennemslagskraft. Texas Universitet kunne sammen med medieorganisationen Texas Tribune offentliggøre en meningsmåling den 24. februar, der viste, at Kesha var den førende kandidat med 35 % af stemmerne, mens millionæren David Alameel, der officielt støttes af Texas demokratiske Parti og har brugt 3,5 mio. dollars af sine egne penge på sin kampagne, kun havde 27 %. To mindre kandidater fik henholdsvis 14 og 9 %. Nyheden om, at Kesha Rogers var den førende kandidat på sin platform om at få afsat Obama, skabte vild panik i Det demokratiske Parti, og man har siden forsøgt sig med en trefoldig kampagne for at forhindre, at Kesha skal vinde: Man har sendt breve ud til medlemmerne, hvor man siger, de ikke skal stemme på Kesha, fordi de løgnagtigt hævder, at hun ikke er»en rigtig demokrat«(fordi hun ikke vil sværge Obama troskab), man forsøger at mobilisere de gamle, trofaste demokratiske vælgere, og man har stoppet marts 2014 al mobilisering af nye vælgere, for man tror, at de ville foretrække Kesha Rogers over millionæren Alameel. [Valgresultatet den 4. marts var en stor sejr for Kesha Rogers, selv om Det demokratiske Parti havde haft delvis held med sin kampagne. Kesha Rogers fik over stemmer, men blev kun nummer to med 22 % af stemmerne imod Alameels 47 %. Men da ingen af kandidater fik over 50 %, skal Rogers og Alameel til afstemning igen den 27. maj, hvor vælgerne endeligt skal udpege, hvilken af de to, der skal være demokraternes kandidat. Uanset udfaldet har Rogers allerede nået et af målene med at stille op, nemlig at få spørgsmålet om Obamas afsættelse bragt på den politiske dagsorden. Der var mange artikler på valgdagen om netop det spørgsmål, og nu har hun syv ekstra uger til at nå ud til vælgerne i Texas og overbevise dem om, at de skal bruge den chance, hun har givet dem, for at skabe en reel forandring.] 100-års tørke rammer USA Et et godt valgresultat for Kesha Rogers kan det give den politiske proces et meget tiltrængt elektrochok, som kan sætte en afsættelse af Obama på den nationale dagsorden og være med til at bringe USA til live igen. LaRouchekampagnen er så også i gang med at udvide det politiske chok fra Texas til den anden, meget store og betydningsfulde delstat i det sydvestlige USA, Californien. Her stiller LaRouche-demokraten Michael Steger op til den nationale kongres i San Fransisco, og der er en skræmmende virkelighed, der er ved at melde sig i begge de to delstater, som kommer til at få stor betydning for delstaternes fremtid: Den 100-års tørke, som man netop nu befinder sig i. Barack Obama har haft travlt med at tale om faren for menneskeskabte klimaforandringer, og hvordan vi må begrænse menneskets indflydelse på omgivelserne og satse på vedvarende energi og grøn teknologi, men USA befinder sig nu i en akut»naturlig«klimakatastrofe, nemlig en ekstrem tørke (som det ses på bagsiden), der er uden sidestykke i USA s nyere historie. Næsten hele området vest for Mississippi er udsat for forskellige grader af alvorlig tørke, og ser man på Californien, så er næsten hele delstaten præget af ekstrem tørke uden sidestykke. Texas er også hårdt ramt, og en stor del af den kvægbestand, man traditionelt har haft, har allerede måttet lade livet. At en stor del af USA lider af alvorlig vandmangel, er ikke nogen nyhed. Allerede under John F. Kennedy i 1960 erne diskuterede man derfor bygningen af et kæmpe vandprojekt, Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde, NAWAPA, der ville føre store mængder ferskvand ned til resten af kontinentet fra Alaska og den nordvestlige del af Canada, hvor man har store mængder nedbør, der, efter at været faldet som regn eller sne, strømmer direkte tilbage til havet uden at have gjort nogen nytte. Ved hjælp af NAWAPA s sindrige system af dæmninger, pumpestationer og brug af naturlige kløfter, kunne man i stedet sende en del af denne overflod af vand sydpå til de vandtørstende dele af Det amerikanske Kontinent. NAWAPA blev desværre aldrig realiseret, for efter mordet på Kennedy skete der et kulturskifte, og blev der slået bak med alle de store projekter og satsninger, som Ken- Schiller Instituttet 7

8 nedy har været en drivkraft i. Det gjaldt både for en massiv satsning på kernekraft, bl.a. til brug for afsaltning af havvand langs den amerikanske vestkyst, og det gigantiske NAWAPA-projekt. Det kroniske vandproblem, man havde vest for Mississippi, er så bare blevet meget, meget større de seneste to år. Californien plejer at stå for op mod halvdelen af USA s produktion af frugt, nødder og grønsager, og det har kun været muligt, fordi Californien har fået tilført vand udefra, så man har kunnet udnytte det varme og dejlige klima. Men de seneste to år har der været så katastrofalt lidt nedbør i de bjergområder, som det californiske landbrug modtager vand fra, at man allerede nu ved, at man ikke vil kunne få noget som helst ekstra vand. Dermed må man lade en stor del af dyrkningsarealet ligge udtørret hen. Obama ødelægger USA med fracking Ser man på tørkekortet, får man en idé om, hvor dramatisk det er, og at det er ved at trække tæppet væk under en stor del af USA s fødevareproduktion. Men Obama har intet gjort for at afhjælpe problemerne, tværtimod. Han har stået fast på, at en stor del af majsproduktionen skulle omdannes til bioethanol, som man kunne komme i benzintanken, og så har han stået for et kæmpeboom i»fracking«, der er en måde at udvinde olie og gas på, der ikke blot er meget forurenende for omgivelserne, men også bruger rigtig meget vand. Ved fracking pumper man vand ned i klippeformationer og bruger vandet til at knuse den naturlige adskillelse af de forskellige klippelag, så den olie og gas, der findes i klippeformationerne, kan sive igennem klipperne, så man kan udvinde den. Det er der selvfølgelig penge i for dem, som står for olie- og gasudvindingen, men resten af samfundet er med til at betale prisen i form af øget vandmangel. I mange områder er fracking også med til at ødelægge den naturlige vandforsyning. Der er historier om folk, der, når de åbner for vandhanen, samtidigt kan tage en lighter og antænde en gasflamme, fordi der er masser af gas, som følger med vandet, fordi man har fået smadret adskillelsen mellem vand og gas. Det kan selvfølgelig gøre vandet udrikkeligt. De amerikanske miljømyndigheder, som under Obama kom ud og klassificerede CO2 som et giftstof det er ret absurd, for vi ville ikke have liv uden CO2, som er det, planter lever af har taget sig af alle de kritiske rapporter om fracking og sørget for, at de ikke fik nogen konsekvenser for frackingindustrien. Vandmangelen, som slår ekstremt hårdt i Californien og Texas, betyder selvfølgeligt, at fødevarepriserne vil få et gevaldigt spark opad. I Californien har man allerede måttet undlade at plante mange af sine afgrøder, så det er en tidsindstillet bombe i den amerikanske økonomi. Det har selvfølgelig fået meget lokal opmærksomhed, men indtil nu er det ikke blevet et alvorligt politisk tema, hvor man stiller præsidenten til ansvar for hans manglende politiske handling. Man har ikke koblet det sammen med, at der faktisk findes løsninger på dette problem. På længere sigt ville en realisering af NAWAPA-projektet i løbet af år totalt løse problemet, ligegyldigt hvor megen tørke, der måtte være lokalt, og ved en forceret indsats ville man allerede kunne få det første vand sydpå i dele af projektet allerede i løbet af 6-10 år. I mellemtiden kunne man så opføre en række kernekraftdrevne afsaltningsanlæg langs kysten, der ville være i stand til at bidrage med en anseelig mængde vand, indtil NAWAPA kunne tage over. Solen er årsag til klimaændringerne Den anden og større problemstilling, der er involveret, er nemlig, at den tørke, man nu oplever i det sydøstlige USA, måske ikke er midlertidig, men let kan vise sig at få en mere permanent karakter. Måske var de nedbørsmængder, som man har set det seneste århundrede, snarere en undtagelse end reglen. Mens medierne har været fulde af skræmmekampagner om, hvordan menneskeskabt global opvarmning vil ødelægge Jordens klima, og at vi derfor skal bruge milliarder af kroner på at bygge vindmøller, så vi ikke udleder så meget CO2, så har Solen, der har langt større indflydelse på klimaet end vi har, ændret opførsel. På Figur 2 kan man se den kraftige forandring, der er sket i Solens aktivitet. Det er en opgørelse over antallet af solpletter, som man har observeret på Solens overflade. Det er noget, man har ført statistik over siden 1600-tallet, hvor man hvert år har noteret ned, hvor mange solpletter der var. Efter et stykke tid viste det sig, at der var store udsving i antallet af solpletter, men også, at der var en vis periodicitet på ca. 11 år, inden for hvilken solpletantallet gik fra et minimum til et maksimum og tilbage igen til minimum. Vi har nu nået punktet, hvor den nuværende solcyklus har toppet, og det er på et langt lavere niveau end tidligere. Det er solforskerne bekymrede over, for det tyder på, at Solen er på vej ind i en periode med faldende aktivitet. Hvad betyder det så? Figur 2 viser blot tiden fra 1995 og frem til i dag, men ser vi på udviklingen over mange århundreder (Figur 3), så har vi før haft perioder, hvor solen er gået lidt i stå, og der slet ikke har været solpletter. Den mest berømte solpletpause er det såkaldte Maunders Minimum fra ca , hvor der gennem 70 år næsten ingen solpletter var. Det var sammenfaldende med et fald i temperaturen i Europa, der betød, at man gennem lang tid fik langt dårligere høstudbytte med medfølgende sult og hungersnød. Folk bor, hvor de bor, og har indrettet sig efter det klima, de er vant til. Når klimaet så pludselig forandrer sig, så skal man pludselig til at indrette sig på en anden måde. De afgrøder, man er vant til at bruge, er måske ikke lige så velegnet til de nye omstændigheder. Hvis det bliver lidt køligere, så kunne alle selvfølgelig bare flytte lidt længere sydpå, men det er lettere sagt end gjort. De, der har fulgt med i Henrik Svensmarks arbejde, kender til den mekanisme, der er på spil. Afkølingen på Jorden skyldes ikke, at Solen sender færre solstråler af sted mod Jorden. Den skyldes, at Solens faldende aktivitet svækker Solvinden, og at der derfor er en større andel af den kosmiske stråling, der rammer Jordens atmosfære. Den øgede kosmiske stråling bevirker, at der sker en større skydannelse, og at der derfor er en mindre del af Solens stråler, der når Jordens overflade. 8 Schiller Instituttet marts 2014

9 Øverst (fig. 2) ses en graf over antallet af solpletter fra med en kurve, som viser den forventede udvikling frem til Som det ses er antallet i den seneste periode langt lavere end den foregående, og solforskere frygter, at der måske slet ingen solpletter vil være i den næste 11-års periode. Nederst (fig. 3) ses antallet af observerede solpletter gennem de seneste 400 år, hvor man tydeligt kan se de manglende solpletter under den såkaldte mindre istid, Maunder Minimum, der førte til kraftige temperaturfald i Europa, som bl.a. resulterede i faldende høstudbytter. Er vi på vej ind i en ny istid? Observationer af solpletter gennem 400 år Som vi kan se på Figur 3, så er der tilsyneladende periodevis fald i Solens aktivitet, og der er al mulig grund til at tro, at vi er på vej ind i en sådan periode i dag. Det har store konsekvenser, for det har stor påvirkning på vort klima. Vejret vil forandre sig forskellige steder, og det kan jo både være godt og skidt alt efter, hvor god man er til at håndtere forandringerne. Det betyder f.eks., at hvis man bor i Californien og i de seneste 100 år har været vant til, at der i hvert fald kommer en vis mængde regn, så kan det sagtens være tilfældet, at det, som vi har set de sidste to år, i stedet er det, der vil være det normale de næste mange årtier. Hvis man derfor ønsker, at de 38 mio. mennesker, der netop nu bor i Californien, skal kunne klare sig, så skal man have vand fra helt Antal solpletter nye kilder. Manglen på vand i Californien betyder sandsynligvis ikke, at der er mindre nedbør totalt set, men blot at den havner steder, hvor den ikke naturligt bliver til gavn for befolkningen i Californien. Det kræver, at vi mennesker hjælper naturen på vej gennem projekter som NAWAPA. På kan man se langt mere om dette. For at have plantevækst kræves der især to ting. Vand og sol. Er der masser er vand, men begrænset med sol (og varme), som f.eks. oppe i Alaska og det nordøstlige Canada, så er der plantevækst, men plantevæksten i forhold til mængden af vand er langt mindre, end hvis den samme mængde vand føres ned til Californien. På grund af den langt større mængde sollys (og varme), så får man langt større plantevækst med den samme mængde vand. En ørken er et frygteligt sted at være, hvis man ikke har vand. Så dør alting. Tager man så og tilfører vand til ørkenen, så er den pludselig et vældig frugtbart sted. Hvis man er et dyr, så er det eneste, man kan gøre, at flytte eller at dø. Så må der være nogle slanger, krybdyr og specielt tilpassede insekter, der så i små mængder må gøre det ud for livet på stedet. Som mennesker har vi i stedet mulighed for at forandre de naturlige omstændigheder. Vi har store mængder ferskvand til overs i den nordvestlige del af Det nordamerikanske Kontinent, og vi har store landområder med et dejligt varmt klima i den sydlige del. Så bygger vi simpelthen nogle store dæmninger, pumpestationer og hvad der ellers behøves, og pludselig er der langt bedre livsbetingelser og langt større vegetation på kontinentet. Så kan vi mangedoble fødevareproduktionen og være langt flere mennesker med en højere levestandard. Nu er det her ikke længere teori. Det er blodigt alvor. Hvis ikke der sker et politisk skifte i USA og man igen får et politisk lederskab, der begynder at bekymre sig om landet og befolkningen, så vil man dø hurtigere, end man tror det muligt. Det ser man tydeligt, når man betragter historien og ser, hvor hurtigt civilisationer kan gå under. Det er mange gange ydre forandringer, inklusive klimaforandringer, der gør sig gældende, men det er ikke dem, som egentlig udraderer det, der tidligere var en civilisation. De er blot et vindpust, der får korthuset til at brase sam- marts 2014 Schiller Instituttet 9

10 men, fordi det ikke længere er en levende civilisation, der er i stand til at imødegå de udfordringer, man bliver stillet over for, og lave de fornødne nye opdagelser og gennembrud. Der er netop nu i USA ved at være skabt en krise, der helt konkret begynder at true en stor del af befolkningen på deres fortsatte eksistens. Man kan derfor sige, at man måske er på vej ind i den perfekte politiske storm. Man har en intern situation, hvor en stor del af landet faktisk har udsigt til at dø. Vandmangel er ikke noget at kimse af. Vi tænker ikke så meget på det i Danmark, for vi har altid haft rigelige mængder vand, vi ligger et sted, hvor det bare kommer, og der er ingen bjerge i nærheden, som snupper vandet fra os, men har man ikke vand, så har man et enormt problem. Samtidig har vi en strategisk situation, hvor Obama er i færd med at risikere ikke blot USA s, men hele verdens og menneskehedens fremtid, gennem at vælge en kurs, hvor den uundgåelige endestation er verdenskrig og atomar udslettelse af menneskeheden. Craig Roberts: USA risikerer atomkrig Det er ikke kun LaRouche og Schiller Instituttet, der er i alarm over den nuværende udvikling, og som mener, at Obama må stoppes. Paul Craig Roberts, der var viceminister under Ronald Reagan og siden har været en aktiv debattør, fortalte på sin hjemmeside den 17. februar, at han undersøger de voksende beviser på, at»washington leverer brændstof til de voldsomme protester i Ukraine med vore skattepenge. Washington har ikke penge til madkuponer eller til at forhindre, at folks hjem går på tvangsauktion, men har masser af penge til at undergrave Ukraine.«Roberts citerede fra den tale af Victoria Nuland i december måned 2013 i National Press Club, hvor hun pralede med, at USA havde brugt 5 milliarder dollars på at omforme Ukraines fremtid.»det, Victoria Nuland mener med Ukraines fremtid under EU-overhøjhed er, at Ukraine skal udplyndres ligesom Letland og Grækenland og bruges af Washington som scene for etablering af amerikanske missilbaser imod Rusland.«Roberts slutter af med en barsk advarsel, efter en anerkendelse af, at det er helt fint for ukrainere at protestere imod regeringens korruption.»det, jeg gør indsigelse imod, er manglen på bevidsthed hos demonstranterne om, at, ved at lade sig manipulere med af Washington, er de i færd med at skubbe verden mod en farlig krig. Det skulle overraske mig meget, hvis Rusland er tilfreds med at have amerikansk militær og missilbaser i Ukraine.Det var tåber som Nuland, der spillede højt spil, som gav os Første Verdenskrig. Tredje Verdenskrig ville blive den sidste krig. Washingtons hensigt om at udnytte enhver lejlighed til at etablere sit overherredømme over verden driver os alle mod atomkrig. Ligesom Nuland er en betydelig procentdel af befolkningen i det vestlige Ukraine russiskfobiske. Jeg kender til sagen om ukrainernes modvilje mod Rusland, men ukrainske følelser, som får brændstof fra Washingtons penge, bør ikke styre historiens forløb. Der vil ikke være nogen historikere tilbage til at dokumentere, hvor godtroende og tåbeligt, ukrainerne iscenesatte ødelæggelsen af verden.«det er i år 100 år siden, at første verdenskrig brød ud, fordi man på fransk, russisk og tysk side havde en forestilling om, at krigen ville være en søndagsudflugt, man hurtigt kunne vinde. I stedet fik man fire års mareridt, der ødelagde Europa i en grad, som man aldrig rigtig kom sig over. De eneste, der skød papegøjen, var briterne, der, mens tyskerne og franskmændene slog hinanden ihjel, marcherede deres soldater ind i Bagdad og sørgede for at sætte sig på hele Mellemøsten. Det britiske imperium i dets moderne globaliserede form, hvor det består af private, finansielle interesser over hele kloden, er ved hjælp af dets lakaj Barack Obama i gang med at gøre det samme igen i dag. Man forsøger at bringe USA i krig med Rusland, Kina og resten af Asien. Forskellen er bare, at man i dag har et arsenal af brintbomber, der i løbet af 90 minutter kan udrydde menneskehedens fortsatte eksistens her på kloden. Man kalder Første Verdenskrig krigen, som ingen ville have. Hvorfor fik man den så? Fordi alle de involverede lod sig forblænde af deres nationale ideologier og fantasier, i stedet for at sætte sig ind i modpartens situation og have fornuft nok til at forestille sig, hvor katastrofalt det kan gå. Briterne vil have globalt kaos og krig På lignende vis har de fleste mennesker i Danmark i dag en forestilling om krig som noget relativt harmløst. Vi har været i krig i Afghanistan, Irak og Libyen, og det har trods alt kun medført lidt over 50 døde danskere. Men det er ikke den fulde sandhed om krigens effekt. Den viser sig, når man får atombomber kastet i hovedet, og en stor del af befolkningen bliver udraderet umiddelbart, og resten sandsynligvis går under i den atomvinter, der vil brede sig over Jorden som et resultat af sprængningen af de mange brintbomber. Det er krig i dag, og det er, hvad vi står over for, hvis vi ikke stopper den nuværende proces. Briterne skubber på. De trykker netop nu på alle de knapper, de kan, for at skabe kriser rundt omkring. Er der en potentiel konflikt, så forsøger de at udløse den. Kaos, kaos, kaos. Man er via Saudi-Arabien i gang med at få sat ekstra blus på konflikten i Syrien. Det samme vil man forsøge imod Iran. Det samme vil man nok forsøge på Balkan, i resten af Mellemøsten, Nordafrika, Sydamerika etc. Vi har nået punktet, hvor vi må sætte stop for denne proces. Det gøres ved at få fjernet de personer, der i dag fungerer som marionetter for briterne. Det er frem for alt Barack Obama i USA og hele EU-apparatet her i Europa. Vi skal have vendt bøtten. Vi behøver samarbejde i stedet for krig Det er ikke naturligt, at USA og Europa skal gå i krig med Rusland og Kina. Vi har i stedet brug for samarbejde. USA, Rusland og Kina har mange identiske udfordringer, som f.eks. problemer med vandmangel og store projekter, der skal realiseres, og hvor det ikke kan lade sig gøre, hvis man lader de private, finansielle interesser med base i London og Wall Street holde taktstokken. Man har brug for en stabil verden med langsigtede samarbejdsaftaler. Rusland og Kina vil umådelig gerne samar- 10 Schiller Instituttet marts 2014

11 bejde med USA og Europa. Man har ikke lyst til krig. Hvis vi kan smide marionetterne på porten og få nogle politiske ledere, der faktisk repræsenterer befolkningens og nationernes egentlige interesser, og ønsker samarbejde i stedet for konfrontation og krig, så er der en vej ud af det her. Der er en timing involveret. Hvorfor har man så travlt med at sætte tingene i brand? Fordi der er en sammenbrudskrise i gang i det transatlantiske finanssystem. City of London, Wall Street, alle disse mægtige banker og finansinteresser er i krise. Det er kun et spørgsmål om tid, før det kollapser. Netop nu er Den europæiske Centralbank, ECB, i gang med at lave stresstest af de europæiske banker, men vi vil ikke få at vide, hvad de fandt, for det vil vise sig, at situationen i bankerne er ufattelig dårlig og helt umulig at rette op på, med de nuværende spilleregler. Spørgsmålet er bare, hvad der vil sætte sammenbruddet i gang. Ukraine kan gå statsbankerot allerede inden for de næste par måneder. Ruslands modsvar over for begivenhederne i Ukraine har allerede fået verdens børser sat under pres. Hvis man først begynder at lave økonomiske sanktioner imod Rusland, hvilke konsekvenser vil det så have for den europæiske økonomi? Kan det få dominobrikkerne til at begynde at vælte? De såkaldte»emerging markets«, de kommende, fremvoksende markeder, er allerede i kollaps, hvad enten det er Rusland, Brasilien, Tyrkiet eller afrikanske lande. Fra krisen i ved vi, at det er et kraftigt signal om det sammenbrud, der er på vej. Der findes lykkeligvis løsninger til det her. Man kan ikke redde finanssystemet i sin nuværende form, og man kan ikke redde alle de mange fantasillioner af papirværdier. Det kan ikke lade sig gøre. Men det, man kan gøre, er at redde realøkonomien. De dele af økonomien, som befolkningernes overlevelse er afhængig af. Man kan iværksætte Schiller Instituttets 3-punktsprogram. Man kan lave en Glass/Steagall-bankopdeling og bankreorganisering, hvor man sørger for at udskille og redde bankernes normale ud- og indlånsaktiviteter og de dele af bankerne, der har at gøre med realøkonomien. Så kan man lade al spekulationen gå ad Pommern til. Vi kan derefter skabe nationale kreditter til investeringer og store projekter som f.eks. en Kattegatbro, magnettognet, NAWAPA-projektet og lignende. På den måde kan vi reaktivere økonomierne og sørge for, at folk bliver sat i meningsfuld beskæftigelse. Vi skal have den nuværende fare og de mulige løsninger ud til offentligheden. Forrige fredag (21. februar) fik jeg en mulighed for det, da jeg i to timer var gæst hos Michael Jeppesen i programmet Forfra på radio 24/7. Jeg fik lejlighed til at diskutere baggrunden for den nuværende krise, og hvorfor den kan føre til Tredje Verdenskrig. Jeppesen, som var meget fascineret af vore valgkampagner, ønskede et slogan, der ville beskrive den opgave, som vi står over for lige nu. Jeg foreslog:»stop Tredje Verdenskrig. I stedet behøver vi samarbejde mellem suveræne nationer.«det er i koncentrat, hvad det drejer sig om netop nu. Det er en frygtelig farlig situation, vi befinder os i, og vi vil se det blive endnu mere intenst dag for dag. Det, man vil gøre i Ukraine fra vestlig side, vil ikke fungere som en stabiliserende faktor, men vil i stedet være som at hælde benzin marts 2014 på bålet. Det er en kompleks proces, der ikke bare drejer sig om Ukraine, men også Syrien og alle de andre kriser, man har aktiveret. Men stopper vi denne konfrontationspolitik, bruger vi denne meget dramatiske virkelighed til at få skabt et skifte, så betyder det også, at vi åbner døren til en virkelig stor renæssance. Der har været stor udvikling i Asien i de sidste år, men i mellemtiden har man også afviklet en stor del af økonomierne i USA og Vesteuropa. I andre dele af verden, som f.eks. Mellem- og Sydamerika, er det i vid udstrækning gået ad Pommern til. Hvis vi får stoppet processen af konfrontation og krig og i stedet samarbejder, så er det muligt at skabe en global renæssance, som menneskeheden aldrig har set magen til. Det samme gælder med de klimatiske udfordringer, som Solen stiller os overfor. De kunne godt udrydde menneskeheden, hvis vi er meget dumme, og vi opfører os som dinosaurer. Men de er også en mulighed for, at vi kan gøre op med visse vrangforestillinger. Vi har vænnet os til, at vi kunne tage for givet, at Solen ville sørge for, at der kom vand til nogle bestemte områder. Men vi er ikke afhængige af Solen til at sørge for det. Vi er i stand til selv at indrette tingene og, f.eks. med projekter som NAWAPA, flytte rundt på store mængder vand. Vi vil også være i stand til at håndtere de andre store udfordringer, der vil ramme Jorden udefra. På et tidspunkt vil Solen vokse kraftigt og gøre Jorden ubeboelig, men der vurderes heldigvis at være en til to mia. år til, at det sker, og det giver os lidt tid at løbe på. Langt mere akut er den trussel, som asteroider og andre himmellegemer udgør imod vort liv her på Jorden, for bare en enkelt, ti kilometer stor asteroide kunne true menneskehedens eksistens. Den trussel må vi hurtigst muligt være i stand til at håndtere. Det er en udfordring, som et enkelt land ikke kan løse alene, men som kræver et samarbejde mellem alle verdens lande. Så vil vi være i stand til at tage en asteroide, der har kurs mod Jorden og truer med at ramme os, og give den et lille puf på det rigtige tidspunkt, så den ikke smadrer vor fremtid. Det begynder at være dramatisk, så der er flere, der må melde sig på banen og spille en rolle i den nuværende historiske proces. I USA betyder det, at vi gerne skulle have en eller flere kongresmedlemmer, der rejser en rigsretssag imod Obama og får processen i gang, der kan få ham afsat som præsident. Her i Europa og i Danmark må mange flere melde sig ind i kampen. Der er godt, at jeg fik taletid i Forfra på Radio 24/7, men det her skal meget mere ud. Andre, der sidder i medier og andetsteds, må også hjælpe med til at få virkeligheden til diskussion. Vi står netop nu med et valg: Vi kan lade tingene fortsætte på en kurs, der vil give os Tredje Verdenskrig. Men vi kan også gribe ind og stoppe processen, begrave Zeus og det oligarkiske system, som vi har lidt under så længe, hvor en meget lille gruppe mennesker har siddet med den økonomiske og politiske magt og har manipuleret nationer til at gå i krig imod hinanden og fået befolkningsgrupper til at bekrige hinanden. Vi kan nu en gang for alle begrave dette britiske system og skabe en gylden tidsalder, ikke blot i en enkel by eller et enkelt land, men denne gang for nationer og befolkninger over hele Jorden. Schiller Instituttet 11

12 Stort interview med Tom Gillesberg om Ukraine Formanden for det Progressive Socialistparti i Ukraine, Natalie Vi trenko, var på europaturné: Læs mere på: www. schillerinstitut.dk/drupal/ukraine. Neo-nazistisk kup i Ukraine Afsættelsen af Ukraines præsident Janukovitj og indsættelsen af en ny regering med deltagelse af neo-nazister fra Svoboda-partiet og Sektor Højre var et statskup, der var støttet og iscenesat med USA s neokonservative viceminister Victoria Nuland som fødselshjælper. Det forsætter ikke blot Ukraine i kaos, men kan være udløser for en krig, der hurtigt kan eskalere til 3. Verdenskrig med brug af atomvåben. Grupperne bag den nye regering er allerede i bedste nazistil i gang med voldelige overgreb imod de politiske modstandere, inklusive brandattentater på kontorer, huse og sågar en synagoge. Samtidigt er det blevet afsløret, at de snigskytter, der stod bag drabene på Euromaidan, sandsynligvis var hyret af dele af oppositionen eller en helt tredje part. I stedet for at true Rusland med bål og brand over den forventelige russiske indsats for at sikre sig den militære kontrol over Krim skal EU, Rusland og Ukraine sammen finde en løsning på Ukraines meget store problemer. LaRouche-demokrat Rogers vinder plads i primærvalg til at være senator for Texas LaRouche-demokraten Kesha Rogers, der tidligere har vundet to demokratiske primærvalg på at kræve Obamas afsættelse som præsident, fik over stemmer ved det demokratiske primærvalg til en af Texas to pladser i USA s senat. Det indbragte hende en andenplads, og hun skal nu konkurrere med millionæren David Alameel om at blive demokraternes kandidat ved en ekstra afstemning den 27. maj. Rogers kandidatur har allerede medført mange skriverier om hendes krav om en omgående afsættelse af præsident Obama for hans mange brud på forfatningen. Se mere på USA: Værste tørke i mands minde Størstedelen af USA vest for Mississippi-floden lider af en kraftig tørke uden sidestykke i de seneste 100 år. Texas og Californien er særligt hårdt ramt, med store konsekvenser for landbruget og USA s fødevareforsyning. Havde USA gennemført NAWAPA-projektet, som havde John F. Kennedys støtte, havde man løst problemet gennem at få store mængder fer- Typer af tørke: S: kortsigtet tørke (kortere end 6 mdr. landbrug, græs) L: langsigtet tørke (mere end 6 mdr. hydrologi, økologi) Intensitet: Usædvanligt tørt til Helt ekstraordinær tørke NAWAPA Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde skvand ned fra Alaska og det nordøstlige Canada gennem et kæmpe netværk af dæmninger, pumpestationer og naturlige kløfter (se dk/drupal/nawapa). Tørken er sandsynligvis forårsaget af den faldende solaktivitet og kan derfor meget vel være den nye normalsituation. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Anne Stjernstrøm. Eget tryk. Medlemskab: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr., Homebanking: , Giro: Kontakt os! , si@schillerinstitut.dk 12 Schiller Instituttet marts 2014