Projektbeskrivelse Læring og integration - Voksne og dansk som andetsprog

Transkript

1 Bilag 1a Projektbeskrivelse 1 Projektbeskrivelse Læring og integration - Voksne og dansk som andetsprog Formål Formålet med projektet er at formulere en ny teoretisk forståelse af andetsprogsområdet med særligt henblik på dansk som andetsprog for voksne, og med særligt henblik på sproglige og kulturelle læreprocesser som forudsætning for og element i integrationsprocesser. Til dette formål vil projektgruppen samle et større datamateriale der dels er projektets egen empiriske basis, dels kan være det videnskabelige grundlag for også anden forskning i sproglige, kulturelle og sociale integrationsprocesser i Danmark i de kommende år. Projektet har en tværvidenskabelig intention. Det kombinerer sprogvidenskabelige (psykolingvistiske, sociolingvistiske og kulturlingvistiske) perspektiver med bredere sociokulturelle, sociologiske og kulturanalytiske perspektiver. På basis af den nyeste teoretiske forståelse af sprog og kultur på andetsprogsområdet skal der formuleres en revideret læringsteori der vil være et vigtigt grundlag for en ny sprog- og kulturpædagogik der rækker ud over klasseværelset og har en række didaktiske og undervisningsmetodiske implikationer. Med sit fokus på det kulturelt komplekse samfund og på sprogligt forankret forskning i interkulturelle processer, med særligt henblik på dansk som andetsprog, relaterer projektet sig til SHF's satsningsområde 'Det rummelige samfund'. Konkret tager projektet udgangspunkt i den aktuelle integrationspolitiske situation i Danmark og sigter mod at belyse virkningerne af integrationsloven fra 1999 og specielt den nye danskuddannelseslov der træder i kraft i Men projektet relaterer sig også til satsningsområdet 'Globalisering': Da Danmark i visse henseender er et i høj grad internationaliseret og globaliseret samfund, kan integration i det danske samfund betragtes som en integration i et lokalt udsnit af verdenssamfundet, og alle danske medborgere kan betragtes som verdensborgere i sproglig, kulturel og social forstand, om end ikke i politisk. Dette teoretiske standpunkt har konsekvenser for hvordan integrationsprocessen forstås: Den forstås her på den ene side som en aktørbåret aktivitet der indebærer en så vidt muligt autonom sproglig og kulturel læringsproces i en kompleks sproglig og kulturel verden (med fokus på Danmark), på den anden side som en proces der indgår i en række (danske og europæiske) systemtiltag der sætter muligheder og begrænsninger for denne aktivitet. Integration skal her ikke forstås som en assimilatorisk identifikation med indfødte former for dansk sprog eller kulturelle normer og værdier der er udbredte i det danske samfund. Danskundervisning skal tilbyde de voksne indvandrere og flygtninge de sproglige og kulturelle ressourcer og indsigter der gør det muligt for dem at skabe sig deres egen identitet og fremtid som samfundsborgere i Danmark inden for den danske lovgivnings rammer. I en sådan forståelse bliver det væsentligt hvilke ressourcer, erfaringer, motivationer, forventninger og fremtidsmuligheder den enkelte indvandrer bringer med sig i danskundervisningen, og hvordan disse udvikler sig i kraft af, eller måske på trods af, undervisningsforløbet og den efterfølgende livsbane. Sproglig og kulturel læring skal således tænkes ind i den enkeltes sproglige, kulturelle og sociale livshistorie forstået som en helhed af objektive og subjektive momenter. Teoretiske tilgange Vi ønsker at udforske feltet dansk som andetsprog ud fra tre nedenstående tilgange. De udgør hver for sig forskellige 'redskaber' til at nå frem til målet: at skabe en ny teoretisk forståelse af

2 Bilag 1a Projektbeskrivelse 2 feltet. Det er hensigten at de tre tilgange gensidigt skal belyse hinanden og sammentænkes til en større helhedsforståelse. Tilgang 1: Livshistorie og sproglæring Med tilgang 1 er det hensigten at udforske på den ene side de lærendes (sprog)lærings- og integrationproces i et sociokulturelt (Norton 2000) og livshistorisk perspektiv (Livshistorieprojektet ved Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter) og på den anden side undervisernes/vejledernes forståelse af deres egen faglige identitet og rolle i denne proces (Jakobsen bl.a. 1989, Wagner 1999). Denne tilgang vil kunne bidrage til en forståelse af de lærende egen forståelse og tilegnelse af den objektive (lærings- og integration)situation de befinder sig i, samt en forståelse af den interaktion der foregår mellem de lærende og underviserne/vejlederne i de specifikke (institutionaliserede og uformelle) lærings- og integrationskontekster. Metodisk vil der i denne tilgang blive anvendt kvalitative (livshistoriske) interviews, (deltagende) observation og etnografiske metoder. Tilgang 2: Sprogkultur og interkulturel kompetence Danskuddannelsesloven tænker dansklæringen og -undervisningen i to dimensioner: udvikling af danskkundskaber og udvikling af viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Tilgang 2 vil udforske relationen mellem disse to dimensioner og udviklingen af dem hos den enkelte lærende og samtidig bidrage til den internationale teoriudvikling på området. Til dette formål skal der inddrages teori om forholdet mellem sprog og kultur, om sprogkultur og om interkulturel kompetence (fx Risager 1993, 1999 og 2003, Byram 1997, Kramsch 1993 og 1998, Shore 1996, Palmer 1996, Lantolf 2000, Guilherme 2002). Metodisk er der brug for bl.a. klasserumsobservation vedr. kulturelle læreprocesser, analyser af kulturelle repræsentationer i undervisningsmaterialer, eksperimentelle data vedr. begrebsudvikling, interviews vedr. de lærendes tekstreception og kulturelle modeller, og tests vedr. de lærendes faktuelle viden. Tilgang 3: Sproglig socialisering og sproglig udvikling i et sociokognitivt perspektiv På basis af interaktionelle data fra klasserum, arbejds- og dagligliv er det sigtet at formulere en i international sammenhæng overordnet teori om sociokognitive sprogtilegnelsesformer. Denne teori skal samle flere eksisterende teorier inden for forskellige forskningsfelter, der hver især fremhæver det socialkonstruktivistiske aspekt af kognition. Inden for såvel lingvistik og anvendt lingvistik drejer det sig om funktionelle, kognitive og sociolingvistiske teorier (fx. Langacker 1998, Ochs & Schieffelin 1983, Slobin 1996, Tomasello 1998, 2003), inden for læring og pædagogik om sociokulturel teori (fx. Vygotsky 1978, 1986) samt teorier om praksisfællesskaber og mesterlære (Lave & Wenger 1991, Nielsen & Kvale 1999), inden for sociologi om etnometodologi og conversation analysis (Sacks, Schegloff & Jefferson 1974, Sacks 1992), og inden for kognition om antropologisk orienteret forskning (fx. Hutchins 1996, Palmer 1996). Som udgangspunkt anses sprogtilegnelsen at foregå i et komplekst sammenspil mellem omverden og den lærende og som et resultat af samspillet mellem den lærendes sproglige og ikke-sproglige aktiviteter i formel og uformel lærings- og anvendelsespraksis. På denne måde vil ud formningen af en sociokognitiv teori repræsentere et generationsskifte inden for sprogtilegnelsesforskningen. Som led i ovenstående er det endvidere et hovedsigte at præsentere en teoretisk ramme for pædagogiske innovationer inden for undervisningsmetoder og materialer.

3 Bilag 1a Projektbeskrivelse 3 Det empiriske materiale vil bestå af kvalitative og kvantitative længdedata der følger den sproglige udvikling over tre år, indsamlet i formelle og uformelle sproglæringsrum. Dette suppleres med eksperimentelle data med henblik på tæt at følge de/n lærendes sproglige udvikling inden for specifikt udvalgte sproglige felter. Ved alle de tre tilgange er det hensigten at kontekstualisere både på mikroniveau, fx den umiddelbare sociale situation, på mesoniveau, fx situationen på det konkrete sprogcenter eller på den konkrete arbejdsplads, og på makroniveau/-niveauer, fx den samfundsmæssige, politiske situation i Danmark (herunder den relevante lovgivning) som del af en større europæisk og i visse henseender global sammenhæng. Empiriske felter, empiriske metoder og dataorganisering Der er tre empiriske felter i projektet: sprogcentre (eller andre instanser der tilbyder danskundervisning), arbejdspladser (bl.a. videnskabelige arbejdspladser) og udsnit af hverdagslivet (bl.a. sportsklubber). Dis se felter ses ikke som adskilte praksisfelter, men som felter der interagerer på forskellige måder i den enkeltes sproglige og kulturelle læreproces. Projektet vil kontakte et antal nyankomne indvandrere/flygtninge og følge dem i (op til) tre år inden for disse empiriske felter. Der tilstræbes variation mht. den undervisningsform indvandrerne modtager (alle tre danskuddannelser) og mht. de arbejdspladser de knyttes til. Der vil blive lagt vægt på at der indgår indvandrere med forskellige indvandringsmotiver i databasen (forskning, sundhedsvæsen, eliteidræt, IT-arbejdspladser m.v.) såvel som indvandrere der kommer til Danmark af andre årsager (flygtninge, familiesammenførte). Desuden tilstræbes der variation mht. de modersmål indvandrerne har: både 'nære sprog og kulturer' og 'fjerne sprog og kulturer' skal være repræsenteret (bl.a. med det formål at kunne problematisere og dekonstruere denne distinktion). Endvidere ønsker vi at inddrage både kvinder og mænd. En del af projektet vil være en decideret længdeundersøgelse af en række personer gennem alle tre års danskundervisning ( ). Antallet af personer planlægges i udgangspunktet at ligge omkring 40 (inkl. mulige frafald undervejs). Blandt de forskellige empiriske metoder og datatyper vi vil bringe i anvendelse, er: observation af praksis i klassen, sproglige interaktionsdata, eksperimentelle data, repræsentationsanalyse af danmarksbilleder i undervisningsmaterialer, tests og individuelle og gruppeinterviews ang. viden om kultur- og samfundsforhold, livshistoriske interviews, diskursanalyse af uddannelsespolitiske tekster ang. danskundervisningen. Da hele andetsprogsfeltet endnu er forholdsvis nyt, og da andetsprogslæring rummer nogle specifikke interkulturelle, sprogkulturelle problematikker, er der et stort behov for at udvikle nye metoder og metodekombinationer, kvantitative såvel som kvalitative. Det gælder ikke mindst i de situationer hvor man må betjene sig af tolkning eller oversættelse - kommunikationstyper der rejser interessante spørgsmål vedr. interkulturel forståelse og forskningsvaliditet. Et vigtigt formål med projektet er således også at pege på nogle nye veje i udforskningen af læring af sprog som netop andetsprog. De forskellige empiriske undersøgelser koordineres sådan at de genererer en fælles database som kan anvendes på tværs af tilgangene. Datamaterialet digitaliseres, interaktionsdata transkriberes i CHILDES systemet (som allerede bruges af andre projekter her i landet) og lægges på en central server som alle projektets medarbejdere har adgang til. Arbejdsplan Projektet forløber i perioden januar 2004 til december 2006.

4 Bilag 1a Projektbeskrivelse 4 Januar 04 - juni 04: Projektet startes op kontakt til sprogcentre og arbejdspladser kontakt til mulige tolke kontrakter om samarbejde pilotprojekter inden for de ovennævnte tre tilgange en fælles internetflade på dansk og engelsk, evt. også på andre sprog yderligere udvikling af de internationale netværk, bla. med henblik på symposier og konferencer forberedelse af en samlet formidlingsindsats for projektet i form af en serie af antologier og monografier Juli 04 - december 06: dataindsamlinger i hvert halvår løbende data-analyser, teoriudvikling og metoderefleksion udskrivning af data, dokumentation og redaktion af data så de er tilgængelige for andre interesserede workshops o.l. om data-analyser organisering af mindre nationale og internationale symposier og konferencer i fornødent omfang deltagelse i nationale og internationale konferencer med fremlæggelse af delresultater invitation til kandidat- og ph.d.-studerende om at arbejde med datamaterialet i projekter, specialer og afhandlinger Det sene efterår 06: Projektet afsluttes en større konference hvor materiale og resultater fremlægges for en international offentlighed en netværksorganisering med henblik på fortsat udnyttelse af materialet og løbende dialog om projektet også efter at den treårige projektperiode er afsluttet slutrapport Opfølgning af projektet For længdeundersøgelsens vedkommende er det desuden vores hensigt at følge de involverede personer i de nærmeste år efter projektperiodens udløb med henblik på at undersøge deres videre integrationsproces i det fleretniske og internationaliserede samfund. Projektets organisation Organisatorisk er projektet et konsortium hvori fire forskellige institutter på tre universiteter samarbejder: Institut for Pædagogisk Antropologi, DPU (projektets kontaktadresse) Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Institut for Uddannelsesforskning, RUC Institut for Sprog og Kultur, RUC De involverede faglige miljøer rummer tilsammen en pulje af viden og erfaring på området af både stor bredde og stor dybde. Projektmedlemmerne har tilsammen en meget stort nationalt og internationalt (herunder nordisk) netværk. Vi har tæt kontakt med de forskere i Danmark

5 Bilag 1a Projektbeskrivelse 5 der arbejder med feltet dansk som andetsprog for børn og unge, og vil trække på erfaringer derfra. Det skal tilføjes at dette tværgående projektsamarbejde ikke mindst har sin baggrund i Netværk for Fremmedsprogspædagogik, der oprindelig blev til på initiativ af SHF og fik støtte herfra i årene Det er vores intention at denne projektorganisering senere skal udvikle sig til et nationalt forskningscenter vedr. dansk som andetsprog for voksne. Ph.d.-stipendier Vi vil gerne kunne opslå tre ph.d.-stipendier inden for området dansk som andetsprog for voksne, med følgende specifikationer: samspillet mellem sprog og kultur i danskundervisningen, med særligt henblik på udvikling af interkulturel kompetence gennem indholdsorienterede metoder som projektarbejde og feltarbejde uden for klasserummet (Tilgang 2, vejleder Karen Risager) sprogtilegnelse set i en sociokognitiv teoriramme hvor samspillet mellem den lærendes aktiviteter i formelle og uformelle lærings- og aktivitetsrum indgår som en bærende del af det empiriske grundlag (Tilgang 3, vejleder Karen Lund) sprogtilegnelse i relation til praksisfællesskaber på arbejdspladser (med inspiration fra teori om situeret læring), udforsket gennem etnografiske metoder (Tilgang 3, vejleder Johannes Wagner) Forskningsassistenter/TAP Vi vil gerne kunne ansætte forskningsassistenter og TAP er til projektet. De tænkes ansat efter opslag. Der er to forskellige typer af behov: Forskningsassistenter: 1 årsværk (fordelt over tre år) til tolkning og oversættelse TAP er: 1½ årsværk (fordelt over tre år) til databehandling, korrespondance m.v. Forskningsteknologi Til detailanalyse af sproglig interaktion anvendes der særligt avancerede programmer til sprogdokumentation og -analyse. Disse programmer har vi brug for at kunne betjene os af i hele projektet, og det betyder udgifter til nødvendigt software og i en vis udstrækning også hardware. Forskningsmæssige og praktiske perspektiver I Danmark har der været gennemført en stor og internationalt anerkendt længdeundersøgelse af tosprogede børns sprogudvikling, herunder deres tilegnelse af dansk som andetsprog. Erfaringerne fra dette projekt (Køgeprojektet, støttet af SHF i flere omgange) kan vi trække på. Men det projekt handler om børn og unge hvis forældre var indvandrere. Derimod mangler der fuldstændig en systematisk belysning af de voksne indvandreres og flygtningens læreprocesser med hensyn til dansk som andetsprog og disses betydning for integration og identitetsdannelse. Med dette projekt bliver der skabt en platform for både teoriudvikling, metodeudvikling, dataindsamling og pædagogisk innovation på feltet dansk som andetsprog for voksne. For det første er det centralt for projektet at det bidrager til en fornyelse af den teoretiske forståelse af sprogtilegnelsen og dens rolle i integrationen, en forståelse der tager udgangspunkt i at sprogtilegnelse skal ses i et sociokognitivt og et bredere sociokulturelt og antropologisk perspektiv, inkl. det livshistoriske perspektiv. For det andet vil projektet bidrage innova tivt til den meto-

6 Bilag 1a Projektbeskrivelse 6 diske udvikling på feltet, da der er tale om at belyse nogle processer der involverer flere sprog (andetsproget dansk, modersmålet og evt. andre sprog) og flere kulturelle perspektiver. For det tredje ønsker vi med projektet at opbygge en databank som giver mulighed for at kaste lys over sproglige og kulturelle udviklingsprocesser der strækker sig over flere år, og som er skabt ved anvendelse af flere forskellige metoder der både belyser de involveredes praksis og holdninger til og refleksioner over praksis. For det fjerde finder vi det afgørende vigtigt at projektet fører til pædagogisk/didaktisk innovation. Det er påkrævet at udvikle en danskundervisning der fører til god og relevant sprogbeherskelse og virkelig understøtter de lærendes forskelligartede integrationsprocesser og -strategier i forhold til de lokale sammenhænge der allerede i varierende grad er globaliserede. Der er brug for at indvandrere/flygninge så hurtigt som muligt udvikler en handlekompetence og en samfundsmæssig indsigt som giver dem mulighed for at forfølge egne mål i læringen og i livet uden for læringsrummet. Der er brug for at udvikle didaktiske metoder der forbinder læringsrummet med de forskellige aktuelle og fremtidige anvendelsesrum, og her tænkes både på erhvervet/det professionelle liv, på hverdagslivet i familie og fritid, og på livet som deltagende samfundsborger. Projektet skal samlet bidrage til en kritisk vurdering af de sprog- og kulturpolitikker der nu udstikkes i den danske sammenhæng, og konstruktivt pege på nye veje der også vil få betydning i forskning og udvikling på internationalt plan.