Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Transkript

1 Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred Svendborg Tlf Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx bu@svendborg.dk 09/18839 Alle børn og unge udvikler sprog, skrive og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende sprog, skrivning og læsning i forhold til personlig udvikling, faglig udvikling, dannelse, uddannelse og som aktiv medborger. Ref.: Ulla Dall Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 1. Forord Denne overordnede målsætning tager udgangspunkt i Svendborg Kommunes Formål for Dagtilbud og Skole, som er de værdimæssige rammer og prioriteringer, der skal føre dagtilbudsloven og folkeskoleloven ud i livet. Den overordnede målsætning beskriver en målrettet og sammenhængende indsats for børns sprog, skrive- og læseudvikling fra 0 18 år og skal udmøntes i konkrete mål- og handleplaner i dagtilbud, skoler og SFO. Når sprog, skrivning og læsning er prioriteret som et særligt indsatsområde hænger det sammen med den store betydning disse områder har for barnets og den unges dannelsesproces og uddannelsesmuligheder. På sprog, - skrive- og læseområdet er der en tæt sammenhæng mellem udviklingen hos det helt spæde barn og udviklingen frem til ungdomsårene, hvor ungdomsuddannelsen påbegyndes. Sproget er afsæt for personlig udvikling faglig udvikling dannelse uddannelse deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter medborgerskab I Svendborg Kommune er der en mangfoldighed af børn, som møder i dagtilbud og skole med hver deres sproglige forudsætninger. Der tages i arbejdet med sprog, skrivning og læsning hensyn til, at børn lærer på forskellig måde og i forskellige tempi. 2

3 2. Overordnet Målsætning At alle børn og unge udvikler sprog, skrive og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende sprog, skrivning og læsning i forhold til personlig udvikling, faglig udvikling, dannelse, uddannelse og som aktiv medborger. Det betyder, at barnet og den unge har ret til at lære at udtrykke følelser og behov ret til at afprøve færdigheder ret til at lære at anvende sprog i konflikthåndtering ret til at eksperimentere i samspil med voksne, ret til at udvikle sit sprog gennem samtaler med professionelle og forældre ret til at benytte IT i leg og læring ret til at få kulturelle oplevelser, som stimulerer sprog og skriftsprog ret til at blive udfordret på fantasi og forestillingsevne og dermed udvikle mange sprog ret til at yde i fællesskabets aktiviteter ret til at nyde historier, sang, teater, billeder, film, dans og bevægelse ret til at bruge sit modersmål for bedre at kunne forstå og bedre at kunne deltage i undervisningen ret til at udvikle dansk som andetsprog ret til at lære fremmedsprog 3

4 Målsætningen bygger på: o Børns udvikling, trivsel og læring gennem de pædagogiske læreplaner for 0-6 år o Obligatoriske sprogvurderinger af 3. årige o Obligatoriske sprogvurderinger af børnehaveklasse børn o Fælles mål faghefte 1 o Fælles mål faghefte Udmøntning Det er det enkelte dagtilbud og den enkelte skole, der beskriver, hvordan den overordnede målsætning udmøntes i konkrete målsætninger praksis. Dette gøres i målbare udviklingsplaner og evalueringsplaner. Dagtilbud og skolers dokumentation for arbejdet og målopfyldelsen fremgår af Kvalitetsrapporten. 4

5 Bilag 4. Faglig og pædagogisk tilgang til sproglig udvikling, sprogtilegnelse, sprog, skrive- og læseudvikling, læsning i alle fag og ITkompetencer 4.1 Sproglig udvikling Sproget skaber virkeligheden og virkeligheden virker ind på sproget. Sproget har betydning for barnets identitetsdannelse og dermed for barnets evne til at indgå i relationer. Det er gennem sanserne, at de første indtryk lejrer sig, og sætter barnet i stand til at begribe verden omkring sig. Barnet bliver dermed socialt og kulturelt en del af denne verden. Når barnet tilegner sig sprog, bliver det i stand til at tænke, forstå, handle og indgå i sociale relationer. Når barnet fortæller sin historie, er det samtidig med til at skabe sin egen livshistorie og dermed sin egen identitet. Opmærksomheden på etniske minoritetsbørn - og unges modersmål og det vilkår, at disse børn og unge har dansk som deres andetsprog hele livet, er af afgørende betydning for en vellykket flersproglig udvikling. Det er udelukkende igennem en sådan opmærksomhed, at fundamentet for en interkulturel identitetsdannelse og dermed fundamentet for at et aktivt medborgerskab kan tilvejebringes. 5

6 4.2 Sprogtilegnelse At opbygge sproglige kompetencer er en omfattende proces, som omfatter udvikling på kulturelle, pragmatiske og grammatiske områder. Sprogtilegnelse består af 3 hovedkomponenter 1. Sprogets form (fonologi, morfologi og syntaks eller sprogets regler og grammatik) 2. Sprogets indhold (det semantiske felt) 3. Sprogets brug (det pragmatiske felt funktionen) Disse 3 områder er indbyrdes forbundet og den sproglige udvikling omfatter alle tre komponenter. En forudsætning for en vellykket læseudvikling beror på, at barnet har forstået, at talesprogets ord kan opdeles i mindre enheder, i lyde eller fonemer, og at skriftsprogets ord tilsvarende er opdelt i mindre enheder, bogstaver. Med en sådan indsigt kan barnet knække koden og anvende det alfabetiske princip produktivt. Talesproget er det fundament, som den skriftsproglige udvikling bygger på, og alle voksne omkring barnet og den unge har et ansvar i forhold til at understøtte sprogudviklingen på mange forskellige måder. Når barnet skal lære, hvad ord betyder og udvikle gode og stabile begreber, sker det bedst gennem direkte erfaring og brug af sanserne. De voksne omkring barnet har afgørende betydning for barnets sprogudvikling. Barnet og den unge skal understøttes i at tilegne sig forskellige kulturteknikker som tale, skrive og læse samt brugen af elektroniske kommunikationsmidler. 6

7 4.3 Sprog, skrive og læseudvikling Sprog-, skrive og læseudviklingen har de senere år været genstand for massiv forskning, og der er udviklet mange nye pædagogiske tilgange til arbejdet med børns sproglige- og skriftsproglige udvikling. Skrift- og billedsprog skal introduceres tidligt i barnets udvikling, hvilket vil sige fra det er helt lille, da skriftsprogsudviklingen understøtter udviklingen af barnets sprog- og læsekompetencer. Når man skriver noget, er det for at det skal læses af andre eller af en selv. Læsning har en støttefunktion i forhold til skrivning og omvendt. Ved at veksle mellem læse- og skriveaktiviteter opnår børnene i den første læse- og skriveindlæring større sikkerhed. Vekselvirkningen mellem læsning og skrivning er på længere sigt en mulighed for at videreudvikle begge dele. Læsning er et område, der står centralt i bevidstheden om, hvad barnet skal lære, når det kommer i skole. For at kunne tage livtag med skolens fagrække skal læseforståelsen ses ud fra disse tre niveauer: at kunne læse på linierne. Man læser og forstår teksten at læse mellem linierne. Det kræver en aktiv læser, der har en god baggrundsviden, så han/hun kan være medskabende at læse bag ved linierne. Den læsende er kritisk evaluerende og forholder sig til det læste, eksempelvis ud fra egne erfaringer. God skrive og læseundervisning bygger på: 1. Indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling gennem forskellige former for registreringer, der kan danne baggrund for evaluering 2. Indsats gennem viden om fagområdet, tolkning af evalueringen, målfastsættelse samt handleplaner i forhold til børnenes udviklingspotentiale 7

8 Læsning kræver motivation. Støtte og opmuntring er vigtige elementer, når børn skal lære at læse. Gode læsere ved, at teksten kan være interessant og oplysende. De ved også, hvorfor de læser. For at læseprocessen kan føre til et godt resultat, er det væsentligt, at læseren har et formål med læsningen. Der skal være interesse for - og lyst til at nå frem til budskabet i teksten, så afkodningsarbejdet bliver meningsfuldt. Sagt med andre ord: motivation er en underliggende forudsætning for hele læseprocessen. 4.4 Læsning i alle fag - en udfordring for alle lærere Læsning og læseundervisning har traditionelt set været dansklærerens ansvarsområde, og dansklæreren har alene haft ansvaret for børnenes læseudvikling. Men der er behov for, at der sker en spredning af viden om læsning og læseundervisning på tværs af faggrænser i grundskolen. Derfor er læsning alle læreres ansvar. I alle fag er der mange nye begreber, der forventes lært og uddybet gennem læsning, og i alle fag er det hensigtsmæssigt at kunne vælge og anvende læseforståelsesstrategier. For at dette kan lykkes, skal børnene tilegne sig strategier i meningsfulde kontekster, mens de arbejder med - og lærer fagstoffet. Det er væsentligt, at børnene, når de møder den faglitteratur, som fagene benytter sig af, er i stand til at bruge læsningen til at blive klogere på netop faget. Dette kræver strategier og redskaber, som børnene ikke nødvendigvis har, blot fordi de kan læse i al almindelighed. Hvor der er etniske minoritetsbørn i klasserne er det ligeledes alle læreres ansvar at medtænke dansk som andetsprog som dimension. 8

9 4.5 IT - kompetencer Ved at inddrage nyere teknologi understøtter man, at det bliver muligt at etablere og udvikle nye læringsmetoder. Både almenområdet og tilbud til børn med behov for særlige pædagogiske tiltag inden for sprog, skrive og læse området kan have gavn af at arbejde med IT-baserede programmer, telefoni med videre. 5. Forældresamarbejdet om sprog og læsning På baggrund af det tidligere beskrevne syn på sprogets betydning for barnets alsidige udvikling er det naturligt, at dagtilbud, skole og forældre samarbejder tæt om at stimulere og understøtte barnets tilegnelse af sproglige - skriftsproglige og læsemæssige færdigheder. Dette gøres gennem løbende dialog om udviklingen for det enkelte barn i både dagtilbud og skole. 9