Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
|
|
- Camilla Clemmensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere og forældre håndteres. For at præcisere denne afgørende vigtighed, har vi valgt at sætte ordet eksplorativ, altså det at undersøge eller udforske, foran dialog og kommunikation. Det betyder, at det ikke er nok at udveksle meninger. Lærere, pædagoger og dagplejere må skabe mulighed for, at alle parter kan engagerer sig kritisk, og konstruktivt i hinandens ideer. Det eksplorative kan også handle om, hvordan de professionelle indgår i dialog med forældrene på en sådan måde, at de får indblik i deres erfaringsverden og vidensressourcer. Find mere inspiration i temaet om professionel selvrefleksion Mange lærere, pædagoger og dagplejere giver udtryk for, at det kan være svært at få samarbejdet til at fungerer, når forældrene har et andet sprog end dansk. Ofte bliver det kun til korte samtaler og informationer i det man kan kalde for undervisningstonen. Fx, I skal huske at, I skal komme Det er meget uheldigt, da det er ved at bruge sprog, kommunikere og indgå i dialog i forældresamarbejdet, at forældrene får redskaber til at støtte deres børns trivsel, udvikling og læring i tilknytning til det børnene oplever, deltager i og lærer i dagtilbud og skole. Det er også igennem dialog, at forældrene og professionelle får mulighed for at udveksle værdier, få øje på nye perspektiver og dele fortællinger, tanker og følelser med hinanden. Kort sagt: skabe mening i fællesskab. Det nytter ikke, at man som professionel venter på at dialogen opstår, eller i værste fald helt opgiver samarbejdet. Kommunikation og dialog opstår ikke af sig selv. Det må lærere og pædagoger fortløbende skabe mulighed og rum for, organisere og selv aktivt indgå i. De fleste af os har oplevet at være i situationer, hvor vi ikke kender konteksten eller forstår hvad der foregår eller hvad der bliver talt om. Enten fordi det er et nyt fagområde, et emne vi ikke kender til eller fordi samtalen foregår på et teoretiske niveau, hvor vi ikke føler os hjemme. Vi kan også befinde os blandt mennesker vi ikke kender i en kultur, hvor vi ikke er fortrolige med de uskrevne regler eller ved, hvad der forventes af os. I disse situationer kan vi blive helt tavse og komme til at føle os kejtede og forkerte. Denne følelse kan vi også opleve, selv om vi rent sprogligt forstår, hvad der bliver sagt. Grunden er, at vi i den konkrete kontekst ikke forstår betydningen af det, der bliver sagt og talt om. 1
2 Betragter vi forældresamarbejdet med nyankomne flygtninge- og indvandrerforældre ud fra dette perspektiv, bliver det indlysende at forældrene er på en opgave, som de behøver støtte til at indgå i og som kræver professionel planlægning og organisering. I modsat fald kan det medføre, at de børn og forældre, der ikke mestrer det danske sprog, opbygger og indgår i meget få relationer og risikerer at blive usynlige både for børn og voksne. Læs casen: Hindring for eksplorativ dialog Spørgsmålet er, hvordan vi skaber et rum for dialog, der er trygt og som giver børn og forældre som ikke mestrer det danske sprog, mulighed for at bruge sproget, kommunikere og indgå i en eksplorativ dialog, hvor forældrene kan stille spørgsmål og aktivt medvirke til at styre dialogen. 4 trin i skabelse af rum for dialog Trin 1. Anerkendelse Det første trin handler om anerkendelse. Helt konkret betyder det, at man ser og anerkender de børn og de forældrene der er i skolen eller i dagtilbuddet. Lytter til dem, stiller sig nysgerrig og samtidig med sit kropssprog viser at de er velkomne. Den måde forældrene bliver mødt på, og den opfattelse de professionelle har af forældrene, har afgørende betydning for, hvordan samarbejdet mellem hjem og institution bliver og for de processer, der foregår mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Det er ikke ligegyldigt hvad man gør, eller hvordan man taler sammen indbyrdes om børn og forældrene. Hvilken betydning har det fx for de børn og forældre, der i mindre grad lever op til de usynlige og ofte uskrevne regner og forventninger, at man gentagne gange roser de forældre, der er gode til at laver legeaftaler eller komme med kage til fødselsdage? Måske er det også de forældre, der bliver rost, der optager størstedelen af professionelles tid. En øget bevidsthed hos lærere og pædagoger om disse mekanismer hjælper til også at anerkende de børn og forældre, der ikke kender spillereglerne eller som måske ikke har det fornødne overskud i dagligdagen. Trin 2: Barnets bog synliggørelse af barnets oplevelser Det andet trin handler rent visuelt om, at synliggøre hvad der foregår på institutionen, så forældrene har en mulighed for at stille spørgsmål, undre sig og inddrage egne erfaringer. Logbogen eller barnets bog, er eksempel på et redskab, der via fotos medvirker til, at synliggøre barnets oplevelser på institutionen og konkret visualisere, hvordan pædagogikken understøtter barnets trivsel, udvikling og læring. Bogen er aktiv. Dvs. at den hele tiden er under udvikling og at både børn, forældre, lærer og pædagoger bidrager med billeder og tekst. 2
3 Ved aktivt at bruge bogen på denne måde, bliver den et centralt redskab i en dialog, der giver alle parter mulighed for at være nysgerrige, undersøgende og inddrage egne erfaringer og pædagogiske overvejelser - til gavn for nye tiltag. Bogen befinder sig fysisk på institutionen, men den må meget gerne bringes med hjem i familierne. Prøv redskabet: Barnets bog En anden måde at inddrage forældrene i barnets oplevelser og læring er, at medtænke forældrene fra start i planlægningen af de pædagogiske eller faglige temaforløb, som tilrettelægges for børnene. Uanset skolemæssig baggrund kan forældre styrke deres børns læring og sprogudvikling ved at indgå i eksplorativ dialog med børnene om det, børnene har oplevet eller er i gang med at lære i dagtilbuddet eller skolen. Men nogle forældre har brug for konkrete idéer til, hvordan de kan samtale med deres børn om temaerne, uden at det nødvendigvis forudsætter en stor faglig viden om temaet. Denne dimension kan med fordel tænkes med i planlægningen af et forløb, således at børnene fx får en lille opgave med hjem, der løses med forældrene på det sprog, der falder nemmest i familien. Foruden at understøtte børnenes sprogudvikling og læring, konkretiseres dagtilbuddets og skolens indhold, pædagogik og læring for forældrene, hvilket giver dem en mere synlig bane at spille på ift. dialog og samarbejde med de professionelle, idet forældre får indblik i og erfaringer med deres børns faglige udvikling og læring. Se eksemplet: Planlagt forældreinddragelse i et temaforløb Prøv redskabet: Planlægningsskema til forældreinddragelse i et temaforløb Trin 3. Invitation til dialog - fra start, kræver planlægning og organisering Det tredje trin handler om fortløbende at invitere til dialog. Dette kræver planlægning, struktur og organisering af rum for sociale relationer, der giver mulighed for kommunikation og dialog. Både forældrene imellem, forældre og personale og forældre og børn. Det handler om både formelle og uformelle møder. Ved at præsentere bogen for børn og forældre allerede ved modtagelsen, inviteres forældrene hurtigt ind i dialogen omkring barnets trivsel, udvikling og læring. Bogen er en fysisk bog og kan fx være et (brunt) kladdehæfte uden linjer. Fordi kladdehæftet ikke har så mange sider, er der mulighed for en bog 1, bog 2, bog 3 osv. På mødet (enten ved modtagelsen eller et efterfølgende møde) binder forældrene hæftet ind sammen deres barn. Papir til indbindingen er hvidt A3 papir, hvorpå børn og forældre efterfølgende tegner og skriver sammen. Når bogen er færdig, tager dagplejer, pædagog eller lærer et billede af barnet sammen med sin familie, og familien opfordres til at skrive lidt i bogen. (fx navn og adresse og nogle ting eller aktiviteter barnet godt kan lide). Efterfølgende printes 3
4 fotoet ud og sættes i bogen sammen med den tekst forældrene har skrevet. Fordi forældre og børn selv er med til at skabe bogen, bliver den vigtig og betydningsfuld. Trin 4. Hvad bliver der egentlig sagt? Det fjerde trin handler om tolk. Det har afgørende betydning, at man rent sprogligt forstår hvad der bliver sagt. Dette gælder begge veje. Institution skal derfor overveje muligheder for inddragelse af tolk samt mulighed for at ansætte personale med sproglige kvalifikationer, der matcher de børn og forældre der går i institutionen. Udover rent sprogligt at forstå hinanden, handler dette trin også om at anerkende at forældrene taler forskellige sprog og vise forældrene, hvordan deres sproglige baggrund er en ressource for dem og deres børn. En tolk eller en medarbejder, der taler børn og forældres sprog, må derfor inviteres med ved det første møde. Inden mødet inddrages tolken i, hvad der er målet med mødet og logbogen, og hvilke forventninger der er til tolkningen. Tolken skal fx vide, at logbogen er et redskab til at synliggøre hvordan pædagogikken understøtter barns trivsel, udvikling og læring. Logbogen er et redskab til explorativ dialog og ikke et informationsredskab. Denne viden hjælper tolken til at understøtte dialogen i tolkningen. Få inspiration: Tips og tricks til brug af tolk - i forældresamarbejdet fra Nordbycentret, Slagelse Planlægning og struktur generelt og helt afgørende Planlægning og organisering er afgørende i arbejdet for at skabe kommunikation og dialog. Både i forbindelse med barnets bog, men også i dagligdagen i de uformelle møder og ved de mere formelle fælles forældremøder. Det er derfor ikke tilfældigt, hvor personalet befinder sig og på hvilken måde de henvender sig til børn og forældre. I en vuggestue eller børnehave må personalet fx overveje, hvor og hvordan de placerer sig i de tidsrum, hvor børnene bliver afleveret om morgenen og hentet om eftermiddagen. Dette både for at modtage børnene på en tryg og anerkendende måde, men også for at gribe muligheden for en kort samtale med forældrene: Fx: Har du set at Aisha er begyndt at cykle på løbecyklen, har hun sagt noget om det? Eller: Haitsam fortæller, at I har været på en sjov gåtur. Måske kan vi gå den samme tur med børnene? Hvor gik I hen? Læs casen: God organisering som grundlag for eksplorativ dialog Også ved de mere formelle møder er planlægning og organisering helt central for den eksplorative dialog. Det betyder, at det skal planlægges hvor forældrene skal sidde og sammen med hvem. Det skal også overvejes og planlægges hvordan og på hvilken måde eventuelle tolke skal deltage. Prøv øvelsen: Spørgsmål til overvejelse i planlægning af eksplorativ dialog på forældremøde 4
5 Måske indgår børnenes bog på et fælles forældremøde, der handler om vokseninitierede aktiviteter på legepladsen. Mødet er derfor planlagt til at foregå på legepladsen, for på den måde at give forældrene større mulighed for at indgå i samtale, stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Pædagogerne har på forhånd planlagt hvad der skal tales om og på hvilken måde. Jo mere struktur der er for samtale i de dialogiske rum, jo mere tryghed og frihed giver det forældrene i dialogen. Yderligere inspiration: Projekt med film og eksempler på forældreinddragelse i skolen: Projekt READ (støtter børns sprog og læsning, samt vejledningen af forældre heri): Tips og tricks til brug af tolk - i forældresamarbejdet (Nordbycentret, Slagelse Kommune): 5
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereHvordan får vi gjort det vi gerne vil?
Styrket samarbejde med flygtningeforældre og andre nyankomne forældre Konference 11.12. 2017 Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? v/ulla Kofoed, lektor, UCC og Konsulent i Kalundborg Charlotte Ebdrup
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereDe Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereSpørgsmål til brug for samtaler om forældretilfredshedsundersøgelsen
Spørgsmål til brug for samtaler om forældretilfredshedsundersøgelsen Kære forældreråd og institutionsbestyrelser Følgende spørgsmål til forældretilfredshedsundersøgelsen er tænkt som en ramme for drøftelserne
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDen gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop
Samarbejdsaftale 2016-2017 Den gode overgang Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop Venner på vejen Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 4. december 2018. Institutionens navn: Osted Børnehave Pædagogisk leder: Anne-Mette Hvas Tilsynsbesøget gennemført
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereSkrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND
86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereVigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune
Børn og Skole, marts 2018 Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN OG SKOLE Kære forældre Med denne folder vil vi give jer en kort introduktion til, hvad et dagtilbud i Gentofte
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereTryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))
Anbefalinger fra Opgaveudvalget for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år - til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen 25. september 2017 Opgaveudvalget har tre opgaver Forslag til
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merePædagogiske Læreplaner. For
Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereMarthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereDAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,
Læs mereForældremøde. Velkommen til forældremøde i Tikøb Dagtilbud. Helsingør Kommune Tikøb Dagtilbud og Skole
Forældremøde Velkommen til forældremøde i Tikøb Dagtilbud Udgangspunkt Vi er det eneste kommunale dagtilbud i Tikøb distrikt. Der er en positiv udvikling i antallet af børnefamilier og dermed i antallet
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg
Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven
Læs mereHvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013
De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereRADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF
RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF. 72 36 72 10 En lille vuggestue til 12 børn i dejlige lyse omgivelser med vægt på omsorg tryghed trivsel udvikling - forudsigelighed
Læs mereVelkommen i Østerdalen Skårup Børnehus
Velkommen i Østerdalen Skårup Børnehus Informationsfolder til nye børn og forældre redigeret marts 2016 Hvad er Østerdalen Skårup Børnehus? Skårup Børnehus er et integreret børnehus som del af det kommunale
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereBørnehaven Grønnegården 2016
Børnehaven Grønnegården 2016 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereDet gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs merePædagogiske principper
Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereLagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre
Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet
Læs mereSprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Ballerup Kommune
3- ÅRS SPROGVURDERINGER Sprogvurdering for børn i kommunale dagtilbud i Hold-an Vej 7 DK-2750 Ballerup ballerup.dk SPROGVURDERING FOR BØRN I KOMMUNALE DAGTILBUD I BALLERUP KOMMUNE Kære forælder Dit barn
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs mereVelkommen i Hesselager Børnehus
Velkommen i Hesselager Børnehus Informationsfolder til nye børn og forældre Hesselager Børnehus er et børnehus for børn fra 3-6 år. Vi er en del af Østerdalen, som er et kommunalt dagtilbud i Svendborg
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereNyhedsbrev for November/December
Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs mere