REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Transkript

1 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2012

2 1. Dagsorden og forretningsorden 2. Bestyrelsens skriftlige årsberetning Dagsordenens pkt Regnskaber Dagsordenens pkt Budget Dagsordenens pkt Vedtægtsændringer Dagsordenens pkt Forslag Dagsordenens pkt Udvalg Dagsordenens pkt Arrangementer Dagsordenens pkt Kandidatliste Dagsordenens pkt

3 Dato 17. april 2012 INDKALDELSE til ordinært repræsentantskabsmøde Vi indkalder dig til møde på SAS Radisson, Margrethepladsen, Aarhus C. Dagsorden: tirsdag den 22. maj 2012 kl Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens årsberetning Herunder godkendelse af organisationens strategiplan 3. Godkendelse af årsregnskab 2011 med tilhørende revisionsberetning for Boligkontoret Århus, Bo83, Højbo og VesterBo samt afdelingerne 4. Forelæggelse af budget 2013 for Boligkontoret Århus 5. Vedtægtsændringer 6. Beslutning om sammenlægning af afdeling 64 og 66 Herningvej 7. Bemyndigelse til grundkøb 8. Behandling af eventuelt indkomne forslag 9. Præsentation af kommissorier for udvalg samt valg af medlemmer til disse 10. Præsentation af fælles arrangementer i den nye organisation 11. Kåring af årets afdeling 12. Evt. valg af næstformand 13. Valg af to bestyrelsesmedlemmer for to år og to suppleanter for ét år 14. Valg af 13 kredsdelegerede udover bestyrelsen, der er fødte kredsdelegerede 15. Valg af revisor - Revisionsinstituttet modtager genvalg 16. Eventuelt Efter mødet er der spisning. Ønsker du et forslag behandlet på mødet skal det være administrationen v/mette Kjær Larsson i hænde senest tirsdag den 8. maj Vi gør opmærksom på, at det kun er de på forhånd udpegede repræsentantskabsmedlemmer eller suppleanter for disse, der har stemmeret. Afdelingsbestyrelses- og udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af repræsentantskabet, har møde og taleret. Du skal tilmelde dig senest den 8. maj 2012 også til Mette Kjær Larsson, mkl@bk-aarhus.dk Venlig hilsen Bestyrelsen

4 FORRETNINGSORDEN FOR REPRÆSENTANTSKABSMØDER 1. Repræsentantskabsmødet vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afstemningerne i overensstemmelse med dagsordenen og påser, at vedtægterne og denne forretningsorden overholdes. 2. Repræsentantskabet vælger en referent, der skriver trufne beslutninger og resultater af afstemninger ind i forhandlingsprotokollen, som efter mødet underskrives af dirigent, referent og formand. Antallet af mødedeltagere skal føres til protokol. 3. Repræsentantskabsmødet vælger et stemmeudvalg, der bistår dirigenten ved afstemninger. Antallet af stemmeudvalgsmedlemmer fastsættes af dirigenten. 4. Deltagerne får ordet til debatten i den rækkefølge de henvender sig. Begæring om ordet til forhandlingerne sker ved personlig henvendelse til dirigenten med oplysning om navn og den afdeling, vedkommende kommer fra. Taletiden er ubegrænset, indtil dirigenten eller repræsentantskabet fastsætter en begrænsning. Dirigenten kan vælge at emneopdele debatten. Indlæg og forslag til et punkt på dagsordenen kan ikke fremsættes, efter at debatten om det pågældende punkt er afsluttet. 5. Bortset fra valg og ændring af vedtægter afgør repræsentantskabsmødet alle spørgsmål ved simpel stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Ugyldige og blanke stemmer tæller ikke med i antallet at afgivne stemmer. Ved spørgsmål, der ikke er behandlet i vedtægter eller forretningsorden, afgør dirigenten afstemningsformen. 6. Ved valg foretages skriftlig afstemning. Såfremt der ved valg kun foreslås det antal kandidater, der skal vælges, betragtes disse som valgt uden afstemning. 7. Såfremt to eller flere kandidater til formand og evt. næstformand foreslås, foretages der skriftlig afstemning. Opnår den kandidat, der får flest stemmer, ikke flere end halvdelen af stemmerne, gennemføres en ny valgrunde mellem de to kandidater, der fik flest stemmer i første valgrunde. Ved stemmelighed foretages der omvalg, og står stemmerne stadig lige derefter, foretages der lodtrækning. 8. Ved valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer samt andre personvalg gælder, at der skal stemmes på det antal personer, der skal vælges. Stemmesedler, der indeholder flere eller færre navne eller navne på personer som ikke er bragt i forslag, er ugyldige.

5 Beretning Boligkontoret Århus 1. Det seneste år i Boligkontoret Århus Det har været et meget begivenhedsrigt år i Boligkontoret Århus såvel som Bo83, Højbo og VesterBo. Mest for det gode. Men der har også været svære og beklagelige begivenheder, selvfølgelig særlig Fagbos beslutning om at udtræde af samarbejdet. Vores første opgave efter repræsentantskabsmødet sidste år var at få Morten Homann klædt godt på til de udfordringer vi havde lagt i gryden til ham: At få styr på vores administrationsorganisation og ikke mindst at hjælpe os med at få fusionsprocessen godt i gang mellem vores boligorganisationer Fusion Først og fremmest har året været præget af den store beslutning den 15. november om at fusionere organisationerne sammen til det, der nu er boligorganisationen Boligkontoret Århus. Det var en spændende og kompliceret debat, som heldigvis endte med en ganske klar afgørelse. Men det er naturligvis også en beslutning forbundet med vemod for alle os, der har arbejdet mange år i det beboerdemokratiske i Bo83, Højbo eller VesterBo. Derfor er det vigtigt, at vi også husker bekymringerne omkring fusionsprocessen og hen over de næste år viser, at de bliver gjort til skamme. Men det er grundlæggende en rigtig beslutning af skabe en større, enklere og mere effektiv organisation og høste dens fordele. Fusionen har selvfølgelig også sat sit store præg på bestyrelsens og administrationens arbejde siden nytår. Der har været rigtig mange beslutninger der har skullet tages, debatter der har skullet prioriteres og praktiske omlægninger, der har skullet foretages. Det har været hektisk og selvfølgelig er der ting, vi i bagklogskabens lys kunne have gjort bedre eller hurtigere. Men når det er sagt, er vi nået rigtig langt her allerede få måneder inde i vores nye organisations levetid også sammenlignet med andre fusionsorganisationer i vores verden Fagbos udtræden Sidste år ved denne tid var debatten meget præget af Fagbos beslutning om at træde ud at Boligkontoret Århus. Det er stadig en beslutning, som bestyrelsen beklager dybt. Situationen blev kun så meget desto mere alvorlig af dens konsekvenser for personalet. Ikke alene måtte medarbejderne leve i adskillige måneder med uvished og utryghed. Som det allerede stod klart sidste år, måtte det føre til en betydelig nedskæring i medarbejderstaben i administrationen. En del kunne håndteres ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men det førte i sidste ende i august 2011 beklageligvis også til afskedigelse og virksomhedsoverdragelse af seks medarbejdere. Det er en ulykkelig situation for de mange, der ikke selv havde valgt den udgang. Men Boligkontoret Århus har forsøgt at bistå så godt som muligt med psykologbistand, rådgivningstilbud m.m., ligesom det er lykkedes at indgå aftale om job eller efterløn for alle de berørte. Selv om det aldrig kan blive andet end et lille plaster på såret. Boligkontoret Århus indgik aftale med Fagbo om de økonomiske betingelser for en udtræden til 1. januar 2012 frem for Det blev en udmærket aftale, der håndterer de fleste af de 2-1

6 økonomiske problemer for Boligkontoret Århus på den korte bane. Det er efterfølgende også lykkedes at indgå en tilpasset lejeaftale på administrationskontoret på Brendstrupgårdsvej, som skaber fornuftige rammer om økonomien i en årrække. Og under alle omstændigheder var det hensigtsmæssigt både for personalet og for Fagbo ikke at skulle leve med usikkerhed helt frem til udgangen af Visionspapir og nyt strategipapir Repræsentantskabsmødet i Boligkontoret Århus den 5. maj 2011 vedtog et nyt strategisk grundlag for organisationen med visionspapiret med fem overordnede målsætninger: attraktive boliger til konkurrencemæssige priser byens bedste service lav flytteandel understøttelse og udvikling af beboerdemokratiet socialt og fagligt attraktive forhold for medarbejderne Siden har såvel bestyrelse som medarbejdere brugt ganske mange kræfter på at implementere strategien i bl.a. forvaltningsrevisionen, virksomhedsnævn, kommunikation, web, grafisk udtryk m.m. Et strategisk grundlag tager adskillige år at implementere, og visionspapiret pegede da også frem til 2020 med 2014 som første "mellemstation". Men vi er nået ganske langt allerede. Dette strategipapir blev skrevet til administrationsorganisationen. Med debatterne over sommer og efterår 2011 og med beslutningen den 15. november stod det klart, at Boligkontoret Århus skulle være en almen boligorganisation. Efter nytår besluttede bestyrelsen i den fusionerede organisation derfor at pudse strategigrundlaget af og igennem bestyrelsens arbejde på bl.a. et seminar primo marts valgte bestyrelsen af skærpe fokusset på energi og miljø i moderniseringen af boligerne, ligesom den valgte at fokusere strategien på kun tre indsatsområder for at sikre, at de fik den fornødne vægt: Byens bedste service Nytænkning af beboerdemokratiet Din fremtidssikrede bolig 1.4. Forvaltningsrevision Bestyrelsen for Boligkontoret Århus godkendte i august 2011 et nyt koncept for forvaltningsrevisionen. Forvaltningsrevisionen er et lovpligtigt system af mål og målepunkter, som giver bestyrelsen et redskab til at sætte mål og følge op på de ikke-økonomiske dele af organisationens virksomhed, og brugen af forvaltningsrevisionen vurderes også af revisor i dennes gennemgang af regnskabet. For alle organisationers vedkommende har forvaltningsrevisionen i en årrække været underlagt kritik fra revisors side, men med det nye koncept har bestyrelsen fået et enkelt redskab, der lægger sig tæt op ad organisationens strategiske målsætninger. Målene ser således ud: 2-2

7 Målsætning Målepunkt Kundetilfredshed med service fra ejendomsfunktionær Byens bedste service Kundetilfredshed med service fra administration Kundetilfredshed med information Andel klagesager pr. lejemål Hurtig genudlejning Hurtig ekspedition af flytteopgørelser Din fremtidssikred e bolig Prioritering af renoveringsprojekter Kvalitet af nybyggeri Kundetilfredshed med boligkvalitet ift. husleje Nytænkning af beboerdemokratiet Nye tiltag i beboerdemokratiet Høj deltagelse Beboervalgtes tilfredshed med service fra administrationen Attraktiv arbejdsplads Medarbejdertilfredshed Sygefravær God ledelse Høj og ensartet kvalitet Udarbejdelse af forretningsgange Overholdelse af forretningsgange Se nærmere om kundeundersøgelser, beboerpanel m.m. i afsnit

8 1.5. BL Danmarks almene boliger BL Danmarks almene boliger. Det er som bekendt vores brancheorganisation. Her har der også været heftig aktivitet i 2011, både på landsplan og lokalt i 5. kreds som dækker Århus Kommune. Det var et valgår, så BL var også tunet ind på at udøve maksimal politisk indflydelse. Det har bl.a. givet os en boligaftale der giver boligorganisationerne lov til at bruge en masse af vores penge i Landsbyggefonden så vi kan få lavet tiltrængte renoveringen. Der er i virkeligheden tale om, at vi bruger fremtidens indbetalinger til Landsbyggefonden nu. Men så bliver pengene da brugt til det, de er beregnet til! Almene Boligdage i Bellacenteret var et stort arrangement og udstillingsvindue for boligbevægelsen. I 5. kreds har vi indgået driftsaftale med Århus Kommune og Det Boligsociale Fællessekretariat, så Fællessekretariatet nu er blivende. Vores andel i aftalen er 50 kr. pr lejemål. Vi har debatteret hvordan vi kan opruste det politiske arbejde i kredsen. Det starter en proces som kredsrepræsentantskabet skal arbejde med i den kommende tid. Desværre er der også malurt i bægeret. Det er nu ikke kredsens, men den kommunale økonomis skyld. Det står sløjt til med mulighed for at bygge boliger - hvis der ikke kommer hul på det, så får vi meget svært ved at kunne huse alle de mennesker kommunen mener, vil bo i Århus i Robert Thorsen som gennem mange år har været vores anker i forhold til BL som kredsens næstformand måtte ved det nys overståede kredsvalgmøde ud i kampvalg om næstformandsposten. Han fik desværre ikke stemmer nok til at fastholde posten. Den gik til Bendt Nielsen fra AAB. Vi ønsker Bendt tillykke med valget, men vi er da kede af, at vi ikke længere har Robert siddende der AarhusBo I lyset af etableringen af AARHUSbolig og fusionerne til Boligkontoret Århus og AlmenBo, er grundlaget for at opretholde det gamle opnoteringssamarbejde i AarhusBo forsvundet. Organisationen blev derfor nedlagt på det ordinære repræsentantskabsmøde den 2. maj Beboerdemokrati Organisationen har strategisk fokus på at udvikle og styrke beboerdemokratiet. Det er ikke en opgave, der kan overstås eller færdiggøres, men noget, vi konstant skal arbejde med. Men vi hat taget hul på opgaven og igangsat initiativer i forhold til udvikling af beboerdemokratiet, i første omgang i forbindelse med afdelingsmøderne Afdelingsmøder Afdelingerne idet det tidligere Bo83 og Højbo holdt ordinære afdelingsmøder i september, mens afdelingerne i det tidligere VesterBo holdt deres sidste ordinære afdelingsmøder i januar Alle afdelinger holder fremover ordinære afdelingsmøder i august-september. Afdelingerne 1 Jens Baggesensvej, 15 Helge Rodes Vej, 38 Visbjerg Hegn, 47Julsøvej, 50 Brendstrupvej, 53 Julsøvej, 54 Norsgade, 57 Åvænget og 67 Hørretløkken holder fortsat også ordinære forårsmøder. 2-4

9 2.2. Kursusaktiviteter I alle tre organisationer blev der i efteråret holdt kurser og konferencer om fusionen. Efter nytår holdt kursusudvalget i samarbejde med administrationen et introduktionskursus for afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Der var meget stor tilslutning, og fine tilbagemeldinger Udvalg og bestyrelser Organisationsbestyrelsen kan konstatere, at der har været stor aktivitet i de udvalg, som blev nedsat ved fusionen til at udarbejde kommissorier for det fremtidige arbejde. Det er der kommet nogle gode kommissorier ud af, som lover godt for fremtidigt arbejde og aktiviteter. Begyndelsen på de mange udvalg markerede også afslutningen på bestyrelsesarbejdet i de tre gamle organisationer. En del fortsætter i den nye fælles organisationsbestyrelse, men andre har takket af efter en stor og konstruktiv indsats både i fusionsprocessen og førhen. Det gælder ikke mindst VesterBos og Boligkontoret Århus tidligere formand, Robert Thorsen, som ikke fortsatte med over i bestyrelsen for den nye organisation. De skal alle have en meget stor tak for indsatsen og mødes med en stærk forventning til, at vi fortsat må trække på deres holdninger, engagement og arbejdskraft i vores beboerdemokrati. 3. Økonomi Der var et overskud på kr. i Boligkontoret Århus i Det skyldes besparelser på personaleudgifter og afskrivninger. Honorar for byggesager og årsbonus var højere end budgetlagt. Vi fik refunderet lønsum. Der er en arbejdskapital på og en egenkapital på kr. Fusionen mellem Højbo, Bo83 og Vesterbo pr. 1. januar 2012 medførte aktiver og passiver blev slået sammen. Fagbo udtrådte af Boligkontoret og fusionerede med Statsbo pr. 1. januar 2012 under navnet AlmenBo Aarhus. Fagbo har, efter aftale, betalt et beløb for at udtræde allerede 1/ Det var de sidste regnskaber for Højbo, Bo83 og Vesterbo på grund af fusionen. Der var et underskud på kr. i Højbo. Det skyldes udbetaling af bestyrelseshonorar og mødeudgifter på grund af fusionen. Underskuddet på administrationen blev på kr. Der var ekstraordinære indtægter på kr. og et renteoverskud på kr. Renteindtægterne var højere end budgetlagt. Det betød afdelingerne fik 3,856 i rente af mellem-regningen mod budgetlagt 2,75. Der var tab ved lejeledighed for boliger og erhverv på kr. Den dækkes af dispositionsfonden. Der var underskud på kr. i afdelingen på Herningvej. Resultatkontoen i denne afdeling lyder på kr. Overskuddet i de øvrige afdelinger på kr. og resultatkontoen er i alt på kr. Resultatkontoen afvikles løbende over max. 3 år. 2-5

10 Der var bogført tab ved fraflytning på kr. i Højbo og dækkes af afdelingens henlæggelser. I Bo83 var der overskud på kr. Der var underskud på administrationen på grund af møde-udgifter i forbindelse med fusionen. Der var en ekstraordinær indtægt på kr. og et rente-overskud på kr. Afdelingerne fik 3,933 i rente men skulle kun have 3,665. Det reguleres i Der var budgetlagt 1,75. Afdelingerne fik kr. i rente af mellemregningen mod budgetlagt kr. Tab ved lejeledighed for boliger og erhverv på kr. dækkes af dispositionsfonden. Underskuddet i afdelingen på Katrinebjergvej blev kr. Der er en negativ resultatkonto i 9 afdelinger på kr. I 2010 var saldoen kr. Resultatkontoen afvikles løbende over max. 3 år. Tab ved fraflytning udgør kr. og dækkes af afdelingens henlæggelser. Regnskabet for VesterBo dækker perioden 1/5-31/ Overskuddet udgør kr. Underskud på administrationen på kr. og et stort renteoverskud på kr. Under-skud på administration skyldes især honorar, revision og lavere administrationsbidrag. Der var kursgevinster på kr. Afdelingerne fik 9,719 i rente mod budgetlagt 2,25. Tab ved lejeledighed af boliger og erhverv udgør kr. og dækkes af dispositionsfonden. Vesterbo havde et problem med periodisering af terminsydelser på grund af fusionen. Det blev løst ved at give tilskud fra dispositionsfonden til de afdelinger det var nødvendigt for at undgå et underskud. Det samlede tilskud udgør kr. Det er knap halvdelen af udgiften til periodisering. Der er overført midler fra arbejdskapitalen til dispositionsfonden for at opfylde kravet til om kr. pr. lejemålsenhed i fonden. Den høje forrentning medførte et overskud på kr. i 19 afdelinger og 0 i 10 afdelinger. Resultatet på 0 skyldes tilskud fra dispositionsfonden på grund af periodisering af terminsydelser. Der er bogført tab ved fraflytning på kr. Hovedparten dækkes af afdelingernes henlæggelser. 4. Personale og organisation Organisationen har været præget af arbejdet med at finde en fast form under den nye ledelse. Det har blandt andet betydet, at der omsider er etableret virksomhedsnævn som har fungeret siden sommeren 2011 og arbejdsmiljøorganisation. Virksomhedsnævnene har bl.a. været omdrejningspunkt for iværksættelsen af de to virksomhedsdage den 14. september 2011 og den 10. maj Her mødtes alle medarbejdere på tværs af organisationen for at forbedre det interne samarbejde og med at udmønte og idéudvikle på repræsentantskabets og bestyrelsens målsætninger om bl.a. at yde byens bedste service. Dagene har begge været store successer, og det er meningen, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. 2-6

11 I regi af virksomhedsnævnene er der også med nogen forsinkelse indgået lokalaftale med HK om indplacering af medarbejdere ift overenskomsten, samt med Ejendomsog Serviceteknikernes Landssammenslutning ift overenskomsten. Sidstnævnte blev en fælles lokalaftale for ejendomsfunktionærer i både Bo83, Højbo og VesterBo. Arbejdsmiljøorganisationen er især etableret oven på et stort arbejde med sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen, der støttet af Forebyggelsesfonden. Boligkontoret Århus og AAB fik i 2010 tildelt ca. 1,2 mio. kr., som skal anvendes til et projekt Tryghed og trivsel, hvor resultatet bliver et koncept indeholdende kursusforløb og konfliktløsningsværktøj til ejendomsfunktionæren. Udviklingen af dette sker i samarbejde med konsulentvirksomheden Alectia, og afsluttes pr. 31. december I sommeren 2012 skal der udarbejdes undervisningsmateriale i form af en DVD, som skal udbredes til andre almene boligorganisationer samt undervisningsinstitutioner for ejendomsserviceteknikere i Danmark Personale Siden repræsentantskabsmødet maj 2011 har vi som nævnt desværre måttet sige farvel til seks medarbejdere i administrationen Mette Christoffersen, Lene Gaardsted, Lene Hansen, Pia Lund, Mogens Truelsen og Henriette Vestergaard der har fået job i den nye organisation AlmenBo Aarhus. Det er sørgeligt, at Fagbos beslutning om at forlade organisationen har ført til, at gode kolleger har måttet igennem en træls og hård proces, som for de flestes vedkommende ikke har været deres eget ønske. Heldigvis forlyder det, at de alle er kommet godt på plads på deres nye arbejdsplads. De ønskes alt mulig held og lykke og tak for en stor og dygtig indsats i Boligkontoret Århus. Fagbos udtræden har desværre også medført, at Vibeke Andersen er opsagt med fratræden den 30. september 2012, hvorefter hun vil gå på efterløn. Også Vibeke skal have både tak for sin indsats, en stor beklagelse over situationen og de bedste ønsker for fremtiden. Jette Bøttern Laursen er ansat som ny teamleder i Udlejning fra 1. december Helle Ikkala er vendt tilbage fra barsel, mens både Josefine Kildahl og Winnie Valler pt. er på barselsorlov. Blandt ejendomsfunktionærer er Tommy Eriksen, Flemming Pedersen, Erik Lund og Allan Brønd fratrådt i årets løb. Til gengæld er Jacob Østergård fastansat i afdeling 34, 39 og 44 Hjulby Hegn, Carsten Sørensen i afdeling 48, 55 og 63 Skæring Parkvej samt Brian Nielsen i afdeling 27 Frydenlund. René K. Andersen, Tonny Vernersen og Claus Jacobsen er ansat som afløsere. Dennis Graversen er begyndt som lærling Medarbejdertilfredshed Som en del af forvaltningsrevisionens mere systematiske arbejde med målinger, er der i marts måned 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt alle medarbejdere i organisationen. Undersøgelsen viste bl.a. en meget høj medarbejdertilfredshed på 3,6 på en skala fra 0 til 4. Der vil også fremover være fokus på at fastholde og udvikle Boligkontoret Århus som en attraktiv arbejdsplads. 2-7

12 5. Udlejning 5.1. AARHUSbolig I foråret 2011 indtrådte vi i AARHUSbolig, hvor vi sammen med de øvrige boligorganisationer i Århus udbyder til sammen boliger. Der er tilmeldt pr den 24. april Heraf er aktive og i bero. 91,5 af de aktive tilmeldte ønsker elektronisk tilbud. Kun 8,85 ønsker brevtilbud. Til sammenligning tilmeldte i april 2011, tilmeldte i september 2011 og tilmeldte i december Den 16. december sendte AARHUSbolig girokort ud adressater reagerede ikke og blev slettet fra systemet betalte for sent (900 én dag for sent). Ved forfaldsdatoerne 29/ og 30/ er blevet slettet som følge af manglende eller for sen betaling. I de samme måneder kom der hhv og nye tilmeldte. Set over året ligger de månedlige nytilmeldte til ventelisten på mellem (december) til personer (august) Udlejning i Boligkontoret Århus I Udlejning har vi været konfronteret med en del utilfredse personer som er blevet slettet, hvilket i en periode lagde et massivt pres på telefonerne. Dette håber vi næste år at være ude over, da det forventes at en stor del af ansøgerne tilmelder sig Betalingsservice. Generelt har genudlejninger samt udlejninger i forbindelse med nybyggeri af Damgårdstoften og Rønnevangen fungeret tilfredsstillende. Dog var indflytningsprocessen i Rønnevangen en udfordring for Udlejning på grund af totalentreprenørens konkurs (se afsnit 6). Situationen var heldigvis anderledes med nybyggeriet på Damgårdstoften, hvor indflytningen forløb uden problemer. Vi har bestræbt os på, at imødekomme ønske fra fraflyttere om genudlejning før frigørelsesdato, hvilket er lykkedes os i langt de fleste tilfælde. Fra 1. oktober 2010 er der indført fleksibel udlejning i den nuværende afdeling 27 i Frydenlund. Erhvervslejemål har været vanskelige at udleje, og lokalerne på Kalmargade 23 og Hammershusvej 78, st. er stadig ledige. Tamperdalsvej 1 blev pr. 1/ udlejet efter et års tomgang. Erhvervslokalet i Nydamsparken er nedlagt efter ønske fra afdelingsbestyrelsen. På Paludan Müllersvej har vi fået opsigelse fra Danske Bank, lokalet er annonceret ledigt. I starten af 2012, hvor vi skulle tage vores nye, fælles organisation Boligkontoret Århus i brug, har udlejningslokalet ændret indretning. Lokalet er delt op med ekspeditionsområde og område for telefonbetjening. Ekspeditionsområdet er blevet mere kundevenligt og indbydende. I kalenderåret 2011 har der i alt i det tidl. Bo83, Højbo og Vesterbo været 850 opsigelser. I det tidligere Fagbo var der i 2011 i alt 269 opsigelser. Opsigelserne er nedenfor opdelt i afdelingsvis med de nye afdelingsnumre for Boligkontoret Århus 1 : 1 Opgørelsesmetoden afviger lidt fra metoden fra tidligere år.. 2-8

13 Afdeling Flytninger 2011 Interne rums rums rums rums Jens Baggesensvej/Paludan Müllersvej Flytteandel ,3 Flytteandel ,1 Flytteandel ,3 02 Haugesundsvej osv ,3 0,0 0,0 03 Viggo Stuckenbergsvej ,6 21,8 27,3 04 Chr. Molbechs Vej/H.V. Kaalunds Vej ,3 18,6 10,2 05 Otto Benzonsvej/Viggo Stuckenbergsvej ,3 17,5 12,7 06 Bethesdavej/Risvang Allé ,0 0,0 5,6 07 Vestre Ringgade ,9 17,2 17,2 08 Peter Fabersvej/Vilhelm Bergsøesvej ,0 19,8 35,8 09 Trøjborgvej ,3 8,3 0,0 10 Dalstien osv ,9 0,0 4,4 11 Helge Rodes Vej ,1 12,8 14,1 12 Majdalen ,3 18,6 10,0 13 Hammershusvej ,5 5, ,1 15,0 12,9 14 Aldersrovej ,1 17,8 11,1 15 Otto Benzonsvej/Peter Fabersvej osv ,4 17,5 12,0 16 Hammershusvej ,9 15,8 12,9 17 Uffesvej/Rosenvangs Allé ,1 17,7 11,0 18 Trøjborgvej ,5 6,5 4,3 19 Tamperdalsvej ,9 20,8 20,8 20 Norgesparken ,9 12,5 8,9 21 Finlandsgade ,0 50,0 0,0 2-9

14 Afdeling Flytninger 2011 Interne rums rums rums rums Illerupvej Flytteandel ,8 Flytteandel ,8 Flytteandel ,7 23 Nydamsparken ,0 18,7 12,2 24 Kirkedammen ,5 23,4 25,2 25 Reginehøj ,9 13,6 12,7 26 Gustav Wiedsvej/Vestre Ringgade ,4 6,3 12,5 27 Fuglebakkevej/Høgevej ,8 12,8 8,2 28 Lindholmparken ,9 10,2 13,4 29 Kalmargade ,5 18,6 25,5 30 Nørreskovvej ,4 9,6 9,6 31 Rydevænget ,0 21,5 15,5 32 Nørreskovvej ,3 12,9 12,1 33 Gustav Wiedsvej/Vestre Ringgade ,0 14,0 6,0 34 Salonikivej ,2 22,0 22,0 35 Skelagervej ,8 13,8 14,9 36 Hallssti ,3 12,5 18,8 37 Istedgade ,4 52,9 41,2 38 Visbjerg Hegn ,7 23,5 12,7 39 Attikavej ,1 31,4 31,4 40 Fredensgade ,4 22,2 5,6 2-10

15 Afdeling Flytninger 2011 Interne rums rums rums rums Virupvej Flytteandel ,3 Flytteandel ,2 Flytteandel ,3 42 Hjelmagerparken ,5 19,4 33,9 43 Mosevænget ,5 37,5 29,2 44 Hjulby Hegn ,0 43,8 34,4 45 Kappelvænget/Torpevænget ,7 55,7 38,6 46 Vistoftparken ,0 12,0 20,0 47 Julsøvej ,4 36,1 47,2 48 Skæring Parkvej ,1 17,1 20,0 49 Fredensgade ,0 41,7 25,0 50 Brendstrupvej ,4 36,4 36,4 51 Fredericiagade ,5 50,0 12,5 52 Viborgvej ,1 9,1 18,2 53 Julsøvej ,2 11,1 7,4 54 Norsgade ,0 50,0 20,0 55 Skæring Parkvej ,8 10,8 18,5 56 Katrinebjergvej ,2 38,9 33,3 57 Åvænget ,6 27,7 36,2 58 Ranunkelvej ,4 18,2 9,1 59 Høegh Guldbergsgade ,4 34,4 40,6 2-11

16 Afdeling Flytninger 2011 Interne rums rums rums rums Paludan Müllersvej Flytteandel ,4 Flytteandel ,9 Flytteandel ,1 61 Chokoladen ,3 30,0 38,8 62 Skejbyparken ,7 14,6 12,5 63 Skæring Parkvej ,4 7,1 14,3 64 Herningvej ,1 28,6 28,6 65 Bethesdavej ,7 0,0 0,0 66 Herningvej ,6 33,3 26,2 67 Hørretløkken ,7 1,7 10,0 68 Østergade ,2 18,2 13,6 69 Ryttervej ,3 16,7 37,5 70 Ranunkelvej ,7 10,0 13,3 71 Damgårdstoften ,0 0,0 5,0 72 Rønnevangen ,0 0,0 8,7 Total ,6 21,1 18,7 6. Nybyggeri og renovering Afdeling 71 på Damgårdstoften i Mårslet består af 20 stk. familieboliger, der blev ibrugtaget over 2 etaper pr. 15. december 2011 og 15. januar Totalentreprenøren Dansk Boligbyg afleverede et rigtig flot og rimelig vedligeholdelsesfrit byggeri, og alting forløb til alles tilfredsstillelse. Afdeling 72 på Rønnevangen i Sabro består af 23 stk. familieboliger, der blev ibrugtaget over 3 etaper pr. 15. juli 2011, 1. august 2011 og pr. 15. august Totalentreprenøren Teglhuse gik desværre konkurs den 11. august 2011 midt under indflytningerne. Først i slutningen af september 2011 blev den af totalentreprenør stillede 2-12

17 garanti udbetalt. Efterfølgende viste det sig, at der kun var stillet en garanti på 10, og ikke 15 som lovgivningen foreskriver. Dette suppleret med at bygherrerådgiveren havde godkendt udbetalinger, som i forhold til byggeriets stade var til totalentreprenørens fordel, nødvendiggør et betydeligt tilskud fra dispositionsfonden til færdiggørelsen af byggeriet primære de udvendige arbejder. Afdeling 73 på Virup Skovvej i Hjortshøj opstartede den 15. december 2011, og er nu godt i gang, efter en forsinkelse som skyldes et arkæologisk fund fra middelalderen. Der opføres 65 familieboliger i 5 byggefelter. Samlet oversigt over større renoveringsprojekter: Afdeling 1 Jens Baggesensvej Afdeling 6 Risvangs Allé Afdeling 7 Vestre Ringgade Afdeling 12 Majdalen Afdeling 16 Hammershusvej Afdeling 23 Nydamsparken Afdeling 25 Reginehøj Afdeling 27 Frydenlund Afdeling 31 Rydevænget Afdeling 38 Visbjerg Hegn Afdeling 41 Virupvej Afdeling 42 Hjelmagerparken Afdeling 43 Mosevænget Afdeling 44 Hjulby Hegn Vinduesudskiftning Udskiftning af hoveddøre Køkkenudskiftning Køkkenudskiftning Udskiftning af 15 køkkener Udskiftning af 8 køkkener. Kapitaltilførsel er godkendt af Byrådet i Århus Kommune, og vi afventer en tilbagemelding fra Landsbyggefonden. Udskiftning af 5 køkkener Delvis renovering af elevatorer Udskiftning af hoveddøre og montering af dørtelefoner Køkkenudskiftning Udskiftning af vandinstallationer i det gamle mejeri og tagudskiftning inkl. nye kviste Byggeskade anmeldt til Byggeskadefonden rustne jern i tegloverliggere er registreret, og byggeskaden er godkendt. Der er bevilliget et fast beløb til udskiftning. Der er foretaget en ombygning af de 6 tidligere ungdomsboliger til 2 familieboliger Der er anmeldt diverse byggeskader til Byggeskadefonden, hvorfra der afventes svar på eventuel dækning. 2-13

18 Afdeling 48 Skæring Parkvej Afdeling 54 Norsgade Afdeling 69 Ryttervej Udskiftning af tagbelægning Dialog med Landsbyggefonden om renovering. Renovering af legeplads 6.1. Ejendomsfunktionærers arbejdsvilkår Der er oprettet adgang til et IT værktøj Gruppeplan, hvori ejendomsfunktionærerne skal anmode om ferie og afspadsering. Denne nye funktion giver et bedre overblik over ejendomsfunktionernes ferier m.m. Som det fremgår af afsnit 0, er der også sket en række andre forandringer og forbedringer i ejendomsfunktionærernes kommunikation og digitale arbejdsredskaber. Ejendomsfunktionærerne skal have stor ros for en stor omstillingsparathed og en meget positiv tilgang til personlig- og faglig udvikling. De er nu godt i gang med elektronisk rekvisition og andre nye tiltag indenfor IT. I Teknisk Afdeling arbejdes der løbende på, at gøre arbejdsprocesserne mere ensartede og udarbejdelse af diverse forretningsgange. Der er siden konkursen på afdeling 72 i Rønnevangen, arbejdet på udvikling af en forretningsgang for nybyggeri, der blev vedtaget på bestyrelsesmøde i februar I den forbindelse er der oprettet en intern arbejdsgruppe, der mødes en gang om måneden, og drøfter fremdriften af byggeriet. Det er desuden besluttet, at de ejendomsfunktionærer der ønsker at foretage fraflytningssyn, kan tage disse, og at ejendomsfunktionæren, afdelingsbestyrelsen og inspektøren i enighed kan beslutte at flytte ejendomsfunktionærens kontortid, så det passer bedst muligt med afdelingens behov. Der er foretaget en organisatorisk ændring i teknisk afdeling, hvor der nu kun er en medarbejder, der varetager projektmedarbejderrollen, hvor der før var to medarbejdere, der hver fungerede som halv inspektør og halv projektmedarbejder. Medarbejderne i teknisk afdeling skal også have anerkendelse med på vejen, da de hver især, har bidraget i en eller anden form i forhold til implementering af elektroniske rekvisitioner og diverse andre IT værktøjer. 7. Kommunikation 7.1. BKÅ Portalen BKÅ portalen er stadig den primære kommunikationskanal til nyheder og fællesbeskeder - fra Boligkontoret Århus og ud til folkevalgte generelt. Herudover er der fortsat mulighed for dialog debat på tværs, ligesom udvalg og bestyrelsen har et talerør ud i den samlede organisation Efter fusionen har vi ryddet op på siden og der er nu færre fora og grupper. Vi har målrettet informationer mere direkte mod folkevalgte, herunder opbygget en nyttig værktøjskasse for bestyrelser. 2-14

19 BKÅ Portalen udbygges løbende på baggrund af behov, efterspørgsel og gode ideer. Fra og med april 2012 udsender Boligkontoret Århus desuden et månedsligt nyhedsbrev med relevante informationer til folkevalgte. Det kommer også på BKÅ Portalen Afdelingshjemmesider Der kommer løbende flere afdelingshjemmesider op at køre. Det er fortsat afdelingen, der har ansvaret for at vedligeholde og opdatere siderne med relevant information fra afdelingen. Det er dog meget varieret, hvor aktive de er. Nogle afdelinger bruger dem alene til at offentliggøre referater fra afdelingsbestyrelsesmøder. Systemet bag siderne har fået kritik for dårlig brugervenlighed. En del af kritikken er relateret til de første redaktørkurser. De foregik på store hold, og kursisterne fik generelt et dårligt udbytte af disse kurser. Siden er vi begyndt at undervise 1 til 1, og reaktionerne har indtil videre været anderledes positive i forhold til både udbytte og generel forståelse for systemet Nyt beboerblad Efter forskellige tilløb fik vi i løbet af sommeren 2011 konceptet på plads for det fælles beboerblad. Det udkom første gang september Det har siden fået navnet Kvarteret og udkommer fire gang om året til alle beboere i Boligkontoret Århus. Bladets indhold udarbejdes af en redaktion med folkevalgte og medarbejdere. Og kommunikationsafdelingen i Boligkontoret Århus er tovholder på bladets produktion. Bladet er først og fremmest et beboerblad for, til, fra og om beboerne. Samtidig er bladet et talerør fra Boligkontoret Århus og ud til beboerne. Der er med andre ord plads i bladet til en mangfoldighed af stemmer på tværs af den samlede boligorganisation. Beboerbladet fået en meget god modtagelse, og der er en klar fornemmelse af, at bladet læses af rigtig mange beboere Fusionskommunikation I efteråret havde vi et større kommunikationsprojekt i forbindelse med fusionen. Der blev informeret både internt og eksternt om beslutningen, herunder de umiddelbare konsekvenser i form af ny bestyrelse, ensartning af regler, fortrinsret, nye afdelingsnumre mv. Da fusionen 1. januar 2012 formelt trådte i kraft skulle meget kommunikationsmateriale tilrettes, herunder hjemmesider, beboermapper, brevpapir, skabeloner osv. Efter fusionen er der arbejdet med branding af den nye organisation på flere planer lige fra internt i organisationen med øget servicefokus over Butler-figuren som ny kommunikator for Boligkontoret Århus til beboere og omverden med især morgenbrød-eventen 4. marts Kommunikation ind i organisationen Kommunikation går i modsætning til information i to retninger, og 2011 har været året, hvor Boligkontoret Århus aktivt har vendt sit lyttende øre ud mod de vigtigste grupper for organisationen: Beboere og folkevalgte har hver især haft mulighed for at svare på spørgeskemaer om tilfredsheden med Boligkontoret Århus herunder organisationens service i særdeleshed. 2-15

20 Samtidig har vi etableret et bredt sammensat beboerpanel, til kvalitative undersøgelser, interviews, test af nye tiltag og ideudveksling. Med beboerpanelet har vi fået et redskab til at inddrage en bred kreds af beboere i den løbende udvikling af ideer og service, således at vi bedre kan tage udgangspunkt i hvad der er beboerbehov i Beslutningerne tages selvfølgelig stadig i bestyrelsen, repræsentantskabet og på afdelingsmøderne Medarbejderkommunikation Der har været stor fokus på at løfte kommunikationen mellem administration og ejendomsfunktionærer, herunder styrke samarbejdet og skabe fælles forståelse for retning og nye tiltag. Konkret udgiver administrationen nu et månedligt nyhedsbrev til ejendomsfunktionærer, der spænder fra ledelsesinformationer til praktiske procedurer mv. Samtidig har vi flyttet ejendomsfunktionærer fra BKÅ Portalen og ind på intranettet, hvor man ud over nyheder finder generelle informationer og værktøjer. Det giver også en langt bedre videndeling i den samlede organisation. Ejendomsfunktionærerne er også kommet på samme mail- og kalendersystem som administrationen herunder fået forståelige mailadresser, som også kommer beboere til gavn. Ejendomsfunktionærerne har fået adgang til de samme forretningssystemer som administrationen, hvilket både letter arbejdsgange og deler viden bedre. Og endelig er vi begyndt at bruge sms til at nå hurtigt ud til alle ejendomsfunktionærer med vigtige nyheder og beskeder. Internt i administrationen er intranettet fortsat den primære informationskanal sammen med ugentlige medarbejdermøder. 8. Boligsocialt arbejde 8.1. Kalmargade I 2011 blev der lavet en tilbygning til beboerhuset. Den er finansieret af Landsbyggefonden, og indeholder et sy-værksted, hvor remedierne er finansieret af Aarhus Kommunes boligsociale aktivitetspulje. Værkstedet holder p.t. åbent mandag torsdag fra og en aften i ugen. Der er flere forskellige frivillige, som har hjulpet med få værkstedet op at køre, og som nu hjælper beboere med at sy har også budt på mange forskellige nye medarbejdere i beboerhuset. I foråret var der to praktikanter fra den Sociale Højskole i praktik i 5 måneder, og deres opgaver bestod bl.a. i at assisterer de forskellige børne- & ungeaktiviteter samt stå for rådgivning. I samarbejde med Fritidscenter Randersvej er der desuden oprettet en løntilskudsstilling i det boligsociale projekt. Det resulterede i en unge-medarbejder i løntilskud fra slutningen af foråret og frem til august. Hans opgave var bl.a. at stå for sommerferieaktiviteter i området, og Jakob er nu frivillig i beboerhuset, hvor han står for en drengeklub. I efteråret har Cæcilie Støttrup været i 3 mdr. virksomhedspraktik, hvor hun har stået for rådgivning. Cæcilie er nu frivillig i huset hver torsdag. En ny aktivitet i 2011 er drengeklubben tirsdag aften. Tidligere har der kun været én drengeklub, men efterhånden som aldersspredningen er blevet for stor, er klubben blevet delt op, så der hhv. er klub for 15+ om tirsdagen og for årige om søndagen. Dette er 2-16

21 bl.a. gjort for at fastholde de store drenges tilknytning til beboerhuset. Tirsdagsklubben er også oplysende ift. uddannelse, samfundsrelaterede emner m.m. I 2011 blev der med positivt resultat søgt penge hos Børnekulturhuset & Kulturforvaltningen i Århus Kommune til at dække udgifterne for et kunstprojekt på genbrugscontaineren i Kalmargade. Containeren blev efterfølgende malet af kunstneren Nicolai Juhler hjulpet af en håndfuld unge fra området. Motivet var udarbejdet i et samarbejde mellem kunstneren og de unge. Motivet er inspireret af Århus, og viser bygninger, vi kender fra området dog stadig efter Nicolai og de unges fri fortolkning. I 2011 blev Kalmargades værdisæt offentliggjort. Processen med at få udarbejdet værdierne har været lang, og skyldes, at der er efterstræbt så stor beboerinddragelse som mulig. Et andet nyt tiltag i 2011 har været Nyhedsbrevet, som nu udkommer hvert halve år. Nyhedsbrevet husomdeles til alle beboere, og i nyhedsbrevet kan man læse om de forskellige aktiviteter i beboerhuset, nyt fra afdelingsbestyrelsen samt små positive historier fra området var også året, hvor Jobvækst opsagde deres lejemål i Kalmargade. Der er bl.a. derfor blevet søgt penge hos RealDania til at omskabe udeområdet samt lokalet til et torvecafémiljø. Vi har modtaget kr. fra RealDania og vi har opstartet en proces omkring fremtidig udnyttelse af lokalt/udeområdet Møllevang Efter et par år med uro blandt nogle unge (15-20 årige) er der igen faldet ro på kvarteret, takket være Værestedsfunktionen, der har været kraftigt involveret heri. DUI Charlottehøj afdeling har udtrykt ønske om at være til stede i Møllevang, og dette realiseredes i efteråret 2010, og afdelingen der nu kalder sig DUI Charlottehøj-Møllevang, laver nu aktiviteter for børn på onsdage fra kl Der er etableret en dartklub tirsdag aften, som gerne skal finde andre egnede lokaler i nærmeste fremtid. Med støtte fra EGV-fonden har læseforeningen i Århus startet en læseklub for 58+ læsere. Læseforeningens koncept er guidet højtlæsning. Der deltager pt. 8 ældre i læseklubben. Læseforeningen tager også initiativ til en læsegruppe for unge teenagere. Der blev i 2011 lavet en ansøgning til RealDania om støtte til en omlægning af legepladsen og et nyt hus. Ansøgningen har desværre ikke båret frugt. Det nære samarbejde med den lokale fritids- og ungdomsklub, med skoledistriktet og derigennem med bl.a. politi og socialforvaltning kører gnidningsfrit. Der er fælles interesse som at fastholde et godt og trygt børne- og ungeliv i kvarteret. Det er og bliver en hjørnesten i et velfungerende boligområde. Nyt er en markedsdag i september for hele kvarteret ikke blot for børn og unge ligesom der også er opstartet lektielæsning et par eftermiddage i klubben. De tilbagevendende aktiviteter (Høstfest, Udflugt, Fastelavn, Grusstock) kørte som sædvanlig. De giver samlet et godt input til det sociale liv i kvarteret og engagerer frivillige, og Grusstock trækker stadig flere almindelige beboere til. I 2011 var der fortsat stor efterspørgsel på fælleshuset som selskabslokale. Det er glædeligt, men det slider også meget på huset, og inden for en overskuelig tidshorisont bliver der 2-17

22 forhåbentlig mulighed for at bygge nyt til glæde og gavn for Møllevangens beboere, voksne, unge som børn Frydenlund Frydenlund er stadig et roligt område, selvom der var et par episoder med 3 ungersvende omkring jul/nytår. De forårsagede en del arbejde, men er nu taget hånd om af politi og sociale myndigheder. Herudover kører aktiviteterne som planlagt, og målsætninger holder for de fleste af dem. Et par stykker har været svære at få ordentligt i gang, men der arbejdes stadig på det. Trivselsmedarbejderen holdte med udgangen af 2011, og hendes funktion har været en stor succes. Hun har fået koblet nogle af projekterne sammen, og har kunnet starte ting op, som ikke havde været muligt med en mand som tovholder. Job- og uddannelseskonsulenten har ligeledes haft en del unge og nogle gamle igennem systemet, så de har fået enten arbejde, læreplads eller er kommet i anden uddannelse. Der blev lavet en brugerundersøgelse via Naboskabet i februar måned. Desværre var svarprocenten kun på 5. På børnesiden er der flere områder, der ikke har fået svar nok til at kunne bruges. Undersøgelsen har været evalueret i styregruppen, og en del af bemærkningerne har været brugbare for afdelingsbestyrelserne. Der blev bl.a. spurgt om beboerne var interesserede i at holde en samlet sommerfest for Frydenlund. Det var god opbakning, men da det kneb med at få frivillige til festen (over to omgange), kneb det rigtig gevaldigt, hvilket desværre resulterede i, at sommerfesten i 2011 ikke blev til noget. Undersøgelsen viser området som et stabilt område på de fixpunkter, som den har - det er meget få der er utilfredse, en del tilfredse og en del som er godt tilfredse. Der er et markant problem i "Ressourcer i boligområdet" for de 6-11 årige. Der er simpelthen ikke nok aktiviteter for dem i området. Det er svært at gennemskue, om der er et reelt problem på området "Trygheden i boligområdet" for de adspurgte kvinder. Beboerundersøgelsen er printet ud, så man kan tage et eksemplar i beboerhuset, sendt til lokale aktører og lagt til afhentning på aarhusvest.dk. ABCD-modellen er udsat til 2012, da der har været "rod" i styregruppen og da vores ledelsesgruppe ikke har været helt på plads. Der har været store udskiftninger i afdelingsbestyrelserne, ligesom der en afdeling, der har været uden bestyrelse i et års tid Herredsvang Aktivitetsniveauet stiger stadigt i Kulturhus Herredsvang, fortæller projektleder Susanne Bøgelund. På en enkelt dag har ca. 800 voksne deres gang i kulturhuset, hvor de benytter biblioteket, spiser i caféen, arbejder på tekstilværkstedet eller deltager i andre aktiviteter m.m. En ny tendens er under opsejling, hvor unge med masser af kompetencer, og som ikke kan komme ud på jobmarkedet, henvender sig fordi de gerne vil arbejde frivilligt i beboerhuset. Eksempelvis en kvinde, der har læst mellemøststudier, som hjælper med at skrive ansøgninger til fonde og puljer; en ung matematiker som hjælper til i lektiehjælpen og tegner plakater/opslag. 2-18

23 I beboerhuset er der i alt ca. 50 faste medarbejdere både frivillige, projektansatte og faste medarbejder udover de mange løst tilknyttede. Der arbejdes med udvikling af samarbejdet på tværs i den mangfoldige medarbejdergruppe, hvor de mange medarbejderes forskellighed er med til at give projekterne et løft. Samarbejdet med lokale institutioner omkring børn og unge såvel som med de kommunale myndigheder er særdeles positivt, da alle udviser stor velvilje til handling, når der er problemer der skal løses. I forhold til børn og unge er der også udviklet et godt samarbejde med unge fra de udsatte grupper i området. Det er en stor hjælp i forhold til ro og orden i området. Der er aktiviteter for børn og unge alle ugens dage og alle aftener på nær én. I oktober 2011 indviede man det nyrenoverede torv, og alle er glade for den ansigtsløftning, torvet har fået. Forårets komme må så vise, om det også fører til en bedre adfærd. Den nuværende helhedsplan løber til og med 2013, og efter sommerferien opstartes i forhold til en prækvalificering til ny helhedsplan Det Boligsociale Fællessekretariat Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de århusianske boligorganisationer i 2007 med støtte fra Landsbyggefonden og Århus Kommune. Der er fire faste medarbejdere på Saralyst Allé samt en række projektledere og medarbejdere i de bydækkende projekter. Fællessekretariatet fik fra starten fire hovedopgaver: Samarbejde med Århus Kommune, Analyse, faglig udvikling og fundraising. Fællessekretariatet har i de sidste tre år gjort sig en lang række erfaringer, og derfor er tiden inde til lægge en ny strategi for arbejdet i fase 2 perioden Hvor skal fokus være i de kommende år, og hvor kan ressourcerne i Fællessekretariatet bruges bedst muligt til gavn for boligområderne? Endnu en årsag til den nye strategi er, at boligorganisationerne i Århus og Århus Kommune har indgået en aftale om en permanent driftsfinansiering af Fællessekretariatet, når den nuværende bevilling udløber i Fællessekretariatet vil fremover fokusere på: analyse, område- og projektstøtte, netværk samt to tværgående indsatsområder: interessevaretagelse og kommunikation. 2-19

24 Strategisk fokus for Boligkontoret Århus Boligkontoret Århus bygger og udlejer tidssvarende boliger i gode lokalmiljøer med højt serviceniveau og aktivt beboerdemokrati. Sådan lyder Boligkontoret Århus mission uafhængigt af tid og sted. Der er særligt tre områder, Boligkontoret Århus vil arbejde strategisk med i årene : Byens bedste service Nytænkning af beboerdemokratiet Din fremtidssikrede bolig Byens bedste service Under denne overskrift lægges der i de tre strategiår vægt på: Udvikling af og opfølgning på servicemål Forbedret information til beboere og boligsøgende Forbedring af organisationens brugervenlighed, fx ift. tilgængelighed, onlineservices mv. Nytænkning af beboerdemokratiet Under denne overskrift lægges der i de tre strategiår vægt på: Nytænkning af beboerdemokrati en ny definition af og målsætning for succesfuldt beboerdemokrati, herunder pilotprojekter om nye deltagelsesformer Branding af beboerdemokratiet information om mulighederne og deling af succeshistorier Afdelingsmødet nytænkning af afdelingsmødet, bl.a. vha. IT m.m. Din fremtidssikrede bolig Under denne overskrift lægges der i de tre strategiår vægt på: Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø Renovering plan for opgradering af den gamle boligmasse Visioner for nye boligtyper råderet, sammenlægning af boliger m.m. 2-20

25 Udover de tre indsatsområder, skal organisationen have et tværgående fokus på stadig forbedring af kommunikationen og maksimering af sin politiske indflydelse for at realisere målene. Baggrund Den 5. maj 2011 vedtog repræsentantskabet i Boligkontoret Århus et visionspapir med de fem indsatsområder: attraktive boliger til konkurrencemæssige priser byens bedste service lav flytteandel understøttelse og udvikling af beboerdemokratiet socialt og fagligt attraktive forhold for medarbejderne På baggrund af fusionen har organisationsbestyrelsen ønsket at tilpasse dette strategiske grundlag til den nye organisation og gøre det mere præcist og mere prioriteret. Derfor har bestyrelsen hen over foråret 2012 arbejdet med at samle op på det eksisterende visionspapir og formulere det om til et nyt grundlag for Boligkontoret Århus. 2-21