Varieret vejmiljø med vild vegetation
|
|
- Kaare Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varieret vejmiljø med vild vegetation Målrettet brug af lave,tørke- og salttålende urter kan give både miljøtekniske,landskabsæstetiske, driftsøkonomiske og måske endda trafiksikkerhedsmæssige fordele.etablering af bunddækkebeplantning i vejrabatter mv.kan i dag ske med færdige måtter,hvilket er både hurtigere og driftsbesparende i forhold til konventionelle metoder.sammen med de øvrige fordele kan det berettige den højere anlægspris end fx sprøjtesåning.anlæg med udplantning af plugplanter kan i nogle tilfælde være en gylden mellemvej,både hvad angår etableringssikkerhed,tid og forholdet mellem anlægs- og driftsøkonomi. Af direktør og Ph.d.i anvendt økologi Ulrik Reeh,Veg Tech A/S, ulrik.reeh@vegtech.dk Drømmen om blomstrende grøftekanter langs vores veje lever stadig hos både lægfolk og fagfolk, men i dagens Danmark er det efterhånden blevet lidt småt med blomsterne, og mange vejstrækninger ligger flankeret af ensformige græsrabatter, som kan virke søvndyssende på selv den mest vågne bilist. Der er på den anden side et udbredt ønske at skabe mere attraktive og oplevelsesrige nærarealer langs vejene, og et middel til dette kan være en større variation i vegetation nær ved kørebanen. At denne samtidig kan anlægges, så den kræver mindre vedligeholdelse end de konventionelle løsninger, kan i mange tilfælde gøre en højere anlægssum acceptabel. For der sås og slås græs i lange baner, så der kun bliver plads til lidt løgvækster i det tidlige forår ved indfaldsvejene til de mest ambitiøse byer. Der bruges endda rigtig mange ressourcer på græsklipning, som på visse steder sker adskillige gange om året, fordi jordbundsforholdene faktisk er mere gunstige end godt er, og fordi græsset kommer ud af kontrol, hvis det får lov at vokse for længe. Vækstbetingelserne er på den anden side barske. Beplantningen skal kunne tåle en høj belastning med vejsalt og støv. Forholdene skifter hurtigt fra pludselig tilførsel af store mængder vand og sne fra vejbanen og til generelt mere tørre forhold, fordi drænforholdene skal være gode for effektivt at kunne lede det afstrømmende regnvand væk. Mange steder bliver den lave beplantning udsat for overkørsel og sporadiske parkeringer og må derfor i forskelligt omfang kunne tåle sådanne belastninger enten i sig selv eller beskyttet af en let armering. Ofte anlægges vejbeplantning primært ud fra landskabsæstetiske hensyn, men vegetation kan også udnyttes til at tydeliggøre og dermed øge trafiksikkerheden ved møder mellem forskellige vej- og stisystemer, herunder skift mellem hastighedszoner, ved at fremhæve rabatter, heller og rundkørsler med en markant vegetation. Både små og store bysamfund vil ofte gerne markere sig individuelt med en karakterfuld, iøjnefaldende beplantning ved byporten langs indfaldsvejene, som måske endda kan fremhæve lokalområdets særegenhed. Figur 1. Profiler af bundopbygninger til forskellige slags engvegetation. Rette vegetationsløsning til rette tid og sted Siden slutningen af firserne har det smålandske firma Veg Tech, der for godt to år siden på foranledning af Øresundsbroens åbning startede et datterselskab i Danmark, udviklet en lang række vegetationstekniske løsninger blandt andet til vejmiljøet. De omfatter alt fra engvegetation til vand-, vej- og tagvegetation i måtter eller som udplantnings- eller såkaldt plugplanter i forskellige størrelser. Nogle af bevoksningerne findes tilmed som frøblandinger, men fokus er på systemerne med måtter og plugplanter, der giver en hurtigere og betydelig større etableringssucces og begrænser behovet for efterfølgende pleje DANSK VEJTIDSSKRIFT 53
2 Tabel 1. Forslag til planteartsvalg langs veje med forskellig saltpåvirkning. Der er opbygget en varieret produktion af løsninger til etablering af heldækkende vegetation under mange forskellige og ofte vanskelige vækstforhold. I Veg Techs sortiment findes måtter med hele plantesamfund på op til 50 arter og godt 250 fortrinsvis naturligt og vildt forekommende urter som plugplanter, dvs. små planter i bakker, der hurtigt kan plantes med en tæthed på alt mellem 10 og 25 planter pr. kvadratmeter, alt afhængig af situation, plantevalg og anlægsbudget. De tætsluttende måtter giver den ønskede vegetation et forspring i forhold til ukrudt, er mindre følsomme over for vind og tørke og holder bedre på vandet i jorden end udplantningsplanter for slet ikke at tale om frø, der ofte har svært ved at spire under de vanskelige vilkår eller klare sig i konkurrencen med mindre attraktive græsser og ukrudtsarter. Etablering med måtter holder omvendt jorden skorpefri og åben for nedsivning af vand og forebygger dermed erosion, som kan være et problem både i rabatter, men ikke mindst på skrænter. Vilde urter i vejkanten Problemerne med saltbelastning langs veje, parkeringspladser og fortove er velkendte. Dette kan til dels afhjælpes ved at etablere Figur 2. Vilde urter kan anlægges som færdige måtter, plugplanter, ved frøsåning eller ved at kombinere de forskellige metoder, som det er sket her DANSK VEJTIDSSKRIFT
3 Figur 3. Opbygning af diffusionsåben, kørefast, grøn belægning til vejrabatter og parkeringsarealer med begrænset belastning. et bunddække af planter, der fra naturens hånd er salt- og tørketolerante, som det er tilfældet med planter, der findes nær havkyster. Mange af disse arter er tillige lavtvoksende og kan derfor med fordel anvendes i vejrabatter, hvor det er vigtigt at have gode oversigtsforhold uden at skulle foretage mere end højst én slåning pr. år. Men der findes også højere vækster, såsom marehalm og hjælme, som kan benyttes, hvor oversigtsforholdene tillader det, og hvor det måske ligefrem kan være hensigtsmæssigt at markere en grænse mellem fx en kørebane og en cykelsti. Nogle vejkanter og skrænter vil med fordel kunne anlægges, erstattes eller suppleres af en mere naturlig og varieret urteog græsvegetation. Præfabrikerede engmåtter Der findes forskellige slags engvegetation i måtter med artssammensætninger tilpasset de aktuelle fugtigheds-, lys-skygge- og saltforhold. Det anbefales som start at skrælle den eksisterende græstørv og/eller det øverste muldlag af og så vidt muligt fjerne eventuelt rodukrudt. Dernæst udlægges for en spirehæmmende ukrudtsdug og oven på denne igen et lag jord eller skærver, som passer til den ønskede engflora, jf. fig. 1. Den skal derfor i de fleste tilfælde være næringsfattig. Anlæg med færdige måtter er den hurtigste og sikreste løsning. Normal- og tøreng skal kun slås en enkelt gang om året, nemlig efter blomstring og frøsætning sidst på sommeren og den salttålende eng, som er helt uden græsser, behøver i almindelighed slet ingen slåning. Det er altid vigtigt at fjerne det afslåede plantemateriale, så der ikke Figur 4. Armerede græsrabatter er slidstærke og holder sig grønnere end ubeskyttet græs. Figur 5. Opbygning af beplantning med stenurter (på latin sedum) i terræn. Opbygningen skal være meget tør for ikke at springe i græs. sker en unødig humus- og næringsstofberigelse af arealet, som kan føre til, at græsser og mælkebøtter begunstiges og bliver altdominerende på sigt. Plugplanter Eng- og blomstervegetation kan også anlægges med udplantning af såkaldte plugplanter. Det tager længere tid både at plante til og efterfølgende at få til at dække end ved at bruge måtter. Derimod kan man med udgangspunkt i et sortiment på godt 250 fortrinsvis vildt og naturligt forekommende plantearter sammensætte et ganske naturnært urtebunddække efter eget ønske, dog tilpasset de lokale vækstforhold, jf. tabel 1. Frøsåning Plantning af plugplanter er igen både hurtigere og betydeligt sikrere end den tredje mere konventionelle og velkendte metode, frøsåning, hvor man aldrig helt kan vide, i hvilken grad de ønskede urter får fat. I nogle situationer, særligt på større arealer, kan man overveje at kombinere de forskellige metoder. Frø af flerårige planter giver først anledning til blomstring i anden vækstsæson efter frøspiring, mens plugplanter og engmåtter vil blomstre allerede i den første sæson, efter de er anlagt. Kørefast, præfabrikeret græsarmering På befærdede arealer, hvor man ønsker vegetation, er det nødvendigt at beskytte eller armere planternes vækstpunkter. Det kan være i rabatter, hvor bilister ofte holder ind til siden for at orientere sig eller sætte medpassagerer af. Eller det kan være på grønne parkeringspladser, indkørsler og brandveje, hvor man med græsarmering ønsker at opnå et grønt præg og en diffusionsåben overflade. På grund af sliddet fra kørende trafik og fodgængere samt skyggen fra parkerede biler kan det være vanskeligt at etablere grønne køreflader, gangstier og parkeringsarealer ved såning i den armerede jord på stedet. Dertil kommer, at pladerne ofte bliver overfyldt med jord, så græssets vækstpunkter kommer op over armeringens plastkant og dermed ikke opnår den tilsigtede beskyttelse. Med lave tørke- og salttålende græsser præfabrikeret i armeringsriste af sort genbrugsplast såkaldte Pelle-plader vil man have betydeligt bedre chancer for at opnå det ønskede udtryk på de kørefaste arealer, der ud over selve trafikbelastningen også skal kunne modstå sliddet fra fejning og snerydning. Bunddække med stenurter (Sedum) Et mere tørketålende bunddække kan opnås med sedummåtter, som indeholder fem arter lave, stenurter, Sedum. De er primært beregnet til bevoksning af tagflader, blandt andet fordi de aldrig skal slås. For at stenurterne skal kunne klare sig i konkurrence med græs mv. på jorden, hvor ukrudtstrykket generelt er større, skal voksestedet være meget tørt, ja periodevis hvert år tørre helt ud. Dette kan med de rigtige drænopbygninger opnås på de fleste tage, hvor der ikke stiger fugt op nedefra som det er tilfældet på jorden. Dertil kommer at tage, alt andet lige som oftest ligger sol- og vindeksponeret. Såfremt man alligevel ønsker at anlægge sedum i terræn må det ske på et solrigt, meget tørt og veldrænet underlag, som bedst opbygges med mindst 15 cm vaskede skærver, oven på hvilke der lægges en perforeret plastfolie, hvor regnvand kan sive ned og bort, men hvor vand fra den underliggende jord ikke kan fordampe op i måtterne, jf. fig. 3. Endvidere bør det ske i en vis afstand fra kørebanen, jf. tabel 1 og fig. 4. af hensyn til stenurternes begrænsede salttolerance, og fordi de hverken tåler overkørsel eller nævneværdig gangtrafik DANSK VEJTIDSSKRIFT 55
4 Tabel 2. Anbefalede afstande til kørebane ved anlæg af sedumvegetation afhængig af fart og trafiktæthed. Vegetation til regnvandsbassiner og -kanaler Nygravede regnvandsbassiner ligner ofte et granathul i lang tid, men ved at anlægge vand- og bredvegetation i måtter langs kanterne kan man straks etablere et vådområde, som ser naturligt og veletableret ud og som også hurtigere kommer i biologisk balance. Færdig bredvegetation kan være den eneste teknisk og æstetisk acceptable løsning på erosionsproblemer fra vandstrømninger og bølger, græsning eller slid fra parkænder og mennesker, som fodrer disse. Bredmåtter og -ruller findes i artssammensætninger, der er tilpasset forskellige voksesteders vandstand og strømforhold, nærings-, salt- og lysforhold samt græsningstryk. Der kan suppleres med store udplantningsplanter i form af såkaldte maxiplugplanter, som er etableret i kokosfiber, der sammen med et kraftigt rodnet danner så stabil en klump, at planterne kan plantes ud og etableres mellem sten langs bredder med selv ret kraftig vandføring. Plugplanter, men ikke mindst bredmåtter og de mindre bredruller er særdeles egnede til nyanlæg af damme og vandløb, hvor jordbunden ikke i sig selv er tilstrækkelig tæt til at holde på vandet, og der derfor må udlægges en gummidug som bundsikring. Måtter og ruller kan sammen med naturrunde sten holde den nødvendige gummidug fast rundt langs kanten og samtidig skjule den. Livredning af vej- og gadetræer Træer langs gader og veje har ofte vanskelige vilkår på grund af saltbelastning og dårlige vækstforhold som følge af dårlige jordbundsforhold og befæstelse langt ind over rodvolumenet. For at styrke og forlænge levetiden for veletablerede og markante træer kan man udskifte jorden i de øverste jordlag af rodnettet på eksisterende træer, der mistrives, men som efter udskiftning kan bringes på fode igen. Den eksisterende dårlige og ofte kompakterede jord fjernes ved hjælp af trykluft og en vakuumsugeteknik og udskiftes med skeletjord med en vedvarende, mere åben og rodvenlig struktur. Dernæst skal det størst mulige område omkring stammen, gerne i hele drypzonen, holdes diffusionsåbent for vand og luft ved etablering af tæt bunddække, i form af staudemåtter eller tilplantning med plugplanter. Såfremt der vil forekomme kørsel, parkering eller megen gangtrafik tæt på træet må græs eller singels anlægges med armering, som beskrevet ovenfor. Beplantning af støjskærme og lygtepæle Brug af klatreplanter langs vejanlæg kendes primært fra beplantning af støjskærme, men kan også tænkes anvendt på spunsvægge og broer for at indpasse dem i det omgivende landskab eller forebygge graffiti. I fagkredse er der stigende erkendelse af, at den mest hensigtsmæssige og plejeekstensive anlægsløsning består i at benytte klatre- og slyngplanter uden hæfterødder, som derfor kræver espalier for at kunne holde sig oprette langs, men samtidig fri af facader og andre bygningsdele. Der fås i dag meget gedigne wire-systemer i rustfrit stål, som monteres ca. 10 cm ud fra facaden. Det anbefales at afholde sig fra vandrette wirer for at undgå, at der klatres i dem og fordi planterne ikke af sig selv vil kunne springe fra en vandret wire til den næste. Dette espaliersystem findes også i en dobbeltradet version til kontrolleret vækst af slyngplanter i lygtepæle som et interessant alternativ til vejtræer, idet klatreplanter hverken har træernes omfangsrige rodnet eller kroneomfang. Økodukter Herhjemme findes endnu kun få økodukter eller faunapassager, dvs. broer der primært er anlagt som spredningskorridorer for både større og mindre dyr. Broen skal derfor bevokses med træer og buske som i det omgivende landskab, hvilket kan være problematisk, fordi jorddybden vil være begrænset af en vis byggehøjde og vægtbelastning. Her kan man med fordel benytte stenuld, såkaldt Grodan, som vandreservoir. Vægten af det nødvendige vækstlaget kan derved reduceres fra kg/m 2 til kg/m 2 og højden fra 1,3 meter til 0,82 meter, og vel at mærke uden at skulle anlægge kunstvandingssystemer. Figur 6. Korrekt anlagt rundkørsel med mos-sedum måtter i passende afstand fra kørebanen. Fordele med præfabrikerede vegetationsmåtter Med de her beskrevne vegetationstekniske metoder kan man dels løse en række tekniske og miljømæssige problemer, dels DANSK VEJTIDSSKRIFT
5 anlægge vegetation, hvor det normalt er vanskeligt eller forbundet med en stor arbejdsindsats og usikkerhed at opnå den ønskede bevoksning. Det gælder både under selve plantningen og igennem den efterfølgende etableringsfase, der kan strække sig over flere vækstsæsoner. På udsatte steder kan det være svært at etablere holdbar og varig vegetation med udplantning af enkeltplanter, der bukker under for ukrudtstryk, tørke, saltpåvirkning, trafik eller erosion. Her kan de præfabrikerede vegetationsmåtter med deres basis af natur- eller kunstfibre give muligheder og i nogle tilfælde måske være den eneste mulighed for at få etableret et tæt og holdbart vegetationsdække. I andre tilfælde handler valg af løsning om tid og etableringssikkerhed. Hvem har ikke haft ønsket om at ville dække et areal med en tæt bevoksning med det samme eller inden for en kort tidsfrist? Eller været i den situation, at man ikke fik foretaget den nødvendige opfølgning, så det hele groede til i ukrudt, eller at problemerne med jordkomprimering og erosion fortsatte. Endelig kan de planlægnings- og budgetmæssige forhold spille ind. Er de økonomiske rammer til rådighed i forbindelse med et anlægsarbejde, hvorimod det fremtidige driftsbudget er begrænset eller usikkert, kan færdigetableret vegetation også være den rigtige løsning. Med forbudet mod kemisk ukrudtsbekæmpelse vil totaløkonomien i stigende omfang begunstige anlægsløsninger, hvor det løbende behov for en driftsindsats mod ukrudt begrænses mest muligt. Figur 7. Nyanlagt bredmåtte i regnvandsbassin nær Øresundsbroen. Figur 8. Bredmåtter fås i op til 5 meters længde DANSK VEJTIDSSKRIFT 57
Varieret vejmiljø med vild vegetation
og Varieret vejmiljø med vild vegetation Målrettet brug aflave, tørke- og salttålende urter kan give både miliøtekniske, landskabsæstetiske, driftsøkonomiske og måske endda trafiksikkerhedsmæssige fordele.
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereGræsslåningselementer
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter
Læs mereForslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt i rundkørslerne
Til Odsherred Kommune Att. Lars Jespersen Hunstruphus den 24. juli 2017 Forslag til landskabelig indretning af 6 rundkørsler langs rute 21 samt opfølgende pleje. Velkomst til Geopark Odsherred året rundt
Læs mereARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN
ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN GRÆS- OG AREAL ARMERING BLOKKENE MED EKSTREM BELASTNINGSKAPASITET OG NATURLIG DRÆNING BY BANG græs og areal armering lever fuld ud op til kravene
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereNatur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.
Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en
Læs mereTreebox. Bedre liv til rødderne
Treebox Bedre liv til rødderne lantehul lantehullet er det vigtigste element i en træplantning. Rødderne skal have mulighed for at brede sig i alle retninger, vandret og radiært bort fra rodhalsen. lantehullets
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereENREGIS/Eco TreeBox-System Bedre liv til rødderne
Bedre liv til rødderne Træer i belægning Træer i belægninger har aldrig haft de bedste vækstforhold. Oftest er de plantet i et minimum af plantesubstrat og omgivet af komprimeret bærelag. Der er blevet
Læs mereStaudemåtter. mindre udsat for vandalisering og færdsel.
116 r Komplet jorddække fra dag ét Veg Techs færdige måtter med bunddækkende arter af stauder giver et tæt grønt bed umiddelbart efter anlæg. De færdigudvoksede planter holder frøukrudt nede, så arealet
Læs mereAnlægsgartnerens. plejehåndbog
Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.
Læs mereTilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.
1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag
Læs mereGrønne facader, P-huse Næstved Station, Kæhlersvej og Grønvej
Grønne facader, P-huse Næstved Station, Kæhlersvej og Grønvej Beskrivelse af området: Beplantning af vægge og grønne arealer i forbindelse med de 2 nye p-hus på henholdsvis Grønvej og Kæhlersvej. Grønvej
Læs mereNotat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej
Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mereICOPAL Grønne tage. Det levende tag
ICOPAL Grønne tage Det levende tag 2 ICOPAL Grønne tage Smukke, levende tage I Norden er land- og fritidshuse i århundreder blevet opført med beplantning på tagene i form af især græstørvstage. Og herfra
Læs mereNye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT
VEJLEDNING TIL PLANTNING AF NYE TRÆER VESTERVANG EJERFORENING FEBRUAR 2017 Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT Latinsk navn Dansk navn Blad Højde Vækst Vokseplads Bemærkning Fraxinus
Læs mereMilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab
MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk
Læs mereDe blå-grønne, rekreative oaser
De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.
Læs mereANLÆG PARK & BYRUM ADGANGSKONTROL /SECURITY G9 UDVENTAR TOLDBODGADE 96 8930 RANDERS NØ 7023 2999 WWW.G9.DK
G9 BIO GITTER - AREAL- OG GRÆSARMERING Anbefalet anvendelse Armeringsstyrke 1-5 med 5 som stærkeste armering BIO GITTER - 35 MM BIO GITTER 50 MM BIO-GITTER G BIO GITTER 2000 BIO GITTER ON-TOP Jævnt areal
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs mere2. Hvor bor du? 3. Hvordan oplever du niveauet for snerydning og saltning på kommunale veje og stier i dit lokalområde?
1 2. Hvor bor du? 3. Hvordan oplever du niveauet for snerydning og saltning på kommunale veje og stier i dit lokalområde? 4.. Hvordan oplever du niveauet for de forskellige fortovsbelægninger? 5. Hvordan
Læs mereElementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012
BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereNyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nyt redskab i driftsstyringen Brug af det nye beskrivelsessystem Christian Philip Kjøller Dias 1 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Indhold Udvikling
Læs mereDit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek
Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereNOTAT TRÆER I MIDTBYEN. Rev
NOTAT TRÆER I MIDTBYEN 1 Baggrund Der er stor opmærksomhed på træerne i Fredericia og særligt på træerne i bymidten. Mange af træerne er efterhånden gamle, og der opleves derfor forskellige udfordringer
Læs mereNCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden
NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mere2. Hvor bor du? 3. Hvordan oplever du niveauet for snerydning og saltning på kommunale veje og stier i dit lokalområde?
1 2. Hvor bor du? 3. Hvordan oplever du niveauet for snerydning og saltning på kommunale veje og stier i dit lokalområde? 4.. Hvordan oplever du niveauet for de forskellige fortovsbelægninger? 5. Hvordan
Læs mereHVOR ER VI I ARBEJDET
NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten
Læs mereODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter
ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget 24-6- 2014 Dokument nr. : 2014-71464 Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold...
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:
Læs mereAnvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen
Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på
Læs mereInstruktioner til spor
Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...
Læs mereGræs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte
Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der
Læs mereTagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje
Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs meretavler og vejinventar kan ses af trafikanterne, vegetation ikke hænger ud og er til gene for trafiksikkerheden,
TEKNISK FORVALTNING Drifts- og Anlægsafdelingen Standard for pleje af græsarealer langs veje i Thisted Kommune Standarden omhandler vedligehold af vejarealer, som ikke tjener som færdselsareal, det vil
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN
FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereTERRÆNÆNDRINGER URBANlab
TERRÆNÆNDRINGER Terrænet bygger op mod det nye Akuthus og skærmer mod indkig til funktionerne omkring operationsafsnittet. Terrænets udformning er også med til at dække gaslageret mod nord og skaber et
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereAreal- og terræn armering Opbygning og sikring af terræn
Areal- og terræn armering og sikring af terræn Natur- og gangstier Sikring af terræn m. tung trafik Sikring af terræn m. personvognstrafik Parkeringgspladser Festival og camping pladser Ridebaner ECO armering
Læs mereIdéer til nye parkeringspladser til Farum Station herunder vurdering af mulighed for ny parkeringsplads syd for Farum Station
22. februar 2018 Idéer til nye parkeringspladser til Farum Station herunder vurdering af mulighed for ny parkeringsplads syd for Farum Station Baggrund Der er ønske om at udvide antallet af p-pladser for
Læs mereUlrik Reeh, direktør, ph.d.
Den bæredygtige, tætte og grønne by Ulrik Reeh, direktør, ph.d. Vegetation og teknik i forening Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning Lokal regnvandshåndtering
Læs merePAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune
PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs mereNyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:
Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs merePILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg
PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens
Læs mereDanmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed
Phønix Tag Fyn A/S. Langagergyden 1. Nr. Lyndelse. 5792 Årslev. Tlf.: 65 90 13 17. Fax: 65 90 17 41. fyn@phonixtag.dk. phonixtag.dk Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn din garanti
Læs mereBilag 4 UDBUDSKONTROLPLAN
Bilag 4 UDBUDSKONTROLPLAN Udbudskonplan Renhold : 1 SAB 3.3.3 Renhold af befæste arealer Kørebaner og bef. rabatter 2 SAB 3.3.3 Kommunale fortove, befæste heller, spærreflar, busholpladser, sivejstilslut%
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereStrategi for Vejtræer
Strategi for Vejtræer 2013 1 Ønske om at bevare kulturlandskabet 1.1 Historisk kulturelt blik på alléer og øvrige vejtræer Alléer og store markante vejtræer giver landskabet et udtryk, der minder mange
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereRegnvand er en ressource
Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning
Læs mereAnlægsgartner Hegn Naturpleje
Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereNotat. Begrønning af letbanens tracé. Hovedstadens Letbane. Gladsaxe Kommune. Kopi til: Dato:
Notat Emne: Fra: Til: Begrønning af letbanens tracé Hovedstadens Letbane Gladsaxe Kommune Kopi til: Dato: 2015-06-12 Dette papir har til formål at understøtte Gladsaxe Kommunes videre overvejelser om begrønning
Læs mereRETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING
RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING www.kk.dk/vejpladspark FORORD Denne folder er en sammenfatning af de gældende retningslinjer for opsætning af cykelstativer i Københavns Kommune. Folderen
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereElementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med
Læs mereTM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 22. februar 2018 TM3 Cykelsti og afskærmning mod vej i skybrudsprojektet på overfladen af Strandboulevarden Den røde markering viser strækningen
Læs mereStrategi for Vejtræer
Strategi for Vejtræer 2013 Formateret: Mellemrum Før: 24 pkt., Flere niveauer + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,76
Læs mereGræs. Brugsplæne. Referencebilleder:
Græs Brugsplæne Brugsplæner findes i haver, parker og boligområder, og kan anvendes til ophold, leg og boldspil. Brugsplæner har typisk stor slidstyrke og brugsværdi. Brugsplæner er ensartede i deres udtryk
Læs mereStaghøjvej 3-5, 6630 Rødding
TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 23-02-2015 Sagsnr.: 12/13709 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Forslag til kendelse
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereStærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass
Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereGRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?
18/12/2018 GRØNNE TAGE Kraftige regnskyl, der giver oversvømmelse og bekostelige skader i byerne, er blevet et almindeligt syn de seneste år. Grønne tage med Leca letklinker kan afhjælpe problemet ved
Læs mereTM35 Begrønning flere træer i København
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling
Læs mereFrodige uderum ved stier og huse
Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende
Læs mere