PRESSEMEDDELELSE. Komtessens Konkylier

Transkript

1 1/3 PRESSEMEDDELELSE Komtessens Konkylier Med støtte fra Kulturstyrelsen har Gammel Estrup Herregårdsmuseet erhvervet en stor og sjælden konkyliesamling fra 1800-tallet. Men hvad skal et herregårdsmuseum dog med konkylier? Randersvej Auning Danmark T F post@gammelestrup.dk Da museet i det tidlige forår fandt ud af, at en omfattende konkyliesamling var til salg hos en dansk antikvitetshandler, vakte det betydelig nysgerrighed. Årsagen var, at museet i forbindelse med et større restaurerings- og nyindretningsprojekt netop ledte efter konkylier, der kunne gøre det ud for en nu for længst forsvundet samling, der i begyndelsen af 1800-tallet havde tilhørt Jørgen greve Scheel ( ) til Gammel Estrup. Nysgerrighed blev til glæde, da samlingens provinens viste sig at være både interessant og veldokumenteret; den stammede fra herregården Hvedholm på Sydfyn, og som en smuk sløjfe på historien, var dén Caroline Louise komtesse Bille-Brahe-Selby, til Dalkildegård, der i 1877 blot 10 år gammel grundlagde samlingen, en efterkommer af Henrik Bille- Brahe( ), hvis datter Christiane Mette Bille Brahe i 1790 ægtede netop Jørgen Scheel til Gammel Estrup. Selv om langt de fleste af grevens ejendele i dag ikke længere lader sig spore, så får vi ved læsning af optegnelser over hans indbo fra 1814 et levende billede af, hvordan han havde indrettet sig. I stuer og sale nævnes moderne møbler med forskellige prydelser, i kamrene senge, skabe og kommoder mm. Og i tilgift til de store mængder linned og porcelæn - som altid nævnes i ældre optegnelser - så støder vi nu også for eksempel på et blomsterbord og kasser med legetøj; små spor, der røber, at romantikkens dyrkelse af naturen såvel som barndommen begynder at gøre sig gældende

2 2/3 i indretningen af herskabelige hjem, fortæller museumsinspektør Klaus Højbjerg. At det i optegnelserne også nævnes, at greven ejede en anseelig samling konkylier vidner ligeledes om datidens værdsættelse af naturen; konkylierne med deres mange forskellige former lod sig på den ene side analysere, systematisere og organisere af en menneskelig fornuft, på den anden side lod de sig også nydes som eksempler på naturens iboende stræben efter æstetisk form: Skønhed og videnskab hang ved indgangen til det 19. århundrede stadig naturligt sammen. Da vi skulle i gang med at restaurere og indrette en række 1800-tals interiører her på Gammel Estrup, så fik vi den ide, at forsøge at genskabe Jørgen Scheels arbejdsværelse på basis af de optegnelser over inventar og indretning, som vi har fra Flere værelser rummede genstande af teknisk eller naturvidenskabelig art, men navnlig det nu forsvundne bibliotek på Scheel, må nærmest beskrives som en hybrid mellem et bibliotek, et arbejdsværelse, et raritetskabinet og et laboratorium. Det var også her grevens konkyliesamling fandtes. At en konkyliesamling findes midt mellem barometre, termometre, mikroskoper, kikkerter, måleredskaber og tusindvis af bøger var der i datiden ikke noget bemærkelsesværdigt ved: I samme rum nævnes også kinesiske tøfler, japanske sko, et par pistoler, en mængde voksfrugter, dyrefigurer og musikinstrumenter. Op gennem 1800-tallet strammes systematikken blandt både samlere og museumsfolk, og det festlige sammensurium, som man har kunnet møde i flere af Jørgens gemakker og som man nu altså kan genopleve på Gammel Estrup gik af mode. Nu specialiserede en seriøs samler sig, og tidens fremmeste mænd blev efterhånden eksperterne, der arbejdede med et afgrænset felt; ikke universelt dannede bohemer, forklarer museumsinspektør Klaus Højbjerg. For museet har det været indlysende at konkylierne er et element, der kunne åbne de besøgendes øjne både for en svunden tidsånd og et overset aspekt ved den danske herregårdskultur. Og at museet i den forbindelse fik en håndsrækning fra Kulturstyrelsen var afgørende. Sælger havde opgivet at afsætte samlingen herhjemme og vurderede, at tiden var moden enten til at forsøge sig med at sælge samlingen gennem et af de store internationale auktionshuse, eller ganske enkelt splitte den op, således at de mest prangende konkylier kunne sælges til for eksempel udsmykning af hotellobbyer og lignende.

3 3/3 På museet glæder man sig selvfølgelig over, at det ikke gik sådan, og at mange tusinde besøgende nu kan få glæde af at opleve komtessens konkylier i det farverige Grevens Arbejdsværelse på Gammel Estrup. Museet håber, at mange vil lægge vejen forbi, for at stifte bekendtskab med det tidlige 1800-tals vidtfavnende dannelseskultur, som den udfoldede sig på herregårdene. For yderligere information om samlingen og det projekt i forbindelse med hvilket samlingen er blevet anskaffet kontakt museumsinspektør Klaus Højbjerg på kh@gammelestrup.dk eller Telefon: De bedste hilsener Gammel Estrup Herregårdsmuseet Grevens Arbejdsværelse står, som det kunne have gjort for 200 år siden, da Jørgen greve Scheel ejede herregården. Han havde som den øvrige europæiske elite i perioden en stor interesse i videnskab. På bogreolen og i vitrineskabet anes nogle af de mange konkylier som museet for nylig har erhvervet. Foto: Gammel Estrup Herregårdsmuseet

4 4/3

5 5/3

6 6/3 Fakta om Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Efter mere end 600 år i samme families eje blev herregården i 1926 solgt, og Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum blev oprettet i Gammel Estrups hovedbygning i Museet hedder i dag Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og er en selvejende institution. Museets opgave er at bevare herregårdshovedbygningen på Gammel Estrup med dens oprindelige udsmykning gennem tiderne og anvende en passende del af den til en samling, der viser herregårdskulturen, især i Jylland, i størst muligt omfang ved Gammel Estrups eget gamle inventar. Museet kan perspektivere sit ansvarsområde nationalt og internationalt. Denne samling skal være tilgængelig for offentligheden og til rådighed for forskningen. Gammel Estrup Herregårdmuseet beskæftiger sig i det daglige med de danske herregårde og alt hvad dertil hører af indretningskultur, malerkunst, møbler, herskab og tjenestefolk, iskældre, alléer, skove, marker og kulturlandskab mm. Gammel Estrup er hjemsted for Dansk Center for Herregårdsforskning, som drives i et samarbejde mellem Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus. Museets største formidlingssatsninger er 1700-talsdage i juni måned og juleaktiviteter i forbindelse med udstillingen Jul for herskab og tjenestefolk. Gennemsnitligt er besøgstallet på om året, heraf ca fra udlandet. Der er åbent hele året bortset fra 24. december-31. januar samt mandage i vinterperioden. Gammel Estrup Herregårdsmuseets Netværk blev stiftet i 2006 og har 80 medlemmer, der yder en frivillig indsats i forbindelse med museets mange, årlige formidlingsaktiviteter. Personalet består af personer, der har deres daglige gang på museet, heraf er 4 faguddannede akademikere fordelt på 1 direktør, 2 museumsinspektører og 1 faglig sekretær på Dansk Center for Herregårdsforskning. Museumsdirektør Britta Andersen har ansvaret for den daglige ledelse. For mere information tjek eller kontakt museet på Telefon: eller post@gammelestrup.dk.