Nyhedsbrev. Nr årgang november Efterår og foreningens 10.år. af Helle Christiansen

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr årgang november 2012 Foto: Helle Christiansen Efterår og foreningens 10.år. af Helle Christiansen Her i november er det 10 år siden, vi holdt den stiftende generalforsamling i vores forening. Det vil vi fejre hos Katja med en kage hest søndag d. 11. november, hvor vi håber at se mange af jer! Ellers har vi haft mange spændende arrangementer i løbet af året og har haft den glæde at hilse på mange både nye og gamle medlemmer. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrev, der er blevet det største, vi nogensinde har lavet. Du vil også kunne læse om medlemmers deltagelse i arrangementer udenfor vores foreningsregi. Det vil forhåbentlig give inspiration til endnu flere sjove timer sammen med vores dejlige heste. 1

2 Arrangementer i 2012/ november 2012 Kombineret sadelpudsning/byttedag og fejring af foreningens 10-års fødselsdag Har du en sadel og/eller et hovedtøj, der trænger til at blive pudset? Har du nogle hesteting, du aldrig får brugt? Så kom og hyg dig sammen med foreningens andre medlemmer, imens vi ordner lædertøjet eller sælger/bytter af vores overskudslager. Dagen starter kl. 11 og foregår hos Katja. For adresse se under fanen "Bestyrelse,...". Husk madpakken. I anledningen af foreningens 10-års fødselsdag 2 dage senere vil der blive serveret "kagehest". Du må gerne tilmelde dig til Helle formand, så vi ved, hvor mange der kommer. Tilmelding senest d. 4/ december 2012 Vintersolhverv Årets sidste vikingemarked afholdes på Fyrkat kl Vi plejer at give trækketure på vores vikingeheste. Evt. fortjeneste går i egen lomme, til gengæld gives der ikke kørselstilskud til dette arrangement. Det er et rigtig hyggeligt marked, der afsluttes med samling omkring bålet, hvor vintersolhvervsverset fremsiges. Der er gratis suppe/stuvning fra Lindholm Høje Cafeen, men husk din egen ske og tallerken. Har du lyst til at deltage, så meld dig til senest d. 15. november til Helle formand. 20. januar 2013 Videohygge Vi hygger os med en god hestevideo. Hyggen starter kl. 13:47 (bestyrelsen havde lidt problemer med at blive enige om starttidspunktet, så dette skæve tal blev kompromiset :) ) hos Mette Grønlund. Tilmelding til Mette. 1. Februar 2013 Generalforsamling Nærmere informationer følger senere april 2013 Kompedalweekend Vi mødes i Kompedal ved 11-tiden om lørdagen og rejser derfra dagen efter ved 16-tiden. Foreningen sørger for at medbringe fælles hegn til hestene og mad til de tobenede. Mad til de firbenede bedes deltagerne selv tage med. Hver deltager bedes medbringe et viskestykke og en karklud. Tallerkner og bestik findes på lejren. Medbring også selv lagen, dyne/sovepose, håndklæder og toiletgrej og det, du skal bruge til hesten. For kørselsvejledning og billeder af lejren, se Har du ikke fået tilmeldt dig endnu, så kan det stadig nås. 12. maj 2013 Den årlige lagkagetur Nærmere informationer følger senere. Foto: Katja Arkesteijn 2

3 Siden sidst Filmaften Af Katja Arkesteijn Hidalgo film. I år havde vi valgt at se Hidalgo her hos mig. Som så ofte startede det med, at vi gik ud og så lidt på hestene og snakkede om, hvordan det gik med dem. Så var det tid til film, ja det vil sige, lige så meget kom det til at gå ud på at spise boller, chokolade og drikke the, og se efter en pony til min nabo på nettet (som senere blev købt og opstaldet hos os, sjovt nok). Vi havde en rigtig hyggelig dag, og det endte med, at Linda måtte låne filmen med hjem, så hun kunne få hele sammenhængen med, det er jo lidt svært, når man hele tiden skal snakke om verdenssituationen samtidig med. Men en go film må man ellers sige, den kan godt anbefales. Generalforsamling 2012 Bestyrelsens beretning for 2011 Af Helle Frank Skall Det er ikke til at forstå det, men endnu et år er gået, siden vi sidst holdt vores generalforsamling. I år skulle der ske noget nyt, så denne gang befinder vi os i Theater-Restauranten. Den gratis spisning for foreningens medlemmer har vi dog holdt fast i. Igen må vi konstatere, at generalforsamlingen er vores mest besøgte arrangement. Vi har haft en del forskellige arrangementer i løbet af året. Disse vil fremgå af årets arrangementsliste, der sammen med denne beretning vil blive trykt i nyhedsbrevet. Den 9. februar foregik årets første arrangement hos Katja, hvor vi var en flok, der så dejlige billeder fra Sagaøen og samtidig fik os en god snak. Der var rigtig mange dejlige billeder fra Katjas ture til Island, og vi var da et par stykker, som blev mere og mere trætte af, at vi endnu ikke kunne sige, at vi selv har været der. 1½ uge senere blev det tid til årets generalforsamling, der blev afholdt på Restaurant Kina-Bakken. Det bliver spændende at se, om Theater-Restaurantens mad kan leve op til buffeten i Kina-Bakken, men det finder vi jo ud af, inden der er gået lang tid. Årets første arrangement med levende heste foregik i april og var et Horsemanshipkursus. Det var rigtig hyggeligt. Mens vi skiftevis fik undervisning af en meget kompetent lærer, hyggede vi os omkring bålet, hvor vi også sluttede af med en gang suppe. En af vores nyere traditioner løb af stablen 1. maj, nemlig årets lagkagetur. Vi mødtes i Arden med både isheste og jernheste. Nogle red, mens andre cyklede til Mosskovpavillonen, hvor vi nød dejlig æblekage og varm kakao mums! I slutningen af maj havde vi planlagt en weekendtur til Silkeborg, men datoen var åbenbart ikke så heldig valgt, da der kom en masse andre arrangementer i vejen, der gjorde, at kun ganske få af foreningens medlemmer kunne deltage. Så vi endte med at aflyse turen. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, for i stedet blev det til en ridetur om søndagen til Boldrup Museum. I juni blev HMS-kurset gentaget med stor succes. Senere samme måned befolkede vi Fyrkat i en weekend. Det var rigtig hyggeligt. Publikum satte bl.a. stor pris på Michaels vikingesuppe, så stor, at en svensk turist, som mente, at hans suppe var bedre end hvad, hotel Amerikas køkken formåede, endte med at sende Fyrkat et A4 foto visende Michael i gang ved bålet, som tak. I august deltog vi som sædvanligt i vikingemarkedet på Sildehagen. Lørdag red vi gennem gågaden sammen med krigerfolkene, for at gøre reklame for markedet. Der blev givet rigtig mange trækketure, og hestebadning i fjorden blev det også til. Disse to vikingerelaterede arrangementer indbragte i alt kr til foreningen, og det er bl.a. disse penge, der gør, at vi kan tilbyde gratis mad til generalforsamlingen og gratis traktement til lagkageturen. Jeg vil i den forbindelse nævne, at vi har lavet en forhåndsreservering til befolkning af Fyrkat d juni i år. Inden vi laver en bindende kontrakt med Fyrkat bliver vi dog nødt til at være 100 % sikre på, at vi har nogle, der vil deltage med heste, der kan give trækketure. Har du ikke en hest, som du kan deltage med, er du dog stadig yderst velkommen. Jo flere vi er, jo hyggeligere er det. Og det plejer faktisk at være rigtig hyggeligt. 3

4 I september gentog vi den dejlige ridetur til Boldrup museum, og i oktober havde vi en ridetur i Rold skov og Rebild bakker. Efter sommerens dejlige rideture var det tid til at få ordnet seletøjet, så en gruppe mødtes sidst i oktober for at klare det. I november gik der mere læder i det i årets sidste arrangement. Foreningen investerede i forskelligt læderværktøj, og en gruppe samledes for at starte på at lave sadeltasker. Vi håber, at vi kan se, hvad anstrengelserne har ført til, når vi har fælles rideture her i løbet af For at vi kan have en levende forening, er det vigtigt med nogle arrangementer, som medlemmerne vil deltage i. Bestyrelsen vil derfor gerne opfordre jer alle til at komme med idéer til, hvad I kunne tænke jer. I løbet af året har bestyrelsen afholdt 7 bestyrelsesmøder og udsendt 1 nyhedsbrev. Vi vil gerne opfordre jer alle til at sende indlæg, billeder og lignende til nyhedsbrevet. På sidste generalforsamling blev der ytret ønske om en klubjakke med foreningens logo på. Bestyrelsen har arbejdet på dette, men hvis vi skulle have en ordentlig kvalitetsjakke med et flot logo broderet på, så det kan holde til maskinvask, blev det ret så dyrt. Så projektet blev foreløbig skrinlagt. Jeg vil hermed afslutte beretningen om årets gang på hele bestyrelsens vegne. Men inden jeg lader andre få ordet, er der dog lige en ting mere, vi skal have ordnet. Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi i år vil hædre den af foreningens menige medlemmer, som har været mest aktiv. Derfor vil jeg gerne give denne gave til Ulla, og jeg synes, at vi skal give hende en hånd. Arrangementer i 2011 Fotos: Michael Bjærggaard Skall 9. februar: Videoaften hos Katja 18. februar: Generalforsamling på Restaurant Kina-Bakken 16. april: HMS kursus 1. maj: Lagkagetur (fælles ridetur med traktement) 22. maj: Fælles ridetur hos Linda 12. juni: HMS kursus juni; Weekend på Vikingecenter Fyrkat august: Hobro vikingemarked, Sildehagen 4. september: Fælles ridetur hos Linda 9. oktober: Fælles ridetur i Rold skov og Rebild bakker 30. oktober: Fælles sadelpudsning 13. november: Sadeltaskesyning Rideundervisning Af Helle Frank Skall Foto: Michael Bjerggaard Skall I løbet af foråret og starten af sommeren arrangerede klubben en undervisningsrække bestående af 3 lektioner af ½ time. Klubben sponserede leje af ridehal og deltagerne betalte selv for underviseren. Til at undervise os havde vi Kirstine fra Stutteri Amhøj ved Randers, som en af vores medlemmer havde anbefalet.undervisningen foregik på Ryttergården Ravnkilde. På Ryttergården er der gode forhold til at tilskuere kan følge undervisningen, og der er en rytterstue med diverse spil, hvor eventuelle børn kunne hygge sig, hvis de ikke ville se på undervisningen. Da det var individuel undervisning havde hver rytter mulighed for at få hjælp til præcis det, som man havde behov for. Vi vil 4

5 forsøge at få arrangeret undervisning i løbet af vinteren. Nærmere information om dette vil blive udsendt senere. Lagkagetur 13. maj 2012 Af Helle Christiansen Den efterhånden traditionsrige lagkagetur fandt i år sted d. 13. maj, og som sædvanlig var der først en ridetur i det dejlige område omkring Store Økssø. Skoven er på denne tid allersmukkest med de nyudsprungne bøgetræer, og i år havde vi lokket en enkelt deltager med fra islandshesteforeningen Nøkkvi, der holder til omkring Dollerup Bakker. Midtvejs bød foreningen på både lagkage og æblekage med varm kakao på Mosskovpavillonen. Det var en rigtig god eftermiddag, hvor vi heldigvis også fik set både solen og skoven fra sin bedste side, omend vinden var kold. Foto: Helle Christiansen Foredrag om fodring af heste 24. maj 2012 Af Linda Kragh Sørensen Foto: Nina Larsen Til dette arrangement mødtes vi ude hos Torben, en dejlig mild majaften. Efter at vi havde gået en lille tur rundt og set Torben heste, lavede vi mad på bålet. I dagen anledning var det sponsoreret af foreningen. Vi grillede pølser og lavede de lækreste pandebrød og snobrød, som Michael havde gjort klar til os. Herefter rykkede vi indendørs, og foredraget om korrekt fodring kunne begynde. Vi har fået to nye medlemmer i foreningen, Klaus og Amalie, og som begge er uddannet på landbrugsskole. Og vi var så heldige at Klaus Kastberg havde sagt ja til at holde et lille foredrag for os om fodring af heste - specielt med henblik på den islandske hest. De vidste begge en masse om emnet, så vi sugede viden til os. Det var meget spændende, og vi kom langt omkring. Hvordan man bedst anlægger en ny mark, holder ukrudt nede, hvad er giftigt, og hvor meget græs har vores kære heste egentlig brug for at spise. Vi snakkede om stribegræsning - og at det er bedst, at de kommer på græs om natten og ikke midt på dagen eller om morgenen pga. sukkerstoffet i græsset, da det her er højere. Så det er at foretrække, også hvis man har problemer med forfangenhed. 5

6 Vi snakkede også om tilskudsfoder til om vinteren. Vitaminer og mineraler, hvad har de brug for sommer og vinter. At man hurtigt kommer af med mange penge, når bare der står HEST på posen, og at det er nogle robuste heste, vi har, og som måske slet ikke har så meget brug for alt det tilskudsfodring.. Vi så også nogle fine billeder og forslag til, hvordan man kan dele sin fold op. Ja, vi kom langt omkring. Det var et rigtig godt foredrag også med en god portion humor, så der var ikke noget, som blev tørt at høre på. End ikke tørfoder..ha Ha... Tiden var pludselig gået, men vi kom derfra en del klogere på vores heste. Weekend og Sct. Hans på Fyrkat juni Af Mette Grønlund Når vi befolker museet betaler folk jo entre for at se os. Så vi forventes at være klar kl. 10. Lige præcis på det punkt kom vi lidt utjekket fra start i år. Så da jeg baksede med en hest, som pludselig den dag ikke ville gå ind i traileren, havde jeg en lidt hektisk Michael i telefonen. Klokken var næsten 10, og han var helt alene derude. Ikke så godt! En times tid efter var alle ankommet og i tøjet. Michael havde gang i suppegryden, og formiddagens stress var som blæst bort. De besøgende blev budt velkommen indenfor og fik en snak, og mange takkede ja til tilbuddet om ridetur eller varm suppe. Der er rigtig mange, der begejstret udbryder, at suppen er god overraskende god. (Hvad mon de havde forventet?) Der blev også give mange trækketure. Mest til børn, men også enkelte voksne vovede det. Nogle skal virkelig tage mod til sig Bagefter er de så overstadige over at have klaret det, at deres begejstring ligefrem smitter. Vi snakkede med en del danskere fra forskellige egne af landet, og med italienere, litauere, tyskere, nordmænd og. Det er altid sjovt at møde turisterne, for de er så positive og interesserede. Lørdag aften var det Sct.Hans. Bål havde vi selvfølgelig haft hele dagen, men i aftenens anledning blev bålet båret udenfor. Det holdt i 5 minutter så væltede regnen ned, og vi fortrak i al hast tilbage til huset. Fordelen ved Fyrkat er jo så, at man godt kan have Sct.Hansbål inde i huset. Om aftenen kom mine børn og svigersøn på besøg medbringende en kage og et par flasker rødvin. Begge dele gjorde lykke. Aftenen gik med skrøner og sang. Fantastisk hyggeligt! Søndag var temmelig regnfuld, så der kom ikke så mange besøgende. Personligt nød jeg meget at smutte en tur i skoven med den lille røde hest. Skoven var grøn og hesten glad, så jeg glemte fuldstændigt, at det småregnede. Næste år befolker vi igen Fyrkat. Dato følger senere. Kom med! - Jo flere vi er desto sjovere Vikingemarked august 2012 Af Nina Larsen Fotos: Nina Larsen Vi startede torsdag med at pakke bil og trailer med vores telt og vikingeudstyr og tog derefter ned og rejste telt på den anviste plads nedenfor hestehegnet. Vi fik hilst på en del af dem, der allerede havde slået telt op og sad og hyggede sig! Fredag var vi nede med resten og blev og overnattede! Lørdag vågner jeg altid tidligt, og der var lidt diset men godt vejr! Efter morgenmaden samt madpakkesmøringen på stranden går det løs med at gøre boder klare, og de sidste heste ankommer, inden turen op gennem gågaden og turisterne ankommer. Der bliver altid et værre mylder! Resten af weekenden blev dejlig dog med lidt regn lørdag eftermiddag. Men pyt, hvad gør det, når man søndag aften kl. sent endelig har fået læsset af derhjemme og kan smide sig i sofaen træt, men glad og tænke tilbage på alle de søde turister samt vikinger, man møder på sådan et marked. Så er det alt maset værd. 6

7 Ridetur i Rold skov/rebild bakker d. 25. august Af Helle Christiansen Fotos: Helle frank Skall Vi var tre heste og ryttere, der havde taget mod invitationen til en ridetur i Rebild Bakker. Vi startede ud fra parkeringspladsen nedenfor bakkerne i Rebild og op og ned gik det. Med en hest, der ikke helt forstod, at ned helst skal gå lidt langsomt, og en rytter (mig), der ikke kunne holde balancen, blev det en sjov oplevelse! Vi red gennem Ravnkilden, langs Gravlev Ådal med udsigt til Gravlev Sø, gennem skoven, hvor vi gjorde holdt ved en smuk skovsø og videre nedenfor foden af Rebild Bakker. Mellem får i massevis fik både hesten og jeg nogle værdifulde erfaringer, og vi fik endda lært at springe over en grøft efter en del overtalelser. En skræmmende oplevelse var dog at ryge i et mudderhul halvt oppe af en bakke. Så mærker man de store kræfter, der befinder sig under en, når hesten kæmper for at komme op. Tre en halv time varede turen, og hvert minut var en fantastisk oplevelse, også selvom vi endte med at være våde fra inderst til yderst af en ret så kraftig regnbyge sidst på turen. Vi var trætte og meget tilfredse, da vi vendte næsen hjem. Valkyrie Turen. Af Katja Arkesteijn Her 7. oktober var vi en hel flok, der tog ud til Mette Grønlund for at ride en tur. HELE dagen havde det regnet og blæst, men da vi skulle starte, var det tørvejr, jubii. Mine forventninger var ellers dalet en del, da jeg tænkte, vi skulle ud at svømme i regntøj, men men men blæst og 5 dråber vand, det er da lige til at klare. Turen gik ned over Mettes lækre, utroligt kuperede eng (som landmand er man glad for ikke at skulle pløje sådan en) og videre ind i en skøn skov, med mange fine stier, alt i alt en rigtig dejlig tur. Til sidst hyggede hestene sig på folden, og der var boller og lagkager til os, sikken go dag. Vi blev næsten enige om, at det skulle være en ny tradition. Vi havde også fået to nye medlemmer, som var med på turen, velkommen til jer, vi glæder os til at se mere til jer i fremtiden. Foto: Betina Berggren Jensen 7

8 TREC også med islænder Af Helle Frank Skall Fotos: Michael Bjerggaard Skall Som du måske ved, er der kommet en pendant til Alrid i Dansk Rideforbunds regi. Dette hedder TREC. TREC er en konkurrenceform, som er henvendt til bredden, og som består af tre discipliner: 1) et orienteringsridt, 2) en gangartstest og 3) en forhindringsbane, hvori der er en række øvelser, som skal gennemføres, og som har relation til ting, man møder, når man rider i naturen. Se evt. mere på Danmarks første TREC-stævne løb af stablen d. 5. maj 2012 på Skive Rideklub. Og der deltog også en islænder: Drylla fra Tandal. Jeg var først blevet opmærksom på stævnet få dage før, der var deadline for tilmelding, men tænkte, at det måtte jeg prøve, så jeg skyndte mig at tilmelde os. Og så måtte jeg også lige skynde mig at indmelde mig i en rideklub under DRF, som er kravet for at deltage i TREC. Hverken Drylla eller jeg har før deltaget i et stævne, så det blev vores debut. Desværre kan jeg ikke melde, at vi havde begynderheld, og løb med en placering. Med skam at melde må jeg sige, at vi desværre endte i den totalt modsatte ende, men sjovt var det. Vi startede ud med at ride en afmærket 5 km lang rute i skoven. Vi blev sendt af sted 2 og 2, og det var tilladt at have trækker med, hvis man ønskede det (det benyttede vi os dog ikke af!). Idealtiden var sat til min, hvilket betød, at Drylla og jeg måtte holde en pause et par gange i løbet af ridtet, for ikke at komme for hurtigt frem. Så vi fik det tilpasset så mit ur viste, at der var gået 37 min., da vi red over målstregen. Dernæst videre til gangartstesten, hvor man kunne vælge mellem at ride trav, tölt eller galop frem og frisk skridt tilbage. Galop gav flest point. Denne øvelse tæller 33 % og gik desværre ikke så godt for os. Da vi startede ud, var der en hel gruppe, der drejede af for at ride tilbage til forhindringsbanen, og så mente Drylla, at der skulle hun da med, så hun drejede, og vi røg uden for banen! Og skridten tilbage blev lidt for frisk, så det blev ikke til ret mange point. Forhindringsbanen bestod af flere forskellige øvelser, såsom ridning igennem en smal passage både fremad og ved tilbagetrædning, slalom, få hesten til at stå stille og blive stående, mens man går væk fra den, trækning og ridning gennem en labyrint, sidde op uden at hesten rører sig, og trække over en hæk og en grøft. Labyrinterne var vi rigtig gode til, men der skulle ikke særlig meget til, før man mistede point, så det blev ikke til så mange point ved de andre øvelser. Men det var skægt. Og jeg kan nu prale med, at jeg har den første islænder, der har startet TREC-stævne i Danmark. Siden dette først stævne har jeg deltaget i et stævne i Grenå og to stævner i Hals. Det har alle gangene været rigtig hyggeligt at deltage, og jeg kan kun anbefale det til andre. Og man behøver ikke at være en superrytter for at deltage. Hvis man ikke kan lide at tabe, så kan man bare deltage i et stævne sammen med mig, så er man (næsten) sikker på, at der altid vil være en, der ender længere nede ;) 8

9 Alrid 2012 Af Torben Simonsen Foto: Nökkvi.dk Forhistorie: Det hele startede med, at Nökkvi lavede DM i Alrid. Min gode veninde Anette Ravn, som også er medlem af vores klub, opfordrede mig til at deltage: Det er da lige noget for dig, Torben, sagde hun, - og husk nu og få dig tilmeldt i god tid. Jeg havde dog mine betænkeligheder eller rettere: min kone havde betænkeligheder! Vi var på daværende tidspunkt ikke blevet færdige med den ombygning af køkken og stue, som vi havde påbegyndt tidligere på året, og optræningen til Alrid ville jo nok være lidt mere omfattende end at skulle træne til den årlige Kagetur. Desuden var det efterhånden et stykke tid siden, jeg sidst havde deltaget i en konkurrence samme år, som Berlinmuren faldt, hvis der er nogen, der kan genkalde sig dette. Men jeg besluttede mig dog for at tilmelde mig konkurrencen, dog med et lidt tøvende samtykke fra familiens side. (Om de var kede af at skulle undvære mig, eller om de var nervøse for, at jeg skulle dumme mig, ved jeg ikke.) Men det skulle så vise sig, at der efter mine nøje overvejelser ikke var flere pladser tilbage, men jeg blev sat på venteliste. Herefter fulgte en nervepirrende periode, hvor jeg ikke vidste, om jeg fik mulighed for at deltage eller ej. Pludselig blev der lavet ti pladser mere, og jeg stod nu som nr. fem på listen, og der var ca. én mdr. til start. Nu var jeg næsten sikker på, at der blev en plads. Og ganske rigtig, cirka fjorten dage før konkurrencestart, blev der en plads til mig, og jeg skulle nu vælge den klasse, jeg vil starte i, betale rytter licens mm. Jeg tilmeldte mig klasse to (AL2) uden egentlig at vide, hvad det indebar. Træning: Fra at ride to til tre gange om ugen og så at stille op til Alrid, er to vidt forskellige ting. Da konkurrencen er fem forskellige grene af ridesporten, kræver det lidt forarbejde. I starten var det min hest, Tifills, kondi, der var i fokus. Til distanceridningen skulle han gå med en gennemsnitsfart på 13,5 km/t. Det lød ikke af meget, indtil min datter Emma og jeg tog en lille 9 km. tur. Den skulle have taget 36 min. Men tog godt en time. Da kom erkendelsen: jeg skulle ride dobbelt så hurtigt og dobbelt så langt. I perioden herefter var jeg enten på arbejde, eller så sad jeg på min hest! 9

10 Terrænridningen består af faste forhindringer, og på selve konkurrencedagen er det kun rytteren, som må se forhindringerne før start, ikke hesten. Heldigvis har Arden rideklub lavet en terræn-bane i Rold skov på ca. 14 km, og denne har jeg brugt meget, og Store Økssø blev brugt til vandtræning, da der typisk er vandforhindringer på terræn banen. Så var der lige det med lydighed/ dressur. Det var godt nok lang tid siden, at jeg havde beskæftiget mig med det, så der blev lavet bogstaver til en meget primitiv bane derhjemme, og både hest og rytter svedte mange aftener der. Der skal også vises fire gangarter på en ovalbane til konkurrencen. Det var umiddelbart min overbevisning, at det ikke kunne være svært, men der var gået kuk i gearkassen. Vi havde tøltet for meget, så hvor var trav blevet af? Det gik godt ude i skoven, men da jeg en aften var nede og prøve ovalbanen ved Nökkvi, var den væk. Galoppen var heller ikke noget at skrive hjem om. Jeg kan huske, at jeg var lige ved at melde fra den aften, da jeg tænkte: Det går bare ikke, det her. Den sidste disciplin var hastighed: 200 meter på tid. Dette var en ting, vi kunne - det var faktisk den eneste af de fem konkurrencer, jeg vidste, at vi kunne gennemføre, for Tifill ikke er den langsomste islænder, jeg har set. Vi endte med at være præcis 1 sek. efter den hurtigste hest til Alrid! At jeg er ny udi Alrid kom til udtryk to dage før konkurrencen. Jeg havde fået kendskab til, at der var nogle regler omkring hvilket bid, man kunne stille op med til konkurrencen. Jeg kontaktede Dansk Islænderforbund, og de oplyste, at det var FIPO- reglerne, som var gældende, men opfordrede mig dog til at tage kontakt med konkurrencens dommer for at være på den sikre side. Hun var derimod helt sikker i sin sag: det korrektionsbid, jeg agtede at ride med, var ikke tilladt i AL2 - kun i AL1. Det er de danske særregler, der gælder i Alrid! Så vi havde to dage til at lære at ride på et almindeligt tredelt bid. Selve konkurrencen Fredag d. 14/9 Vi havde fået overnatning hos Anette Ravn, og tak for det! Tifill kom på fold, og jeg tog hen og satte en lille fold op på marken ved siden af stævnepladsen. Der herskede en vis spænding over hele pladsen: arrangørerne havde travlt med at få lavet det sidste, og de tilrejsende ryttere var både spændte og nervøse for, hvad den næste dag vil bringe. Lørdag d. 15/9 Dagen startede med ryttermøde kl. 7:30 ude i skoven, hvor distance- og terrænridningen skulle afholdes. Stemningen var god, for vi var alle opsatte på, at det skulle blive en god dag, hvor man skulle vise alt det, man havde øvet sig på hjemmefra. Vi havde som tidligere nævnt mulighed for at se terrænbanen før start, og her viste det sig, at mange af forhindringerne var lavet med stor omhu og megen kunstfærdighed. For eksempel var der et plankebord med en bænk. Bordet var dækket op med dug og tallerkner det var så et spring! Der var gravet grøfter foran hele træstammer, og der var et spring ude midt i en stor vandpyt. Det spring, som jeg syntes var det værste, var et med tre stammer, der var lagt oven på to tvær-stammer. Det var i princippet ikke et svært spring. Men det, der gjorde det vanskeligt, var, at det var den første stamme, der var den største, så når man kom ridende kunne hesten kun se den første stamme, og først når man sprang, kunne hesten se de to sidste stammer. Det betød, at rytteren skulle ride så hurtigt, at hesten kunne flyve over uden at ramme ned i springet. (under gallerierne på Alrid siden kan i se en hest, der ikke har nok fart på, og ender i springet). Konkurrencen startede med en distance på 4,8km. Der skulle rides med en gennemsnitshastighed på 13 km/t. På selve dagen for konkurrencen blev der givet et afslag på 0,5 km/t. på grund af den våde bane. Jeg havde i forvejen skrevet omgangs-tid på den ene hånd, og den konkrete ankomsttid på den anden hånd - et fif jeg fik fra en anden deltager, som har vundet Alrid indtil flere gange: Ellen Hvidt. Første omgang kom vi ca. 4 min. for tidligt ind, hvilket så bliver lagt til de 5 min. pause, vi havde, inden vi skulle ud på terrænridningen på 5,2 km. Tifill er en hest med megen energi han står lidt høj i tændingen, så derfor var jeg meget nervøs for, at han brugte al krudtet på de første omgange. Så derfor kom det som en overraskelse, at vi, trods min tilbageholdenhed, kom ind 5 min. tidligere, end vi skulle. Selve springningen gik fint. Tifill kikkede lidt, da han kom til bordet med dug og tallerkner, men sprang fint over. Afsluttende viste det sig, at der var to ekvipager, der gennemførte springningen i Al2 individuelt og Tifill og jeg var den ene! Så var der bare 2 omgange tilbage på distancen. Det forløb ok, men der var stadig så meget energi tilbage i ham, at jeg begyndt, at frygte pulsmålingen efter sidste omgang. Præcis ti minutter efter, at man har passeret målstregen, skal hestens puls være under 74 slag i minuttet, ellers bliver man diskvalificeret. Tifill havde 54. Derefter var der dyrlæge kontrol, og her var der en del, der faldt fra. Nogle på grund af halthed, andre måtte ikke ride med bid dagen efter. Dyrlægen var meget grundig, men vi slap heldigvis igennem. Det var en vild følelse at have gennemført et ridt på 23.6 km. (Her tæller jeg med, at der var 2 km. frem og 10

11 tilbage mellem selve banen og de midlertidige folde). At jeg derudover så kom til at slippe tøjlen et øjeblik, hvorefter Tifill med det samme satte i fuld galop over marken, fortæller mig, at han også synes, at det havde været en god dag. Han fik dog ikke lov til at give den gas det skulle vente til hastighedsridtet næste dag. Søndag d. 16/9 Denne dag skulle der konkurreres i lydighed, gangarter og hastighed. Udfordringen i lydigheds-konkurrencen var at gennemføre et dressurprogram, hvor Tifill skulle rides med et bid, som han faktisk ikke registrerede var der. Det var svært. Der var én, som lørdag sagde til mig, at hesten ville være mere afslappet søndag på grund af det hårde program lørdag. Han skulle nok have sagt det til hesten i stedet for. Tifill var i den grad klar til kamp søndag, men vi kom igennem programmet uden at blive diskvalificeret, og det var ok. På ovalbanen skulle der vises fire gangarter: skridt, trav, tølt og galop. Det gik egentlig meget godt. Jeg var faktisk godt tilfreds med, at det var lykkedes at få ham i trav. Derfor blev jeg også meget overrasket over, at vi blev disket. Hvad jeg ikke vidste var, at man i Al2 skal vise både en kort arbejds-tølt og hurtig tølt. Jeg manglede simpelthen en omgang. Dum rytter fejl. Hastighedskonkurrencen går ud på at ride 200 meter på kortest tid. Men det område, som var planlagt til denne konkurrence var blevet ødelagt af regn/kørsel. Så det forgik på en meget blød stubmark. Det giver ikke hurtige tider, men til gengæld ingen skader. Vi kom præcis et sekund efter den hurtigste hest. Desværre havde vi ikke gennemført konkurrencen på grund af min fejl på oval banen, så jeg var faktisk ved at pakke sammen (lidt sur). Men så fik vi besked på, at der var fælles indmarch, og at alle skulle stille op. Jeg kastede hovedtøjet på Tifill, men undlod at give ham sadel på, da han havde gået nok med sadel. Så red vi ind med de andre, og det var fantastisk flot med både danske og islandske flag, publikum og høj musik. Stemningen var helt i top, og folk var glade. Sikken en weekend! At være kommet igennem den med livet i behold og hesten med var i sig selv en lille bedrift. Alle var meget hjælpsomme, selvom at man var konkurrenter. Det var en fantastisk følelse at have oplevet dette sammen, og der opstod mange nye bekendtskaber. Om man vandt eller ej - man havde været med! Så kom vi til præmieoverrækkelsen. Der var ingen i Al2, som gennemførte, men der var stadig nogle præmier, som skulle uddeles, og de blev så uddelt efter point. Vi fik 338 point, og den næste i klassen fik 297 point. Vi gennemførte ikke, men fik 1. præmien. Det var en følelsesmæssig svingtur. Og den var ikke slut. For da vi havde hentet den, blev der annonceret, at der var to ekstra præmier. En til den hurtigste hest og en til den dårligste rytter i Nökkvi det vil sige den rytter, som var medlem i Nökkvi, og som havde fået laveste point i lydighedskonkurrencen. Vi havde jo ikke, som tidligere nævnt, den hurtigste tid og fik derfor ikke den præmie, men vi fik desværre den anden præmie. Dette var en gratis ride time hos en professionel underviser. Som I kan læse har det været en fantastisk oplevelse, og det er ikke sidste gang vi deltager. Man bliver bidt af det. Foto: Nökkvi.dk 11

12 På camping med egne heste Af Mette Grønlund På familierådet blev det besluttet at den årlige fællesferie skulle tilbringes på Råbjerg Mile Camping. Familien består - foruden mig og mine børn - af min bror, min søster og min kusine og deres familier. I alt 14 mennesker og 2 hunde. Vi bookede tre hytter og en teltplads i 14 dage. De fleste i flokken bor på Sjælland, og for dem er Råbjerg Mile et fjernt og eksotisk sted. For mig er det derimod ret tæt på. Og det slog mig pludselig, at det ville være overkommeligt at køre hestene derop. Ja, hvorfor ikke? Man går jo og passer og fodrer de kræ dag ud og dag ind. Og når man endelig har ferie, så rejser man fra dem og skal besvære naboen med pasningen. Det er jo i grunden helt tosset. Jeg kontaktede campingpladsen og spurgte, om der var mulighed for at låne en fold i nærheden eller plads til at lave en indhegning et sted. Spørg naboen de har heste i forvejen, lød svaret. Naboen viste sig at være Langagergaard, som arrangerer ridelejr, turridning og lign. Og jo, det var ikke noget problem. Vi kunne have hestene på fold for 50 kr. pr hest pr dag. Til sammenligning koster turridning på deres heste pr. tur pr. person. Næste gang jeg skal ud og købe hestetrailer, så vil jeg have en med indbygget sadelrum. Det har jeg ikke nu. Heldigvis er bagagerummet i en Skoda Octavia temmelig stort. Da jeg havde pakket sadler, hjelme, spande, støvler mv. var der næsten fyldt op. Derpå skulle der findes plads til vores almindelige bagage. Da vi kom til Langagergaard, kunne vi vælge imellem to folde. Vi tog den med mindst græs af hensyn til Björks let forfangelige fødder. Vi havde også taget hø med hjemmefra for en sikkerheds skyld. Folden lå lige overfor campingspladsen. Og ved siden af folden var en lille markvej, hvor jeg gerne måtte bakke traileren ned. Den var nu det perfekte sadelrum, parkeret lige ved siden af folden. Mette fra Langagergaard sørgede for baljer med vand, som jævnligt blev fyldt op. Det eneste, jeg savnede, var strøm på hegnet. Heldigvis er mine heste vant til, at hegnet slår hårdt, så de har ikke lyst til at komme i nærheden af det. Med mig havde jeg Björk på 15 år og Fengur på 5. Fengur var lige kommet hjem fra tilridning et par uger forinden. Endnu en grund til ikke at efterlade ham hjemme. Folden lå lige op ad Kandestedvej, som er sådan en betonvej fra krigens tid. Trafikken kørte ret langsomt, men til gengæld støjende på det ujævne underlag. Det er god træning for en unghest at stå ved vejen i døgndrift. Han 12

13 blev efterhånden fuldstændig ligeglad med trafik, campingvogne, motorcykler og det hele. De første dage trippede Fengur uroligt rundt, når vi striglede og sadlede op, men efterhånden blev han så cool, at jeg sadlede op på folden i stedet for at binde ham til traileren. I starten skulle jeg have en hjælper til at holde ham, når jeg skulle op, men også det blev hurtigt ganske let at klare selv. Fengur ville jeg ikke låne ud, men der var rift om Björk. Hele 5 forskellige ryttere fra min store familie skiftedes til at ride hende. Og jeg havde altid en at ride sammen med, hvilket er en sjælden luksus for mig. Området ved Råbjerg Mile er skrøbeligt. Det hele er sand, så planter ødelægges meget let af hestehove. Derfor skal man holde sig til de afmærkede ridestier. Det betød, at vi ikke kunne komme i nærheden af selve milen. Vi red i Bunken Klitplantage. Det er anstrengende for hestene at gå i alt det sand. Lidt synd for unghesten, som ind imellem blev træt, selvom han ser stor og stærk ud. En dag red vi til stranden på Østkysten, Ålbæk Bugt. Lidt overmodigt måske. Jeg vidste jo godt, at Fengur var bange for vandpytter. Da vi kiggede op over kanten på klitrækken, og han så havet stort, blåt og glitrende i solen snurrede han rundt og sprang ned ad klitten i to kæmpe bukkespring. Sand er heldigvis blødt at lande i. Da han havde løbet lidt rundt, kom han fromt hen til Björk og lod sig fange. På vejen tilbage kom vi forbi et skilt, hvor der stod, at vi ikke måtte ride på stranden om sommeren. Men det gjorde vi jo så altså heller ikke. Jeg havde sand mellem tænderne resten af dagen. Men ellers gik det fint hele ferien og jeg er rigtig glad for at jeg havde hestene med. Vi kunne sagtens tage på ture til Skagen, Faarup Sommerland osv. - og alligevel nå at ride. Det var jo lyst hele tiden. Ideen er hermed givet videre. Medlemmernes egne billeder: Skjalda fra Rødhøjgård Foto: Udlånt af Linda Sørensen 13

14 Bestyrelsen Formand Helle Frank Skall, tlf , Næstformand Nina Larsen, tlf , Sekretær Katja Arkesteijn, tlf , Kasserer Helle Christiansen, tlf , Menigt medlem Torben Simonsen, tlf , 1. suppleant Linda Kragh Sørensen, tlf , 2. suppleant Mette Grønlund, tlf , Töltende efterårsshilsner Húginn & Múninn Islandshesteforeningen Húginn & Múninn Helle Frank Skall, Truevejen 12, 9500 Hobro Tlf.: Hjemmeside: Fotos, vitser, historier og andet materiale til nyhedsbrevet sendes til redaktøren: Helle Christiansen, Husk at skrive navn, evt. adresse, hvem som har taget evt. fotos og meget gerne også en billedtekst. Copyright 2012 Islandshesteforeningen Húginn & Múninn. Alle rettigheder forbeholdt. Brug af materiale fra dette nyhedsbrev er forbudt uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaveren. 0 14