Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG. PROJEKTET - nordlys* konkurrence

Transkript

1 Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG PROJEKTET - nordlys* konkurrence

2 BYEN, VANDET OG LYSET: Rjukan er i dag et produkt af industri historien på stedet og af stedets ressourcer. Rjukans helt særlige karakter og identitet som betyder at området i dag er på UNE- kraftens udvikling af industrihistorien. Det er ikke bare selve byens historie, men hele Norges moderne historie der her samles, i koblingen mellem natur og kultur. Det er også historien om hvordan mennesker klogt kan samarbejde med naturen og skabe større rigdom for alle. Rjukan er grundlagt langs Måna elven, i bunden af den dybe dal hvor vandets kræfter udnyttes bedst, og stedets gratis energikilde har gennem 100 år været resoourcen for en stabil industriproduktion og dermed rammen om mange menneskers liv og hverdag. Vi ser derfor at ikke bare solen skal frem på pladsen, men også vandet. Når Solspeilet bringer sollyset ned på Torget foreslår vi samtidig at vandet, som er hele grundlaget for byens opståen - tæt på Rjukanfossen udspring og i skyggen fra Gaustatoppen - bliver gjort synligt i byens rum. 2 PROJEKTET - nordlys* konkurrence

3 PROJEKTET - nordlys* konkurrence

4 Landskabet og byen Skalaen i landskabet i Tinn Kommune spænder i dramatik fra det åbne vand omkring Tinnsjå, Hardangerviddaens knudrede landskab og det klare skår i landskabet langs med Månaelven. Alle landskabstræk i mega-skala. Rjukans placering langs Månaelven, med Gaustatoppen i baggrunden, gør at byen trods sine ca indbyggere, synes meget lille, i forhold til det omgivende landskabs store træk. Derfor bliver Torget også et byrum i landskabet og et stykke landskab i byen. Krossobanen Solspejl Linjerne i landskabet omkring Rjukan tegnes af den tydelige øst vest orientering af Månaelven. Menneskets indgreb i det store landskab har ofte fundet sted på tværs af landskabet, med nye nord-syd-gående strukturer som Krossobanen, anlægget ved Vemork og nu lyskeglen fra Solspeilet. På samme måde skal Torget spænde fra nord til syd og koble bylivet i Storgate med udsigten til Såheim i forgrunden og bagved landskabet. På denne enkle måde fanger byens torv med en stærk konceptuel klarhed relationen mellem mennesket >< naturen. Naturen øst-vest og man-made nord-syd Norsk kvarts Gaustatopen Rjukanfossen Vi vil med vores projekt til Torget i Rjukans indramme den store fortælling om Rjukan, ved at skabe et punkt på torvet hvor mennesket og landskabet mødes hvor mennesker mødes i landskabet. 3:15 4:15 E 7:15 12:30 Sommersolhverv 12:30 Forårsjævndøg /Efterårsjævnd Solspejlet/ heliostaten Det er en på en gang både gavmild og poetisk handling at bringe sollyset til byen i den mørke tid. Hvor solen normal bevæger sig over himlem og flytter lyset i løbet af dagen, vil heliostaten følge solens bevægelse så lyskeglens centrum vil fastholdes på Torget. Det spejlede lys som kommer fra nord - vil være dermed have en meget anderledes karakter end sollyset. Det er vores mål med projektet, at tilføre dette statiske lys et lag af liv og bevægelse ved at bruge materialer der har særligt betydning for Rjukan vandet - som både kan være i bevægelse som fossen eller et stille spejl som en tjønnen - og kvartsen fra Tinnsjø som har været brugt i Norsk Hydros produktion. N 0:30 21:45 0:30 0:30 Solens vandring Storenut 1240m N 18:15 W Solspeil 790m Rjukan Torg Hotel Gaustatoppen 1880m S S 12:30 Vinters Mar.24 - Sep.19, more than 2 hours : M 300m at sea level Solspejl/heliostat 32 Mar.24 - Sep.19, more than 2 hours : Mar 24 Mar.5 - Okt.5 Gaustatoppen 15 Feb.8 - Okt.30, more than 2 hours : Fe Storenut Solspeil Hotel 1880m 790m Rjukan Torg 300m at sea level N S Solens højde 4 PROJEKTET - nordlys* konkurrence

5 n øgn Vandets landskab E Rjukanfossen N olhverv ar.27- Sep Sep.15 b.11- Nov.3 Vandet og byen Vandets historie er også byens historie. Det er en fantastisk kilde til energi at udnytte det simple i at vandet ligger højt og søger ned. At vandet kan være så kontrastfyldt og rumme både så enorme kræfter som den tæmmede Rjukan foss og samtidig være det klare og kølige vand der kan risle fra en kilde, er et oplagt element at bringe ind på Rjukans fremtidige plads. Vandets kræfter er enorme, og er synligt over alt i Rjukan, hvor de dramatiske bjergsider indrammer byen i en meget stor skala. Vandet er her både en gave fra naturen og samtidig en forbandelse, når man for at få gaven må bo i mørket fra bjergene en stor del af året. Vi vil derfor i projektet her bringe vandet ind i byen som livgiver både til at skabe bevægelse og refleksioner i lyset fra heliostaten og til at skabe liv på Torget omkring vandelementet der både indbyder til leg og til stille ophold tæt på det kølige friske vand fra bjergene omkring. Helt konkret vil vi hente vandet ned på torvet fra en af de mindre fosser der løber ned at fjeldet i nord og i dag er rørlagt under byen og ud til Måna. Rørgaten åbnes så vandet i byen bliver synligt i åbne vandrender henover pladsen og som større vandspejl på de vandrette flader i beklægningen. Vi tænker at dette vand ved egen energi holdes isfrit og dermed i bevægelse hele året. Ny vandvej til torv markeret Snit øst - vest Snit vest - øst Storenut Storenut 1240m Guestatoppen 1860m Rjukan Torg 300m Snit vinkel: 14.7 Rjukan Torg Det dramatiske landskab omkring Rjukan Rjukan Torg 300m Gaustatoppen PROJEKTET - nordlys* konkurrence

6 Byen og torvet Torvet er idag rammet ind af bygningerne langs Sam Eydes gade mod nord, og biblioteket/rådhuset og turistkontoret mod øst og vest. Mod syd afsluttes torvet naturligt af det faldende terræn ned mod Måna elven, accentueret med placeringen af statuen af Sam Eyde. Byens rum og skala minder om et klassisk byrum fra Italien, og antyder et ønske om at være det. Måna elven adskiller byen. Ikke som synligt vand i byen, men som en markant barriere, hvor vandet styres af en stærk strøm. Byens primære funktioner er samlet på den ene side af fossen og industrien på den anden med udsigten til hinanden. Torget/ natur><menneske Fjeldet/ granit, kvarts, det krystalliske Tjønnen/ vand som spejling Fossen/ vand som kraft Vi ser nogle muligheder for Rjukan, hvor historien via vandet bringes op på pladsen, så rummet, lyset og vandet, forenes i en funklende plads, hvor byens borgere kan nyde Rjukans aktiviteter og hvor turister vil opleve både lyset og Rjukans særlige sjæl. Elven/ vandet i bevægelse 6 PROJEKTET - nordlys* konkurrence

7 Skala studie/ fodbold & basket Norsk kvarts Vand og ophold Lys granitbelægning, Operaen Eksempel på kørespor i pladsbelægning Plan 1:500 Polerede sten i belægning PROJEKTET - nordlys* konkurrence

8 Plan 1:200 8 PROJEKTET - nordlys* konkurrence

9 Projektets idé Vores projekt består af tre lag: Et flydende bygulv, vandet og en lysende plads af kvarts. /Det flydende by-gulv: Dette lag er byens nye gulv, som en flydende form glider ud fra pladsen og op i byen. Herved skabes en kontakt i mellem byen og pladsen, og man vil fornemme pladsens energi allerede når man bliver fanget ind af det flydende gulv, som samtidig tilpasser sig eksisterende forhold, indgange og trapper etc. Det flydende gulv er visuelt baggrunden for den egentlige plads. /Det flydende bygulv /Den lysende plads af kvarts /Vandet /Den lysende plads af lys granit, gneis og kvarts: Byens nye plads, som igennem hele året vil fange lyset og som kvartskrystallet opfanger det og reflektere det ud i rummet omkring sig. Pladsens form er inspireret af krystallet og dennes særlige geometri, hvor både lange og små krystaller vokser ud inde i mørket, og først får liv, når krystallet fanges af lyset. Kvartsen tænkes brugt helt konkret som en del af belægningen. Vi tænker at små polerede stykker lægges ind i belægningen hvor solspejlet rammer. Når lyset fanger kvartsen, funkler disse og skaber et stjernedrys hen over torvet. /Vandet: Vandet er redskabet der får lyset til at funkle som den rigtige kvarts. Heliostatens lys vil blive opfanget og forstærket i vandets spejl. Her vil heliostatens statiske lys, bringes til live igennem vandets naturlige bevægelser. Vandet glider på tværs igennem byen lige som torvet ligger på tværs i Rjukans strukturer. Vandet ledes henover fladerne og vil både glide af sted i smalle kanaler og danne stille spejlende flader som en tynd film af vand. Vi foreslår at en del af den overskudsvarme der opstår fra vandkraften, kan bruges til at opvarme området omkring torvet, sådan at der ikke skal ryddes sne i det område, eller saltes om vinteren. Herved vil vandet også om vinteren kunne løbe hen over pladsen og opfange og reflektere lyset, ligesom belægningen vil kunne fange Solspeilets lys i årets mørkeste måneder. Den grønne natur kommer i fremtiden tættere ind på pladsen, som en indrammende beplantning omkring og på den 3000 m2 store plads. Sammen med biblioteket og rådhuset, vil beplantningen rumligt definere Torget og gøre pladsens skala menneskelig. Centrum Rjukan er har en fast belægning hvor resten af byen takket være sin særlige karakter af haveby opleves meget grøn. Den ny træplantning på Torget vil give det grønne og naturen lov at manifestere sig i byens centrum. Træernes blødhed og menneskelige skala vil supplerer belægningens krystallinske karakter, og lyden af vinden i bladene og farverne fra årstidens skiften, vil trods den tætte kontakt til Sam Eydes Gate - skabe en fredfyldt stemning på byens centrale torv. PROJEKTET - nordlys* konkurrence

10 Torvets brug Torvet vil være i brug hen over hele året. Årstidernes foranderlighed, vil afspejles på torvet, der i takt med at klimaet og lyset ændrer sig, vil pulsere imellem mange mulige funktioner: Lysfesten i marts hvor solen kommer tilbage: spejlet slukkes, og torvet indtages af 3000 mennesker Torvedage: Handlende med boder stiller op på torvet. Vandet ledes her i den smalle kanal på torvet, sådan at en større del af torvets gulv bliver til torv Leg og ophold Byarena - zone Vandspejl Skøjtebane Vandkanal Markedsboder Bænke og ophold Belysning Hverdagen: Torvet lyser op både sommer og vinter, vandets rislen over kvartsfladerne skaber liv i byen og reflektere lyset. Man mødes omkring vandspejlet eller på bænkene under træerne. Byfesten: Parasoller opstilles i de faste huller, og der opstår et livligt flor af mennesker på pladsen Efterår: Solspejlet tændes. Byens indbyggere står i en krans omkring torvet, og klapper når lyset igen rammer pladsen Vinter: Solspeilet er tændt og heiliostatens lys funkler i pladsens kvarts-stjerner. Skøjtebanen er åbnet ved foden af pladsen Trafikken Vi tænker at hvor Sam Eydes gate løber henover Torgets flydende gulv som vi foreslår skal spænde ud på Tværs af gaden. Samtidig foreslår vi at vejforløbets geometri knækkes omkring Torget. På denne måde vil trafikken her skulle sænke farten og bilisterne dermed færdes på samme præmisser som fodgængere i et shared space. I belægningen vil der være et spor, som bilerne skal følge, i lav hastighed og under hensyntagen til forgængerne. Snit 1 : 200 Snit 1 : PROJEKTET - nordlys* konkurrence