Vil skolen lege med? Leg i skolen. Pernille Hviid Institut for psykologi Københavns Universitet

Transkript

1 Vil skolen lege med? Leg i skolen Pernille Hviid Institut for psykologi Københavns Universitet

2 Hvorfor leg i skolen? - Hvad skal legen befordre? Comenius ( ) omtalte skolen som legens værksted, den kultiverede sanser, intellekt, tale- og handlekraft. Den befordrede lethed, spontanitet, orden, frihed, glæde. Hvad vil vi i dag med leg i skolen? Styrke fag som dansk, matematik og naturfag? - Hvordan skal effekten af leg i undervisningen undersøges? Pisa-test? Skriftligt engagement i samfundsdebatten? Økologisk innovation?

3 Det Nina sagde med skoen, det var ikke noget med frivilligt det var noget vi skulle, Ikke? I hvert fald, så godt vi kunne. (Rasmus, 1. kl.) Rasmus: Mig og Søren vi laver urtemedicin. Vi var bare vildt, vildt berømte - og vi var ikke rige. Hver gang mig og Søren gik ud så kom der bare Søren: flokke af autograf nogen der ville ha vores autograf. Rasmus: Ja, autograf-jægere og sådan noget. Søren: Det [medicinen, red.] kunne faktisk helbrede ja, helbrede næsten alt! Rasmus: Hvis man fx har lavet et stort hul her [på benet, red.], så hvis man hælder noget af det i. Så skal man nok sove øh to døgn. Så vil man være rask igen. Så vil det ikke gøre ondt, men det vil stadig være der, man kan godt se det. Søren: At der er blod.

4 Rasmus: Ja, men det vil ikke kunne gøre ondt. Altså, det kan ikke helbrede død. Når man er død så kan man ikke bare hælde det på. Så god er medicinen heller ikke. Interviewer: Hvem har mest brug for den? Er det børn, eller er det soldater i krig? Søren: Der kommer faktisk hver måned kommer der faktisk en lastbil der skal hente medicin til soldater. Vi sælger det til alle og soldater har meget brug for det, så Rasmus: De kommer hvert år, der kommer sådan en kæmpe, kæmpe lastbil. Interviewer: Det er da egentligt mærkeligt, at I ikke tjener mange penge på det? Søren: Men det gør vi faktisk ikke. Soldaterne får det meget billigt. Rasmus: Ja, for de er med til at forsvare landet. Uden soldater kunne vi ikke Søren: De får noget rabat, fordi de er med til at forsvare landet og sådan. Og det her er faktisk noget, de virkelig har brug for.

5 Rasmus: Jeg vil sige: Hvad er det højeste de kan få? Søren: Ja, hvad er det bedste tilbud de kan få? Rasmus: Hvis der har været sådan en stor verdenskrig, så vil de godt kunne få Søren: En kasse. Rasmus: Ti kasser! Søren: For hvor meget? Rasmus: For en verdenskrig. Men det er også det højeste. Hvis det bare er sådan almindeligt og der ikke har været særlig meget krig, så vil jeg sige de kan få tre kasser. Interviewer: Giver I så også medicinen til fjenden? Søren: Nej! Det gør vi ikke! Vi vil ikke give fjenderne medicin. Rasmus: Jo, jo men så skal den være dyrere. Det giver vi ikke gratis. Jo, måske, du ved godt at Danmark og England de holder sammen, ikke? Søren: Ja.

6 Rasmus: Dem giver vi også medicin. Interviewer: Men hvis det nu var nogen, jeres land var i krig med? Ville de så også få den gratis? Søren: Nej, det ville de ikke. Interviewer: Men i ville godt sælge det til dem? Begge: nej! Søren: Ikke hvis der var krig. Rasmus: Men før der var krig, der ville vi meget gerne sælge det. Men de kan ikke få det gratis, for de forsvarer jo ikke vores land. Søren: Men før der er krig, vil vi meget gerne sælge det. Men de får det til almindelige priser. Interviewer: Ok. Hvad er der egentlig i vejen med at blive alt for rig? Rasmus: Så kan man men kan hurtig blive ond, når man bliver rig, synes jeg. For de fleste film, der er de jo de rige, der er de onde. Og de fattige, der er de gode. Interviewer: Nåe Rasmus: Derfor.

7 Camilla: Og så Kira hun løb bare så hurtigt og Mie bagefter. Og Mie hun gled bare SJUUUU i hendes honning. (Alle tre piger griner) Og chefen kommer bare snøvlende hen: Hej! Gider I tage den? Nå! Farvel! Kira: Nej, han er mere sådan: Nu skal du! Sådan er det! Ikke mere! Og Camilla er mere sådan: Nu skal jeg nedlægge ham. La lala lala. Og så midt i legen, der kommer mig og Mie til en bod. Så sir jeg: Hvor er toilettet? Fordi Mie sidder på Så sad jeg på den snævre gren, så sagde hun: Rørene springer! Så sagde Mie: Nå?! (Alle tre piger griner). Så sagde jeg: Det kunne være fedt hvis vi Så druknede de andre! Så druknede Camilla: Hjæææælp! Arghhh! Nej, hun druknede selvfølgelig ikke fra mig.

8 Jonathan: Får jeg ikke snart fri? (fra arbejde) Stefan: Du står ovre i kroen endnu! Asta: Jeg ville lige sige til Jer: Stefan, Esben og Tobias I ryger! Esben: Nej! Jeg tygger Nicotinell, jeg vil sgu ikke ryge! Stefan: Jeg vil invitere dem alle sammen på mad. Esben: Hvad gør du Sune? Sune kvidrer: Jeg går hjem og stiller min rose i vand. Esben: Hvad gør du? Sune: Ja, den rose du gav mig! Sune gør en genert mine. Esben ser helt afsløret ud og de øvrige griner. Esben ringer til sin far, Asta. Faren fortæller skælmsk smilende, at han slet ikke er millionær mere han har formøblet hele sin formue. Esben trygler: Åh nej lad nu være Asta jeg vil have penge! Det eneste, der er tilbage til Esben, er en jeep. Esben er meget ærgerlig over denne oplysning. Sune griner stort over at Esbens arv er så uventet lille. Esben: Så bliver jeg bilforhandler på Østerbro. Jeg har både en jeep og en Ferrari. Sune: Hvad koster en Jeep?

9 De regner lidt på Esbens formue og når til, at han har en million, hvis han sælger alt. Det bliver noteret. Asta: Så. Nu er vi ovre hos Stefan. Der kommer en skygge. Den er kæmpestor. Og den lugter. Drengene griner. Esben: Jeg tager det mørkeste tøj på og sprayer mig med parfume For hvis det nu ikke er et monster.. men min far, der bare har gemt sig i en fastelavnsdragt (de andre griner) så vil det jo ikke gøre så meget at spraye sig. Jonathan: Har din far viklet sig ind i en stinkende fastelavnsdragt? Kollektivt latterbrøl. Esben (alvorligt): Ja! Asta presser historien videre, inden de andre får vejret: Det er et monster det stinker virkelig dårligt! Esben: Jeg sprøjter parfume ind i næsen på den! Asta sir' roligt: Det gør ikke noget. Det bliver den bare større af! Esben: Shit! Måske lever den af parfume. Esben: Jeg stikker min kniv op i røven på den! Asta smiler triumferende: Den har ikke nogen røv! Den har én i nakken. Der grines stort.

10 Esben: Så stikker jeg den i nakken! Asta: Så hviner den: Wauuuuu! Drengene skriger af grin. Tobias spørger Asta: Lyder det som hans far? Asta: Det kan man ikke høre. Esben: Jeg sparker den der, hvor tissemanden skulle have været. Asta smiler: Der var noget af det rigtige! I virkeligheden var det en vildt tynd mand, vildt tynd Esben: Han ligner ikke min far, vel? Asta svarer ikke. Esben: Hvad hedder du? Asta svarer med tynd stemme: Willy Jønsson! Børnene griner og griner. Esben: Hvad laver du? Asta smiler dumt: Jeg leger! Tobias: Hvor gammel er du 'fessor? Asta piber: Jeg er tre og tyve år, jeg har bare aldrig fået noget mad! Asta får en mundfuld mad af Jonathan fra kroen. Drengene venter spændt på hvad der vil ske, når den tynde mand synker maden.

11 Asta: Den tynde mand har spist en andens mave. Tobias spørger Esben: Hvordan er du kommet ned i hans mave? Esben: Han har slugt mig! (Stort grineri) Asta: Men jeg kunne kun spise råddent mad. Esben råber fra maven: Hallo bliver det til noget med den spaghetti? (Børnene griner) Sune: Jeg går i Netto for at finde råddent mad. Tobias spørger Asta: Har du nogen knogler i kroppen? Asta: Nej. Esben: Så skal du have noget mælk! Latter latter latter. Asta: Uhmmm Det smager som tis Esben: Jeg tisser ham op i munden Tobias: Jeg hugger min arm af. Den skal bruges til føde. Asta: Du kunne ikke få dig selv til det. Tobias: Åh nej, så får jeg Stefan til det. Stefan: OK Asta: Jeg skal lige se om du har kræfter til det! Stefans tur til at slå med terningerne.

12 Hvad mister legen i denne proces? Vi kan bekymre os for at der sker en ontologisk reduktion, ved denne ensidige opmærksomhed på leg som læringsmaskine. Nedenfor præsenteres eksempelvis leg som fællesskab/venskab. Rasmus: Jeg har fået flere venner, men jeg kender dem ikke lige så godt som dengang vi legede. For så har han fået noget, som jeg ikke har, og så har jeg fået noget som han ikke har, og så leger vi af den grund. For at prøve nogle ting, som vi ikke kan. Jeanne: Vi leger sådan far og mor og børn, men altså, det er ikke noget man leger ret tit, når man er gået op og blevet større nu. Det var noget vi legede meget dengang vi var små, men altså, det er ikke noget vi leger nu, sådan. Interviewer: Men I gør det alligevel engang imellem? Jeanne: Ja, for vi ved godt at vi gerne vil ha nogle minder frem fra gamle dage.

13 Didaktiske figurer FORM En legende scene for faget Legende planlægning af undervisningen Det faglige iscenesættes som et rum der kan leges i/med. Eksempel: Nationalmuseets børneafdeling. Udfordringer: Meget kontekst-krævende, dyrt, kan ikke styres minutiøst. Muligheder: Kan være inspirerende og gribende? Undervisningen tager udgangspunkt i det, børnene optages af og leger. Eksempel: Er kendt i dagtilbudspraksis. Udfordringer: Stort analytisk forarbejde, koordinering af børneinteresser, fleksibilitet i undervisnings indhold fordres. Muligheder: Kan opleves subjektivt relevant Legende undervisning En undervisningspraksis der leger med og leger med viden. Sjældent set men bestemt interessant. Fordringer: Stort analytisk arbejde, fleksibilitet i undervisningsindhold og villighed til at udfordre etableret viden. Kan både være udviklende for subjektet og for samfundets viden. Uforbundne kar Leg tjener som pusterum