Sociale relationer blandt børn

Transkript

1 Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet

2 Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med min mor og far Pernille: Hvis du er i dårligt humør, Rasmus er det så også dine venner du går hen til? Rasmus: Ja, ikke hvis jeg sådan ellevild græder, er blevet sparket eller sådan noget. Så går jeg selvfølgelig hen til en voksen. Søren: Men hvis du bare er i dårligt humør, tænker hun på. Rasmus: Jeg bliver ikke særlig glad af de voksne venner opmuntrer mig jeg ved ikke hvordan. Christian: Jeg tror det er fordi vi leger en rigtig god leg og så glemmer du.. Søren: Ja, så glemmer du hvad du var ked af Pernille: Hjælper det? Rasmus Jah!! (1 kl.)

3 Børns udviklingsrelationer til andre børn J. Piaget (1932), L. Vygotsky (1978), M. Cole(1989), B. Rogoff (1984, 1990), J. Bruner (1998), W. Corsaro (1985,1990), J. Valsiner (1997), U. Bronfenbrenner (1976), W. Hartup (1989) Anne-Nelly Perret Clermont (1998) L. M. Guldbrandsen (1996), I. Frønæs (1994), A- C. Evaldsson (1993), E. Gulløv (1999), P. Christensen (2000), C. Højholt (2000), M. Hedegaard (1999), I. Schousboe (1993), P. Hviid (2001)

4 Generelt om relationers betydning Der er aldrig nogle relationer der i sig selv alene er gode eller dårlige Jævnaldrende er for børn i dagtilbud det bedste når det fungerer godt, og det værste når det fungerer dårligt At voksne er nødvendige som forsikring for at der kommer det bedst mulige ud af jævnaldrende relationer. At jævnaldrende relationer ikke kan erstatte gode voksen-relationer.

5 Relationer, W. Hartup Vertikale relationer: Omsorg, opdragelse, oplæring Horisontale relationer: Konkurrence og samarbejde

6 spørgsmål: Hvor meget styrer samtidens skrabede voksennormeringer vores lovprisning af børns venskaber?

7 Vertikale børnerelationer; Omsorg og oplæring Anne-Marie (3.kl) kommer ud i køkkenet sammen med lille Ida fra børnehaveklassen. Anne-Marie: Hun er tørstig, er der ikke noget saft? Hun kan ikke lide vand. De voksne hører ikke spørgsmålet og Anne-Marie fylder en kop med vand og smager på det. Anne-Marie: Ida, det smager ikke af noget Ida piber: Men jeg kan ikke li vand. Anne-Marie: Det er nu ikke så dramatisk. Hun sætter koppen på bordet foran Ida og begynder at flette hendes hår. Ida drikker lidt og så løber de af sted.

8 Laura: 1,7 Karoline: 1,7 Amanda, 1,0 Laura og Karoline leger med hver sin fodbold. Pludselig står Amanda og kigger på. Karoline opdager hende og smiler og så tager hun sin bold og triller den ganske forsigtigt hen til Amanda, som jubler og forsøger at fange bolden og trille den tilbage til Karoline. De griner til hinanden og triller lidt sammen. Karoline går hen og aer Amanda på håret, hvorefter hun så vender tilbage til Laura

9 Vertikale børnerelationer: Identitet og udviklingsidoler Nogle af de små de hænger på os. Det er fordi vi er gode til at finde på. Og de vil være ligesom os. (Rasmus, 9 år)

10 Horisontale relationer: udvikling af samarbejde Amanda: 3,10 og Simon: 3,2 Amanda sætter to store klodser ovenpå hinanden og siger Vi laver et lille hus. Simon ser på hende og smiler. Han tager en anden stor klods og siger Her! og lægger den ovenpå de to andre. Amanda siger: Nu skal vi ha et tag! og ser sig omkring på bordet. Simon følger hendes blik, tager en trekantet klods ser på Amanda og sætter den på toppen af klodserne. Sådan! Amanda tager en lille cylinder og prøver at få den til at stå på det skæve tag mens hun siger: Det er skorstenen! Simon nikker og kigger på mens skorstenen glider ned af taget. De to børn ser på hinanden og ler.

11 Horisontale relationer: udvikling af kulturfortolkning Frederik 2.6 og Rosa 2.5 år Rosa kommer ud i gangen med et tørklæde. Hun tager en træklods der ligger på gulvet og lægger den på tørklædet. Tager to klodser mere og lægger ovenpå den første. Så pakker hun tørklædet omkring klodserne. Juleaften, siger hun. Julegave. Hun gentager indpakningen og udpakningen mange gange, mens hun taler om jul. Frederik ser på. Han rejser sig og løber ind i værelset. Han kommer tilbage med en dukkedyne og nogle træklodser. Han lægger klodserne på dynen og pakker dynen omkring klodserne. Han løber ned i den anden ende af gangen og pakker den ud: NAJJJJ, råber han og ler.

12 Horisontale relationer: Leg og udvikling Krigerisk kærlighed; Kira, Mie og Camilla alle 9 år gamle. Camilla: Der er jo lidt sådan en privat leg, for med kærlighed og sådan noget det vil man jo ikke så godt fortælle andre Pernille: handler den mest om kærlighed? Camilla: Nej den handler om krigerisk kærlighed den er meget smuk når man hører om den, men når man kender legen er den sådan her AAAARRRRGGGGH!

13 Kira: Det var noget med at vi var politi og sådan noget og vi var dreng og pige. Mie: Jeg var dreng og Kira ville gerne være pige Kira: Det var sådan noget med at vi gad ikke være sammen. Det er jo sådan. Det er jo på en måde en virkelighed for drenge og piger de vil jo ikke være sammen, vel? Camilla: Vi havde sådan en krise og det var lige den der alder: Aiii, mænd! Det er bare for dårligt kvinder! Kvinder!

14 Camilla: Og så Kira Hun løb bare så hurtigt efter og Mie bagefter. Og Mie hun gled bare SJUUUU i hendes honning. (alle griner) Og chefen kommer bare snøvlende hen: Hej! Gider I tage den? Nå! Farvel! Kira: Nej han er mere sådan: Nu skal du! Sådan er det! Ikke mere! Og Camilla er mere sådan: Nu skal jeg nedlægge ham. La lala lala. Og så midt i legen der kommer mig og Mie til en bod. Så sir jeg: Hvor er toilettet? Fordi Mie sidder på så sad jeg på den snævre gren, så sagde hun rørene springer! Så sagde Mie: Nå!!?? (alle griner). Så sagde jeg: det kunne være fedt hvis vi så druknede de andre! Så druknede Camilla! Hjæææælp! Arghhh! Nej hun druknede selvfølgelig ikke fra mig

15 Camilla: Ja! Så kan man slet ikke finde ud af hvor man er! Kira: man bliver helt forvirret: Hvor kom vi fra? Det er ligesom en ting, man ikke kan slippe! Camilla: Når nogen sir : Så er det os! de ved slet ikke hvad det betyder for én. Pernille: Kan I forklare mig hvordan det føles? Mie: det er ligesom man er et andet sted Camilla: Ligesom man vågner op fra et mareridt Kira: Jeg føler det er sådan: Man står og bliver lidt ensom

16

17 Horisontale relationer: Leg og Social identitet Pernille: Hvad så hvis han tog en anden pige? Kira: Jeg ville: Ta hende for helved! Camilla: nej det tror jeg ikke du ville. (Klagende): Hvorfor er det ikke mig mere? Kira: Nej! Ikke hvis han havde en anden kæreste! Camilla: Nej, Kira. For alligevel kender du ikke det? Hvis man fx siger: Jeg vil ikke ha det tøj på. Så kommer hun med noget andet. Så sir man: Jeg vil godt ha det på alligevel! Ikke? Kira: Hvis han fandt en anden. Og hvis vi ikke havde været lidt sammen, så Camilla, nu er det jo en leg ikke? Det kunne jeg godt ha fundet på, men ikke i virkeligheden. Camilla: Så tror jeg du ville blive enormt sur på denne her kvinde slå hende ihjel! Kira: Det ville jeg ikke! Det ville hun ikke! Det ville jeg ikke i en leg! Jeg ville være kold! Fuldstændig kold! Camilla: Men jeg tror også du ville være lidt ærgerlig indeni. Fint! Så blev det ikke meg (snøft!) En eller anden dag må de jo ramme hinanden. Hvis han gik over og tog en anden, ville Kira blive enormt ked af det indeni. Kira: Jeg ville melde mig ud af politistationen

18 Positioner i børnegrupper Christian: jeg har været til samtaler Pernille: Til samtaler? Christian: Ja, der fik jeg at vide at jeg var god til det hele Pernille: Du er en dreng der gåt for at være dygtig Christian: Jo Rasmus: Meget dygtig. Næsten til alt, bortset fra idræt Pernille: Hvorfor er du ikke dygtig til idræt? Christian: Det er min fod. Den er skæv fordi jeg er født sådan, at fødderne sad sammen. Rasmus: Ja, men du kan da godt løbe og lege med os andre, ikke? Han kan faktisk godt løbe ret hurtigt!han kan bare ikke løbe sådan en HEL fodboldbane, eller en HEL græsplæne rundt. Christian: Nej kan du huske det Rasmus? Da jeg skulle løbe en hel runde derude? Rasmus: Jeg siger dig! Pernille: Var det slemt? Rasmus: Jahhh! Pernille: Hvad synes du? Rasmus: Jeg synes han er sød og frisk.

19 Spørgsmål til de pædagogiske rum Hvor blev de pædagogiske begreber om gruppen af? Blev de erstattet med undervisningsdifferentiering (skolen) og det enkelte barn i centrum? Hvordan kan gruppen tænkes på senmoderne? Børns selvforhold via jævnaldrende. Alle børn får fortolkninger fra andre børn om, hvem de er. Nogen får mest de gode, andre får mest de onde. Hvad gør den pædagogiske praksis ved det?

20 Spørgsmål til forældre I har fokus på jeres eget barn, derhjemme. Det er fint. Men i pædagogiske institutioner er gruppen vigtigere end det enkelte barn også for barnet selv. Kender I jeres børns venner? Og deres forældre? Skaber I gode eller dårlige diskurser om andre børn?