Velfærdsteknologi og socialt arbejde

Transkript

1 Velfærdsteknologi og socialt arbejde Ann-Britt Lærkedahl, adjunkt og Nadja Lysen, adjunkt 2015

2 Hvad skal der ske? Introduktion til VIOL-projektet og arbejdet med velfærdsteknologi på Socialrådgiveruddannelsen Konkrete dilemmaer i forbindelse med anvendelsen af velfærdsteknologi i socialt arbejde Gruppedebat: Arbejde med dilemmakort Fælles debat Slide 2

3 Velfærdsteknologi på socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen har været en del af VIOL-projektet: Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring Projektets formål er udvikling og implementering af et undervisningsindhold, en tilrettelæggelsesform og dertil knyttede læringsmiljøer i alle UCSJ s professionsuddannelser, som betyder, at alle UCSJ s studerende efter at have færdiggjort deres uddannelse har tilegnet sig kompetencer i at anvende, vurdere og medvirke til at innovere nye velfærdsteknologiske løsninger inden for deres arbejdsfelt. Da velfærdsteknologi er et vilkår for socialt arbejde i fremtiden, giver det god mening at have fokus på velfærdstekonologisk dannelse Slide 3

4 Velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er en rammebetegnelse for brugerorienterede teknologier, der understøtter en række offentlige eller private velfærdsydelser Teknologibegrebet dækker både over de tekniske systemer, artefakter mv. som anvendes samt organisering og ledelse af de arbejdsprocesser eller anvendelsesformer, der er knyttet til den konkrete brug Formålet med velfærdsteknologier er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere. Slide 4

5 Hvad er velfærdsteknologi? Slide 5

6 Hvad anses som velfærdsteknologi i socialt arbejdes praksis? Der er stor forskel på, hvad praksis opfatter som velfærdsteknologi, og hvad der blot betragtes som et arbejdsredskab. Typiske relativt simple teknologiske løsninger: mobiltelefoner sms-tjenester mail-systemer åbenbare teknologier som sagshåndteringssystemer, fx Opera og Workbase. Øget procesregulering og standardiserede metoder bliver også nævnt som en form for teknologisk tænkning. Slide 6

7 Tre relevante dimensioner ved velfærdsteknologisk dannelse: Færdighedsdimensionen: Hvordan mestrer jeg den nye teknologi? Forståelsesdimensionen: Hvordan forstår jeg den nye teknologi? Og hvad kan den? Den kritiske dimension (praktisk visdom): Måske kan jeg, men skal jeg tage den i anvendelse? I så fald hvordan og hvornår? Slide 7

8 Velfærdsteknologi og dilemmaer i praksis Velfærdsteknologier indeholder en række politiske og etiske dilemmaer f.eks. forholdet mellem: Ressourcebesparelse og kvalitetsforbedring Myndigørelse og umyndiggørelse Empowerment og overvågning Selvudvikling og selvforvaltning Slide 8

9 Hvad sagde socialrådgiverne? Øget synlighed Standardiserede metoder Fokus på rettidighed Øget krav om dokumentation Nye opgaver ift. at få borgerne til at anvende de digitale selvhjælpsløsninger Standardiseret kommunikation Slide 9

10 Muligheder og udfordringer Systemerne understøtter arbejdet nogle gange, andre gange er det en udfordring at få skabt en hensigtsmæssig praksis i det borgerrettede sociale arbejde Nogle af udfordringerne knytter sig til funktionsmæssige begrænsninger i den anvendte teknologi Andre udfordringer knytter sig til fx organiseringen af indsatsen - dette kan skabe problemer for et af grundelementerne i socialrådgiverprofessionen, nemlig helhedssyn og helhedsorienteret arbejde Slide 10

11 Gruppedebat 1. I grupper på 5-7 deltagere, debatteres de 3 dilemmakort. I har 30 minutter til dette 1. Hver gruppe opsamler jeres pointer på fremlagte flipover. 1. Vi samler op med en fælles debat. Slide 11

12 Dilemmakort 1 Siden november 2014 skal al kommunikation mellem borgere og det offentlige ske via e-boks. Borgeren er afhængig af Nem-Id og gyldig billedlegitimation (pas/kørekort) i kontakten til systemet. Dette kan dog være svært at håndtere for de mest udsatte borgere, der fx lever på gaden og jævnligt mister deres ting. Diskuter følgende: Hvordan sikrer socialrådgiveren, at vi ikke er medvirkende til at ekskludere udsatte yderligere fra det danske velfærdssamfund? Hvilke etiske overvejelser kommer i spil? Slide 12

13 Dilemmakort 2 Teknologien er flyttet ind på socialrådgiverens arbejdsplads for at blive, det samme gælder for de øvrige velfærdsprofessioner. I takt med, at der kommer øgede dokumentationskrav, kommer der også et krav til medarbejderen om at kunne anvende og benytte den implementerede teknologi såsom DUBU, OPERA, ACADRE, Dok. Ajour, KMD osv. Dette skaber muligvis et øget arbejdspres for den enkelte. Diskuter følgende: Hvor går grænsen for, hvad man kan kræve af sine medarbejdere? Kan man forvente, at medarbejderen foruden at være en dygtig socialrådgiver også er it-ekspert? Slide 13

14 Dilemmakort 3 Teknologien giver Socialrådgiveren nye muligheder for at komme i kontakt med vores borgere. Fx via SMS, Messenger, Mail, E-boks, Mobilopkald og Facebook. Diskuter følgende: Hvordan påvirker teknologien den professionelle relation til borgeren? Risikerer vi, at den professionelle distance udviskes? Og omvendt hvilke overvejelser bør vi som professionelle gøre os, når vi poster uskyldige oplevelser på vores egen Facebook- eller Instagramprofil? Slide 14

15 Diskussion Lovgivningen lægger op til at det er muligt at blive fritaget for at anvende de digitale løsninger. Hvilke udfordringer ser I at denne mulighed giver? Både for borgeren og for socialrådgiverne? Hvilke fordele ser I ved et digitalt Danmark? Hvordan kan digitaliseringen styrke det sociale arbejde for de socialt udsatte? Hvilken indflydelse har velfærdsteknologien på det sociale arbejde? Hvilke etiske overvejelser kan inddrages i debatten? Slide 15