DECEMBER Øget kapacitet på TO NYE BULK- HALLER PÅ VEJ DEPONI OG GENVINDING PÅ DJURSLAND TRÆFLIS PÅ DE KAJNÆRE AREALER

Transkript

1 DECEMBER Øget kapacitet på TO NYE BULK- HALLER PÅ VEJ DEPONI OG GENVINDING PÅ DJURSLAND TRÆFLIS PÅ DE KAJNÆRE AREALER

2 December 2014 nr Udgives af Grenaa Havn A/S Oplag stk. Ansvarshavende Administrerende direktør Henning Laursen, Grenaa Havn A/S Idé/redaktionsgruppe Henning Laursen K.P. Mehlsen Pia Møller Christensen Redaktionel tilrettelæggelse Tuen-media as Journalist Andres Tue Møller Journalist Mikkel Drewsen Journalist Line Skov Randrup Grafisk produktion & tryk Johnsen Graphic Solutions, Grenaa Miljøcertificeret efter EU s EMAS forordning, licensnr. DK-S-0005 Layout & grafisk tilrettelæggelse Johnsen Graphic Solutions, Grenaa Mediegrafiker Sascha Eriksen Foto/illustration Djurslandsbilleder, Flemming Højer Fokus Foto, Niels Aage Skovbo Grenaa Havn Tuen-media, Mikkel Drewsen Øvlesen Foto, Eske Øvlesen Annoncesalg ifront, Grenaa Havn A/S K. P. Mehlsen kpm@grenaahavn.dk tlf Indhold 3 Nye bulkhaller opføres på havnen TEMA OM DEPONI 4 Deponering med respekt for miljøet 6 Statsafgift udfordrer genvindingsindustri 7 Deponeringsanlæg en styrke for Djursland 8 Inge Lise Riis stopper hos Stena Line 9 Tilbageblik på Produktion og opbevaring af træflis på havnen 11 Havnens hidtil tungeste skrotskib 12 Hvad betyder vejret for havnens virksomheder? 14 Hotel- og serviceskib er en succes 15 Noter Scan QR-koden, Scan QR-koden, og se den korte præsentationsfilm om Masterplan 2030 ET NYTÅRS FORSÆT? Vi har i denne udgave af ifront bevæget os en smule uden for vores eget havnenære område. Men også kun en smule. Få kilometer fra Grenaa havn ligger nemlig et af Danmarks bedste og mest avancerede miljøanlæg, RenoDjurs. Her kan restaffald, som kun egner sig til deponi, afleveres miljømæssigt forsvarligt. Set her fra havnen er det en kæmpe gevinst, at vi dermed har en veludbygget og effektiv affaldshåndtering, der understøtter klyngen af genvindingsvirksomheder på og omkring Grenaa havn. Det kommunale Reno Djurs er dermed også en væsentlig bidragyder til at gøre Grenaa og Norddjurs til et af de førende områder i landet, når det gælder velorganiseret og professionel genvinding af vores råstoffer. Havnen er også en central spiller i denne klynge. Vi skal hele tiden sikre optimale rammer for virksomhederne. Senest har vi eksempelvis udvidet vores krankapacitet betydeligt og kan dermed sikre en effektiv håndtering af gods for eksempel skrot over kajen. Rammerne og vores unikke placering gør altså Grenaa til et oplagt og velvalgt omdrejningspunkt for genvindingsindustri. Vel at mærke til gavn for hele samfundet. Lokalt i form af flere arbejdspladser. Nationalt med helt indlysende og positive miljøgevinster. I det lys kan det godt undre, at en teknisk afgift på deponi nu tilsyneladende bliver en uhensigtsmæssig hindring for en fortsat positiv udvikling af genvindingsindustrien. Vi afdækker nogle af disse forhold inde i bladet og spiller dermed bolden videre til de ansvarlige politikere med opfordring til at kigge afgifterne efter endnu engang. Det kunne passende være et nytårsforsæt, nu hvor vi nærmer os årsskiftet. Apropos så kan vi inden længe se tilbage på et kalenderår med stor aktivitet og fortsat udvikling her på havnen. Og som en direkte udløber heraf har vi netop igangsat projekteringen af to nye bulkhaller på Nordhavnen. Dét projekt kan man læse mere om på modstående side. Julen nærmer sig, og jeg vil afslutningsvis gerne takke alle vores gode og nære kunder, samarbejdspartnere og de lokale og nationale politikere for et godt samarbejde. Vi op lever en stadig stigende forståelse for, at netop havnene bærer på et stort vækstpotentiale, som oven i købet kan gå hånd i hånd med ambitionerne om en grøn og bæredygtig udvikling. 2 Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon Glædelig jul og godt nytår. Af Henning Laursen Adm. direktør

3 TO NYE BULKHALLER PÅ VEJ Grenaa Havn forstærker sin position som bulkhavn og opfører to nye haller a kvadratmeter, specielt beregnet til opbevaring af bulkgods. De nye haller imødekommer den stigende efterspørgsel og skal ruste havnen til anløb af flere og større skibe. D et er vigtigt for os, at de nye haller kommer til at ligge meget kajnært, så vi undgår at bruge omkostninger på mellemtransport mellem haller og havn, fortæller KP Mehlsen, Key Account Manager i Grenaa Havn. De nye haller, som endnu er på tegne brættet, skal efter planen være klar til brug til sommeren Det er en implementering af havnens vision om at satse mere på bulkgods kombineret med et reelt behov fra nuværende kunder, som ligger til grund for beslutningen om at opføre hallerne. Tilgængelighed og effektivitet er tænkt ind fra starten, så hallerne bliver optimale at bruge for både kunder og havnens personale, siger KP Mehlsen. Indrettet til bulkgods De to nye bulkhaller får hver et areal på kvadratmeter og bliver specielt indrettet til bulkgods. Det betyder, at hallens sider vil bestå af 4-5 meter høje betonelementer, så der bliver plads til at stakke godset højt op. Gulvene er ligeledes af beton, som bliver behandlede, så de er modstandsdygtige over for de mange forskellige typer gods, som vil passere gennem hallerne fx salt, som kan være hårdt for almindelige betongulve, forkla rer KP Mehlsen. Hallerne vil desuden være velegnede til grovvarer som korn og foderstoffer samt træ piller kort sagt alt det bulkgods, som ikke kan tåle at ligge udendørs. Adgangen til og fra hallerne skal glide så nemt som muligt. Vi sætter ekstra store porte i hallerne, så der er plads til, at to gummigede eller lastbiler kan passere hinanden uden problemer, siger KP Mehlsen. Med vores nye, effektive Gottwald mobil kran har vi øget vores effektivitet, så vi kan tiltrække flere og større skibe end tidligere. Derfor må vi naturligvis også øge vores kapa citet, så vi kan imødekomme de behov, som mere godstrafik og større kunder medfører. Det gør vi blandt andet ved at opføre de to nye haller, fortæller KP Mehlsen og tilføjer: Kombinationen af de to nye bulkhaller og vores nye kran vil styrke vores effektivitet og konkurrenceevne yderligere. Nye bulkhaller på Grenaa havn Hallerne forventes klar til sommeren 2015 Areal: m2 pr. hal Fremtidssikring og aktuelt behov Højde: op til 12 meter midt i hallen Ud over at være en reaktion på den stigende efterspørgsel på lagerplads udspringer opfø relsen af hallerne af et behov, som i høj grad er opstået som følge af de øvrige tiltag, havnen har gjort for at cementere sin stærke position inden for bulkhåndtering: Godstyper: Velegnet til grovvarer som korn, foderstoffer, træpiller og salt Adgang: Kajnær placering og ekstra store porte sikrer nem adgang til hallerne for store lastbiler. 3

4 TEMA: DEPONI ifront vises rundt på Reno Djurs deponeringsanlæg af teknisk direktør Henrik Rolsted. KAN DEPONERING AF AFFALD VÆRE EN GOD HISTORIE? RENO DJURS DEPONERER AFFALD, SOM IKKE KAN GENVINDES ELLER ENERGIUDNYTTES. DEN KOMMUNALE VIRKSOMHED ER EN VIGTIG OG NØDVENDIG DEL AF VÆRDIKÆDEN OG SIKRER, AT RESTPRODUKTER FRA BLANDT ANDET GENVINDINGSINDUSTRIEN BEHANDLES MILJØMÆSSIGT FORSVARLIGT. 4 Som samfund har vi konstant fokus på genbrug, genudnyttelse og genvinding som en del af vores kontinuerlige stræben efter at nedskære forbruget af råmaterialer og få mest muligt ud af alle tilgængelige ressourcer inklusive vores affald. Men hvad med det sidste restprodukt det, som vi af den ene eller anden årsag hverken kan genanvende eller sende til forbrændingsanlægget? Det er her, Reno Djurs kommer ind i billedet tons affald deponeres årligt på Reno Djurs anlæg i Glatved uden for Balle. Affald fra både private og virksomheder, som skal behandles og opbevares sikkert, så risikoen for forurening af jord, luft og grundvand minimeres så meget som overhovedet muligt. Vi behandler stort set alle affaldstyper til enten genanvendelse, energiudnyttelse eller deponering. Kun affald, som ikke kan genanvendes eller udnyttes til energi, deponeres, fortæller Morten Therkildsen, direktør i Reno Djurs. Meget af det affald, vi modtager, er fortidens synder så at sige. Mange materialer, som blev anset som fantastiske for år siden, har med nutidens viden vist sig at være miljø- eller arbejdsmiljømæssigt problematiske. Det kan for eksempel være PCB- eller asbestholdige materialer, der er direkte skadelige for mennesker, siger han og tilføjer: Reno Djurs modtager også store mænger restaffald fra genvindingsvirksomheder som Stena Recycling i Grenaa. Det er sikkert de færreste, som tænker på, at moderne genanvendelsesprocesser også genererer spildprodukter, som ikke kan genavendes. Deponeringsegnet affald inddeles i tre kategorier: Farligt affald, mineralsk affald og blandet affald. Affald kategoriseres som farligt ud fra forskellige kriterier; det kan indeholde brændnærende materialer, tungmetaller og andre skadelige og miljøfarlige stoffer. Mineralsk affald indeholder intet eller ekstremt lidt organisk materiale og inkluderer blandt andet aske fra biomassefyrede værker. Blandet affald er alt det andet det er netop en blanding af affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, og som hverken er mineralsk eller farligt, forklarer Morten Therkildsen. Fra losseplads til moderne deponeringsanlæg Den tidligere råstofgrav i Glatved er blevet anvendt til deponering af affald siden 1980 erne op til 90 erne under helt andre, ikke nær så regulerede forhold som i dag. Før i tiden var der tale om en kontrolleret losseplads, fortæller Morten Therkildsen og uddyber: Man havde ikke samme strenge miljøkrav, som vi har nu, og deponerede affald uden en bundmembran og uden nutidens avancerede målinger af grundvand og spildevand. I dag er situationen en helt anden, forsikrer han: Vi er blevet klogere og det fortsætter vi jo heldigvis med at blive. Det er kun offentlige myndigheder, som må deponere affald, og det foregår i overensstemmelse med en række regler, der har til formål at beskytte vores miljø. En rundvisning på deponeringsanlægget i Glatved understøtter direktørens beskrivelse. Deponeringen foregår på afgrænsede celler med en membran i to lag, af henholdsvis ler og plastik. Regnvand, der løber gennem affaldet, samles op og analyseres, og forurenet vand fra cellerne ledes til Fornæs Renseanlæg ved Grenaa. Et hav af grundvandsboringer sikrer, at Reno Djurs altid har fuldstændig kontrol med sin udledning.

5 Farligt affald overrisles med vand for at udvaske skadelige stoffer. Reno Djurs I/S Affaldsselskabet Reno Djurs blev etableret i 1996 og er ejet af Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Reno Djurs står for affaldsordninger for alle private husstande, sommerhuse og virksomheder på Djursland. Foruden behandlingsanlægget i Glatved driver Reno Djurs ti genbrugsstationer. Reno Djurs håndterer tons affald om året, hvoraf ca tons deponeres på anlægget ved Glatved Strand. Miljøstyrelsen fører miljøtilsyn med anlægget. Vi måler og analyserer konstant på afløbet fra cellerne. Derudover opsamles de gasser, der dannes inde i det deponerede affald, fortæller Morten Therkildsen. Udvalgte celler overhældes løbende med vand for at accelerere udvaskningen af de skadelige stoffer i affaldet. På den måde når vi hurtigere det punkt, hvor affaldet ikke længere afgiver problematiske mængder forurenende stoffer. På sigt kan vi overlade cellerne til sig selv uden at skulle geninvestere i vedligeholdelse eller fornyelse af pumper, spildevandsledninger og membraner, forklarer direktøren. Han tilføjer, at det er vigtigt at nå dertil, hvor en celle med god samvittighed kan lukkes og overdækkes med jord og beplantning; et anlæg som det i Glatved kan ikke holdes kørende for evigt, og derudover er der knyttet betragtelige omkostninger til behandlingen og overvågningen af anlæggets affald, så længe det udgør en miljømæssig risiko. Det er en økonomisk udfordring, da man som virksomhed betaler et engangsbeløb for at deponere affald, som i princippet skal opbevares for evigt. I prisen for at modtage affald til deponering har vi indregnet omkostninger til drift af forureningsbegrænsende aktiviteter i form af spildevandsrensning m.m. i en periode på 30 år, forklarer Morten Therkildsen. Placering med mange fordele Deponeringsanlæggets placering på Djursland ud til Kattegat og med god afstand til bymæssig bebyggelse kunne ikke være bedre, fortæller Morten Therkildsen: Vi har ikke mange naboer, og der er ingen drikkevandsforsyninger i nærheden. Så selv hvis uheldet skulle være ude, og en af membranerne brister, er skaden begrænset. Der er en meget stor grundvandsstrøm under anlægget, så eventuelle små udslip ville hurtigt blive opblandet til ubetydelige koncentrationer i Kattegat. At Reno Djurs anlæg er placeret tæt ved en klynge af virksomheder i Grenaa og omegn, som netop beskæftiger sig med bearbejdning og genvinding af skrot og andet affald, bidrager til at skabe en lokal synergieffekt. Vi lejer en del af vores arealer ud til RGS 90, som håndterer forskellige typer erhvervs- og industriaffald og forurenet jord. Det giver god mening for dem og lignende virksomheder at være placeret sådan, at de kan afhænde affald til deponering så nemt, effektivt og billigt som muligt, fortæller Morten Therkildsen. Og faktum er, understreger han, at der er og højst sandsynligt langt ud i fremtiden fortsat vil være affald, som det er i alles interesse at deponere; selv i de mest avancerede genanvendelseskredsløb vil der være restfraktioner, som ikke på en meningsfuld måde kan anvendes igen. Sådanne fraktioner er det klogere at ophobe på dertil indrettede anlæg frem for at sprede dem ukontrolleret i vore omgivelser. Vi har, desværre, ikke nogen smarte, nemme måder, hvorpå man en gang for alle, hurtigt og effektivt kan uskadeliggøre de her miljøskadelige, forurenende stoffer. Måske kommer det en dag. Og i takt med, at vi bliver stadigt mere bevidste om forskellige stoffers indvirkning på miljøet, begrænser vi jo anvendelsen af de stoffer i vores produktion. Men det er en langsommelig proces, og det er langt fra alle steder, man har lige så strikse regler som i Europa, siger Morten Therkildsen og tilføjer: Vi så allerhelst, at deponering var en overflødig aktivitet; men der er vi desværre ikke endnu. Så indtil videre fortsætter vi med at deponere sikkert og forsvarligt her på Djursland. 5

6 TEMA: DEPONI STATSAFGIFT SKABER UDFORDRINGER Indførelsen af en højere afgift på deponering af farligt affald betyder stærkt stigende omkostninger for blandt andre genvindingsvirksomhederne på Djursland. Fornæs Skibsophug Stena Recycling 6 Ibestræbelserne på at sikre, at mest muligt affald genanvendes, har skiftende regeringer siden 1980 erne fastsat afgifter på deponering og forbrænding af affald. Afgifterne fungerer som incitamentsregulering over for virksomheder og skal bidrage til at skabe en opfattelse af affald som en ressource. Men man kommer næppe uden om, at der altid vil være en mængde affald, som det er i alles interesse inklusive myndighedernes at deponere, sikkert og forsvarligt, for at beskytte miljøet, understreger Morten Therkildsen, direktør i Reno Djurs, som er forpligtet til at opkræve statsafgiften. Frem til 2012 var farligt affald fritaget for deponeringsafgift. I 2012 indførtes en afgift på 160 kr. pr. ton farligt affald til deponering, og fra 1. januar 2015 stiger afgiften til 475 kr. pr. ton samme sats som på øvrigt affald. Afgiftsstigningen skaber udfordringer for netop genvindingsindustrien; jo mere skrot og andet affald, genvindingsvirksomhederne bearbejder, des større mængder deponeringsegnede restprodukter hvoraf størstedelen i dag kategoriseres som farligt affald produceres der. Genvinding bliver altså markant dyrere fra årsskiftet. Det er et væsentligt emne at diskutere, for selvfølgelig skaber det udfordringer i industrien. Prisen på deponering af restprodukterne er et konkurrenceparameter, siger Morten Therkildsen. Det kommer til at gøre ondt Hos Fornæs Skibsophug, som afleverer deponeringsegnet affald på Reno Djurs anlæg i Glatved, er holdningen til afgiftsstigningen klar: Det er ingen hemmelighed, at vi ikke synes, det giver nogen som helst mening, at en virksomhed som vores hvis forretning er baseret på ansvarlig håndtering og genvinding af skibsskrot skal pålægges de her tårnhøje afgifter. Vi burde have samme priser som i andre lande. Det rammer os hårdt, ligesom det rammer en masse andre virksomheder, og det er forkert i mine øjne, siger daglig leder Peter Niemann. Han tilføjer, at afgiften på sigt kan få uforudsete negative konsekvenser: Den høje afgift er stærkt konkurrenceforvridende og kommer til at koste arbejdspladser på sigt. Genvindingsselskabet Stena Recycling, som behandler og forfiner forskellige slags affald og skrot, producerer ligeledes store mængder farligt affald, som deponeres hos Reno Djurs. Her har man selvsagt også fokus på den kommende afgiftsstigning, og som de andre virksomheder i branchen gør Stena Recycling, hvad man kan for at minimere mængden af affald, der sendes til deponering. Det fortæller produktionschef i Grenaa Otto Jensen: Det involverer at forbedre restproduktet så at sige; at tage alle metaller ud og derigennem opnå at kunne sende en større andel af affaldet til forbrænding. Problemet er, at den forædling, der skal til, er uhyggeligt omkostningstung. Og der vil stadig være en stor mængde affald, som vi er nødt til at deponere. Og så længe restproduktet kategoriseres som farligt affald, bliver deponering en markant større udgiftspost fra det nye år. Det er et hårdt slag for branchen, og det forringer vores konkurrenceevne i forhold til internationale aktører. Det kommer til at gøre ondt, siger Otto Jensen.

7 KIM KOFOD HANSEN: GENVINDING OG DEPONI ER BLANDT DJURSLANDS VIGTIGE STYRKEPOSITIONER At have et veldrevet anlæg til miljømæssigt forsvarlig deponering har stor værdi, fortæller udviklingsdirektør i Norddjurs Kommune Kim Kofod Hansen: Det betyder uden tvivl meget, at det er nemt og effektivt for de lokale erhverv inklusiv genvindingsvirksomhederne at komme af med deres affald. Og vi ved, at deponeringen hos Reno Djurs foregår efter alle forskrifter, og at anlægget drives miljømæssigt optimalt. Genanvendelse, ressourceudnyttelse og ansvarlig affaldshåndtering er vigtige emner nationalt såvel som lokalt, og Kim Kofod Hansen er godt tilfreds med, at Djursland bliver anerkendt som et attraktivt område for netop miljø-, energi- og genvindingsvirksomheder. Forholdene er noget nær optimale; vi har anlægget til deponi, en effektiv dybvandshavn, store tilgængelige erhvervsarealer samt en infrastruktur, der er gearet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, siger udviklingsdirektøren og tilføjer: Her ligger allerede en klynge af selskaber, som har en god forretning på området. Det skal vi understøtte, ligesom det er et vigtigt fokusområde for både mig og kommunens erhvervsudvalg, at vi bliver ved med at sikre, at vi har attraktive vilkår og de rette forudsætninger for at tiltrække nye virksomheder. Vand Varme Sanitet Ventilation Blikkenslagerarbejde Oliefyrsservice Stationsplads 4, 8500 Grenaa - Tlf Østergade 30, 1., 8000 Aarhus C - Tlf Drasbeksgade Kolind Kvalitet og Omtanke Tel Altid en elektriker i nærheden af dig Djurslands Banks VækstPulje Kompetent service - døgnet rundt Tel EL:CON Grenaa A/S Kattegatvej Grenå grenaa@elcon-as.dk Kontakt os og hør om dine muligheder. Tel Elinstallation Klima og energi Sikring Indeklima IT og data Automation Infrastruktur Termografering Bygningsautomatik 7

8 EN FEST MED FÆRGEFART Empati og interesse for andre mennesker, forretningssans, ihærdighed, stædighed og skæve idéer er alle ingredienser, der har krydret et langt og spændende arbejdsliv med færgefart i Grenaa. Inge Lise Riis, Operational Manager i Stena Line Denmark, har netop fejret 50 års jubilæum og går på pension ved årsskiftet. 8 Jeg kan lugte på lang afstand, hvad der foregår, og hvordan mine medarbejdere har det. Jeg tror, det er fordi, jeg har en stor interesse og empati for andre mennesker. På samme tid er jeg også ret strid og utålmodig, jeg vil bare have tingene gjort NU, siger Inge Lise Riis med et grin og afslører, at selvironi bestemt også er blandt hendes personlige egenskaber. Inge Lise Riis er Operational Manager for Stena Line i Danmark og har dermed ansvar for det operationelle samt HR i Danmark. Desuden er hun overfartsleder for Grenaa Anholt Færgefart. Hun har netop fejret 50 års jubilæum i arbejdet med færgefart i Grenaa et job, som har ført hende vidt omkring i en branche, som hun anser som utrolig positiv. Jeg er meget taknemmelig for de mange år, jeg har haft i branchen, med spændende mennesker, udfordringer og opgaver. Jeg elsker kunderne og at gøre dem tilfredse og jeg elsker at sælge. Det er jo et meget positivt arbejde, der handler om at gøre mennesker glade og give dem gode oplevelser, siger Inge Lise Riis. Råderum til skæve idéer Inge Lise Riis startede som bybud hos Europafærgen i 1962, mens hun færdiggjorde sin realeksamen, og har beskæftiget sig med alle aspekter af turisme, kundeservice, salg og markedsføring for de selskaber, der siden har drevet færgefart i Grenaa. Færgerne har været på både norske, danske og svenske hænder i de 50 år, så jeg har arbejdet for mange forskellige selskaber med vidt forskellige kulturer. Jeg har været så heldig at arbejde i en periode, hvor jeg som leder har haft stort råderum til innovation og til at gennemføre de lidt skæve ideer, fortæller Inge Lise Riis, som har måttet kæmpe mere for nogle idéer end andre. Sidst i 1970 erne fik jeg den idé, at vi skulle sælge pakkerejser til Bornholm. Efter et ok fra min chef og 5000 kroner til udvikling og markedsføring, tog jeg til Bornholm for at lave aftaler med Bornholmstrafikken. De skulle acceptere vores billetter og lidt andre ting. Der kom jeg, ene kvinde, og skulle overbevise 5 mand og 1 kvinde. Det tog altså over et år, inden jeg fik mine ændringer igennem, men jeg blev ved og var stædig. Jeg måtte da også gå udenfor og sparke lidt i en mur en gang imellem, for min tålmodighed blev udfordret, husker Inge Lise Riis og fortsætter: Efterfølgende fik vi et fantastisk samarbejde i stand. Jeg fik også ferieparkerne til at ændre byttedage, som dengang altid var om lørdagen. Men det begrænsede jo kapaciteten, så til sidst havde vi byttedage alle dage bortset fra lørdag. Udfordringer og diplomati Selvfølgelig har der også været særligt udfordrende og hårde perioder som i , da Lion Ferry fusionerede med Stena Line, og Inge Lise Riis som eneansvarlig skulle reducere staben fra 110 til 28 personer. Det var rigtig hårdt, men det vigtigste var at behandle folk med respekt i en svær periode, og det lykkedes. Der var faktisk kun én, der smækkede lidt med døren, fortæller hun og giver et andet eksempel, der krævede diplomatisk lederskab: I en periode var jeg markedschef for både Helsingborg og Varberglinjerne, som var konkurrerende på det tidspunkt. Det krævede sit at gøre sit arbejde ordentligt begge steder, men jeg synes, jeg håndterede det på den bedste måde. Ved årsskiftet afslutter Inge Lise Riis et rigt og omskifteligt arbejdsliv, der har budt på mange mennesker, rejser og oplevelser. Hendes ansvarsområder splittes op. Ændringen vil ikke få negative konsekvenser for hverken kunderne eller medarbejderne i Grenaa, understreger Inge Lise Riis: Mine medarbejdere i Stena Line får en chef, der sidder et andet sted, men til gengæld vil de få flere spændende opgaver lokalt, som jeg tidligere har taget mig af. Ledelsen af Grenaa Anholt Færgefart overdrages til Annegrethe Poulsen, så den er i trygge hænder. 100 km om ugen Det nye liv på pension skal ikke tilbringes på sofaen. Den energi, som Inge Lise Riis i 50 år har brugt til at præge havnefart og turisme i Grenaa, vil få afløb i andre aktiviteter. Tiden skal blandt andet bruges på at være mere sammen med familien, som tæller hendes mand, to døtre og fem børnebørn i alderen 9-21 år. Nu skal jeg holde ferie og gøre de ting, jeg har lyst til. Jeg vil lave strikkekurser for mine børnebørn, og så skal jeg i bedre form mit mål er at cykle 100 km om ugen, siger Inge Lise Riis. Afskedsreception Stena Line holder afskedsreception for Inge Lise Riis på Kystvejens Hotel den 18/12 kl

9 Ny direktør for Danske Havne, Gitte Lillelund Bech, sammen med formand Peter Maskell. Ny mobilkran øger havnens kapacitet og effektivitet I GLIMT VVM-undersøgelsen, der er en forudsætning for, at Grenaa Havns Masterplan 2030 kan realiseres, blev igangsat blev et begivenhedsrigt år, præget af både drift og udvikling og bød på mange gode oplevelser. Havnen har summet af liv, godstraffik og interessante gæster. Vi ser her tilbage på nogle af årets markante begivenheder. Transportminister Magnus Heunicke besøgte Grenaa. Tilbage i februar dokumenterede en ny oplandsanalyse, at Grenaa Havn er en betydelig vækstmotor på Djursland. Analysen viste blandt andet, at beskæftigelsen tilknyttet Grenaa havn er steget med 25 % siden Et tydeligt og helt konkret billede på de mange positive aktiviteter, der finder sted her på havnen. Det var også i 2014, at den VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), der danner grundlaget for Grenaa Havns Masterplan 2030, blev sat i gang. Masterplanen anviser, hvordan Grenaa Havn kan udvides og udvikles i de kommende år. Indkøbet af en ny Gottwald mobilkran i begyndelsen af året betyder, at vi nu kan laste og losse større skibe mere effektivt. Samtidigt kan vi håndtere tungere gods end tidligere. Større enheder, mere effektive arbejdsgange og stigende efterspørgsel har resulteret i, at vi i begyndelsen af 2015 opfører to nye, kajnære bulkhaller, så vi kan huse mere bulkgods. Året bød på både prominente gæster og spændende besøg i og omkring Grenaa. Vi havde besøg af transportminister Magnus Heunicke, som lagde vejen forbi Grenaa i forbindelse med den store havnekonference i april og åbningen af det nordlige hængsel i august. Også Danske Havnes nye direktør, Gitte L. Bech, gæstede havnen i oktober. Fra søsiden fik havnen adoptionsbesøg af inspektionsskibet Triton, som indbød byens borgere til et visit på skibet, og i november lagde det hidtil tungeste skib, Oak Bay med en dødvægt på tons til kaj. 9

10 TRÆFLIS HJÆLPER MED AT HOLDE VARMEN HEDEDANMARK OPBEVARER STORE MÆNGDER TRÆFLIS OG TRÆSTAMMER PÅ GRENAA HAVN. TRÆFLISEN KØRES UD TIL VARMEVÆRKER PÅ DJURSLAND, SÅ ØSTJYDERNE KAN HOLDE VARMEN HEN OVER VINTEREN. Træstammer i store stabler og bjerge af træflis, som venter på at blive kørt ud til syv NRGi varmeværker på Djursland. Det er virksomheden HedeDanmark, som løser alle opgaver inden for grøn service, der har lageret liggende på havnen, og som leverer brændsel ud til værkerne. Det er såkaldt stammeflis, der produceres og opbevares på Grenaa Havn, fortæller produktchef i HedeDanmark Ernst Eriksen og forklarer, at stammeflis er en mere homogen træflis af en særlig god kvalitet. Træet kommer både fra Danmark og Letland. Vi samler alt det træ, vi kan, rundt om på Djursland, og så bliver det tørret hen over sommeren. De resterende mængder, vi har brug for, importerer vi fra Letland, både i hele stammer og som færdig flis, siger han. Bæredygtig produktion Træet fra Letland er et biprodukt fra skovproduktionen, som ikke kan bruges til papir eller plader. De baltiske lande har en langt mere moderne og restriktiv lovgivning på området, end Danmark har. Derfor er det lovpligtigt i Letland at udnytte det træ, som ikke kan bruges i industrien, ud fra et bæredygtighedsprincip. Det biprodukt opkøber vi så, blandt andet til træflis, forklarer Ernst Eriksen. Den færdige træflis opbevares udendørs på Grenaa havn, i store stakke. De hele stammer, der bliver importeret, omdannes til flis i en mobil flishugger, som hugger en hel last på nogle få dage. Lageret af flis reduceres i takt med efterspørgslen fra værkerne, fortæller produktchefen og tilføjer: Denne sæson kan vi godt mærke, at det har været et varmt efterår, hvor der ikke har været brug for helt så meget brændsel, men det er små udsving. Vi ved ret nøjagtigt, hvor meget værkerne aftager hver uge. Stor vilje til samarbejde Grenaa Havn blev valgt som samarbejdspartner på Djursland, fordi de rette betingelser er til stede, ifølge Ernst Eriksen. Når vi skal vælge en havn, ser vi på, om der er det rigtige losseudstyr, og at der er tilstrækkeligt bagland til opbevaring af træet selvfølgelig til en rimelig pris, siger han. HedeDanmark har været kunde på havnen i et lille års tid og har nu været igennem en hel vinter- og sommersæson. Når Ernst Eriksen ser tilbage og evaluerer det første år, er han ikke i tvivl: Vi sidder tilbage med et positivt indtryk af havnens store vilje til at etablere et godt samarbejde og af en smidig sagsbehandling i Norddjurs Kommune, siger produktchefen og tilføjer så, at der dog har været et par bump på vejen: Blandt andet kan vi konstatere, at reglerne for brand og redning bliver fortolket meget forskelligt rundt om i landet. Det er frustrerende for os som kommerciel aktør men jeg vil understrege, at også brandmyndighederne udfører et meget professionelt stykke arbejde på havnen i Grenaa. 10

11 REKORDTUNGT SKROTSKIB I HAVNEN Skibet Oak Bay, som kom i havn i november for at blive lastet med skrot fra Stena Recycling, er det hidtil tungeste skrotskib i havnens historie. Oak Bay er 190 meter langt og 32 meter bredt og blev ved ankomst ført ind i havnen af to Svitzer slæbebåde. Fartøjet nåede efter lastning op på en dødvægt på hele tons. Det tog omkring fire dage at laste skibet, som fra Grenaa fortsatte til Malmø, hvor det blev lastet yderligere. Herefter sejlede skibet til Tyrkiet, hvor skrottet, som vi har forædlet, bliver omsmeltet og genanvendt, fortæller Otto Jensen fra Stena Recycling. Stena Recycling køber dit jern- og metalskrot Grabbe til alle formål MRS Hos Stena Recycling køber vi jern- og metalskrot fra både private og erhverv. Hos Stena Recycling er du sikker på, at dit skrot håndteres på den korrekte måde og giver en høj genvindingsprocent. Ring eller kom ind til os på Plutovej 3 og hør nærmere om dine muligheder. Åbningstid: man-torsdag kl , fredag kl Stena Recycling i grenaa Plutovej 3, tlf.: Tel.: Direkte Direkte service service Grenaa/Norge Grenaa/Norge NOR LINES Direkte service Grenaa/Norge Direkte service Grenaa/Norge NOR LINES DANMARKS DEJLIGSTE Ø ANHOLT HAVN ugentlige afsejlinger 2 UGENTLIGE AFSEJLINGER Dør/Dør service fra alle pladser i Danmark/europa til hele norge DØR/DØR SERVICE FRA ALLE PLADSER I DANMARK/EUROPA TIL HELE NORGE st ykgods, cont ainer e, pal l e-, ro/ro-, projektlast 2 & ugentlige tungløft 2 ugentlige afsejlinger op til afsejlinger 80 ts. STYKGODS, CONTAINERE, PALLE-, RO/RO-, PROJEKTLAST & TUNGLØFT OP TIL 80 TS. Dør/Dør Dør/Dør service service fra alle fra pladser alle pladser i Danmark/europa i Danmark/europa til hele til hele norge norge For yderligere information, kontakt venligst: For yderligere information, kontakt st ykgods, st ykgods, venligst: cont ainer conte, ainer pal l e- e,, pal ro/ro-, l e-, ro/ro-, projektlast projektlast & tungløft & op tungløft til 80 ts. op til 80 ts. For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej 8500 Grenaa Neptunvej Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45) For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej Grenaa Kattegatkajen Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45)

12 HVAD MED VEJRET? VEJRET ER VIGTIGT, NÅR MAN ARBEJDER PÅ OG OMKRING EN HAVN. DET ER AFGØRENDE FOR, OM SKIBENE KOM- MER TIL TIDEN, ELLER OM HAVMØLLERNE DREJER OG GENERERER STRØM. IFRONT HAR TAGET TEMPERATUREN PÅ DET OPTIMALE VEJR HOS EN RÆKKE AKTØRER PÅ HAVNEN. DONG ENERGY HEDEDANMARK CHEMISAFE DET ER EN KOMBI Hos DONG Energys driftskontor har man mildest talt et ambivalent forhold til vejret: Altså det er jo en kombi, siger manager Claus Poulsen og uddyber: Når det er pænt og vindstille, er det nemt for os at komme ud og arbejde på møllerne. Men så producerer de jo til gengæld ikke noget strøm. Så den er lidt tricky! Men sådan er det jo, når man vælger at sætte møller op på havet. Det kræver bare, at vi er fleksible. Men findes der ingen gylden mellemvej? Jo, det kan man godt sige; når det blæser med 12 meter i sekundet fra vest, er det perfekt. Så producerer møllerne med maksimal kapacitet, og bølgerne er ikke højere, end at vi stadig kan lægge til og komme over på møllerne, forklarer Claus Poulsen og tilføjer: Det, der kan volde os størst problemer, er torden og lyn. Vi kan ikke arbejde i møllerne, når det lyner, og det gav da lidt frustrationer hen over sommeren. VI FRYGTER KUN HÅRD STORM Hos HedeDanmark, som benytter Grenaa havn til op bevaring af træstammer og træflis, er almindeligt dansk vejr at foretrække. Så længe det bliver opbevaret i stakke, kan vores træflis sagtens opbevares udendørs. Det gør ikke noget, det regner. Det eneste vejr, vi frygter, er hård storm. Så flyver flisen jo til Sverige, siger produktchef Ernst Secher Eriksen med et smil. KOLDT ER GODT Vi er en lille smule vejrafhængige, kan man roligt sige. Sådan lyder det fra Michael Anthony, direktør i Chemisafe A/S, der importerer vejsalt og har lagre på havnen i Grenaa. Men godt vejr betyder noget helt andet for Chemisafe end for de fleste andre virksomheder på havnen: De her 8-10 plusgrader, som efteråret har budt på, er ikke givtige for forretningen. Godt vejr for os er, når der er nattefrost og så lige over plus om dagen så sker der lidt. Og så er der brug for vores produkt. Det kan dog godt blive for koldt, tilføjer Michael Anthony: 17 minusgrader og derunder det er for koldt. Så er vejene ikke glatte længere. 12

13 FORNÆS BLUE WATER SHIPPING GRENAA HAVN TØRVEJR ER MEST BEHAGELIGT FOR MEDARBEJDERNE Vi går ikke så meget op i vejret, siger Peter Niemann, daglig leder af Fornæs Skibsophug. Tørvejr og begrænset blæst er da at foretrække, men det er mest af hensyn til medarbejdernes komfort. Og så kan kraftigt blæsevejr fra øst jo have den konsekvens, at alting ligger og vugger i havnen, hvilket kan besværliggøre vores arbejde en smule. VINDSTILLE ER BEDST Vi plejer at sige, at skibene kommer, som vinden blæser. Derfor foretrækker en shippingmand vindstille vejr uden strøm, for så kan vi næsten regne ud på minuttet, hvornår skibet kommer i havn. Vind og strøm kan gøre vores arbejde vanskeligt, for det kan forsinke et skib i mange timer, og det gør det svært at planlægge arbejdet i havnen, siger Michael Laursen fra Blue Water Shipping. På den anden side kan vind og strøm i den rigtige retning også hjælpe vores kunder på skibene, så de får en hurtigere sejlads og sparer brændstof på de længere ture. STILLE VEJR ER GODT VEJR Når jeg sidder her på kontoret og kigger ud på en levende havn, hvor solen skinner og vinden ligger helt stille, så kan det vist ikke blive meget bedre. Men når det så er sagt, så er der næsten ikke det vejr, der kan stoppe os. Det skulle da lige være store mængder is og sne, siger Henning Laursen, direktør i Grenaa Havn A/S. 13

14 HOTEL- OG SERVICE SKIB I DRIFT TP Offshore i Grenaa har succes med nyt, unikt koncept: M.S. Sea Comfort er et kombineret service- og hotelskib beregnet til små mandskaber på op til 12 personer. Her kan mandskabet både arbejde og overnatte, så den daglige fragttid fra site til land undgås. M.S. Sea Comfort er allerede i brug og har netop afsluttet et job på Dolwin 2 i den sydlige Nordsø, da ifront fanger TP Offshores ejer, Tom Poulsen. Det nye service- og hotelskib har været længe undervejs ikke helt uden udfordringer. En uge før leveringsdatoen brændte fabrikken i Nyborg og dermed også skroget til mit skib. Så det blev forsinket tre måneder, og skibet var først færdig i marts, fortæller Tom Poulsen. Idéen til M.S. Comfort er et resultat af respons fra kunder og Tom Poulsens mangeårige erfaring i branchen. Han kunne se, at der var et behov på markedet, som ikke blev dækket. I dag ligger parkerne langt ude fra kysten, og man bruger lang tid på at sejle de mindre grupper af montører og teknikere frem og tilbage hver dag. De traditionelle hotelskibe er jo beregnet til mange ofte til mindst 50 mand og bruges mest i forbindelse med oprettelsen af en ny møllepark. Men der er mange mindre serviceopgaver og undersøgelser, både før og efter parken er bygget. Vores koncept er skræddersyet til sådan nogle opgaver, forklarer Tom Poulsen. TP Offshore udlejer det nye service- og hotelskib med seks personers besætning: kok, steward og henholdsvis to motorfolk og to navigatører, der afløser hinanden. På den måde kan servicebåden blive ude ved sitet i længere tid. Kunden sparer dyrebar tid på at fragte personalet frem og tilbage og kan dermed også gennemføre opgaven hurtigere. Ejer af TP Offshore Tom Poulsen har succes med sit nye hotel- og serviceskib. Og noget tyder på, at Tom Poulsen har fundet en niche i markedet; kunderne kom af sig selv, så snart båden stod færdig. M.S. Sea Comfort har været en måned i Holland og har været på et længere job i Gwynt y Môr Offshore Wind Farm i Det næste job bliver i Nordsøen til marts, 50 sm vest for Esbjerg, slutter Tom Poulsen. Spørg om hvad vi ikke kan! Det er det nemmeste DJURSLAND KLOAK-SERVICE ApS v/ulrik Sinding KLOAKRENSNING Industrispuling BAR Slamsugning Skorstensrensning Olie- og kemidestruktion Udskæring af trærødder Brønd- og rørsøgningsudstyr Tank- og kedelrensning Spuling TV-inspektion Water-Jetting Betonsanering Tørstofsugning Slamafvanding Jordrensning 14 Ring og hør Tlf Gert Svith. Vognmand & Entreprenør Rugvænget Grenaa gertsvith@gertsvith.dk Abildgårdsvej Trustrup Lokal Lokal rådgiver rådgiver med en med en verden verden af ekspertise. af På kan du læse mere om Deloitte og På om vores rådgivning. kan du læse mere om Deloitte og om vores rådgivning. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

15 DANSKE HAVNE Grenaa Havn kan markere sig som en særdeles attraktiv spiller, siger borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen. I OFFENSIVEN Danske Havne skal i endnu højere grad, end tilfældet er i dag, være en integreret del af vækstdagsordenen. Står det til bestyrelsen i Danske Havne, bør landspolitikerne kaste blikket mere i retning af de strategisk velbeliggende havne, når fremtidens vækstspor skal lægges. Havnenes potentiale som omdrejningspunkt for regional og national vækst inden for en lang række erhverv bør udnyttes. Det kræver imidlertid, at landspolitikerne er parate til at prioritere skarpere og give havnene nogle bedre rammebetingelser: Ser man på de danske havne i et internationalt perspektiv, så er vi hver for sig ganske små, men vi har en interessant beliggenhed ved porten til Østersøen og samlet rigeligt med kajmeter. Udfordringen er dog, at mange af de her meter nok ligger forkert, set med et vækstperspektiv for øje. Derfor har vi også taget hul på den diskussion og vil godt op fordre landspolitikerne til at blande sig. Ordene kommer fra Jan Petersen, borgmester i Norddjurs kommune og næstformand i Grenaa Havn A/S, der sidder med om bordet i Danske Havnes bestyrelse. Og netop havnenes bidrag til vækst samt udviklingen af grønne havne var blandt hovedemnerne, da brancheorganisationen for nylig var samlet til strategiseminar: De temaer ligger fint i forlængelse af vores planer for Grenaa Havn. Netop fokus på miljø og genvinding samt en attraktiv placering tæt ved den blå motorvej og nogle ret enestående baglandsarealer betyder, at vi trods vores størrelse kan blive en særdeles aktiv og attraktiv spiller, siger Jan Petersen. Mange års erfaring indenfor transport, lager og logisticløsninger Grenaa Hedensted Ishøj Rygaard Transport & Logistic A/S Nordhavnsvej Grenaa Tlf: Fax: Mail: rygaard@rygaard.com VI BYDER MAI-BRITT VELKOMMEN TILBAGE Det er med stor glæde, at vi på havnekontoret kan byde direktionssekretær Mai-Britt B. Sørensen velkommen tilbage fra barsel. Mai-Britt har været på barsel med sit andet barn. Hendes opgaver har i mellemtiden været fordelt mellem barsels vikar Stine Hvid og de øvrige medarbejdere på kontoret. Industri og erhvervsbyggeri - funktionelle løsninger i mere end 100 år. Se mere på Balancekraner Aalsrode Tømrerfirma A/S er din professionelle leverandør af funktionelt byggeri, til den rigtige pris. Vi rådgiver og varetager såvel del- som totalentrepriser af enhver art og størrelse. Vores højt kvalificerede og dybt engagerede medarbejdere er din garanti for den helt rigtige løsning, hver eneste gang! Ring og få en snak om mulighederne, helt uforpligtende. Landbrug, haller industri og erhverv RING Helt uforpligtende AALSRODE TØMRERFIRMA A/S Toftevej 4, Aalsrode, 8500 Grenaa Telefon den første du tænker på...når du vil have det bedste indenfor industri eller erhvervsbyggeri Tel.:

16 Grenåen Plutovej Brovægt Grenaa Havn A/S, Neptunvej 1, DK Grenaa B Saltbækrenden Grenaa Havn Stenmarkvej Kattegat Gottwald HMK 7608B Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 140 t 20 m Bulkhåndtering 51 m Lossegrab 18 m 3 Lossegrab 24 m 3 Bredstrupvej Jernbane Kattegatkajen 57 THOR, Gottwald HMK 360E Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 120 t 23 m Lossegrab 18 m 3 SMAG-Peiner Polybgrab 13,5 m 3 MRS Polybgrab 11,5 m 3 Jernbane 15 Marsvej Kattegatkajen Kattegatvej Nordhavnsvej 6 7 Neptunvej DEMAG 900 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 50 t 13 m Lossegrab 12 m Jupitervej Jupitervej Neptunvej Kattegatkajen Bassin V Vanddybde 11 meter Vanddybde 12 meter Rolshøjvej Neptunvej RO 17 Kattegatkajen Djurslandskajen Nordhavnsvej 44 RO 1 Administration 2 Driftsafdeling - Pakhus 50 3 Bomanlæg (Porttelefon og ID-kort) DEMAG 300 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 30 t 6 m 4 Bomanlæg (Porttelefon og ID-kort) 5 Bomanlæg (ID-kort) 43 6 Pakhus 1 7 Pakhus 2 Saturnvej Værftskajen Bassin IV Vanddybde 6-7 meter Vanddybde 10 meter 8 Pakhus 3 9 Pakhus 4 10 Pakhus 5 SENNEBOGEN 860M spec. Kapacitet Udlæg Lossegrab 3,5 m 3 21 m Lossegrab 5,5 m 3 21 m Polybgrab 1,8 m 3 21 m Krog 15 t 9 m Krog 6,5 t 21 m Jernbane Nordhavnsvej Bassin III Vanddybde 6-7 meter Pakhus 6 12 Pakhus 7 13 Pakhus 8 14 Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus 49 Kattegat FUCHS m/bananbom Kapacitet Udlæg Lossegrab 2 m 3 18 m Trægrab 1,5 m 3 18 m Polybgrab 0,8 m 3 18 m Strandgade Kattegatvej Sdr. Kajgade Ndr. Kajgade Fiskergade Pakhusvej 23 Sdr. Kajgade Bassin II II Færgehavn I III 18 Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus 100 Bassin I 14 Kattegatvej Fiskerikajerne 24-7 Fakta Areal m 2 Kajlængde m Vanddybde op til 11 m Færgelejer 3 Ro-Ro lejer 3 Tanke m 3 Pakhuse op til m 2 Ringvejen Grenåen Færgevej Lystbådehavn Færgevej Kattegatcentret Vand El VandHjertestarter El Hjertestarter Hjertestarter 24-7 Hjertestarter Redningskrans 24-7 Redningskrans Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon