Paulus baggrund og kald

Transkript

1 11 TIL SABBATTEN 12. SEPTEMBER 2015 Paulus baggrund og kald Ugens vers Introduktion Men Herren sagde til ham: Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld (ApG 9,15-16). En af de mest centrale skikkelser i Det Nye Testamente er Paulus, som oprindeligt hed Saulus og var fra Tarsus. Paulus var for den tidlige kristne kirke, hvad Moses var for Israels børn. Forskellen er, at mens Moses bragte Guds folk ud fra hedningerne, for at Israel kunne følge Guds vilje, bragte Paulus Guds Ord fra Israel til hedningerne, for at hedningerne kunne gøre det samme. Vi ved mere om Paulus end om nogen anden kristen i det første århundrede. Han huskes især for den betydelige indflydelse, han har haft på kristen mission de sidste to tusinde år. Hans missionsrejser og aktiviteter i landene omkring Middelhavet var et mægtigt eksempel på kristen mission for efterfølgende generationer. Paulus kan tilskrives æren for at have løftet bibelske absolutter fra deres jødiske kultur, hvor civile, rituelle og moralske love var en så uadskillelig del af jødisk dagligliv, at der knap var nogen forskel mellem jødiske skikke og det, de mente var Guds evige budskab til alle folkeslag. I denne uge begynder vi vores studium af en person, der bortset fra Jesus selv, af mange betragtes som den vigtigste person i Det Nye Testamente. Ugens tekster ApG 9,1 Fil 3,6 1 Kor 15,10 ApG 9,1-22; 26,18 Gal 2,

2 SØNDAG 6. SEPTEMBER 2015 Saulus fra Tarsus Saulus blev født i Tarsus, en vigtig by på handelsruten mellem Syrien og det vestlige Asien (ApG 22,3). Tarsus var et multikulturelt centrum for industri og lærdom og for en kort tid hjemsted for Roms mest kendte orator og senator Cicero. Saulus forældre var af Benjamins stamme og diaspora-jøder, dvs. jøder, der ikke var bosat i Israel. Hans fødenavn var Saulus (sha ul på hebraisk), som betyder bedt om [af Gud]; men efter at han var begyndt sit arbejde for hedningerne (ApG 13,9), tog han navnet Paulus, et latinsk navn båret af en fremtrædende romersk familie. Paulus var farisæer. Vi ved næsten intet om hans familie; en søster og en nevø omtales i ApG 23,16. Paulus var også romersk statsborger (ApG 22,25-28). Saulus var sandsynligvis uddannet i synagogeskolen i Tarsus, indtil han var 12 år gammel. Dette blev efterfulgt af rabbinske studier i Jerusalem under den berømte Rabban Gamaliel (Rabban var en ærestitel, der betød vores lærer ) (ApG 22,3). Som de fleste jødiske mænd lærte han et håndværk, i hans tilfælde teltmageri (ApG 18,3). Som tidligere nævnt var Paulus en farisæer (Fil 3,5). Farisæerne (betyder de adskilte ) var kendt for at påstå, at alle Guds love, både dem der var nedskrevet i Mosebøgerne og de mundtligt overleverede gennem generationer af skriftkloge, var gældende for alle jøder. Deres strikse patriotisme og detaljerede lydighed mod jødisk lov kunne for de andre jøder virke hykleriske og fordømmende. Men Paulus forsøgte ikke at skjule det faktum, at både han og hans far var farisæere (ApG 23,6). Paulus baggrund som farisæer havde stor betydning for hans fremgangsrige arbejde som missionær både blandt jøder og hedninger. Det betød, at han havde detaljeret kendskab til Det Gamle Testamente, som var den eneste del af Guds Ord, de første kristne havde. Han var derfor den apostel, der var bedste egnet til at skelne mellem evige, guddommelige sandheder, der var baseret på Guds Ord og senere jødiske kulturelle tilføjelser, som ikke var bindende, og som derfor kunne tilsidesættes af de hedninger, der blev Jesu efterfølgere. Som vi allerede har set, skulle dette emne blive en meget vigtig del af den første kristne kirkes liv. Den rolle, kulturel baggrund spiller i kirken, er stadigvæk et vigtigt emne i vores tid. Hvilke af vores kristne trospunkter synes at skabe de største konflikter med den kultur, vi lever i? Hvordan takler du denne konflikt uden at gå på kompromis på områder, hvor det aldrig kan accepteres? 109

3 MANDAG 7. SEPTEMBER 2015 Manden Paulus Et menneskes karaktertræk kommer til udtryk i dets typiske reaktioner på hjemlige, kulturelle eller uddannelsesmæssige forhold. Kombineret med kvaliteter og evner gør sådanne karaktertræk os til de personer, vi er. ApG 9,1 Fil 3, Kor 15, Tim 1,16 Gal 1,14 2 Kor 11,23-33 Hvad fortæller disse tekster os om Paulus karakter og personlighed? Paulus var tydeligvis en mand med stærke overbevisninger og stor iver. Før sin omvendelseserfaring brugte han sin iver til at forfølge den tidlige kirke. Han støttede steningen af Stefanus (ApG 7,58), tog initiativ til fængsling af kristne kvinder såvel som mænd (ApG 8,3), kom med morderiske trusler mod disciplene (ApG 9,1) og organiserede et angreb på de kristne i et fremmed land (ApG 9,2; Gal 1,13). Samtidigt kan vi også se, hvordan hans iver og glød blev brugt i det godes tjeneste, da han på trods af ufattelige vanskeligheder og udfordringer viede sit liv til evangeliets forkyndelse. Kun en person, der var fuldstændigt overgivet til det, han troede på, ville have gjort det, Paulus gjorde. Og selv om han mistede alt for Kristus, regnede han det for skarn (Fil 3,8). Udtrykket kommer fra et græsk ord, der betegner noget uden værdi, som fx affald. Paulus forstod, hvad der var vigtigt i livet, og hvad der ikke var det. Paulus var også en ydmyg mand. Han betragtede uden tvivl sig selv uværdig til sit høje kald på grund af sin tidligere forfølgelse af de kristne. Og som en, der forkyndte Kristi retfærdighed som vores eneste håb for frelse, vidste han hvor syndig han var sammenlignet med en hellig Gud, og en sådan viden var mere end nok til at gøre ham ydmyg, overgivet og taknemlig. En stråle af Guds herlighed, et strejf af Kristi renhed, gennemtrænger sjælen og gør hver en plet af snavs smertefuldt synlig og blotlægger deformiteterne og defekterne i den menneskelige karakter. Det åbenbarer de utidige ønsker, hjertets utroskab og læbernes urenhed. (Ellen White, Vejen til Kristus, s ). 110 Ingen af os er immune over for stolthed. Hvordan kan vi kureres for denne synd ved at fokusere på korset og dets betydning?

4 TIRSDAG 8. SEPTEMBER 2015 Fra Saulus til Paulus ApG 9,1-22 ApG 26,16-18 Læs beretningen om Paulus omvendelse. På hvilken måde er denne erfaring knyttet til hans kald om at være missionær? Lige fra begyndelsen var det tydeligt, at Gud havde til hensigt at bruge Paulus til at nå både jøder og hedninger. Intet andet i Paulus forberedelse til at være missionær og teolog kan sammenlignes med hans omvendelseserfaring, og han talte om denne erfaring i sine vidnesbyrd til andre. Men rejs dig nu op på dine ben! For jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til vidne både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se (ApG 26,16). Paulus kunne ikke forkynde eller undervise om noget, han ikke kendte til. Men han prædikede og underviste ud fra sine egne erfaringer og sit personlige kendskab til Gud og altid i overensstemmelse med Guds Ord. (Se Rom 1,1-2.) ApG 26,18 Hvad ville resultatet blive af Paulus arbejde? Ud fra dette kan vi se fem resultater af ægte missionsarbejde: 1. Menneskers øjne åbnes. Gud gøres levende og Jesus virkelig, nærværende, aktiv og tiltrækkende. 2. Omvendelse finder sted fra mørke til lys, fra uvidenhed til kundskab et centralt tema i evangeliet (se Luk 1,78-79). 3. Mennesker vender sig fra Satans magt til Gud. 4. Mennesker modtager tilgivelse for synd. Der findes en løsning på syndens problem. Dette er et levende og helbredende hovedbudskab for de kristne. 5. De omvendte får en plads blandt de hellige; dette betyder medlemskab i Guds kirke, uanset etnicitet, køn eller nationalitet. Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig: Hvordan er det med din egen erfaring med Jesus? Hvad kan du fortælle mig om ham? 111

5 ONSDAG 9. SEPTEMBER 2015 Paulus på missionsmarken Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien (Rom 15,19). 1 Kor 1,23; 2,2 Gal 6,14 Fil 1,15-18 Kol 1,28 Hvilket vigtigt element for enhver form for missionsarbejde finder vi i denne tekst? En ting kan vi med sikkerhed sige om alle Paulus missionsforetagender. Uanset hvor han tog hen, var forkyndelsen om Kristus som korsfæstet det centrale i hans budskab. Derved var han tro imod det kald, Kristus først havde givet ham til at prædike om Jesus. Budskabet for alle vores missionsaktiviteter i dag er indlysende: uanset hvad vi ellers forkynder og underviser om og som syvende dags adventister har vi fået så meget, som vi skal dele med verden må Kristus som korsfæstet komme først og stå centralt i al vores udadvendte missionsarbejde. Men Paulus prædikede ikke Jesus som en slags objektiv sandhed for derefter glad og munter at rejse videre. En væsentlig del af hans arbejde var at oprette kirker og etablere menighedsfællesskaber i det ene område efter det andet i den del af verden, hvor han befandt sig, så vidt som det var muligt. Hans arbejde var i ordets rette forstand menighedsplantning. Der er også et andet element i Paulus missionsarbejde. Hvad lyder det, som om Paulus siger her? Er dette evangelisme eller discipelskab? Hvis vi læser mange af Paulus breve, vil vi hurtigt opdage, at de tit ikke er evangelistiske, i hvert fald ikke på den måde, vi ofte bruger udtrykket til at beskrive udadvendt arbejde for at nå mennesker uden kirkelig baggrund. Tvært imod; mange af hans breve var skrevet til etablerede menigheder. Pastoral omsorg, opbyggelse og opdragelse af menighederne var altså indbefattet i Paulus missionsarbejde. Vi kan se mindst tre centrale dele i Paulus missionsaktiviteter: forkyndelsen af Jesus, menighedsplantning samt omsorg for allerede etablerede menigheder. 112 Tænk over sidste gang, du på en eller anden måde aflagde et vidnesbyrd over for nogen. Hvor central var Jesus i det, du sagde? Hvordan kan du sikre dig, at du altid gør ham til det vigtigste?

6 TORSDAG 10. SEPTEMBER 2015 Mission og multikulturalisme Multikulturalisme er et forholdsvis nyt ord, der første gang forekom i the Oxford English Dictionary i1960erne. For mange folk i fortiden var der kun to kategorier af mennesker os og dem; vores stamme og ikke vores stamme. For grækerne var alle ikke-grækere barbarer. For jøderne var alle ikke-jøder hedninger. Som vi allerede har set, tvang den succes, som mission blandt hedningerne havde, den første kristne kirke og dens ledere til at behandle spørgsmålet om skellet mellem jøder og hedninger. Det grundlæggende spørgsmål var, hvorvidt en hedning kunne blive en kristen uden først at blive jøde. Gal 2,1-17 Hvad beskrives her, og hvordan viser denne beretning på sin egen måde multikulturalismens udfordringer i evangelisme og mission? Da Peter på et senere tidspunkt besøgte Antiokia, vandt han manges tillid gennem sin kloge opførsel over for de omvendte hedninger. I nogen tid handlede han i overensstemmelse med det lys, himlen havde givet. Han overvandt sin naturlige fordom i så høj grad, at han sad til bords med de omvendte hedninger. Men da visse jøder, der var meget ivrige mht. ceremonilovene, kom op fra Jerusalem, mistede Peter sin dømmekraft og ændrede sin opførsel over for de omvendte hedninger Dette tegn på svaghed hos dem, der havde været respekteret og elsket som ledere, efterlod et meget smertefuldt indtryk i de omvendte hedningers sind. Splittelse truede kirken. (Ellen White, Mesterens efterfølgere, s. 108). Paulus tog sagen op med Peter og tog et fast standpunkt for det, vi i dag vil kalde en multikulturel kirke. De hedninger, han havde ført til omvendelse, skulle ikke først blive jøder for at blive kristne. Paulus sammensatte baggrund som en from farisæer, elev af Gamaliel, romersk statsborger, fundamentalistisk forfølgende fanatiker og endelig kristen og Jesu Kristi apostel, kvalificerede ham på en enestående måde til at skelne mellem evige, uforanderlige guddommelige absolutter på den ene side og deres midlertidige kulturelle og religiøse udtryksformer på den anden side. Hvordan kan du skelne mellem, hvad der er det grundlæggende i vores tro, og hvad du ganske enkelt foretrækker af kulturelle, sociale eller til og med personlige årsager? 113

7 FREDAG 11. SEPTEMBER 2015 Til videre studium Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det (1 Kor 9,22-23). 1 Kor 9,19-23 Moderne missiologi anvender udtrykket kontekstualisering om de missionsmetoder, Paulus beskriver her. Kontekstualisering defineres som forsøg på at formidle evangeliet i ord og handling og at etablere kirken på måder, der giver mening for folk inden for deres egen lokale kulturelle sammenhæng, idet de præsenteres for kristendommen på en sådan måde, at den opfylder folks dybeste behov og trænger igennem deres verdensopfattelse, så det tillader dem at følge Kristus, samtidigt med at de forbliver inden for deres egen kultur. (Darrell L. Whiteman, Contextualization: The Theory, the Gap, the Challenge, InternationalBulletin of Missionary Research, vol. 21 (Januar 1997), s. 2). For de jødekristne, der boede, hvor de kunne se templet, var det naturligt at lade deres sind gå tilbage til de specielle privilegier, jøderne havde som nation. Mange blev vrede på Paulus, når de så, at den kristne kirke forlod jødedommens ceremonier og traditioner, og når de troede, at den særlige hellighed, som de jødiske skikke var tildelt, snart ville tabes af syne i lyset af den nye tro. De mente, at Paulus for en stor del var årsag til denne forandring. Ikke engang alle disciplene var rede til villigt at godtage rådets beslutning. Nogle af dem var meget fanatiske med hensyn til ceremonilovene, og de betragtede Paulus med mishag, fordi de mente, at hans principper når det gjaldt den jødiske lovs krav, var alt for slappe. (Ellen White, Mesterens efterfølgere, s. 108). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs 1 Kor 9,20. Hvilke lærdomme kan vi tage fra disse ord, som kan hjælpe os til at forstå og kontekstualisere de måder, vi driver mission på eller udfører vores personlige tjeneste og vidne for andre? 2. På trods af Paulus syndige, ja til og med skammelige fortid, tilgav Gud ham og brugte ham på en mægtig måde. Hvordan kan vi lære at tilgive os selv for det, vi har gjort og modtage Kristi retfærdighed som vores egen, idet vi også ønsker at blive brugt af ham, som Paulus blev det? 114

8 DIALOG TIL SABBATTEN 12. SEPTEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Brug evt. denne sabbat til at forberede svar på nogle af de spørgsmål til bibelske tekster, klassen har samlet eller til at have en missionær på besøg! Hvorfor tror du, at Paulus forsørgede sig som teltmager og levede blandt de mennesker, for hvem han forkyndte evangeliet, som en af deres? Hvad gavnede det ham i hans mission? Uddybende spørgsmål Som adventister lever vi med en række kulturelle særtræk, som tydeligt skiller sig ud i de fleste kulturer, vi møder. Sabbatshelligholdelse og sundhedsvaner hører til dem, herunder afholdenhed fra alkohol. De bringer mange velsignelser med sig, men gør os også anderledes. Drøft på hvilke områder og hvilke måder, vi som adventister kan integrere os mere i den kultur, vi lever i. Hvilke absolutte skel i livsstil og kultur synes du, det er nødvendigt at fastholde i vores forhold til vores medmennesker i dagens Danmark? - Hvis du skulle give an analyse af generelle træk ved dansk kultur, hvilke sider vil du fremhæve som gode og i samklang med evangeliet - og hvilke sider vil du evt. pege på som betænkelige eller i konflikt med Guds Ord? Hvis vi skal være danskere for danskerne, hvordan skal det vise sig i vores liv? Og hvordan skal vi ikke gøre det? Hvis vi skal nå muslimer, skal vi så være muslimer blandt muslimerne? Hvor går grænsen for vores tilpasning til de mennesker, vi ønsker at nå? Synes du, at det er en god idé at oprette menigheder eller menighedsgrupper for specifikke kulturelle eller etniske grupper inden for et samfund? Mødet med dagligdagen Baggrund I evangelisk arbejde koncentrerer vi os traditionelt ofte om det talte ord, om den information, vi giver til andre. Farisæere har et dårligt ry. Ingen bryder sig om at blive karakteriseret som en farisæer. På Jesu tid var de imidlertid højt agtede, og 115

9 DIALOG TIL SABBATTEN 12. SEPTEMBER 2015 den religiøse retning, de repræsenterede, kom efter Jerusalems ødelæggelse i 70 og det andet jødiske oprør i år til at udgøre kernen i den jødedom, som sidenhen udviklede sig. I dag bruger vi betegnelsen om mennesker, der er kendetegnet ved især et bestemt af farisæernes synspunkter og praksis, nemlig den opfattelse at alle love er lige. Farisæerne udviklede derfor et sæt af enkeltregler og havde vanskeligt ved at forstå forskellen mellem dybereliggende principper og regler og mellem motiver bag handlinger og handlingerne selv. I praksis oprettede de derfor flere og flere regler, og deres religion blev en lovreligion. Paulus navneforandring fra Saulus er ofte set som et udtryk for hans omvendelse. Rent faktisk er han Saulus i mange år efter sin omvendelse, og hans nye navn omtales først, da han på Cypern møder en romersk statholder, der også hedder Paulus. Hvorfor ikke udnytte navneligheden? Kan det tænkes, at vores iver for at følge regler og procedurer af og til får os til at glemme grundlæggende principper for kristen mission? Kan det ske, at vi i vores iver for at tilpasse os andre mennesker og ikke støde dem fra os går på kompromis med afgørende kristne principper? NOTER 116

10 NOTER TIL SABBATTEN 12. SEPTEMBER