De udvalgte. Ugens vers

Transkript

1 11 De udvalgte TIL SABBATTEN 16. DECEMBER 2017 Ugens vers Introduktion Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme (Rom 11,1). Denne uges bibelstudium dækker Rom 10 og 11, og vil især fokusere på det 11. kapitel. Det er vigtigt at læse begge kapitler i deres helhed for at kunne følge Paulus argumentation. Disse to kapitler har været og er stadig genstand for megen diskussion. Denne pointe kommer tydeligt igennem i begge. Det er Guds kærlighed for menneskeheden og hans store ønske om at se alle mennesker frelst. Der er ingen fælles afvisning af nogen gruppe, når det gælder frelse. Rom 10 gør det meget klart, at der er ingen forskel på jøder og grækere) (Rom 10,12) alle er syndere, og alle har brug for Guds nåde, som gives til verden gennem Jesus Kristus. Denne nåde tilbydes alle, ikke på baggrund af nationalitet eller fødested, og ikke på grund af lovgerninger, men ved tro på Jesus, som døde som stedfortræder for alle syndere. Roller kan forandres; men den grundlæggende plan for at frelse mennesker ændres ikke. Paulus fortsætter med dette tema i kapitel 11. Som tidligere bemærket, er det også her vigtigt at forstå, at når Paulus tale om udvælgelse og kald, handler det ikke om frelse; det handler om forskellige roller i Guds plan for at nå verden. Ingen specifik gruppe er blevet nægtet frelse. Det var aldrig et spørgsmål. I stedet drejede det sig om, at den tidlige kirke, både jøder og hedninger, efter korset og efter forkyndelsen af evangeliet for hedningerne, især gennem Paulus, fik til opgave at forkynde evangeliet for hele verden. Ugens tekster Rom 10 Rom

2 SØNDAG 10. DECEMBER 2017 Kristus og loven Rom 10,1-4 Husk alt det, der går forud for dette vers. Hvad er budskabet her? Hvordan kan vi i dag stå i fare for at forsøge at etablere vores egen retfærdighed? Legalisme eller lovtrældom kan vise sig på mange forskellige måder, nogle mere sofistikerede end andre. De, som ser på sig selv og deres egne gode gerninger, deres kost, hvor nøje, de holder sabbatten, på alt det, de ikke gør eller alt det gode, de har opnået selv i bedste hensigt fanges i legalismens fælde. Hvert eneste øjeblik af vores liv må kontrasten mellem Guds hellighed og vores syndighed stå klart for os. Det er den sikreste måde at beskytte os selv på mod den tankegang, der leder mennesker til at søge deres egen retfærdighed, som står i modsætning til Kristi retfærdighed. Rom 10,4 er et vigtigt vers, der fanger kernen i Paulus budskab i hele Romerbrevet. Først er vi nødt til at kende sammenhængen. Mange jøder forsøgte at hævde deres egen retfærdighed (Rom 10,3) og søgte den retfærdighed, som kommer af loven (Rom 10,5). Men med Messias komme blev retfærdighedens sande vej præsenteret. Retfærdighed blev tilbudt alle, som ville fæste deres tro på Kristus. Han var den, som hele det gamle offersystem havde peget frem til. Selv om vi her indbefatter de Ti Bud i definitionen af lov, betyder det ikke, at de Ti Bud var blevet afskaffet. Moralloven viser os vores synd, fejl og mangler, og den leder os til et behov for en frelser, for tilgivelse og for retfærdighed - alt sammen noget, vi kun kan finde i Jesus. I den betydning er Kristus enden på loven, ved at loven leder os til ham og hans retfærdighed. Det græske ord for enden er her teleos, som også kan oversættes med mål eller hensigt. Kristus er lovens endelige hensigt; for loven skal lede os til Jesus. At opfatte denne tekst som en lære om, at de Ti Bud eller specifikt det fjerde bud nu er blevet afskaffet, er at drage en slutning, som går imod så meget af det, Paulus siger andre steder, og som resten af Det Nye Testamente lærer. Til at tænke over Er du af og til stolt over, hvor god du er, især hvis du sammenligner dig med andre? Måske er du bedre, men hvad så? Sammenlign dig med Kristus, og tænk så over, hvor god du egentlig er! 107

3 MANDAG 11. DECEMBER 2017 Udvalgt af nåde Rom 11,1-7 Hvilken almindelig populær lære fornægtes tydeligt og uigenkaldeligt i dette afsnit? I den første del af sit svar på spørgsmålet: Har Gud da forkastet sit folk?, henviser Paulus til en rest, en udvælgelse af nåde, som bevis for, at Gud ikke har forkastet sit folk. Frelsen er åben for alle, som vil tage imod, både jøder og hedninger. Vi bør huske, at alle de første omvendte kristne var jøder for eksempel den store gruppe, der blev omvendt på Pinsedagen. Der skulle et specielt syn og mirakel til for at overbevise Peter om, at hedningerne havde samme adgang til Kristi nåde (ApG 10; sml. med ApG 15,7-9), og at evangeliet skulle bringes også til dem. Rom 11,7-10 Siger Paulus, at Gud med vilje gjorde de af jøderne, der fornægtede Jesus, blinde over for frelsen? Hvad er der forkert med denne opfattelse? I Rom 11,8-10 citerer Paulus fra Det Gamle Testamente, hvis autoritet jøderne accepterede. Det afsnit, hvorfra Paulus citerer, fortæller, at Gud gav Israel en søvnens ånd, øjne som ikke ser, og ører som ikke hører. Gør Gud menneskers øjne blinde for at forhindre dem i at se det lys, der ville lede dem til frelse? Aldrig! Disse afsnit må forstås i lyset af vores forklaring af Rom 9. Paulus taler ikke om individuel frelse; for Gud afviser ikke at frelse nogen gruppe samlet. Spørgsmålet her handler stadigvæk om den rolle, disse mennesker spillede i Guds værk. Til at tænke over Hvad er forkert ved tanken om, at Gud har forkastet en samlet gruppe mennesker i forhold til at blive frelst? Hvorfor står det i modsætning til hele evangeliets lære, som grundlæggende viser, at Jesus døde for at frelse alle mennesker? Hvordan har denne tanke ført til mange tragiske resultater, fx i forhold til jøderne? 108

4 TIRSDAG 12. DECEMBER 2017 De naturlige grene Rom 11,11-15 Hvilket stort håb præsenterer Paulus i disse vers? I dette afsnit finder vi to parallelle udtryk: (1) når de [israelitterne] kommer fuldtalligt ind (Rom 11,12) og (2) de bliver modtaget (Rom 11,15). Paulus forestillede sig, at jødernes forringede rolle og forkastelse kun var midlertidig, og at de senere skulle komme fuldtalligt ind og igen blive modtaget. Dette er Paulus andet svar på det spørgsmål, der blev stillet i begyndelsen af dette kapitel: Har Gud da forkastet sit folk? Det, der ser ud til at være en forkastelse, siger han, er kun en midlertidig situation. Rom 11,16-24 Hvad siger Paulus til os i disse vers? Paulus sammenligner Israels trofaste rest med et ædelt oliventræ, hvor nogle af grenene er blevet hugget af, nemlig dem, som ikke troede. Han bruger denne illustration for at vise, at Gud [ikke har] forkastet sit folk (Rom 11,2). Roden og stammen er der stadigvæk. På det træ er de troende hedninger blevet indpodet. Men de får saft og liv fra roden og stammen, som er et billede på det troende Israel. Det, der skete med dem, som forkastede Jesus, kunne også ske med de hedningetroende. Bibelen lærer ikke engang frelst, altid frelst. På samme måde, som evangeliet frit tilbydes, kan det også frit afvises. Men vi må være varsomme med at mene, at vi står uden for frelsen hver gang, vi falder, eller at vi ikke bliver frelst, med mindre vi er fuldkomne. Vi må heller ikke falde i den modsatte grøft, hvor vi mener, at når vi først er dækket af Guds nåde, kan vi intet gøre, og ikke foretage noget valg, som vil føre til, at vi står uden for frelsen. Til sidst er det kun dem, der bliver ved hans godhed (Rom 11,22) der bliver frelst. Ingen kristen bør rose sig af sin egen godhed eller føle nogen form for overlegenhed i forhold til sine medmennesker. Vores frelse kan aldrig fortjenes; den er en gave. Ved korsets fod og i forhold til Guds helligheds standard står vi alle lige vi er syndere, der har brug for guddommelig nåde, syndere, der har brug for en hellighed, som kun kan blive vores ved Guds nåde. Vi har intet at rose os af i os selv; vi bør kun rose os af Jesus og det, han har gjort for os ved at komme til vores verden som et menneske, lide og dø for vores synder, give os et eksempel på, hvordan vi skal leve og love os kraft til at leve et sådant liv. I alt er vi fuldstændigt afhængige af ham; for uden ham havde vi ikke noget håb ud over det, denne verden kan tilbyde. 109

5 ONSDAG 13. DECEMBER 2017 Så skal hele Israel frelses Rom 11,25-27 Hvilke store begivenheder forudsiger Paulus her? Kristne har i århundreder debatteret og drøftet Rom 11, Men et par punkter er tydelige. Først er hele sammenhængen, at Gud henvender sig til jøderne. Paulus udtalelse kommer som et svar på det spørgsmål, der blev stillet ved kapitlets begyndelse: Har Gud da forkastet sit folk? Hans svar er selvfølgelig nej, og hans forklaring er (1) at deres blindhed (græsk porosis, forhærdelse ) kun er delvis ( over en del af Israel ) og (2) at den kun er midlertidig, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind. Hvad betyder det, at hedningerne fuldtalligt kommer ind? Mange opfatter det som en måde at beskrive opfyldelsen af missionsbefalingen, hvor hele verden hører evangeliet. Hedningerne er fuldtalligt kommet ind, når evangeliet er blevet forkyndt overalt. Israels tro, åbenbaret i Kristus, har nået hele verden. Evangeliet er blevet forkyndt overalt. Jesu genkomst er nær. På det tidspunkt begynder mange jøder at komme til Jesus. Et andet vanskeligt punkt er betydningen af sætningen: så skal hele Israel frelses (Rom 11,26). Dette må ikke fortolkes som, at hver eneste jøde ved et eller andet guddommeligt udsagn vil blive frelst i de sidste tider. Ingen steder i Bibelen forkyndes der en sådan universel frelse, hverken for hele menneskeheden eller for en særlig del af den. Paulus håbede at kunne frelse nogle af dem (Rom 11,14). Nogle tog imod Messias, andre forkastede ham, ligesom det vil være tilfældet i alle folkeslag. I en kommentar til Rom 11 taler Ellen White om en tid, ved afslutningen af evangeliets forkyndelse, hvor mange af jøderne i tro vil modtage Kristus som deres frelser. (Ellen White, Acts of the Apostles, s. 381). Der findes en stor opgave at udføre i vores verden. Herren har sagt, at hedningerne skal indhøstes, og ikke kun hedningerne, men også jøderne. Blandt jøderne er der mange, der vil blive omvendt, og ved dem vil vi se Guds frelse gå fremad som en skinnende lampe. Der er jøder overalt, og den nærværende sandheds lys må bringes til dem. Mange blandt dem vil komme til lyset og med stor kraft forkynde Guds lovs uforanderlighed. (Ellen White, Evangelism, s. 578). 110 Til at tænke over Tag dig tid til at tænke over kristendommens jødiske rødder. Hvordan kan et selektivt studium af den jødiske religion hjælpe dig til bedre at forstå din kristne tro?

6 TORSDAG 14. DECEMBER 2017 Syndere skal frelses Paulus kærlighed til sit eget folk kommer tydeligt til syne i Rom 11, Hvor må det have været svært for ham, at nogle af hans landsmænd kæmpede imod ham og evangeliets sandhed. Alligevel troede han, at mange ville komme til at se Jesus som Messias. Rom 11,28-36 Hvordan viser Paulus os Guds kærlighed, ikke kun til jøderne, men til alle mennesker? Hvordan udtrykker han Guds nådes utrolige og gådefulde kraft? Selv om der opstilles en forskel mellem jøder og hedninger, står en tanke helt klar i Rom 11,28-36: Guds barmhjertighed og kærlighed og nåde udøses over syndere. Selv før verdens grundvold blev lagt var det Guds plan at frelse menneskeheden og benytte andre mennesker, ja til og med nationer, som et instrument til at udføre hans guddommelige vilje. Rom 11,31 Læs dette vers grundigt og under bøn. Hvilken vigtig pointe ser vi i dette vers mht. vores vidnesbyrd, ikke alene til jøderne, men til alle de mennesker, vi kommer i kontakt med? Der er ingen tvivl om, at hvis den kristne kirke ned igennem århundrederne havde behandlet jøderne bedre, ville mange flere af dem have accepteret Jesus som Messias. Det store frafald i de første århundreder efter Kristus og den ekstreme indblanding af hedenskab i kristendommen deriblandt afvisningen af den syvende dag som Herrens sabbat til fordel for søndagen gjorde det bestemt ikke lettere for en jøde, som følte sig draget til Jesus. Det er derfor vigtigt, at alle kristne udviser den samme nåde over for andre, når de indser den nåde vi er blevet vist i Jesus Kristus. Vi kan ikke være kristne, hvis vi ikke gør det (se Matt 18,23-36). Til at tænke over Findes der personer, du har brug for at vise større nåde, selv om vedkommende måske ikke fortjener det? Hvad med at vise denne person nåde, uanset hvor vanskeligt det måtte være? Er det ikke netop, hvad Jesus har gjort for os? 111

7 FREDAG 15. DECEMBER 2017 Til videre studium Ellen White, The Acts of the Apostles, Before the Sanhedrin, s ; From Persecutor to Disciple, s ; Written From Rome, s. 474, 475 Evangelism, Reaching Catholics, s Selected Messages, 1. bd. What to Preach and Not to Preach, s. 155, 156 Til trods for, at Israel som et folk svigtede, var der blandt dem en gudfrygtig rest, som ville blive frelst. I tiden før Frelserens komme havde mange trofaste mænd og kvinder med glæde taget imod Johannes Døberens budskab, og var på den måde blevet ledet til igen at studere profetierne om Messias. Da den tidlige kristne kirke blev grundlagt, bestod den af disse trofaste jøder, som havde indset, at Jesus fra Nazaret var den, hvis komme de havde længtes efter. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s ). Blandt jøderne kender nogle ligesom Saulus fra Tarsus Skriften grundigt, og disse vil med vidunderlig kraft forkynde Guds lovs uforanderlighed Når hans tjenere arbejder i tro for dem, som længe er blevet overset og foragtet, vil hans frelse blive åbenbaret. (s. 381). Ved den afsluttende forkyndelse af evangeliet, når et særligt arbejde skal gøres for grupper af mennesker, som indtil nu er blevet overset, forventer Gud, at hans budbærere viser en særlig interesse for det jødiske folk, som man finder over alt på jorden. Når de gammeltestamentlige Skrifter forenes med de nytestamentlige i en forklaring af Jehovas evige hensigt, vil det for mange af jøderne blive som en ny skabnings morgengry, en sjælens opstandelse. Når de ser evangeliernes Kristus beskrevet i Det Gamle Testamentes sider, ser de, hvor tydeligt Det Nye Testamente forklarer Det Gamle Testamente, og deres slumrende tanker vil blive vækket og de vil forså, at Kristus er verdens frelser. Mange vil i tro modtage Kristus som deres frelser. (s. 381). Spørgsmål til drøftelse 1. Er det ikke rimeligt at tro, at jøderne vil spille en rolle i at forklare visse emner for verden, når der i de sidste tider vil blive sat stærkt fokus på Guds lov, især på sabbatsbudet? Når det kommer til sabbatshelligholdelse er vi adventister i forhold til jøderne kommet sent ind i billedet. Drøft dette i klassen Hvorfor burde Adventistkirken af alle kirker have størst mulighed for at nå jøderne med evangeliet? Hvad kan din lokale menighed gøre for at forsøge at nå jøder i jeres lokalområde?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 16. DECEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Sammenlign Paulus brug af tanken om at søge Gud i Rom 2,11 og 10, Som kristne taler vi ofte om mennesker, der søger Gud og vi forsøger måske endda at arrangere gudstjenester for dem! - Findes der mennesker, der af sig selv søger Gud? Hvordan skal vi nå også de mennesker, der endnu ikke er blevet draget af Gud og har interesse for religiøse og/eller eksistentielle emner? Har din menighed en plan for arrangementer, som kan tiltrække mennesker, for hvem religion og Bibelen endnu ikke synes relevant? - Hvad kan vi gøre for at hjælpe mennesker, som tilsyneladende ikke interesserer sig for Bibelens budskab, til at se, hvor afgørende det er for deres liv? Sammenlign Paulus ord med Matt 7, Hvordan vil du forene Romerbrevet med Jesu ord i bjergprædikenen? Hvilken forskel er der på sammenhængen mellem de to tekster? Uddybende spørgsmål Tænk over Guds kald til os i missionen. - Findes der grupper af mennesker, som du eller I har bedre muligheder for at nå med evangeliet, fordi du/i har en bestemt livserfaring? Tænk over menneskers reaktion på evangeliet. - Kan mennesker blive forhærdede ved at høre Guds Ord? - Kan vi afgøre, hvornår og hvordan mennesker tager deres beslutning om at følge Jesus eller det modsatte? Drøft, hvordan du og jeg bedst kommer til at forstå, hvad Gud viser os om synd og lov. - Hvordan ser du synden og loven åbenbaret på Golgata? - Hvordan ser du synden åbenbaret i De Ti Bud? - Hvad er ligheden? Hvad er forskellen? Personligt kristenliv I Rom 10,1-4 udtrykker Paulus en dyb længsel efter at se sit folk, jøderne, omvendt. Har du på grund af din baggrund en særlig, naturlig interesse for at se mennesker fra en bestemt social gruppe omvendt for Kristus? 113

9 DIALOG TIL SABBATTEN 16. DECEMBER Er der noget, du kan gøre for at virkeliggøre dit ønske? Kan du forberede dig eller uddanne dig ved i praksis at opøve dine evner og færdigheder? Mødet med dagligdagen I din dagligdag møder du mange forskellige mennesker. Som person er der altid nogle mennesker, du umiddelbart føler større forståelse for, og hvor det er let at etablere kontakt. - Tænk over, om der er særlige personlighedstræk eller baggrund, som gør det lettere for netop dig at tale med eller trives sammen med nogle mennesker. - Hvordan tror du, at Gud kan hjælpe dig til at nå netop disse mennesker med evangeliet? NOTER 114

10 NOTER TIL SABBATTEN 16. DECEMBER