af Jizteel foilsætlel

Transkript

1 I Udgrauningen af Jizteel foilsætlel Af Sanne Bojesen, København dgravningen på Tel Jizreel koncentrerede sig i år om området omkring korsfarerkirken og et gammelt arabisk tårn. Det betød, at de senere perioder (fra romertiden og op til i dag) kom mere i fokus. Jizreel var beboet uden ophør fra det 2. århundrede f.kr. til 1950 e.kr. Kirken blev anlagt Iørste gang i det 5. eller 6. århundrede e.kr., men blev ødelagt under den arabiske invasion i 638. Omkring år 1000 blev den genopbygget af korsfarerne og stod, indtil a- raberne generobrede landet. lndtil 1948 lå der en arabisk landsby med navnet Zerin på stedet. Zerins historie er typisk: Mod afslutningen al det britiske mandat i 1948 blev Zerin et knudepunkt for de arabiske styrker i Jizreeldalen. De jødiske styrker måtte først give op over for Zerin, men en nat små 14 dage efter staten lsraels oprettelse i maj 1948 blev Zerin erobret som led iet omfattende angreb på nogle irakiske styrker syd for byen. Alle arabiske styrker, såvel som indbyggere, forlod samme nat landsbyen. Fra husede Zerin den nystiftede "Kibbutz Jizreel". I 1967 valgte israelerne at ødelægge Zerin. idet de vurderede, at den forladte landsby så nær ved "den grønne linje" ISRAEL Jizreel a Jerusalem a Udgravningen al Jizreel fortsætler side 1 Jizreel - med rød iord som veiviser side Dødehavsrullerne overrasker stadig side Boganmeld lse side

2 Korbuen iden flotte kirke, der et byggel på hanlen af voldgaven fra kong Akabs tid. (Foto: sb) (dvs. våbenstilstandslinjen mellem lsrael og Jordan) udgjorde en fare for landets sikkerhed. Kirken og voldgraven Da Tel Jizreel-projektet i 1990 tog sin begyndelse, håbede (og lorventede) af le. at Zerin lå uden for det område, hvor Jizreel lå på Det Gamle Testamentes tid 0ernalderen). [,4en i 1993, hvor man fandt det sydvestlige hjørne, blev det 6n gang lor alle klart, at jernalderborgen strcekker sig langt ind under landsbyen. Kirken, fandt man, var bygget hen over den voldgrav, som ijernalderen omgav borgen mod syd, øst og vest. Udgravningen af kirken og udgravningen af jernalderborgen, der hidtil har fungeret hver for sig, må nu tænkes sammen var et al spørgsmålene for udgravningen, hvorledes kirken og voldgraven forholdt sig til hinanden. Vi ville blandt andet gerne vide, hvor bred voldgraven er på dette sted. Udgravningsområdet ved kirken (område E) blev derfor delt i to områder: E1 og E2. I område E1 fortsatte man med at koncentrere sig om selve kirken. I år ville man blandt andet søge at datere kirkens grundlæggelse mere præcist ved at udgrave jordlagene på ydersiden al korbuen. Derudover fortsatte man med at grave i dybden inde i kirken, det vil sige ned ivoldgraven. Formålet med E2 var at udgrave voldgraven lige nord for kirken og "læse" Jizreels historie på dette sted. Nye områder Lige øst for område E1 og E2 blev der åbnet to nye områder: Hl og H2. H2's opgave var at.fange" det nordvestlige tårn og den nordlige bymur, som man ud fra beregningerne måtte forvente at finde her. H1 fortsætter i forlængelse al H2 mod syd i retning al det arabiske tårn. som er det eneste af byen Zerin. der endnu er synligt. Kort over Tel Jizreel med anqivelse af udgravningsområderne. Opgaven for H 1 var at undersøge Jizreels historie lige inden for den vestlige mur. Det, vi fandt, ser imidlertid ud til at veere selve muren (og ikke området inden for den), så ledernes beregninger holdt ikke helt stik. Områderne A, F og G blev ikke udgravet iår. men de vil blive åbnet igen i Heller ikke udgravningen af den chalkolitiske boplads ved kilden kom igang iår. Område B, C og D blev lukket i henholdsvis 1990 og '1992. Nye opdagelser er det kommet frem, at Jizreel i kongetiden var 170 x 340 meter. De to østlige tårne blev udgravet i , og byporten i I 1994 var hovedopgaven at finde anlæggets nordvestlige hjørne. Vi havde kun voldgraven i område E, hjørnet i område D og det sydvestlige hjørne af voldgraven at gå udfra i et forsøg på at beregne nordvesttårnets placering. Del gav en vis usikkerhedsmargin fandt man kanten af jernaldervoldgraven lige under muren i kir' kens apsis. I år viste det sig, at voldgraven på dette sted pludselig snævres ind. Det er det samme, som vi så i '1993 foran byporten, hvor voldgraven snævres ind fra 12 til I meters bredde. Betyder det måske, at der findes endnu en byport her på højens vestlige del på højde med kirken? Udgravningerne iområde C og D visle. at der ikke var nogen voldgrav pa højens nordside. lår opdagede man i- midlertid i det yderste hul mod nord i område H2, at man i hullets nordlige halvdel kunne fortsætte ned til 4 meters dybde uden at støde på klippegrunden, som i den sydlige del blev lundet bare 1

3 Signåturlorklaring: Sanne Bojesen har deltaget i de sidste 5 års udgevning på Tel Jizreel. flere al aene som assistant supervisot. I år gravede hun i område H1. Hun er stud.theol. og medlem af bestyrelsen for Selskab lor Bibelsk Arkæologi. meter nede. Det mindede til forveksling om det, man fandt i område A, da voldgraven d6r blev gravet ud. Men da udgravningerne i område H2 fortsatte, viste det sig, at der blot er tale om fyldjord fra en ret sen periode, der er hældt ud over højens nordskrænt. Der har altså ikke været nogen voldgrav mod nord. Som nævnt ser det ud til, at område H1 "ramte" jernalderbymuren. Vi fandt mange tuærgående mure (øst-vest) sammen med tegn på en mur, der har løbet nord-syd gennem både H2 og H1. Det har været en kasematmur af samme type som iområde D, B, A og F (dvs. en dobbeltmur med tværgående mure, der danner små rum mellem de to hovedmure). Billedet ide sydligste huller er dog ikke så tydeligt. Her landt man blandt andet en konstruktion. der var pudset. så den kunne holde væske (vand. vin eller olie), men ingen mur. Hvis der, som indsnævringen af voldgraven antyder. Iindes en byport på denne side, må den søges her. Tegning: Sanne Bojesen altså findes vest lor H2. Den brede mur mod nord i H2 er så tårnets nordvesthjørne, og den nordligste mur i H1 er den nordlige bymur. Udgravningen i 1994 blev altså starten på noget helt nyt, som det vil tage endnu en sæson - eller mere - for helt at kunne forstå. Den lemte sæson på Tel Jizreel lastslog, at jernalderborgen - som det måtte forventes - fortsætter her iden nordvestlige del. Nogle spørgsmål fik svar, og nye blev stillet og er ikke besvaret. Der er altså meget mere at komme efter i en fremtidig seeson. Liiteratur Udgravningsfelterne I Fundne mure Arkæologernes gæt: Hvis tårnet er magen til lårnel i område B, må det ligge på denne måde De tidligere års udgravninger er beskrevet i de to toreløbige udgravningsrapporter: Excavations at Tel Jezreel , Iel Ayly, vol. 18 (1991) pp og vol. 19 (1992) pp Excavations at Tel Jezreel 1992'1993: Second Preliminary Reporl, Levanl vol. XXVI (1994) pp Se desuden de danske artikler i: TEL 1990 nr.2: TEL 1991 nr.3; TEL 1992 nr. 3 og TEL 1993 nr. 3 Endnu et tårn I område B og D er bymurens hjørne bygget sammen med tårnet. Begge tårne er 15 x 15 meter og bygget efter samme grundplan - blot vender de torskelligt. lfølge beregningerne skulle vi i H2 afdække det nordvestlige tårn, som man må forvente er bygget efter samme grundplan som tårnene i D og B. SpØrgsmålet er blot, hvordan tårnet vender - som tårnet i B eller tårnet i D? I sig selv afslørede de fundne mure i H2 ikke meget. Men hvis man tegner grundplanen af tårnet i B ind oven på en tegning af H2 (se illustrationen), giver de fundne mure fin mening. Hvis udgravningslederne har ret i, at tårnet er bygget på denne måde, skal det meste af det Område H1, hvor der blev fundet rcster af vestmuren lra det gammeltestamentlige Jizreel I baggrunden del arabiske tårn. (Foto: sb) il

4 Af Sanne Bojesen, København ]llillii riiir eg udgravede det byzantinske iiir.l:il riit Jizreel". Sådan stod der i 1993 ili',,.,.,illill på ryssen al en T-shirt, som en af Jizreels volontører havde lået lavet i Jerusalem. Budskabet var ment som en vittighed, for på Tel Jizreel retter al opmærksomhed sig mod kong Akab og hans tid omkring 845 f.kr. - og ikke mod den byzantinske periode omkring e.kr.! Men der var mening i galskaben. I byzantinsk tid boede der mennesker overalt på Jizreel: ivoldgraven, på højen, mod vest og langt mod øst. I omfang overgår den byzantinske bosæltelse langt kong Akabs borg, der lå her næsten 1000 år tidligere. Og kong A- kabs borg viste sig ellers sidste år at være overraskende storl "Mur-røverne" og deres rester Flere steder har indbyggerne i den byzantinske periode genanvendt de gamle mure og tårne fra kong Akabs borg. lvlen de fleste steder har de kort og godt "røvet" stenene fra kong Akabs mure, så der næppe er sten på sten tilbage. Stenene i bymuren tra gammeltestamentllg tid er her blevet "røvet. og genbrugt, men den hvide fyldjord (bag pigen til højre), der oprindeligt Iå op ad murens sten, angiver stadig, hvor murcn engang var. (Foto: Bjørn Haman) Det giver os, arkæologerne, et stort problem: Hvem byggede hvad, og hvornår? Hvordan kan vi linde ud al, hvor murene lå på kong Akabs tid (i jernalder ll, f.kr.), når stenene fra murene blev ljernet i byzantinsk tid? De sidste år har der især været en ting, der har hjulpet os til kunne afgøre, hvor jernaldermuren har gået, selv om stenene lra muren i dag er (delvist) væk. På øst og sydsiden al tellen (område B, D og F) har det nemlig vist sig, at jernaldermurenes lundamenter har været "pakket ind" irød fyldjord (konstruktionsfyld). Da stenene lra muren senere blev fjernet, blev den røde jord til bage. Når vi så i dag linder den røde jord med et "hul" i midten, ved vi, at her har der oprindeligt været en jernaldermur, der senere er blevet "røvet". Et eksempel på det landt vi i 1993 ved den gamle byport lra jernalderen (område A). Der hvor bymuren i jernalderen må have stødt op til byporten, var der nu kun et 10 meter langt "hul". Hullet var fyldt op med jord, der indeholdt potteskår fra hellenistisk og romersk tid. Men helt nede ved klippegrunden landt vi den røde jord. Den røde jord dannede en lige linje og viste os altså, hvor muren havde været, selv om muren selv i dag er bofte. Ny gåde om rød og hvid jord I sommeren 1994 gravede vi på nordvestsiden af tellen (område H og E). Og her ventede os en overraskelse. På dette sted var den røde jord nemlig ikke brugt som en støttekonstruktion, men som bindemateriale i selve murene. I stedet fandt vi et tykt, hvidt kalklag pakket om murenes fundamenter. Der var mange forslag til, hvordan den hvide jord, den røde og murene hang sammen: 1. Murene var bygget i jernalderen med rød fyldjord op af fundamenterne - præcist som i ornåde B, D, A og F. Kalklaget blev placeret d6r i byzantinsk tid, hvor jernaldermurene blev genanvendt. 2. Murene og kalklaget er anlagt på samme tid, og begge er sene. 3. Murene og kalklaget er anlagt på samme tid, og begge er fra jernalderen. Potteskårene var desværre meget få i kalklaget, men de, der blev fundet, støt ter en tidlig datering af laget. Det er derfor det tredje forslag, der i øjeblikket giver mest mening. Det betyder, at vi i år har et helt andet billede end tidligere år. I år betyder rød jord: mure. Hvid jord betyder: konstrukionsfyld. Og en lige linle i hvid jord betyder: 'Her var engang en mur'. Flere ting kan hjælpe til at bestemme murenes og fyldets alder. For det første kan potteskår i den hvide fyldjord t de var desværre meget sjældne!) give en 13 danskere deltog i år i udgravningen på Tel Jizreel. Her er det Bente Mundbjerg, København, der svinger hakken. (Foto: sb) ide om fyldets alder. Et enkelt sted fandt man en mur, som var bygget oven på lyldjorden - fyldet må altså være ældre end denne mur. For det tredje kan den jord, der har samlet sig i hullerne efter de "røvede" sten, lortælle os noget om, hvornår stenene blev fjernet. Og sidst, men ikke mindst, kan der (formodentlig) findes potteskår mellem stenene ide mure, der er tilbage. Alt dette kan hjælpe os med at fastslå, hvornår murene er fra.

5 J _t Isfr,iq t lq ft,ji Af Ole Andersen. Frederikssund september 1952 gjorde nogle beduiner et fåntastisk fund i om' rådet ved Det Døde Hav. I en hule på kanten af den steile oq dybe wadi Qumran fandt de en meget stor samling gamle, ødelagte håndskrifter. Mere end fem år tidligere havde beduinerne fundet de første dødehavsruller ien klippehule et par kilometer længere mod nord. Siden var der fundet yderligere to klippehuler med håndskrifter. men indholdet af hulen på wadiens skrænt overgik alle tidligere fund. Antallet af håndskriftfragmenter i hulen, der fik betegnelsen hule 4, løber ifølge nogle forskeres skøn op på omkring Blandt disse mange fragmenter var der en lille. uanselig stump læder med en vanskelig læselig skrift - men med et sensationelt indhold gav Ada Yardeni sig til at kigge nærmere på et fotografi al det lille f ragment. Ada Yardeni var ved at skrive doktorafhandling om hebraisk skrift ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Hun var interesseret ifragment 4Q448, fordi dens tekst er skrevet med en sjælden og vanskelig læselig, halvkursiv skrifttype. Men da hun begyndte at undersøge skriften. fik hun en af sit livs overraskelser. Halvt nede på frågmentet læste hun ordene "over kong Jonatan". Og som for at bortvejre enhver tvivl blev navnet gentagel i f ragmentets næstnederste lin ie. Historiske personer i dødehavsrullerne Der er to spørgsmål i forbindelse med dødehavsrullerne. der især har vakt voldsom debat: Hvem skrev rullerne? Og hvornår blev de skrevet? Den letteste måde at besvare spørgsmålene på er at finde omtaler af historiske personer og begivenheder i rullerne selv. Og dødehavsrullerne indeholder faktisk en hel del historisk stof om den menighed, der ejede rullerne. Proolemet er bare. at vrglige personer i menighedens historie er omtalt med "dæknavne" og ikke med deres rigtige, historiske navne. Menighedens leder kaldes for " Fletfærdighedens Lærer". Og menighedens to store modstandere omtales som "Den Onde Præst" og " Løgneren ". Faktisk havde forskerne kun fundet rigtige historiske navne ito ud af de omkring 800 dødehavsruller. Det ene sted er en kommentar til profeten Nahums bog i Det Gamle Testamente (4QpNah). Kommentaren nævner to af de syriske konger: Deme- Overset i 38 år Som de fleste af de andre fragmenter endte også den lille leederstump på det arkæologiske museum i Østjerusalem. Her gennemgik en lille gruppe forskere de mange fragmenter og forberedte officielle udgivelser af dem. Nogle af de mest interessante tekster blev ret hurtigt omtalt i artikler og bøger, men ingen tog notits af den lille læderstump med betegnelsen 4Q448 (dvs. fragment 448 fra hule 4 ved Qumran). I 25 år lå tragmentet upåagtet pa museet i Østjerusalem. I 1977 udkom bind 6 iden officielle serie med dødehavsrul- Lerne. En af artik erne i dette bind omtalte fragment 4Q448 som "begyn delsen af en bogrulle med ikke-bibelske salmer". Artiklen var illustreret med lo fotos af fragmentet. men de var af sa darlig kvalitet, at teksten var ulæselig. Hverken artiklen eller fotografierne gav den mindste antydning af, at fragmentets teksi skulle indeholde en sensation.r fndnu 13 ar grk der. l,4en en dag r Foto bringes med tilladelse fra lsrael Antiquities Authority. il

6 E trius (dvs. Demetrius lll Eukairos,95-88 f.kr.) og Antaokus (dvs. enten Antiokus lv Epifanes, , eller Antiokus Vll Sidetes, f.kr.).'? Den anden tekst er nogle små fragmenter (4Q ), der endnu ikke er udgivet. Fragmenterne omtaler fire historiske personer med deres rigtige navne: Shlomzion (dvs. den jødiske dronning Alexandra Salome, der efter sin mand Alexander Jannæus' død regerede f.kr.), Hyrkanus (sandsynligvis Alexandras søn, ypperstepræsten Johannes Hyrkanus ll), Aemilius (dvs. den romerske general Aemilius Scaurus, der var statholder i Syrien f.kr.) og en Johannes (sikkert Hyrkanus ll).3 Siden midten af 1950'erne har forskerne troet, at disse to tekster var de eneste al dødehavsrullerne, der indeholder historiske navne.a Stor var Ada Yardenis overraskelse derfor, da hun en dag i 1990 pludselig sad med en dødehavstekst i hånden, der to gange nævner en "kong Jonatan". 38 år var der gået, siden fragmentet blev lundet. Alligevel havde ingen af de lorskere, der havde adgang til dødehavsrullerne på museet i Østjerusalem, bemærket det sensationelle navn på den lille læderlap. Allerede tilbage i 1950'erne havde lorskeren John Strugnell fået ansvaret lor at forberede den officielle udgivelse af lragmentet. Håndskriften var imidlertid vanskelig at læse, og John Strugnell havde tydet bogstaverne i de to vigtige linier som alitzut hamelech, der betyder "kongens lykke", i stedet lor al Jonatan hamelech, "over kong Jonatan". Da Ada Yardeni præsenterede ham lor sin opdagelse, erkendle han straks, at hendes læsning var den rigtige. Og i efteråret 1990 overlod han ansvaret for udgivelsen al lragmentet lil Ada Yardeni og ægteparret Esther og Hanan Eshel. I foråret 1992 udkom deres offentliggørelse al f ragmentet med fotograf i, oversættelse og kommentar. Teksten Fragment 4Q448 er 9,5 x 17,8 cm stort. Teksten står i tre kolonner: kolonne A øverst og kolonne B og C ved siden af hinanden forneden. Fragmentet udgør begyndelsen (dvs. højre ende) af bogrullen, og midt på højre kant har der været fastgjort en lædersnor, der kunne bindes rundt om rullen, når den var rullet sammen. Teksten i kolonne B er komplet, mens det sidste af linierne i kolonne A og C mangler. Kolonne A indeholder en salme, der begynder med ordet "Halleluja" og ender med.hans bolig [er] på Zion, han vlælger Jerusalem for evigt]". De sidste tre linier svarer til afslutningen af den apokryfiske salme 154, der er kendt både fra en bogrulle fra Qumran (1 l QPs) og f ra en syrisk oversættelse fra middelalderen Kolonne B: 1. Vå9, (du) Hellige, 2. over kong Jonatan 3. og (over) hele forsamlingen af dit folk 4. lsrael, 5. som er i de lire 6. verdenshjørner! 7. Fred være (med) dem allel 8. Og over dit kongerige 9. blive dit navn velsignet! Kolonne C: 1. I din kærlighed til I 2. om dagen og indtil aften I 3. at komme nær for at være I 4. Husk på dem til velsignelse I 5. over dit navn, som er nævnt I 6. kongerige blive velsignet I 7. lkrig I 8. til konlgl Jonatan I otl v. I.. t (Oversættelsen følger Eshel, Eshel og Yardenis udgave af teksten) Kolonne B og C indeholder en bøn, der begynder og ender med at nævne kong Jonatan. I bønnen bedes om Guds velsignelse over kong Jonatan og over hele lsraels lolk, uanset hvor på jorden de er. Gåden om Qumran og kong Jonatan Den kong Jonatan, der nævnes i 4Q448, kan kun v ere den jødiske konge Alexander Jannæus, der regerede f.kr. Man ved, at han på hebraisk blev kaldt Jonatan, fordi der på mønter lra hans tid på den ene side står "Kong Alexander,, på græsk, og på den anden side "Kong Jonatan" på hebraisk. Desuden blev der i 1970'erne fundet to seglaftryk med indskrifterne "Kong Jonatan" og "Ypperstepræsten Jonalan, Jerusalem".s Ingen anden jødisk konge hed Jonatan. Den midterste periode af Alexander Jannæus' regeringstid var præget af interne stridigheder og borgerkrig i den jødiske stat. Alexander Jannæus støl tede sig til saddukæere og kom i stadig mere åbenlys konflikt med farisaeerne. Konflikten kulminerede iet åbent oprør. Efter seks års kampe lykkedes det A- lexander Jannæus at nedkæmpe oprøret, hvorefter 800 oprørere blev korsfæstet. En af dødehavsrullerne fortæller om nogle grusomheder, der begås af "Vredens Løve". der sandsynligvis er et dæknavn for Alexander Jannæus.6 Sammen med en række andre dødehavstekster har dette sted lået de fleste forskere til at antage, at striden i lsrael omkring 90 f.kr. var et "trekantsdrama". På den ene side stod saddukæerne og Alexander Jannæus, på den anden side Qumranmenigheden (der nok hørte til essæernes retning) og farisæerne. Men farisæerne og Qumranmenigheden var samtidigt indaedte modstandere af hinanden. Denne forståelse af lorholdene omkring år 90 f.kr. passer fint med den almindeligt accepterede teori om, at Qumranmenigheden opstod omkring 150 l.kr. i protest mod de jødiske ledere i Jerusalem (Alexander Jannaeus' Iorgængere). Tydningen af 4Q448 stiller imidlertid denne teori over for et alvorligt problem: Hvis Qumranmenigheden var så negativt indstillet til Alexander Jannæus, hvofor indeholdt deres bibliotek så denne særdeles velvillige bøn for ham? Et åbent spørgsmål Den kontroversielle amerikanske professor Robert Eisenman hævder, at 4Q448 beviser, at hele den almindeligt antagne lorståelse af dødehavsrullerne er lorkeft.7 Eisenmans gengivelse al 4Q448 er imidlertid tvivlsom, og hans kommentar er præget af forkerte oplysninger, så næppe nogen forsker vil være enig med ham. Tyskeren Hartmut Stegemann fastholder den almindelig forståelse. Men i- lølge ham kan en esseeer iqumran, der religiøst sei vat modstander af Alexander Jannæus, godt polllisk have støttet ham mod den lælles ljende larisæerne. Stegemann mener derfor, at 4Q448 er et essæisk lykønskningsdigt, der dog aldrig blev sendt til kongen.3

7 Også Esther og Hanan Eshel og Ada Yardeni, der har udgivet lragmentet. fastholder den almindelige teori om Qumranmenighedens negative forhold til herskerne ijerusalem. De mener derfor, at 4Q448 må være skrevet af en uden for menigheden og senere på en eller anden måde tilfældigt være endt i menighedens bibliotek. Det er selvfølgelig umuligt at atgøre spørgsmålet med sikkerhed. Men 4Q448 gør det endnu engang klart, at forholdet mellem de forskellige religiøse retninger i antik jødedom var meget kompliceret. Selv om farisæerne og Qumranmenigheden på nogle punkter delte synspunkter, har Qumranmenigheden på andre punkter stået saddukæerne meget nær.e Vi kan derfor hverken udelukke, at en essæer på et tidspunkt kan have skrevet denne bøn lor Alexander Jannæus, eller at bønnen er skrevet af en (saddukæer?) uden lor menigheden men senere har fundet vej ind imenighedens bibliotek. Begge muligheder må stå åbne. l\4en uanset hvilken af disse muligheder, der er rigtig, viser Ada Yardenis forbløffende opdagelse i 1990, at dødehavsrullerne stadig kan overraske! Bullae of Jonathan, King and High Priest (s i H. Geva (red.): Anclent Jerusalem Revealed, Jerusalem 1 994). 6 4QpNah I 2-7. Se note 1. 'R. Scro s... s Eisenman og M. Wise: The Dead Sea 3 H. Steqemann: Die Essener, Qumran... s e Det kommer stærkt til udtryk iden meget viqtige dødehavstekst 4QMMT, der netop er udgivet af E. Oimron og J. Strugnell: Qumran Cave 4N (DJD 10, Oxlord 1994), se især s og Litteratur: O. Andersen: Dødehavstullerne. Historien om 'verdens største puslespr' (Hinnerup 1994) E. Eshel, H. Eshel og A. Yardeni: A Qumran Composition Containing Part of Ps. 154 and a Prayer for the Welfare of Kong Jonathan and his Kingdom (lsrael Explora' tion Journal 42,1-2 (1992) s ) A. Rabinovich: A prayer for King Yonatan lthe Jerusalem Posl lnternational Edition 2. maj 1992 s.9,17) A.><FT S RADIO OG TV Nørresundby. Tlf Noter: 'J. Carswell: Fastenings on the Oumrån manuscripts, s i; B. de Vaux og J. T. Milik. Qumrån Grotte 4/ll (DJD 6, 1977). Folografierne lindes på planche lva beteqnes idette værk med den foreløbiqe beteqnelse 4Q Sl 85. 'z4qpnah I 2-7. Teksten findes ij. M. Alleqro oq A. A. Anderson: Qumran Cave 4/l (DJD 5, 1968). En del af 4QpNah lindes i dansk oversættelse i: E. Nielsen og B. Otzen: Dødehavsteksterne (København 1959) s '324 er omtalt ij. T. Milik: fen Years ol Discovery in the Wildemess of Judaea (London 1959) s. 73 og i H. Stegemann. Die Essener, Qumnn, Johannes der Tåuter und Jesus (Freiburg 1993) s Fragmenterne er delvist citeret i R. Eisenman og M. Wise, The Dead Sea Scrolls Uncovered (Dorset 1992) s At fragmenterne også indeholder navnet Johannes blev lørst opdaget og offentliggjort af G. Vermes: Qumran Forum Miscellanea I ljournal of JewÆh Sludies 43 (1992) s ). 1 Dog mente Milik, at udtrykket "Absaloms hus" i 4QHab v I skulle opfattes som en historisk henvisning til en Absalom i det 2. eller 1 årh. f.kr. (Ien Years... s.70-71).de fleste andre forskere forstår udtrykket som et dæknavn for en retning i antik jødedom. Navnet Jonatan kan på hebraisk skrives på to forskellige mådet. Jehonatan og Jonatan. Pe 4A448 er brugt den korte form, mens begge former er repræsenterel på mønler og seglaftryk. Se N. Avigad: Two Dødehavsrullerne Historien om "verdens største puslespil" 1994, 120 sider,98 kr. Kildevangen 8, 8382 Hinnerup ø, llt tt, ut c RUNDREJSER l3 dg Å + P Weber UDSOLGT dg T + J Block Jensen kr. 3.1i. 1l dq N + P Age Back kr. INDIVIDUELLE REJSER Flybillet. Hotel Kibbutz. Billeie - vi er altid klar med et lrisk tilbud Rekvi16r vort store speciaf program for ISRAEL TIf

8 Af Knud Erik Bratiner, sognepræst nteressen for dødehavsrullerne er forbundet med spørgsmålet om, hvad dødehavsrullerne kan fortælle om kristendommens oprindelse. I de seneste år er diskussionen blusset op på ny. Arsagen er denne gang et par populære bøger, der ud fra dødehavsrullerne vender op og ned på forståelsen af den kristne tro. Det har vakt stor opsigt og er blevet omtalt i både nyhedsmedier og dagspresse. Derfor er det særdeles velgørende at læse Ole Andersens bog. Den vidner om forfatterens store overblik og fortrolighed med antik jødedom, samt dødehavsrullernes indhold og historie. Fremstillingen er pædagogisk veltilrettelagt og ISRAELSMISSION lsraelsmissionens avis informerer om mission blandl iøder oo formidler kendskab lil messianske jøders vilkår. Bedaktør: Kaj Kjær-Hansen. Avisen kan rekvireres gratis fra: Den Danske lsraelsmission Box Christiansfeld Tl Giro letlæselig. Der gives en grundig gennemgang af den dramatiske opdagel seshistorie og af de forskellige teorier om de udgravede bygninger og deres anvendelse. Dødehavsrullerne åbner muligheden lor at få et lø rstehåndsindblik ien religiøs retning i antik jødedom. Kendskabet til antik jødedom er derfor vokset betydeligt med fundet af rullerne. Men Ole Andersen påviser, at der ikke er noget i dødehavsrullerne, der fører til en revolutionerende ny lorståelse af den kristne tro eller af Det Nye Testamente. Bogen indeholder en række lotos, kort og skitser over bebyggelsen i Oumran. Den afrundes med en vaerdifuld årstalsliste, en oversigt over antikke jødiske grupper og skrifter, et uddrag fra dødehavsrullerne, samt en ret så omlattende litteraturliste. En faglig kompetent og populær fremstilling. Bogen fortjener stor udbredelse. Ole Andersen: Dødehavsrullerne Historien om verdens største puslespil Ordet og lsrael i samarbejde med Credo Forlag, sider, kr. 98,-!rlrrrrrrrrrl I ruf_qlg nummer I t al I EL udkommert I midt i december...l lrrrrrrrrrrrl