DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 DET KGL. BIBLIOTEK $ ET t N K N 1 ts G FRf\ U T K. I R V-1 G E UD V K \_o".

4 hct - ^ DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II

5

6

7 BETÆNKNING FRA DET KIRKELIGE UDVALG" NEDSAT AF D E X X O RD S L E SVIG S K E VÆLGERF O R E N I N G" I ANLEDNING AF GENFORENINGEN MED DANMARK OfcT KONGEUGE BIBLIOTEK KØBENHAVN IK'2 ß VIC /..HEJMDAL's" TRYKKERI : AABENRAA. *

8 i*/ [HI r- *- *JL Jk» * ' e Ö v Jfter Det kirkelige Udvalgs indtrængende Ønske fremlægges dets Betænkning saaledes, som den er afgivet. Men Vælgerforeningen indsender samtidig de Ændringer, som den har vedtaget efter indgaaende at have behandlet Betænkningen paa to Møder. AABENRAA, deil 30. April Vælgerforeningen for Nordslesvig H. P. Hausaen, Formand. Det kirkelige Udvalg blev nedsat af Vælgerforeningen ved et Møde af Foreningens Bestyrelse og Tilsynsraad med Stedfortrædere den 16. og 17. November paa»folkehjem«i Aabenraa Ved Overvejelserne i Vælgerforeningen gik man ud fra,' at i det kirkelige Udvalg burde de fem nordslesvigske Provstisynoder repræsenteres, ligeledes Indre Mission og den grundtvigske Frimenigheds Bevægelse ved læge Medlemmer. Desuden fandt man det nødvendigt, at Sognepræsterne og Frimenighedspræsterne blev repræsenteret. modtage Valget, og en fratraadte senere. Udvalget kom til at bestaa af 15 Medlemmer. Af de Valgte nægtede Enkelte at Efter at den nødvendige Supplering var foretaget ved Nyvalg gennem Vælgerforeningen, kom det kirkelige Udvalg til at bestaa af følgende Medieminer: For Flensborg Amt: Gdr. Carsten Gregersen, Frøslev. For Tønder Amt: pens. Lærer Jensen, Møgeltønder og Cldr. Claus Friis, Nørre-Løgum. For Sønderborg Amt: Rentier Nis Nissen, Nordborg, ög Pav I! stor Hansen, Dybbøl. For Aabenraa Amt: Rentier Chr. Nielsen, Hønkys, og Pastor Lauritzen, Varnæs. For Hadersier Amt: Sekretær Kylling og Bankdirektør Bonde, Haderslev, Gdr. Chr. Michaelsen, Kastvraa, Fru Skau Petersen, Sommersted, Gdr. Mads Gram, Københoved, Gdr. Chr. Beier, Roager, Pastor Tønnesen, Hoptrup, og Frimenighedspræst Thade Petersen, Haderslev. Udvalget blev af Vælgerforeningen indbudt til et konstituerende Møde sammen med Vælgerforeningens Aktionsudvalg Lørdag den 7. December 1918 paa»folkehjem«i Aabenraa. Ved denne Lejlighed konstitueredes Udvalget af Vælgerforeningen med Gdr. M. K. Gram, Københoved, som Formand og Rentier N. Nissen. Nordborg, som Sekretær. Senere har Udvalget selv valgt Gdr. Chr. Michaelsen, Kastvraa, til Næstformand, og de nævnte tre Mænd som Forretningsudvalg. Samme Dag vedtog Udvalget de almindelige Hegler for de af Vælgerforeningen nedsatte Udvalg. En Forretningsorden opstilledes, og samme godkendtes af 'Aktionsudvalget. li'., i ' : Det kirkelige Udvalg har ialt afholdt seks Møder foruden en Del Møder i Underudvalg og er enedes om følgende F æltes indstil! i n g:

9 :-M\. USU'VJV Ai - A': v.»v- u ftbirthl'f'mtn n^b *m/'{!<'bov»</hi f) 10I 'lott^ob <$o,^vx> 1 \>. *i'»j.nül 01 '»(.I.<) I. Vælgerforeningens Ændringsforslag til det kirkelige Udvalgs Betænkning. FORSLAG til Ordningen af den nordslesvigske Kirkes Administration under Overgangen til dannk Styre. A Den forste provisoriske Forvaltning. 1. Vod Overgangen tii dansk Styre overtager de af den danske Regering dertil beskikkede Administratorer samt Kirkeministeriet i København Tilsynet og Forvaltningen af den nordslesvigske Kirke i Stedet for Generalsuperintendenten og Konsistoriet i Kiel og det preussiske Kultusministerium i Berlin. 2. Hvis Fredspræliminærerne tillader det, ønskes alle Præsteembeder hurtigst muligt opslaaede vakant. Der henvises til det kirkelige Udvalgs Bemærkninger til Punkt Efter Genforeningen med Danmark afholdes der dansk Højmesse i alle landlige Menigheder i de 5 nordslesvigske Provstier. 1 Sogne, hvor den tyske Højmesse har Hævd, foreslaas den opretholdt i følgende Omfang: 1 Sogne, hvor der hidtil er afholdt Gange tysk Højmesse aarlig, kan der afholdes indtil 1 tysk Højmesse maanedlig, hvis Menighedsraadet begærer det, 1 Sogne, hvor der hidtil har været afholdt tiere (>nd 20 Gange tysk Højmesse aarlig, bør der afholdes en tysk Højmesse maanedlig, og kan der, forsaavidt Menigheden begærer det. skiftevis afholdes dansk og tysk Højmesse. Der bør efter indhentet stedligt Skøn tages særligt Hensyn til de sydlige Sogne i Nørre Tønder Provsti. Dette gælder ogsaa Tønder By. Til Fropræken, Eftermiddagsgudstjeneste og kirkelige Handlinger skal Mindretallene have Kirken overladt efter Bestemmelserne i Loven om Kirkernes Brug af 15. Maj Slutningen af Punkt 3»Hvor Afholdelsen* osv. bibeholdes. 4. Saasnart det er muligt, sættes den nugældende Kirke- og Synodallov ud af Kraft og den danske Lov om Menighedsraad af 10. Maj 1912 indføres. Loven om Kirkers Bestyrelse af 1. Oktober 1915 træder dog, ligesom i Danmark, først i Kraft 3 Aar senere. 1. Ved Nordslesvigs Genforening med Danmark overtager de af den danske Regering dertil beskikkede kirkelige Administratorer samt Kirkeministeriet i København Tilsynet ogforvaltningen af den nordslesvigske Kirke i Stedet for Generalsuperintendenten og Konsistoriet i Kiel og det preussiske Kultusministerium i Berlin. 2. Ledige Embeder besættes ikke i den provisoriske Tid men betjenes ved Vikarer. De fungerende Provster fritages for deres hidtidige Provstegerning, og der udnævnes ny, helst blandt de vikarierende kongerigske Præster. v 3. Ved Genforeningen med Danmark indføres straks dansk Højmesse i By og paa Land i rimeligt Forhold til det hidtidige Kirkebesøg ved dansk og tysk Gudstjeneste. Kirkebesøget er fastslaaet ved Tællingerne efter 1914, hvis Resultat findes i Provstiarkiverne. Mindretallet i et Sogn maa udgøre mindst 10 Familier for at have Ret til Højmesse. Hvor Afholdelsen af den danske Højmesse i Byerne ikke kan overtages af en af Sognets Præster paa en for Menigheden tilfredsstillende Maade, ansættes for den provisoriske Tid en kongerigsk Præst, der lønnes af offentlige Midler. Hvor der ved Genforeningen ikke findes dansk Gudstjeneste, indføres den efter Sognets nationale Forhold bedømt efter Hussproget. Skilles Dele af et Sogn under Genforeningen for kortere eller længere Tid fra deres Sognekirke, henlægges de foreløbig til det bedst beliggende Nabosogn. 4. Straks efter Genforeningen anordnes Nyvalg til Menighedsrepræsentationen og Provstisynoderne. 5. Den nordslesvigske Kirkes Ordning bliver i øvrig* bestaaende, indtil der, om muligt i første Samling efter Genforeningen, vedtages en Lov af den danske Rigsdag, hvori Ordningen bestemmes for en Overgangstid, indtil den fuldstændige Sammensmeltning med den danske Folkekirke kan finde Sied.

10 />'. Den lovordriede Overgangstid. 6. De første 10 Linjer stryges, og derefter fortsættes: Ved Præsentationen til Præstevalg bør der som Hegel medtages en hidtidig nordslesvigsk Præst, hvis en saadan findes blandt Ansøgerne. Resten afpunkt (> opretholdes, forsaavidt den ikke ændres ifølge-den i Punkt A vedtagne Bestemmelse. 7. Hei stryges første Afsnit og fortsættes: Rest yiejsen, af Haderslev Provstis fælles Kirkekasse ledes af et Udvalg paa 5 Medlemmer osv. S.utningen ældres til:»valgmændene vælges af Menighedsraadet i.sognene«,«luv. i-»i.,- 1/ fibmwhi > <(» 8. Her tilføjes i Slutningen efter»vejle Amt«: og JtjTi). _ -j ii, Endvideu :»Endeligt Forslag om Stiftsinddelingen kan ikke stilles, inden Landegrænsen er fastsat«. Hvad Punkt 11 og 12 angaar, henvises til vore Bemærkninger i Punkt 3. :T. ' 0 bi r. A } >!. «I».'IXiAvfHJ'! ' M(n.v>Jb i lm;vi Mtn y.! tir-/ m't :! i)" 5') 1M(! ' iu-.ji' lol."i H >1 i J lit ffaf.41 t nhf> i «wtav-j -»Liv! a'i.. : j!> uf; <m>>u J H l )b.lno/»f, K) iii> obloriqo - n ' ' trt 1. f 0I'll'")H OTr'jffllflßfl tu.i'f. I t v>»n (j( t ; I ;'"i'! )'/I f i i ' bi«i/l j< v '»l nt iu> u*:i -'i/o lobnn niii ' [".{} <(tøo8 fi9 " '<;!i.-tb'i!! vk t.;rt li- rnc> *:--*>CI - ' '»bi.'mii?ju :, *ii» 'lol ',JT**/iMA**-iM ;> ir s u> HO tyi %*.'>,/v. /IVte'B'S T'li 1 'ni vji- no <»i> iiv riun b vjbii'ji 6. For Overgangstiden vedbliver den nugældende Sogneordning at bestaa med Hensyn til Menighedsrepræsentation og dennes Rettigheder, dog udvides Valgretten til også a at omfatte Kvinder. Endvidere bibeholdes Præsteansættelsen med den Ændring, at der foretages Valg hver Gang, hvor der ikke er udtalt Ønsker om Vocation. Prøveprædiken eller Valgprædiken bortfalder for de Ansøgeres Vedkommende, som tidligere har afholdt Gudstjeneste i Sognekirken. Ved Præsentation til Præstevalg bør der som Regel medtages en hidtidig nordslesvigsk Præst, hvis en saadan findes blandt Ansøgerne. Præstelønningsloven, Ejendomsretten og Forvaltningen af Kirkegodset oliver bestaaende, dog at Lønskalaen for de Embeder, som falder ind under Lønningsloven, om muligt forandres, saa Udbetalingen sker i Kroner efter Parikurs. Lovene om borgerligt Ægteskab, Fødsels- og Dødsregister ønskes bibeholdt. 7. Den i 1878 indførte Synodeordning ophæves. Provstisynodeudvalgets Funktioner overgaar til Stiftsøvrigheden med Undtagelse af Bestyrelsen af Haderslev Piovstis fælles Kirkekasse. Denne bestyres af et Udvalg paa 5 Medlemmer, som bestaa i' af Provsten som Formand, en Præst og tre Lægmænd. De sidste fire vælges af en Forsamling bestaaende af en Repræsentant for hvert Sogn, som har Part i Kirkekassen. Valgmændene vælges af Kirkekollegiet i Sognene. 8. Følgende Dele af det nuværende Nordslesvig, der før har hørt til Ribe Stift, nemlig: t. 1 ørninglen Provsti med 25,640 Indbyggere, 2. Sognene Mjolden, Døstrup, Randerup, Brede, Nørre Løgum, Løgumkloster, Skast, Ballum, Rømø, List, Hjerpsted, Ennnerlev, Højer, Daler, Visby, Abild, Møgeltønder, Tønder og Udbjerg af Nør re-tønder Provsti med 120,769 Indbyggere henlægges igen under Ribe Bispestol. Der oprettes et Bispesæde i Haderslev, hvorunder henlægges den øvrige Del af det nuværende Nordslesvig samt de saakaldte otte Sogne, muligvis et endnu.større Distrikt af Nørrejylland, maaske hele Vejle Amt. 5'. De i Danmark gældende Love om Sognebaandets Løsning, om Valgmenigheder, om Kirkernes Brug, om Frimenighedernes Brug af Sognekirkerne og Bestemmelsen om Adgang til Ansættelse af Andenpræst i Henhold til Lov om Menighedsraad af 10. Maj gives Gyldighed for Nordslesvig. Ligeledes stilles det Præsterne frit, om de vil benytte dansk eller tysk Ornat for Overgangstiden. 10. Det stilles Menighederne frit i Forstaaelse med deres Præst at fortsætte med den hidtil fulgte Ordning af Gudstjenesten og dens Ritualer ved Sakramenternes Forvaltning eller at indføre de i Danmark benyttede Ritualer og Gudstjenesteord^n. Den hidtil brugte Salmebog kan bibeholdes. 11. Inden et halvt Aar efter denne Lovs Ikrafttræden bestemmes for hvert Sogn, om Kirkesproget bør være dansk eller tysk. Dette fastslaas af Biskoppen paa (/rundlag af I ællingerne af Besøget ved dansk og tysk (iudstjeneste i Sognet i den provisoriske Tid.

11 'v.w'vi t l.v> A «vav.aoy* vi-ai \v>\u v.i»' * 13. Begyndelsen:»Senest et halvt Aar efter at«ændres til»sccasnart«kirkesproget osv. Hvad Punkt 13 iøvrigt angaar, henvises til vore Bemærkninger i Punkt 4 dog med Tilføjelsen:»Ventepengene fastsættes af Kirkeministeriet«. 15. Sætningen»og hvis 10 Familier af en Sogne- eller Valgmenighed indgiver Ansøgning om at faa dem til Præst«udgaar. Som Kirkebesøgets Flertal viser, bliver Kirkesproget ved de Gudstjenester, som afholdes af Sogneeller Førstepræsten. Skulde den lovordnode Overgangstid vare mere end tre Aar, bør Fastsættelsen af Kirkesproget i Sognene revideres paa Grundlag af de i nævnte Tidsrum foretagne Tællinger af Kirkebesøget. Hvo» Udfaldet medfører en Ændring af Kirkesproget, sker der tillige Præsteskifte efter Reglerne i Afsnit B Punkt Til at betjene Mindretallene besteinmespræster indenfor Folkekirken efter Behov. Disse betjener som Hegel flere Menigheder. Hvor Mindretallene er sinaa, samles de om heldigt beliggende Kirker. Udgør Mindretallet i et Sogn mindst ti Familier, har det Ret til en Højmesse om Maaneden, er det over 40 %, har det Ret til to. Til Froprædiken, Eftermiddagsgudstjeneste eller til kirkelige Handlinger skal Mindretallet have Kirken overladt efter Bestemmelserne i Loven om Kirkernes Brug af 15. Maj Senest et halvt Aar efter at Kirkespioget er fastsat, foranlediger Biskoppen, at Provsten i de Sogne, der ikke betjenes af Vikar, forelægger Menigheden Spørgsmaalet, om den skønner, at Sognepræstens Forbliven i Embedet paa afgørende Maade vil virke til Skade for det kristelige Livs Fremvækst i Sognet og om den nuler de nye Forhold ønsker Præsteembedet besat ved Nyvalg. Dette besvares samlet ved en af Provsten ledet hemmelig Afstemning (skriftlig) af den Del af Menighedens stemmeberettigede Medlemmer, som ønsker at betjenes af Sognepræsten. Besvares SpørgsiWaalet med Flettallet af de mødte Medlemmers Ja, opslåas Embedet vakant. 1 modsat Tilfælde forbliver Præsten i Embedet. Vælges en anden Præst, sættes den hidtidige paa Ventepenge, indtil han opnaar andet Kald, dog højst i tre Aar. Faar han intet Kald i denne Tid, træder Pension i Stedet for Ventepenge. Ventepenge og Pensionsspørgsmaalet ordnes ved mellemstatlig Overenskomst. I Sogne, der betjenes af Vikar, foretages Nyvalg. 14. De fungerende Præsters tyske Universitetsuddannelse anerkendes som gyldig Embedseksamen. Endnu ikke ansatte Nordslesvigere med tysk teologisk Embedseksamen, bør opholde sig et Studieaar i Danmark efter nærmere Regler. To Aars Ansættelse ved aandelig Virksomhed i Danmark kan erstaitte Studieaaret., Førend de paagældende ansættes som danske 1 ræster, maa de aflægge en Prøve ved Pastoral Seminariet i København. Teologiske Studerende, der ønsker at fortsætte Studierne ved Københavns Universitet, faar i Overgangstiden deres tyske Foruddannelse anerkendt lig den tilsvarende danske. 15. Personer, der hidindtil har øvet en fri Forkynder- ( lier 1 læstevirksomhed, kan under Overgangstiden, om de ønsker det, og 10 Familier af en Sogne- eller Valgmenighed indgiver Ansøgning om at faa dem til Præst og Vedkommende vælges i paagældende Menighed, ansættes i Folkekirken, naar de anerkender dennes Orden og Lære og iøvrigt findes egnede af Tilsynsmyndighederne.

12 - J'.}- -r ' "< /!Ir! -if«-;. A irdf^ 16. Der næres ingen Betænkelighed ved at lade dette Punkt falde bort. C. Sammensmeltningen med den danske Folkekirke. 10. Under den lovord nede Overgangstid ønskes nedsal en Kommission af menighedsvalgte Repræsentanter Ira hele Danmark valgt efter lignende Regler som i sin Tid det kirkelige Udvalg til at fremsætte forslag om fæ i les Kirkelove for den danske Folkekirke med Sønderjylland. Forslag til Ordningen af Kirkens Økonomi under Overgangen osv. forslag til Ordningen al den nordslesvigske Kirkes Økonomi under Overgangen ira tysk til dansk Styre. A. Den første provisoriske Forvaltninystid. 1.»Efter de nu gældende Bestemmelser«tilføjes Ordene > indtil M^nighedsraadet er valgt«. 2. O idet»sognerepræsentationen«ombyttes med Menighedsraadet. Punkt 7. I Slutningen tilføjes:»indtil Loven om Menighedsraad er traadt i Kraft«. ntfithio msm'.'mji («!fcili» i. r.i :*»ij bloil'iti'i «<! iimjj i <: 1. Sognenes Kirkekasse forvaltes af Kirkeforstanderskabet og Kirkekollegiet efter de nu gældende Bestemmelser. Forvaltningen overvaages som hidindtil af Provsten. Regeringspræsidentens Tilladelse til Opkrævning af det budgetterede Beløb gives fremtidigt af Stiftsøvrigheden. De faste Forpligtelser, som Sognets Kirkekasse har i Mark overfor Sognekirkens Gejstlige og ikke gejstlige Tjenere udbetales i Kroner efter Parikurs. 2. Sognenes Præstelønningskasse forvaltes ligeledes af Sognerepræsentationen efter tie hidtil gældende Bestemmelser. Præsternes Lønning i Mark udbetales i Kroner efter Parikurs. De eventuelle derved opstaaede Underskud dækkes ved Overskud fra tidligere Tider. Hvor et saadant ikke forefindes, dækkes Underskuddet ved Laan af Præsteembedets Kapitalformue, som maa tilbagebetales i Løbet af et passende Tidsrum f. Eks. 5 Aar. 3. Den gensidige I<orpligtelse mellem Præstelønningskasserne og Aldersti 1 lægskassen for den preussiske Statskirke i Berlin bestaar uforandret videre, indtil der Staterne imellem har fundet en Regulering Sted. 4. Af de Bidrag, som Sognekirkekasserne hidindtil har indbetalt til Fællessynodekassen indbetales fremtidig kun den Part, som af Fællessynodekassen paa disse Sognes Vegne overvises til A1 dersti 11 ægs kassen, Præsternes Pensionskasse, Enke- og Vajsenfonden, De ikke gejstlige Kirketjeneres Pensionskasse, h\orimod Udgifterne til Fællessynoden, Administrationsomkostninger osv. tilbageholdes. )on saakaldte»stellenabgabe«betales ligeledes videre af de Præsteembeder, som ikke falder ind under Lønningsloven. De foran nævnte Kassers Forpligtelser overfor de \ed dem forsikrede Personer bliver bestaaende, indtil der Staterne imellem har fundet en Regulering Sted.

13 >} 'i'-;, '' 4>!: '' '!> '- rfi! "fy:if-»?»ff-*»»imb *-)bni* 5. Indbetalingerne til de nævnte Kasser maa foregaa gennem den danske Statskasse, ligesom Kasserne«Forpligtelser overfor de enkelte Personer fyldestgøres gennem Statskassen. Herved maa den enkelte Person faa sin Fordring udbetalt efter den mellem Staterne fastsatte Kurs. 6. De Udgifter, som den kirkelige Administration i Haderslev og Ribe faar ved den provisoriske Forvaltning af den nordslesvigske Kirke, reparteres over de indlemmede Sogne efter Indkomstskat. 7. Synodeudvalgene forvalter de til dem betroede Kasser og Fonds videre efter de hidtil gældende Bestemmelser; kun at de er ansvarlige overfor Stiftsøvrigheden i Stedet for Konsistoriet og Provinssynoden. B. l)en lovordnede Overgangstid. 8. Hvor et Mindretal ønsker sig kirkelig betjent af en anden Præst, indskrænkes Kirkerepræsentationens Beskatningsret overfor disse Sognemedlemmer til den Skat, som falder paa Grundejendommen enten som Realbyrde eller efter Ligning. Personalskat, Højtidsoffer og Akcidenser tilfalder derimod den Præst, som Vedkommende ønsker at betjenes af. 9. Nordslesvig har for de gejstlige og ikke gejstlige Tjenestemænd indenfor Kirken et Krav paa følgende Kasser: Rentebanken for Tiendeafløsning i Stettin, Alderstillægskassen for Præster, Præsternes Pensionskasse, Enke- og Vfljsenfonden, De ikke gejstlige Kirketjeneres Pensionskasse, Kassen for den saakaldte»stellenabgabe«. Desuden paa den preussiske Statskasse, for saa vidt som den giver et Statstilskud til fornævnte Kasser og evt. paa Fællessynodekassen, hvis denne har et Overskud. Ved Adskillelsen fra Preussen maa der finde en Afregning Sted med disse Kasser. Afregningen foregå,ar mellem den danske og den preussiske Stat. Den danske Stat overtager derefter de samme Forpligtelser overfor Nordslesvig og de forsikrede Personer som Preussen hidindtil. Efter Afregningen overtager Stiftsøvrigheden Bestyrelsen af Kasserne. De hidtidige Bidrag i Mark indbetales derefter til Stiftsøvrigheden i Kroner efter Parikurs. Alle senere Udbetalinger til de Interesserede sker ligeledes efter samme Kurs. 10. De enkelte Kirkesognes Kapitaler ligesom den fælles Kirkekasse for Haderslev Provsti vil i det væsentlige være anbragt i Nordslesvig, hovedsagentlig i Hypoteker og Sparekasser. Saafremt der ikke finder Omregning Sted fra Mark til Kroner efter Parikurs, vil der herved opstaa løbende Tab. Vi forudsætter, at den danske Stat paa dette Omraad? vil drage Omsorg for en betryggende Ordning af Forholdene. C. Sammensmeltningen med den danske Folkekirke. 11. Den under B foreslaaede Ordning af den nordslesvigske Kirkes økonomiske Forhold bestaar, indtil samme fuldstændig gaar op i den danske Folke-

14 ünu3 'ly&i&si- 'juwüt, «){. :-i -»i rs'^fif I «it*»ilhii I V'\ if ;{>!».J^4yi ') i - : v»:. kirke. Til den Tid maa disse Spørgsmaal ogsaa finde deres ondelige Løsning. Saaledes vedtaget ved et Møde i det kirkelige Udvalg paa»folkehjem«i Aabenraa den 19. Marts j/i. X. Qrcrm, formand. jyis J/isserj, Sekretær. Chr. JYlichaelsen, Næstformand. J7. Chr. jfielsen, Jlftægtsmand. Ctjade Petersen, frim en ighedsp ræs t. J M kylling, Sekretær. p. Jensen, pens. Særer. Chr. eier, Sandmand. Glaus /p. friis, Qaardejer. JY. jjonde, C. Qregerse/j, Bankdirektør. Qaardejer. JYJ. Xauritjen, Sognepræst. p. Jansen, Sognepræst. jylarie :au Petersen, frue. Zonnesen, Sognepræst.

15 n BEMÆRKNINGER TIL HL FORSLAUENK FORSLAd ENE OM ORDNINGEN AF DEN NORDSLESVIGSKE KIRKES ADMINISTRATION OG DENS ØKONOMISKE FORHOLD VED OVERGANGEN TIL DANSK STYRE.

16 Bemærkninger i Almindelighed grundlæggende Synspunkt for Ordningen af Forholdene ved Nordslesvigs Genforening med Danmark har det kirkelige Udvalg haft for Øje, at Grænsen ved Kongeaaen 1111 maa slettes lempeligt, men grun digt. Denne unaturlige Grænse har gennem Aarhundreder gjort ubodelig Skade; nu maa den fjernes, saa vi efterhaanden kan blive ét med det øvrige danske Folk. Vi ønsker ikke mere at danne en Stat i Staten. Dette Synspunkt fandt Udtryk i en enstemmig vedtaget Udtalelse ved Udvalgets første Forhandlingsmøde den 1(>. December 1918 paa Folkehjem i Aabenraa, som indeholdt følgende: I dvalget ønsker, at Nordslesvig gaar over i den danske Folkekirke,dog at Sogneordningen kan best a a indtil videre, hvorimod vi ikke ønsker Synodeordninger bibeholdt. Det næste Hovedsynspunkt har været, at det danske Flertals Forhold til de tyske Mindretal maa præges af Retfærdighed i kristen Aand. Den danske Befolkning maa faa sin Ret uden at komme de tyske Medkristne for nær. Udført i Praksis tænker det kirkelige Udvalg sig, at Overgangen naturligt vil falde i tre Afsnit. VedGenforeningen maa Forvaltningen den første Tid overtages provisorisk ad administrativ Vej. Denne Tid bør gøres ganske kort og varer, indtil der ad regulær Vej kan vedtages en Lov af den danske Rigsdag om en foreløbig lovordnet Overgangstid. Under denne Lov mødes Gammelt og Nyt, Menigheden nord- og sydfor Kongeaaen vokser sammen, og den endelige Sammenslutning, det tredie Afsnit, forberedes af en menighedsvalgt Kommission, der afgiver Betænkning til Regering og Rigsdag. Ved Formuleringen har Udvalget benyttet Navnet Nordslesvig, da der er tænkt paa denne Landsdel ved Udarbejdelsen af Forslagene. Til Afsnit I. A. De Tanker og Forslag, der under A Punkt 1 5 er fremsatte, er tænkt som Fingerpeg for den danske Administration den første Tid. Forholdsreglerne, her er nævnt, kan efter vor Mening gennemføres ad administrativ Vej og vil svare til Befolkningens Ønsker. 1. Forslaget under Punkt 1 forudsætter, at den endelige Stiftsinddeling kun kan foretages ad Lovgivningsvejen. Det foreslaas derfor, at der foreløbig indsættes Administratorer udgaaet af den danske Præstestand. Herved vindes tillige Tid, saa Befolkningen kan fremsætte Ønsker om bestemte Personer, før det nye Bispeembede besættes. 2. Dette Forslag tilsigter, at Sognemenighederne faar Tid til at blive kendt med danske Præster, før der sker nogen endelig Ansættelse, og at disse alle kan foregaa efter Bestemmelserne, som kommer til at gælde under den lovordnede Overgangstid. Da ingen af de fungerende Provster kan være egnede til at føre Forretningerne under Overgangen til dansk Styre, og de er absolut ubrugelige til at medvirke ved Nyordningen af vort Skolevæsen, foreslaas de erstattede med nye Mænd. Paa Grund af det større Kendskab til danske Skoleforhold vil det da maaske være rigtigst at søge disse blandt de vikarierende kongerigske Præster. Provsterne kan dog fortsætte som Sognepræster. 3. Ved hidførelsen af dansk Kirkestyre maa det danske Sprog og den danske Gudstjeneste straks indrømmes den naturlige Plads i Forhold til Stedets Befolkning. Den stedlige kirkelige Trang udtrykt gennem det hidtidige Kirkebesøg foreslaas som Grundlag for Fastsættelsen af Forholdet mellem dansk og tysk Højmæsse. Selv om det maa indrømmes, at Tællingsresultaterne ikke er helt uangribelige, snarest til Fordel for den tyske Gudstjeneste, har vi ikke kunnet finde noget bedre Grundlag. Afvigelsen fra dette Grundlag Punkt 3 er kun at betragte som en Nødhjælp for det danske Sprog, indtil Kirkesproget kan fastsættes efter Tællingerne ved de derefter afholdte Gudstjenester. 4. Ved Genforeningen vil der sikkert blive foretaget Nyvalg til alle Repræsentationer, og da de nationale Forhold vil forskyde sig især i Byerne, finder vi det rimeligt, at der straks anordnes Nyvalg til de kirkelige Repræsentationer.

17 B. Punkterne 6 15 under B er formede som Udkast til et Lovforslag, der forelægges den danske Rigsdag i første Samling, efter at vore Repræsentanter har indtaget deres Sæde i samme. For at den nordslesvigske Kirke hurtigst muligt kommer ind under lovordnede Forhold, er det vigtigt, at Forslaget ogsaa vedtages i første Samling. Overgangstiden skulde muliggøre den lempelige men derfor grundige Sammensmeltning af Menigheden syd- og nordfor Kongeaaen. Ved pludseligt at indføre dansk Kirkelovgivning vilde Overgangen blive for voldsom, saa mange i og for sig gode Ting rnaaske kunde virke stødende. Vi foreslaar derfor at beholde det gamle, man sætter Pris paa, og indføre de danske kirkelige Frihedslove, der er Brug for. (j. Den nugældende Sogneordning ønskes bibeholdt, som Bindeled med det tilvante, da man i Almindelighed ikke har været utilfreds med den. Desuden gives hele Menigheden derigennem Lejlighed til at give sin Mening tilkende ved de forestaaende Præstevalg. Her er særlig tænkt paa Besvarelsen af Spørgsmaalet og Valget efter Bestemmelsen i Punkt 13. Under vore Forhold har Synoden vist sig at være en ufrugtbar Institution. Den ønskes desuden ophævet, for at Nordslesvig ikke kommer til at danne en Kirkestat i Staten. Vi ønsker nu at gaa fuldstændig over i den danske Folkekirke og skabe Formerne for d3n kommende Tid sammen med den. 8. For at faa den bedst muiige Forbindelse med Moderlandet og faa to kirkelige Centrer i umiddelbar Xæihed ønskes oprettet et nyt Bispesæde i Haderslev. Ved Forslaget til Stiftsinddelingen er der saa vidt muligt taget Hensyn til Traditioner fra tidligere Tid og desuden sørget for, at Kongeaagrænsen bliver slættet saa grundigt som muligt. 10. I Punkt 10 har Udvalget forsøgt at tage Hensyn til det gamle og give Plads for det ny. 11. Fortsætter med Fastsættelsen af Kirkesproget i den lovordnede Tid paa samme Grundlag, som er nærmere forklaret i Bemærkningerne til Punkt 3 Afsnit A. Ved den gentagne Revision følger Kirkesprogets Udvikling af de nationale Forhold uden at afføde nogen Agitation eller Strid. Desuden ønsker Udvalget at fritage danske Præster for at skulle afholde tyske Gudstjenester. 12. Dette Punkt søger at give Mind-etaillen? deres Ret, gøre dem uafhængige af Flertallet og derved forebygge Rivninger mellem begge. 13. Mange af de tyske Præster har fra første Færd stillet sig i et nationalt Modsætningsforhold til deres Menigheder. Dette har under Krigen i mange Tilfælde udviklet sig til en ren Nødstilstand. Det er derfor en uomgængelig Nødvendighed for det kristelige Livs Trivsel, at der gives Menighederne Lejlighed til at udtale sig, om tie ønsker at beholde deres hidtidige Præst eller ønsker Embedet besat ved Nyvalg. Naar Menigheden ved den foreslaaede Afstemning tilkendegiver,»at den skønner o. s. v.«, maa dette \ære afgørende for Præstens Forbliven eller Fjernelse af Embedet. D:>t er ikke Meningen her at spørge om Aarsagerne eller forlange Beviser fremlagt. Menighedens Erklæring maa være nok. Er Tillidsforholdet brudt, er det ogsaa bedre for Præsten selv, at han faar en anden Virkekreds. 14. Ved»aiandelig Virksomhed i Danmark«tænkes paa Ansættelser, som bringer Vedkommende i Forbindelse med kristen, dansk Aands- og Kirkeliv. Det ønskes at lette de Studerende Adgangen til al forlade tyske Universiteter og fortsætte Studierne i Danm; rk. ±.). Forslaget i Punkt 15 tænker ikke alene paa Personer i Nordslesvig, men paa Danske, som har øvet en tilsvarende Gerning, hvor det end har været. C- 16. Efter nogle Aars Forløb vil Sammensmeltningen med og Kendskabet til dansk Kirkeliv være saa vidt fremmet, at fuldstændigt Fællesskab om Kirkelovgivning vil falde naturligt. Den foreslaaede Kommission skulde da have til Opgave at fremsætte Forslag oin fælles Kirkelove. Maaske findes det ønskeligt at tage det bedste fra begge Sider. Den endelige Ordning af de økonomiske Forhold maa tillige tages op til ny Undersøgelse. P oranstaaende Bemærkninger til det kirkelige Udvalgs Betænkning er godkendt ved et Møde paa J>Folkehjen:< uen 16. April (2 ins bil I b'' / '( '»I»». v.n If -,l ) IfiiH) 'V if.. 'b i i/i '»'»Mi.i) hilf it M(s> ;->'!l'i' i ft., > non«-'.l>;t: unm."tb mo /IV ) vibltifh/; o > \yn < Mn rio 1»Vij.i!')'// 1,> li/ J!» *; Ü III' > H ' i! ji ) IKlV > f 'Mi i 1 1' ii i! :Vr. ri) il. Jyibnii-I t'ifi. / ( I i vi,., vti. (,, J,.. )(>1 Mod-to^ j * * 11 *' fr.'it'i.. i!

18 «' < '

19 u ^det Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsraad fremlægger l)et økonomiske Udvalgs Betænkning ti i Overvejelse, henstiller de med Henblik paa Valutaspørgsmålet til den danske Regering og Rigsdag ved Forhandlingerne om Ordningen af de financielle Forhold i de generhvervede Landsdele at tage videst gaaende Hensyn til. at Overgangen maa føles saa lempelig som muligt af Rigets nye Borgere. Det er især tvingende nødvendigt, at der tages vidtgiaende Hensyn til 1) Rentenydere og smaa Kapitalister, fremfor alt til de Ældre og Arbejdsudygtige; 2) snria Sparere, som har samlet sig en lille Kapital til Grundlæggelse af en selvstændig økonomisk Eksistens eller til Betryggelse af en sorgfri Alderdom, og 3) Næringsdrhende, Handlende, Haandværkere og andre mindre Bemidlede, som under Krigen har været tvungne til at omsætte deres Varebeholdninger i Penge, der ved en Omregning efter Dagskursen vilde reduceres til V:i i Kroner. Desuden bør der tages Hensyn til, at Markens Købeevne paa det tyske Marked er højere end dens Købeevne overfor Udlandet, som den giver sig Udtryk i Valutakursen. Dette har til Følge, at Sønderjyderne, naar deres Penge og Pengekrav ved Genforeningen omregnes efter Dagskurs, lider et yderligere Tab ud over det, der er en Kølge af Markens Værdiforringelse paa det tyske Marked. \ i henleder især Opmærksomheden paa Det økonomiske Udvalgs Forslag om Oprettelsen af en Afvikl i ngskasse. Aabenraa, den 30. April Vælgerforeningen for Nordslesvig H. P. Hanssen, Formand. DET KONGEUGE BIBLIOTEK K 0 8 E N H AV N ><

20 Det økonomiske Udvalgs Betænkning. Det af Vælgerforeningen nedsatte økonomiske Udvalg konstituerede sig den 30. November 1918 med tidligere Landdagsmand Kloppenborg Skrumsager som Formand og Sparekassebogholder Callø som Sekretær. Til Næstformand valgtes Kreditforeningsdirektør Schmidt og til stedfortrædende Sekretær Købmand Holger Fink. Udvalget bestaar af følgende Underudvalg: 1. for Landbruget: H. Andresen, Skellemark. J. Høyer, Billeslund. Konsulent Hansen. Aabenraa. Konsulent Johs. Jensen, Raved. 2. for Handelen: Holger Fink, Aabenraa. Sophus Thomsen. Haderslev. 3. for Industrien: Direktør Christensen, Haderslev. Aage Gram, Vojens. 4. for Haandværket: J. Christensen, Haderslev. Th. Kaufmann, Bovrup. 5. for Finansvæsen: Direktør Hiibbe, Haderslev. J. H. Schmidt, Vojensgaard. M. Refslund Paulsen, Bovlund. P. A. Callø, Rødding. Med Hensyn til Arbejdsmaaden kan oplyses, at Underudvalgene har fremdraget og taget Stilling til de enkelte Sporgsmaal, der er drøftede i de økonomiske I dvalg. Af de Spørgsmaal. hvis Løsning det har været det økonomiske Udvalgs Opgave at forberede, er \ a- liitaspørgsmaalet uden Sammenligning det vigtigste. Ved Markkursens dybe Fald fra 89 til 31 er vore Penge og Pengekrav reducerede 1 il næsten en Tredjedel af deres oprindelige Værdi i Forhold til Kroner. De Tab, som vilde paaføres store Dele af den nordslesvigske Befolkning ved en simpel Omregning af Mark til Krone efter Dagens Kurs, vilde være saa alvorlige, at de vilde betyde økonomisk Ruin for mange. Dette gælder i Særdeleshed de talrige Smaakapitalister, som er henviste til at leve af Renten af en lille Kapital, og de smag, Sparere,.som vilde se sig Frugterne at mange Aars Arbejde berøvede. Men ogsaa Erhvervene, navnlig Handelsstanden, vilde lide følelige Tab. dersom de flydendegjorte Driftskapitaler skal nedskrives til en Tredjedel ved Omsætningen fra tysk til dansk Møntenhed. Der vilde herved ikke alene blive Tale om Tab. som allerede er lidte. Thi den ved Københavns Børs noterede lave Markkurs er ikke nogen gyldig Maalestok for Marks Købeevne i Forhold til Krone i Handel og Vandel indenfor hvert af de to Lande, navnlig ikke overfor de almindelige Livsfornødenheder, men et Udtryk for Tysklands ugunstige Handelsbalance og den ugunstige Bedømmelse af de politiske og økonomiske Tilstande i Tyskland. Der vilde altsaa ved selve Genforeningen paaføres den haardt hjemsøgte nordslesvig