RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet"

Transkript

1 RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3 Majs kan også angribes af svampe... 7 Husk at trimme marksprøjten Øget biodiversitet kræver kun få tiltag... 14

2 Indhold RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede 3 Det mener planteavlskonsulenterne om svampesprøjtning i /5 Flexity holdt melduggen væk 6 Majs kan også angribes af svampe 7 En blanding med stor virkning 8 Foder i svampebehandlet korn 9 Er vand mere værd end mælk? Her i efteråret 2009 er der på tre forskellige lokaliteter i Danmark etableret parceller med forskellige hvedesorter, hvor eventuelle angreb af rust vil blive observeret gennem 2010-vækstsæsonen er der angreb, udsendes varsler. Af Stefan Ellinger, Sikkert rapsudbytte fra blomstring til høst 10 Udvikling af nye plantebeskyttelsesmidler 11 Husk altid at vedligeholde og trimme marksprøjten 12/13 Øget biodiversitet kræver kun få tiltag 14 Kartoffelproducenter: Giv ikke op 15 Fødevareforsyning, -produktion og -prisdannelse 16/17 AgroPhone...et nemt værktøj 17 Meget højere input - og output 18 Portræt og opskrift af Lise Nistrup Jørgensen 20/21 Portræt og opskrift af Carl Åge Pedersen 22/23 Historien udvikler sig BASF magasinet / Vinter Redaktionen er afsluttet 3. november. Oplag: eksemplarer. Udgiver: BASF A/S Ved Stadsgraven 15, 2300 København S Tlf , Fax Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson. Artiklerne er redigeret / skrevet af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. Artiklerne med portræt og opskrifter er skr evet af Helle Bak Klausman, Baksens Bureau. Layout: Torben Pedersen. Tryk: Rosendahls. Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto BASF tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. BASF påtager sig intet ansvar for eventuelle beslutninger der foretages på baggrund af oplysningerne i dette magasin. BASF ønsker ligeledes at takke de mange medvirkende for deres deltagelse i dette magasin. BASF er medlem af Dansk Plantevær n. Af Anders Fjendbo, I supermarkedet bliver jeg tit over - rasket over, at landbrugspr odukter koster så lidt. Mest chokerende er det gang på gang at konstater e, at vand på flaske koster mer e end mælk i pap. Hvordan kan det dog gå til? Jeg ved jo godt, at når der er rigeligt af en var e, så udbud overgår efterspørgsel, pr esses prisen nedad. Og det ser således ud til, at der pt. er rigeligt med mælk. Men vand er der, så vidt jeg ved, også nok af, så her burde prisen for alvor være i bund. Som bondesøn gør det ondt at se forædlede landbrugspr odukter solgt til spotpriser. så noget skal der gøres! Jacques Diouf, generaldirektør i FAO, FNs Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation, udtalte på en FAO-konference: at hvis ikke landbruget øger produktiviteten med 70 pr ocent inden 2050, vil det ikke vær e muligt at producere fødevar er nok til den forventede befolkningstilvækst. Der vil da være en stærkt øget købekraft og en forventet for dobling af efterspørgslen p å f ødevarer, f oder o g fibre. Landbruget vil ikke have noget andet valg end at blive mere produktive. Økologisk landbrug er ikke svaret på fødevar eproblematikken, og der opfordres derfor i stedet til, at der satses på ny teknologi inden for konventionelt landbrug. Se mere på nettet: story/en/item/35686/icode/ Af Anders Fjendbo, BASF, som er en stor udbyder af planteværnsmidler, kan hjælpe med til at øge udbytter ne og ikke mindst kvaliteten af de dyrkede afgrøder. BASF er et aktieselskab og skal derfor tjene penge til de aktionær er, der stiller kapital til rådighed. Det kan vi kun gøre ved til stadighed at udvikle og producere midler, som både giver pæne nettomerudbytter og samtidig påvirker miljøet så lidt som muligt. I magasinet kan du læse om, hvordan intensiv planteavl med en beskeden indsats kan gå hånd i hånd med naturen. I BASF er vi stolte af at kunne bidrage til, at det øvrige samfund opnår en bedre forståelse af landbrugets samspil med naturen. Da de fleste af landbrugets produkter enten direkte eller indir ekte ender på spisebordet, har vi interviewet to prominente personer i landbruget og bedt dem om at bidrage med der es favoritmenuer. Det er første gang, du modtager BASF magasinet, som i et vist omfang vil erstatte de traditionelle annoncer. Magasinformen giver mulighed for at forklar e mer e uddybende omkring midler og muligheder. Du kan også læse BASF magasinet på hvor du ligeledes er meget velkommen med ros og ris. Vi håber, at du med for nøjelse vil læse BASF magasinet. God læselyst! I et samarbejde mellem BASF, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentr et, tre lokale rådgivningscentr e og DJF Aarhus Universitet, afdeling Flakkebjerg er der i efteråret 2009 etableret en RUSTvagt. Formålet er at overvåge og varsle for eventuelle angreb af rust i vinterhvede i vækstsæson RUSTvagt består af par celler med et mindre udvalg af sorter udsået på tre forskellige lokaliteter i Danmark ved lokale landbrugscentre. Revn ved Djursland Landboforening, Grenå, Årslev ved Patriotisk Selskab, Odense og Holeby ved Grønt Center på Lolland. I sortimentet indgår såvel modtagelige fangsorter som almindeligt dyrkede sorter. Meget modtagelige sorter Fangsorterne er med sikkerhed meget modtagelige overfor de mest r e- levante typer af gul- og brunrust. De kan derfor tidligt varsle for tilstedeværelse af aktiv rust. De dyrkede sorter i testsortimentet inkluderer Car dos, Ambition, Frument, Oakley og T uareg. Forsøgene vil blive tilset jævnligt fra væksten Sådan ser gulrust ud i hvede, og forekommer den i din mark, giver det store tab af udbytte, hvis der ikke gribes ind. begynder i det tidlige forår, så eventuelle angreb bliver opdaget på et tidligt tidspunkt. RUSTvagt suppler er således fint planteavlskonsulenternes r egistreringsnet samt observationsparceller, som indeholder alle sorter, der er tilmeldt de officielle sortsforsøg. Der vil endvidere være mulighed for - inden væksten starter - at udtage planter til test for overvintrende rust, som potentielt kan udvikles, når temperaturen stiger. Resultater ne fra RUSTvagt vil løbende blive bragt på BASF s hjemmeside og på LandbrugsInfo. Gode svenske erfaringer I Sverige har en tilsvarende RUSTvagt været afprøvet i 2009 som et samarbejde mellem BASF, JordbruksVerket og DJF Aarhus Univer - sitet afdeling Flakkebjerg. Aktiviteterne udvides i 2010, da gulrusten synes at brede sig mod nord i Sverige. Gulrust har de seneste år været den økonomisk vigtigste svampesygdom i vinterhvede i Sverige med udbyttetab på over fem ton pr. hektar i modtagelige og ubeskyttede sorter i den sydlige del af landet....udbyttetab på over fem ton pr. hektar i modtagelige og ubeskyttede sorter i Sverige. Stor dansk viden om rust DJF i Flakkebjerg har netop etableret et globalt r eferencecenter for gulrust ledet af plantepatolog Mogens Støvring Hovmøller. Da gulrust fler e steder i ver den har udviklet mere aggressive varianter, er det selvfølgelig en stor for del for os her i Norden, at vi har den internationale ekspertise lige ved hånden. 2 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

3 Det mener planteavlskonsulenterne... om svampesprøjtningerne i 2010 BASF magasinet har spurgt fire planteavlskonsulenter rundt i Danmark om deres holdning til intensiteten af den kommende sæsons svampebekæmpelse i hvede, raps og byg. Af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto Prisen på afgrøderne kører op og ned og vi er lige for tiden i en situation med forholdsvis lave priser på korn og raps. Hvordan priserne bliver fremover, er der af gode grunde kun gisninger om ingen ved det. Men skal prisen på afgrøder ne overhovedet have indflydelse på, hvordan d er b liver f orebygget mod svamp i sæson 2010? Det spørgsmål har BASF magasinet stillet fir e planteavlskonsulenter rundt i Danmark. Præcis hvor dan vi har spurgt, kan du se herunder. Spørgsmålene 1. Hvordan vurderer du, ud fra din nuværende viden, at intensiteten af svampesprøjtningerne i vinterhvede skal være i den kommende sæson i forhold til 2009? a. Højere b. Samme c. Lavere 2. Hvorfor vælger du denne intensitet? 3. Set på den baggrund, hvad er så dit forslag til indsats mod svamp i 2010? a. Antal sprøjtninger b. Tidspunkter c. Doseringer Næsten uændret strategi Lars Andresen fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne mener, at intensiteten af svampe sprøjtningerne i 2010 bør være næsten som i 2009 med en pil nedad i rapsen. Der skal ikke ske det stor e med antal sprøjtninger mod svamp i 2010 i forhold til og det gælder også doseringerne. - I vinterhveden skal vi dog være mere på dupperne overfor såvel gulrust som brunrust, forklarer Lars Andr esen fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne. Hans erfaring er, at rustsygdommene bliver stadigt mere aggressive og derfor også giver større tab, hvis der ikke for ebygges. Hvedesorterne er desuden generelt mere modtagelige overfor angreb. - Førhen gik der år mellem, at vi så gulrust af betydning, men nu ser vi det hvert år, konstaterer Brunrust er begyndt at overvintre, og det betyder tidlige angreb. En svingende og nu lav kor npris skal efter hans mening ikke have den stor e indflydelse på den strategi, der gås fr em efter i svampebekæmpelsen. - I maj, hvor vi skal sprøjte, ved vi måske lidt mere om kornprisen for den kommende høst. - Men vi kan ikke få sikkerhed for, hvad den endelige pris bliver. Og det kan altid betale sig at bekæmpe svamp, mener Hans forslag til strategi i vinterhveden er der - for to sprøjtninger i hvede, der ikke er modtagelig for rust. Første sprøjtning bør ske midt i maj og næste, afsluttende sprøjtning juni. - I sorter, som er modtagelige for rust, vil jeg tilføje en indledende sprøjtning i slutningen af april eller lige i starten af maj og ellers køre som i al anden hvede, foreslår Lars Andresen. Lidt mindre i rapsen Generelt vil Lars Andresen foreslå en laver e intensitet i bekæmpelsen af svamp i vinterrapsen i Vi har ikke meget raps inde i sædskifter ne, og sygdomstrykket er derfor lavt. Desuden er afregningen for frøene faldet til det halve. Det gør det mindre rentabelt at køre med sprøjtninger, som i forvejen giver lige lidt nok,mener Lars Andresen peger også på, at kørsel i en blomstrende raps nemt giver et udbyttetab på en-to pr ocent afhængig af bombr edden på sprøjten. - Så egentlig vil jeg ikke køre ud, med mindre vi får en varsling om et angreb, konstaterer To sprøjtninger i byg På S ydhavsøerne b liver d er d yrket m eget maltbyg og det er næsten udelukkende vårbyg sorter, selvom vinterbyg til malt er på vej. - Mange sorter er modtagelige for rust, som dog er nem at bekæmpe. - I 2010 vil jeg, lige som i 2009, for eslå to svampesprøjtninger, forklarer Den første sprøjtning kan eventuelt ske sammen med ukrudtsbekæmpelsen og doseringen bør være cirka 15 procent af normaldosis. Tidspunktet er midt i maj, når byggen har busket sig lidt. Anden sprøjtning kommer tr e uger efter omkring Grundlovsdag, og den kan eventuelt kombineres med en sprøjtning mod lus. - Her vil jeg anbefale at kombiner e et strobilurin med en triazol med en dosering på 25 procent af normaldoseringen, siger Lars Andr e- sen. Lidt lavere eller samme indsats Torben Føns fra Sønderjysk Landboforening forventer især, at indsatsen i byg vil gå lidt ned, mens han ser fordel i at svampebeskytte vinter rapsen Generelt er standardanbefalingen i vinterhvede 10 procent lavere intensitet mod svampesygdomme. - Men det afhænger helt af vejrforholdene og dermed det sygdomstryk, vi får gennem sprøjtesæsonen 2010, forklarer Torben Føns, planteavlskonsulent i Sønderjysk Landboforening. En anden væsentlig faktor for hans vurdering af den indsats, der bør ydes, er den forventede hvedepris. Der er en forskel på, hvad der kan betale sig, hvis hvede koster 80 eller 1 30 kroner pr. hkg. I 2009 var indsatsen nogenlunde som forudsagt i 2008 og der var ingen betydende angreb af gul eller brunrust. - Det forventer vi heller ikke i 201 0, og det er ikke hvert år, vi ser rustsygdomme i hvede hos os, konstaterer Som standard bliver det således en todelt aksbeskyttelse, der starter med en sprøjtning, når fanebladet er fr emme. Anden og afsluttende sprøjtning finder sted, når akset er næsten gennemskredet. Hvis der dyrkes pløjefrit, er anbefalingen at sætte ind med en tidligere sprøjtning eventuelt sammen med en afsluttende sprøjtning mod ukrudt. I begge tilfælde er forudsætningen, at der ikke er meldug af betydning. Ved to sprøjtninger kan der bruges cirka procent af den samlede normaldosering fordelt med cirka 20 procent i første sprøjtning og procent i anden sprøjtning. Gode resultater i vinterraps - I 2009 er der i vor es område gennemført en del svampebekæmpelse i vinterraps, og det har givet gode resultater, fastslår Torben Føns. Det viste sig ved, at rapsen var længer e grøn. Skulperne var desuden mer e seje og havde derfor ikke samme tendens til at springe op. Anbefalingen er, at der skal sprøjtes, hvis marken står godt og ser ud til at give et højt udbytte. Men igen er det den forventede pris på rapsfrø, der afgør, hvornår en indsats er lønsom. - Jo højer e pris, jo mer e er der at beskytte, siger Pris afgør indsats i byg En noget laver e pris på såvel maltbyg som foderbyg bringer Torben Føns i tvivl om, hvad strategien skal være i Umiddelbart vil jeg gå ned på kun en sprøjtning, hvor vi i normale år kør er to gange, forklarer Kvart dosis vil være løsningen i vårbyg med de nuværende prisforhold. Normalt har anbefalingen vær et en første sprøjtning, når fanebladet er synligt og en anden, afsluttende sprøjtning, når byggen er ved at være fuldt gennemskreden. - Oplever vi en stigende pris på især maltbyg, vil jeg nok gå over til to sprøjtninger med en dosis på procent af normaldoseringen i hver sprøjtning, foreslår Hvis der er meldug, kan det vær e nødvendigt med en mere intensiv indsats noget tidligere. Året bliver afgør ende for indsatsen Troels Toft fra Patriotisk Selskab vil gerne give anbefalinger til 2010, men gennem sæsonen bliver de tilpasset de aktuelle vejr- og prisforhold Det bliver år et, der afgør, hvor dan indsatsen mod svamp skal være. - Vejret og prisernes bevægelser afgør de konkrete forslag til indsats, forklarer Troels Toft, chefkonsulent for planteavl i Patriotisk Selskab. Men han vil dog gerne give et bud på, hvordan svampebekæmpelsen skal være ud fra de forudsætninger, der kendes nu-og-her. - Hvis man tror, at de katastrofalt lave priser på hvede fortsætter, skal der skrues ned for blusset, forklarer Men det håber han absolut ikke. Hans udgangspunkt for indsatsen i den enkelte mark er sorten og vejret. - Normalt kører vi med en tre-delt svampeindsats, siger Troels Toft. Første sprøjtning falder i slutningen af april og sker eventuelt sammen med bekæmpelse af ukrudt og måske en eventuel vækstregulering. Her kan det især komme på tale at bekæmpe rust og meldug på letter e hvedejor d er bekæmpelse af meldug særlig aktuel. Hvor der ikke pløjes, anbefaler han også en indsats på det tidlige tidspunkt mod hvedebladplet men kun med 10 procent af en normal dosering. Anden sprøjtning bør ske, når fanebladet er fuldt udviklet og sidste sprøjtning bør ske, når akset er halvt gennemskredet. Den aktuelle timing afhænger af vejr et i fugtigt vejr er svampetrykket højere og kræver tidliger e indsats mod septoria. Tørt vejr sænker indsatsen, og den afsluttende sprøjtning kan rykke tættere på høst husk sprøjtefristen. Doseringen bestemmes ud fra r egelmæssige inspektioner i markerne og af den forventede pris på hvede. - Lige nu anbefaler jeg at bruge i alt procent af en normal dosering på de tre sprøjtninger. Der bruges mindst i første sprøjtning og mest i den afsluttende aksbeskyttelse, hvor hovedparten af ef fekten ligger, for eslår T roels Toft. Et miks til rapsen Troels Toft anbefaler, at for etage en svampebeskyttelse i vinterrapsen, hvis den er kraftig og vejrforholdene øger svampetrykket. - I kraftigt udviklede marker, hvor der er fare for phoma, bør der aller ede vær e gjort noget i efteråret. - Når rapsen til næste forår står i fuld blomst, vil jeg bestemt vur dere behovet. Hvis det er fugtigt vejr, anbefaler jeg et miks af svampemidler for at få en fuld beskyttelse, forklar er I marker, hvor der er mulighed for et højt udbytte, eller hvor sædskiftet er pr esset, eller hvor bombredden på sprøjten er over 20 meter, vil han også anbefale at kør e. - Med en br ed bom bliver kør eskaden af mindre betydning, påpeger Doseringen bør være procent af en normaldosering. Hold øje med byggen I bygmarkerne er det også vejret og sorterne, der afgør indsatsen mod svamp. - Nogle af sorterne til malt er meget modtagelige overfor rust, bladplet og meldug. Her bør man være på dupperne, tilråder Troels Toft. Han anbefaler på nuværende tidspunkt to sprøjtninger mod svamp i både vinter- og vårbyg. Første sprøjtning anbefales i stadie 32, og anden sprøjtning bør ske, når fanebladet er fuldt udviklet. - I sorter, som er meget modtagelige overfor rust, vil jeg dog vente lidt med den afsluttende sprøjtning for at vær e sikker på, at beskyttelsen holder til vejs ende, forklarer Den samlede dosering bør vær e cirka halvdelen af en normaldosis. Rust er den store joker Bente Andersen, planteavlskonsulent i LRØ, har speciale i pløjefri dyrkning, og hun råder til at holde nøje øje med eventuel rust i kornmarkerne - Umiddelbart forestiller jeg mig, at vi kommer til at sprøjte mere i 2010 mod svamp i hveden. - Jeg er bange for, at vi får størr e angr eb af rust, forklarer Bente Andersen, planteavlskonsulent i LRØ og specialkonsulent for FRDK. Hun erindr er, hvor dan triticale blev voldsomt angrebet i 2009 og peger på, at der bliver dyrket en del hvedesorter, som har en ringe resistens overfor rust. - Men det har ikke noget med et pløjefrit system at gøre, uddyber hun. Her er det bladplet, som er mest frygtet, for di den svampesygdom er halmbåren. - De seneste tr e år har vi dog set, at halm og stub er godt omsat i efteråret. Derfor er risikoen for smittespredning lille, fastslår hun. På den baggrund anbefaler Bente Andersen en strategi mod svamp i hvede, der omfatter to sprøjtninger hvis der ikke er angreb af rust. - Hvis der er rust, kan vi let nå op på tre sprøjtninger. Så det er vigtigt at holde godt øje med markerne i sæsonen, siger hun. Første sprøjtning bør ske midt i maj med et middel, der også virker mod hvedens bladplet. Hvis der kommer rust, kan det blive aktuelt at komme tidligere ud med første sprøjtning i maj og så igen i slutningen af maj. Under normale forhold vil nummer to og afsluttende sprøjtning ske tre uger senere end første sprøjtning altså omkring juni. - Det er meget vigtigt at sikr e sig mod fusarium. Den er især en trussel, hvor hvede følger efter hvede i pløjefri dyrkning, påpeger Bente Andersen. Sammenlagt bør der bruges 50 pr ocent af en normaldosering på to sprøjtninger og mer e, hvis der også sprøjtes mod rust. Raps betaler for beskyttelse Bente Andersen er ikke i tvivl om, at de fleste marker med vinterraps bør beskyttes mod svamp. - De fleste høster den på r oden, og med en svampebeskyttelse lagt ind, springer skulperne ikke så let op, forklar er hun. Sprøjtningen mindsker dermed spildet. - Især med br ede sprøjtebomme er der sund fornuft i at kør e, fordi køreskaden betyder forholdsvis mindre, konstaterer hun. Sprøjtningen bør ske, når rapsen er i fuld blomstring, og doseringen bør vær e cirka 50 procent af normaldosis. Bygrust skal bekæmpes Prisen på vår- og vinterbyg er gået meget ned og det får Bente Andersen til at for eslå, at indsatsen afpasses herefter. - De fleste bygsorter er robuste og har en god resistens overfor svampeangr eb bortset overfor bygrust, der kan ødelægge meget, påpeger hun. Hvor der ikke er angreb af rust, foreslår hun en enkelt sprøjtning mod svamp med procent af en normaldosering. - Hvis der er rust, kan vi blive tvunget til at øge mængden til 75 pr ocent af normaldosis, siger hun. Ved kun en svampesprøjtning i såvel vinter - som vårbyg bør den lægges ind ved skridning. Det vil sige omkring 1. juni i vinterbyg og omkring juni i vårbyg. 4 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

4 Flexity holdt melduggen væk Jens Anders Andersen fra Bjert erfarede i sin Ambition hvede, hvordan konsekvenserne af et tidligt og stærkt angreb af meldug blev afværget effektivt ved at bruge Flexity. Af Niels Damsgaard Hansen, Da Jens Anders Andersen 23. april 2009 havde foretaget første svampesprøjtning i sin Ambition hvede, tr oede han helt sikkert, at eventuelle angreb af svamp var elimineret. - Men da jeg en uges tid senere kom ud i marken sammen med Jakob Skodborg Jensen fra BASF, så vi, at der var et meget kraftigt angreb af meldug....sæt ressourcer ind for at høste mest muligt, når bare det kan betale sig. - Det var slet ikke slået ned, erkender Jens Anders Andersen, Overskovgaard i Bjert ved Kolding. Herfra driver han 425 hektar i alt, hvoraf vinterhvede udgør de 270 hektar mens resten er frøavl, vinterraps og lidt vårbyg. Min filosofi er, at der ger ne må sættes r essourcer ind for at kunne høste mest muligt, når bare det kan betale sig, forklarer Han var ikke modstander af at prøve en ekstra sprøjtning med det nye middel Flexity mod meldug og det skulle vise sig at være en god idé. Jakob Skodborg Jensen (tv) og Jens Anders Andersen (th) i en hvedemark sået efter vinterraps, hvor der ikke er pløjet. I 2010 vil der blive fokuseret meget mere på at forebygge meldug end på at helbrede efter angreb. - Jeg sprøjtede halvdelen af marken med 0,2 liter Flexity pr. hektar, og den anden halvdel med 0,4 liter Tern pr. hektar, fortæller Jens Anders Ander - sen. Over de kommende uger viste der sig en afgørende forskel mellem de to behandlinger. - Melduggen fulgte ikke med op, hvor vi havde brugt Flexity, mens den fortsatte med op på planter ne, hvor der var brugt Tern, konstaterer Jens Anders Andersen. Planter ne, der var behandlet med Flexity, havde også en mørkere grøn farve. Holdt angrebet nede Når hveden angribes tidligt af meldug, sker det på den bladmasse, der er det vil sige på de første, nederste blade. - Blade, der allerede er angrebet, bliver ødelagte, hvor melduggen sidder, forklarer Jakob Skodborg Jensen. - Derfor handler det ikke om at kurere de blade, der aller ede til en vis grad er ødelagte. - Det er langt vigtigere at forebygge yderligere angreb på planterne længere fr emme i vækstperioden, fastslår Og det er netop det, Flexity formår. Stærkest mod meldug - Flexity kan det, den skal, nemlig bekæmpe meldug i hvede, både når der er angr eb, og når der skal for e- bygges mod nye angr eb, forklar er Ole Dalum, privat planteavlskonsulent og indehaver af OD Agro. - Både hjemme hos mig selv og ude hos mine kunder har jeg i 2009 erfaret, at Flexity er langt det bedste middel mod meldug i vinterhvede. Han fortæller, at midlet både har virket helbredende og forebyggende. - Selv hvor der har været stærke angreb, har der været en god effekt. - Men optimalt set skal sprøjtningen ske i hvedens stadie 31 omkring 10. maj, inden et stærkt angreb når at slå an, påpeger I mindre modtagelige sorter som Frument og Her eford vil en sprøjtning med omkring 0, 15 l/ha vær e nok mens en modtagelig sort som Ambition kan have behov for to sprøjtninger mod meldug. Majs kan også angribes af svampe Endnu har vi ikke brugt at bekæmpe svampeangreb i danske majsmarker men det gør man i andre lande, og det kan blive aktuelt i Danmark. Af Stefan Ellinger, Majs kan producere en stor mængde foder af høj kvalitet. Derfor er ar ealet gradvist øget de seneste år, og det forventes at blive på hektar næste år. Majs har altså udviklet sig til en afgrøde med et ar eal som vinterraps og vinterbyg. Langt det meste dyrkes som majshelsæd og anvendes som foder til kvæg. En mindr e del af ar ealet anvendes til kolbeog kernemajs. Sidstnævnte er også velegnet som foder til søer og slagtesvin. Bladsvampe i Danmark Herhjemme har der indtil nu vær et relativ lille fokus på for ekomsten af svampesygdomme på majs. Mest iøjefaldende er majsbrand (Ustilago maydis), der er jordbåren. Også bladsvampe som majsbladplet (Drechslera zeae) og den såkaldte øjepletsvamp ( Kabatiella zeae) optræder jævnligt. Bladsvampene trives bedst under relativt varme og fugtige forhold. De var mest udbr edte i 2002, 2007 og De overlever på planterester, hvorfor der er størst risiko ved majs efter majs i kombination med reduceret jordbearbejdning. Også de meget omtalte klimatiske forandringer antages at begunstige udbredelsen og betydningen af for eksempel majsbladplet. Der findes endnu ingen data fra danske forsøg, der kan kvantificer e det potentielle udbyttetab. Det vur deres dog, at udbr edte angr eb kan vær e meget tabsvoldende og have en negativ effekt på foderværdien. I øjeblikket er der ingen midler godkendt i Danmark til svampebekæmpelse i majs....udbredte angreb kan være meget tabsvoldende. Erfaringer fra udlandet I USA anvendes svampemidlet Headline ( pyraclostrobin) til bekæmpelse af forskellige svampesygdomme inklusiv rust som common rust og southern rust. Udover et højer e udbytte af tørstof, en forbedr et ensilagekvalitet og en øget mælkepr o- duktion er der observeret en betydelig grønef fekt, r educeret lejesæd samt øget tolerance overfor str essfaktorer som tørke og hagl. Der sprøjtes, fra han-blomsterstanden er mærkbar (stadie 51), og ofte med fly over store arealer. I Brasilien har forsker e fra blandt andet Sao Paulo State University (UNESP) undersøgt og dokumenteret en række af de ovennævnte positive fysiologiske ef fekter: Koncentrationen af klorofyl i bladene øges samtidig med, at dannelsen af str ess- og modningsstoffer r educeres. Dermed kan planten forblive sund, fotosynteseaktiv og produktiv over en længere periode. I Europa er interessen selvfølgelig også stor, og de foreløbige erfaringer og resultater er lovende. Så langt er vi i Danmark BASF afprøver i 2009 svampemidlet Opera ( pyraclostrobin + epoxiconazol) i Landsforsøgene og ved DJF Aarhus Universitet, afdeling Flakkebjerg. Opera er i øjeblikket godkendt til anvendelse i kor n og sukkerr oer, men søges nu også godkendt i majs. De foreløbige resultater er særdeles lovende, og der ses tydelige positive effekter af sprøjtning med Opera både tidligt (st. 37, når 5. knæ er mærkbart) og sener e (st. 63, ved begyndende blomstring). Den før nævnte grøneffekt ses tydeligt, og den aktive, grønne bladmasse er langt størr e i de Opera-behandlede parceller. Billederne viser forskellen mellem en parcel (tv) i Landsforsøg behandlet i st. 37 med Opera og en ubehandlet parcel (th). Der er gået 78 dage fra sprøjtning til billedet blev taget. Sorten er Patrick. Prøvede i halv mark - Ofte for eslår jeg, at man prøver at lave sprøjtevinduer i en mark for at se de forskelle, der kan vær e ved forskellige behandlinger eller ingen behandling. Så det for eslog jeg også her, siger Jakob Skodborg Jensen. Behandlet med Tern - Foto 26. maj - 25 dage efter sprøjtning. Læg mærke til angreb på blade, der er kommet frem efter sprøjtning. Behandlet med Flexity - Foto 26. maj - 25 dage efter sprøjtning med Flexity for at forebygge meldug. Læg mærke til, at der ikke er angreb på de nye blade. Øjepletsvamp optræder jævnligt 6 BASF magasinet Vinter 2009 Tern = reg. varemærke tilhørende Makhteshim-Agan. i de danske majsmarker. BASF magasinet Vinter

5 En blanding med stor virkning Skjulte FE i svampebehandlet kor n Septoria giver størst tab af alle svampesygdomme i hvede, og forsøg beviser, at Bell i kombination med Comet eller Opera er bedst til at bekæmpe sygdommen. Af Stefan Ellinger, Bell har de seneste år været det mest anvendte svampemiddel til aksbeskyttelse i hvede og med god grund. Hele 31 landsforsøg over fem år ( ) med dir ekte sammenligning af Bell, Opus og Proline i henholdsvis kvart, halv og trekvart dosering taler sit tydelige spr og: Bell er bedst. Septoria er den vigtigste og mest tabsvoldende svampesygdom i hvededyrkningen, og Bell giver simpelthen den mest effektive bekæmpelse. Men en blanding af Bell og Comet eller Opera er faktisk endnu bedre....den stærkeste triazol, den stærkeste strobilurin og det nye aktive stof boscalid, er løsningen i de hvedemarker, hvor kun det bedste er godt nok. En fordel at blande Flere og fler e blander nu også Bell med enten Comet eller Opera. Tilsætningen løfter merudbyttet af Bell med 1,5-2,5 hkg pr. hektar. Den giver derfor et sikkert netto-merudbytte selv ved lave kor npriser. Fordelene ved at blande forskellige aktive stoffer er velkendte. Et super-mix af den stærkeste triazol, den stærkeste str obilurin og det nye aktive stof boscalid, er løsningen Bell + Comet sammenlignet med Bell i hvede Landsforsøg (n=12). Udbytte i ubehandlet 79,3 hkg/ha. Oversigt over Landsforsøg 2008, tabel 31, side 80 (uddrag). Merudbytte, hkg/ha 1,125 Bell 0,75 Bell 0,375 Bell 0,5 Bell + 0,15 Comet Alle led sprøjtet i st med 0,15 Opus + 0,125 Flexity. i de hvedemarker, hvor kun det bedste er godt nok. Forsøgene dokumenterer Dokumentationen for denne blanding fejler heller ikke noget: Bell + Comet har været afprøvet i tre år i Landsforsøgene i alt 1 8 forsøg med varierende sygdomstryk og forskellige sorter. Figuren viser det gennemsnitlige brutto-merudbytte af 0,5 l Bell+ 0,15 l Comet pr. hektar sammenlignet med henholdsvis tr ekvart, halv og kvart dosering af Bell i Landsforsøgene Det Jor dbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Aarhus Universitet afdeling Flakkebjerg har også afprøvet blandingen af Comet og Bell sammenlignet med andre potentielle løsninger til aksbeskyttelse i hvede med det samme, gode resultat. Effektiv mod gul- og brunrust Gul- og brunrust kan optræde som uvelkomne gæster i hvedemarken. Mange sorter er modtagelige, og der findes nye smitteracer, som er mer e aggressive end tidligere. Bell klarer både septoria og rust på én gang og minimer er dermed på forhånd risikoen for overraskelser og udbyttetab. En sund hvede er en forudsætning for et højt udbytte. Proline = reg. varemærke tilhørende Bayer Crop Sciences Svampemidlet Bell øger kornets foderværdi med 2,6 FEsv pr. hkg. To års landsforsøg viser, at god svampebehandling giver dobbelt gevinst i merudbytte og kvalitet. Af Jakob Skodborg Jensen, Når hjemmeblandere skal planlægge deres svampesprøjtning, er der fler e faktorer, som er vigtige at bemærke. Ved at lave en ef fektiv svampebehandling får man det højeste udbytte samtidig med, at kvaliteten forbedres. Derfor er det vigtigt, at de svineproducenter, der bruger der es eget korn, o gså s ørger f or e n e ffektiv svampebekæmpelse. Henter stort merudbytte I er der gennemført syv landsforsøg i hvede med svampemidlet Bell med henblik på at undersøge behandlingens indflydelse på foderværdien af hvede. Resultaterne viser, at Bell har givet et merudbytte på 9,1 hkg pr. hektar. Men når man kun opgør sit udbytte i hkg korn pr. hektar, tager man ikke højde for kor nets kvalitet for eksempel dets foderværdi. Netto merudbytter for kerne og foderværdi viser en gevinst på 161 kr. ekstra pr. hektar alene i øget foderværdi. (LR, 7 forsøg ) netto merudbytte kerne netto merudbytte foderværdi I forsøgene har en behandling med trekvart dosis Bell (1,125 l/ha) givet ekstra 2,6 FEsv pr. hkg i forhold til ubehandlet. Sammen med merudbyttet i hkg giver dette i alt et merudbytte på FEsv pr. hektar. Med en kor n- pris på 95 kr. og fratrukket omkostninger til kemi, giver dette et nettomerudbytte for ker ne på 390 kr. pr. hektar. Men hvis man medr egner merværdien for kornets højere foderværdi, er det r eelle nettomerudbytte 552 kr. pr. hektar....i forsøg har en behandling med 3/4 dosis Bell givet extra 2,6 FEsv pr. hkg i forhold til ubehandlet. Svampebehandlingen giver altså en bedre kvalitet af kornet, hvilket specielt hjemmeblandere får gevinsten af. Giver kr. pr. år Forsøgene, der refereres til, er lavet i hvede. Men andr e forsøg i byg tegner det samme billede. Hvis man r egner på vær dien for en svineproducent med en pr oduktion af slagtesvin årligt, er værdien af den ekstra foderkvalitet omkring kr oner pr. år - afhængig af den aktuelle kornpris. Beregning og forudsætninger kan ses i faktaboksen. Kvaliteten er vigtig Det er vigtigt, at kor net har en høj foderværdi, for di mindr e mængde koster mindre, når denne kvalitet ikke afregnes/betales særskilt. Jo flere foderenheder, der er i kor net pr. hkg, jo mindr e mængde skal der bruges til at give den nødvendige energi til grisene. Som svinepr oducent kan man altså med fordel stille større krav til kvaliteten af sit foderkorn. F A K T A B O K S Beregning af værdien af ekstra FE i foderkorn: Eksempel: slagtesvin med en tilvækst på 75 kg. Foderforbrug pr. kg tilvækst: 2,8 FE/kg = FE foder. Kornandel i blanding er sat til 75 pct. = FE i kor n. I hvede er regnet med hhv. 112,3 (ubehandlet) og 114,9 (svampebehandlet 3/4 dosering Bell, LR ) FE pr. hkg. For at få FE i kor n skal der bruges: Ubehandlet korn 112,3 FE = kg Svampebehandlet korn 114,9 FE = kg Forskel: kg foderkorn Pris på foderkorn sættes til 95 kr./hkg, hvilket giver en værdi på kr., svarende til 3,08 kr. pr. svin. Hertil skal lægges det ekstra udbytte, som høstes pga. svampebehandlingen. For Bell høstes der i alt FE pr. hektar ekstra ifht. ubehandlet. En sund vinterhvede giver både en højere foderværdi og et større udbytte i kg pr. hektar. 8 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

6 Sikkert rapsudbytte fra blomstring til høst En rettidig og nødvendig bekæmpelse af svamp i vinterraps giver maksimal indlejring i frøene og dermed højest udbytte. Af Klaus Nielsen, Med en indlejring af gennemsnitlig 75 kg frø pr. dag i de 75 dage, der går fra blomstring til høst, er det muligt at høste et udbytte på 5,6 ton frø pr. hektar i vinterraps. Svampebekæmpelse i vinterraps har til formål at beskytte vinterrapsen mod svampeangreb i hele vækstperioden og dermed medvirke til at sikre et højt udbytte. Forebyggelse sikrer udbytte Svampebehandling i raps bør altid foretages ud fra en vur dering af behovet. Men som for mange andr e svampebehandlinger bør den ske forebyggende. Det vil sige, at der behandles før synligt angreb på basis af forskellige risikofaktor er samt en forventning om, at afgrøden er i stand til at betale indsatsen tilbage. Risikofaktorer i raps Da alvorlige svampeangreb ikke forekommer hvert år, skal behovet for Cantus har fuldt hus på alle vigtige områder og giver dermed den bedste sikring af afgrøden. Svampebekæmpelse Knoldbægersvamp, Sclerotinia svampebekæmpelse foretages ud fra risikovurderinger. Hvis en eller flere af følgende forudsætninger eller risikofaktor er for e- kommer, er det ofte fornuftigt at foretage svampebehandling i raps: Raps i sædskiftet hvert år Regn/fugtigt vejr op til og under blomstring Udsigt til en lang blomstringsperiode eksempelvis i koldt vejr eller i en ujævn afgrøde En kraftig afgrøde med et højt udbyttepotentiale, som giver et godt mikroklima for udvikling af svampe Rating: Effekt af godkendte svampemidler i raps. Skulpesvamp, Alternaria Gråskimmel, Botrytis Fysiologiske effekter Holder rapsen i produktion længere (grøneffekt) Reducerer skulpespild Sikrer ensartet modning Anvendelse Fleksibel anvendelse i hele blomstringsperioden Unik langtidseffekt Cantus Juventus 90 Amistar Folicur/Orius Aktivstoffer 500 g/l 90g/l 250 g/l 250/200 g/l boscalid metaconazol azoxystrobin tebuconazol Normal dos. pr. ha 0,5 1,0 1,0 1,0/1,25 Knoldbægersvamp Gråskimmel Skulpesvamp Rodhalsråd Lys bladplet I alt (max. 20) 14,5 13,0 9,5 13,0 Udnyt potentialet i Cantus Når rapsen begynder sin blomstring, er næsten hele investeringen i afgrøden foretaget i form af såsæd, etablering, ukrudts-, spildkor ns- og skadedyrsbekæmpelse samt gødskning. Det er derfor vigtigt at få en sikker styring af risikoen i perioden fra blomstring til høst, hvor frøproduktionen foregår. Kan man nikke genkendende til nogle af de nævnte risikofaktorer, vil det være oplagt at foretage en forbyggende svampebekæmpelse og sikre rapsen frem til høst. Svampebekæmpelse er en investering på under fem procent i forhold til de udgifter, der allerede er investeret i afgrøden og kan derfor også betragtes som en forsikring. Cantus er det oplagte valg, da midlet har den bedste ef fekt overfor de mest skadevoldende svampesygdomme i rapsen. Cantus er det bredeste og stærkeste svampemiddel mod knoldbægersvampe, som er den mest tabsgivende svampesygdom i raps. Max. 4 kvadrater = meget god ef fekt. Kilde: Landscentret artikel nr. 158 (uddrag). Amistar = registreret varemærke tilhørende Syngenta. Folicur = registeret varemærke tilhørende Bayer CropSeince. Orius = registeret varemærke tilhørende Makhteshim-Agan. Udvikling af nye plantebeskyttelsesmidler Lancering af nye aktivstoffer og nye kombinationer af kendte aktivstoffer betyder, at der er midler til rådighed, som matcher udfordringerne. Af Jørgen Larsen, Der er til stadighed behov for udvikling af nye midler til plantebeskyttelse, der kan medvirke til at sikre afgrøderne mod angreb af sygdomme og skadedyr samt mod ukrudt. Både skadevolder e og afgrøder ændrer sig over tid. Eksempelvis gør nye sygdomme og/eller resistens det påkrævet med løbende udvikling af både nye og eksisterende produkter. BASF har gennem mange år haft en stor forsknings- og udviklingsafdeling. Seneste skud på stammen er Ceando, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kor n. OSIRIS - Bladoptagelsen afhænger af kontaktvinklen Vand Ceando et nyt svampemiddel Ceando har et br edt virkningsspektrum, Opus Ceando der gør, at det kan anvendes såvel tidligt som sent i vækstsæsonen med god ef fekt overfor meldug, rust og septoria i hvede. Sygdomme Knækkefodsyge Hvedemeldug Bygmeldug Med Ceandos gode effekt på netop Gulrust disse svampesygdomme er den ideel Brunrust til at få styr på disse angreb, inden de Bygrust udvikler sig. Septoria Ceando har ved den tidlige anvendelse (vækststadium 30-32) tilligemed Hvedebladplet effekt på knækkefodsyge, der af og til kan være et problem i rug og hvede. Ved at kontrollere de tidlige angreb er man på forkant med svampebekæmpelsen, Skoldplet Bygbladplet Ramularia Aksfusarium Summen 36,0 42,0 såfr emt vejrforholdene = Svag effekt (under 40%) = Nogen effekt (40-50%) senere i vækstsæsonen gør det = God effekt (51-70%) besværligt rent sprøjtemæssigt. = Meget god effekt (71-90% = Specialmiddel (91-100%) Ceando blev registreret i Danmark i sommeren 2009 og er således til rådighed for landmændene i sæson Osiris et nyt svampemiddel Sprøjtevæske med Osiris Vinkel til bladet lille mellem stor Areal dækket lille mellem stort En ny teknik til formulering betyder, at Osiris har en stærkt forbedret kontaktflade, som sikrer en virkelig god optagelse i planterne. Relativ virkning af nye svampemidler, afprøvet i korn Kilde: Landsforsøgene 2008 Et andet nyt pr odukt fra BASF er Osiris, der anvendes til svampebekæmpelse i korn. Osiris vil blive anvendt til den vigtige blad- og aksbeskyttelse i vækststadium (hvor der bekæmpes meldug, septoria og rust) samt mod aksfusarium i vækststadium 65. Formuleringen af Osiris er baseret på ny teknologi og viden om, hvordan aktivstofferne opfører sig, når de er landet på bladoverfladen. I Osiris er det lykkedes at skabe en formulering, der gør, at aktivstofferne optages inden for få minutter i bladene og hurtigt bliver transporter et rundt i planten. Med sit meget br ede effektområde - inklusiv fusarium - kan Osiris således anvendes i hele vækstsæsonen. Med den hurtige bladoptagelse er der en stor sikkerhed i sprøjtearbejdet - specielt ved ugunstige vejreforhold. Osiris er ansøgt godkendt i 2008, og forventes markedsført i BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

7 HUSK altid at vedligeholde og trimme marksprøjten Halvdelen af det gode resultat af en dyr sprøjtning kommer fra rettidighed og sprøjteteknikken og den anden halvdel fra valg af middel. Af Niels Damsgaard Hansen, Har du lige købt ny sprøjte, kan du være rimelig sikker på, at den er i orden rent teknisk. Men at den er i or den, betyder ikke, at den er trimmet til den opgave, du skal i marken for at løse. Har du en ældr e sprøjte, er det ikke sikkert, at den er i orden rent teknisk. For en sprøjte slides og kræver derfor r egelmæssig vedligehold for at være optimal og dermed få det bedste dyrkningsmæssige r esultat ud af sprøjtningen. - Desværre er det alt for ofte, at jeg støder på sprøjter, som er i en stand, hvor de ikke kan give et optimalt resultat af en sprøjtning, forklar er Hans Thostrup. Han er arbejdsmiljø- og teknikrådgiver hos LandboMidtØst og kendt for sin meget omfattende viden om marksprøjtning. Vi har derfor sat Hans Thostrup i stævne for at få mer e viden om, hvordan marksprøjtningen kan gennemføres med det bedst tænkelige resultat. Vælg det rigtige middel Hvad kommer først hønen eller ægget? Lige så svært, det er at svar e på det spørgsmål, er det at sige, hvad der er vigtigst med hensyn til valg af middel og sprøjteteknik. - For analyser ne viser, at de begge betyder 50 procent af det gode resultat, forklarer Hans Thostrup. Det nytter således ikke noget at have en virkelig toptrimmet marksprøjte, der er fuldstændig korr ekt indstillet og brugt på det helt rigtige tidspunkt hvis valg af middel er helt forkert i forhold til det problem, der skal løses. - Jeg er ikke ekspert i valg af midler, men i sprøjteteknik i LandboMidtØst, hvor jeg lader mine planteavlskolleger klare kemidelen. - Så sprøjteteknik vil jeg gerne forklare mere om, siger Tjek bommen regelmæssigt Der er mange sliddele på en sprøjte, og desto mere den kører, desto mere slides den. - Et af de største pr oblemer ved mange sprøjter er bommen. Hvis de ikke er r olige på den vandr ette led, får man et meget dårligt sprøjteresultat, konstaterer Hans Thostrup. Han påpeger, at det er nødvendigt meget r egelmæssigt at tjekke bommens evne til at forholde sig r oligt under sprøjtearbejdet. Hvis den kør er frem og tilbage betyder det ganske enkelt, at sprøjtevæsken fordeles meget ujævnt nogle steder kommer der kun halvdelen af den ønskede mængde og andre steder den dobbelte mængde. Årsagen til bommens ur olige gang kan udover dens konstruktion Hans Thostrup viser her, hvor meget de forskellige faktorer har betydning for at opnå 100 procent effekt af sprøjtningerne. være manglende spænding af bolte og fjedre med videre. Manglende smøring og slidte bøsninger kan også være årsag til en ur olig bom. - Jeg anbefaler, at bommen tjekkes regelmæssigt, og at nødvendigt vedligehold gennemfør es, siger Hans Thostrup. Hvis man ikke selv kan klare det, kan det overlades til en sagkyndig maskinhandler. Sørg for god timing Sprøjtning på det helt rigtige tidspunkt har stor betydning. - Både hvis man er for tidligt og for sent ude, får man for lidt ud af sin indsats, påpeger Hans Thostrup. Umiddelbart har det ikke så meget med sprøjteteknik at gør e at vær e rettidig. - Men nogle vælger at kør e stærkere for at nå over arealerne på det rigtige tidspunkt....sprøjteteknik vil jeg gerne forklare mere om, siger Hans Thostrup. - Andre vælger laver e vandmængde for at have størr e kapacitet for hver fyldning af sprøjten og dermed spare tid. - Begge fremgangsmåder kan forringe resultatet betragteligt. - Derfor kan r ettidighed hurtigt komme til at hænge sammen med sprøjteteknikken, fastslår Hastighed øger vinddriften Ved at øge hastigheden sker der nemlig en hel del med vinddriften. Hvis man har prøvet at stikke hovedet ud af en bilvindue eller kørt på motorcykel, ved man, at hastighed har stor betydning for vinden. - Når man eksempelvis hæver hastigheden fra 7,0 til 10,0 kilometer i timen, fordobles vinddriften, forklar er Hans Thostrup. - Hæver man samtidig bommen, mangedobles vinddriften, fastslår Forsøg har vist, at hæves bomhøjden eksempelvis fra 50 til 70 centimeter, øges vinddriften over fire gange. Dette gælder for konventionelle marksprøjter uden luftassistance. Valg af dyser er afgørende En dyse er en sliddel, der skal fornys, når den ikke længer e give den væskemængde, den er konstrueret til og/eller når den ikke længer e leverer det spredebillede, den skal. Denne r egel gælder for alle typer dyser. Men da der er et hav af dyser at vælge mellem, kan det være svært at beslutte sig. - Der er lavet mange undersøgelser af, hvordan effekten er af forskellige typer dyser til forskellige opgaver, forklarer Hans Thostrup. Han mener, at det er en dårlig idé at bruge fladsprededyser, som giver de fineste dråber og den største dækning men også størst vinddrift. I stedet bør man bruge enten en lowdriftdyse med procent vindrift i forhold til en fladsprededyse eller en Valg af dyse, tryk og hastighed har en pæn indflydelse på effekten af en sprøjtning og husk, at dyserne bliver slidte, så de skal skiftes regelmæssigt. kompakt luftinjektionsdyse med cirka 25 pr ocent vinddrift i forhold til en fladsprededyse. De to typer dyser har mindr e vinddrift, for di de giver grovere dråber. T il alle sprøjter, undtagen mod græsukrudt, kan en kompakt luftinjektionsdyse 025 bruges på en konventionel sprøjte uden luftassistance til de almindeligt for ekommende sprøjtninger i kor n og raps. Men tryk og vandmængde skal afstemmes til den aktuelle sprøjtning. Brug rigtig tryk og vandmængde Kører man med en dyse i størr else 025, anbefaler Hans Thostrup følgende valg af tryk og hastigheder. - Ved sprøjtning mod svamp i kor n kan man vælge 4,0 bar og 6,9 kilometer i timen. - Så får man 200 liter væske udbragt pr. hektar, og det giver en god virkning af kemikaliet, påpeger Brug af mindre vand pr. hektar vil give en forringet ef fekt af det valgte middel. - V ed sprøjtning mod ukrudt i kor n kan man vælge 2,0 bar og 7,9 kilometer i timen. Det giver en væskemængde på 1 25 liter pr. hektar, forklarer Generelt skal man kør e med liter pr. hektar ved sprøjtning mod ukrudt, og der skal bruges mere vand for at få optimal virkning ved sprøjtning med svampemiddel - helst liter pr. hektar. Forsøg har endvider e vist, at man ved nyfremspirede græsser har kunnet ø ge ef fekten a f e t s ystemisk græsmiddel ved at vinkle dyserne. Men det er et kompromis, for ved vinkling af dyserne øges vinddriften. Da der kun er øget effekt ved de lodrette græsser, bør man undlade vinkling ved andre sprøjteopgaver. 12 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

8 Øget biodiversitet kræver kun få tiltag Et projekt i Yorkshire, England, viser, hvordan man med få midler og en del omtanke kan få en mangfoldighed af fugle, insekter og andre dyr på sit landbrug. Af Jørgen Lundsgaard, Siden 2002 har BASF i England haft et projekt om biodiversitet kør ende i Yorkshire. Pr ojektet sker i et samarbejde med ejerne af gården Rawcliffe Bridge. Det er en typisk planteavlsbedrift med kor n og raps som hovedafgrøder på 200 hektar agerjord. Arealet er beliggende i et fladt område med en del åbne grøfter og levende hegn - det minder en del om Lolland-Falster. Lever op til forventningerne Målet med projektet har været at vise landmænd og andre naturinteresserede, at man med relativt få midler og en hel del omtanke kan forbedr e forholdene på sin ejendom for fugle, insekter og andr e dyr under helt almindelige forhold. Setter blandingen indeholder otte forskellige arter af planter, som fuglene kan anvende som en del af deres føde og bier som trækplanter. Det har vist sig, at det er meget vigtigt, at der er foder til rådighed for især fuglene fra det sene efterår, og indtil forårets vækst igen kan give føde. En af de vigtigste opgaver i projektet på Rawclif fe Bridge har således været afprøvning af de mange mulige foderemner til fugle. Forsøgspar cellerne er anlagt i et samarbejde med frøfirmaet Limagrain A/S. Har lavet brochure De mange års forsøgsarbejde har blandt andet udmøntet sig i en detaljeret brochure fra Limagrain, som du kan hente på Heri anbefales de forskellige frøblandinger til specifikke typer af fugle, og der vejledes i brochuren om udsædsmængde pr. hektar, såtidspunkt, bedste jordtype og eventuel mulighed for ukrudtsbekæmpelse med eksempelvis Stomp. En blanding som Setter (se fotoet) har otte forskellige frøtyper. Med en del honningurt iblandet er det tillige en blanding, der både tilgodeser fugle og bier. Et fælles træk for alle de udlagte typer af blandinger er en holdbarhed på to år. Hvis frøblandinger som Setter eller lignende bar e får lov til at ligger urørte i over to år, bliver de værdiløse som foder-emner. I de fleste tilfælde vil græsser, bynker eller tidsler tage over. Kræver plads til reder Et andet vigtigt punkt i at forøge bestanden af markfugle er at give dem gode muligheder for at bygge reder. Blandt andet skal man tænke sig rigtig godt om, når rabatter og grøftekanter med videre skal slås. I yngleperioden giver nyligt afslåede arealer kragefugle og ræve, alt for gode muligheder for at r educere bestandene af de ønskede fugle. Resultater I perioden 2002 til i år har BASF fået foretaget mange optællinger på gårdens arealer. De viser klar fr emgang for mange arter af fugle, som har haft gavn af de tiltag, der er for etaget....målet har været at øge mangfoldigheden af fugle, insekter og dyr i et ordinært landskab. To velkendte fuglearter som sanglærke og agerhøne har klar et sig rigtig godt under de forhold, de er tilbudt. Der er i dag dobbelt så mange sanglærker - og syv gange så mange agerhøns på Rawclif fe Bridge, som på tilsvarende typer af arealer. Mål for fremtiden Med implementering af Grøn Vækst, vil ret så store arealer blive taget ud af drift. Det må være et af målene, at få øget biodiversiteten på disse arealer i årene fremover. Kartoffelproducenter: Giv ikke op Nu er det nok. Jeg vil ikke dyrke kartofler længere, hører vi ofte producenterne sige. Men nu er en skimmelresistent kartoffel på vej. Af Kristofer Vamling, De seneste år er kartof felproducenterne blevet tvunget til omfattende foranstaltninger for at forhindr e udbyttetab som følge af udbr edte angreb af kartoffelskimmel. Men med en ny type r esistens indbygget i kartoflen ser fr emtiden ikke så dyster ud. Generelt er kartoflen en yderst bekostelig afgrøde, som kræver meget af sin avler. Den har høje omk ostninger som følge af investering i maskiner,...kun de gener, som giver den ønskede egenskab overføres. arbejdstimer, planteværn og gødning, før den kan høstes. En velfungerende plan for beskyttelse mod svampesygdomme er således påkrævet for at opnå et højt udbytte, der også holder til lagring uden angreb af råd. Men de seneste 1 0 år er det blevet vanskeligere at bekæmpe den tabsvoldende skimmelsvamp med de markedsførte midler blandt andet fordi kartofler nes r esistens overfor angreb har været faldende. Resistens fra slægtninge Planteforædlerne har gennem mange år hentet nye skimmelr esistenser hos arter, som er nærtbeslægtet med kartoflen det har vær et gener, som har været forholdsvis nemme at overføre. Der har også vær et brugbare gener, som er mer e effektive og med længere holdbarhed men som har Sunde kartoffelplanter som de her ligger ikke så mange år ude i fremtiden, hvis kommerciel dyrkning af genmodificerede sorter med indbygget resistens bliver tilladt. været svære at overføre ved brug af konventionel forædling. Desuden er det en tids- og resourcekrævende pr oces med en række indbyggede ulemper. For udover at få de ønskede gener med over i kartofler ne er en række andre, uønskede egenskaber fulgt med. Det har for eksempel været lavt udbytte og dårlig/dårligere kvalitet af knoldene. Årsagen til det er, at generne for resistens er tæt koblet til andr e gener, som giver de uønskede egenskaber. I konventionel krydsningsavl flyttes ikke blot enkelte gener men også store grupper af gener, hvilket gør det svært at separere de ønskede egenskaber fra de uønskede. Ny teknik - nye muligheder Med nye teknikker til planteforædling er gener ne, som giver den ønskede resistens, blevet identificerede i kartoffelslægten. Generne, som skal overføres, bliver isolerede og overført til den dyrkede kartoffel. En stor for del ved denne arbejdsmetode er, at kun de gener, som giver den ønskede egenskab, overfør es. Den ge netisk betinge de r esistens kan dermed overføres uden negative sideeffekter. Derved undgås forringelse af udbytte og lagringkvalitet i den nye kartof felsort. Arbejdet med den nye metode er udført af BASF Plant Science et BASF datterselskab. Markforsøg peger fremad Kartofler med den forbedr ede r esistens er dyrket i markforsøg på forskellige lokaliteter rundt om i Eur opa de seneste fem år. Resultaterne ser meget lovende ud. Et intensivt arbejde for egår nu hos BASF for at få mulighed for at afprøve egenskaben så hurtigt som muligt i et større dyrkningsforsøg der svarer til en kommerciel dyrkning. Men inden en kommer ciel dyrkning kan indledes, kræves der en markedsgodkendelse på eur opæisk plan, eftersom r esistensegenskaben er overført ved hjælp af genmodificering. Måske klar om fem år Kartoflen med den forbedr ede r esistens har navnet Fortuna. Alt afhængig af, hvor hurtigt BASF Plant Science får en markedsgodkendelse i EU - kan Fortuna intr o- duceres det eur opæiske marked i Her kan man se forskellen på kartofler med og uden indbygget genetisk resistens når der er ikke er plantebeskyttet. 14 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

9 Fattige landmænd skal høste mere De danske landmænd får endnu flere købedygtige kunder verden over, når u-landene udvikler deres landbrug fordi købekraften øges betragteligt i disse lande. Af Niels Damsgaard Hansen, Kriser kradser, mennesker sulter, og det er pokkers svært for tiden at få et landbrug til at køre rundt økonomisk i Danmark. Skal man som dansk landmand med de rammevilkår drømme om, at alle lande nedbringer deres produktion af fødevarer eller håbe, at de bliver ramt af dårligt vejr eller lignende, så de avler mindre eller ingenting? - Nej, det skal de danske landmænd ikke, mener Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Han er en kendt og skarp debattør, som ind i mellem bringer kog i sindene hos toppen af folkevalgte og funktionærer i det danske landbrug med sine synspunkter om blandt andet landbrugsstøtten, frihandel og andr e følsomme emner. BASF magasinet har sat ham i stævne for at høre hans syn på en række af tidens mest pr esserende udfordringer blandt andet om, hvor dan antallet af sultende i ver den kan halveres, sådan som alle ver dens statsledere for længst har lovet. Købekraft en forudsætning På ver densplan pr oduceres der for mange fødevar er til den købekraft, der er i øjeblikket. - For et par år siden fik vi en fødevarekrise, som næsten natten over sendte priserne på himmelflugt. - Det gav fatale følger for de fattige, som bruger op mod 80 pr ocent af deres indkomst på mad, forklar er Christian Friis Bach. Lige pludselig havde de ikke råd til at spise sig ordentligt mætte. De rykkede i stedet ind i rækken af den cirka en milliar d mennesker, der dagligt ikke får nok at spise. I kølvandet på fødevar ekrisen kom finanskrisen, som pludselig sendte prisen nedad på en lang række typiske u-landsprodukter. - Kaffe, bomuld og flere andre afgrøder til eksport faldt i pris, og dermed blev de fattige landmænd og lande endnu fattigere, konstaterer Metaller og andr e råstoffer faldt ligeledes i pris. Det ramte dem, der er afhængige af den eksport. Det har også mindsket den totale købekraft. Indtægterne er reduceret endnu mere for de i forvejen fattige. - Det har selvfølgelig hjulpet lidt, at prisen på basisfødevarer igen er gået nedad. Men den er stadig betragteligt højere end for få år siden, siger Christian Friis Bach. Fødevarekrise gav fordele Umiddelbart virkede fødevar ekrisen som en forringelse for de fattigste men den rummede også fordele set i et længere perspektiv. - For de landmænd, der pr oducerer mere end det, de selv forbruger, har det været en klar fordel, at fødevarepriserne er gået i vejret. - De får mere for det, de sælger. - Og det har en meget positiv ef fekt på bekæmpelsen af fattigdommen, siger Christian Friis Bach forklarer, hvordan han i det afrikanske land Malawi har oplevet, at de stigende priser på For et par måneder siden var kornpriserne generelt 80% højere end i perioden I dag er priserne faldet lidt, så kornprisen er 60% over niveauet for godt fem år siden. Det samlede fødevareprisindeks er 50% over niveauet i blandt andet tobak førte til, at de lokale landmænd fik stigende indkomst. - Deres regering støttede også landbrugets udvikling, og det kan ses rent bogstaveligt, konstaterer For hvor Malawi før var et land med import af fødevar er, er det nu nettoeksportør. - Så højere priser på fødevarer giver en unik mulighed for at invester e i landbruget. - Og alle landmænd er ens. Når der er penge at hente, er de også villige til at gør e en indsats for at få der es landbrug til at kaste mere af sig. - Det smitter af på det øvrige samfund, som bliver løftet i købekraft, pointerer Det skal der til En udvikling af landbruget kommer ikke af sig selv hverken i Danmark eller i et u-land. De fem i er skal være til stede. Ifølge Christian Friis Bach er det nødvendigt med: Innovation Information Input Infrastruktur Institutioner - Mange tror, at Kina er løftet ud af fattigdom, fordi de begyndte at pr o- ducere tøj, plastikdimser og elektr o- nik. - Men langt vigtigere er det, at de i helt bevidst invester ede i deres landbrugs pr oduktivitet og mulighed for at få en afsætning. - Det var med til at hive 300 millioner mennesker ud af fattigdommen det var den kinesiske landmand, der skabte grundlaget for industrialiseringen, forklarer For Christian Friis Bach er det oplagt, at det samme kan ske i en række andre fattige lande - også i det mest tyngede kontinent - Afrika. Men det kræver, at landbruget får gode priser, og at de lokale r egeringer bakker op om en sådan udvikling. Åbner for eksport Fordelen ved, at det er landbruget, som udvikler sig i retning af øget produktivitet, er ifølge Christian Friis Bach, at pengene bliver i landet. - Udvinding af mineraler eller andet har ikke nær så stor betydning for den samlede samfundsøkonomi som fødevarer. Landmænd, der tjener penge, går til det lokale marked og køber lokale varer. Det giver beskæftigelse til andr e i landet, og dermed starter en positiv udvikling, påpeger For hver kr one, der tjenes i landbruget, bliver der lagt yderliger e 1,5 kroner på, så den samlede indkomst stiger med 2,5 kroner. Med øget købekraft bliver der også skabt størr e inter esse for udenlandske produkter og her har de danske landmænd en chance. Kina og Sydkor ea er således gode eksempler på nationer, der i dag importerer store mængder fødevar er fra Danmark. - Vores landmænd høster for dele af en udvikling, der er forudsat af en Christian Friis Bach hjemme i hestefolden nordvest for København - han har lige været i Congo og oplevet, hvordan meget frodig landbrugsjord ligger næsten udyrket hen. udvikling af det lokale landbrug, fastslår Christian Friis Bach. Vi skal være unikke Nu er det ikke sådan, at den øgede købekraft umiddelbart fører til, at det er danske landbrugspr odukter, der købes. - Vores landbrug skal producere unikke pr odukter for at komme i betragtning. - Gode eksempler er frø og pels samt økologi, mener Christian Friis Bach. Han peger på, at det danske landbrug har et stor knowhow, som også kan blive en værdifuld eksportvare. - Det skal vi ikke være bange for. - Og når landbruget udvikler sig, sker der en stor udvandring fra land til by. - Alle byboer e er nødt til at købe deres fødevar er, og det giver et stigende behov for landbrugsprodukter, siger Frihandel nødvendig Betingelsen for den udvikling er efter Christian Friis Bachs mening, at frihandel på tværs af landegrænser bliver en realitet. - Vi skal ikke beskytte os mod andr e landes landbrugs pr odukter eller sælge vor es billigt på basis af en meget skadelig eksportstøtte. Han er heller ikke tilhænger af støtte til landmændene hvad enten den er direkte eller afkoblet. - EU-landbrugsstøtten har vær et en katastrofe, selvom det ikke er så slemt nu som for 20 år siden. - Men jeg er af den faste overbevisning, at den skal fases ud over de næste år, siger Christian Friis Bach....et nemt værktøj BASF tilbyder nu gratis AgroPhone, der med fotos på din mobiltelefon kan hjælpe dig til at bestemme eventuelt ukrudt, sygdomme og skadedyr i dine marker. Ved at downloade programmet AgroPhone til din mobiltelefon, får du et helt opslagsværk med navne og billeder af de 130 almindeligst forekommende skadevoldende problemer i dine marker. AgroPhone kan downloades direkte til din telefon eller overføres via din computer til din mobiltelefon fra hjemmesiden Bemærk, at det ikke er alle telefoner som understøtter programmet det kan du læse mere om på hjemmesiden. 16 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

10 Meget højere input - og output Ben Atkinson i Lincolnshire, England, driver hektar, hvor der bruges langt mere gødning og planteværn end i Danmark og det giver en noget større høst. Af Niels Damsgaard Hansen, - I har mange restriktioner i Danmark. - Det har vi ikke i England. Sådan blev samtalen med Ben Atkinson indledt og dermed var marken kridtet op til en snak om, hvordan der bliver dyrket hvede under engelske forhold. Sammen med sin far driver han virksomheden J.E. Atkinson & Son på hektar, hvor halvdelen er ejet og resten forpagtet. De fleste afgrøder sås dir ekte uden forudgående jordbearbejdning, og de væsentligste er vinterhvede, vinterraps og vinterbønner. Hertil kommer mindre ar ealer med forårsbønner, sukkerroer, græs, MVJ-ar ealer og udlejning af lidt jord til kartofler. Hveden omfatter i år hektar med sorter ne Oakley (70%), Grafton (10%), Cor diale (10%) og JB Diego (10%). Strategien er et maksimalt input som skal r esultere i en maksimal høst. Langt mere gødning Vinterhveden gødes med 220 kg N pr. hektar af to gange, nemlig i april og maj. I 2009 er der brugt granuler et NSgødning. I de for egående år er der fortrinsvis brugt flydende gødning, men i år var N-prisen mer e fordelagtig i den granulerede gødning. Tildeling af P og K sker med fast gødning efter behov. - V i udtager jor dprøver med GPSudstyr, så vi kan se, hvor vi skal give meget, og hvor vi intet skal give, forklarer Ben Atkinson. PK-gødningen køres ud i marts måned. Svampesprøjter fire gange Oakley dyrkes ikke af så mange engelske landmænd, for di den er meget modtagelig overfor gulrust. - Men den giver os det højeste udbytte med op til 1 4 ton pr. hektar og mindst 1 0 ton, forklar er Ben Atkinson. Forudsætningen er dog, at der vælges en strategi mod svamp, som tager højde for den aktuelle situation i markerne. - Sammen med min konsulent går vi hver torsdag gennem alle marker ne, og det tager hele dagen. - Men det kan betale sig, erklær er Ben Atkinson. Selvom der således tages hensyn til det aktuelle smittetryk, bliver der altid sprøjtet fire gange mod svamp men valg af middel og dosis bestemmes ud fra de aktuelle forhold. Der indledes i stadie 30, her efter sprøjtes der i stadie 32-33, i stadie 39 og afsluttende sprøjtning sker, når hveden blomstrer. Intervallet er cirka 21 dage mellem sprøjtninger ne. Vælger de gode midler I den første sprøjtning bliver der ved et lavt smittetryk brugt en lav dosis af Ben Atkinson i hvedemarken og i baggrunden den ene af de to sprøjter, der bliver brugt. Der bliver også kørt med en trailersprøjte begge har 32 m bom. triazole blandet med chlorthalonil ved et højt smittetryk er løsningen blandingen epoxiconazole og metconazole kaldet Brutus i England når den er godkendt i Danmark, bliver navnet Osiris. - Vi bruger fra 75 til 100 procent af normaldoseringen, forklar er Ben Atkinson. For Brutus i England er normaldosis 3,0 liter pr. hektar og der må højst bruges 6,0 liter pr. hektar pr. vækstsæson. Ved anden sprøjtning bruges der udelukkende Brutus, og det samme er tilfældet ved tredje sprøjtning. - Her bruger vi også fra 75 til 1 00 procent af normaldoseringen, fortæller I den fjerde og afsluttende sprøjtning bliver der brugt Opera, som indeholder epoxiconazol og pyraclostrobin det sidste er en strobilurin. - Det er stærke midler, som har gode egenskaber til en for nuftig pris, så derfor vælger jeg dem, konstater er Med denne fremgangsmåde kan han holde svampeangreb væk og hans eneste bekymring er, at kor nprisen lige for tiden er alt for lav. - Men jeg tror, at vi igen vil se stigende priser som følge af stigende forbrug. Så jeg er optimist på erhvervets vegne, erklærer Ben Atkinson. Hårde tider...i Letland Ainars Meijers driver et landbrug på 827 hektar og oplever, hvordan økonomien strammer til, selvom belåningen er lav. Af Anders Fjendbo, Her er vanskelige vilkår. Letland strammer økonomien meget voldsomt for at leve op til IMF s krav for hjælp og for at undgå en devaluering. Især svenske banker, men også danske, tyske og lokale banker er nu lige så udlåns-forskrækkede, som de var låne-villige for to år siden. Det gør likviditet til en kæmpe udfordring og de lave priser på afgrøder ne gør det ikke nemmere. Landbruget Mazbaldonas i Dobele regionen ligger i den centrale del af Letland, hvor landbrugsjorden er god og dyr efter lettiske forhold. Prisen var euro pr. hektar, men for tiden er markedet bundfr osset, fordi ingen ønsker - eller er tvunget til at sælge, og finansiering er vanskelig. Svingende udbytter Ejeren af Mazbaldonas, Ainars Meijers, etablerede sig midt i 1990 er ne. Sædskifte består af vinterhvede, vinterbyg og vinterraps og det er meget anvendt i dette intensive planteavlsområde. De lavere udbytter i 2009 skyldtes de relativt dårlige forhold for vintersæd i februar og marts. Vand og is dækkede de flade ar ealer over en længer e periode. Heldigvis er landbruget ikke kraftigt belånt, og investeringer i maskinparken skete med 50 pr ocent støtte fra EU s landbrugsudviklingsfond. Opbevarer ikke høsten Ainars Meijers har ikke lagerkapacitet til at huse avlen, så han kan vente på Afgrøderne høstet i 2009 Udbytte 09 Udbytte 08 Vinterhvede 540 hektar 5,7 ton 7,4 ton Vinterbyg 77 hektar 4,0 ton 6,0 ton Vinterraps 210 hektar 3,1 ton bedre priser. I høsten 2007 var det uheldigt at sælge straks efter høst, i 2008 var det modsat, og i år forventer han ikke store prisstigninger. Dog vil han ger ne have muligheden for selv at opbevar e avlen og spille på prisudviklingen. Derfor opfør er han tørrings- og lagerfaciliteter med støtte fra EU. Støtten udgør op til 35 procent af investeringen. Krisen gør, at han kan bygge cirka 25 procent billigere nu end for to år siden. For at stabiliser e sit cash flow gøder han minimalt i efterår et - gødskning sker tidligt forår. Er stadig optimist Ainars Meijers er fortsat optimist og tror, at planteavl vil vær e en god forretning i fremtidens Letland. Han har anvendt Bell og Opera med tilfredsstillende r esultat. Før i tiden anvendte han Opus - dog kun i sukkerroer. Han mener, at investering i gode fungicider betaler sig i intensivt dyrkede marker, for di de hjælper til at udnytte gødningen bedr e, holder afgrøderne længere tid i vækst, hvilket r esulterer i et højer e udbytte og en bedre kvalitet. Opus på vej ud Danske landmænd får adgang til færre plantebeskyttelsesmidler end deres konkurrenter i det øvrige EU. I f.eks. Letland har de fleste producenter de nyeste produkter repræsenteret ligeså hurtig som i England og Holland. Til gengæld er danske landmænd hurtige til at tage nye løsninger i anvendelse. I figur en nedenfor kan man se udviklingen i anvendelsen af Opus i vinterhvede i Danmark. Fremskrives udviklingen til 2010, vil nogen brænde inde med Opus. For at undgå dette vælger BASF at stoppe salget af Opus i Danmark fra kommende sæson. Afløserne er i allerhøjeste grad allerede t aget i b rug: B ell o g Opera for at nævne to ef fektive løsninger. Bell tunes med Comet eller Opera og bliver endnu stærkere, mens blandingens pris fastholdes i forhold til ren Bell. Desuden introduceres Ceando, et nyt svampemiddel til korn, som omtales nærmere på side 11. Anvendelsen af Opus i vinterhvede Procent af det totale akkumulerede behandlede areal 18 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

11 Portræt af Lise Nistrup Jørgensen...Lise s menuforslag Lise Nistrup Jørgensen Seniorforsker ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr på Forskningscenter Flakkebjerg, der hører under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Af Helle Bak Klausman, Baksens Bureau Lise Nistrup Jørgensen er en af Danmarks mest vidende, når det dr e- jer sig om planteværn. Hun var med i Bichel-udvalget i slutningen af 90 er ne, hvor man undersøgte d e j ordbrugsmæssige, miljømæssige, juridiske og økonomiske konsekvenser af en reduktion af planteværnsforbruget i Danmark. Hun er med i Bekæmpelsesmiddelrådet under Miljøstyr elsen og inter nationale udvalg herunder EPPO (European Plant Pr otection Organisation). Hun er involveret i ENDURE, som er et omfattende EU-pr ojekt med det overordnede formål at optimer e og minimere afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler. Sammen med forskere fra Sverige, Finland og Norge har hun desuden dannet Nor dic Resistance Action Gr oup for bedre at kunne håndtere de udfordringer, der er forbundet med stigende r esistens mod plantebeskyttelsesmidler. Hun deltager hvert år i en lang række kongresser i ind- og udland, og hun samarbejder i udstrakt grad med den danske landbrugsrådgivning. Lises arbejde består dog også i at for etage uvildige afprøvninger af nye planteværnsmidler for en lang række virksomheder - herunder BASF - samt udarbejde effektivitetsvurderinger t il M iljøstyrelsen, i forbindelse med at nye pr odukter skal godkendes. Fødevaremanglen skal ikke afhjælpes af et øget planteværn-forbrug Lise Nistrup Jørgensen har specielt arbejdet med at afprøve og optimer e de anvendte doseringer af fungicider, hvilket har ledt til, at hun bliver kaldt for Mrs. Low-dose af sine kolleger rundt omkring i Europa. Men hun indleder med at sige, at hun bestemt ingen bekymringer har overfor at spise danske madvar er, der er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidler. Samtidig får fødevaremanglen hende ikke til ukritisk at øge forbruget af plantevær n. Det vil overhovedet ikke være forsvarligt bar e at øge indsatsen med plantebeskyttelsesmidler ukritisk, siger seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen. Hun flytter en stor del af ansvar et over på den vestlige verdens overforbrug - startende hos den enkelte forbruger - og maner til besindighed i landbruget, så Danmark kan bevare sine gode vaner på området og sin miljøvenlige topplacering. Til forskel fra andre lande, har vi gennem mange år været præget af en streng miljøpolitik, som betyder, at vi i Danmark tænker langt mer e over vores forbrug af plantebeskyttelsesmidler og afprøver alternative muligheder. Vi har reduceret brugen af fungicider siden starten af firser ne med over 50%, uden at det er gået ud over landbrugets konkurrenceevne. Der er heller ingen beviser for, at en høj dosering virker bedr e end en lav dosering for at undgå r esistens, konstater er Lise Nistrup Jørgensen. Medaljen har dog også en bagside. For den restriktive politik betyder, at der er væsentligt færre typer af planteværn til rådighed på det danske marked. Faren for at ukrudt, skadedyr og svampe udvikler r esistens over for planteværngrupper er stigende, når der kun er få midler til rådighed. I Danmark oplever vi for tiden en stigning i antallet af pr oblemer med r esistens mod planteværn. I fler e tilfælde betyder det, at landmændene må øge doseringerne og dermed behandlingsindekset stik imod de politiske ønsker. Lise pointer er desuden: Det er ofte meget nemmer e for landmænd og rådgivere at sige ja til at sprøjte end nej, men det er altså vigtigt, at ingen sprøjter pr. automatik, for di det står i sprøjteplanen, men at det hver gang er begrundet og efter behov. Jeg synes for eksempel ikke, det er nødvendigt at sprøjte med vækstr eguleringsmidler hvert år, for di kor net i et enkelt år ud af 20 år har lagt sig ned....hvorfor skal vi kunne købe jordbær hele året? Ikke kun landbrugets ansvar Lise Nistrup Jørgensen mener, at den enkelte forbruger i høj grad også har et ansvar for at afhjælpe fødevar e- manglen. Hun foreslår derfor, at vi selv gør en forskel ved at købe ind med større omtanke, så vi kun køber det, vi har brug for og så sparer på kødet. Køb lidt, men godt kød og brug så også de r ester der eventuelt bliver til overs fra middagen, siger Lise Nistrup Jørgensen og erkender, at hendes opvækst på landet har sat sine spor. Dengang var det utænkeligt at smide mad væk. Hvis madresterne ikke længere kunne bruges til menneskeføde, blev de givet til svinene eller hønsene. Intet gik til spilde. I dag bliver der smidt ufattelige mængder god mad væk fra såvel supermarkeder, storkøkkener som de private hjem. Hun anbefaler også, at vi køber dansk, da vi stadig er det land i Eur opa, der bruger færr est planteværn. Endelig skal vi købe de varer, det er sæson for, så var erne ikke unødigt skal transporter es over lange afstande. Fiskesuppe 3 spsk. olivenolie 1 mellemstor, groftreven gulerod 1 stort finthakket løg 1 porrer i papirtynde ringe (anvend kun det hvide) 2 fed presset hvidløg 1 kvist timian eller 1/2 tsk. tørr et 1 knivspids safran 1/4 liter tør hvidvin 1 liter fiskebouillon 1 dåse (70 g) tomatpuré 2 mellemstore modne, groftskårne, flåede tomater 1/4 l. piskefløde Evt. en dåse hummerkoncentrat 500 g fiskefileter f.eks. rødspætte, rødtunge eller lign. skåret i 1 cm strimler. (Alle typer fisk og skaldyr kan bruges) Salt og friskmalet peber Varm olien i en tykbundet gryde og svits gulerod, løg, porre, hvidløg, timian og safran i ca. 2 min. Tilsæt hvidvin og kog den ind til det halve. Tilsæt fiskebouillon, tomatpuré, tomater og fløde under omrøring. Bring suppen i kog og lad den simre uden låg i 15 min. Tilsæt fiskestrimlerne og lad dem snurre med i ca. 5 min. Smag suppen til med salt og peber. Serveres rygende varm. Svampegryde Olie til stegning 1 løg 600 g oksekød i strimler (som til stroganoff) 250 g alm. kantareller 2 dl. bouillon 1 dl. fløde Tomatkoncentrat efter behag Svits løget til det bliver blankt, tilsæt kødet og brun det. Kantarellerne svitses på en tør pande til de knitrer og kommes ned til kødet. Tilsæt væden og smag evt. til med tomatkoncentrat, salt og peber. Lise foreslår at servere ris og en tomatsalat bestående af tomater, løg og fetaost til. Fragilité Bunde: 4 æggehvider 180 g sukker 50 g mandler smuttede og hakkede Creme: 2 spsk. sukker 2 æggeblommer 2 1/2 dl. mælk 1 spsk. maizena 1 tsk. vanillesukker 1 dessertske pulverkaffe 50 g smør 2 1/2 dl. piskefløde Florsukker Æggehviderne piskes meget stive, sukker piskes i, derefter vendes de hakkede mandler i. Dejen smøres ud som to lagkagebunde på smurt bagepapir. Kagen bages midt i en 150 grader varm ovn med ovndøren på klem i 1 time og 10 min. Når den er afkølet, lægges den sammen med cremen. Cremen laves ved at røre æggeblommerne med sukker og maizena, tilsætte vanillesukker, pulverkaffe og mælk. Lad den koge igennem under piskning og afkøl den, inden smørret piskes i. Når cremen er kold, vendes den stiftpiskede fløde i. Kagen drysses med florsukker. Serveres med frisk frugtsalat. 20 BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

12 Portræt af Carl Åge Pedersen...Carl Åge s menuforslag Carl Åge Pedersen Direktør for Planteproduktionen samt GartneriRådgivningen hos Landscentret. Af Helle Bak Klausman, Baksens Bureau Landscentret er Danmarks største konsulentvirksomhed med ansatte til at betjene de landmænd, som både udgør kundekartoteket og ejerkr edsen. Landscentr et udgør sammen med 36 selvstændige landbrugscentr e over hele landet Dansk Landbrugsrådgivning, og har til opgave at indsamle, oparbejde og i samarbejde med de lokale centre at formidle viden og innovation til landmændene. En af de vigtigste opgaver er at holde landbrugscentr enes konsulenter ajour med den nyeste plantefaglige viden samt de love og regler, der udgør rammebetingelserne for at dyrke landbrugsjorden. Fornuft i stedet for følelser Danmark er et foregangsland, når det handler om at reducere planteværnsforbruget. Gennem landsforsøgene bliver det hvert år afdækket, hvordan man bedst for ener hensynene til natur og miljø på den ene side og til rentabel planteproduktion på den anden. De stramme danske miljør egler er dog i stigende grad en hæmsko for produktivitetsudviklingen i den danske plantepr oduktion. De sidste par år har et utilfredsstillende udbytte til dels kunne tilskrives, at det ikke er tilladt at tilfør e mere end ca. 85% af afgrødernes optimale kvælstofbehov. Vi skal bruge vor es intelligens og store viden på området til at skabe en pr oduktion, der både er til gavn for landmanden, kunder ne og miljøet. Forsøgene er en væsentlig forudsætning for, at det rent faktisk lykkes de danske landmænd både at tage hensyn til natur og miljø, efterleve de mange love og r egler og på samme tid opr etholde en r entabel pr oduktion, fortæller dir ektør Carl Åge Pedersen. Pesticiddebatten udspringer sjældent af den r eelle viden på området, og det ærgr er mig, når debatten bliver følelsesladet og lovgivningen styret af den offentlige mening. Ofte bliver tidliger e målsætninger fastholdt på trods af ny viden. Der er således ikke altid beviser for, om det rent faktisk også gavner miljøet at nedsætte forbruget. Vi er meget langt fr emme herhjemme, for så vidt angår viden om, hvor lidt sprøjtemiddel, der er nødvendig. Vi er særdeles kloge på præcis, hvornår vi skal sætte ind med hjælpestoffer, så vi kan udnytte dem optimalt, og endelig udnytter vi hele den uorganiske del af kvælstof fet i gyllen, hvilket er til stor forundring for vor es europæiske kolleger. Denne viden har vi ofret utrolig meget for at opnå, så lad os da bruge den. Til forskel fra den nuvær ende debat synes jeg derfor, det ville være langt mere givtigt, hvis vi kunne diskuter e fordomsfrit og på baggrund af den viden, vi faktisk har, siger Carl Åge Pedersen, der tydeligvis brænder for at indfør e intelligens og r eel viden i debatten. Et helt konkret eksempel er GMOdebatten. Jeg kan godt forstå modstanden, og at man ønsker at handle efter forsigtighedsprincippet, men diskussionen kører på et så abstrakt plan, at det ville vær e formålstjenligt for alle at få den ned på et langt mere jordnært niveau, så vi kunne få den reelle viden fr em uden gustne overlæg. Grønærter med karbonader Grønærter 1 kg gulerødder 1 kg fine ærter (frosne) 50 g mel 50 g margarine Hakket persille Salt og evt. lidt sukker Karbonader 750 g hakket svinekød (evt. 1/2 svinekød, 1/2 kalvekød) Rasp Salt og peber Dansk rapsolie og margarine til stegning. Mel og margarine lægges i en lille røreskål, så margarinen kan temperere. Gulerødderne skæres i tern og bringes i kog i ca. 1/2 liter let saltet vand. (Gryden skal kunne rumme mindst 3 liter). Kødet formes til 4 store bøffer, vendes i rasp krydret med salt og peber og steges ved middel varme ca. 5 minutter på hver side. Mel og margarine røres sammen til en smørbolle. Et par minutter før karbonader ne er færdigstegte, er gulerødderne sandsynligvis ved at være møre. Der skrues op for blusset, og de frosne ærter hældes i. Smørbollen røres i, mens ærter og gulerødder nærmer sig kogepunktet. Grønærterne skal kun lige koge godt igennem, så melsmagen forsvinder, uden at ærterne mister den gode smag. Den hakkede persille tilsættes. Der smages til med salt og eventuelt lidt sukker. Friske jordbær med mælk Til dessert foretrækker Carl Åge Pedersen friske danske jordbær med mælk og en lille smule sukker. Simpelt, men der findes ikke noget bedre. Interviewet blev foretaget sommer BASF magasinet Vinter 2009 BASF magasinet Vinter

13 Historien udvikler sig... Kvælstof fra luften I starten af 1900-tallet opfandt Carl Bosch og Fritz Haber ved BASF, en metode til at udvinde kvælstof fra luften, som gav dem Nobelprisen i kemi. I 1914 startede produktionen af kalksalpeter og i 1926 nitrophoska ved BASF, og kvælstof var ikke længer e nogen begrænsende faktor for produktionen. Efter 2. verdenskrig tog produktionen af kemiske plantebeskyttelsesmidler fart. I starten var det forholdsvis enkle midler som hormonmidler. Med tiden blev aktivstofferne mere specifikke i såvel brug som ef fekt, og det har udviklet BASFs pr odukter i såvel virkemåde som antal. Kassette- og videobånd BASF er af mange kendt for kassette- og videobånd. I 1935 opfandt BASF magnetbåndet og var i mer e end 50 år en af de helt store spillere på dette marked. Magnetbånd er nu ikke længer e aktuelle, men BASF har mange andre aktiviteter, og er i dag verdens største kemivirksomhed. BASF har igennem år ene således haft et stort engagement inden for landbruget som leverandør af hjælpestoffer til ver dens fødevareproduktion, og er i dag leverandør af flere af markedets mest innovative og effektive svampemidler til landbrug og gartnerier. BASF i dag For at sikr e en optimal anvendelse af pr odukterne står vores to konsulenter, Jakob Skodborg Jensen og Klaus BASF forsøgsstation Limburgerhof. Nielsen, til rådighed med råd og vejledning omkring vores produkter. På kan du finde information omkring anvendelse af vor es pr odukter, artikler og nyhedsbreve, men også aktuelle observationer fra marken igennem hele vækst-sæsonen. Her finder du også AgroPhone, som gratis kan downloades til din mobiltelefon og være en hjælp til at bestemme de skadegørere, du finder i marken. Fremtiden ligger i generne BASF er aktiv inden for udviklingen af GM-afgrøder. Blandt andet er stivelseskartoflen Amflora målrettet til produktion af stivelse til papirindustrien, og en skimmelr esistent kartoffel med meget synlige r esultater arbejdes der også på. På lidt længere sigt forventes omega-3 fedtsyreholdig rapssorter, der producerer den sunde olie, som primært kendes fra fisk, og som kan være med til at løse verdens fedmeproblem. Mange steder i verden er det for tørt til at dyrke højtydende afgrøder, og derfor arbejder BASF på at udvikle tørkeresistente sorter, der klarer sig bedre under disse forhold. Så alt i alt er BASF så meget mer e end bare videobånd... Hvad mener du om BASFmagasinet? Det er første gang, vi udgiver et magasin, og vi vil ger ne høre din mening. På vores hjemmeside kan du give en vurdering af magasinet. Med venlig hilsen BASF Klaus Nielsen Jakob Skodborg Jensen Tlf: Tlf: Læs mere på vores hjemmeside

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3 Majs kan også angribes af svampe... 7 Husk at trimme marksprøjten... 12-13 Øget biodiversitet kræver kun få tiltag... 14 Indhold RUSTvagt varsler ved rustangreb

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Rubric i hvede, 8 fs 2011

Rubric i hvede, 8 fs 2011 Rubric i hvede, 8 fs 2011 0,25 Bell + 0,1 Comet 0,5 Bell + 0,15 Comet 0,375 Bell 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 0,33 Rubric + 0,15 Comet 0,5 Rubric 0,75 Rubric 2,2 2,4 2,1 2,8 2,2 2,8 2,1 3 3,1 0 2 4 6

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede... 6. Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8. Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd...

Den afsluttende svampesprøjtning. i hvede... 6. Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8. Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd... Den afsluttende svampesprøjtning i hvede... 6 Command CS mod enårig rapgræs i vinterraps... 8 Faglighed og følelser skal gå hånd i hånd... 16-17 Signum mod alternaria i kartofler... 20 Indhold Stigende

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Sådan tjener du penge på dit sprøjtebudget...

Sådan tjener du penge på dit sprøjtebudget... Sådan tjener du penge på dit sprøjtebudget... www.hardi-twin.com www.hardi.dk Eksempel 1: Vælg HARDI TWIN næste gang du køber sprøjte Højere hastighed øg kapaciteten op til 100% Få ekstra kapacitet med

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen.

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen. DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007 Globalisering påvirker os alle Lederen. Acanto Prima Designet til bekæmpelse af svampe i vinter- og vårbyg. Beskytter planten, mens byggen

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Facts luftassisteret sprøjtning

Facts luftassisteret sprøjtning Facts luftassisteret sprøjtning Hvad ønsker du af din fremtidige marksprøjte? Større kapacitet Bedre biologisk effekt Lavere pesticidforbrug Maksimal afdriftkontrol Kun HARDI giver alle fordelene»det er

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler

Maskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011

Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Konsulenttræf efterår Dronning Margrethe Hallen - Fredericia d. 18. august 2011 Klaus Nielsen Tlf: 40 71 84 32 klaus.nielsen@basf.com Jakob Skodborg Jensen Tlf: 40 16 81 63 jakob.skodborgjensen@basf.com

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

1 Kompendium danfoil sprøjteteknik

1 Kompendium danfoil sprøjteteknik danfoil koncept 1 Kompendium danfoil sprøjteteknik Danfoil har i dette kompendium bestræbt os på, at samle vores viden, anbefalinger og erfaringer med danfoils sprøjte teknologi. Kompendiet er udarbejdet

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

L139975 DENM/11L. Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus 5 L

L139975 DENM/11L. Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus 5 L L139975 DENM/11L Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler og salat på friland samt agurk i væksthus Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME are Trademarks

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler.

SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler. L256206 DENM/05T CLP appl SVAMPEMIDDEL Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger

Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger landbrug, golf & privat Producent og leverandør af flydende mikronæringsstoffer, sporstoffer, samt flydende gødning designet til den enkelte bruger Kvalitet koster ikke - det betaler sig..! Velkommen til

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere