Generel klinisk studieplan Undervisningssted: afdeling/kommune Onkologisk Sengeafsnit. Modul: 12

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er placeret i Onkologihuset ved Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Sengeafsnittet varetager pleje og behandling af patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland. Kontakt: Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Mona Hedegaard, Klinisk Vejleder Tel Mail: Mona.Hedegaard@vest.rm.dk Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingsledelsen for Onkologisk Ambulatorium, og Palliativ Team består af overlæge Hanne Linnet og oversygeplejerske Margrethe Povlsgaard. Stråleterapien hører ledelsesmæssigt under Århus Universitetshospital. Heidi Møller er afdelingssygeplejerske i sengeafsnittet. Klinisk udviklings Koordinator Ida Zerlang er ansat til at varetage funktionen i Onkologisk Afdeling. Klinisk vejleder Mona Hedegaard er ansat i ambulatoriet og sengeafsnittet. Der er ansat 21 sygeplejersker, 6 læger, 2-3 yngre læger, 1 fysioterapeut, 1 sekretær og 4 serviceassistenter. I sengeafsnittet er der nøglepersoner inden for: EPJ og dokumentation, børn som pårørende til kræftsyge, palliation, ernæring, hygiejne, patientsikkerhed, forflytning/hjælpemidler og arbejdsmiljø. Sengeafsnittet modtager sygeplejestuderende fra Holstebro og på modul 1, 4, 5, 11, 12, 13 og 14. Ind imellem studerende i særlig tilrettelagt forløb fra Viborg. I perioder har vi kursister der er i gang med specialuddannelsen i kræftsygepleje. Fra efteråret 2012 er sengeafsnittet ligeledes uddannelsessted for social og sundhedsassistentelever. En sygeplejerske har funktionen som praktikvejleder. Der er et tæt samarbejde med Onkologisk Ambulatorium, Det Palliative Team, Stråleterapien, Hospice Limfjord, Ankerfjord Hospice, medicinske og kirurgiske afdelinger samt primær sektor. Ligeledes samarbejdes der med fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og hospitalspræst. Sygeplejen er organiseret som tildelt patientpleje. Det betyder at den enkelte sygeplejerske varetager helhedssygeplejen omkring 3 5 patienter afhængig af kompleksiteten. For at sikre muligheden for faglig sparring og benytte den enkelte sygeplejerskes ressourcer og kompetencer danner sygeplejerskerne makkerpar 2 og 2. Afdelingssygeplejersken superviserer ved behov. Patientkategorier/borgerkategorier åbnede 1. september 2009 og modtager patienter med kræftsygdomme. Afsnittet er normeret til 15 patienter. 12 sengepladser er forbeholdt onkologiske patienter og 3 sengepladser palliative patienter. Alle patienter der er tilknyttet Onkologisk Ambulatorium i et behandlingsforløb relateret til kurativ eller palliativ kemoterapi/strålebehandling har åben indlæggelse på sengeafsnittet. Patienterne indlægges ofte grundet bivirkninger til kemoterapi eller recidiv af sygdommen. Patienterne henvender sig i vagterne telefonisk til afsnittet. Vurderes det, at patienten har behov for indlæggelse, indlægges patienten i første omgang i akut modtagelsen. På hverdage sker henvendelsen oftest til Onkologisk Ambulatorium, som så tager stilling til evt. behov for indlæggelse. Afsnittet modtager ligeledes patienter, der ikke længere får kemoterapi men som har behov og problemer af palliativ karakter. Afsnittet modtager primært patienter med flg. kræftdiagnoser: c. mammae, c. ovarie, c. colon, Oktober 2013 Side 1 af 11

2 Patientkategorier/borgerkategorier c. rectum, småcellet og ikke småcellet lungecancer og c. pancreas. Patienter med andre kræftformer modtager ikke kemoterapi i onkologisk regi på Regionshospitalet i Herning. Disse patienter henvises oftest til behandling på onkologisk afdeling i Århus. Opstår der bivirkninger/komplikationer til kemoterapien for disse patienter, har de dog mulighed for at blive indlagt på i Herning. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Problemstillinger hos onkologiske patienter er ofte komplekse og sammensatte med kliniske dimensioner relateret til behandling, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation. Problemer med kvalme og opkastning: problemet kan være stort for patienterne, dels pga. behandlingen, dels pga. problemer med tumorindvækst til mavetarmsystemet evt. efterfulgt af en iliustilstand. Problemer i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer: problemerne kan vise sig som diarré, obstipation, urinincontinens, urinretension og svedeture relateret til såvel sygdom som behandling. Respirationsproblemer: kræftpatienter kan opleve disse problemer i forbindelse med smerter, angst og væskeophobning i pleurahulen relateret til sygdom, behandling eller bivirkninger til behandlingen. Kredsløbsproblemer: f.eks. anæmi, septisk chok, lungeemboli eller dyb vene thrombose. Smerteproblemer: smerter kan være relateret til både sygdom og behandling. Smerterne kan være både akutte og kroniske og kan påvirkes af angst, sorg og krise. Temperaturforhøjelse: kræftpatienter får ofte infektioner pga. svækket immunforsvar i forbindelse med kemoterapi. Ernæringsproblemer: kræftpatienter kan have ernæringsproblemer pga. sygdommen, den medicinske behandling og/eller strålebehandling. Problemerne kan relateres til nedsat appetit, kvalme, opkastning, smagsændringer, synkebesvær, mundproblemer, diarré og vægttab. Nedsat mobilitet: kræftpatienter kan opleve at få nedsat mobilitet pga. såvel sygdom som behandling. Årsagen til disse problemer kan være smerter, dyspnoe, træthed, føleforstyrrelser samt manglende bevægelighed i muskler og led. Problemer med udtalt træthed: der er forskel på træthedens herkomst og patientens oplevelser heraf. Træthed opleves som følge af grundsygdommen, behandlingsforhold, symptomforhold samt søvnbesvær og dels som symptom på psykiske og sociale reaktioner. Neurologiske problemer: problemerne kan være relateret til såvel sygdommen som behandlingen. Oktober 2013 Side 2 af 11

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Metastaser til hjernen forekommer med stigende hyppighed. For patienten kan det give problemer i form af pareser, motoriske bortfald, sensoriske forstyrrelser, kramper, bevidsthedssvækkelse, balanceforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, ændret psyke, kvalme, pludselig opkastninger og talebesvær. En del patienter oplever også at få koncentrationsbesvær og svigtende hukommelse formodentligt betinget af alvorlig sygdom og behandling. Endvidere kan visse behandlinger medføre nedsat eller øget følesans og paræstesier. Eksistentielle problemer: kræftpatienter lever ofte med angst for sygdommen og døden. Patienterne oplever også at rollemønstret i familien kan ændres permanent eller periodevis. Patienten oplever måske tab af identitet og kompetence samtidig med at den økonomiske situation ændres. Social isolation pga. sygdommen kan også forekomme. Åndelige spørgsmål bliver aktuelle for nogle og gennem sygdomsforløbet ser man ofte en ændring af den enkeltes opfattelse af håb. Undervejs kan der blive behov for samtale med socialrådgiver, præst eller psykolog. Depression: ca. 25 % af alle kræftpatienter har risiko for at få en depression i løbet af deres sygdom. Det at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning, der kan give usikkerhed, følelse af at miste kontrollen over sit liv, hjælpeløshed i forhold til sygdommen og en angst for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindre fysisk formåen kan øge risikoen for depression. Mestring: med udgangspunkt i om patienten formodes at være helbredt for kræftsygdommen, har fået recidiv eller er terminal, vil patienten og de pårørendes mestringsevne altid være meget forskellig og baseret på den enkeltes ressourcer og erfaringer. Ligeledes vil sorg og krisereaktioner kunne påvirke evne til at mestre. Sygeplejerskens vigtigste opgave bliver at møde patienten, der hvor han eller hun er. Børn til kræftsyge patienter: når et familiemedlem bliver alvorlig syg, bliver hele familien berørt. Der kan være et stort behov for forældrene at få støtte og vejledning i deres bestræbelser på at håndtere børns reaktion på at have en syg forælder og hvordan og hvad, der skal fortælles til barnet/børnene omkring diagnose og prognose. Ligeledes har børnene et stort behov for at blive imødegået med deres angst og reaktioner og, at der er voksne, de kan læne sig op af. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Med udgangspunkt i indhold, fagområder og læringsudbytte for modul 12, beskrives typiske kliniske sygeplejeopgaver ud fra sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er særlig fokus på at lede sygepleje og udvikle sygepleje. At udføre: At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger I samarbejde med en sygeplejerske varetage helhedsplejen for 1 3 patienter. Vise forståelse for kræftpatientens særlige situation og reaktionsmønstre med anvendelse af teori Oktober 2013 Side 3 af 11

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver f.eks. indenfor mestring, krisereaktioner og kommunikation. Kunne analysere og anvende viden om patientens sygehistorie, livshistorie, patientologi, kulturbestemte livsformer og livsvilkår i tilrettelæggelsen af sygeplejen. Kunne observere og analysere observationer og data omkring patienten med integration af teori. Planlægge, udføre, begrunde og dokumentere grundlæggende og kompleks sygepleje selvstændigt ud fra sygeplejeprocessen og Nursing Minimum Dataset. Opstille mål og handlinger i et samarbejde med patienten under hensyntagen til patientens ressourcer og evner. Medtænke forebyggende, sundhedsfremmende/bevarende, rehabiliterende, lindrende og palliative aspekter i sygeplejen. Forholde sig kritisk og analyserende til den udførte pleje. Evaluerer og justere ved behov. Forholde sig reflekterende til etiske dilemmaer. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empirisk data ud fra forskellige teoretiske perspektiver Kunne begrunde de sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger og argumentere ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Optage sygeplejeanamnese ud fra patientens aktuelle og potentielle problemstillinger og dataindsamle ud fra Nursing Minimum Dataset. Kunne anvende og analysere resultater fra kliniske metoder som observation, sygeplejefaglig skøn, kommunikative forholdemåder, refleksion, sygeplejeprocessen, diverse screeninger, smerteanamnese, VAS score, ABCDE- princippet, kliniske retningslinjer og elektroniske instrukser i patientplejen. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg Udføre sygeplejen med udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, kultur og livsform. Kende og anvende afdelingens værdigrundlag for pleje og behandling af kræftpatienter. Værne om patientens integritet og ret til medbestemmelse/autonomi og juridiske rettigheder. Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer i den daglige patientpleje. Deltage i diskussioner om fagetiske dilemmaer om fortsat behandling af patienten eller ophør med behandlingen. Forvalte det sygeplejefaglige skøn ud fra patientens aktuelle situation og afdelingens kliniske retningslinjer. Handle moralsk i relationelle magtforhold. Kende og anvende sygepleje etiske retningslinjer. Kommunikere professionelt med patienter og pårørende. Identificere og imødekomme patientens behov for eksistentiel og åndelig omsorg. Vejleder og informerer patienter og pårørende ud fra didaktiske overvejelser. Selvstændigt vejlede patient og pårørende om forskellige muligheder i forbindelse med Oktober 2013 Side 4 af 11

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver kræftsygdom. F.eks. psykologhjælp, plejeorlov, medicintilskud, patientforeninger m.v. At formidle: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet Selvstændigt argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, dilemmaer, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Kende og anvende kliniske retningslinjer og instrukser i onkologisk afdelings dokumentsamling. Være opsøgende og systematisk med at finde den nyeste viden i nationale og internationale sundhedsfaglige databaser. Formidle den nyeste viden til personalet. Anvende den nyeste viden i samarbejde med personalet. Ved følgeskab og refleksion med afsnittets sygeplejersker opnå ny praksisviden. Argumentere for den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt med anvendelse af fagsprog. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Dokumentere selvstændigt i den elektroniske patientjournal og andet relevant dokumentationsmateriale som f.eks. observationsskema, tryksårsscreening og kostregistrering. Begrunde og argumentere for den udførte sygepleje mundtligt og skriftligt. Forholde sig kritisk og reflekterende til egen og andres sygepleje. Rekvirere og søge blodprøver i rekvisition - svar modulet. Varetage administrative opgaver i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse. At lede: At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Opøve overblik over patientens totale situation. Identificere og prioritere sygeplejebehovene i en kompleks situation. Er opmærksom på og reagerer på afvigelser i patientens almentilstand og blodprøvesvar/undersøgelser. Selvstændigt udarbejde mål for sygeplejen. Selvstændigt tilrettelægge, udføre, begrunde og dokumentere sygeplejen. Overholder hygiejniske principper og medtænker patientsikkerhed i forbindelse med medicinadministration. Medvirke til et godt patientforløb ved at planlægge og koordinere i samarbejde med patienten og evt. pårørende. Medtænker tidsmæssige, organisatoriske og ressourcemæssige muligheder og begrænsninger. Oktober 2013 Side 5 af 11

6 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Ud fra et samlet overblik over en mindre gruppe af patienter begrunde uddelegering af sygeplejen. Forholde sig kritisk til den valgte plejeform i afsnittet Samarbejde mono, tværfagligt og tværsektorielt. Forberede, afvikle og følge op på stuegang hos egne patienter. I samarbejde med sygeplejerske modtage akutte patienter. Fremlægge en patientsituation til sygeplejekonference. Medvirke aktivt i tværfaglige patientkonferencer. Medvirke til at utilsigtede hændelser indrapporteres. At udvikle: At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling Kende og anvende kliniske retningslinjer og instrukser i onkologisk afdelings dokumentsamling. Søge, sortere og analysere udviklings og forskningsbaseret viden. Viden om pakkeforløb til udvalgte cancersygdomme. Beherske elektroniske dokumentations og kommunikationssystemer. Eksempelvis medicinmodul og RSM Vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygeplejen f.eks. informationssikkerhed, patientsikkerhed og etiske forhold. Forholde sig til at patienterne også søger og læser information om egen sygdom. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets og udviklingsarbejde Identificere en problematik relateret til kvalitetsudvikling af sygepleje. Arbejde systematisk med litteratursøgning i forhold til den valgte problematik. Beskrive og anvende en metode til kvalitetsudvikling i forhold til den valgte problematik Redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitetsudviklingsarbejde. Kende og anvende teori om implementering. Afvikle fastlagt studieaktivitet. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed I samarbejde med afdelingens Klinisk udviklings Koordinator deltage i udviklingstiltag. F.eks. audit. Kende Den Danske Kvalitets Model. Kende og anvende teori om implementering. Være undrende og opsøgende. Selv være opmærksom på mulige udviklingsprojekter. Arbejde systematisk med videnssøgning og vurdere og sortere viden med henblik på at begrunde og udvikle nye handlemuligheder. Oktober 2013 Side 6 af 11

7 Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb kunne være den akutte patient der indlægges på grund af bivirkninger i forbindelse med kemoterapi eller progression af kræftsygdommen. Modtagelse af en akut patient i afdelingen. Herunder observation og tidlig opsporing af kritisk sygdom hos den akut dårlige patient. Observation og vurdering af almentilstand, problemer og symptomer som er årsag til patientens behov for indlæggelse Vise patient og pårørende tilrette i afsnittet. Formulere sygeplejeproblemer og opstille mål. Planlægge, gennemføre og evaluere sygeplejen ud fra patientens behov og problemer på baggrund af sygeplejeprocessens principper. Gennemføre indlæggelsessamtale inden for det første døgn. Dokumentation af sygeplejen i den elektroniske plejeplan. Kontinuitet i det tværfaglige samarbejde mellem onkologisk ambulatorium og sengeafsnittet under indlæggelsen. Planlægning af udskrivelse i samarbejde med patient og pårørende til yderligere behandling i onkologisk ambulatorium og/eller fortsat pleje i eget hjem eller evt. hospice. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Omsorgen, samarbejdet med og kontinuiteten for patienten vægtes højt. Plejeformen er tildelt patientpleje. I interaktionen med patienter og pårørende indgår kommunikative handlemåder og det sygeplejefaglige skøn. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens observation/dataindsamling, vurdering, problemløsning og dokumentation. Kliniske metoder omhandler brugen af kliniske retningslinjer og instrukser, VAS score i forhold til kvalme og smerter, smerteanamnese, ernæringsscreening, ABCDEprincippet. Til dokumentation af sygeplejen anvendes den elektroniske patientjournal. Refleksionsmetoder: I afsnittet afvikles ugentligt sygeplejekonference af en ½ times varighed. Formålet er at udvikle kvaliteten i sygeplejen/behandlingen, fremme personalets evne til at fremlægge et sygeplejefagligt emne eller en patientsituation med henblik at drøfte og fordybe sig i konkrete sygeplejefaglige problemstillinger. Formålet er også at udnytte personalets kompetencer og udfordre indarbejdede vaner, procedurer og arbejdsgange. Oktober 2013 Side 7 af 11

8 Metoder i klinisk praksis Deltagerne i sygeplejekonferencen bidrager reflekterende og kommer med egne perspektiver på problemstillingerne. En valgt ordstyrer holder øje med tiden, runder af og opsummerer. Ved behov gøres konferencen tværfaglig med deltagelse af relevante samarbejdspartnere. I den daglige patientpleje har sygeplejerskerne kollegial sparring to og to, ved behov superviseret af afdelingssygeplejersken. For plejepersonalet i ambulatoriet og sengeafdelingen afvikles der løbende supervision. Formålet er at medvirke til udvikling af den faglige kvalitet, herunder styrke den enkelte persons faglige identitet og udvikle evnen til at håndtere krav og muligheder i onkologisk afdeling. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og implementering af et familietilbud, der kan støtte kræftsyge forældre og deres børn. Kompetenceudvikling for sygeplejersker omkring kommunikation med børn til en kræftsyg mor eller far. Rehabiliteringssamtaler: Pilotprojekt til en afgrænset patientgruppe, hvor sygeplejerskerne gennemfører rehabiliteringssamtaler med fokus på behovsvurdering og plan. Der samarbejdes med kommunerne om opfølgning og gennemførelse af rehabiliteringsplanen. Deltagelse i projektet Patient participation in symptom management in cancer care I tæt samarbejde med Enhed for Sygeplejeforskning HEV, samt Deakan University, Melboourne. Rådgive patienter om sundhedsmæssige risici i relation til KRAM faktorer. Udarbejdelse og implementering af nye behandlingsskemaer. Tavlemøder som ledelses- og styringsredskab for kvalitetssikring og udviklingstiltag. Udarbejdelse af kompetenceprofil for sygeplejersker i ambulatoriet. Patientinddragelse i form af øget deltagelse af patienter og pårørende i arbejdet med at forbedre patientforløbene. Pr. 1. marts 2013 opstartes Krop og kræft i onkologisk afdeling. Et koncept hvor der tilbydes 6 ugers høj intensiv fysisk træning til patienter under behandlingen med cytostatika. Formålet er at mindske bivirkninger, øge muskelmasse og forbedre almentilstanden. Krop og kræft varetages af en fysioterapeut og en sygeplejerske. Ambulatoriet som medaktør i protokollerede behandlinger. Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel, version 2. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Før studiestart modtager den studerende mail om mødetidspunkt m.m. Ligeledes sender den studerende en kort præsentation af sig selv med forudsætninger og forventninger. Ved studiestart planlægges det videre forløb. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet vil være modulbeskrivelsen og den studerendes individuelle studieplan og Oktober 2013 Side 8 af 11

9 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud forudsætninger. I perioder vil der være mange studerende og elever i afsnittet på en gang. Dette medfører at det kan være nødvendigt med kliniske studier i aftenvagt og weekender. Den kliniske periode på modul 12 strækker sig over 10 uger og kan anskues ud fra tre faser: de første par uger har til formål at skabe gode rammer for den studerendes læring og det fremtidige samarbejde. I perioden bliver den studerende kendt med sengeafsnittet, personalet, patienterne, sygeplejen og opgavernes art i løbet af dagen. I perioden drøftes gensidige forventninger og der afvikles studieplanlægningsdrøftelse ud fra et skriftligt oplæg med et fagligt og personligt CV udarbejdet af den studerende. I de næste 5 6 uger fordyber den studerende sig i sygeplejen og opnår øvelse og en vis rutine med selvstændig professionsudøvelse. Der problematiseres og diskuteres og vejlederen vil stille reflekterende spørgsmål med henblik på at støtte den studerende i selv at finde svarene. Ugentligt afvikles evaluering og drøftelse af næste uges studiefokus og studiemetoder. Den studerende arbejder målrettet og systematisk med den individuelle studieplan, dokumenteret i eportfolie. Relevante studiebesøg afvikles. Dette kunne være Onkologisk Ambulatorium, Stråleterapien, Palliativt Team, Ankerfjord Hospice eller Kræftens Bekæmpelse. De situationsbestemte læringssituationer der opstår i en autentisk praksis, vil blive anvendt i formelle og uformelle refleksionsprocesser. Der afvikles fastlagt studieaktivitet i form af seminar og planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af sygeplejen. Kriterier for begge studieaktiviteter findes i modulbeskrivelsen. Midt i perioden afholdes midtvejsevaluering. I de sidste par uger arbejder den studerende nu selvstændigt med kompleks klinisk virksomhed. Vejledningen bærer i denne fase præg af kollegialt ligeværd. Der aftales slutevaluering og den kliniske prøve afvikles. Den studerende vil i den daglige patientpleje så vidt det er muligt være omkring den samme patient/patienter flere dage i træk. Dette medfører at den studerende samarbejder med forskellige sygeplejersker. Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til den enkelte studerende. Funktionen som klinisk vejleder er et fuldtidsjob. Tiden bruges til introduktion, de formelle drøftelser i forbindelse med studieplanlægningsdrøftelse, midtvejs- og slutevaluering. Der afvikles ugentlig evaluering, planlægning af næste uges studier i den individuelle studieplan og hjælp og støtte til hvordan den studerende kan arbejde med sit studiefokus. I det omfang det er muligt, vil den kliniske vejleder deltage i afgrænsede patientsituationer sammen med den studerende. I forhold til udførelse af sygeplejen vil vejledningen foregå som før, under og eftervejledning. Forventninger til den studerende Den studerende planlægger i samråd med den kliniske vejleder studietiden, så der så vidt muligt, tages hensyn til den enkeltes studiefaglige behov. Udgangspunktet er at deltagelsespligten svarer til gennemsnitligt 30 timer om ugen eksklusiv de aftalte studiedage. ( 1 uge = 30 timers klinisk undervisning + 1 studiedag = 1½ ECTS ). Studiedag kan anvendes til eksterne studiebesøg, studiebesøg i klinisk praksis eller litteraturstudier. Kontinuerlig vil den studerende modtage vejledning. Enten i form af spontane samtaler eller som led i planlagte vejledningssamtaler. Ligeledes er der en forventning om, at den studerende arbejder selvstændigt og/eller i studiegruppe med problemstillinger i relation til autentisk patient- og praksissituationer. På Oktober 2013 Side 9 af 11

10 Forventninger til den studerende har vi følgende forventninger til studerende: At du er udforskende, opsøgende, iagttagende, deltagende og udøvende. At du synliggør over for det personale du er tilknyttet, hvad dit aktuelle studiefokus er ud fra skriftlige ugeplaner. At du fordyber dig i patientens helhedssituation med fokus på et eller flere afgrænsede områder. At du forholder dig kritisk reflekterende til egen og andres sygepleje. At du arbejder ansvarligt med din studieplan og eportfolie. At du forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Fortrinsvis med gynækologiske patienter, men også medicinske, neurologiske og onkologiske patienter. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder 5 ugers praktikvejleder kursus fra 1999 og diplomeksamen i sygepleje fra januar 2004 ved daværende Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Diplomeksamen er taget med følgende 4 tilvalgskurser: kompetenceudvikling, uddannelsesplanlægning af den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen, pædagogiske grundholdninger og nye sygeplejeteorier. Følgende kan forventes af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Introducerer de pædagogiske metoder, som den studerende kan benytte sig af. Deltager i studieplanlægningsdrøftelsen ved studiestart i klinikken. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Støtter og vejleder den studerende i hendes aktiviteter med den individuelle studieplan. Evaluerer og planlægger ugentligt sammen med den studerende. Individuel vejledning ud fra Handal og Lauvås`forståelse af før, under og eftervejledning. Vejleder og medvirker ved seminar og den fastlagte studieaktivitet. Fungerer som eksaminator ved den kliniske prøve på modul 12. Giver mundtligt anbefalinger for videre studier. Er bindeled mellem den studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består både af opgivet og selvvalgt litteratur. Der er krav om, at den studerende læser sider pr ECTS-point. ECTS pointene dækker fagområderne: sygepleje, sundhedsinformatik samt organisation og ledelse. Selvvalgt pensum svarende til sider indskrives i e Portfolie. Da hverken teori eller praksis kan stå alene stilles der krav om integration. En integration, den studerende kan arbejde med gennem mundtlig Oktober 2013 Side 10 af 11

11 Krav vedrørende klinisk pensum og skriftlig refleksion, formelle og uformelle drøftelser, den daglige patientpleje m.m. Ligeledes vil det være naturligt at ugeplaner ledsages af litteraturstudier. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den kliniske vejleder vurderer om den studerende har været studieaktiv, hvilket er en forudsætning for at den studerende kan indstille sig til den interne prøve i slutningen af perioden. At være studieaktiv indbefatter at den studerende deltager i sygeplejeopgaver med stigende progression, møder forberedt til ugentlige samtaler, udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner, dokumenterer og får godkendt selvvalgt litteratur. Ligeledes skal begge studieaktiviteter være afviklet for at den studerende kan indstille sig til prøven. Vedrørende kriterier for prøver/omprøver henvises til modulbeskrivelsens bilag 1. Den interne prøve afvikles i slutningen af modulet. I sengeafsnittet vil den studerende blive orienteret om patientvalg 1 til 2 dage før prøven. Prøvens 1. del vil typisk blive afviklet over 3 timer. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Godkendt den Oktober 2013 Side 11 af 11