Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Onkologisk Ambulatorium Onkologihuset Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf.: August 2017

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Onkologisk Ambulatorium er placeret i Onkologihuset ved Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Ambulatoriet varetager pleje og behandling af kræftpatienter fra den vestlige del af Region Midtjylland. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Onkologisk afdeling omfatter Onkologisk Ambulatorium, Onkologisk Sengeafsnit og Palliativ Team. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en overlæge. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Stråleterapien hører ledelsesmæssigt under Århus Universitetshospital. Ligeledes er der en klinisk udviklingskoordinator ansat, som varetager udviklingsarbejdet i begge afdelinger. På Onkologisk Ambulatorium er der ansat: Sygeplejersker, læger, yngre læger, sekretærer, serviceassistenter og en fysioterapeut. På ambulatoriet er der nøglepersoner inden for: EPJ og dokumentation, børn som pårørende til kræftsyge, ernæring, hygiejne, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende fra Holstebro og Silkeborg. Der er et tæt samarbejde med Onkologisk Sengeafsnit, Det Palliative Team, Stråleterapien, Sygehusapoteket, diætist, laboratoriet, blodbanken, Krop & Kræft, røntgenafdelingen, Ankerfjord Hospice og primær sektor. Sygeplejen er organiseret i teams. Teamsene består af sygeplejersker, læger og sekretær som plejer og behandler patienter ud fra diagnoseopdeling. Den enkelte sygeplejerske og læge fungerer som kontaktperson for en gruppe patienter. Kontaktpersonordningen giver kontinuitet i 2/10

3 patientforløbet og teamsamarbejdet giver mulighed for at udnytte hinandens ressourcer, viden, færdigheder og kunnen. Hvert team har en daglig koordinator som varetager planlægning, koordinering og telefonfunktionen. For yderligere information: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På Onkologisk Ambulatorium varetager vi pleje og behandling af cancerpatienter til forundersøgelse, behandling og kontrol. Vi modtager patienter med følgende kræftdiagnoser: c. mammae, c. pancreas, c. pulm, c. colon, c. recti og c. ovarie. Vi behandler patienterne med kemoterapi, immunterapi, hormon- og antihormonbehandling og targeteret behandling. Alle patienter der er tilknyttet Onkologisk Ambulatorium er i et behandlingsforløb med kurativ eller palliativ hensigt. Behandlingsforløbene i ambulatoriet strækker sig over dage, måneder og år, hvor patienterne kommer med faste intervaller. Patienternes tilknytning til ambulatoriet er kendetegnet ved et relativt kort møde mellem sygeplejerske og patient. For yderligere information: Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester skal du arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed både tværprofessionelt og tværsektorielt. Du vil blive vejledt i at udøve professionel prioritering af klinisk beslutningstagen og lederskab i udøvelse af sygepleje på Onkologisk Ambulatorium. Dette indebærer at du skal arbejde med patient- og sygeplejeperspektivet som indebærer at få viden om og arbejde med sygeplejerskens virksomhedsområde på Onkologisk Ambulatorium og viden om og erfaring med at involvere patient og pårørende i et onkologisk forløb med inddragelse af den onkologiske patients oplevelse af sygdom og situation. Det indebærer ydermere at du får viden om og erfaring med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til at danne dig overblik, planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til den ambulante onkologiske patient og dermed tage ansvar og reflektere 3/10

4 over sygeplejen. Du får viden og erfaring med medicinhåndtering i forhold til den onkologiske patient og herunder patientsikkerheden. Du får indsigt i og erfaring med kommunikation til den onkologiske patient og denne pårørende, herunder pædagogiske interventioner. Du vil blive opmærksom på etiske dilemmaer når det kommer til den onkologiske patient og behandling af denne. Herunder vil du få viden og erfaring med professionsfaglig omsorg og værdier når det handler om sygepleje til den onkologiske patient og dennes pårørende. Du vil komme til at møde onkologiske patienter som vil give dig et indblik i kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver. Du skal desuden arbejde med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb af onkologiske patienter. Du vil få indblik i og erfaring med det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde man som sygeplejerske på Onkologisk Ambulatorium har. Du vil få viden om kvalitetssikring og kvalitetsudvinkling og hvordan dette imødekommes på Onkologisk Ambulatorium. Du vil ydermere komme til at arbejde med sundhedsfremme, rehabilitering, palliation, behandling og forebyggelse når det kommer til sygeplejen til den onkologiske patient. Du skal arbejde med metoder omkring kvalitet, innovation, udvikling og forskning. Det er ligeledes vigtigt at du har ansvar overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov mens du er på Onkologisk Ambulatorium. Problemstillinger hos onkologiske patienter er ofte komplekse og sammensatte med kliniske dimensioner relateret til behandling, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering, lindring og palliation. Virkning og bivirkning af kemoterapi: - Der er mange bivirkninger forbundet med kemoterapi, både som her og nu reaktioner og bivirkninger på længere sigt. Patienten oplever at der sættes mange ting i værk for at forebygge bivirkningerne. Det kan dreje sig om medicinsk behandling, undersøgelser og i høj grad information, som patienten skal forstå og kunne anvende, så patienten selv er i stand til at handle. Problemer med kvalme og opkastning: 4/10

5 - Problemet kan været stort for patienten, dels pga. behandlingen, dels pga. tumorindvækst til mavetarmsystemet evt. efterfulgt af en iliustilstand. Problemer i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer: - Problemerne kan vise sig som diarré, obstipation, urininkontinens, urinretension og svedeture relateret til såvel sygdom som behandling. Respiratoriske problemer: - Cancerpatienter kan opleve disse problemer i forbindelse med smerter, angst og væskeophobning i pleurahulen relateret til sygdom, behandling eller bivirkninger til behandlingen. Kredsløbsproblemer: - f.eks. anæmi, kardiotoksicitet, anafylaktisk chok, lungeemboli eller dyb vene trombose. Smerteproblemer: - Smerter kan være relateret til både sygdom og behandling. Smerterne kan være både akutte og kroniske og kan påvirkes af angst, sorg og krise. Svækket immunforsvar: - Mange cancerpatienter oplever temperaturforhøjelse og infektion i forbindelse med kemobehandling. Problemer med ændret bodyimage: - Mange patienter vil opleve forandringer af kroppen relateret til sygdommen og behandlingen. Det kan bl.a. dreje sig om følger efter operation, vægtændring, hårtab, problemer med hud, negle og klimakterielle gener. Den forandrede krop vil for mange kunne blive en trussel af identitetsopfattelsen. Seksuelle problemstillinger: - Cancerpatienter vil i perioder kunne opleve ændret seksualitet i forhold til det, de og deres partner plejer at have lyst til, kunne og gerne ville. Problemerne kan bl.a. relateres til hvordan sygdommen, behandlingen, bivirkninger, kropsforandringer og ændret bodyimage opleves. Ernæringsproblemer: 5/10

6 - Cancerpatienter kan have ernæringsproblemer pga. sygdommen, den medicinske behandling og/eller strålebehandling. Problemerne kan relateres til nedsat appetit, kvalme, opkastning, smagsændringer, synkebesvær, mundproblemer, diarré og vægttab. Nedsat mobilitet: - Cancerpatienter kan opleve at få nedsat mobilitet pga. såvel sygdom som behandling. Årsagen til disse problemer kan være smerter, dyspnø, træthed, føleforstyrrelser samt manglende bevægelighed i muskler og led. Problemer med udtalt træthed: - Der er forskel på træthedens herkomst og patientens oplevelser heraf. Trætheden opleves som følge af grundsygdommen, behandlingsforhold, symptomforhold, søvnbesvær og dels som symptom på psykiske og sociale reaktioner. Neurologiske problemer: - Problemerne kan være relateret til såvel sygdommen som behandlingen. Metastaser til hjernen kan forekomme. For patienten kan det give problemer i form af pareser, motoriske bortfald, sensoriske forstyrrelser, kramper, bevidsthedssvækkelse, balanceforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, ændret psyke, kvalme, pludselige opkastninger og talebesvær. Ved metastaser i columna med indvækst i spinalkanalen, er der risiko for at patienten kan udvikle tværsnitssyndrom. En del patienter oplever også at få koncentrationsbesvær og svigtende hukommelse formodentlig betinget af alvorlig sygdom og behandling. Endvidere kan visse behandlinger medføre nedsat eller øget følesans og paræstesier. Eksistentielle problemer: - Cancerpatienter lever ofte med angst for sygdommen og døden. Patienterne oplever også at rollemønstret i familien kan ændres permanent eller periodevis. Patienten oplever måske tab af identitet og kompetence samtidig med at den økonomiske situation ændres. Social isolation pga. sygdommen kan forekomme. Åndelige spørgsmål bliver aktuelle for nogle og gennem sygdomsforløbet ses ofte en ændring af den enkeltes opfattelse af håb. Undervejs kan der blive behov for samtale med en socialrådgiver, præst eller psykolog. Depression: - Cancerpatienter er i stor risiko for at udvikle depression i løbet af deres sygdom. Det at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning der kan give usikkerhed, følelse af at miste kontrollen over sit liv, hjælpeløshed i forhold til sygdommen og en angst for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen der 6/10

7 kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindre fysisk formåen kan øge risikoen for depression. Mestring: - Med udgangspunkt i om patienten formodes at være helbredt for kræftsygdommen, har fået recidiv eller er terminal, vil patientens og de pårørendes mestringsevne altid være meget forskellig og baseret på den enkeltes ressourcer og erfaringer. Ligeledes vil sorg og krisereaktioner kunne påvirke evne til at mestre. Sygeplejerskens vigtigste opgave bliver at møde patienten, der hvor han eller hun er. Børn til kræftsyge patienter: - Når et familiemedlem bliver alvorligt syg, bliver hele familien berørt. Der kan være et stort behov for forældrene at få støtte og vejledning i deres bestræbelser i at håndtere børns reaktion på at have en syg forælder og hvordan og hvad, der skal fortælles til barnet/børnene omkring diagnose og prognose. Ligeledes har børnene et stort behov for at blive imødegået med deres angst, reaktioner og at der er voksne som de kan læne sig op ad. Metoder i klinisk praksis I interaktionen med patienter og pårørende indgår kommunikative handlemåder og det sygeplejefaglige skøn. Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen som grundlag for sygeplejerskens observation/dataindsamling, vurdering, problemløsning og dokumentation. Ligeledes benyttes kliniske retningslinjer og flowsheets ved de forskellige kemoregimer. Eksempler på kliniske observationer og målinger er: VAS-score i forhold til kvalme og smerter, smerteanamnese, ernæringsscreening, urinstix og elektroniske instrukser. Til dokumentation af sygeplejen anvendes den elektroniske patientjournal og et elektronisk bookingsystem til at planlægge og registrere patientens næste besøg i ambulatoriet. Ligeledes anvendes elektroniske lister til opgavefordeling på tværs af funktionerne på onkologisk ambulatorium. I forbindelse med medicinadministration anvendes MEM og hjemmesiden medicin.dk. Der afvikles sygeplejekonference af 1/2 times varighed to gange om måneden. Hensigten er at udvikle kvaliteten i sygeplejen/behandlingen og drøfte og fordybe sig i sygeplejefaglige problemstillinger. 7/10

8 Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering og der anvendes kliniske retningslinjer vedrørende rammeordinationer. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Før studiestart modtager den studerende mail om mødetidspunkt m.m. Ligeledes forventes det at den studerende har lavet en kort præsentation af sig selv med forudsætninger og forventninger på praktikportalen. Ved studiestart planlægges forløbet. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet vil være semesterbeskrivelsen og den studerendes individuelle studieplan og forudsætninger. Det forventes at den studerende arbejder målrettet og systematisk med den individuelle studieplan, dokumenteret i praktikportalen. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder vil være tilgængelig på afdelingen ugentligt og der vil være følgedage/samtaler med den kliniske vejleder enten ugentligt eller hver 2. uge. På følgedage prioriteres planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende, deltagelse i praksissituationer, refleksion og ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen. Midt i perioden afholdes midtvejsevaluering. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 8/10

9 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltagelse i teamets fælles opgaver og rutiner Deltagelse i refleksionsseancer med øvrige studerende og kliniske vejledere Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen Den studerende er i den daglige patientpleje og behandling fast tilknyttet 2 sygeplejersker i et team. I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige sider. Klinisk uddannelsessted opgiver sider og den studerende skal selv opgive sider i løbet af praktikperioden. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. 9/10

10 Studiedage kan anvendes til eksterne studiebesøg eller litteraturstudier. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver, er udforskende, opsøgende, iagttagende og udøvende Synliggør over det personale du er tilknyttet, hvad dit aktuelle studiefokus er Fordyber dig i patientens helhedssituation med fokus på et eller flere afgrænsede områder Forholder dig kritisk reflekterende til egen og andres sygepleje Forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger Deltager aktivt i og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 10/10