Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Onkologisk Ambulatorium er placeret i Onkologihuset ved Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Ambulatoriet varetager på årsbasis pleje og behandling af ca patienter fra den vestlige del af Region Midtjylland. Kontakt: Onkologisk Ambulatorium Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61, 7400 Herning Mona Hedegaard, Klinisk Vejleder Tel Mail: Mona.Hedegaard@vest.rm.dk Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingsledelsen for Onkologisk Ambulatorium, Onkologisk Sengeafsnit og Palliativ Team består af overlæge Hanne Linnet og oversygeplejerske Margrethe Povlsgaard. Stråleterapien hører ledelsesmæssigt under Århus Universitetshospital. Hanne Bundgaard er afdelingssygeplejerske i ambulatoriet. Klinisk udviklings Koordinator Ida Zerlang er ansat til at varetage funktionen i Onkologisk Afdeling. Klinisk vejleder Mona Hedegaard er ansat i ambulatoriet og sengeafsnittet. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende fra og Silkeborg på modul 11, 12, 13 og 14. Ligeledes modtages kursister, der er i gang med Specialuddannelsen i Kræftsygepleje. Der er ansat 18 sygeplejersker, 7 læger, 2-3 yngre læger, 14 sekretærer og 4 serviceassistenter. I ambulatoriet er der nøglepersoner inden for: EPJ og dokumentation, børn som pårørende til kræftsyge, ernæring, hygiejne, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Sygeplejen er organiseret i teams. Team 1 og 2 består af en gruppe af sygeplejersker der plejer og behandler patienter ud fra diagnoseopdeling. Den enkelte sygeplejerske fungerer som kontaktperson for en gruppe af patienter. Kontaktsygeplejerskeordningen giver kontinuitet i patientforløbet og teamsamarbejdet giver mulighed for at udnytte hinandens ressourcer, viden, færdigheder og kunnen. Team 3 består af 2 sygeplejersker der varetager opgaver i ambulatoriet omkring nyhenviste patienter, patienter til kontrol og statussvar. Ligeledes er telefontiden, hvor patienter kan ringe ind, angående eksempelvis bivirkninger til behandlingen, knyttet til team 3. Det enkelte team tilrettelægger og løser selv dagens opgaver. Vores nærmeste samarbejdspartnere er sygeplejersker og sekretærer i sengeafsnittet. Der er også tæt samarbejde med fysioterapeut, diætist og psykolog. Ligeledes samarbejdes der med Sygehusapotek, Dag Kirurgisk Enhed, røntgenafdelingen, nuclearmedicinsk afdeling, laboratoriet, blodbanken og primær sektor. Patientkategorier/borgerkategorier Ambulatoriet varetager pleje og behandling af kræftpatienter til forundersøgelse, behandling og kontrol. Behandlingsforløbene i ambulatoriet strækker sig fra dage til måneder og år, hvor patienterne kommer med faste intervaller. Patienternes tilknytning til ambulatoriet er kendetegnet ved et relativ kort møde mellem sygeplejerske og patient. Ambulatoriet modtager primært patienter med flg. kræftdiagnoser: c. mammae, c. ovarie, c. colon, c. retci, c. pancreas og småcellet og ikke småcellet lungecancer. Oktober 2012 Side 1 af 10

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Problemstillinger hos onkologiske patienter er ofte komplekse og sammensatte med kliniske dimensioner relateret til behandling, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering, lindring og palliation. Virkning og bivirkning af kemoterapi: der er mange bivirkninger forbundet med kemoterapi, både som her og nu reaktioner og bivirkninger på længere sigt. Patienten oplever at der sættes mange ting i værk for at forebygge bivirkningerne. Det kan dreje sig om medicinsk behandling, undersøgelser og i høj grad information, som patienten skal forstå og kunne anvende, så patienten selv er i stand til at handle. Problemer med kvalme og opkastning: problemet kan være stort for patienterne, dels pga. behandlingen, dels pga. problemer med tumorindvækst til mavetarmsystemet evt. efterfulgt af en iliustilstand. Problemer i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer: problemerne kan vise sig som diarré, obstipation, urininkontinens, urinretension og svedeture relateret til såvel sygdom som behandling. Vejrtrækningsproblemer: kræftpatienter kan opleve disse problemer i forbindelse med smerter, angst og væskeophobning i pleurahulen relateret til sygdom, behandling eller bivirkninger til behandlingen. Kredsløbsproblemer: f.eks. anæmi, kardiotokcitet, anafylaktisk chok, lungeemboli eller dyb vene thrombose. Smerteproblemer: smerter kan være relateret til både sygdom og behandling. Smerterne kan være både akutte og kroniske og kan påvirkes af angst, sorg og krise. Svækket immunforsvar: mange kræftpatienter oplever temperaturforhøjelse og infektion i forbindelse med kemobehandling. Problemer med ændret bodyimage: mange patienter vil opleve forandringer af kroppen relateret til sygdommen eller behandlingen. Det kan bl.a. dreje sig om følger efter operation, vægtændring, hårtab, problemer med hud, negle og klimakterielle gener. Den forandrede krop vil for mange kunne medføre en trussel af identitetsopfattelsen. Seksuelle problemstillinger: kræftpatienter vil i perioder kunne opleve ændret seksualitet i forhold til det, de og deres partner plejer at have lyst til, kunne og gerne ville. Problemerne kan bl.a. relateres til hvordan sygdommen, behandlingen, bivirkninger, kropsforandringer og ændret bodyimage opleves. Ernæringsproblemer: kræftpatienter kan have ernæringsproblemer pga. sygdommen, den medicinske behandling og/eller strålebehandling. Problemerne kan relateres til nedsat appetit, kvalme, opkastning, smagsændringer, synkebesvær, mundproblemer, diarré og vægttab. Nogle Oktober 2012 Side 2 af 10

3 patienter vil pga. antihormonel behandling opleve vægtøgning. Nedsat mobilitet: kræftpatienter kan opleve at få nedsat mobilitet pga. såvel sygdom som behandling. Årsagen til disse problemer kan være smerter, dyspnoe, træthed, føleforstyrrelser samt manglende bevægelighed i muskler og led. Problemer med udtalt træthed: der er forskel på træthedens herkomst og patientens oplevelser heraf. Træthed opleves som følge af grundsygdommen, behandlingsforhold, symptomforhold samt søvnbesvær og dels som symptom på psykiske og sociale reaktioner. Neurologiske problemer: problemerne kan være relateret til såvel sygdommen som behandlingen. Metastaser til hjernen forekommer med stigende hyppighed. For patienten kan det give problemer i form af pareser, motoriske bortfald, sensoriske forstyrrelser, kramper, bevidsthedssvækkelse, balanceforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, ændret psyke, kvalme, pludselig opkastninger og talebesvær. Ved metastaser i columna med indvækst i spinalkanalen er der risiko for at patienten kan udvikle et tværsnitssyndrom. En del patienter oplever også at få koncentrationsbesvær og svigtende hukommelse formodentligt betinget af alvorlig sygdom og behandling. Endvidere kan visse behandlinger medføre nedsat eller øget følesans og paræstesier. Eksistentielle problemer: kræftpatienter lever ofte med angst for sygdommen og døden. Patienterne oplever også at rollemønstret i familien kan ændres permanent eller periodevis. Patienten oplever måske tab af identitet og kompetence samtidig med at den økonomiske situation ændres. Social isolation pga. sygdommen kan også forekomme. Åndelige spørgsmål bliver aktuelle for nogle og gennem sygdomsforløbet ses ofte en ændring af den enkeltes opfattelse af håb. Undervejs kan der blive behov for samtale med socialrådgiver, præst eller psykolog. Depression: ca. 25 % af alle kræftpatienter har risiko for at få en depression i løbet af deres sygdom. Det at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning, der kan give usikkerhed, følelse af at miste kontrollen over sit liv, hjælpeløshed i forhold til sygdommen og en angst for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindre fysisk formåen kan øge risikoen for depression. Mestring: med udgangspunkt i om patienten formodes at være helbredt for kræftsygdommen, har fået recidiv eller er terminal, vil patienten og de pårørendes mestringsevne altid være meget forskellig og baseret på den enkeltes ressourcer og erfaringer. Ligeledes vil sorg og krisereaktioner kunne påvirke evne til at mestre. Sygeplejerskens vigtigste opgave bliver at møde patienten, der hvor han eller hun er. Børn til kræftsyge patienter: når et familiemedlem bliver alvorlig syg, bliver hele familien berørt. Der kan være et stort behov for forældrene at få støtte og vejledning i deres bestræbelser i at håndtere børns reaktion på at have en syg forælder og hvordan og hvad, der skal fortælles til barnet/børnene omkring diagnose og prognose. Ligeledes har børnene et stort behov for at blive imødegået med deres angst og reaktioner og, at der er voksne, de kan læne sig op af. Oktober 2012 Side 3 af 10

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Med udgangspunkt i indhold, fagområder og læringsudbyttet for modul 11, beskrives typiske kliniske sygeplejeopgaver ud fra sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje. Udføre sygepleje: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluerer, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter I tæt samspil med en sygeplejerske være kontaktsygeplejerske for 1 3 patienter. Indsamle data og optage sygeplejeanamnese ud fra patientens aktuelle og potentielle problemstillinger. Herunder patientens egen registrering af bivirkninger. Kunne anvende viden om patientens sygehistorie, livshistorie, patientologi, kulturbestemte livsformer og livsvilkår i tilrettelæggelsen af sygeplejen. Kunne anvende kliniske metoder som observation, refleksion, sygeplejeprocessen, diverse screeninger, smerteanamnese, VAS score, ABCDE- princippet, kliniske retningslinjer, elektroniske retningslinjer og instrukser i patientplejen. Opstille mål og handlinger i et samarbejde med patienten under hensyntagen til patientens ressourcer og evner. Medtænke forebyggende, sundhedsfremmende/bevarende, rehabiliterende, lindrende og palliative aspekter i sygeplejen. Udføre grundlæggende og kompleks sygepleje sikkert hos udvalgte patienter. Forholde sig kritisk og analyserende til den udførte pleje. Evaluere og justere ved behov. Dokumentere sygeplejen i EPJ og andet relevant dokumentationsmateriale som f.eks. flowsheet. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Informere og vejlede patienten om anlæggelsen af en PAC. Fjerne sutur ved nyanlagt PAC. Anlæggelse, skift eller seponering af gripper. Blodprøvetagning via PAC. Give profylaktisk medicin før kemoterapi. Håndtere forskellige infusionssæt. Betjene infusionspumper. Opsætte kemokure i samarbejde med en sygeplejerske. Kontinuerligt observere patientens reaktioner og evt. bivirkninger. Observere funktion af iv. adgange, så patienten ikke får ekstravasation. Medvirke ved opsætning af blod. At beherske medicinadministration til udvalgt patienter Selvstændig varetage medicinadministration hos egne patienter. ( indikation, dispensering, administrationsvej, dosering, farmakokinetik, interaktioner, virkning/bivirkning). Kunne beherske lægemiddelregning. Observere og vurdere virkning og reagere ved afvigelser. Kende og anvende de specielle forholdsregler der gælder hos patienter i cytostaticabehandling. Oktober 2012 Side 4 af 10

5 Kunne undervise og vejlede patienten om medicinen. Observere og administrere IV medicin. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelsen sygepleje Identificerer og reflekterer over etiske dilemmaer og magtrelationer i den daglige patientpleje. Inddrager etiske teorier og retningslinjer i begrundelsen for de valgte sygeplejehandlinger. Deltage i diskussioner om fagetiske dilemmaer om fortsat behandling af patienten eller ophør med behandlingen. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger Udføre sygeplejen med udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, kultur og livsform. Kende og anvende afdelingens værdigrundlag for pleje og behandling af kræftpatienter. Værner om patientens integritet og ret til medbestemmelse/autonomi. Forvalter det sygeplejefaglige skøn ud fra patientens aktuelle situation og kliniske retningslinjer. Handler moralsk i relationelle magtforhold. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Blive fortrolig med de hyppigst forekomne undersøgelser, behandlinger og observationer hos den ambulante patient. Kunne observere patienterne systematisk og reagere ved afvigelser i patientens almentilstand eller unormale prøvesvar. Formidle sygepleje: At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Kunne vejlede og informere patienten og de pårørende om hvordan aktuelle undersøgelser bidrager til diagnosticering og hvordan det skal foregå. Kunne begrunde de sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger og argumentere ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Kende og anvende afsnittets kliniske retningslinjer og standarder. Være aktiv i sygeplejefaglige diskussioner. Selv fremlægge sygeplejefaglige problemstillinger til sygeplejekonference. Være opsøgende i forhold til at finde den nyeste litteratur og formidle resultater til personalet. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Kommunikere professionelt i såvel patientrettede situationer, som i mono og tværfaglige sammenhænge. Informere og vejlede patient og pårørende, således de er i stand til at handle ved bivirkninger eller andet uforudset i patientens behandlingsforløb. Kende og anvende principperne i ISBAR. Dokumenterer sikkert i EPJ. Kommunikere med den alvorlig syge patient og dennes pårørende ud fra viden om forskellige samtaleformer. Oktober 2012 Side 5 af 10

6 At lede sygepleje: At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Opøve overblik over patientens totale situation. Identificere og prioritere sygeplejebehovene i en kompleks situation. Medvirke til et godt patientforløb ved at planlægge og koordinere i samarbejde med patienten. Samarbejder mono, tværfagligt og tværsektorielt. Forbereder, afvikler og følger op på lægesamtaler hos egne patienter. Modtager selv nyhenviste patienter i samarbejde med en sygeplejerske. Medvirker til at overgangen fra patientens ambulante besøg til patienten forlader ambulatoriet er sikkert og trygt for patienten og pårørende. At udvikle sygepleje: Forholde sig kritisk og reflekterende til egen og andres sygepleje. Arbejde systematisk med videnssøgning og vurdere og sortere viden med henblik på at begrunde og udvikle nye handlemuligheder. Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløbene vil være forskellige afhængige af, hvor i sygdomsforløbet patienten er. Patienter møder i ambulatoriet til samtaler og kontroller typisk er der tale om: Samtale med nyhenviste patienter, som starter i kemoterapi, antihormonbehandling eller indgår i kontrolforløb. Kontrolforløb efter endt kemoterapi. Samtale i forbindelse med statussvar. Telefonkonsultation med patienter og pårørende. I behandlingsafsnittet møder patienterne til adjuverende behandling, recediv behandling eller palliativ behandling. Metoder i klinisk praksis De fleste patienter i ambulante forløb tildeles både en læge og en sygeplejerske som kontaktperson. Formålet er bl.a. at sikre, at patienterne oplever kontinuitet i behandling, pleje og rehabilitering og at patienterne og pårørende gives optimal information. I interaktionen med patienter og pårørende indgår kommunikative handlemåder og det sygeplejefaglige skøn. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens observation/dataindsamling, vurdering, problemløsning og dokumentation. Ligeledes benyttes kliniske retningslinjer, flowsheet ved de forskellige kemoregimer, VAS score i forhold til kvalme og smerter, smerteanamnese, ernæringsscreening, og elektroniske instrukser. Til dokumentation af sygeplejen anvendes den elektroniske patientjournal og et elektronisk booking system til at planlægge og registrere patientens næste besøg i ambulatoriet. Der afvikles sygeplejekonference af en ½ times varighed en gang om ugen. Hensigten er at udvikle kvaliteten i sygeplejen/behandlingen, fremme personalets evne til at fremlægge en patientsituation for at Oktober 2012 Side 6 af 10

7 drøfte og fordybe sig i sygeplejefaglige problemstillinger. For plejepersonalet i ambulatoriet og sengeafdelingen afvikles der løbende supervision. Formålet er at medvirke til udvikling af den faglige kvalitet, herunder styrke den enkelte persons faglige identitet og udvikle evnen til at håndtere krav og muligheder i onkologisk afdeling. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og implementering af et tilbud, der kan støtte børn, der har en kræftsyg forælder. Pilotprojekt til en afgrænset patientgruppe, hvor sygeplejerskerne gennemfører en samtale om patientens behov for rehabilitering. Der samarbejdes med kommunerne om opfølgning. Rådgive patienter om sundhedsmæssige risiko i relation til KRAM faktorer. Udarbejdelse og implementering af nye flowsheets. Tavlemøder som ledelses- og styringsredskab for kvalitetssikring og udviklingstiltag. Udarbejdelse af kompetenceprofil og udvikling for sygeplejersker i ambulatoriet. Patientinddragelse i form af øget deltagelse af patienter og pårørende i arbejdet med at forbedre patientforløbene. Deltagelse i projektet Patient participation in symptom management in cancer care I tæt samarbejde med Enhed for Sygeplejeforskning HEV, samt Deakan University, Melboourne. Kompetenceudvikling for plejepersonalet omkring kommunikation med kræftpatienter. Ambulatoriet som medaktør i udviklingen af nye behandlinger. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Før studiestart modtager den studerende mail om mødetidspunkt m.m. Ligeledes sender den studerende en kort præsentation af sig selv med forudsætninger og forventninger. Ved studiestart planlægges det videre forløb. Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet vil være modulbeskrivelsen og den studerendes individuelle studieplan og forudsætninger. Den kliniske periode på modul 11 strækker sig over 10 uger og kan anskues ud fra tre faser: de første par uger har til formål at skabe gode rammer for den studerendes læring og det fremtidige samarbejde. I perioden bliver den studerende kendt med ambulatoriet, personalet, patienterne, sygeplejen og opgavernes art i løbet af dagen. I perioden drøftes gensidige forventninger og der afvikles studieplanlægningsdrøftelse ud fra et skriftligt oplæg med et fagligt og personligt CV udarbejdet af den studerende. I de næste 5 6 uger fordyber den studerende sig i sygeplejen og opnår øvelse og en vis rutine med kompleks klinisk virksomhed. Der problematiseres og diskuteres og vejlederen vil stille reflekterende spørgsmål med henblik på at støtte den studerende i selv at finde svarene. Ugentligt afvikles evaluering og drøftelse af næste uges studiefokus og studiemetoder. Den studerende arbejder målrettet og systematisk med den individuelle studieplan, dokumenteret i e-portfolie. Relevante studiebesøg afvikles. Dette kunne være Onkologisk Sengeafsnit, Stråleterapien, Palliativt Team, Ankerfjord Hospice eller Kræftens Bekæmpelse. De situationsbestemte læringssituationer der opstår i en autentisk praksis, vil blive anvendt i formelle og uformelle refleksionsprocesser. Der afvikles fastlagt studieaktivitet i form af udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan. Seminar afvikles ligeledes i perioden. Midt i perioden afholdes midtvejsevaluering. I de sidste par uger arbejder den Oktober 2012 Side 7 af 10

8 studerende nu selvstændigt med kompleks klinisk virksomhed. Vejledningen bærer i denne fase præg af kollegialt ligeværd. Der aftales slutevaluering og den kliniske prøve afvikles. Den studerende er i den daglige patientpleje og behandling fast tilknyttet 1 2 sygeplejersker i enten team 1 eller 2. Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til den enkelte studerende. Som ofte er funktionen som klinisk vejleder et fuldtidsjob. Tiden bruges til introduktion, de formelle drøftelser i forbindelse med studieplanlægningsdrøftelse, midtvejs- og slutevaluering. Der afvikles ugentlig evaluering, planlægning af næste uges studier i den individuelle studieplan og hjælp og støtte til hvordan den studerende kan arbejde med sit studiefokus. I det omfang det er muligt, vil den kliniske vejleder deltage i afgrænsede patientsituationer sammen med den studerende og den sygeplejerske som den studerende er tilknyttet. I forhold til udførelse af sygeplejen vil vejledningen foregå som før, under og eftervejledning. Forventninger til den studerende Den studerende planlægger i samråd med den kliniske vejleder studietiden, så der, så vidt muligt, tages hensyn til den enkeltes studiefaglige behov. Udgangspunktet er at deltagelsespligten svarer til gennemsnitligt 30 timer om ugen eksklusiv de aftalte studiedage. ( 1 uge = 30 timers klinisk undervisning + 1 studiedag = 1½ ECTS ). Studiedag kan anvendes til eksterne studiebesøg, studiebesøg i klinisk praksis eller litteraturstudier. Kontinuerlig vil den studerende modtage vejledning. Enten i form af spontane samtaler eller som led i planlagte vejledningssamtaler. Ligeledes er der en forventning om, at den studerende arbejder selvstændigt og/eller i studiegruppe med problemstillinger i relation til autentisk patient- og praksissituationer. På Onkologisk Ambulatorium har vi følgende forventninger til studerende: At du er udforskende, opsøgende, iagttagende, deltagende og udøvende. At du synliggør over for det personale du er tilknyttet, hvad dit aktuelle studiefokus er ud fra skriftlige ugeplaner. At du fordyber dig i patientens helhedssituation med fokus på et eller flere afgrænsede områder. At du forholder dig kritisk reflekterende til egen og andres sygepleje. At du arbejder ansvarligt med din studieplan og e-portfolie. At du forholder dig konstruktivt til tilbagemeldinger. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Fortrinsvis med gynækologiske patienter, men også medicinske, neurologiske og onkologiske patienter. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder 5 ugers praktikvejleder kursus fra 1999 og diplomeksamen i sygepleje fra januar 2004 ved daværende Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Diplomeksamen er taget med følgende 4 tilvalgskurser: kompetenceudvikling, uddannelsesplanlægning af den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen, pædagogiske grundholdninger og nye sygeplejeteorier. Følgende kan forventes af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Oktober 2012 Side 8 af 10

9 Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Introducerer de pædagogiske metoder, som den studerende kan benytte sig af. Deltager i studieplanlægningsdrøftelsen ved studiestart i klinikken. Støtter og inspirerer den studerende til at finde studieegnede situationer. Støtter og vejleder den studerende i hendes aktiviteter med den individuelle studieplan. Evaluerer og planlægger ugentligt sammen med den studerende. Individuel vejledning ud fra Handal og Lauvås`forståelse af før, under og eftervejledning. Vejleder og medvirker ved seminar og den fastlagte studieaktivitet. Fungerer som eksaminator ved den kliniske prøve på modul 11. Giver mundtligt anbefalinger for videre studier. Er bindeled mellem den studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består både af opgivet og selvvalgt litteratur. Der er krav om, at den studerende læser sider pr ECTS-point. ECTS pointene dækker fagområderne: sygepleje, farmakologi, sygdomslære, herunder radiologi og filosofi, religion og etik. Selvvalgt pensum svarende til sider indskrives i e- Portfolie. Da hverken teori eller praksis kan stå alene stilles der krav om integration. En integration, den studerende kan arbejde med gennem mundtlig og skriftlig refleksion, formelle og uformelle drøftelser, den daglige patientpleje m.m. Ligeledes vil det være naturligt at ugeplaner ledsages af litteraturstudier. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den kliniske vejleder indstiller den studerende til den interne prøve i slutningen af perioden, såfremt den studerende er studieaktiv i modulet. At være studieaktiv indbefatter at den studerende deltager i sygeplejeopgaver med stigende progression, møder forberedt til ugentlige samtaler, udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner, dokumenterer og får godkendt selvvalgt litteratur. I perioden er der både en fastlagt studieaktivitet og en planlagt studieaktivitet i form af et seminar. Begge skal være gennemførte for at den studerende kan indstille sig til prøven. I den fastlagte studieaktivitet skal den studerende udarbejde en pædagogisk plejeplan over en patient. Den studerende skal her vise overblik over patientens behov/problemer. Skabelonen til udarbejdelsen af den pædagogiske plejeplan findes i e- Portfolie. Vedrørende kriterier for prøver/omprøver og seminar henvises til modulbeskrivelsens bilag 1 og 2. Den interne prøve afvikles i slutningen af modulet. I ambulatoriet vil den studerende blive orienteret om patientvalg 1 til 2 dage før prøven. Prøvens 1. del vil typisk blive afviklet over 3 timer. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Oktober 2012 Side 9 af 10

10 . Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 10 af 10