LÆREPLAN TVED BØRNEHAVE 2014/15

Transkript

1 LÆREPLAN TVED BØRNEHAVE 2014/15 Tved Børnehave er et privat dagtilbud, med drift tilskud fra Svendborg Kommune. Vi lever op til de gældende regler i Dagtilbudsloven og de respektive kommunale politikker. Vi er en børnehave normeret til 47 børn, der er fordelt på to stuer. Vi vægter særligt den anerkendende og ressourcefokuserende tilgang og uddanner os sammen på dette område. Vi arbejder med de seks læreplanstemaer månedsvis og evaluerer dem på det efterfølgende personalemøde ud fra SMTTE modellen. Den har vi valgt, idet vi mener at få beskrevet hele vejen rundt, hvordan vi arbejder, og hvordan vi ser fremskridt. Ydermere er sammenhæng en måde, at hæve sig lidt over det konkrete og samtidig kræver modellen meget konkret dokumentation. Yderligere arbejder vi med læreplaner og overordnet pædagogik, på vores årlige p.dag og månedlige stuemøder. Børn er født med anlæg for al dets kommende udvikling. Vi skaber rammer for læring og udvikling, via vores faglige og nærværende tilstedeværelse og vores børne og læringsmiljø. Læring og udvikling er en gensidig proces. Afstemning og respons i relationen mellem voksen og barn, er en vigtig del af huset kultur. Vi har indrettet vores hus og legeplads så det psykiske, fysiske og æstetiske miljø har snitflader. Vi er bevidste om nytænkning i miljøet, og afstemmer og udvikler det efter den aktuelle børnegruppe. VELKOMMEN TIL TVED BØRNEHAVE! 1

2 Lærerplanstemaer Alsidig personlig udvikling/sammenhæng: Den alsidige og personlige udvikling, er en livslang proces. Vi udvikler os dog i takt med alder og i de omgivelser og vilkår vi befinder os i. At udvikle sig alsidigt er en grundsten som får betydning for mange andre veje i livet. At kunne forstå sig selv, giver mulighed for at forstå andre. At kunne ændre og udvikle sig selv, giver nye muligheder for at ændre på det omkringliggende og på verdenen. Vi arbejder med, at skabe et læringsmiljø hvor børnene får styrket deres selvværdsfølelse og får et kendskab og en god fornemmelse af deres egne kompetencer, og deres egne grænser. Vi ønsker at medvirke til, at børns selvværdsfølelse bliver positiv og stærk og at de bliver fortrolige med egne følelser. Vi arbejder positivt hen imod at styrke børns selvværd, således at deres oplevelser med sig selv og andre, er præget af tillid og mod. Yderligere ønsker vi at skabe alsidighed i vores læringsmiljø, så der er flere handlemuligheder at gøre brug af, både ved udfordringer og glæder. Børnemiljøet: Børnemiljøet i huset bærer præg af bevidsthed omkring de fysiske, psykiske og æstetiske rammer. I temaer har vi arbejdet med billeder og portrætter. Det er indrammet smukt og har dannet historier på vægge i gang og på stuerne. Alt er sat i børnehøjde og danner grundlag for spejling og oplevelsen af at kunne skabe. Vi har bevidst lavet kroge i huset, således at man kan trække sig fra mængden, eller danne små enheder til mindre lege. Der er legetøj som opfordrer til at lege alene og til at lege fælles. Rumdelere gør, at der kan skabes et piratmiljø i en del af stuen, og i et andet hjørne kan der laves mad, og laves restaurant. Roller kan udspilles og bearbejdes og identiteten udvikler sig. Udklædningstøj kan man afprøve sit køn i og roller kan afprøves. Små kasser med eventyrhistorier kan afprøves og der kan etableres frisørsalon, så erhvervslivet også inspirerer og bliver afprøvet. Ude er der ligeledes tænkt i, at få børn kan trække sig og være alene i den lille pilehytte, men også være flere i det store hus. De kan cykle alene, men flere på de store cykler. De udfordres på cykelbanen og fodboldbanen, og kan snitte træ med bedstevennen i skuret. Mål for børnenes læring: - De kan tage sig selv og andre alvorligt. - De udvikler accept af sig selv og sine følelser. - De udvikler empati. 2

3 - De udvikler mod til at udfordre sig selv. - De gør brug af handlemuligheder når de er presset. - De kan se muligheder i begrænsninger. - De tør at afprøve egne grænser, og vælge til og fra. - Legalt vise følelser, give udtryk for disse, og sætte ord på. - Tør at give udtryk i større forsamlinger. - At børnene forstår sig selv. - At barnet anerkender sig selv. - Børnene udviser glæde og spontanitet i hverdagen. Tiltag og handlinger der peger mod målet: - Personalet er engageret og giver sig tid til at lytte til det enkelte barn. - Anerkende det enkelte barn som det er i forskellige følelsestilstande. - En faglighed med fokus på barnets resurser. - Skabe udfordrende og trygge rammer ved det anerkendende miljø. - Give barnet ansvar for små praktiske opgaver og vise det tillid. - Være forstående overfor barnets egne behov og udvise anerkendelse, i samspil med vejledning af de sociale spilleregler. - Gribe barnets egne ideer, og give rum for barnets egen leg. - Støtte barnet i at få og have venner, sætte ord på invitationer og opfordre til fællesskab. - Give barnet mulighed for at sætte på præg stuen med kunst og malerier m.m. - Bruge visuelle virkemidler som afspejling af følelser. - Holder samling/rundkreds hvor der på skift fortælles, vælges sange og fortælles om egne og fælles oplevelser. - Der laves temaer med venskabstegninger selvportræt humørtegninger. - Der etableres en pytkasse på stuerne, som middel til at afstemme følelser og reaktioner. - Vi har kreativt værksted om mandagen, så fantasi og kreativitet er i fokus. - Mindre legegrupper der fx er inde, når andre er ude. Tegn vi ser der peger mod målet: - Børnene er glade og aktive. - Børnene tør være nysgerrige og afprøve nye udfordringer. - Børnene tør arbejde med egne grænser. - Børnene er medvirkende i egen udvikling og initiativtagende til kontakt med andre. 3

4 - De udvikler mod i samling, og fra at være meget genert, til at turde tage initiativ til at vælge sang ell lign. - De anerkender hinanden og udvikler medfølelse i deres samspil. - Sætter ord på deres egne følelser. - Sætter ord på andres følelser. - Udviser fleksibilitet og humor ved brug at pytkassen. - De kan identificere egne humørændringer og sætte ord på, at forstå sig selv. - De kan formidle de humørtegninger der hænger på stuen til forældrene og fortælle hvad de omhandler. - Udviser omsorg for deres venner, hjælper hinanden praktisk og henter gerne hjælp om nødvendigt. - De har tillid til de voksne og bruger os, deler oplevelser og er i tillidsfuld relation. - De gør brug af de redskaber de har lært; Stampe i gulvet i stedet for at slå, sige stop, se på ansigtet om man er glad eller ked, sige man ikke kan lide det, osv. - Og se at redskaberne hjælper - De er kreative og fantasifulde i lege og ved strukturerede aktiviteter. - De har løsningsforslag til at udbygge legen, bla. ved opståede udfordringer i en leg, eller ved et konkret problem, dette ses tydeligt i små legegrupper. Dokumentation og evaluering: Sidste års mål for fremadrettet arbejde under dette tema var, at blive endnu mere opmærksomme på den anerkendende tilgang og fortsætte med legegrupper. Dette har vi gjort ved, at iværksætte en fælles uddannelse i Kognitiv Anerkendende Resurseorienteret Pædagogik: Vi uddanner os sammen og bliver endnu bedre til, at have fokus på vores faglige rolle i det daglige samspil. Vi har fortsat med mindre legegrupper, som har positiv effekt på flere fronter. Det giver fordybelse, nye relationer, sociale redskaber og tydelig nærvær fra de voksne. Vi har yderligere sat en temamåned i struktur med hvert læreplanstema, hvilket har givet særligt fokus på emnet. Vi har dokumenteret barnets udvikling løbende i huset ved, at fortælle og informere forældrene om hverdagssituationer hvor deres barns følelser og alsidighed har været i spil. Vi har skrevet på vores dagstavler om børnenes lege og har tegnet tegninger med et barn, hvis en situation har været svær at tale om for det. Vi har taget fotos af børn der samarbejder/leger og hængt op og har løbende beskrevet hverdagssituationer på forældreintra. Vi kan se at vores arbejde med den personlige og alsidige udvikling har bevirket, at det enkelte barn sætter flere ord på 4

5 deres følelser, giver mere kommunikativt udtryk for deres ønsker og sætter grænser ved at bruge deres sprog jeg vil ikke have. De bruger individuelt udsagn som jeg bliver sur når du siger in tegning er grim og lign. Ved at være i tæt relation med en mindre gruppe børn i en leg, har vi voksne kunne gå i dialog med barn/børn omkring konflikter eller uenigheder, og helt konkret sat ord på de situationer der er i spil. Ved at hjælpe det enkelte barn med at udtrykke behov, eller udtrykke et ønske, har vi oplevet, at det ofte har ført til en umiddelbar glæde hos det enkelte barn, som har udvist stolthed. Hermed vurderer vi, at barnets selvværdfølelse er vokset i takt med at kunne formulere ønsker og håndtere konflikter. Vi mener det er vejen frem, fortsat at danne små legegrupper, være i tæt kommunikativ relation med børnene i situationer hvor deres følelser er i spil. Endvidere sætter vi selv ord på handlinger /oplevelser og episoder hvor vi konsekvent er anerkendende i vores tilgang til det enkelte barn. Vi har øvet i at tegne forskellige stemninger, og taget udgangspunkt i oplæsningsbøger hvor følelser og venskab er i fokus. Til samling taler vi om følelser og om accept af oplevelser. Vi har et udtryk der hedder at gå i baglås. Det taler vi også åbent om, at alle kan have det svært selv om noget er overstået. Når oplevelsen er forløst, taler vi om at låsen er gået op En konkret og visuel måde, at spejle følelser i der øger alsidigheden i den personlige udvikling. Billeder er løbende sat ind på vores dias skærm i gangen. Her er forældre og børn sammen om, at dele de oplevelser hverdagen har bragt. Vi hører børn stille spørgsmål til vores eventuelle forbud. Det giver os et praj om tillid, nysgerrighed og kritisk tænkning, som alt sammen er med i udviklingen af personlig og alsidig udvikling. Senest gik et hjul i stykker på en af vores cykler. prøv at lægge den ned drej på hjulet, begge veje den voksne kan hente noget olie! Alle løsninger var i spil, et bekræftende syn på kreative børn der handler konstruktivt. Vi vil fremadrettet fortsætte med at arbejde i sporet med anerkendelse, sammen finde handlemuligheder og stille rammer op for alsidige kreative tiltag. Vi vil sammen med børnegruppen udvikle deres tænkning ved, at stille spørgsmål, vise nye veje og vi vil gribe situationer med følelsesudladninger, og arbejde med at acceptere, og anerkende barnets situation, så denne kompetence udvikles i samspil med en faglighed der hele tiden er i fokus. Med dette er målet, at udvikle selvværd og alsidighed i barnets børnehaveliv. Vi vil yderligere fortsætte med en struktureret temamåned der bliver planlagt på stuemøde og evalueret på p.møde. Sociale kompetencer/sammenhæng: Et samfund og en verden med mennesker der er i besiddelse af sociale kompetencer tror vi alle ønsker. Det giver god mening, at medvirke til 5

6 udviklingen af disse vigtige kompetencer. Barnet bliver født med anlæg af sociale kompetencer, det viser sig tidligt, når det spæde barn allerede samarbejder og afstemmer i sine omgivelser. Det er en fornem og vigtig opgave dagtilbuddene får lov til at medvirke i, og have et ansvar for I vores børnehave vægter vi de sociale kompetencer højt, og glædes ved at lære sammen med børnene i alle de situationer der opstår i løbet af børnehavedagen. Når børnefællesskabet og relationerne bliver en arena for læring børn og voksne imellem, og når alle oplever glæden ved at drage omsorg for hinanden, så mener vi, at være godt på vej i arbejdet med de sociale kompetencer. I Solstrålen er vi meget bevidste om de voksnes rolle, som medskabende til et anerkendende miljø, børnene udvikler sociale kompetencer. Vi nyder livet sammen Børnemiljø: Dette læreplanstema hænger i høj grad også sammen med børnemiljøet. Vi er opmærksomme på, at der skal være spil hvor man kan samarbejde, skiftes til tur mm. Der er dukkekroge og køkkener, hvor man kan lægge op til fællesskab. Vi har sofaer til fælles hygge og læsning. Vippedyr med plads til flere på legepladsen. Taxacykler, trækvogne og fodboldbane. Vi har et træskur med plads til flere der vil snitte træfigurer, vi har billeder oppe af alle børn og arbejder bevidst på tværs af stuerne. 6

7 Mål for børnenes læring: - At børnene kan respektere hinandens forskelligheder. - At børnene kan anerkende hinanden. - At de udvikler redskaber til at håndtere konflikter. - At de kan give plads til andre. - At de kan tage hensyn til andre. - At de forstår medbestemmelse som en del af demokratiet. - At de er i stand til at aflæse andre, samt forskellige situationer. - At de oplever sig som en del af fællesskabet. - At de udvikler fleksibilitet i samvær med andre, i takt med deres alder og udvikling. - At de nyder samspil og drager erfaringer af det. - At børnene kan sige fra i fælleskabet. - At de kan mærke mærke hvis de har behov for at trække sig fra fællesskabet. Tiltag og handlinger der peger mod målet: - Temamåned om venskaber, hvor vi tegnede venskabstegninger. - Den gode stol med rare ord om barnet i stolen. - Guidning i konflikter. Vi hjælper med at sætte ord på følelser, spørger nysgerrigt ind til episoden/oplevelsen. - Give børnene mulighed for at afprøve forskellige roller, og skabe inspirerende og udfordrende rammer for leg. - Udvikle fleksibilitet ved brug af pytkassen. - Skabe en samværskultur, hvor de voksne er bevidste om, at være rollemodeller. - Give mulighed for, at barnet kan vælge, og have indflydelse på sin hverdag. - Sikre at alle føler sig værdsat, og føler sig som en del af fællesskabet, via anerkendelse, praktiske opgaver, fokus på deres kompetencer og på at sætte ord på deres personlighed. - Spille spil og øve tur og tabe/vinde. Etablerer lege/spillegrupper. - God kammeratskabskultur via guldord hvor der ofte sættes yderligere Ord på ved eksempler. - Øve tur i samling. - Fællesfrugt om morgenen, hvor fadene skal deles rundt. - Et fagligt bevidst miljø, hvor vi i talesætter det rare børn gør for hinanden ubevidst. Tegn der peger mod målet: 7

8 - Glæder sig til at være sammen med sine børnehave venner. - Ved man ikke behøver at slå hvis man er gal Tramper i jorden, henter en voksen, sætter ord på vreden..for det meste - Bliver mere tolerante overfor hinanden fx ok, at holde alle i hånden på tur, sidde ved siden af o.s.v. - Børnene vejleder hinanden i legegrupper, ex jeg tror han vil være med når et barn driller. - De siger gode ord til hinanden. - Hjælper hinanden, hvad den ene ikke kan, kan den anden. - Øget bevidsthed om at dele, og at der er en sidemand ved bordet der skal have rakt et fad. - Begyndende tegn på, at kunne sortere i konflikter med pytkassen. - Ønske om at komme i legegruppe. - De venter på tur med Ipad, og andre deleting. - Udvikler mere empati, ved sammenligninger af følelser Hvordan mon det er at være i børnehave, når man siger dumme til hinanden? Har du prøvet ikke at ville i børnehave?. Udvekslinger af følelser efter endt konflikt/eller i konflikten. - Børnene husker vores guldord, og vi oplever det giver mening Dokumentation og evaluering: Sidste års mål var, at fortsætte med små legegrupper. Det sociale samvær og samspil med andre, er naturligt for langt de fleste børn. Vi har også børn der søger væk fra fællesskabet i perioder, da de er særlig sensitive overfor larm og større mængder af mennesker. At være i et fællesskab har alle brug for, sensitiv eller ej. Men det bevirker at fælleskabet skal være tilgængeligt for alle, i store og små mængder. Vi er særligt opmærksomme på, at børnene også har mulighed for at trække sig tilbage og holde pause, når sanseindtryk og tæthed bliver overvældende. Vi mener selv at have fundet en rigtig god vej i, at danne rammer og indhold der styrker og giver muligheder i fællesskabet. Børnene hjælper ofte hinanden, henter hjælp eller forsøger at afhjælpe en ven der har behov. Ind imellem bliver en konflikt så svær, at to børn kommer op og slås. De voksne trøster og sætter ord på og afrunder med, hvad kan man gøre en anden gang?. Børnene har jo svaret, men i kampens frustration er det nogle gange reflekserne der tager over. Vi oplever dog, at jo flere gange vi sætter ord på, jo flere gange bliver det kodekset i konflikter, at ord afhjælper udfordringerne. Vi har nogle Guldord i børnehaven: Vi hjælper hinanden Vi lytter på hinanden Vi leger med hinanden. Vi arbejder med at sætte fokus på det barnet kan og er. Det smitter Fra at høre et barns udsagn om et andet barns adfærd: X slår altid til at sige X vil gerne være med det er lidt svært at spørge. Vi voksne har en stor rolle i, at få fokus på den gode historie i barnet. Noget vi fremadrettet arbejder med og øver os i. Vi er bevidste om, at formidle de gode stunder imellem børn til deres forældre og vi tager fotos som kommer på intra og på vores skærm i gangen. På vores 8

9 facebook side, fortæller vi små anekdoter om venskaber og om de kompetencer, vi arbejder for at udvikle sammen med børnegruppen. Det er super spændende arbejde, vi skal være rollemodeller og der er gode tegn at se, på at det har en effekt! Fremadrettet vil vi som noget nyt arbejde med aldersopdelte grupper en dag om ugen, i læreplanstemaer. Her håber vi på, at skabe nye muligheder for venskaber og som afspejler samme interesser. Vi vil lave skolegruppe fra september frem til juni, så der er mulighed for at knytte bånd inden skolen og fordybe sig i områder der har særlig interesse for de ældste børn. Sproglig udvikling/sammenhæng: Sprog er mange ting og en vigtig del i vores moderne og vestlige kultur. Vores digitale verden åbner nye muligheder for kommunikation, grænser og rammer sprænges. Det talte sprog er i rivende udvikling i børnehavetiden, og verdenen udvider sig med begreber og visuelle virkemidler i hele sprogforståelsen. Sproget har stor afgørende betydning for barnets kommunikation med andre, hvilket øger barnets mulighed for at forstå andre, og blive forstået af andre. Det er af afgørende betydning for barnets sociale kompetencer, samt for at kunne indgå i fællesskaber og være en del af det. I vores daglige pædagogiske arbejde stimulerer vi barnets ordforråd, samt forståelse af begreber og regler. Barnets sprogudvikling er i fokus fra 3-6 år, der er ofte meget nuancering i disse år, samt finpudsning af udtale. Ordforrådet udvikles, og netop dagtilbud som børnehaven, har de bedste muligheder for at stimulere den sproglige udvikling. Fagligt er vi opmærksomme på hele sprogets udvikling, det kropslige, det billedlige og det talte sprog. Vi støtter stimulerer og foretager ekstra tiltag om nødvendigt. Mål for børnenes læring: - At udvikle sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter. - At kunne udtrykke sig sprogligt. - At øge deres nysgerrighed og interesse for sprog, bogstaver, tal og symboler. - At de oplever glæde og muligheder ved brug af sproget. - At de kan mærke sproget i kroppen. - At opleve sproget som en resurse. - At de oplever at sprog gør en forskel i relationen. - At sprog hænger sammen med kultur. - At de oplever leg og glæde ved sprogbrug. - At de oplever sproget kan forandre og forvandle noget. 9

10 Tiltag og handlinger der peger mod målet: - Vi synger ved samling hver dag. De skiftes til at vælge i et af vores sanghæfter. Vi har et med symboler i, hvor de kan vælge et symbol der så skal findes i hæftet. Vi har også et alm. sanghæfte uden symboler. - Vi laver spontant en sang, der rammer en interesse der måske særligt er i spil, sidst var det en fodboldsang, på en velkendt melodi. - At børnene ved samling fortæller om oplevelser og små historier der er sket her eller hjemme. - Vi har en kasse med eventyrfigurer og temaer. Den fortæller vi eventyr ud fra med visuelle virkemidler. - Vi har sanglegekasser med udklædning i. Den bruges så de bliver klædt ud og der synges en lille historie i fællesskab, ex. I en skov en hytte lå og se min kjole. - Vi er bevidste om at sætte ord på leg, aktiviteter, handlinger og konflikter. - Børnene spiller teater og optræder med sangnumre for hinanden. - Vi giver os tid til forklaring af betydning af ukendte og svære ord. - De voksne er bevidste om betydningen af at være rollemodeller. - Vi maler, tegner og udtrykker os visuelt og sætter gerne ord på og udvikler en historie i fællesskab. - Læser bøger om andre kulturer, spiser mad fra andre lande og bruger gerne ord fra andre lande ex. synger pippi på svensk, siger engelske ord. - Har bogstaver og tal synligt på vægge i børnehøjde. - Tilbyder opgaver med tal og bogstaver. - Køber apps med tal, bogstaver og lærerige spil med fokus på sprog. - Laver skøre ord og sange. - Har temamåned med fokus på sprog. - Særlig indsats i forbindelse med sprogvanskeligheder. - Dialogisk læsning. - Billelotteri og andre spil med oplæg til ord og samtale. - Bogkasser placeret i alle rum, med jævnligt skift af bøger. - Biblioteksvogn. - Musikpædagog. - Evt. sprogvurdering og videre plan. Tegn der peger mod målet: - Børnene udtrykker sig alsidigt. - Børnene rimer og remser og synger spontant. - Børnene tillærer sig nye ord og vendinger. - Børnene bruger sproget relevant, og med rette nuancer. At sproget bliver en kontaktform der giver respons. - At de selv ønsker at synge til samling. - Beder om historie. 10

11 - Selv tager bøger og bladrer i ind imellem læser højt for hinanden - Går fx ind fra legepladsen, sætter sig i gangen og kigger i bog. - Spørger ind til historie og der opstår dialog. - Spørger om vi skal digte sange. - Selv leger sanglege efter brug af sanglegekasserne. - Danser til musik. - Prøver at forklare sig, på trods at ordene kan drille. - Bruger ord når de ser billeder og fortæller om deres tegninger. - Bruger sproget i alle situationer, både når de er glade og vrede, sætter ord på deres følelser. - Oplever sproget virker ex i en venskabssituation, konfliktsituation mm. - De gerne optræder og fortæller og synger for andre - De tør vrøvle og lave skæg med sproget - De er nysgerrige på andre sprog Dokumentation og evaluering: Sidste års mål var at lave sangbøger med symboler. Vi ville lave flere sange med fagter og vi ville være mere opmærksomme på dialogisk læsning. Sanghæfterne er i brug, dialogisk læsning er i spil hver dag. Vi oplever ofte at børnene synger spontant. De beder os om at synge sange hvor deres navn indgår, og hjælper ofte med at finde på hvilke sange der skal synges. De laver/digter selv fjolleord, og udvikler små sange med rimeord. De bruger sproget til at udtrykke grænser/behov med, og anvender ord i konfliktsituationer. Ex: Laura kommer og er ked af det. De siger jeg ikke må være med! En voksen går hen til en flok drenge og spørger om grunden. De siger: Hun siger Frederrik til Fredrik, det gider han ikke have!! Jeg fortæller om ord der kan drille i munden. Vi siger forskellige drilleord, og jeg beder en af de andre drenge sige et navn der er udfordring i. Vi griner alle, og aftaler at Laura bare skal øve sig, så kan hun en dag sige Fredrik men at hun ikke siger det for at drille..laura bliver inviteret ind i legen, ikke uden skepsis, men den fortager sig hurtigt. En god mulighed for at arbejde med sprog, sociale kompetencer og personlig udvikling i en episode De finder bøger som de beder os læse. Vi beder dem oftest genfortælle en historie, hvilket de bliver bedre og bedre til. De spiller gerne teater for hinanden. Vi oplever at de er selektive med bogvalg, og de er endvidere udvælgende med sangbogen. Vi har børn der har brug for taleundervisning, dette er etableret ud fra TRAS- tests og sprogvurdering. Vi skal fortsat øge stimuleringen med sange og historier, og vi skal gøre mere ud af at være gestikulerende og tydelige når vi synger og fortæller. Vi fortsætter med at bede børnene genfortælle historier og vil være opmærksomme på dialogisk læsning. Vi blev inspireret af besøget af vores musikpædagog, og skal fortsat arbejde med sprog og bevægelse som supplerer hinanden så godt og naturligt. Sproget som det helt konkrete, er et virkemiddel i relationen. Det visuelle sprog med billeder og kreative udtryksformer, skaber en anden virkningsfuld forbindelse imellem børn, som et sprog hvor bearbejdning finder 11

12 sted. Vi har ikke mange børn hvor sproget er en udfordring, men når det hænder og vores indsats ikke rækker, bruger vi sprogvurderingsmateriale som guider os videre i et evt. forløb med talepædagog. Vi mener, at vi er godt på vej mod målet, når sproget danner grundlag for udvikling af leg, konfliktløsning og for glæde i hverdagen det ser vi her. Fremadrettet mål vil være små sproggrupper i huset, med ekstra fokus på sprog og aktiviteter. Grupper hvor vi kan fordybe os i sprog og udvikle egne historier med børnene som kan komme i vores bogkasser. Vi bruger vores sprogvurderingsmateriale, hvis vi oplever behov, og i samråd med familie og talepædagog, laver vi evt. en handleplan for undervisning og videre forløb. Naturen og naturfænomener/sammenhæng: Naturen giver mennesket muligheder for oplevelser og aktiviteter hele året rundt og i alt slags vejr. Når vi bruger og forholder os til naturens forandringer og årstider, skærpes barnets naturlige nysgerrighed på et vigtigt område. Naturen skal vi alle forholde os til, livet igennem. Vi voksne har et ansvar som godt forbillede når vi er i - og med naturen. Vi bruger vores nærmiljø og vores egen jord, til at skabe processer, som medvirker til et læringsmiljø. Inde taler vi også om natur, hvad er vores borde og stole lavet af? Henført videre til vores papirhåndklæder, og så er der det med vandet.løbende opstår der situationer hvor naturens kredsløb kan italesættes, arbejdes konkret med og medvirke til en forståelse. Når børnene bliver nysgerrige på naturen og tilegner sig viden herom, kan det danne grundlag for varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø, som de senere kan bruge i deres liv til gavn for vores klode. Det er så oplagt at arbejde bevidst med naturen, da det foruden viden og ansvarlighed også tilfører oplevelser der både indeholder overraskelser og spænding, og som hermed kan bidrage med livskvalitet i sig selv også på længere sigt. 12

13 Børnemiljø: For at kunne tilgodese og udvikle så godt et børnemiljø som muligt, evaluerer vi ofte om rammerne er indbydende, lægger op til leg og læring. I år syntes vi at vores udeområde skulle tilføres noget. Vi har derfor sammen med børnene, plantet pilehytte og tunnel, og herved skabt yderligere områder udenfor, hvor det naturlige byggeri tilgodeser mindre grupper af børn. Vi har et sneglebo som børnene selv passer. Yderligere har vi fået håndvask på legepladsen, så børnene kan blande vand og sand, dog med begrænsning. Vi har fået et legehus, som både kan bringe benzin på bilerne og bringe mad i gang ved komfuret. Det er placeret tæt på sandkassen, så sand og legehus kan skabe god leg sammen. Mål for børnenes læring: - At opleve glæden ved at være i naturen. - At udvikle forståelse og respekt for natur og miljø. - At udvikle viden og forståelse for naturen og naturfænomener. - At opleve naturen med alle sanser, som et rum for leg, fantasi, forundring og udforskning. - At vælge udelivet som en aktivitet. - At søge viden om fakta mht. naturen. - At skabe processer fra Jord til bord. - At videreudvikle omsorg så det rækker ind i naturens cyklus. - At børnene kan videreformidle deres viden om natur i hensigtsmæssige sammenhænge. Tiltag og handlinger der peger mod målet: - Tage på ture til skov og strand med tid til fordybelse. Vi tager fiskenet, forstørrelsesglas og gennemsigtige spande med. Fisker efter haletudser. - Følge med i vores frugttræers processer året rundt. - Skabe muligheder for at eksperimentere med jord, luft, ild, vand. Vi laver bål, laver mudder, vandbaljer med plads til sand og vand. Vi planter pilehytter og piletunnel. - Vi planter tomater, jordbær og hvidløgspersille, følger det, passer det og spiser det sammen. - Følger dyr i nabolaget - Har skabt et sneglebo på vores legeplads, som passes og plejes og følges af børnene. - Færdes udendørs i alt slags vejr på alle årstider. 13

14 - Løbende anskaffe og forny vores redskaber til undersøgelse og eksperimenter. (eks. forstørrelsesglas, terrarie, skovle og spande, vandkumme m.m.) - Anskaffe bøger om dyr, insekter, blomster og natur. - Bruge vores Ipad til at undersøge naturfænomener og hente info. om det vi foretager os. - Tegnet et 1 tal på vores håndklæderulle og sæbedispenser og forklaret om ressourcer på en udramatisk måde, gjort det konkret og visuelt at skulle spare på papir mm. - Høster fra vores frugttræer. - Er tilmeldt Naturens dag hvert år. - Går jævnligt på Naturama og ser respektive udstillinger. Tegn der peger mod målet: - Børnenes nysgerrighed til at undersøge og eksperimentere er til stede. - Børnene er aktive og glade i naturen, beder selv om at komme ud i al slags vejr. - Børnene udviser respekt og ansvarlighed for planter og dyr og vores resurser. - Lysten til at afprøve egne grænser er til stede; tør jeg smøre mudder på mine hænder? Vil jeg mærke på en larve? Tør jeg bære stankelbenet ud i luften, når det sidder i et hjørne indenfor? - De husker hinanden på, at spare på vandet - De går selv hen og passer sneglene med mad, kigger på tomaterne og følger jordbærrene. - De tager selv initiativ til at vande. - Fordyber sig lang tid i informationer, og studerer det de fx har fanget. - Beder om at komme til bækken i Rottefælden. - Tager selv initiativ til at pakke naturgrej i rygsække, både ud til legepladsen og når vi tager på tur. - Fortæller højt, man ikke skal brække grene af træerne. - Kan sætte ord på årstiderne og knytte gode oplevelser til; jeg elsker at kælke om vinteren. Evaluering/dokumentation: Sidste års mål var at vi kom mere ud af huset på ture. Vi ville mere på tur i nærmiljøet med fiskenet mm og vi ville besøge Naturama oftere. Dette lykkedes. Vi har yderligere fået plantet tomater, jordbær mm. og vores egen avl styrker forståelsen for naturens sammenhæng. Vi ser og oplever vores børnegruppe nysgerrige efter viden når de støder på noget i naturen, både i og uden for institutionstiden. Ofte kommer de og fortæller om et insekt eller et dyr de har hørt om, eller set. Så forventer de vi 14

15 undersøger fakta om det på vores Ipad. Vi printer gerne billeder ud, taler om det og sætter dem på vores infotavle som dokumentation. Vi har forstørrelsesglas som vi bruger til at se på insekter, både på ture ud af huset, men også på legepladsen. Vi har presset blomster og givet med hjem, vi har haft plantetema på legepladsen, med efterfølgende vanding og proces. Vi holder høstfest til efteråret, hvor vi laver grød mm. med frugt fra vores frugttræer. Vi har været på sanselegeplads og griber ofte hverdagssituationer hvor vi kan røre, dufte og smage ting. Vi har snakket om vand, og vi hører børnegruppen huske hinanden på, at spare på vandet. Vi har lavet hjemmelavet modellervoks, mel, vand og olie kan både bruges til brød, men også til at lave legetøj ud af. En kornmark endte som god leg Deres nysgerrighed er i udvikling. Igen har vi dokumenteret ved Intranet, fællestavler og de spirende resultater på legepladsen i form af planter, træer og buske. De leger med mudder, henter vand, blander sammen og nyder vi har fået etableret vandhane på legepladsen. De er stolte når de har et printet billede med hjem, af et insekt, en høstmaskine eller hvad et barn kan have taget udgangspunkt i. Fremadrettet ønsker vi at fortsætte med at søge viden og røre ved tingende helt konkret. Vi vil gerne lave tema om landmanden og besøge en gård med landbrug. I sammenhæng vil vi have Brødtema og bage flere forskellige brødtyper sammen. Høstfesten kan blive midtpunktet i denne sammenhæng. Vi er tilmeldt Naturens dag, dette ønsker vi også, skal være en tilbagevendende begivenhed, der strækker sig ud over en periode. Efter bevægelse kommer afslapning.. Krop og bevægelse/sammenhæng: Kropsfornemmelse og koordineringsevne er en fundamental sund kompetence. Sundhed og livskvalitet, hænger nøje sammen med kropsidentitet, og kroppen registrerer vores tilstand som et barometer. Sammenhæng imellem trivsel og gode kropslige kompetencer er udgangspunkt for videre udvikling. Børn bevæger sig frit, spontant, og helt naturligt. Som dagtilbud vægter vi at skabe rammer for bevægelse, skabe udfordringer og medvirke til, at børn udvikler en 15

16 god og sund kropsidentitet. Dette er grundlag for videre livsglæde og sundhed. Vi har vilkår der kan danne rammer for små og store, således at deres bevægelsesradius og variation tilgodeses, stimuleres og hermed udvikles. Børnemiljø: Børnenes fysiske rammer er i udvikling. Det skal afstemmes efter alder og deres ryk fremad. Legepladsen udvikles, så de større børn fortsat møder udfordringer og læring. Vi voksne griber deres nysgerrighed og medudvikler miljøet så det udfordrer børnenes kropslige formåen. Inde er der høje og lave borde. Der er hule med trapper op til. Der er skamler man må hoppe på. Der er madrasser og puder at tumle i og perler, sakse og andre finmotoriske udfordringer fremme til afprøvning. Ude er der svævebane, rutsjebane, små og store cykler, mooncars, bakker og gravehuller. Der er gynger og hængekøje der stimulerer balancen og vestibuler sansen. Mål for børnenes læring: - At de bliver så selvhjulpne som muligt. - At de udvikler den fine og den grove motorik. - At de har glæde ved at bevæge sig. - At de får forskellige erfaringer med at bruge deres krop og sanser. - At de har kropslig selvtillid. - At de mestrer kropslige udfordringer og tør arbejde med kroppen. - At de udfordrer sig selv. - At de er bevidste om sundhed og trivsel i forholdet til deres krop. - At de er fortrolige med deres krop og deres bevægelser. - At de kan mærke deres krop og dens forskellige reaktioner. Tiltag og handlinger der peger mod målet: - Fodboldbane etableres. - Rytmik og musikpædagog arbejder med et forløb i huset over 6 gange. - Sanglege og fagter ved samling. - Vi laver afspænding med tæpper, puder og afspændingsmusik. - Personalet tager på Yoga-kursus dag. - Vi sætter dagligt ord på de reaktioner der sker kropsligt der blev du forskrækket Hvordan mærkes det? Du blev vred kan du mærke det? - Vi laver motorikbaner ude og inde med alle de møbler vi kan samle. - Temaarbejde med kroppen: Vi smagte på sødt, surt, salt. Rørte ved blødt hårdt vådt og ukendt materiale. Vi masserede hinanden. Vi gik på sten ved bækken. - Tegner helfigurstegninger og selvportrætter - Spiller bold gribe, kaste, trille. 16

17 - Laver hinkeruder - Sjipper alene og med hinanden - Hører Lotte Salling og arbejder med rytmik og bevægelse ud fra det. - Hængekøje ude og hængekøjestole inde - Et legestativ med udfordringer til ben og arme og de muskler man bruger her Stille musik og ro Tegn der peger mod målet: - Børnene udviser glæde ved at bevæge sig. - De tager selv initiativ til at lave rytmikbaner. - Sætter taburetter på linje, tager strømperne af og hopper fra stol til stol. - Kravler i træerne. - Spørger om vi skal lave rytmik. - Efter endt rytmik forløb, synges der og danses, hoppes og hinkes. - Se hvad jeg kan hører vi ofte, imens et barn står på et ben, svæver stående på svævebanen, eller laver en skæg figur med sin krop. - De synger på fugleredegyngen, imens de gynger. - De hopper af gyngerne i farten. - De udtaler bevidsthed omkring god mad for kroppen og ikke god mad for kroppen. - De opfatter pausen som noget rart, når vi hviler og er i ro med kroppen. - De elsker at spille fodbold og bliver rigtig gode til det. - De cykler, bremser hårdt og mestrer såmænd bedre og bedre at falde. Deres tagen af og kropslige reaktioner bliver hurtigere og blødere fordi de bruger kroppen så meget. - De drager omsorg for hinanden med massage, slapper af ved det og fornemmer at det er rart. 17

18 - I temamåneden lavede vi mange sanglege, forhindringsbaner og tegnede helfigurer af sig selv. Vi talte om hvordan vi så ud inden i, og lavede også selvportrætter af ansigterne. De talte sammen om det, var stolte af deres figur og fik viden om anatomi i børnehøjde. De var optaget af det og formidlede gerne til de yngre. - Der er konkurrence i at se hvem der kan gå armgang i legestativet udenfor. En hård disciplin, hvor vi har set mange succesoplevelser blomstre. Dokumentation og evaluering: Sidste års mål var bla. at arbejde med rytmik og bruge Lotte Sallings materiale mere. Det udmøntede sig i et forløb med Musikskole og rytmiktema. Vi ser en gruppe af børn hver dag der er rigtig glade for at bruge kroppen aktivt og med et vist tempo tilknyttet. Så ser vi også børn, der hellere tager små skridt, ser de andre an, cykler forsigtigt rundt og hopper stilfærdigt op og ned af et enkelt trin. Vi synes det er et rigtigt spændende felt, at skulle være opmærksomme på begge grupper. De meget aktive udfordrer sig selv hele tiden og har sved på panden inden kl Pragtfuldt at se de også har glæde af ro, afspænding og massage. Omvendt hjælper vi de mere stille til en tur i armgangs stativet med hjælp til at holde benene. Vi regulerer sadlerne på cyklerne så de mindste også tør tage en tur, et skridt af gangen. Vi har 3 herlige år med hvert barn og vi lærer af at se deres udvikling tager fart med små skridt af gangen. I personalegruppen har vi talt om det med at sidde på bordene; må de det? Ja det må de, på de lave borde, hvis det passer bedre at række ind til perlerne eller lign. Må de hoppe i sofaen? Der er vi ikke kommet til en beslutning endnu. Men de bruger taburetter og stole, og banen ender også med et hop over i sofaen ind imellem Vi mener at tilgodese og medvirke til udvikling af deres krop og bevægesystem. Fremadrettet vil vi i det kommende år, arbejde mere med app`s der henvender sig til brug af kroppen, og vi vil indføre fast siesta efter frokost, med tæpper og puder. Endvidere vil vi gerne sætte en fast person på i huset der er inspirator for den kropslige udvikling. Kultur og kulturelle udtryksformer: Vaner, dyrkning og resultatet heraf. Det er noget af den form for kultur børn kan forholde sig til, når de er medskabende i en proces. Dette læreplanstema byder på et alsidigt udbud af inspirerende ting at beskæftige sig med. Vi ved at kultur bidrager med oplysning, viden og egen indflydelse. I vores samfund og store verden, er det vigtig at have rod i egen kultur og kendskab til andres. Vi voksne i vores børnehave er selv i gang med at udbygge kulturen i huset, hvor 18

19 refleksion og anerkendelse skal være det bærende. Vi ønsker en børnekultur, hvor vores Guldord giver god mening for alle og hvor børnene er med til at sætte deres præg på kulturen. Vi har i vores temamåned arbejdet med kunst, rum, og fremmed mad, og har brugt vores netværk, nærmiljø, og kulturtilbud i byen. Børnemiljø: I børnehaven har vi bøger om andre lande. Vi har billede oppe af vores egen by og vi dokumenterer jævnligt børnenes arbejde og udtryk med visuelle udtryk via udsmykninger på væggene. Vi har traditioner ved jul, påske, fastelavn og høst og pynter op i huset. Vi holder også Sankt Hans fest, med bål og heks. Vi arbejder fast i skolegruppen med miljø, kultur og erhverv og dokumenterer ved billeddias og plancher. Mål for børnenes læring: - At de kender til forskellige kulturer. - At de tør eksperimenterer med forskellige udtryksformer. - At de er bekendt med begrebet kunst. - At de stifter bekendtskab med museer. - At de oplever proces i skabelse og udvikling af kreative udtryk. - At de oplever flow og fordybelse. - At de kender til udveksling og formidling af udtryk. - At de respekterer andres udtryk. - At de er nysgerrige i forhold til egen og andre kulturer. - At de oplever sig medbestemmende og medskabende af egen kultur. - At de stifter bekendtskab med samfundets kulturtilbud. Tiltag og handlinger der peger mod målet: - Vi spiser marokkansk middag og ser på vores globus hvor Marokko ligger. - Vi spiser dansk frokost og taler om mad og kultur. - Vi tegner mad fra Danmark. - Vi arbejder med billeder på staffeli. - Børnene tegner deres eget hus og deres familie. - Vi laver stamtræ. - Vi tager på SAK og laver små kunstværker som vi får med hjem. - Vi fortæller om vores danske traditioner ved de forskellige højtider og holder Sankt Hans. - Vi tilbyder forskellige materialer til forskellige kunstværker. - Vi tager på kunstudstilling i Borgerforeningen og laver efterfølgende små skulpturer. - Vi læser bøger om andre lande og kulturer. 19

20 - Vi fortæller om adaptivbørn på opfordring af en forældre. - Vi går på det lokale bibliotek og låner bøger og cd rom. - Vi tager til teaterforestilling i Borgerforeningen. - Vi laver selv teater. Tegn der peger mod målet: - Børnene udviser nysgerrighed og åbenhed overfor andre kulturer. - De smager på mad fra andre lande. - De viser interesse på udstillinger med kunst, bliver inspireret og arbejder gerne med det hjemme i børnehaven. - De ønsker selv at udtrykke sig kreativt og udstille det. - De stiller spørgsmål ved læsning om børn fra andre lande ser deres hus sådan ud? Hvordan sover de Får de godnathistorie. - De viser forståelse for deres rødder via deres stamtræ og ved noget om gamle dage. - Stiller spørgsmål om før og nu, ved traditioner. - Vil gerne rejse til Afrika!. - Medvirker og har indflydelse på børnehavens børnekultur. Hvordan vil vi gerne have det i vores børnehave? Hvordan skal vores legeplads se ud? Hvilket legetøj skal der være i vores hus? Hvordan skal vi have det sammen? - Ved at man gør ting forskelligt i de forskellige hjem. - Er stolte af deres værker med forskellige udtryk, sætter ord på, viser frem og er nysgerrige på hinandens fortællinger om deres værk. - Er optaget af teater forestillingen og vil gerne selv spille teater efterfølgende. - Bruger biblioteket, kigger i bøger undersøger hvad der er tilgængeligt og spørger om vi snart skal på biblioteket igen. Dokumentation og evaluering: Sidste års mål var bla. at inspirere og berige børn med ideer fra udtryksformer. I børnehaven er det forholdsvis ny kultur at gå på kunstudstillinger med børnegruppen. Det viser sig at være en rigtig god disponering. Børnene bliver optaget, nysgerrige og udviser interesse for de detaljer der er at spotte i kunst. Det inspirerer og vækker noget i børnene som vi ser glimt af i deres udtryk. Vi udvider deres horisont og viser det omkringliggende miljø med kulturtilbud. De får øje for bibliotek som en kultur- kilde, på Borgerforeningen, og ved hvad et museum rummer. Ud over indhold i de kulturtilbud, mener vi at det i sig selv er vigtigt, at skabe fokus på de institutioner. Vi oplever at børnene er meget åbne overfor inspiration, stiller spørgsmål og suger viden til sig. En vigtig erfaring for 20