Østtælling 2007 DSB og DSB S-tog

Transkript

1 Østtælling 2007 DSB og DSB S-tog

2 Østtælling 2007 blev gennemført den 8. november 2007 Denne rapport beskriver de overordnede resultater af Østtælling 2007 samt de metodiske forhold og overvejelser der ligger til grund herfor. Rapporten henvender sig til en bred vifte af både interne og eksterne interessenter. Det er hensigten at rapporten skal kunne give et indblik i metode og resultater der kan læses af både samarbejdspartnere der i forvejen kender til Østtællingen og af udenforstående. Derfor udelades detaljerede tekniske og metodiske overvejelser i nogen udstrækning. Rapporten udgør derfor ikke en komplet og udtømmende redegørelse for alle forhold og resultater men et overblik over de væsentligste forhold og udviklingstendenser. Mange af de resultater der præsenteres her kan også findes på hvor det også er muligt at se resultater fra de foregående fem år. Næste Østtælling gennemføres torsdag d. 13. november

3 Indholdsfortegnelse Bag om Østtællingen...4 Østtællingens formål...4 Den praktiske gennemførsel...4 Tælledagen...5 Østtællingens begrænsninger...7 Sæsonvariationer...8 Historik...9 Tællemetode...10 Efterbehandling...11 Rutevalg...13 Resultater og udviklingstendenser for Østtællingen...15 Afrejste med S-tog ved Østtællingen Afrejste med Fjerntog ved Østtællingen Afrejsemønster fordelt på timeintervaller...27 Snitbelastninger...29 De største - og de mindste...30 Transportarbejde og gennemsnitlig rejselængde...31 Indtægtsdeling...32 Bilag

4 Bag om Østtællingen Østtællingens formål Èn gang årligt tæller DSB alle sine passagerer øst for Storebælt. Denne tælling kaldes populært Østtællingen Det primære formål med Østtællingen er at kortlægge rejsemønstre og rejselængder. Denne viden bruges ved fordeling af indtægterne mellem de forskellige trafikselskaber i Hovedstadsområdet; DSB, DSB S-tog, Movia og Metroselskabet. Resultatet danner grundlag for de opregningsparametre (nøgletal estimeret som et gennemsnit af 3 Østtællinger) som bruges til DSB S- togs passagerberegningsmodel til brug for indtægtsdelingen. Opregningsparametrene udtrykker sammenhængen mellem passagertallet på udvalgte stationer og det samlede transportarbejde på dagen 1. Resultaterne fra Østtællingen finder desuden anvendelse i en lang række analyser til internt brug. Det kan dreje sig om optimering af materieludnyttelse, udvikling af nye køreplaner eller særkøreplaner, udbygning af infrastrukturen eller andre formål. Østtællingens resultater stilles desuden i vid udstrækning til rådighed for eksterne interessenter. Det kan være rådgivere, journalister, kommuner eller et reklamebureau der ønsker at vide hvor mange passagerer der passerer et bestemt sted på nettet. Den praktiske gennemførsel Med Østtællingen tilstræbes en totaltælling for et sammenhængende driftsdøgn. Med andre ord er det målet at registrere afrejsestation, afrejsetidspunkt, ankomststation og ankomsttidspunkt for samtlige rejser der foretages med DSB Fjerntog og DSB S-tog indenfor det pågældende døgn. I praksis foregår tællingen ved, at hver passager, der stiger på et tog, får udleveret et tællekort på sin afrejsestation og bliver bedt om at aflevere det til indsamlerne på den station, hvor passageren afslutter sin rejse. Tidspunktet for både udlevering af kortet og indsamling noteres ned af én af de mere end 1000 tællere, der står på DSB og DSB S-togs stationer gennem hele tælledøgnet. Udleveringsstationen er fortrykt på tællekortet sammen med et unikt løbenummer. Tælledøgnet er opdelt på 42 tidsbånd i form af 20 minutters intervaller i myldretiderne og 60 minutters intervaller udenfor myldretiderne. Hver gang et tidsbånd afsluttes, angiver tællerne hvilke kort, der er udleveret, ligesom de grupperer alle indsamlede kort efter tidsbåndet, hvor passageren er ankommet til ankomststationen. Ved hjælp af denne metode kan alle rejser foretaget i tælledøgnet kortlægges med tid og sted for både afrejse og ankomst. 1 DSBs tællerapport til indtægtsfordelingen indeholder en udtømmende beskrivelse af de metodiske og tekniske forhold. 4

5 Tælledagen sydvest og vest med vindstød nær stormstyrke. Østtællingens resultater kan blive påvirket af særlige forhold på selve tælledagen. Vejret kan spille ind, ligesom særlige hændelser kan påvirke antallet af passagerer, der benytter togene. Rettidighed og pålidelighed for togdriften på tælledagen spiller også ind på resultatet af tællingen. Der kan påvises en direkte sammenhæng mellem vejret og folks valg af transportmiddel. Som hovedregel vil godt vejr betyde, at flere korte rejser (5-10km) vil blive foretaget på cykel, mens dårligt vejr betyder, at en større andel af disse rejser bliver foretaget med tog. Da overflytningen primært sker på de korte rejser, vil effekten naturligt være størst for S-tog, mens antallet af rejser med Fjerntog påvirkes i mindre grad. Østtællingen 2007 forløb uden større problematiske hændelser. Fjerntog havde dog lokalt enkelte aflysninger og en generelt lav pålidelighed og rettidighed. Det har betydet at færre passagerer har benyttet fjerntog på tælledagen, end tilfældet ville have været på en dag med almindelig pålidelighed og rettidighed. Vejrudsigten for tælledagen den 8. november 2007 lød: Skyet og efterhånden til tider regn med jævn til hård vind fra Sydvest. I nat først lidt opklaring, senere byger. Temp. ned omkring 5 grader. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra Den samlede pålidelighed, det vil sige den faktiske togproduktion i forhold til den planlagte togproduktion for S- tog var 97,7 pct. for hele døgnet. Dvs. at blot 2,3 pct. af alle stationsankomster blev aflyst. S-togs regularitet for gennemførte stationsankomster var 87,8. Det vil sige, at ca. 9 ud af 10 S-tog ankom indenfor 2 minutter og 29 sekunder efter ankomsttiden som den fremgår af køreplanen. Det er noget under målet på 95 pct. For S-tog må dagen dog betegnes som en typisk dag for perioden og der er således ikke anledning til yderligere bemærkninger til S-togs pålidelighed og rettidighed på tælledagen. Fjerntog præsterede en pålidelighed på 98,8 pct. For Nordvestbanen var pålideligheden dog helt nede på 92,5. Togrettidigheden for Fjerntog var 80,8. Det var således kun ca. 8 ud af 10 tog der ankom indenfor de 5 minutter og 59 sekunder der definerer en ankomst som forsinket for fjerntog. Dette tal dækker dog over store forskelle; Nordvestbanen havde en togrettidighed på kun 65,7 og Sydbanen en togrettidighed på 72,7.

6 Tilbagemeldingerne fra stationer på disse to strækninger tyder på, at det har påvirket tællingens resultater. Dels som resultat af, at nogle passagerer valgte alternative transportformer og dels fordi der opstod fejl i tælleproceduren som følge af den usikkerhed og forvirring som driftsforstyrrelserne medførte på perronerne. Effekten vurderes dog til at være primært lokal. For S-tog var der således tale om en for perioden typisk dag, imens fjerntog oplevede driftsforstyrrelser der kan have givet anledning til lidt færre rejsende end på en typisk dag for perioden. Det gør sig særligt gældende på Sydbanen og Nordvestbanen. Det vurderes dog, at det ikke har haft væsentlig indflydelse på rejsemønsteret. Det skal desuden bemærkes, at der på tælledagen blev uddelt valgmateriale til Folketingsvalget 2007 på en række stationer. Det gav anledning til, at mange passagerer troede at tællekortet var valgmateriale og derfor ikke ønskede at modtage kortet. De kaldes nægtere i efterbehandlingen og opregningsmetoden for disse beskrives andetsteds i nærværende rapport. 6

7 Østtællingens begrænsninger Østtællingen giver alene et øjebliksbillede af rejsemønstret på selve Østtællingsdagen. Østtællingerne alene kan ikke bruges som analysegrundlag for en beskrivelse af en generel tendens i trafikudviklingen i en given periode. Dertil er dag til dag variationerne og indflydelsen fra enkelte hændelser for store. Det er derfor nødvendigt at inddrage de månedlige tællinger, der giver et mere detaljeret billede af måneds- og sæsonudsving. Det tilstræbes at afvikle tællingen på en dag, hvor den i mindst muligt omfang påvirkes af særlige forhold. Alligevel kan det være særdeles vanskeligt at finde en dato, hvor der ikke er en eller anden form for arrangement, der har indflydelse på passagerstrømmene. Af planlægningshensyn må fastsættelsen af tælledagen nødvendigvis foregå, før alle sådanne arrangementer er offentliggjort. Derfor er det ikke muligt at undgå sådanne sammenfald fuldstændigt og i 2007 blev der blandt andet afholdt UEFA-Cup fodboldkamp i Parken i København. De tilfælde hvor sådanne arrangementer eller hændelser har haft indflydelse på passagerstrømmene er beskrevet i rapportens bilag 3. 7

8 Sæsonvariationer Passagertallet varierer henover året, fra uge til uge og fra dag til dag. Variationerne kan ses i tabel 1. Østtællingen giver således et statisk billede af, hvorfra og hvorhen samt i hvilket tidsrum passagererne rejser på en gennemsnitlig hverdag. Resultatet fortæller derimod ikke noget om sæsonudsving og udsving mellem de forskellige ugedage. Tabel 1: Månedsfaktor for S-tog og fjerntog 2007 Måned S-tog Indeks Fjerntog Indeks Januar 93,77 94,62 Februar 86,24 84,88 Marts 98,38 99,95 April 86,20 92,83 Maj 95,44 100,69 Juni 87,76 91,18 Juli 70,98 88,97 August 89,40 96,14 September 92,51 105,24 Oktober 101,73 103,63 November 100,00 100,00 December 95,08 103,49 Det anbefales at ovenstående indeksserie anvendes som omregningsfaktorer til korrektion for sæsonudsving såfremt resultaterne fra Østtællingen ønskes omregnet til hverdagsmånedstal. 8

9 Historik Den første trafiktælling blev gennemført så langt tilbage som den 9. december Tællingen omfattede de rejsende på alle banestrækninger i Københavns nærområde, i et samarbejde mellem det daværende Københavns Sporveje og Statsbanerne. Allerede ved denne tælling blev det anbefalet (af Distriktet) at offentliggøre tællingens resultater. Siden 1945 er Østtællingen blevet gennemført med 1 til 3 års mellemrum efter følgende skabelon; hvert andet år; hvert tredje år og siden 1990 hvert år. Østtællingen blev dog ikke gennemført i 1994 og Oprindeligt omfattede Østtællingen kun S-togs nettet i Hovedstadsområdet, men siden 1979 har den omfattet alle DSB og DSB S- tog stationer og overgangsstationer til Lokalbaner på Sjælland og Lolland/Falster. I 2002 indgik Metroen i tællingen. Siden 2003 har Østtællingen været en ren DSB og DSB S-tog tælling, dvs. eksklusiv Metro og grænsestationer til Lokalbaner. Storebæltsbroen åbnede 1. juni I september 1998 åbnede Kastrupbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn, Kastrup. Derved blev der direkte togforbindelse mellem Helsingør og Kastrup via Københavns Hovedbanegård. Østtælling 1998 er således den første Østtælling, hvor der er talt passagerer på Tårnby station og stationen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Øresundsbroen åbnede 1. juli I Østtællingen 2000 indgik dermed alle rejser, uagtet operatør, over sundet 3. Kildedal og Gl. Toftegård station åbnede i Flintholm station åbnede januar 2004 og blev et nyt knudepunkt for Ringbanen, linie H og H+ (Frederikssund - Farumstrækningen) samt Metro. Samtidig med åbningen af Flintholm, blev den midlertidige station C. F. Richs Vej lukket. Ringbanestationerne KB Hallen, Ålholm, Danshøj, Vigerslev Allé og den midlertidige Ny Ellebjerg åbnede alle januar 2005 og indgik i Østtællingen 2005 for første gang. Ny Ellebjerg åbnede januar 2007 og indgik for første gang i Østtællingen S07, den største køreplansændring for S-tog siden 1989, gennemførtes i september Dette betød en afkortning af rejsetiden mellem landsdelene på én time. 3 Fra 2004 indgik togtyperne X2000 og Linx ikke i tællingen. 9

10 Metroens 3.etape til Lufthavnen åbnede 28. september Tællemetode Østtællingen gennemføres altid på en torsdag i slutningen af oktober eller starten af november. Torsdag er valgt, fordi det forventes, at rejsemønsteret på denne ugedag er repræsentativ for ugens øvrige 4 hverdage. Tilsvarende er tidsrummet omkring oktober/november månedsskiftet valgt, da der på dette tidspunkt ikke ligger helligdage eller ferier, der indvirker væsentligt på rejsemønstret. Gl. Toftegård Klampenborg S Sorø Østerport S Glostrup Knabstrup Skodsborg Ålholm Glumsø Kokkedal Skovbrynet Åmarken Greve Korsør Skovlunde Grøndal København H Slagelse Hareskov København H S Snekkersten Haslev Kbh.lufthavn Kastrup Solrød Strand Havdrup Køge Sorgenfri Når en passager krydser Storebælt eller Øresund, indsamles og udleveres der tællekort i toget på vej over broerne. Rejser via Rødby-Puttgarden er ikke opgjort særskilt, men sammen med rejser til og fra Rødby Færge. Tabel 2: Stationer der indgår i Østtællingen 2007 Albertslund Hellerup Langgade Stengården Allerød Hellerup S Lejre Stenløse Avedøre Helsingør Lille- Skensved Svanemøllen Bagsværd Herfølge Lundby Svebølle Ballerup Herlev Lyngby Sydhavn Bernstorffsvej Hillerød Malmparken Trekroner Birkerød Holbæk Mørkøv Tureby Bispebjerg Holme-Olstrup Måløv Tølløse Borup Holte Nivå Tårnby Brøndby Strand Humlebæk Nordhavn Taastrup Brøndbyøster Hundige Ny Ellebjerg Valby Buddinge Husum Nyborg Valby S Nykøbing Charlottenlund Hvalsø Falster Vallensbæk Danshøj Hvidovre Næstved Vangede Dybbølsbro Høje Taastrup Næstved Nord Vanløse Dyssegård Høje Taastrup S Nørre-Alslev Vedbæk Emdrup Ishøj Nørrebro Veksø Enghave Islev Nørreport Vesterport Eskilstrup Jersie Nørreport S Viby Sjælland Espergærde Jyderup Ordrup Vigerslev Allé Farum Jyllingevej Peter Bangsvej Vipperød Flintholm Jægersborg Regstrup Virum Frederikssund Kalundborg Ringsted Vordingborg Friheden Karlslunde Roskilde Værløse Fuglebakken KB Hallen Rungsted Kyst Ølby Gadstrup Kildebakke Ryparken Ølby S Gedser Kildedal Rødby Færge Ølstykke Gentofte Klampenborg Rødovre Ørestad Hedehusene Køge S Sjælør Østerport 10

11 Efterbehandling I forbindelse med registreringen af henholdsvis udleverede og indsamlede tællekort, kan det ikke undgås, at der begås fejl eller opstår hændelser, der giver uorden i tællingen. Det er forventeligt for en manuel tælling, der foregår over et helt døgn på 114 stationer med ca personer engageret som tællere. Derfor forestår der efter tællingen et betragteligt validerings- og fejlretningsarbejde. I dagene efter tællingen indsamles alt tællemateriale fra stationerne af et eksternt firma, der efterfølgende står for at OCRscanne (optisk scanning) tællematerialet. Samme virksomhed har stået for trykning og lay-out af tællematerialet, herunder tællekortene. Efter scanningen behandles tællematerialet i en række programmer med fastlagte kriterier for validering, og i tvivlstilfælde foretages valideringen af en række personer, der tolker data manuelt. Resultatet af dette arbejde er dannelsen af to filer, der danner grundlag for det videre arbejde med fejlretning og kvalitetssikring; én fil der indeholder oplysninger om alle udleverede kort, og én der indeholder oplysninger om alle indsamlede kort. Disse filer opbevares og viderebehandles af S-tog. Blandt de hyppigste fejl er kort, der fremgår som værende indsamlet, men ikke udleveret, eller kort der fremgår som værende udleveret i et senere tidsbånd, end det er indsamlet. Andre fejl kan være, at en tæller har flyttet station i løbet af dagen og ved en fejl er kommet til at uddele kort fra det første tællested på den station, hvor vedkommende står senere. Alle fejl korrigeres i den efterfølgende efterbehandling efter fastlagte procedurer. I de tilfælde hvor fejlens karakter ikke kan fastlægges entydigt udgår tællekortet af datamaterialet. Hele denne procedure er temmelig kompliceret og strækker sig over flere måneder. Mellem 10 og 20 pct. af de udleverede kort indsamles ikke igen. I 2007 drejede det sig om af de udleverede kort, svarende til ca. 19 pct. Til sammenligning var det ca. 17 pct. i 2006 og generelt lavere i de foregående år. Under datavalideringen opregnes de bortkomne kort efter fastlagte procedurer. Grundantagelsen er, at de kort hvor ankomst eller afrejseoplysninger er ukendt fordeler sig på samme måde som de kort, hvor disse oplysninger kendes. For rejser hvor der kun kendes afrejsetidspunkt og -station opregnes ankomsttidspunkt og -station således efter den procentuelle fordeling, der gælder for de kort, der er udleveret fra samme station i det pågældende tidsbånd, og hvor ankomstdata kendes. For indsamlede kort, hvor afrejsedata er ukendte, vil de som hovedreglen kunne rekonstrueres ud fra billedfilen, der dannes under scanningen. Her kan udleveringsstationen aflæses manuelt, hvis ikke OCR-scanningen har kunnet klare det. Desuden kan 11

12 afrejsetidspunktet rekonstrueres ud fra de tilsvarende oplysninger fra de kort, der ligger umiddelbart før og efter i nummerrækkefølgen, da kortene forventes udleveret i nummerrækkefølge indenfor serier af 100 (hver serie af 100 kort er samlet på en blok med tællekort). Jo større grundlaget for opregningen er, jo bedre forventes den at afspejle det virkelige rejsemønster for de kort, hvor der mangler ankomstdata. Derfor tilstræbes det at rekonstruere så mange kort med manglende afrejsedata som muligt, inden opregningsproceduren påbegyndes. Der er altid passagerer, der ikke ønsker at modtage et tællekort. Disse passagerer benævnes "nægtere" og registreres af tællerne for hvert tidsbånd. I praksis foregår det sådan, at tælleren noterer hver gang en passager ikke ønsker at modtage et kort. Disse passagerer opregnes efterfølgende efter samme princip som andre rejser, hvor ankomstdata er ukendt. I 2007 uddeltes der tællekort og passagerer blev registreret som nægtere. Det svarer til 13,1 pct. af det samlede antal talte passagerer. De tilsvarende tal for 2006 var uddelte kort og nægtere, svarende til 7,9 pct. Ligeledes opgør den tælleansvarlige på hver station et anslået antal "smuttere", hvilket dækker over rejsende fra stationen som af den ene eller anden grund ikke er blevet tilbudt et tællekort. Det vil typisk være aktuelt ved periodisk underbemanding eller ved uforudset travlhed på en bestemt tællepost. Disse "smuttere" opregnes efter samme princip som nægtere. Når efterbehandlingen er færdig er der identificeret afrejsestation og afrejsetidsbånd samt ankomststation og ankomsttidsbånd for samtlige rejser, der indgår i det efterfølgende rutevalg og dermed i hovedresultaterne for Østtælling

13 Rutevalg Rutevalgets opgave er, at beregne passagerens detaljerede rejse mellem den station, hvor tællekortet udleveres (afrejsestationen) og den station, hvor tællekortet indsamles (ankomststationen). Ved at sammenholde afrejsestation, afrejsetidspunkt, ankomststation og ankomsttidspunkt med den faktiske køreplan, er det muligt ved simulering at bestemme, hvilken rute og hvilke tog der er benyttet til hver enkelt rejse. Til dette arbejde benyttes rutevalgsmodellen EMME/2, der er specielt velegnet til at udlægge trafik på et net. I modellen er indlagt hele tognettet på Sjælland, Lolland, Falster og Amager. Det antages at passageren ønsker at opnå den korteste rejsetid, og modellen vælger derfor den rute, der minimerer tiden mellem afrejse og ankomst. Rejsetiden er lig summen af ventetid på toget, køretid, holdetid på stationer undervejs samt tid i forbindelse med eventuelle togskifte. Mange passagerer foretrækker reelt en længere køretid i toget, hvis de dermed kan undgå togskifte. Derfor indgår hvert togskifte i modellen med et antal "strafminutter", således at den samlede rejsetid bliver yderligere forøget, for hvert skift der foretages. Afhængigt af tid på dagen og antal passagerer pr. tidsbånd fordeles antallet af afrejser på 10-minutters intervaller. Denne opdeling sker for at fordele de afrejste passagerer på forskellige tog, der afgår i tidsrummet, efter de har fået udleveret deres tællekort. Er der eksempelvis udleveret 200 tællekort på København H til S-togs passagerer mellem klokken 5:00 og 6:00, har nogle af disse taget et tog klokken 5:00, og andre har taget et tog klokken 6:05. Ved modelsimuleringen sendes passageren med det første tog mod sit bestemmelsessted, der afgår i 10-minutters intervallet. Afgår der ikke noget tog i det pågældende interval, sendes passageren med det førstkommende tog derefter. Resultatet er en opgørelse over, hvor mange passagerer der har rejst på hvert enkelt snit. Et snit er den retningsbestemte strækning mellem to stationer. På Østtællingsdagen foretages desuden snittællinger på udvalgte stationer, hvor der tælles hvor mange passagerer, der sidder i hvert enkelt tog ved afgangen fra den pågældende station. Disse snittællinger foretages på stationerne på city-strækningen, hvor rejseruten mellem to stationer ikke altid er oplagt. Skal en passager eksempelvis fra Vanløse til Hillerød kan vedkommende enten vælge at rejse via København H eller via Ryparken til Hellerup for så at skifte mod Hillerød. Snittællingerne fungerer således som kontroltællinger, der anvendes til at detaljejustere Østtællingens resultater på udvalgte snit. På denne måde kalibreres rutevalgsmodellen ved at sammenholde det talte passagertal på et snit med rutevalgsmodellens beregnede passagertal. Viser rutevalgsmodellen eksempelvis et for højt beregnet passagertal på snittet mellem Ryparken og Nørrebro, tillægges et antal "strafsekunder" i 13

14 rutevalgsmodellen så den simulerede rejsetid via denne rute bliver længere. Antallet af "strafsekunder" tilpasses så rutevalgsmodellens beregnede passagertal stemmer overens med det faktiske passagertal fra snittællingen. Strafsekunderne bruges således som et værktøj til at modellere passagerernes præferencer. Når rutevalgsmodellen er kørt bliver resultatet en database, hvor hver eneste registrerede rejse fremgår med afrejsestation, afrejsetidspunkt, ankomststation, ankomsttidspunkt, benyttede tog, rejserute, passerede stationer og eventuelle stationer, der er foretaget skift på. Denne tabel bruges efterfølgende til en lang række andre analyseformål. 14

15 Resultater og udviklingstendenser for Østtællingen En passager kan i løbet af sin rejse foretage et eller flere togskift, evt. mellem fjerntog og S-tog eller vice versa, og vil dermed have flere påstigninger på samme rejse. Denne skelnen er vigtig, særligt når der sammenlignes med andre trafikselskaber, der opgør deres passagertal anderledes. Afrejste er desuden et synonym for påbegyndte rejser, mens ankomne er et synonym for afsluttede rejser. Tabel 3: Passagerer der påbegyndte en rejse på en fjerntogsperron Tabel 4: Passagerer der påbegyndte en rejse på en S-tog perron Udviklingen i antallet af talte passagerer ved Østtællingen gennem de sidste fem år fremgår i tabel 3 og 4 herover. Fjern- & Regionaltog er i 2007 tilbage på 2005 niveau efter at have haft et særligt højt passagertal på tælledagen i Antallet af afrejsende fra en S-tog station er steget med ca. 1 pct. fra 2006 til 2007, en udvikling der spejler udviklingen fra 2005 til Fjern- og Regionaltog For Fjern- og Regionaltog var der på tælledagen 2007 færre afrejste passagerer end på tælledagen tællingen ender således for Fjern- og Regionaltog på index 93 ifht og index 103 i fht En del af forklaringen skal søges i driftsituationen på Fjern- og Regionaltogsnettet på tælledagen. (Se side 5) Stationerne på Kystbanen havde generelt et lavere antal afrejste passagerer på tælledagen 2007 end det foregående år. Antallet af afrejste fra Kystbanens stationer er samlet tilbage på 2005 niveau, dog med indbyrdes forskelle mellem de enkelte stationer. En lignende udvikling kan ses på den centrale strækning der også er tilbage på 2005 niveau efter at have haft et relativt højt antal afrejste i Også stationerne på Amager har oplevet et fald. Det gælder særligt Kbh s Lufthavn Kastrup. En stor del af forklaringen på dette fald kan findes i åbningen af Metroforbindelsen til Lufthavnen. Mange rejsende fra Lufthavnen til stationer på Metroens net vil med denne nye mulighed vælge Metroen frem for DSBs tog. Strækningen mellem København H og Fyn/Jylland havde på tælledagen 2007 et højere antal afrejste passagerer end de foregående år. Det skyldes 15

16 ikke mindst et væsentligt større antal passagerer der krydsede Storebælt med retning mod Sjælland. Med passagerer i tog med retning mod Sjælland endte dette snit på index 108 ifht Også Slagelse station havde væsentligt flere påstigere i 2007 og endte på index 118 ifht. tælledagen 2006 der dog var relativt lav. Strækningen Lejre-Kalundborg havde ligeledes et faldende antal påstigere ifht og lå generelt lavere end de foregående tre år. En del af forklaringen må søges i driftsituationen på tælledøgnet, hvor der var mange forsinkelser. Lille Syd har udviklet sig neutralt ifht. de foregående år, dog med indbyrdes variationer mellem de enkelte stationer. De omtalte aflysninger sidst på aftenen på tælledagen har således ikke haft stor effekt på det samlede antal afrejsende passagerer på denne strækning. S-tog For S-tog gælder, at Ringbanen har haft en kraftig passagerfremgang i forhold til Østtællingen 2006 således at strækningen samlet ender på indeks 150 ifht niveau. Desuden benyttes Ringbanens stationer hyppigere end de fleste andre stationer af omstigere. De passagerer der på denne måde benytter stationerne afspejles ikke i antallet af påstigere. Rådhuspladsen der førte til, at langt flere rejste fra København H og Vesterport. I 2007 er antallet af påstigere tæt på 2005-niveauet. Udviklingen på denne strækning må derfor tolkes som neutral. Hillerødstrækningen har et antal påstigende passagerer der svarer til tælledagen i På denne strækning er der ikke nævneværdig forskel i udviklingen på de forskellige stationer. Frederikssundsstrækningen er ligeledes meget tæt på 2006 niveauet, dog med væsentlige udsving på enkelte stationer. Tydeligst er et fald i afrejste passagerer fra Islev og en stigning fra Måløv og Malmparken. Køgestrækningen er neutral i forhold til 2006 tællingen, men der ses en væsentlig vækst på Sydhavn og Åmarken, samtidig med et fald på Sjælør og Karlslunde. En del af forklaringen på omflytningen mellem de tre førstnævnte er åbningen af Ny Ellebjerg Station der er skæringspunkt mellem Køgestrækningen og Ringbanen. Den centrale strækning havde i 2007 væsentligt færre påstigere end ved 2006-tællingen. Det skyldes at der i 2006 blev afholdt et arrangement på 16

17 Farumstrækningen viser samlet en vækst i antallet af påstigere på 11 pct. i forhold til Østtællingen Også fra 2005 til 2006 kunne der ses en vækst på Farumstrækningen. Strækningen står dog overfor væsentlige sporarbejder i sommeren og efteråret 2007, så det er sandsynligt at denne udvikling vil blive brudt. Figur 1: Antal afrejste på Østtællingsdøgnet Antal registrerede afrejste ved Østtællingen

18 Tabel 5: Antal afrejste fordelt på strækninger og stationer på samtlige stationer. Afrejste foreløbigt Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste resultat 2006 = Hellerup S Svanemøllen Nordhavn Østerport S Nørreport S Vesterport København H S Dybbølsbro Enghave Valby S Strækningen i alt Bernstorffsvej Gentofte Jægersborg Lyngby Sorgenfri Virum Holte Birkerød Allerød Hillerød Strækningen i alt Charlottenlund Ordrup Klampenborg S Strækningen i alt Ryparken Emdrup Dyssegård Vangede Kildebakke Buddinge Stengården Bagsværd Skovbrynet Hareskov Værløse Farum Strækningen i alt

19 Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = Langgade Peter Bangsvej Vanløse Jyllingevej Islev Husum Herlev Skovlunde Malmparken Ballerup Måløv Kildedal Veksø Stenløse Gl. Toftegård Ølstykke Frederikssund Strækningen i alt Hvidovre Rødovre Brøndbyøster Glostrup S Albertslund Tåstrup Høje Tåstrup S Strækningen i alt Sydhavn Sjælør Ellebjerg Åmarken Friheden Avedøre Brøndby Strand Vallensbæk Ishøj Hundige Greve Karlslunde Solrød Strand Jersie Ølby S Køge S Strækningen i alt

20 Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = Bispebjerg Nørrebro Fuglebakken Grøndal Flintholm KB Hallen Ålholm Danshøj Vigerslev Ny Ellebjerg Strækningen i alt Klampenborg F Skodsborg Vedbæk Rungsted Kyst Kokkedal Nivå Humlebæk Espergærde Snekkersten Helsingør Helsingør I Strækningen i alt Hellerup F Østerport F Nørreport F København H F Strækningen i alt Ørestad F Tårnby Kbh's lufthavn Kastrup Øresund Strækningen i alt Valby F Glostrup F Høje Tåstrup F Hedehusene Trekroner Roskilde Strækningen i alt

21 Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = Viby Sjælland Borup Ringsted Sorø Slagelse Korsør Storebælt (Nyborg/EuroNight/Lyntog til Odense) Strækningen i alt Glumsø Næstved Lundby Vordingborg Nørre-Alslev Eskilstrup Nykøbing Falster Rødby Færge F 152 Rødby Færge I Gedser Strækningen i alt Lejre Hvalsø Tølløse Vipperød Holbæk Regstrup Knabstrup Mørkøv Jyderup Svebølle Kalundborg Strækningen i alt

22 Stationer Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste Afrejste foreløbigt resultat 2006 = Gadstrup Havdrup Lille-Skensved Ølby F Køge F Herfølge Tureby Haslev Holme-Olstrup Næstved Nord Strækningen i alt S-tog i alt incl L.N Regional-/ Fjern i alt Østtællingen i alt I denne opgørelse er hver station kun placeret på én strækning. Stationer der reelt indgår på flere strækninger, eksempelvis Flintholm station der er lokaliseret på både Ringbanen og Frederikssundsstrækningen, er i tabel 6 alene placeret på Ringbanestrækningen. Ved sammenligning med andre strækningsopgørelser bør man være opmærksom på dette forhold. I tilfælde hvor en station betjenes af både S-tog og Fjerntog er der opgjort passagertal for hver type. Bemærk desuden, at Lille Nord ikke indgår i tællingen fra 2006 og frem. 22

23 Afrejste med S-tog ved Østtællingen

24 Afrejste med Fjerntog ved Østtællingen

25 Tabel 6 viser en opgørelse over rejser foretaget i snit hvor passageren rejser over de gamle amts- eller kommunegrænser samt over sø/havnesnittet i København. Tabel 6: Snittællinger mellem amt og kommune Østtælling 2007 Amtsoverskridende rejser Grænsesnit Fra station Til station Snittal Kbh.amt - Frederiksborg amt Holte Birkerød Kbh.amt - Frederiksborg amt Birkerød Holte Kbh.amt - Frederiksborg amt Værløse Farum Kbh.amt - Frederiksborg amt Farum Værløse Kbh.amt - Frederiksborg amt Veksø Kildedal Kbh.amt - Frederiksborg amt Kildedal Veksø Kbh.amt - Frederiksborg amt Vedbæk Rungsted Kyst Kbh.amt - Frederiksborg amt Rungsted Kyst Vedbæk Kbh.amt - Roskilde amt Ishøj Hundige Kbh.amt - Roskilde amt Hundige Ishøj Kbh.amt - Roskilde amt Trekroner Hedehusene Kbh.amt - Roskilde amt Hedehusene Trekroner Kbh. kommune - Kbh. amt Danshøj Hvidovre Kbh. kommune - Kbh. amt Hvidovre Danshøj Kbh. kommune - Kbh. amt Ny Ellebjerg Åmarken Kbh. kommune - Kbh. amt Åmarken Ny Ellebjerg Kbh. kommune - Kbh. amt Glostrup Valby Kbh. kommune - Kbh. amt Valby Glostrup Kbh. kommune - Kbh. amt Ørestad Tårnby Kbh. kommune - Kbh. amt Tårnby Ørestad Kbh. kommune - Kbh. amt Hellerup Bernstorffsvej Kbh. kommune - Kbh. amt Bernstorffsvej Hellerup Kbh. kommune - Kbh. amt Hellerup Charlottenlund Kbh. kommune - Kbh. amt Charlottenlund Hellerup

26 Kbh. kommune - Kbh. amt Emdrup Dyssegård Kbh. kommune - Kbh. amt Dyssegård Emdrup Kbh. kommune - Kbh. amt Husum Herlev Kbh. kommune - Kbh. amt Herlev Husum Søring - havnesnittet Hellerup Klampenborg Søring - havnesnittet Klampenborg Hellerup Søring - havnesnittet København H Dybbølsbro Søring - havnesnittet Dybbølsbro København H Søring - havnesnittet Østerport Nordhavn Søring - havnesnittet Nordhavn Østerport Søring - havnesnittet Valby København H Søring - havnesnittet København H Valby Søring - havnesnittet København H Ørestad Søring - havnesnittet Ørestad København H Søring - havnesnittet Østerport Hellerup Søring - havnesnittet Hellerup Østerport Ud af Hovedstadsområdet Ringsted Borup Ud af Hovedstadsområdet Borup Ringsted Ud af Hovedstadsområdet Hvalsø Tølløse Ud af Hovedstadsområdet Tølløse Hvalsø Ud af Hovedstadsområdet Tureby Haslev 856 Ud af Hovedstadsområdet Haslev Tureby

27 Afrejsemønster fordelt på timeintervaller Figur 3 og 4 viser hvordan passagerernes afrejser fordeler sig over tælledøgnets 24 timer. Figur 3: Afrejste pr. timeinterval Afrejste passagerer på Østtællingsdøgnet - timeintervaller Figur 4: Andel af døgnets afrejste pr. timeinterval 14,0 12,0 10,0 Andel af døgnets samtlige afrejste pr. timeinterval Østtællingen ,0 6,0 4,0 2,0 0,

28 Af figur 3 fremgår det, at den generelle vækst i passagertallet fra fordeler sig over stort set hele døgnet. Figur 4 viser hvor stor en andel af alle døgnets rejser, der påbegyndes i hvert timeinterval. Der er forventeligt ikke de store udsving fra år til år. Der kan dog ses en svag tendens til, at morgenmyldretidsrejserne foretages tidligere, mens en større andel af døgnets rejser foretages i tidsrummet Samtidigt ses en lille stigning i andelen af rejser, der påbegyndes i tidsrummet Derimod ses et fald i andelen af rejser der foretages i perioden mellem 09:20 og 15:20. I tolkningen af alle ovenstående figurer er det vigtigt at holde sig Østtællingens begrænsninger for øje. Disse er yderligere beskrevet på side 5. Det skal desuden understreges, at de yderste tidsbånd indeholder meget få observationer, og at variationerne i disse fra år til år ikke bør tillægges væsentlig betydning. 28

29 Snitbelastninger En anden interessant fremstilling af Østtællingens resultater er det snitbaserede passagertal. Snittallet fortæller, hvor mange passagerer der sidder i toget i et givent snit. Som tidligere nævnt defineres et snit ved den retningsbestemte strækning mellem to stationer. Figur 5 herunder viser antal passagerer i begge retninger for strækningen mellem to stationer på tælledøgnet. Figur 5: Snitbaseret passagertal for Østtællingen 2007 Af figur 5 fremgår tydeligt, at citystrækningen er langt den mest belastede. Det tungest belastede snit er mellem Nørreport og Østerport stationer, hvor der dagligt passerer ca passagerer. Det ses også tydeligt, at antallet af passagerer falder, jo længere ud af fingrene togene når. 29

30 De største - og de mindste Tabel 7: Antal afrejste og ankomne passager for de 20 største og de 5 mindste stationer Afrejste Station S-tog Fjerntog & ankomne 1 Nørreport København H Østerport Roskilde Valby Lyngby Vesterport Hellerup Høje Taastrup Kbh.s Lufthavn Kastrup Glostrup Nordhavn Hillerød Svanemøllen Vanløse Ballerup Nørrebro Flintholm Albertslund Dybbølsbro Regstrup Tureby Knabstrup Rødby Færge Holme-Olstrup Gedser 6 6 Det fremgår at Nørreport og Københavns Hovedbanegård er de to suverænt største stationer. To Ringbanestationer er nye i top 20 i Det er Nørrebro og Flintholm der dermed har fortrængt Ishøj og Helsingør fra listen. Skovbrynet og Kildedal stationer fremgår ikke af tabellen, men var de mindste S- tog stationer ved Østtællingen 2007 med henholdsvis 477 og 524 afrejste og ankomne. 30

31 Transportarbejde og gennemsnitlig rejselængde. Transportarbejdet er et udtryk for hvor langt passagererne tilsammen blev transporteret og udtrykkes i personkilometer. To personer der rejser hhv. 2 og 3 kilometer giver således et transportarbejde på = 5 personkilometer. Transportarbejdet for S-tog på Østtællingsdøgnet 2006 udgjorde 3,950 mio. personkilometer. Tabel 8: Transportarbejde for S-tog på Østtællingsdøgnet ( er inkl. Lille Nord banen) ,075 mio. pkm. 4,155 mio. pkm. 4,067 mio. pkm. 4,107 mio. pkm. 3,950 mio. pkm. Niveauet for det samlede transportarbejde er således lidt lavere end de foregående år. I 2007 registreredes rejser med S-tog. Dermed bliver den gennemsnitlige rejselængde for rejser med S-tog 11,73 kilometer. Det er lidt lavere end de to foregående år. I 2006 var tallet 12,27 km. og i 2005 var det 12,57 km. En væsentlig forklaringsfaktor er væksten i antallet af rejser på Ringbanen. Rejser på denne strækning er typisk væsentligt kortere end rejser på resten af nettet. Tabel 9: Antal rejser med hhv. S-tog og Fjerntog 2007 S-tog Fjern- og Regionaltog

32 Bilag Bilag 1: Rutevalgsmodel for Østtælling 2006 Rutevalgsmodellen beregner passagernes valg af tog på Østtællingsdagen. Det gøres ud fra Østtællingens oplysninger om passagerernes påstignings- og afstigningsstation og påstignings- og afstigningstidspunkt kombineret med den aktuelle køreplan på østtællingsdagen. På strækninger, hvor passagerer kan vælge at foretage rejsen med enten regionaltog eller S-tog beregner rutevalgsmodellen passagerernes fordeling mellem togsystemer ud fra køreplanen kombineret med oplysninger om, hvilke perroner tællekortene er udleveret fra og indsamlet på. Rutevalgsmodellen beregner også, om passagerer kører via København H eller Ringbanen. Rutevalgsmodellen er opstillet i EMME/2 Parameterværdier Turfordelingsalgoritmen og de parameterværdier, der anvendes i EMME/2, er første gang anvendt i forbindelse med Østtællingen Parametrene er fastlagt i et samarbejde mellem COWI og DSB S-tog. Beregningsgangen er godkendt som grundlag for indtægtsdelingen. Turfordelingen bestemmes ud fra den generaliserede rejseomkostning. Den generaliserede rejseomkostning består af en vægtet sum af rejsetidskomponenterne: rejsetid i toget, gangtid ved skift og skiftestraf. Passagererne vælger den forbindelse, som har den mindste generaliserede rejseomkostning. I rutevalgsmodellen gennemføres en kalibrering, så resultaterne kommer til at ligge så tæt op ad de kontrolsnittællinger, der er gennemført på udvalgte S- togstrækninger på samme dag som Østtællingen. Disse snittællinger anvendes dels til at vurdere antallet af passagerer på Ringbanen, dels til at vurdere fordelingen mellem S-tog og regionaltog på parallelstrækninger. I 2006 er kontrol snittællingerne foretaget på Nørreport S-togs perron mod city (Vesterport), Valby S-togs perron mod city (Enghave) og Bispebjerg i begge retninger. Parameterværdien for rejsetid i tog er sat til 1, og de øvrige rejsetidskomponenter er vurderet i forhold hertil. 32

33 For gangtid anvendes en vægt på 3, og da der er indlagt 3 minutters gangtid ved skift mellem S-tog og passagertog, bliver hver gangstrækning tillagt en tid svarende til 9 rejsetidsminutter. Ved skift mellem tog anvendes som standard en skiftestraf på 36 sekunder på alle stationer. Hertil kommer ventetid ved skift som vægtes med 1. Justering af parameterværdier ved kalibrering Ved kalibrering viste det sig hensigtsmæssigt at justere rejseomkostningen på Ringbanen. For alle snit på Ringbanen mellem Ny Ellebjerg og Ryparken er tillagt et minut og 12 sekunders straftid, og mellem Ryparken og Hellerup er tillagt et minut og 24 sekunders straftid. Med en forhøjet rejseomkostning på Ringbanen er der færre passagerer i rutevalgsmodellen, der vælger at tage via Ringbanen frem for via København. Med ovenstående ændringer i parameterværdier stemmer resultaterne bedst overens med kontrolsnittællingerne. Ved rutevalgskørsel uden kalibrering, dvs. med standard parameterværdier som beskrevet ovenfor, er afvigelsen i kontrolsnit ved Bispebjerg på passagerer, svarende til 25 % af passagertallet i disse snit. Ved rutevalgskørsel efter kalibrering er afvigelsen i kontrolsnit ved Bispebjerg på -123 passagerer, svarende til -1 % af passagertallet i snittet. Det er valgt ikke at kalibrere yderligere. Resultater i kontrolsnit ved Nørreport og Valby afviger efter kalibrering samlet med -2 % fra kontroltællingerne, hvilket svarer til passagerer i disse snit. Uden kalibrering afviger disse kontrolsnit samlet med -6 % fra kontroltællingerne. Kalibreringen har altså også forbedret overensstemmelsen for kontrolsnit ved Nørreport og Valby. En afvigelse på 2 % er acceptabelt. 33

34 Bilag 2: Nørreport overtælling Fra og med Østtællingen 2004 er der blevet foretaget en korrektion af tælleresultatet for transfertunellen mellem Metro og S-togperron under Nørreport Station. Der foreligger to tidligere notater der behandler valget af metode og aftale med Model- og Tællegruppen. Disse notater kan læses på følgende sti: G:\Oesttaelling-Personalestyring\2006\Dokumentation, eller fremsendes ved henvendelse til Østtællingssekretariatet. I efterbehandlingen for 2006 benyttes den samme metode. Der er to grupper af rejser der skal korrigeres hhv. ankommende og afrejsende. Ankommende Under Østtællingen 2006 blev der udleveret kort i transfertunnellen fordelt på S-tog kort og Passagertog kort. ØSS tællestangssystem har talt passagerer på samme sted, hvilket giver en forskel på Herfra skal trækkes de nægtere der er registreret på de to tælleposter i transfertunellen. Der er registreret 313 nægtere på tællepost 1006 trappen til fjerntog perronen, og nægtere på tællepost trappen til S-tog perronen. Det giver en totalregistrering af nægtere på Antallet af ikke-registrerede gennemgange i transfertunnellen er således = Disse skal efterfølgende fordeles på de tre grupper: Gennemgang til gadeplan Vidererejse med passagertog Vidererejse med S-tog Det antages at de der passerer transfertunnellen fra metro rejser efter samme mønster som resten af passagererne på Nørreport Station. Af alle kort udleveret til S-tog på Nørreport er 11,3 pct. udleveret til passagerer der også afleverer deres kort på Nørreport Station. Det må forventes at hovedparten af disse bruger S- tog perronen som passage til metroen. De tilsvarende tal for passagertog er 2,4 pct. Fordelingen mellem S-togs rejsende og Passagertogsrejsende i transfertunellen er hhv. 0,88 til S-tog og 0,12 til passagertog. De ikke-registrerede personer i transfertunellen må forventes at fordele sig efter samme mønster hvorved 1276 passerer til S-tog perronen imens 174 går mod passagertogsperronen. Kun ,3 = 88,7 pct. af de der har fået udleveret et S-tog tællerkort rejser reelt videre. Resten fortsætter til gadeplan. Således rejser 1131 videre med S-tog og tillægges derfor som smuttere. Efter samme princip antages at 100 2,4 = 97,6 pct. af de der har fået udleveret et fjerntog tællekort rejser videre. De udgør 170 rejsende der skal tillægges som smuttere. Total tillægges derfor = 1301 rejsende som smuttere på Nørreport Station og indgår dermed i opregningen. 34

35 Gennemgang til gadeplan: 318 Vidererejse med passagertog: 170 Vidererejse med S-tog: 1131 Det bør for god ordens skyld nævnes, at der i 2004 blev gennemført en analyse på baggrund af data fra Østtællingen 2003 for at afdække denne fordeling. Denne analyse nåede til det resultat, at 76,6 pct. af de rejsende der ankommer gennem transfertunellen rejser videre imens resten fortsætter til gadeniveau. Udviklingen på Nørreport taget i betragtning er det dog valgt at benytte den her ovenfor beskrevne metode, idet tallene fra 2003 næppe modsvarer situationen som den er i dag hvor antallet at rejsende med Metro er væsentligt højere. Afrejsende Når en passager afrejser fra Nørreport med S-tog eller fjerntog registreres den rejsende pr. adgangsvej (tællepost). Problemet er, at forholdsvis mange metroafrejsende (den ubekendte er hvor mange) benytter DSBs adgangsveje på Nørreport station, især adgangsvejen mellem kioskerne til at rejse med metroen. Ved denne gennemgang udleveres et tællekort, enten for P-tog eller S-tog, afhængig af hvilken nedgang der benyttes. (Det er ikke praktisk muligt, at spørge hver kunde hvilket tog der skal benyttes!) Ved nedgang til metro (tunnelkrydset), hvor der er placeret en tællepost med tællere, bliver disse gennemgangspassagerer dog opfordret til at aflevere fejlagtigt udleverede kort. De der afleverer kortet kan senere sorteres fra uden problemer under efterbehandlingen, som rejsende der både er afrejst og ankommet på Nørreport. Problemet er, at passagen i tunnelkrydset til Metro er meget smal, og der er mange passagerer der benytter denne nedgang med måske kun et halvt minut til togafgang, og at disse passagerer ikke har tid til at stoppe op og aflevere kortet. I andre tilfælde når tælleren ikke at komme med opfordringen grundet travlheden. Der er altså en gruppe metrobrugere, som ikke afleverer det kort, de fik udleveret. De der ikke afleverer kortet bliver således registreret som afrejste fra S-tog eller P-tog men ikke ankomne og opregnes efterfølgende fejlagtigt ud fra en metode, som er beskrevet i Østtællingsrapport Problemet er, at man ikke kan sondre mellem passagerer, der reelt har afrejst fra Nørreport S-tog eller P-tog, og som ikke får afleveret et tællekort ved ankomst, og passagerer der reelt har afrejst fra Metro (men altså registreret afrejst fra S-tog eller P-tog), hvis ikke disse kort afleveres. På Nørreport er der fejlregistreret et antal afrejste, som senere er opregnet til ankomne på andre stationer. Hvis man finder den opregnede mængde for hele Østtællingen (eksklusiv Nørreport, idet denne forstyrrer billedet ), subtraheret den opregnede mængde for Nørreport, vil den divergerende mængde kunne antages at være den fejlagtigt opregnede mængde. Den mængde kan subtraheres fra afrejsende: 35

36 De opregnede mængder 4 fordeles nedenfor og kan ses ved at sammenholde udleverede kort og afleverede kort: Dette problem har været behandlet i både 2004 og Beregningerne herunder viser dog, at der ikke er belæg for at foretage en korrektion af Østtællingen 2006, idet der ikke forekommer relativt flere vinke farvel registreringer på Nørreport end for Østtællingen total uden Nørreport. 4 Bemærk at alle tal er efterbehandlingstal før total opregning samt rutevalg, hvorfor der forskelle mellem disse og de endelige. 36

37 Kort udleveret 2006 Kort indsamlet Opregnet mængde ankommende i antal Opregnet mængde ankommende i pct. Østtælling ,9 Østtælling ekskl. Nørreport ,0 Nørreport i alt ,5 Østtællling nægtere/smuttere ,2 Østtælling eksl. Nørreport nægtere/smuttere ,1 Nørreport nægtere/smuttere ,1 Der er ikke i 2006 nogen tendens til at der opregnes relativt flere rejser med afrejse fra Nørreport St. end gennemsnitligt for de andre stationer der indgår i Østtællingen. Kort udleveret 2005 Kort indsamlet Opregnet mængde ankommende i antal Opregnet mængde ankommende i pct. Østtælling ,2 Østtælling ekskl. Nørreport ,3 Nørreport i alt ,0 Østtællling nægtere/smuttere ,1 Østtælling eksl. Nørreport nægtere/smuttere ,1 Nørreport nægtere/smuttere ,8 Der er altså opregnet 5685 passagerer, svarende til 13 pct, mens der kun burde have været opregnet 5331 passagerer svarende til 12.2 pct. Dvs. der er opregnet 354 for mange svarende til den mængde der skal subtraheres fra afrejste. Disse fordeles ud fra nøglen 83,7 pct. (S-tog) = 296; 16,3 (Ptog) = 58. de 354 passagerer relateres alene til et rent DSB tal. 37

38 Bilag 3: Oversigt over problematikker og fejlretningsprocedurer for Østtællingen 2007 Overtælling i transfertunellen under Nørreport Station Grundet usikkerhed om nøjagtigheden af tællingen under Nørreport Station foretages der sammenligning mellem Østtællingens resultater og data fra ØSStællingerne for tælledøgnet. Det gav anledning til rettelser som fremgår af bilag 2. Aflysninger på Lille Syd Tællestederne på strækningen Lille Syd (Næstved-Køge-Roskilde) var om aftenen d. 8. november præget af aflysninger og delaflysninger af flere tog. Tællingen af disse afgange foregik planmæssigt som tælling i selve toget, men grundet at tællerne "strandede" på Roskilde Station blev enkelte afgange ikke talt. Der er meget få rejsende på denne strækning på dette tidspunkt af døgnet, hvorfor de manglende tællinger heller ikke har haft væsentlig indflydelse på det samlede resultat. På strækningen. Lille Skensved Der er ikke blevet registreret indsamlede kort (ankomne rejser) på Lille Skensved i løbet af hele tælledøgnet. Det er ikke muligt at rekonstruere antallet af ankomne i efterbehandlingen og der er derfor i databasen og i de tilhørende bilag ikke registreret ankommende på Lille Skensved. Lille-Skensved havde i ankommende. Det er sandsynligt at stationen har haft et lignende antal ankomne i Skovbrynet Tællingen på Skovbrynet Station blev afbrudt klokken 22:00 som følge af mangel på tællere. Der er meget få afrejsende efter 22:00 på Skovbrynet Station. Baseret på tællingen fra 2005 vurderes antallet af ikke talte at være under 10. KB Hallen KB Hallen Station betjener KB Hallen hvor der på tælledagen var et arrangement. Det har resulteret i et relativt højt antal passagerer med afrejse fra denne station. Ølby F/Ølby S-tog Det er sandsynligt, at der har været en mindre fejltælling på Ølby station der kommer til udtryk ved, at der er færre afrejste med Fjerntog end det kunne forventes. Samtidig er der flere afrejste med S-tog fra Ølby end forventeligt. Denne type fejl sker typisk, hvor tællekort fra det ene tællested er blevet udleveret på det andet. I dette tilfælde er det altså sandsynligt, at rejsende med fjerntog er blevet registreret som rejsende med S-tog. Se i øvrigt tabel 5 i østtællingsrapporten. Østerport Station På tælledagen blev der afholdt UEFA-Cup fodboldkamp i Parken, hvilket gav anledning til ekstra rejsende på Østerport station for både S-tog og Fjerntog. 38

39 Disse rejsende befinder sig primært i tidsrummet 19:00 23:00 Uddeling af valgmateriale På en række stationer blev der på tælledagen uddelt valgmateriale i forbindelse med Folketingsvalget. Det betød at mange passagerer antog at også tællekortene var valgmateriale og at flere derfor afslog at modtage tællekort. Det er ikke muligt at give en vurdering af omfanget, men det er foregået på flere stationer. De passagerer der ikke har ønsket at modtage tællekort bliver dog stadig registreret i kategorien nægtere. I gruppen nægtere kendes afrejsestation og afrejsetidspunkt, imens ankomstoplysningerne er ukendte. Disse rejser opregnes efter samme fordeling som de rejser hvor alle oplysninger er kendt. S-tog og fjerntog på kombistationer På nogle af kombistationerne, stationer der betjenes af både S-tog og P-tog, har der i enkelte tilfælde ikke været skelnet mellem kort fra hhv. S-tog og P-tog. Eksempelvis et kort fra København H S-tog der har været uddelt på en København H Fjerntog perron. Problematikken er tilbagevendende hvert år og altså ikke specifik for Langt størstedelen af disse fejl kan spores, idet der ikke vil være overensstemmelse mellem kontrolkort og registreringskort. I disse tilfælde vil det være oplysningerne på kontrolkortet der lægges til grund for viderebehandlingen, med mindre billedfilerne kan sandsynliggøre at det er oplysningerne på registreringskortet der er korrekte. Ankomne men ikke udleverede tællekort Der oprettes manuelt registreringskort i tabellen Hoved_Udleverede_temp2 der sikrer udrulning af alle indsamlede kort. Udleverede men ikke ankomne kort Må betragtes som mistede og opregnes derfor efter de beskrevne procedurer. Ankomne men ikke udleverede registreringskort Grundet udrulningsprogrammets set-up optræder ingen registreringskort som udleverede til trods for at dette kan forekomme. I disse tilfælde indsættes de pågældende kortnumre manuelt i tabellen Kortnumre og indgår således i datamaterialet. Kort der er ankommet før de er afrejst. Det vurderes på baggrund af udleverings- og ankomsttidsbånd for andre kort i samme kortserie om fejlen findes i udleveringstidsbåndet eller i ankomsttidsbåndet og det relevante tidsbånd rettes efterfølgende og kortene indgår herefter i datagrundlaget. Kort der afrejser og ankommer på samme station Der er tale om to typer: 39

40 a) Afrejse og ankomst i samme eller på hinanden følgende tidsbånd. Det vil typisk være ledsagere eller fejlafleverede kort der således ikke repræsenterer en rejse. Disse slettes og indgår ikke i datamaterialet. b) Afrejse og ankomst i tidsbånd med støre interval. Her der typisk tale om en returrejse hvor kortet først afleveres ved returneringen til afgangsstationen. De repræsenterer således to rejser og kan derfor ikke opregnes korrekt og må betragtes som en undertælling. 40

41 Smuttere Smuttere dækker over den tælleansvarliges vurdering af antallet af rejsende der hverken har fået udleveret tællekort eller er blevet registreret som nægtere. Antallet fremgår af stationsrapporten for den enkelte station. Smuttere indtastes fra stationsrapporterne i tabellen Smuttere. Af de tælleansvarliges beskrivelser af baggrunden for at der er smuttere fremgår det, at man ikke nødvendigvis skelner mellem smuttere og nægtere og meget høje antal smuttere bliver derfor kontrolleret og justeret. Antallet af smuttere er i Det er et relativt lavt antal smuttere. Nægtere Der var i nægtere. Der er tale om ca. 27 pct. flere nægtere end Der er desuden registreret lidt færre rejser i 2007 end i Den primære årsag til det høje antal nægtere er uddelingen af valgmateriale på tælledagen. Se i øvrigt ovenstående. 41