Tilslutnings- og nedsivningstilladelse for overfladevand fra Godsbanearealet, Aalborg

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Tilslutnings- og nedsivningstilladelse for overfladevand fra Godsbanearealet, Aalborg Kommune, ByMiljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Grundejerforeningen Godsbanearealet c/o DSB Ejendomsudvikling Telegade Taastrup Att.: Morten Anker Bendtsen Tilslutnings- og nedsivningstilladelse for overfladevand fra Godsbanearealet, Aalborg ByMiljø, MEF Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby miljoe@aalborg.dk Indholdsfortegnelse: 1 KOMMUNENS TILLADELSE OG VILKÅR TILLADELSE VILKÅR FOR TILLADELSEN KLAGEVEJLEDNING GRUNDLAGET FOR KOMMUNENS AFGØRELSE LOVGRUNDLAG PARTSHØRING BESKRIVELSE AF SAGEN... 6 ANVENDELSE AF ÅPARKEN SOM OVERSVØMMELSESAREAL AALBORG KOMMUNES BEMÆRKNINGER ÅBNINGEN AF ØSTERÅ Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: HBO EAN nr.: Åbningstider: Mandag - onsdag Torsdag Fredag Send så vidt muligt elektronisk post til Aalborg Kommune Kopi af tilladelsen er sendt til: NIRAS A/S att. Jan Ingemann Iversen JII@niras.dk Internt i Aalborg Kommune; MEF-intern@aalborg.dk, Annie Løve gaard ALL@aalborgforsyning.dk, park.natur@aalborg.dk, Karin Hvid Højlund karin.hoejlund@aalborg.dk, Tom Myrup Frydkjær Nielsen tom.nielsen@aalborg.dk

2 1 Kommunens tilladelse og vilkår 1.1 Tilladelse Aalborg Kommune har den 23. marts 2012 modtaget en ansøgning fra NI- RAS der på vegne af Grundejerforeningen Godsbanearealet søger om tilladelse til tilslutning samt nedsivning af overfladevand fra et areal på ca. 7 ha til det offentlige kloaksystem. Udledningen sker via udløb U til Vestre Landgrøft, der er en del af Østerå vandsystem. Området udgør første etape af Godsbanearealet der i alt ca. 19 ha stort. I medfør af miljøbeskyttelsesloven 28 meddeler Aalborg Kommune, Miljø hermed Spildevandslavet Godsbanearealet tilladelse til tilslutning af overfladevand af fra første etape af Godsbanearealet i Aalborg - matr. nr. 1410a, 1410i, 1410m, 1410n, 1410o, 1410p, 1410q, 1410r, 1410s, 1410t, 1410v Aalborg Bygrunde., & 157b Aalborg Markjorde 1. Nedenstående er det vist, hvilket område de ovennævnte matrikler omfatter. Figur 1: Viser afgrænsningen af første etape af Godsbanearealet (tv) og placeringen af hhv. Jernbaneparken og Åparken (tv). Denne tilslutningstilladelse omfatter ligeledes: Tilladelse til infiltrationsbassiner/nedsivning/overfladevandssystemet Tilladelse til rensebassin Tilladelse til midlertidigt bassin Tilladelse til midlertidig anvendelse af Åparken som oversvømmelsesareal 1 I forbindelse med udstykning og salg af de sidste byggefelter kan der komme flere matr. nr. til, da matr. nr. 1410i bliver udstykket. 2/11

3 1.2 Vilkår for tilladelsen Tilladelsen meddeles på baggrund af oplysninger angivet i indsendt ansøgning samt supplerende materiale. Tilladelsen meddeles på nedenstående vilkår. Generelt a) Tilladelsen er gældende fra dags dato. b) Udledningen af overfladevand fra området til kloakken må ikke overstige 1 l/s/ha. c) Der skal senest 1 år efter datoen for denne tilladelse foreligge fyldestgørende og godkendte vedtægter for Spildevandslavet Godsbanearealet omfattende alle de af tilladelsen berørte matrikler, og kopi af disse vedtægter skal være fremsendt til Aalborg Kommune, Miljø. d) I vedtægterne for spildevandslavet skal der entydigt angives, hvem der er partsejere og hvem der tegner lavet. e) Spildevandslavet Godsbanearealet er ansvarlig for drift og vedligehold af overfladevandsystemet. f) Spildevandslavet Godsbanearealet udarbejder en vedligeholdelses- og driftsplan for overfladeafvandingen på området. Vedligeholdelsesplanen skal indeholde instrukser/informationer om hvordan området rengøres efter en evt. oversvømmelse/ekstremhændelse. Vedligeholdelsesplanen skal sendes til godkendelse hos Aalborg Kommune, Miljø, og skal foreligge indenfor et år efter datoen for denne tilladelse. g) Der må ikke udledes sand og slam, der giver anledning til aflejringer i spildevandsselskabets ledninger og/eller vandområderne. h) Hvis afledningen af overfladevand ændres i forhold til det oplyste, skal det forinden meddeles til Aalborg Kommune, som tager stilling til, om ændringen kræver revision af tilladelsen. Kanaler/regnbede/omfangsdræn i) Kanalerne og regnbedene skal vedligeholdes for at deres funktion (og dermed indirekte overfladevandssystemets funktion) opretholdes. Dette kan indgå i den generelle vedligeholdelsesplan, se pkt. e. j) Omfangsdrænene skal placeres i en dybde således, at de ikke fungerer som en permanent grundvandssænkning i området. En permanent grundvandssænkning kræver en særskilt tilladelse. Bassiner k) Spildevandslavet Godsbanearealet udarbejder en drift og vedligeholdelsesplan for bassiner (kan indgå i den generelle vedligeholdelsesplan, se pkt. e). 3/11

4 l) Der skal etableres et rensebassin med permanent vandspejl inden udledning til offentlig kloak, som skal sikre neddrosling og rensning af de udledte vandmængder. m) Rensebassin skal være forsynet med manual lukke, således at der ved uheld kan lukkes for udløb fra bassinet. n) Rensebassinet skal anlægges med dykket afløb. o) Der skal etableres sandfang ved indløb til bassinet, for at minimere oprensning. Oversvømmelsesarealer: p) Anlægget må ikke give anledning til gener i form af afstrømninger af overfladevandet til fællesarealer, nabobeboelser indenfor bebyggelsen eller til naboejendomme udenfor området. q) Der må kun ledes vand til anlæggene fra de i ansøgningen anførte tagog overfladearealer. 2 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, Grundejerforeningen Godsbanearealet, Embedslægerne Nordjylland, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Fiskeriforening. Klageberettigede er desuden: - Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. - Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. - Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. En eventuel klage sendes til Aalborg Kommune, Miljø- & Energiforvaltningen, Miljø, der herefter indtaster klagen og sagens øvrige akter i Natur- og Miljø- 4/11

5 klagenævnets klageportal. Klagen skal være modtaget senest den 3. december 2014 inden kontortids ophør. Klagen kan også indgives ved brug af Klageportalen på eller Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klageren modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Aalborg Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol jf. 101 i Miljøbeskyttelsesloven. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, eller en eventuel klage er afgjort. Tilladelsen vil blive meddelt ved offentlig annoncering den 5. november Grundlaget for Kommunens afgørelse 3.1 Lovgrundlag Sagen er behandlet i henhold til: 19 i lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448, dateret 11. december 2007, om spildevandstilladelser mv. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 5/11

6 3.2 Partshøring Tilladelsen har været i høring hos Kloak A/S, Spildevandsplansmyndigheden samt Park & Natur. Kloak A/S bemærker, at byggemodneren har overholdt krav om forsinkelse af overfladevand til 1 l/s/ha via vandløbsbremse inden afledning til selskabets regnvandssystem. Grundvandsmyndigheden har ingen bemærkninger til tilladelsen. Spildevandsplanmyndigheden bemærker, at det er Spildevandslavet, der har ansvaret for at udarbejde og indsende en drifts- og vedligeholdelsesplan for området. 3.3 Beskrivelse af sagen Aalborg Kommune, Miljø har den 23. marts 2012 modtaget en ansøgning om tilladelse til tilslutning af overfladevand fra Godsbanearealet til den offentlige regnvandskloak. Baggrund Det er flere år siden at der har kørt godstog på Aalborg Godsbaneareal. Arealerne har været udlejet ad hoc til formål som parkering, kontor, lager mv. Igennem de senere år har der været tænkt over, hvad Godsbanearealet eventuelt kunne anvendes til. Med grundlag i en ide fra Stigsborggruppen om at skabe et campusområde på det gamle godsbaneareal igangsatte DSB Ejendomsudvikling A/S og Aalborg Kommune et parallelopdrag med henblik på at omdanne Godsbanearealet til et nyt byområde. Opdraget blev vundet af Polyform. Den overordnede vision er at omdanne Godsbanearealet til en nutidig grøn og bæredygtig bydel i Aalborg, hvor overfladevandet anvendes rekreativt. Ideen med området er at håndtere regnvandet på overfladen i forhold til traditionelt at etablere et regnvandssystem i kloakledninger under jorden. Overfladevandssystemet generelt Overfladevandssystemet er opbygget af en række kanaler, der i byrummet er placeret langs bygningernes facader, hvori overfladevandet fra tage samt befæstede arealer strømmer til. Derudover består systemet i byrummet af grønne tage og regnbede. Kanalerne er forbundet og transporterer vandet fra byrummet ud til parkområdet (Jernbaneparken se fig. 1), hvor forsinkelsesbassiner er placeret. Hovedparten af bassinerne har en anden funktion i tørvejr og består af en blanding af parkarealer og boldbaner. 6/11

7 Figur 2: Viser placeringen af bassiner, regnbede og kanaler Tagene i området bliver udført som grønne tage, som giver området en grøn profil samt er med til at begrænse afstrømningen fra tagfladerne til systemet. Tagene kan absorbere en vis mængde regn, som vil fordampe. Tagene vurderes til at kunne tilbageholde hvad der svarer til omkring 4 mm regn inden afstrømning fra tagene starter. Hovedtransporten for overfladevandet skal foregå i overfladenære kanaler, der løber langs bygningernes facader og forbinder byrummet med parken. Kanalerne i byområdet har generelt en bundbredde på 20 cm og stigende dybde ud mod parkområdet pga. områdets flade terræn. Kanalerne i parkområdet har en bundbredde på 30 cm. Der er 8 regnbede fordelt i byrummet. Regnbedene har en todelt funktion, da de fungerer som små bassiner samt overløb fra byområdet ved kraftig regn. Bunden af bedet ligger under bunden af kanalerne, og vandet fra små regnhændelser kan opsamles her. De 8 regnbede har tilsammen et volumen på ca. 85m 3. Ved kraftig regn fungerer regnbedene som trykaflastning og overløb for kanalerne, hvor overløbene er koblet på tømmeledningen. Der er ingen nedsivning fra regnbedene, da de anlægges med fast bund. I Jernbaneparken anvendes parkarealerne som magasineringsvolumen i tilfælde af store regnvandsmængder. Parkarealerne vil blive oversvømmet efter en fastlagt rækkefølge. Ved store regnhændelser vil der forekomme opstuvning samt nedsivning fra arealerne i Jernbaneparken. Kanalerne i parken, samt bassinerne, er forbundet til en tømmeledning, som transporterer vandet ned til et rensebassin med permanent vandspejl, som i den sydlige ende af området kobles på den offentlige regnvandskloak. Den offentlige regnvandskloak har udløb til Vestre Landgrøft der er en del af Østerå vandsystem. 7/11

8 Systemets udformning (dimensionering) Lokalplan foreskriver en separatkloakering af de fælleskloakerede områder på Godsbanearealet, hvilket skal opdateres i gældende spildevandsplan ved en forestående revision. Afledningsforholdene på Godsbanearealet ændres fra uforsinket afledning ved alle regnhændelser til en forsinkelse af regnvandet til 1 l/s/ha. NIRAS har lavet et overslag på de forhold der ændres. Ved kraftige regnhændelser udledes 1000 l/s til den offentlige kloak i Jyllandsgade (fælleskloak) og 290 l/s til den offentlige kloak ved Hjulmagervej (regnvandskloak med udledning til Vestre Landgrøft). Fremtidigt vil der fra Godsbanearealet ved regnhændelser med en gentagelsesperiode på under 5 år, blive afledt 19 l/s svarende til et oplandsareal på ca. 19 ha. De 19 l/s omfatter hele Godsbanearealet, hvor der fra den første etape vil blive afledt 7 l/s svarende til, at oplandsarealet for denne etape er ca. 7 ha. I ansøgningen angives der, at forsinkelsen af overfladevandet opnås gennem en vandbremse - Mosbaek CE/V centrifugalbremse. Den vil blive reguleret således, at droslingen er tilpasset det tilsluttede areal hvilket vil sige, at der ved den første etape af Godsbanearealet vil blive droslet til 7 l/s (svarende til 1 l/s/ha). Den fremtidige belastning af den offentlige kloak fra Godsbanearealet vil dermed blive væsentlig forbedret med en reduktion i sekundvandmængden (ved regnhændelser med en gentagelsesperiode på under 5 år) på ca l/s, for hele Godsbanearealet. NIRAS påpeger i deres ansøgning, at ændringen fra fælles til separatkloakering samt forsinkelsen og rensning af overfladevandet vil have en miljømæssig effekt, idet aflastningen fra overløbsbygværk G vil blive reduceret. Idet detailsystemet i kloakopland er integreret med det afskærende system (transportsystem) i Jyllandsgade, vil ændringen af kloakeringsforholdene og forsinkelsen af overfladevandet medføre et reduceret stuvningsniveau på flere strækninger i kloakopland Bassinvolumenet på Godsbanearealet er dimensioneret efter en gentagelsesperiode på 5 år (n = 1/5). Derudover er der anvendt et klimatillæg på 1,25 og en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8. Det totale bassinvolumen for den første etape af Godsbanearealet er ca m 3. 8/11

9 Rensebassin og midlertidigt bassin Ud over bassinerne i Jernbaneparken, etableres et rensebassin i den sydlige del af området. Inden dette rensebassin bliver anlagt vil der blive anlagt et midlertidigt bassin. Placering af midlertidigt bassin og rensebassin Figur 3: Viser placeringen af det midlertidige bassin og fremtidige rensebassin Området udbygges i etaper, hvoraf den nordlige del af etape 1 på 3,4 ha bygges først. Der etableres et midlertidigt bassin, der er dimensioneret til at håndtere alt overfladevand fra etape 1 (7 ha). Bassinet dimensioneres til gentagelsesperiode på 1 år og med et volumen på ca. 500 m 3. Dette bassin anlægges i den sydlige del af området på den fremtidige lokalitet for rensebassinet. Det midlertidige bassin fungerer som en buffer, hvor det fyldes op ved regn og herefter langsomt tømmes til den offentlige kloak. Rensebassinet bliver opført som et permanent vådt bassin, hvor rensningen sker ved sedimentation af partikulære stoffer, derudover sker der en fjernelse af opløste forureningsstoffer ved planteoptag. Rensebassinet er opdelt i 4 mindre bassiner (se figur 4) som er adskilt af en barriere beliggende under det permanente vandspejl. 9/11

10 Figur 4: Skitse af rensebassinet, der viser opdelingen Bassinet vil blive etableret efter BAT. Indløb og udløb vil blive placeret i hver sin ende af det aflange bassin (bredde-længde forhold på 1:6, hvormed det sikres at hele bassinet gennemstrømmes når der tilledes regnvand). Bassinet vil have en permanent vanddybde på 0,7 m, et skråningsanlæg på mindst 1:5. Rensebassinet vil have en volumen på ca. 750m 3. Anvendelse af Åparken som oversvømmelsesareal I den sydlige del af etape 1 etableres et overløb der kan lede vandet væk fra parkområdet før det giver problemer for byrummet. Dette overløb leder vand over i det fremtidige Åparken (se fig. 1), hvor det forventes af Østerå på sigt vil bliver ført igennem. Indtil da anlægges en fordybning, hvor åen skal ligge, der kan fungere som nødbassin i tilfælde af ekstremregn. 4 Aalborg Kommunes bemærkninger Aalborg Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at der med projektet opnås en væsentlig reduktion i belastningen af recipienterne og derfor er miljømæssigt forsvarligt at aflede overfladevand fra Godsbanearealet til den offentlige regnvandskloak, forudsat at de fastsatte vilkår i denne tilladelse overholdes. 4.1 Åbningen af Østerå I forbindelsen med en eventuel åbning af Østerå gennem Godsbanearealet accepteres det, at udledningsmængden fra området forøges, idet en del forsinkelsesvolumenet er etableret i åens fremtidige trace. Overfladevandet skal dog stadigvæk renses og forsinkes i et permanent vådt regnvandsbassin 10/11

11 inden udledning. Det vil sige, at der hvis åen åbnes skal der gives en udledningstilladelse til Østerå. Venlig hilsen Hanna Byskov Ovesen Geograf /11