Referat fra Kontaktudvalgsmøde tirsdag, d. 17. november 2015.

Transkript

1 Referat fra Kontaktudvalgsmøde tirsdag, d. 17. november Garnisonskirkens Menighedshus. Til stede: Vibeke Rasmussen, Christel Buchter, Henrik Appel, Helmer Støvelbæk, Torben Larsen, Gunhild Kjærgaard, Ole Svendsen, Mia Bjørvig, Pernille Scheel, Bent Johansen. Referent: Lisbeth Sindal Godkendelse af referat fra den Ingen rettelser. Referat godkendt. Orientering fra formanden Vi tager hul på sidste fase i Kontaktudvalgets liv, og omdanner os næste år, til at blive et Frivilligråd. Kort referat af vores årsmøde hvor rammen var Mogens Dals koncertsal. Efter årsberetningen, som kan læses på hjemmesiden var der et oplæg af Knud Aarup omkring social inklusion. Det ramte ind i hjertet af den frivillige verden, og havde skarp fokus på, at frivilligheden ikke bliver ædt af det offentlige. Det er det væsentligste der ligger bag, at tiden er inde til at ændre Kontaktudvalget. Det er godt at vide, hvem der siger hvad. Frivillighedsprisen gik i år til Frivilligcenter SR-Bistand. En god markering af frivilligcentrenes rolle i almindelighed. Det sidste oplæg var med Tomme Krappe omkring hvordan man tænder ildsjælen i sig selv. Fremragende og meget inspirerende. Samlet set en god aften for de mange fremmødte. Orientering fra forvaltningerne Socialforvaltningen Mia: Uddelingen af næste års. 18-midler sker den 2.12, og indstillingen kan ses en uge før. Efter bevillingsmødet modtager ansøgerne endelig besked, så de kan komme i gang til januar. I forvaltningen arbejder vi mere og mere med frivillighed og samskabelse. Der er udarbejdet en håndbog Hvorfor. Hvornår. Hvordan, som primært er henvendt til SOF s medarbejdere. Håndbogen er med nye ideer og praktiske oplysninger. Vi fortsætter med et samskabelsesteam, der undersøger hvad der er af

2 tilbud der blomstrer op af og til. Ved at kortlægge dette, vil vi prøve at få lagt løsninger sammen. F.eks. som projektet Lavuk, hvor 48 kokkeelever fra Hotel og Restaurationsskolen, blev opfordret til at sætte fokus på måltidet og vise, at det er muligt at få lækre retter, der er tilpasset borgere med et særligt behov. Vi følger samskabelsesprojekterne tæt, hvilket de er glade for. P.t. er det 9 projekter fra sidste 18 runde. Torben: I håndbogen er der bl.a. omtalt et af vores ømme punkter. Samarbejdet med frivillige via en frivillig organisation/forening og frivilliges direkte tilknytning til en arbejdsplads. Det er problematisk, at have den direkte kontakt. Mia: Vi anbefaler, at man laver det gennem en forening. Henrik. Bogen er rigtig fin. Frivillighed.dk står for de samme ting. Spørgsmålet er, hvordan vi samskaber med andre, der gør det samme. Mia: Vi har et stort ønske om at arbejde med på tværs. Torben. Står håndbogen alene, og er der nogen med fra den fra den frivillige verden? Mia: Det er en kommunal håndbog, men vi har et stort ønske om også at arbejde på tværs. Gunhild. Der har været afholdt kurser med den frivillige verden. Helmer. Vi var inviteret ind til et møde, og Frivilligcenter Amager mødte op. Højt fagligt niveau og gode diskussioner. Det svære ligger i, hvor og hvordan man får de frivillige i dialog. Vi bliver nødt til at arbejde videre og finde balancen. Noget vi selv skal finde ud af, i stedet for at få det lagt nedover fra kommunen. Torben. Positivt med sådan en bog. Specielt på det sociale område omkring det at få frivilligheden implementeret. I håndbogen er der en klar henvisning til spillereglerne. Pernille. Det er positivt. Gode eksempler hvor kommunens medarbejdere, hurtigt, har mulighed for at slå op. Helmer. Opfordrer til at sende den ud til de 4 frivilligcentre, så medarbejderne der, er ajourførte. Et godt kommunikationsmiddel. Vi skal ikke nørkle med de samme ting. Sundheds- og omsorgsforvaltningen Gunhild: Der er kommet reviderede retningslinjer for 79-midlerne ud fra den betragtning, at det skal være forebyggende. Frivilligheden i sig selv kan også være en vigtig del, for at bevare et sundt og godt liv. Også plads til nye tiltag og være mere opsøgende for at bekæmpe ensomhed. Spiller sammen med de andre indsatse vi gør. Vi har udvidet Følgeven projektet til at dække hele kommunen. Derudover har vi planer om at udvide, bl.a. i et samarbejde med Røde Kors og andre foreninger, omkring rådgivning til ældre med et senior telefonnummer, hvor de kan få besvaret spørgsmål. 40% ringer fordi de er ensomme. Det bliver forelagt udvalget den Røde Kors står for den praktiske/tekniske del, men også andre organisationer, f.eks. ÆldreSagen, er med og alle deltager med hver deres viden. Det skal ske i et fællesskab, hvor også de pårørende kan ringe ind om andre ting.

3 Det strider imod vores digitaliseringsstrategi, men borgerservice kan se, at der er et stort behov. Ikke alle kan bruge digitale indgange. Vi vil genoplive møder for nye pensionister, med bl.a. ÆldreSagen og andre organisationerne. Vi arbejder på, at vi i 2016 har et center for samarbejdspartnere på mange niveauer. Vi er ved at afklare hvordan det skal organiseres og faciliteres i forhold til lokalområderne. Torben. Mangler lidt kontinuitet. Ked af at brobryggertanken løber ud. På Nørrebro blev der sat noget i gang, og nu smutter de. Gunhild. De skulle have været der til Men tanken bag brobyggerne var, at de skulle gøre sig selv overflødige. Nu implementeres samarbejdet med civilsamfundet, hvor det er relevant. Torben: Rigtig tænkt. Hvad gør man for den sværeste gruppe? Dem burde der være særligt fokus på. Gunhild: Fra vores hånd arbejder vi ud fra så mange retninger, at vi også kan nå frem til dem, der har et særligt behov. Vi har fortsat 300 begravelser i det kommunale regi, og drømmen er at vi med et servicetelefonnummer, hvor ældre passer telefonen, kan få både et front og et back office. Pernille: Arbejder meget med netværkstankegangen. Telefonen er et godt værktøj. Vi forestiller os at oprette grupper som f.eks. samtalegruppe og via telefonen tage fat i emner der optager bestemte grupper i bestemte situationer. Torben. Jeg tror at tilgangen ligger hos hjemmeplejen. Pernille: Enig. Vi oplever, at vi med de enkelte hjemmehjælpere har fået en række eksterne sælgere med et godt lokalt kendskab. Torben: Måske have frivillige i hjemmeplejen? Gunhild: Mange er ikke i kontakt med hjemmeplejen. Det er det store problem. Hjemmeplejen er glad for at have noget at henvise til. De er nøglen til mange ting. Helmer. Der kommer nogen på bibliotekerne, der kører udenom systemerne. Vi ser også nye lånergrupper som f.eks. de etniske Vi vil på vort årsmøde rejse det spørgsmål, om vi kan gøre noget mere for de ensomme. Pernille. Vi har både besøgstjenester og bogvenner. Gunhild: Borgerservice bliver placeret rundt om på bibliotekerne. Der samler vi op. Torben: God diskussion. Bent: Vi har til foråret aftalt 5 møder for pensionister i hvert af de 5 områder, som København er opdelt i. Der bliver både oplysningsmøder, og en markedsplads for de organisationer, der er i områderne og som dermed kan fortælle om deres arbejde. Tanken er, at vi skal have en forholdsvis kendt person til at trække opmærksomhed. Alle 5 møder bliver planlagt samtidig. Man er ikke bundet af sit lokalområde. Efter første møde, der er den 9.februar, afholdes en evaluering.

4 Vi hører at mange savner information, og målgruppen er primært nye- og kommende pensionister, der kan søge efter helt konkrete ting eller blive henvist. Vibeke: Hvordan får folk det at vide? Bent: Det vil blive annonceret i de lokale aviser. Orientering fra medlemmerne Vibeke: Garnisonskirkens Menighedspleje har længe haft en mindre besøgstjeneste, hvor også mange ensomme mennesker har benyttet vores telefonnummer for en snak. Denne besøgstjeneste må også udnyttes i kommunen. Gunhild: God ide. I skal tage kontakt til os Pernille. Vi kunne godt tænke os at komme i kontakt med flere, der vil være besøgsvenner, og sætter en reklamekampagne i gang hvor livshistorier fortælles via en kaffekop. Bent: ÆldreSagen får mange henvendelser fra frivillige. Men ikke nok. Pernille: Vi mærker i forhold til integrationsområdet den styrke der er i civilsamfundsområdet til at hjælpe dem, der forlader et asylcenter og skal videre ud i samfundet. Her hjælper Røde Kors med at skabe en kontakt, eller guider videre, med både netværk og running dinners. Der er en bred opbakning til at hjælpe vores nye borgere ind i samfundet. Man mødes 3 gange, og så skal man selv finde en dialog. Der er indtil videre kommet 90 igennem, og vi tester det. Det er et område, vi vil arbejde meget mere med. Processen vedrørende overgangen til et Frivilligråd Torben: Processen omkring Kontaktudvalgets ændring til et Frivilligråd har kørt siden juni måned Efter årsmødet sendte vi en skrivelse til Socialudvalget for at bede om et møde hvor vi kan præsentere vores tanker. Henvendelsen er blevet positivt modtaget. Vi hører nærmere om tidspunktet. Formand og næstformand deltager. Kort ridse op hvad vi skrev: Kontaktudvalget har været et vigtigt organ mellem Københavns Kommune og den frivillige verden. Vi mener, der er brug for en anden, og forstærket, dialog. Vi ønsker derfor at transformere Kontaktudvalget til et Frivilligråd, men rent organisatorisk ønsker vi, at være en del af serviceloven 18, og bevare koblingen til Socialudvalget, men gerne have at formen bliver ændret. Økonomisk vil vi fastholde den nuværende model hvor 70% af midlerne går til Frivilligcentrene og resten til arbejdet i et kommende Frivilligråd. Forhåbentlig får vi et møde i første kvartal, og kan derefter informere de andre forvaltninger i kommunen. Fremover skal vi også drøfte de mere generelle indstillinger, og komme med gode råd til politikerne. Det er ret vigtigt, at tingene bliver skilt ad. Frivilligrådet kan drøfte, og komme med udtagelser. Pragmatiske at starte et sted. Vi gør ikke forskel på forvaltningerne i dag, og det er vigtigt at hele paletten er med. Tanken er, at vi til årsmødet 2016 har valgt et Frivilligråd. Den frivillige verden og flygtninge/migranter

5 Torben: Ikke gøre så meget ud af punktet i dag da vi ikke er så mange tilstede. Foreslår at vi gemmer emnet, så vi kan få en længere diskussion. Det er et vigtigt punkt for os alle sammen Der er kommet flygtninge og migranter fra september, og vi står med en stor social udfordring/problem om hvordan vi håndterer den vilje der er, for at hjælpe. Eventuelt Pernille: Vi mærker i år et øget pres omkring julehjælp. Røde Kors uddeler ikke julehjælp i Hovedstadsområdet, og har udarbejdet en liste over de organisationer og kirker hvor familier kan søge julehjælp. Det er sørgeligt at læse de breve vi får. Vibeke: Vi får kun få henvendelser, da vi er et lille sogn, men vi sender kr ,- til Frelsens Hær, som uddeler dem som julehjælp. Torben: Kontaktudvalgsmøder i 2016 er fastlagt til: Tirsdag, den 1.marts Mandag, den 30. maj Onsdag, den 7.september Årsmøde oktober (dato ikke fastlagt) København. November 2015