Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.
|
|
|
- Thea Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen [email protected] Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige viden til elevernes demokratiske handlekompetence?
2 Disposition 1. Udviklingen i samfundsfag i Danmark fra 1995 til i dag 2. Fagforstålelse i fælles mål Konkrete målsætninger i det beskrevne forløb 4. Undervisningens form og indhold 5. Resultater i forhold til elevernes læring 6. konklusion og perspektiver
3 1995: 7 områder under de centrale kundskabs og færdighedsområder Begrebet demokrati Det internationale samfund Dansk økonomi Velfærdssamfundet Sociale relationer Kultur og kulturmøder Grundlæggende sammenhænge mellem økonomiske interesser og miljøgrundlaget Der lægges op til en problemorienteret undervisning. Begreber fra bland andet politik, international politik, økonomi, sociologi, antropologi og økologi anvendes funktionelt til belysning af de valgte problemstillinger. (faghæfte 5 samfundsfag, Undervisningsministeriet 1995, side 11) Desuden er der i læseplanen angivet 4 indholdsområder: menneske og stat, menneske og samfund, menneske og kultur, menneske og natur
4 2002 Beholder de fire inholdsområder Formulerer delmål efter 9. og 10 klasse 2004 Samme inholdsområder og mål, der omdøbes til trinmål
5 områder: Politik. Magt beslutningsprocesser og demokrati. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering kultur, og identitet + områder på tværs Det er tydeligt at med fælles mål 2009 lægger faget sig tættere på den/de videnskabsfaglige discipliner der udgør samfundsfaget på universitetsniveau. Dermed lægger faget sig ogsåtættere pådet samfundsfag der undervises i pågymnasieniveau. Målformuleringerne væsentlig mere omfattende end i 2002 og 2004
6 Eksempel fra faghæfte, Fælles Mål 2009 Fælles mål 2009
7 Mål der er inddraget i det konkrete undervisningsforløb: Redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen. Det er første gang det økonomiske kredsløb nævnes specifikt som del af fagets indhold i forhold til de tidligere fagbeskrivelser, selvom det ogsåhar været del af undervisningen tidligere, dog efter lærerens skøn(fx i forenklet form Samfundsstudier Gyldendal 1995, mere udførligt i Samfundsstudier 2. Udgave Gyldendal 2007 s. 104)
8 Progressionsforståelse i Fælles Mål 2009 Undervisningsministeriet: Faghæfte 5, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 Fælles mål 2009 s. 40
9 Indhold og form i det aktuelle undervisningsforløb Læreroplæg omkring det økonomiske kredsløb Lærebog (Samfundsstudier Gyldendal 2005) Forskellige gruppe øvelser Quiz og byt Rollespil
10
11
12 Evalueringen: Skriftlig hjemmeopgave 2 kilder + spørgsmål Taksonomier i opgaven: Redegøre for indholdet i kilder, analysere med faglige begreber, vurdere.
13 SOLO taksonomi
14 Opgaveformulering udleveret til eleverne med 2 kilder (en annoncetekst fra partiet Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti Du skal læse de to kilder og besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke forslag har de to partier, ifølge kilderne, til den økonomiske politik? 2. Hvordan kan man se, påde forslag de kommer med, at SF er et venstrefløjsparti (dvs. socialistisk) og at Liberal Alliance er et liberalt parti. 3. Skriv hvad du ved om socialistisk og liberal økonomisk politik og hvilke fordele og ulemper der er ved de to. Inddrag hvordan penge-vare kredsløbet påvirkes af store skattelettelser påarbejde og virksomheder. Og hvordan påvirker store offentlige investeringer kredsløbet?
15 Analyse spørgsmål 1 Eksempel Elever (opgavenu mmer) Niveau 0 Niveau 1 Niveau 2 a) b) Ikke forstået Gengive men som Gengive som referat Gengiver Gengiver (kan ikke gengive) citat (genfortælle med brug selvstændigt, men af relevante begreber refererer usikkert og citater) sikkert, men refererer ikke SF de knokler for et bedre velfærdssamfund E 7 Ifølge kilde 2, som er fra Liberal Alliance, er vi voksne nok til at beslutte os, hvordan vi vil leve, og de ønsker derfor en mindre stat eller en mindre Big Mother som der står skrevet i deres annonce. (E 17) socialister går altid ind for høj skat. De ville derfor aldrig vælge at sænke skatten ligesom de liberalistiske partier ville gøre. Hvis skatten blev sænket, ville der ikke være penge nok, til et super godt velfærdssamfund. (E3) 2, 4, 7, 9, , 3,5, 6, 8, 10, 11, 12, 13, 15 (delvis)
16 Socialisme -eksempel Elever 12 (kopierer fra bogen Liberalt -eksempel Elever 12 (kopierer fra bogen Analyse spørgsmål 2 Kan bruge begrebet i en anden sammenhæng: kan kombinere viden fra teksten med begreber der er kendt her informationer fra kilden og begreberne socialisme og liberalisme. nej ja usikkert sikkert det kan ses at SF er et venstrefløjsparti fordi de gerne vil have høj skat for at kunne have gratis hospitaler, sygehuse uddannelser ældreomsorg og daginstitutioner. E10 1, 3,7, 8, 16 1,7, 8, 16 2, 4, 5, 6, 9, 10, 11, 13, 14, 17 De vil fjerne topskatten og efterlønnen, og de går ind for at der er mest brugerbetaling. Erhvervslivets vilkår skal styrkes. De ældre vil fåmindre hjælp, og pensionsopsparinger vil blive belønnet. Disse standpunkter stemmer godt overens med en liberalists tankegang, da de vægter frihed og det at kunne tage vare påsig selv meget højt. (E2) 2, 3, 4, 5, 6, 9, 10, 11, 13, 14, 17
17 Analyse spørgsmål 3 Kan forholde sig til begreber (argumentere for fordele og ulemper ved de to bud på økonomiske politik) Usikkert 2, 7, 8, 12,16 Sikkert 1,4, 5, 6, 9, 10, 11 Inddrager det økonomiske kredsløb 4 (5), 12, 13, 14 (og forklarer) 16 (stikord), 17 (grundigt) Tager selvstændigt stillling 14 Eksempel på en usikker besvarelse: Ulemperne ved liberalisme er at uligheden bliver stor, og arbejdsløsheden bliver for stor når der er krise. Statens rolle er mindre, og markedskræfterne handler efter egen vinden, og tager ikke hensyn til den enkelte borger. (E2) Eksempel påen sikker besvarelse: Socialisterne mener at der skal være forholdsvis stor lighed mellem borgerne i et samfund.. Dvs. at de mennesker der har det godt og kan arbejde, skal betale mere til samfundet end de mennesker der er svage og ikke kan arbejde. Socialisterne mener ogsåat alle skal være lige stillede i forhold stil offentlige ydelser og hjælp, altsåalle skal have ret til at kunne komme til læge. Samtidig skal der ogsåvære gode offentlige boliger og transportmuligheder såman igen tage hensyn til de svage. Skatterne skal være høje for at man kan bruge pengene til at udbygge de offentlige ydelser til dem der har brug for det. Fordelen ved den socialistiske tankegang er, at der bliver taget hånd om alle borgere i et samfund og at alle har mulighed for at klare sig. Ulempen er at hvis skatteprocenten bliver for høj, kan det gøre at forbruget kan blive mindre og derved mindskes produktionen og arbejdsløsheden stiger. (E4)
18 Nogle tentative konklusioner og perspektiver Konklusioner Mange elever kan nåde stillede mål på et tilfredsstillende niveau. De varierede undervisningsformer giver en høj elevaktivitet Mange elever kan godt referere et partis holdning, men overser nødvendigheden af at kunne referer præcist fra kilden. De fleste elever opnår en god forståelse for forskelle i socialistisk og liberal fordelingpolitik Inddragelsen af det økonomiske kredsløb er svært for mange af eleverne Perspektiver Undervisning med begreberne i centrum giver god mulighed for eleverne til at tilegne sig komplicerede begreber Det er vigtigt at klargøre også de mere grundlæggende krav at kunne redegøre for hvad der står i en kilde Undervisning i økonomi og politik kræver også tid
Samfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C
Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C (Gælder for PA-elever/hold startet før august 2019) Beskrivelse af prøven Som dokumentation for arbejdet med faget udarbejder eleven et projekt. Der afholdes mundtlig
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er
Fælles Mål 2009. Samfundsfag. Faghæfte 5
Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Indhold Formål for faget
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag
Velfærdssamfundet under afvikling?
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt
Læseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Årsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017
Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C
Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag
Årsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
FIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN FOLKETINGS VALG FOLKETINGSVALG INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Et folketingsvalgs
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag C Jonas
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1sac14J 0813 Samfundsfag C, HFE Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Samfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
