Skat og Ligestilling. Inge Henningsen

Transkript

1 Skat og Ligestilling Inge Henningsen Kvinderådet Repræsentantskabsmøde 2016

2 Skat er et aktuelt politisk problem Skattelovgivning er væsentlig bestanddel af regeringens forslag til finanslov 2017 og 2025-plan Topskat er et væsentlig stridspunkt i blå blok. Danmark har oplevet skatteunddragelse for milliarder Skatteopkrævningen i Danmark er brudt sammen på grund manglende ressourcer Lad os se på de ligestillingsmæssige konsekvenser

3 Aktuelle skatteforslag Liberal Alliance: Topskat sænkes med 5 % Venstre: Topskat sænkes med 5 % for indkomst under 1 mio. kr Jobfradrag på 30% for arbejdsindkomster over kr. Det udfases for indkomster over kr, hvor det erstattes af pensionsindbetaling. Obligatorisk pensionsbidrag på 2 pct. af indkomsten for personer med ingen eller meget begrænsede pensionsindbetalinger.

4 Baggrund 0,3 0,25 0,2 Indkomstfordeling i Danmark I dag har DK to skattetakster: Bundskat for alle og topskat på 15 % på indkomst over kr. 0,15 0,1 0, Men Women

5 Topskat og køn I DK betaler kun de rigeste 10 % topskat Mænd Kvinder Ved nedsættelse af topskatten går 77 % af provenuet til mænd.*) I Venstres forslag går 70 % af provenuet til mænd (mit skøn). *) Kilde: 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Men Women

6 Tidligere skattereformer 2009: Blå skattereform.

7 2009: Mænd får mere ud af skattereformen end kvinder Skattereform 2009: Kønsfordelte effekter af skattelettelser. Køn Skattelettelse Overførsler etc. I alt Mia. kr Mænd Kvinder ,4 Mænd får 2/3 af skattelettelserne Arbejderbevægelsens erhvervsråd: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke marts 2009.

8 Angiveligt formål med reformen: At skaffearbejdskraft En skattereform skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Målet en væsentlig reduktion i skat på arbejde, der skal stimulere arbejdslyst og initiativ.. Forudsigelse fra Skattekom- mission, der forberedte skat- tereformen Kvinder forventes at levere 2/3 af den ekstra arbejdsindsats, men får kun 1/3 af skattelettelserne. Det må kunne gøres mere intelligent.

9 En anden løsning Regeringen antager at skattelettelserne (12,7 mia kr) vil skaffe flere i arbejde svarende til 3,2 mio kr pr ansat. Offentlige investeringer ville imidlertid skaffe mange flere job for færre penge. Arbejderbevægelsens erhvervsråd

10 Skulle køn ikke have været med? Mainstreaming Offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, altså vurdere konsekvenserne for kvinder og mænd af lovgivning og andre politiske beslutninger. Dette gælder også indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser (Vejledning t.il ligestillingsvurdering af lovforslag, marts 2013 konstaterer f.eks. at virkningerne af en lov kan få større betydning for det ene køn, fordi kvinder og mænd på en række områder har forskellige behov, ressourcer og adfærd.

11 Mainstreaming: Det officielle svar om skat Skatte- og afgiftssystemet er i sine grundprincipper kønsneutralt. Der gælder de samme regler for kvinder som for mænd. Det ændrer skattereformen ikke ved. Det er ved udformningen af forslagene til ændringer af bestemmelser i såvel personbeskatningen som på afgiftsområdet sikret, at alle personer uanset køn fortsat behandles ens i henhold til lovgivningen. ( ) På den baggrund er det ikke fundet relevant at medtage en konsekvensanalyse fordelt på køn i lovforslagenes bemærkninger, da en sådan alene vil afspejle de generelle indkomstforhold mellem mænd og kvinder i samfundet. Brev til Folketingets lovsekretariat fra Skatteministeriet j. nr

12 En norsk holdning Det er mange forskjeller i hvordan kvinner og menn lever livene sine. Ulike valg,muligheter og livssituasjoner kan medføre at et tiltak får ulike konsekvenser for kvinner og menn. Utfallene av endringer i skatte- eller pensjonspolitikken kan være veldig ulike, både mellom kvinner og menn generelt og mellom ulike sosiale grupper av kvinner og menn. Eksempelvis jobber kvinner oftere deltid enn menn. Skattepolitikk rettet mot arbeidstagere med høy inntekt vil for eksempel statistisk sett også få større konsekvenser for menn end for kvinner, ettersom menn i gennemsnit tjener mere end kvinder. Kilde:

13 2012: Rød skattereform

14 2012: Ny regering men mænd får stadig mere ud af skattereformen Skattereform 2012: Kønsfordelte effekter af skattelettelser. Køn Skattelettelse Overførsler I alt etc. Mia. kr Mænd 3,4-1,3 2,1 Kvinder 2,5-1,4 1,2 Mænd får igen 2/3 af skattelettelserne. Kilde: Beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for IMR.

15 Hvad er tricket? Skattereform Kønsopdelte skattelettelser. Fordeling af provenu Kvinder Mænd Mia kr. Topskattegrænse hæves 1,2 3,1 Beskæftigelsesfradrag op 4,0 4,8 Ekstrafradrag for enlige forsørgere 0,4 0,1 Lavere overførsler -3,5-2,8 Ældrecheck op 0,4 0,2 Kompensation til pensionister 2,0 1,3 Frivillig overgang fra gl. til ny ordning for FØP 0,2 0,1 Målretning af børnecheck -0,3 0,0 Efterrettelighed -0,4-0,7 Fri bil 0,0-0,2 Afgifter -1,6-1,7 I alt 2,4 4,2 Beregninger udført af AE for IMR.

16 Husholdningsækvivalerede effekter De fleste regeringer ser kun på på husholdningsekvivalerede effecter, hvor man forudsætter en ligelig fordeling inden for husholdningen. Dette får (næsten) kønsforskelle til at forsvinde. Tax reform 2009 and Gender specific distributional effects of tax cuts. Household equated. Tax reform Gender Tax cut Charges/ transfers Total proceeds Tax cut Charges/ transfers Total proceeds Men 10, ,9 4,2 1,8 2,4 Women 8,9-4,6 4,3 3,7 1,5 2,2

17 Aktuelle skatteforslag: jobfradrag og pensionsindbetalinger Jobfradrag: 30 % af arbejdsindkomst, dog max kr. Kun arbejdsindkomst over Ikke for overførselsindkomster. Konsekvens: Kvinder får mindst For indkomst over kr ændres fradraget helt eller delvist til pensionsbidrag. Max skatteværdi kr. For høje indkomster er pensionsbidrag rigtige penge. For lave indkomster er pensionsbidrag penge ud af vinduet. Der indføres Obligatorisk pensionsbidrag på 2 pct. af indkomsten for personer med ingen eller meget begrænsede pensionsindbetalinger. Angriber det danske pensionssystem

18 Skattesnyd er et ligestillings-spørgsmål Årlige overførsler fra Danmark til skattely 2014: 133 milliarder kroner. Manglende betaling af skatterestancer: 78 mia kr Uberettigede fradrag: 12,3 mia kr Manglende effektiv beskatning og skatteopkrævning udgør en væsentlig ulighedsskabende faktor også i det globale Nord. Manglende offentlige ressourcer rammer i høj grad kvinder. Se f.eks.

19 Konklusion Skattelovgivning og skatteunddragelse har ligestillingsmæssige konsekvenser, selv om skiftende danske regeringer har nægtet overhovedet at kønskonsekvensvurdere skattelovgivningen. Skattelovgivningen skal bidrage til at udjævne kønsmæssige forskelle i disponibel indkomst I ligestillingssammenhæng har vi brug for kønssensitive analyser af skattesystemet. Forskning, der øger viden om sammenhængen mellem ligestilling mellem kønnene og skattepolitik. En seriøs indsats mod alle former for skatteunddragelse Styrkelse af demokratisk kontrol og civilsamfunds indflydelse for at sikre ansvarlighed og lydhørhed fra regeringen i i tilfælde af ændrede skatteindtægter.