Mastering en kort forklaring (rev. 12, ) af Holger Lagerfeldt, mastering engineer.

Transkript

1 Mastering en kort forklaring (rev. 12, ) af Holger Lagerfeldt, mastering engineer Artiklen er underlagt lov om copyright, og må ikke fotokopieres eller mangfoldiggøres. Dokumentet må ikke uploades eller linkes til, med mindre der i tydelig sammenhæng fremgår forfatterens navn og link til hjemmesiden. Om denne artikel Artiklen er udelukkende ment som en kort introduktion til software mastering på hobbybasis, og der bliver ikke gået i dybden med de enkelte tekniske punkter. Denne artikel beskæftiger sig fortrinsvis med mastering via software, da det er den form for mastering, som de fleste hjemmestudier benytter sig af. Hvad er mastering? Når du er færdig med mixet af din sang, og har bouncet/exporteret den til et stereospor i computeren, optaget den direkte på dat-bånd eller cd-r, så har du brug for at foretage mastering af sangen. Mastering - i denne sammenhæng egentligt korrekt kaldet premastering - er det sidste lydbehandlingstrin inden cd en får lavet PQ koder og trykkes. Udgiver man professionel musik, kan det bedst betale sig at få et professionelt masteringstudie til at foretage processen. Det er dog også muligt, at opnå et relativt hæderligt resultat på egen hånd med lidt øvelse. Selve masteringprocessen består i optimering af det samlede lydbillede på stereomixet ved hjælp af især EQ, komprimering og limitering. Mastering foretages for at opnå et behageligt samlet lydbillede og en højere gennemsnitlig volume. Endelig sikres en teknisk kvalitet, så den færdige cd kan afspilles på mange forskellige musikanlæg uden for store udsving i frekvensopfattelsen. Forberedelser før mastering Det er vigtigt, at dit mix lyder så godt og korrekt som overhovedet muligt inden du går i gang med masteringen. Et dårligt mix kan aldrig reddes helt i masteringen. Et godt mix kan derimod gøres endnu bedre, så gør forarbejdet ordentligt. Man kan groft sagt sige, at et mix kan forbedres ca. 2 karakterer i masteringen. Dvs. Et 6-tal kan blive til et 8-tal eller et 10-tal kan blive til et 13-tal. Sørg for at dit mix er optaget/bouncet så det peaker et sted mellem dbfs og -3.0dBFS, uden på noget tidspunkt at overstyre, altså overstige maximalt indspilningsniveau. De fleste sequencere viser overstyring ved en lille rød indikationslampe. Test dit mix på flere forskellige højttalere og anlæg, og korrigér mixet derefter. Skal du aflevere et mix til professionel mastering, så tilføj ikke selv nogen masterkomprimering eller lignende, men aflever blot en data cd med det originale mix. Laver du mixet i computeren skal man benytte bounce/export funktionen, og brænde direkte fra computeren, f.eks. som 24 bit WAV/AIFF fil uden dithering spørg masteringstedet hvad de foretrækker.

2 Forsøg altid at undgå enhver form for unødvendig digital->analog og analog->digital konvertering, hvilket lydkortet jo vil foretage så snart signalet skal ud og ind af lydkortet med almindelige analoge kabler (f.eks. jackstik). Har man en digital mixer, så sørg for at al signaloverførsel mellem lydkort og digitalmixer foregår via digitale kabler, dvs. ADAT, AES/ EBU eller S/PDIF. Du kan læse en detaljeret gennemgang af hvordan du får det bedste mixdown her: Masteringkæden Når man ønsker at foretage mastering af en sang, benytter man flere på hinanden følgende processer for at opnå det ønskede resultat. En professionel kæde kunne f.eks. se sådan ud: D/A (fra DAW eller stand-alone D/A converter) -> Analog Equalizer -> Analog Compressor -> A/D (i DAW eller stand-alone A/D converter) -> Digital Multibåndscompressor -> Digital Equalizer-> Digital Compressor -> Soft Clip/Limiter DAW betyder Digital Audio Workstation, og er blot en betegnelse for computer+sequencer eller en speciallavet computerbaseret arbejdsstation. Kæden kunne også sagtens være kortere, længere eller i en anden rækkefølge alt efter hvad man vil opnå. Der er nemlig ingen helt faste regler for masteringkæden, selvom visse rækkefølger er mere udbredte end andre. Det er dog altid i sidste led man finder limiter funktionen, eller man kan bevidst til sidst i kæden clippe sin A/D konverter (dette anbefales kun med højkvalitetskonvertere). En brugbar masteringkæde i f.eks. Logic Audio/ProTools/Cubase kunne blot se sådan ud: Equalizer -> Multibåndscompressor -> Compressor -> Limiter Her kommer en forklaring på de forskellige begreber: Equalizer (EQ) Equalize betyder at udjævne på engelsk. Således var equalizeren oprindeligt et værktøj til at udjævne frekvensmæssige unøjagtigheder i lydspektret. Equalizeren blev dog hurtigt brugt, som et kreativt værktøj til at farve lyden og opnå specielle klangfarver på instrumenter og vokal. I forbindelse med mastering er man dog tættere på den oprindelige mening med EQ, altså en tilretning af frekvensmæssige fejl. Når man foretager mastering søger man, at få det mest harmoniske klangbillede frem i musikken. Bassen må ikke buldre, diskanten må ikke skære i ørene, og det skal lyde godt på både store såvel som små højttalere. Derfor kræver korrekt EQ-teknik, at de højttalere man benytter, skal være af særdeles god kvalitet og ikke må farve lyden for meget. Størrelsesmæssigt skal de kunne afspille meget dybe frekvenser såvel som meget høje frekvenser korrekt. Der stilles også krav til det rum man befinder sig i; man skal derfor forsøge at indrette rummet rent akustisk så det ikke påvirker lyden mere end nødvendigt med kombinationer

3 af vægrelateredet dæmping (absorbers), spredning af lyd (diffusors), basfælder (bass traps), loftsdæmpning (ceiling clouds) osv. Compressor En compressor har til formål at udjævne dynamiske forskelle rent volumemæssigt i sangen. Det betyder, at man f.eks. kan udjævne de høje udsving ved at skrue ned for dem automatisk. Hvis dette gøres korrekt, vil resultatet blive en mere jævn opfattelse af den samlede lydpåvirkning. Det har samtidig den fordel, at man nu kan skrue det samlede lydbillede lidt op, hvor man jo før var begrænset af det højeste udsving mod det digitale loft. Se nedenstående illustration. Originalt ukomprimeret signal. Den ønskede threshold er vist ved de grønne linier Komprimeret signal med ratio 5:1. Rødt viser originalt signal Komprimeret signal efter gain make up på 6dB For meget komprimering vil dog give et sammenpresset og udynamisk lydbillede. Det meste kommercielle popmusik er i dag kraftigt komprimeret, både i mix og i mastering, hvilket skyldes et stigende ønske om at få sangen til at lyde højere - og især højere end andre sange i radioen og på klubben. Men det er en udbredt misforståelse, at en sang som er har en meget høj volumen i masteringen (via peak limitering mere om dette punkt senere) lyder meget højere i radioen. Komprimering er en langt bedre måde at få et højere output i radioen end en limiter, mens det omvendte dog gør sig gældende normalt (dvs. ikke på radio), da en limiter er mere transparent i sin lyd end en compressor.

4 Multibåndscompressor En almindelig compressor reagerer på det samlede lydindtryk hvad angår frekvensfordelingen. Hvis en compressor modtager en meget høj bastone samtidig med en diskantlyd, så vil compressoren skrue begge lyde lige meget ned volumemæssigt. En multibåndscompressor er derimod kun følsom over for forskellige forudbestemte frekvensområder, og reagerer forskelligt alt ud fra signalets del-indhold. Multibåndskomprimering kan derfor komprimere bassen og stortrommen i sangen, uden at det synderligt berører f.eks. vokalen. Denne form for komprimering skal man dog benytte varsomt, da det kan introducere såkaldte faseproblemer hvori lyden kan blive lidt unaturlig at lytte til. Waves laver en fin multibåndskompressor, Waves Phase Linear Multiband Compressor, som er faselineær, dvs. den er uden de faseproblemer, der opstår i forbindelse med multibåndskomprimering. En multibåndslimiter (f.eks. Waves L3 MultiMaximizer) er essentielt det samme som compressorudgaven, men med en ratio sat til uendelig høj, og en lidt anden måde at arbejde på, der giver en noget hårdere og mere kontant afregning pga. en superhurtig attack-tid. Multibåndskomprimering brugt forkert eller overdrevent kan fuldstændig ændre karakteren i et mix og ødelægge lyden. Limiter/Clipper Clipping eller limitering er det sidste lydmæssige trin i masteringkæden inden ditheringen (se nedenfor). Clipping og limitering er to ret ens metoder, men de lyder lidt forskellige. Groft sagt, så er clipping en lidt mere brutal måde at behandle lyden på, men den behøver ikke nødvendigvis at lyde dårligere end limitering. Begge er metoder hvormed man kan presse de sidste dråber ud af sangen rent volumemæssigt - for når en sang allerede er EQ et og komprimeret, vil yderligere komprimering kun tilføje stor lydmæssig skade. Man benytter sig derfor af det faktum, at det menneskelige øre ikke er lige så følsom overfor de såkaldte transiente lyde. En transient er en meget kort forbigående lyd, så kort, at den kun varer en brøkdel af et sekund. Ved at udnytte dette til vores fordel kan man skære toppen af disse transienter og således få noget ekstra loftshøjde foræret rent volumemæssigt. Man presser altså den samlede sang rent volumemæssigt op mod det digitale loft, og de korte bølgetoppe bliver således fladere eller helt flade på toppen, men vores ører kan ikke nå at opfatte det. Tilføjer man mere end 3-4dB ekstra signal via clipping eller limitering vil der opstå gradvist større og hørbar forvrængning. En af markedets bedste digitale limiters er Flux Limiter, som har en række funktioner der er velegnet til netop højkvalitet-mastering. Skal man lave en master til brug for radio airplay bør man ikke limitere eller clippe sin sang alt for meget, da dette kun vil lyde dårligere i radioen. En ældre sang fra midten af firserne (som ikke er hårdt limiteret) lyder ofte både højere og især meget bedre i radioen end den nyeste artist med en superhøj og ultra peak limiteret sang. Man kan som nævnt tidligere også vælge at clippe sin A/D konverter, hvilket i visse tilfælde vil lyde bedre end limitering, men i teorien også mere forvrænget. Forvrængningen kan høres enten som direkte knasen eller som en konstant og toppet hvislelyd fra omkring

5 10kHz. Med den rigtige konverter kan clipping dog lyde mere åbent og højere end limitering. Dithering De fleste sequencere eller DAWs har en dithering-funktion til rådighed, når man skal bounce eller exportere sin færdige master. Benytter man plugins fra Waves kan man benytte Waves IDR dithering (husk evt. at slå sequencerens egen dithering fra). Benytter man Logic Pro kan man benytte POW-r#3 dithering til det meste musik. POW-r#3 er en af de bedre typer dithering på markedet fordi den optimerer dynamikken betydeligt uden de store frekvensmæssige bivirkninger. POW-r findes i utallige højkvalitetsprodukter. Apogee tilbyder også deres egen UV22 algoritme, som et alternativ til IDR og POW-r. Dithering er en teknik, hvormed man søger at udnytte tabte bits. Dvs. et 24 bit mix som jo ender i en 16 bit fil (standard cd kvalitet), kan lyde tættere på et 20 bit mix i stedet. Benytter man dithering, må man ikke efterfølgende pille ved filen, dvs. ingen volumeændringer, EQ, compressor eller fades i den færdige fil! Al redigering skal således foregå undervejs i mastering - og altid før dithering tilføjes. Anbefalinger Markedet for software mastering ændrer sig konstant. Udbredte plug-ins mærker til mastering er bl.a. Flux, Sonnox Oxford, Waves, Algorithmix, m. fl. Til at samle og brænde en master cd kan du bruge programmer som WaveBurner Pro (del af Logic Studio, kun til Mac), Sonic Studio PMCD (kun til Mac), BIAS Peak Pro (kun til Mac), DSP-Quattro (kun til Mac), Sequoia (kun til PC), Prism Sound SADie (kun til PC) eller Merging Pyramix (kun til PC). Selv med gode ører og teknisk snilde, kan man dog ofte udelukkende via software kun opnå ca % af en professionel mastering. Vil man have bedre kvalitet må man enten ty til en professionel mastering service eller selv investere i kvalitetshøjttalere, lave god akustisk indretning og så indkøbe diverse hardwaremaskiner fra f.eks. Manley, Gyraf, Weiss, Pendulum Audio, Jünger, NTP, Crane Song, GML, Avalon, SSL, TC Electronic, Benchmark, Lavry, Prism, Mytek, m. fl. af Holger Lagerfeldt, mastering engineer