OPLYSNINGER OG STATISTIK

Transkript

1 OPLYSNINGER OG STATISTIK

2 Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen og ofte baseret på løse påstande. Efterlønsordningen skal afskaffes, siges der, for ellers vil vi ikke kunne opretholde velfærdssamfundet. Det er påstanden. En påstand, der ikke holder. Dette elektroniske ringbind er ikke et debatindlæg. Her præsenteres statistiske oplysninger om antal efterlønsmodtagere, hvordan de fordeler sig på a-kasser, efterlønsbidragets størrelse mm. Formålet er at videregive statistiske oplysninger, således at man nemt kan finde de oplysninger, man søger efter. Måske kan det højne debatniveauet om efterlønsordningen. Økonomisk afdeling Kai Vangskjær

3 Indhold Side Satser 4 Efterlønsbidrag 6 Hvor mange betaler efterlønsbidrag 7 Præmieringsordningen 11 Efterlønsmodtagere og overgangsydelse 13 Bruttotilgang fordelt på a-kasser og alder 15 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 19

4 Satser På efterløn før man fylder 62 år Går man på efterløn inden 2 år efter, at man har fået sit efterlønsbevis (normalt inden man er fyldt 62 år), udgør efterlønnen maksimalt 91 pct. af højeste dagpengesats i hele efterlønsperioden. Er der gået mere end 2 år, efter at man har fået sit efterlønsbevis, men uden at man har haft timers arbejde i perioden, udbetales efterløn også med maksimalt 91 pct. af højeste dagpengesats. Tabel 1. Ved overgang til ny-efterløn som årig, 91 pct. af dagpenge maksimum Beløb pr. uge Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Modregningsbestemmelser Der bliver foretaget fradrag i efterlønnen på grundlag af medlemmets pensionsordninger uden hensyn til, om pensionen udbetales eller ej. Det gælder såvel danske som udenlandske pensionsordninger. Fradrag for pensionsopsparing foretages forinden, der sker fradrag for arbejde. Hovedreglen er, at der foretages fradrag for pensioner. Det er pensionsordninger i pensionskasser, pensionsordninger med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber, tjenestemandspensioner, tjenestemandslignende pensioner, kapital- og ratepensioner, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og indekskontrakter (eksklusive indekstillæg). Der er ikke tale om en udtømmende opregning af pensioner, som medfører fradrag i efterlønnen. Der foretages ikke fradrag for ydelser fra ATP, for invalidepension og ægtefællepension. Det er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år (eller en beregnet årlig ydelse ved udbetaling fra det fyldte 60. år), der ligger til grund for, hvor meget pensionsordningen er værd på 6o-årsdagen. 4

5 Grundlag for fradrag i efterlønnen Summen af: 1. Løbende, livsvarige pensioner (80 pct. af pensionstilsagnet som 60-årig). 2. Øvrige pensionsordninger, f.eks. kapital- og ratepensioner og supplerende engangsydelser 5 pct. af depotværdien som 60-årig. Minus standardfradrag på kr Herefter beregnes fradraget i efterlønnen som 60 pct. af summen af pensionsrettighederne minus standardfradrag. Udbetaling af løbende pension, der er led i tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen med 50 pct. af det udbetalte beløb uden bundfradrag. På efterløn EFTER man er fyldt 62 år Går man først på efterløn 2 år efter, at man har fået sit efterlønsbevis og forudsat, at man har haft timers arbejde efter udstedelse af efterlønsbeviset (normalt når man fylder 62 år), udbetales maksimalt højeste dagpengesats om året i hele perioden. Tabel 2. Ved overgang til ny-efterløn som årig, dagpengemaksimum Beløb pr. uge Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Modregningsbestemmelser Løbende, livsvarige pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, medfører fradrag i efterlønnen, hvis pensionen udbetales. Fradraget udgør 55 pct. af den årlige pension. Kapitalpensioner, ratepensioner og supplerende engangsydelser medfører ikke fradrag i efterlønnen, uanset om de udbetales eller ej. 5

6 Efterlønsbidrag indbetaling Af tabel 3 ses den samlede indbetalte sum af efterlønsbidrag i perioden er på ca. 26 mia. kr. Tabel 3. Efterlønsbidrag Efterlønsbidrag Mdl. indbetaling i kr. fuldtid/deltid 184/ / / / / / /254 Indbetalt efterlønsbidrag mia. kr. 2,3* 5,1* 5,9** 5,9** 5,8** 6,5*** 5,7** - kumuleret 7,4 13,3 19,2 25,0 31,5 37,2 Kilde *Regnskabstilsynet, **iflg. forslag til finanslov Fakta om efterlønsbidraget Efterlønsbidraget kan indbetales af alle a-kassemedlemmer over 30. For at være/blive berettiget til efterløn skal man inden for de sidste 30 år sammenlagt have været medlem af en a-kasse i mindst 25 år og have indbetalt bidraget. Følgende grupper skal dog ikke indbetale særbidraget: l medlemmer, som er fyldt 60 år inden 1.juli 1999 l medlemmer, som er gået på efterløn eller fået udstedt efterlønsbevis, eller er overgået til l flexydelse l medlemmer på overgangsydelse l medlemmer under 30 år Tilbagebetaling af efterlønsbidraget Det er muligt at få det opsparede efterlønsbidrag (og dermed sige nej til efterløn) overført til en arbejdsmarkedspension. Hvis man ikke har en arbejdsmarkedspension, kan efterlønsbidraget blive overført til en anden pensionsordning efter eget valg. I begge tilfælde vil bidraget komme til udbetaling, når pensionsordningen ophører. 6

7 Hvor mange betaler efterlønsbidrag Tabel 4. Opsummering af samlet pct. andel af efterlønsbidragsbetalere fordelt på alder Pct år år år år år år år I alt ,8 72,9 79,0 85,6 89,4 91,3 3,0 73, ,6 77,3 82,7 88,1 91,9 93,8 4,2 77, ,0 79,6 85,2 89,8 93,6 94,7 12,9 80, ,8 82,1 87,3 91,3 94,3 95,6 13,9 83,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Figur 1. Andel af a-kasse-medlemmer der betaler efterlønsbidrag Pct. 84,0 Andel af a-kasse-medlemmer der betaler efterlønsbidrag i alt 82,0 80,0 78,0 76,0 74,0 72,0 70,0 1. sept sept sept sept Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet, CRAM. Figur 2. Samlet antal efterlønsbidragsbetalere fordelt på alder Pct Efterlønsbidragsbetalere år år år år år år år I alt Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet 7

8 I tabellen herunder er antallet af efterlønsbidragsbetalere opdelt på a-kasser og alder. Tabel 5. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 69,6 83,6 86,8 90,4 94,4 96,0 4,3 84,3 TIB 64,4 81,2 84,0 88,9 93,9 96,7 8,9 82,3 KAD 65,7 82,7 85,4 89,0 91,5 91,9 8,1 82,7 FOA 69,6 83,6 87,9 91,6 95,6 97,4 5,4 86,7 NNF 39,0 64,0 74,3 83,2 91,6 97,0 5,0 69,5 Metal 71,9 85,3 90,0 93,1 96,7 97,1 3,8 85,4 Magistre 44,8 63,0 73,8 82,9 89,5 91,8 16,8 72,1 Lederne 70,3 87,3 94,4 96,6 99,5 98,8 18,3 89,8 ASE-selvstændige 85,3 92,5 95,2 96,7 97,2 97,7 22,6 91,7 Kristelig 64,4 77,8 81,0 82,6 84,3 88,9 20,4 77,1 HK 65,0 85,9 90,4 93,4 95,5 95,8 8,5 84,6 FTF 47,9 78,3 84,9 89,5 92,8 94,1 14,4 79,9 Danske sygeplejersker 73,9 89,7 94,6 96,8 98,3 98,5 10,5 89,9 AC 43,5 70,1 78,0 87,0 92,1 93,1 12,6 71,9 I alt 63,8 82,1 87,3 91,3 94,3 95,6 13,9 83,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Tabel 6. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 62,6 80,4 84,3 88,2 93,3 95,5 4,0 81,2 TIB 58,7 80,4 82,5 86,8 93,8 93,7 5,2 79,8 KAD 57,0 79,8 82,6 86,8 89,7 92,1 12,6 80,2 FOA 64,7 82,4 85,9 90,2 94,2 96,4 4,2 84,3 NNF 38,5 62,0 72,4 82,3 90,6 96,4 2,9 68,1 Metal 61,1 82,7 87,7 91,6 95,8 96,2 2,4 81,6 Magistre 40,1 60,5 71,6 80,8 87,7 91,5 17,0 68,9 Lederne 61,2 82,6 89,3 93,1 97,1 97,6 12,0 84,8 ASE-selvstændige 82,4 92,0 95,2 96,8 97,9 97,9 24,2 90,0 Kristelig 56,7 73,4 76,7 79,6 82,9 87,2 19,2 72,7 HK 59,8 83,8 89,3 92,4 95,6 95,8 7,3 82,6 FTF 42,5 75,4 83,4 88,6 92,2 93,6 15,5 78,1 Danske sygeplejersker 67,8 89,1 93,5 96,3 97,6 98,0 4,7 87,8 AC 38,0 67,6 76,1 85,1 91,4 92,9 11,8 69,4 I alt 58,0 79,6 85,2 89,8 93,6 94,7 12,9 80,7 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet 8

9 Tabel 7. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 57,8 78,4 82,4 86,8 91,8 95,7 1,8 79,1 TIB 55,8 80,4 80,3 85,6 92,4 95,1 3,3 78,4 KAD 51,6 80,6 83,3 88,1 91,7 94,1 2,9 80,2 FOA 59,8 80,0 83,1 87,9 92,2 95,8 2,8 82,1 NNF 32,7 57,4 69,5 78,4 88,4 94,9 1,6 64,2 Metal 51,6 81,2 86,2 91,2 95,0 96,4 2,1 78,7 Magistre 38,7 57, ,8 85,9 90,2 7,9 65,4 Lederne 56,6 79,0 81,1 86,9 87,9 84,2 0,8 76,2 ASE-selvstændige 73,4 87,3 90,7 93,9 95,2 96,4 7,5 83,9 Kristelig 51,9 70,3 73,0 77,4 80,3 85,7 4,9 69,0 HK 55,6 81,9 88,0 91,6 94,7 95,9 3,6 80,5 FTF 48,4 62,9 71,4 78,1 85,8 91,3 3,2 69,5 Danske sygeplejersker 65,6 87,8 92,8 96,5 97,9 99,6 6,5 87,2 AC 33,3 64,5 72,1 81,9 88,7 91,6 1,7 65,5 I alt 53,6 77,3 82,7 88,1 91,9 93,8 4,2 77,9 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet Tabel 8. Pct. andel af efterlønsbidragsbetaler fordelt på alder sep år år år år år år år I alt SiD 52,9 73,6 79,3 84,4 89,2 90,1 1,1 75,2 TIB 53,7 81,3 78,8 85,3 91,3 94,1 1,5 77,4 KAD 45,7 77,4 81,1 86,6 90,7 93,7 2,8 78,2 FOA 56,8 77,8 81,1 87,0 90,8 95,0 1,7 80,2 NNF. 26,6 53,4 64,5 74,6 88,0 90,3 0,8 59,9 Metal 45,9 79,9 85,0 90,8 94,2 96,7 1,1 76,9 Magistre 35,4 54,9 63,2 76,5 84,3 89,0 4,6 61,4 Lederne 53,4 78,4 83,7 90,8 94,9 96,2 4,6 79,5 ASE -selvstændige 66,5 82,3 86,7 91,7 93,9 95,3 5,6 79,7 Kristelig 40,9 53,9 56,3 59,0 59,6 63,8 2,4 52,0 HK 51,0 79,3 85,9 90,5 93,9 95,4 1,8 77,7 FtF 38,8 69,6 78,0 85,9 89,6 92,5 1,1 73,6 Danske sygeplejersker 59,5 85,6 90,3 95,6 96,1 97,8 2,1 84,5 AC 30,0 60,6 68,4 79,7 86,9 89,8 2,1 62,1 I alt 47,8 72,9 79,0 85,6 89,4 91,3 3,0 73,1 9

10 Tabel 9. Pct. andel af bidragsbetaler fordelt på a-kasse og beskæftigelse I pct A-kasse Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede Ledige Beskæftigede SiD 14,7 85,3 14,8 85,2 14,7 85,3 16,0 84,0 TIB 6,4 93,6 6,6 93,4 7,6 92,4 8,2 91,8 KAD 17,6 82,4 16,4 83,6 15,4 84,6 16,8 83,2 FOA 7,3 92,7 6,5 93,5 5,5 94,5 5,4 94,6 Nærings- og nydelsesmiddelarb. 8,2 91,8 7,3 92,7 6,8 93,2 7,9 92,1 Metal 6,1 93,9 5,4 94,6 5,5 94,5 6,9 93,1 Magistre 9,9 90,1 9,6 90,4 9,9 90,1 10,7 89,3 Lederne 4,1 95,9 4,0 96 3,9 96,1 4,7 95,3 ASE -selvstændige 3,7 96,3 3,7 96,3 3,8 96,2 4,6 95,4 Kristelig 11,2 88,8 11,2 88,8 11,2 88,8 13,0 87,0 HK 9,3 90,7 9,0 91,0 8,9 91,1 9,9 90,1 FtF 7,7 92,3 7,2 92,8 6,7 93,3 7,2 92,8 Danske sygeplejersker 1,0 99,0 0,9 99,1 1,0 99,0 1,0 99,0 AC 5,8 94,2 5,2 94,8 5,6 94,4 5,8 94,2 Mænd og kvinder i alt 8,4 91,6 8,0 92,0 7,9 92,1 8,6 91,4 Kilde: Indberetning fra a-kasserne til Arbejdsdirektoratet,CRAM. 10

11 Præmieringsordning I 2001 indførtes lov om skattefri præmie. Ved at undlade eller udsætte overgang til efterløn kan der blive udbetalt en skattefri præmie. Et a-kassemedlem, der tidligst går på efterløn, 2 år efter efterlønsbeviset er udstedt, og som har arbejdet mindst timer (deltidsforsikret timer), er berettiget til en skattefri præmie (2004) pr. kvartal kr. og max kr. i alt. Præmien udbetales ved medlemmets folkepensionsalder eller ved død. Tabel 10. Præmieringsordningen Præmieringsordning Statens udgifter til skattefri præmie mio. kr.* 0,9 42,7 117,8 370 Beløb pr. kvartal kr Max. Udbetaling kr Kilde: *Finanslov 2004 Modtagere af skattefri præmie Tabel 11. Modtagere af skattefri præmie 2. halvår halvår halvår halvår halvår 2003 Beløb i kroner Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb Antal Gns. beløb SiD TIB ASE FOA NNF Metal Magistrene Lederne Kad Kristelige HK Funktionærene og Tjenestemændene Danske sygeplejersker Akademikerne Øvrige I alt

12 Tabel 12. Andel af modtagere af skattefri præmie fordelt på a-kasser sammenlignet med fordelingen af gns. antal efterlønnere fordelt på a-kasser 2.halvår Forskel i pct. point I pct. Præmie Efterløn Præmie Efterløn Præmie Efterløn SiD. 15,5 8, ,0 14,5-6,8-3,5 TiB. 2,3 1,3 2,1 1,6 2,1-0,8-0,5 KAD 1,3 6,5 0,7 6,4 1,0 6,3-5,7-5,3 FOA 6,7 11,9 3,8 11,4 6,8 11,5-7,6-4,7 NNF 2,7 1,8 0,8 1,8 1,0 1,8-1,0-0,8 Metalarbejdere 6,7 4,4 4,2 4,2 2,0 4,1 0-2,1 Magistrene. 0,4. 0,5 2,0 0,5-0,5 1,5 Lederne 1,3 4,2 7,6 4 7,5 4,0 3,6 3,5 ASE, selvstændige 62,7 8,4 27,2 8,5 22,5 8,6 18,7 13,9 Kristelige 5,3 7,1 4,5 7,7. 7,6-3,2-7,6 HK 6,7 14,6 9,6 14,4 9,6 14,5-4,8-4,9 FtF. 4,8. 1,3 5,0 5,4-1,3-0,4 Danske Sygeplejersker. 2, ,9-1,0-1,9 AC. 0,5 1,7 0,6 2,8 0,6 1,1 2,2 Øvrige 6,6 15,5 29,4 20,1 27,4 16,6 9,3 10,8 Kilde: RAM Arbejdsdirektoratet, samt egne beregninger Tabellen viser forskelle mellem den procentvise andel af de, der modtager den skattefri præmie, og andelen af efterlønnere fordelt på a-kasser. Eksempelvis modtog 11,0 pct. af SiDs medlemmer i 2003 den skattefri præmie, medens andelen af SiDs efterlønnere udgjorde 14,5 pct. Man kan derfor sige, at SiD erne er underrepræsenteret, hvad angår de, der modtager præmiebeløbet. Omvendt var ASE s a-kasse klart overrepræsenteret. 12

13 Efterlønsmodtagere og overgangsydelse Udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere I figur 3 kan udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere ses (opdelt på kvartaler) fra 1995 til og med 2. kvartal 2004, hvor der i alt var efterlønsmodtagere. Figur 3. Antal efterlønsmodtagere, kvartalsvis Efterlønsmodtagere i alt K3 2004K1 2003K3 2003K1 2202K3 2002K1 2201K3 2001K1 2200K3 2000K1 1999K3 1999K1 1998K3 1998K1 1997K3 1997K1 1996K3 1996K1 1995K3 1995K1 Kilde: Danmarks Statistik Antallet af efterlønsmodtagere opgøres ligeledes på år, hvilket kan ses i figuren herunder. Figur 4. Antal af efterlønsmodtagere opgjort på år Antal af efterlønsmodtagere Efterløn Kilde: Danmarks Statistik Som det ses af figuren er antallet af efterlønsmodtagere jævnt stigende i hele perioden, hvilket skyldes befolkningens demografiske sammensætning. 13

14 Figur 5. Antal modtagere af overgangsydelse og efterløn Antal personer Overgangsydelse og efterløn i alt K2 2004K1 2003K2 2003K1 2002K4 2202K3 2002K2 2002K1 2001K4 2201K3 2001K2 2001K1 2000K4 2200K3 2000K2 2000K1 1999K4 1999K3 1999K2 1999K1 1998K4 1998K3 1998K2 1998K1 1997K4 1997K3 1997K2 1997K1 1996K4 1996K3 1996K2 1996K1 1995K4 1995K3 1995K2 1995K1 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 13. Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser, ultimo året Efterløn A-kasse antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. antal pct. SiD , , , , , ,5 TiB , , , , , , ,1 KAD , , , , , , ,4 FOA , , , , , ,3 NNF , , , , , ,7 Metalarbejdere , , , , , , ,1 Magistre 360 0, , , , , , ,6 Lederne , , , , , , ,0 Selvstændige ASE , , , , , , ,4 Kristelig a-kasse , , , , , , ,7 HK , , , , , , ,4 FtF , , , , , , ,6 ygeplejersker , , , , , , ,9 Akademikere 564 0, , , , , , ,6 Øvrige , , , , , , ,0 I alt ,0 Kilde: A-kassernes årsregnskab Tabel 14. Efterlønsmodtagere fordelt på alder primo primo 1. halvår halvår 2004 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt år år år år år år år I alt

15 Bruttotilgang fordelt på a-kasser Tabel 15. Bruttotilgang til efterlønsordningen fordelt på a-kasser faktisk pct. faktisk Pct. faktisk pct. faktisk pct. faktisk pct. faktisk pct. SiD , , , , , ,4 TiB 650 2, , , , , ,0 KaD , , , , , ,5 FOA , , , , , ,4 NNF 529 1, , , , , ,5 Metal , , , , , ,1 Magistrene 134 0, , , , , ,9 Lederne , , , , , ,1 ASE , , , , , ,7 FTF , , , , , ,3 Kristelige , , , , , ,4 HK , , , , ,1 Danske Sygeplejersker 647 2, , , , , ,8 AC 180 0, , , , , ,8 Øvrige , , , , , ,8 i alt Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger Bruttotilgang og beskæftigelse Tabel 16. Bruttotilgang fordelt på beskæftigelse, arbejdsløshed og overgangsydelse antal Pct. antal Pct. Antal Pct. antal Pct. Antal pct. Antal Pct. Beskæftigelse , , , , , ,1 Overgangsydelse , , , , , ,2 Ledighed , , , , , ,7 Tilgang i alt

16 Bruttotilgang og alder Bruttotilgangen kan ligeledes opdeles på alder, hvilket er gjort i nedenstående tabel Tabel 17. Bruttotilgang til efterløn fordelt på alder i pct. andel I pct. Gammel Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt I alt ,5 12, ,1 45, ,4 57, ,3 70, ,6 80, år 71,1 57,5 12,5 70,0 25,8 45,9 71,8 15,1 52,3 67,4 11, ,3 11,1 54,1 65,2 62 år 6,8 7,5 0 7,5 6,2 0 6,2 5,4 5,4 10,8 0,5 18,7 19, ,1 63 år 13,0 12,5 0 12,5 13,4 0 13,4 13,4 0 13,4 9,4 1,0 10,4 0,7 5,9 6,6 64 år 4,6 4,7 0 4,7 4,0 0 4,0 4,1 0 4,1 4,0 0 4,0 3,4 0,5 3,8 65 år 3,1 3,7 0 3,7 3,4 0 3,4 3,3 0 3,3 3,2 0 3,2 3,5 0 3,5 66 år 1,4 1,5 0 1,5 1,2 0 1,2 1,0 0 1,0 0,9 0 0,9 1,0 0 0 ilde: RAM og CRAM Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, anm. ny efterløn blev indført i 1999 Tabel 18. Bruttotilgang til efterløn fordelt på alder i faktiske tal I pct. Gammel Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt Gammel Ny I alt I alt år år år år år år ilde: RAM og CRAM Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, anm. ny efterløn blev indført i

17 Ledighedsgrad før efterløn Tabel 19. Ledighedsgrad 1 år før overgang til efterløn Ledighedsgrad < 0,2 77,9 73,4 74,3 74,2 mellem 0,2-0,39 4,9 3,1 3,2 3,2 mellem 0,4-0,59 5,1 3,8 3,8 3,2 mellem 0,6-0,79 3,8 4,3 4,1 3,5 mellem 0,8-0,99 6,6 10,6 9,5 10,4 > 1 2,0 4,9 5,3 5,6 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger Tabel 20. Ledighedsgrad 5 år før overgang til efterløn Ledighedsgrad < 0,2 76,8 75,6 77,8 77,9 mellem 0,2-0,39 8,2 8,4 8,0 7,9 mellem 0,4-0,59 9,7 9,4 7,5 8,1 mellem 0,6-0,79 4,5 5,7 5,6 5,1 mellem 0,8-0,99 0,9 1,0 1,3 1,0 > Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger 17

18 Efterlønsfrekvensen Tabel 21. Efterlønsfrekvens defineret som antal efterlønnere/befolkning i tilsvarende aldersgruppe primo år 35,3 32,3 31,2 32,4 31,2 62 år 42,9 44,0 43,9 45,9 46,9 63 år 48,2 49,6 48,2 53,0 52,2 64 år 50,3 51,3 49,9 55,6 55,5 65 år 50,3 52,5 50,7 57,9 58,1 66 år 49,3 51,5 50,9 56,9 57,3 67 år 1,9 1,6 1,6 0,2 0,2 I alt 39,4 39,6 38,6 41,9 41,4 Kilde: RAM og CRAM, Arbejdsdirektoratet samt egne beregninger, Danmarks Statistik samt egne beregninger Ca. halvdelen af befolkningen i alderen år er modtagere af efterløn. Et andet mål er udnyttelsesgraden (det er tal for, hvor mange der kunne være på efterløn i forhold til, hvor mange der er). Dette er talt sammen i tabel 21. Udnyttelsesgraden Figur 6. Udnyttelsesgraden Pct. 71 Udnyttelsesgrad af efterlønsordning Kilde: Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, lavet på baggrund af statistik fra Arbejdsdirektoratet. Anm.: Forholdet mellem antallet af efterlønsmodtagere og antallet af mulige efterlønsmodtagere, forsikrede årige, der opfylder anciennitetskravet. 18

19 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Figur 7. Tilbagetrækning fordelt på uddannelse Pct. 60 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrke fordelt på uddannelse Uoplyst uddannelse Lange videregående uddannelser Bachelor Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsgymnasiale udannelser Almengymnasiale uddannelser Grundskole klasse Kilde: Danmarks Statistik Tabel 22. Tilbagetrækning fordelt på uddannelse I pct Grundskole Klasse 52,0 50,6 49,6 48,5 47,4 46,5 Almen gymnasiale udd. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 Erhvervs gymnasiale udd. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Erhvervsfaglig udd. 37,3 38,0 38,5 38,8 39,3 39,7 Kort vidg. uddannelse 2,2 2,3 2,4 2,6 2,7 2,7 Mellemlang vidg. uddannelse 5,3 5,6 5,9 6,4 6,7 7,2 Bachelor 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Lang vidg. udd. 0,9 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Uoplyst 1,6 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 Kilde: Danmarks Statistik 19

20 Tabel 23. Uddannelse og tilbagetrækning År ufaglært faglært KVU MVU LVU Gns. alder ved tilbagetrækning 60,3 61,6 63,1 63,9 65,4 Antal år på arbejdsmarkedet 42,3 37,6 36,1 36,9 37,4 Kilde: Finansredegørelse 2002 Tabel 24. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder Alder Kilde: Danmarks Statistik 20