Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Transkript

1 Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

2 Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende og til tider stiv jord

3 Baggrund Større bedrifter Større variation i jordbund Mindre kendskab til den enkelte kvadratmeter Skiftende driftsledere Store maskiner, stor succes? Alle forsøg er på ensartet jord, hvor alle maskiner kan køre

4 Rotorharve Grubbesåning H Stubharve Rotorharve med skiveskær Rækkesået Rotorharve Grubbesåning H Stubharve Rotorharve med skiveskær Rækkesået Rotorharve Grubbesåning H Stubharve Rotorharve med skiveskær Rækkesået Rotorharve Grubbesåning H Stubharve Rotorharve med skiveskær Rækkesået Rotorharve Grubbesåning H Stubharve Rotorharve med skiveskær Rækkesået Pløjet Demo-design 2* stubharvet 1* stubharvet Brakpudset stub Stub Halmen er fjernet Halmen er snittet

5 Ren stub Brakpudset Harvet 15 cm på sådag Harvet 5 cm efter høst og 15 cm på sådag Pløjet Halm fjernet Halm snittet

6 Indenfor hver jordbearbejdning Rækkesåmaskine Skiveskærssåning Stubharve med såaggregat Grubbesåning Rotorsæt Halm fjernet Halm snittet

7 Udsædsmængde Kg frø udsået pr. ha. Udsået frø pr. m 2 Tilstræbt udsædsmængde 1,85 40 Traditionelt rotorsæt (Kuhn) 1,87 40,4 Grubbesåning på 57 cm (HEVA) Stubharve med så aggregat (Kverneland CTC) Traditionelt såsæt med skiveskær (Väderstad) Rækkesåmaskine (Horsch Focus TD) 1,75 37,8 1,51 32,6 2,5 54,1 1,55 33,5

8 Fremspiringsprocent efterår Halm fjernet Pløjet 2 x Harvning Harvet Brakpudset Stub Gns. Et traditionelt rotorsæt (Kuhn) Grubbesåning på 57 cm (HEVA) Stubharve med så aggregat (Kverneland CTC) Traditionelt såsæt med skiveskær (Väderstad) 124 (91) 83 (63) 146 (111) 113 (79) 74 (56) 108 (82) Rækkesåmaskine (Horsch Focus TD) Gennemsnit Der er i beregningen taget udgangspunkt i 40 planter pr. kvadratmeter. Der var agerkål og spildraps på arealet, derfor nogle steder fremspiringsprocenter >100% og i et led var der sået 54 planter pr. kvadratmeter

9 Fremspiringsprocent som gennemsnit af forudgående jordbearbejdning halm + halm

10 Fremspiringsprocent som gns. af såsystem - halm + halm

11 Fremspiringsprocent og forudgående jordbearbejdning Fremspiringen var 25 % lavere halm Størst fremspiring pløjet Størst fremspiring på pløjet jord uden halm (- grubbesåning) Efter etablering med en stubharve og et traditionelt rotorsæt, var fremspiringen mindst påvirket af halm Grubbesåning og såning med et traditionelt rotorsæt, klarede sig bedst, hvor der ikke var jordbearbejdet forud for såning

12 Straks efter fremspiring observerede vi kålfluelarver Ingen pesticider har betydelig effekt Udbyttetabet varierer fra 0 til 30 % Hvis der er gode vækstbetingelser, kompenserer roden med nye sideskud

13 Skaderne blev opgjort i foråret Ingen synlige skader 2. Synlige skader ved rodhals, fortsat tydelig pælerod 3. Pæleroden er væk, og der er ny busket rodvækst ud fra øverste del af roden

14 Rodskader, som gennemsnit af forudgående jordbearbejdning - halm + halm 1,80 1,4 1,95 1,95 1,65 1,3 1,75 1,55 1,85 1,86 1,45 1,47

15 Rodskader, som gennemsnit af såsystem 2,15 1,60 1,90 1,90 1,75 1,86 - halm 1,70 1,45 1,55 1,50 1,47 + halm 1,15

16 Hvor angreb kålfluelarven mest?. Hvor halmen er fjernet er rodskaderne værst Rodskaderne var værst, hvor der var anvendt rotor- og skiveskærs traditionelle såsæt, samt stubharve og halmen var fjernet

17 Plantetal og kvælstofoptagelse efterår Biomasse over jorden, kg pr. m 2 Udsået frø pr. m 2 Optaget kg N pr. ha Et traditionelt rotorsæt (Kuhn) 1,47 40,4 66 Et traditionelt rotorsæt (Kuhn) + halm Traditionelt såsæt med skiveskær (Väderstad) Traditionelt såsæt med skiveskær (Väderstad) + halm Grubbesåning på 57 cm (HEVA) Grubbesåning på 57 cm (HEVA) + halm 0, ,42 54,1 64 0, ,33 37,8 60 1,38 62 Optaget kg N pr. ha. er beregnet ud fra en Tysk kvælstofmodel, ifølge modellen er der en klar korrelation til N - konc. svarende til biomasse over jorden, kg pr. m 2 * 45 = Optaget kg N pr. ha.

18 Resultater vedr. N-optagelse efterår N-optagelsen er uafhængig af plantetal Hvor der er jordbearbejdet forud for etablering er N- optagelsen mellem 24 og 27 kg N lavere i efteråret Hvor der er høje plantetal er N- optagelsen mest påvirket af halm

19 Lejesæd påvirket af plantetal og halm Halm fjernet Halm snittet Markeret, hvor udsædsmængde var 54,1 pl. pr. m 2

20 Resultater fra demoen 1. Vi fik ikke klarlagt hvilket såsystem som klarede sig bedst på varieret jord 2. Hvor der ligger halm forud for etablering, bør der tilføres kg ekstra N i efteråret planter udsået pr. kvadratmeter bør være det absolut maksimale ved etablering 4. Plantetallet skal være ca. 20% lavere, hvor halmen er fjernet, for at hindre lejesæd 5. Det traditionelle rotorsæt klarer sig bedst Bør halm fjernes forud for etablering af vinterraps?

21 Ønsker til fremtiden At der laves valide danske forsøg, som fastslår hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende og til tider stiv jord