Konference om Det store TTA-projekt
|
|
|
- Amanda Damgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA
2 Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte og selvforsørgende opnår bedre fysisk og psykisk selvvurderet helbred, søvnkvalitet og arbejdsevne i mindre grad bliver gensygemeldte.. sammenlignet med sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling
3 Effektmål Sygefravær Uger fra første fraværsdag til raskmelding Selvforsørgelse Uger fra første fraværsdag indtil selvforsørgelse Helbred, søvn og arbejdsevne Ændring fra visitation til seks måneder efter
4 Hovedkonklusioner fra rapporten TTA- indsatsen kan reducere længden på sygefraværet og perioden på offentlig forsørgelse i nogle kommuner ses en reduktion af sygefraværet (positiv effekt) i andre en forlængelse (en negativ effekt) kommuner med god implementering opnår ofte en positiv effekt på sygefraværet effekten på sygefraværet synes ikke begrænset til bestemte grupper ikke en påviselig mer- effekt på helbred, søvn og arbejdsevne
5 Hvad karakteriserer de sygemeldte? % Match 1 Match 2 Match 3 Uddannelse Grundniveau Mellemlang Lang Køn Mænd Kvinder Fraværsårsag Psykisk Somatisk
6 Procent Kontakt til egen læge Match 1 Match 2 Match Ingen Antal kontakter til egen læge
7 Studie designs 3 kommuner sygemeldte RCT studiet 7 kommuner sygemeldte 22 kommuner sygemeldte Før og efter studiet Det kluster kontrolleret studie
8 De deltagende kommuner 1. År 2. År Kontrol kommuner Indsats kommuner Sædvanlig sagsbehandling TTA-indsats TTA-indsats TTA-indsats RCT-kommuner Sædvanlig sagsbehandling TTA-indsats Sædvanlig sagsbehandling TTA-indsats
9 Effekter på sygefraværet De tre RCT kommuner Kommune 1 1,4 ugers reduktion Kommune 2 5,4 ugers reduktion Kommune 3 2,7 ugers forlængelse God implementering God implementering Mindre god implementering På tværs af de tre kommuner ses en forventet reduktion af sygefraværet svarende til 1,6 uger
10 Effekter på selvforsørgelse De tre RCT kommuner Kommune 1 0,1 uges reduktion Kommune 2 3,2 ugers reduktion Kommune 3 4,0 ugers forlængelse God implementering God implementering Mindre god implementering
11 Ændringer i selvvurderet helbred, søvn og arbejdsevne Analyserne på tværs af alle kommunerne viser: forbedring selvvurderet psykisk helbred, søvnkvalitet og arbejdsevne svag forbedring af selvvurderet fysisk helbred selvvurderet helbred forbliver konstant Forbedringerne gælder både sygemeldte i TTAindsatsen og i sædvanlig sagsbehandling
12 Effekter på selvvurderet helbred, søvn og arbejdsevne negativ tendens på fysisk selvvurderet helbred positiv tendens på psykisk selvvurderet helbred positiv tendens på generelt selvvurderet helbred positiv tendens på selvvurderet søvnkvalitet positiv tendens på selvvurderet arbejdsevne
13 Uddybende analyser bliver effekten sygefraværet større i løbet af projektperioden? hvordan hænger kommunernes implementering sammen med effekten på sygefraværet? er TTA- indsatsen mere gavnlig for bestemte grupper af sygemeldte?
14 TTA- projektet som en lærende proces Bliver effekten sygefraværet større i løbet af projektet? en analyse af udviklingen i effekten på sygefraværet over tid i de tre RCT- kommuner SVAR: Effekten på sygefraværet er forholdsvis konstant over projektperioden, men i en kommune indtræder effekten først i anden halvdel af projektperioden
15 Er indsatsen mere fordelagtig for bestemte sygemeldte? Er reduktionen i sygefraværet større eller mindre for: mænd vs. kvinder? lønmodtagere vs. ledige? sygemeldte -45 vs. 45+ år? sygemeldte med psykiske vs. somatiske fraværsårsager? sygemeldte med vs. uden tidligere sygefravær? SVAR: Effekten på sygefraværet synes ikke at være begrænset til bestemte grupper af sygemeldte
16 Implementeringens betydning for effekterne på sygefraværet God implementering Mindre god implementering Positiv effekt Negativ effekt
17 God implementering kan give en positiv effekt en analyse baseret på fem kommuner med god implementering viser en reduktion i længden af sygefraværet svarende til ca. 2,6 uger der ses dog også en stor variation i effekten blandt disse kommuner God implementering Mindre god implementering Positiv effekt Negativ effekt
18 Andre mulige faktorer Afsmitning Ledighed Sædvanlig sagsbehandling Sagsbehandler
19 Konklusion (1) en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats kan reducere længden på sygefraværet og perioden på offentlig forsørgelse de sygemeldte i TTA- indsats og i sædvanlig sagsbehandling opnår bedre selvvurderet helbred, søvn og arbejdsevne men der er ingen markant mer- effekt på selvvurderet helbred, søvn og arbejdsevne
20 Konklusion (2) blandt de deltagende kommuner ses en stor spredning i effekten på sygefravær og selvforsørgelse generelt er det derfor svært at forudsige om og hvor meget TTA- indsatsen vil reducere længden af sygefraværet i en ny kommune i gennemsnit opnår kommuner med en god implementering en positiv effekt på sygefraværet
21 Mange tak for jeres opmærksomhed! Rapport: Det store TTA-Projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. November Artikel: Aust B, Helverskov T, Nielsen MBD, et al. The Danish national return-to-work program - aims, content, and design of the process and effect evaluation. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 2012;38(2):120-33
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
DET STORE TTA-PROJEKT
SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 [email protected] www.arbejdsmiljoforskning.dk
Konference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering
DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering NFA-rapport Titel Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse
Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Arbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger
Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA
Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat
Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?
P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR
SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR Evalueringsrapport for Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Jobcenter Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen,
TTA-teamets målopgørelse for 2011
TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E [email protected] Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Information til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - [email protected] - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN
DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN - En befolkningsundersøgelse gennemført af Userneed for Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Juni 2015 INDHOLD Baggrund... 3 Konklusioner...
Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen ([email protected]) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: [email protected]
Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv
NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem
Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Investeringsforslag, Jobcenter Varde
Investeringsforslag, Jobcenter Varde I nærværende notat gennemgås tre investeringsforslag fremsat af Jobcenter Varde. Flere af investeringsforslagene har på forskellige områder fokus på at styrke den virksomhedsrettede
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!
Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP
FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
BI Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det i hensigtserklæring 17 specificeret,
Sygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen
MSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Sygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Faktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
